Michael Treschow f. 2 aug. 1814 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 apr. 1901 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow(1829 - 1906)

* 1847 m. Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis (1821-1885)

Andre slægter:

Elisabeth Watson( - 1757)

Slotte og Herregårde

Stensballe

Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693 ved Ernst Brandenburger, tilbygget i 1867-1943. Stensballegård Gods er på 381 hektar. Stamhuset Stensballegaard var et dansk stamhus, oprettet 3. november 1748 af to mostre til lensbaron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge (1724-1776). Stamhuset omfattede bl.a. Stensballegård. Stamhuset ophørte med lensafløsningen 1920.

Heraldik

1673-våbenet.jpg

Gravsten og epitafier

Stolberg, Christian


        Herunder hviler det Forgjængelige afChristian greve af Stolberg

I en lang Række af Aar var han Amtmand i Reinbek
Tremsbüttel og Trittau og siden Aaret 1800 
Eier af Godset Windeby ved Eckernförde hvor 
han døde i Januar 1820 efter at have levet et
langt og kjærligt Ægteskab Luise Frederike Reventlow

Han agtedes høit af alle dem som i ham kjendte 
den ligesaa ædle blide Embedsmand og Videnskabs-
dyrker som trofaste Ven og aandrige Digter

Ved hans faders, Dronning Sophie Magdalenes Over-
hofmesters Forslag og Tilskyndelse tilvejebragtes
nogle af de første Skridt til forbedrede Kaar
hos Bondestanden i de tidligere Hirschholms Amt 
benævnte kongelige Domæner og hine Bondestan-
dens sande Venner og hver god Sags Befordrere
Danmarks Andreas Petrus Bernstorff, Christian 
Ditlev Frederik Reventlow til Christianssæde
og Johan Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg
vare hans nøie med ham forenede Svogre

Det var i hans sidste Øieblikke at han mindede
om Frelserens trøstefulde Forjættelse i Lucas 
Evangelium 11te cap 9nde Vers hvor det hedder, Beder 
saa skal eder gives - Leder, saa skulle I finde,
Banker paa, saa skal eder oplades, dertil føjede:

Ich suchte dich und flehte dir
nur stehe Ich klopfend an der Thür

Mærkelige Ord som med Blikket hæftet paa den i
Troen på Christi guddommelige Tilsagn døende
fromme Stolberg saaledes kunde gjengives:

Dig søgte jeg og bønhørt bad til Dig
nu banker jeg og Døren aabner sig

1814 - 1901 (86 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Michael Treschow

Køn Mand

Fødsel 2 aug. 1814 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Død 1 apr. 1901 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Søskende 1 bror

+	1. Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow f. 5 jun. 1811, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark d. 11 jun. 1869, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark (Alder 58 år) ▻Andrea Bjørn Rothe
+	2. Michael Treschow f. 2 aug. 1814, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 1 apr. 1901, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 86 år) ▻Frederikke Koës Brøndsted

Halvsøskende 1 halvbror (Familie til Jens Jacob Rosenkilde og Jensine Palæmona Aagaard)

+	1. Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow f. 5 jun. 1811, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark d. 11 jun. 1869, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark (Alder 58 år) ▻Andrea Bjørn Rothe

Notater

BESIDDELSER: Laurvig (1854-73), Karsholm (1869), Sannarp(1873), Lyngebæksgaard (1875-)

Michael Treschow, jernverkseieren, var en av de mest betydeligste skikkelser i 1800-tallets norske industrihistorie. Han spilte også en avgjørende rolle for utviklingen i Larviksdistriktet.

Michael Treschow var født i København 2. august 1814 som sønn av daværende høyesterettsadvokat Willum Friedrich, eller som han senere alltid nyttet navnet, Frederik Wilhelm Treschow. Treschow-slektenkan vi følge tilbake kjøpmann Niels Hansen i Næsted, Danmark, død 1593. Hans sønn Rasmus Nielsen brukte tilnavnet Træskomager, noe som var i overenstemmelse med den tids navneskikk og ikke nødvendigvis hadde noe med skomakerfaget Aall. Utdannelsen hos denne læremesteren var såvel teoretisk som praktisk, og den åpnet interessante perspektiver for Treschow.

