PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlev Reventlow(1775 - 1851)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
August Frederik Rantzau(1840 - 1904)
Slotte og Herregårde
Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow
Gravsten og epitafier
Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
|
|
| |
 - 1208
|
Search using:
|
- 1208
| Død |
28 feb. 1208 |
Lena, Västergötland, Sverige |
| Årsag: Faldet i slaget ved Lena |
Adresse: https://no.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lena |
| Begravelse |
Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark |
| |
| Far |
Sune Ebbesen f. Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
| Mor |
Cecilie |
| |
| Børn |
|
| |
- ca. 1185
| Fødsel |
Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
| Død |
ca. 1185 |
| Begravelse |
Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark |
| |
| Far |
Ebbe Skjalmsen Hvide f. ca. 1085 |
| Mor |
Ragnhild |
| |
| Familie |
Cecilie |
| Børn |
|
| |
| Begravelse |
Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark |
| |
| Familie |
Sune Ebbesen f. Knardrup, Ganløse Sogn, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
| Børn |
|
| |
- før 1248
| Død |
før 1248 |
| |
| Far |
Ebbe Sunesen |
| |
| Familie |
Jon Reimatsen f. ca. 1195 |
| Børn |
| + | 1. Jon Jonsen Litle f. ca. 1230 |
|
| |
-
| Navn |
Ebbe Sunesen |
| Køn |
Mand |
| Død |
28 feb. 1208 |
Lena, Västergötland, Sverige |
| Årsag: Faldet i slaget ved Lena |
Adresse: https://no.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lena |
| Begravelse |
Sorø Slotskirke, Sorø, Danmark |
| Notater |
- Ebbe Sunesen, d. 31.1.1208, godsejer. Død ved Lena, begravet i Sorø. S. arvede efter sin far gården Knardrup i Nordsjælland hvortil der hørte meget andet gods; således havde S. ejendomme i Herlev som han skænkede til Esrum kloster, og i Alsønderup ved Arresø.
Han stod i venskabsforhold til abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje toner S.s ædelhed og fromhed. S. hørte til Danmarks anseteste mænd. Kong Knud IV lod ham og hans bror Anders mægle i en fiskeristrid mellem Æbelholt kloster og kronens landboer og på borgen Grønholt 1196 bevidne stadfæstelsen af dommen mellem cistercienserne i Guldholm og cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det broderskab af stormænd hvis navne er optegnede i kong Valdemars jordebog.
Størst navnkundighed vandt S. sig som leder af den uofficielle danske interventionspolitik i Sveriges tronstridigheder 1167 var den svenske kong Karl Sverkersen, der var gift med en datter af den danske stormand Stig Hvide og Valdemar den Stores søster Margrete, blevet besejret og dræbt af sin modkandidat Knud Eriksen. Karl Sverkersens spæde søn Sverker (II) blev opdraget hos sine mødrene frænder i Danmark og blev senere gift med S.s datter Benedicte.
Efter Knud Eriksens død 1195 lykkedes det Sverker at opnå kongemagten i Sverige, men 1205 måtte han over for Erik Knudsens oprør søge tilflugt hos sine frænder i Danmark som under S.s ledelse udrustede en dansk hær til hans hjælp. Også S.s brødre Lars, Jacob og Peder, biskop af Roskilde, deltog i krigstogtet. Men 31.1.1208 blev den danske hjælpehær oprevet i det blodige slag ved Lena; blandt de faldne var S. og hans bror Lars. S. og Lars blev begravet i Sorø klosterkirke.
Af S.s sønner blev Johannes (død 1232) marsk, Peder (død 1256) arvede Knardrup og havde en strid med Erik Plovpenning; af de fire døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmodsen og blev ved ham mor til Jon Litle, en anden var gift med en tysk grev Engelbert hvem folkevisen om Lenaslaget berømmer.
Kilde:
C. A. Christensen: Ebbe Sunesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. marts 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297981
|
| Person-ID |
I200 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
1 apr. 2018 |
-
| |