Michael Treschow kom for første gang til Larvik høsten 1837, før han hadde avsluttet sin utdannelse. Selv om den innsikt han hadde fått under oppholdet på Nes var verdifull nok, trengte han å suppleresine kunskaper. Han studerte videre blandt annet i København med tidens ledende pedagoger, og senre i Østerike og Tyskland. Han besøkte ogsust til Larvik og slo seg ned i den gamle 'Overinspektørgård'på Langestrand, der Treschow-Fritzøe's kontorer senere var.

Michael Treschow kom i Larvik så absolutt ikke til dekket bord. Faren eide da Fritzøe Verk, og det ble blandt annet Michaels oppgave å gjenopprette arbeidsdisiplinen. Fritzøe Jernverk hadde vært landets desidert største jernverk helt siden slutten av 1600-tallet. Jernverket hadde blitt utviklet og kontrollert av Ulrik Frederik Gyldenløve på 1700-tallet, hvor han da hadde utnyttet seg av alle de fordeler hans tittel tillot. Det var Michael Treschow som for alvor moderniserte bedriften, og han ledet jernverket og sagbruksdriften ved Fritzøe Verk i de utfordrende tidene i midten av 1800-tallet.

Det ble etterhvert en krise ved Fritzøe Jernverk i 1865, som følge av at lagerbeholdningen av usolgt jern ble stadig større ettersom eksporten til Amerika ble sterkt redusert. Omkring 1870 var det nesten slutt med jernindustri i Norge, og Frizøe Jernverk ble også nedlagt rundt disse tider. Michael Treschow så da mulighetene i de enorme skog-rikdommene, og utviklet sagbruket videre. Han overlot etterhvert det meste av driften til sin eldste sønn F.W. Treschow, som blandt annet bygde Lågen dampsag.

Treschow var forretningsmann som ikke ønsket å sitte med foreldede priviligier, og etter forhandlinger med meningheten fulgte Treschow opp grevlingenes intensjoner og overdro i 1840 'Sandeherred-', Hedrum- og Brunlanes Kirker til deres respektive menigheter.

I 1861-63 ble Fritzøehus bygget. Antagelig har Michael Treschow da han bestemte stilen, italiensk nyrenessanse, hatt i tanke eiendommen Fredriksgave, senere Fagertun, i Christiania, som han eidet i årene 1856-64. Opprinnelig var Fritzøehus ikke på langt nær så stort som nå. Med to tilbygninger, 1885-1889, og 1897-1898, er den samlede gulvflate 2302 kvm, inklusive tjenerfløy, garasje og andre lokaler. Komplekset inneholder 75 værelser, foruten 21 kjellerrom. Tårnet ble revet i 1983, men det er da også lenge etter Michael Treschows tid.

I 1870 årene overdro altså Michael driften av Frizøe til sin eldste sønn. Når han plutselig trappet ned, skyldtes dette følgende av en kjøreulykke da karjolen veltet under en reise fra Froland Verk til Frizøe. Han fikk armen ut av ledd og hadde store smerter, og senere kunne han ikke bruke armen. Dette sammen med omstruktureringen av bedriften bidro muligens til at han trakk seg tilbake, nesten enmenneskealder før sin død i 1901.

Dersom du ønsker å lese mer om Michael Treschow, anbefaler vi Larviks-profilene utgitt av Larvik og Omegns Museumsforening. Denne boka kan finnes på Larvik bibliotek, eller kjøpes av Larvik og OmegnsMuseumsforening.

Person-ID I13202 Reventlow

Sidst ændret 25 jan. 2015

Far	Willum Frederik Treschow f. 15 sep. 1786, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 2 apr. 1869, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 82 år)
Mor	Jensine Palæmona Aagaard f. 27 jul. 1786, Sct. Jørgensbjerg, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark d. 21 okt. 1826, Gl. Vartov, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 40 år)
Ægteskab	2 jun. 1812
Alder ved vielsen	Han: 25 år og 9 måneder - Hun: 25 år og 11 måneder.
Familie-ID	F31312	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Frederikke Koës Brøndsted
f. 5 maj 1818, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
d. 12 sep. 1897, Lyngebæksgård, Karlebo Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt,, Danmark (Alder 79 år)

Børn

+	1. Michael Aagaard Treschow f. 17 sep. 1848, Fritzøehus, Larvik, Norge d. 10 feb. 1919, Sannarp Slott, Aarstad, Halland, Sverige (Alder 70 år)

Familie-ID F25663 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 2 aug. 1814 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Barn - Michael Aagaard Treschow - 17 sep. 1848 - Fritzøehus, Larvik, Norge
	Død - 1 apr. 1901 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark