Jørgen Rosenkrantz f. 23 jun. 1523 Tørning, Haderslev, Danmark d. 9 apr. 1596 Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Else Risom(1882 - 1980)

Andre slægter:

Sophia Ottesdatter Brahe(1559 - 1643)

Slotte og Herregårde

Rudbjerggaard.

Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.

Heraldik

Reventlow Vaabenskjold

Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.

Gravsten og epitafier

Clara Sophia Anna Reventlow (1820-1876)

1523 - 1596 (72 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Jørgen Rosenkrantz

Køn Mand

Fødsel 23 jun. 1523 Tørning, Haderslev, Danmark

Ordner 3 maj 1580

Ridder af Elefanten

Elefantordenen

Bopæl Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark

Family Line IV. Rosenholm-linjen

Kilde DAA 1910 s 379 og s 396-97
DAA 1985 p709 1a

Død 9 apr. 1596 Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark

Begravelse 20 maj 1596 Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark

Søskende 3 brødre og 2 søstre

+	1. Holger Ottesen Rosenkrantz f. 1517, Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark d. 4 mar. 1575, Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark (Alder 58 år) ▻Mette Mouridsdatter Krognos, g. 1549 ▻Karen Christophersdatter Gyldenstierne, g. 25 maj 1568, Skanderborg, Danmark
	2. Margrethe Rosenkrantz f. 1518 d. eft. 1592, Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder > 75 år) ▻Didrik Quitzow, g. ca. 1540
+	3. Erik Rosenkrantz f. 1519, Tørning, Haderslev, Danmark d. 18 dec. 1575, Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark (Alder 56 år) ▻Helvig Jacobsdatter Hardenberg, g. 31 okt. 1558, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
+	4. Anne Rosenkrantz f. 14 mar. 1522, Tørning, Haderslev, Danmark d. 27 nov. 1589, Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark (Alder 67 år) ▻Albrecht Gøye
+	5. Jørgen Rosenkrantz f. 23 jun. 1523, Tørning, Haderslev, Danmark d. 9 apr. 1596, Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark (Alder 72 år) ▻Dorthe Gundesdatter Lange, g. 7 mar. 1559, Høneborg, Erritsø, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark
+	6. Otte Rosenkrantz f. ca. 1525, Næsbyholm, Glumsø, Danmark d. 6 nov. 1557, Næsbyholm, Glumsø, Danmark (Alder 32 år) ▻Ide Mogensdatter Gøye, g. ca. 1545, Næsbyholm, Glumsø, Danmark

Notater

Rosenkrantz, Jørgen, 1523-96, til Rosenholm og Skafføgaard, Rigsraad, var yngste Søn af Otte Holgersen R. til Boller og født paa Tørning Slot i Nordslesvig 14. Maj 1523.

Efter Forældrenes Død i Lybek 1525 blev det 2-aarige Barn opdraget hos sin Morfader, Hr. Jesper Gans til Putlitz, arvelig Marskal i Kurbrandenborg. 1533, 10 Aar gammel, sendtes han tilbage til Danmark til sin Faster Fru Sophie R., gift med Axel Brahe, der var forlenet med Børringe Kloster i Skaane. Først lærte han at læse og skrive af en Præst i Klosteret, sendtes derpaa til Malmø for at lære Latin af Lektor Frands Vormordsen og sattes i Huset hos den bekjendte Jørgen Kock. Da denne kort efter begyndte Oprøret i Malmø, holdt han de adelige Børn tilbage som Gisler i 9 Uger, indtil Axel Brahe og den øvrige Skaanske Adel hyldede Grev Christoffer. Fru Sophie Rosenkrantz satte nu J. R. i Skole i Ystad, hvor han b1. a. havde til Lærer den senere som Rektor i Ribe bekjendte Jens Pedersen Grundet. Da Kjøbenhavns Universitet efter Grevefejdens Ophør var blevet gjenoprettet, blev han sat i Huset hos de bekjendte Universitetslærere M. Oluf Chrysostomus og Anders Sinning. 1539 blev han derpaa sendt til Wittenberg med Anbefalingsskrivelser fra Christian III selv til Bugenhagen og Melanchthon.

I de 4 Aar, han var i Wittenberg, hørte han, som han selv skriver i sin egen Levnedstegning, «mange drabelige lærde Mænd, besynderlig Dr. Morten Luther og Philippum (Melanchthon)». Han var saaledes kommet i personlig Berøring med Lutherdommens Banebrydere baade i Tyskland og i Danmark, og dette gav hele hans Liv sit Præg. Vel havde han i disse Aar næppe Lyst til Bogen, men han havde faaet Respekt for grundig Lærdom og fremfor alt for den rene, uforfalskede Lære, saaledes som den lød fra Luthers og Melanchthons Mund; ogsaa Niels Hemmingsen og mange andre bekjendte danske opholdt sig i disse Aar i Wittenberg. Selv viste J. R. sig senere i Besiddelse af gode Kundskaber baade i theologisk og især i dansk-historisk Retning, saa at den berømte Historiker David Chytræus endog sendte ham Skrifter om Danmark til Gjennemsyn.

1544 vendte J. R. tilbage til Boller, hvor han en Tid lang holdt Hus sammen med sin Broder Otte (senere til Næsbyholm, tidlig død); efter et foreløbigt Skifte mellem Brødrene holdt han derpaa i nogle Aar Hus paa Næsbyholm; men 1548 drog han med det store Brudetog til Sachsen og tog Tjeneste hos den berømte Kurfyrst Morits af Sachsen. Han var en af de 6 Adelsmænd, der Dag og Nat skulde følge Kurfyrsten, hvor han end færdedes; han kom saaledes til at deltage i Magdeburgs Belejring og de øvrige store Kampe i Tyskland, hvori Kurfyrsten spillede Hovedrollen. 1551 maatte han vende hjem, 28 Aar gammel, efter et indholdsrigt Ungdomsliv, der havde bragt ham i Berøring med Protestantismens Hovedledere i Tyskland.

De endelige Skifter mellem Brødrene fandt derpaa Sted; som den yngste maatte J. R. nøjes med Strøgods og selv skabe sig samlede Godser. Af 2 Bøndergaarde i Skaby (Skovby) i Hvilsager Sogn (Randers Amt) dannede han da i Aaret 1551 Skabygaard (nu Skafføgaard), hvor han i nogle Aar holdt Hus. 1552 tog han «efter nogle af sine Venners Raad» Tjeneste ved Christian III’s Hof, hvorpaa han 1555 forlenedes med Koldinghus, hvortil 1557 henlagdes den gamle Borg Hønborg. Som Lensmand paa Koldinghus stod J. R. i det nøjeste Forhold til Hoffet. I Efteraaret 1558 tog Christian III for længere Tid Ophold her. J. R. var imidlertid blevet forlovet med Jomfru Dorthe Lange (Datter af Gunde L. til Bregninge og Fru Karen Breide), der lige fra sit 7. Aar (f. 1541) havde været i Dronning Dorotheas Jomfrubur. Kongen vilde fejre Brylluppet, der var fastsat til 5. Febr. 1559, med stor Pragt, men da han døde paa Koldinghus 1. Jan. s. A., maatte Brylluppet fejres i stor Stilhed paa Hønborg. Kort efter Tronskiftet forflyttedes J. R. til Dronningborg, det gamle Graabrødrekloster i Randers, der var omdannet til et kongeligt Slot og i Forening med Koldinghus var tillagt Dronning Dorothea som Livsejegods. Denne Flytning skete vistnok efter J. R.s eget Ønske; han kom derved i Nærheden af sine Godsbesiddelser. S. A. gjorde han et stort Mageskifte med Kronen, hvorved den gamle Bispegaard Holmgaard (Hornslet Sogn) tilfaldt ham. J. R., som 1563 tillige blev Lensmand paa det nærliggende Kalø, opførte i de følgende Aar af Holmgaard det prægtige Rosenholm, der blev færdigt 1569. Samtidig gjorde han meget for Hornslet Kirke, der blev et helt Mausoleum for ham og hans Slægt; her til flyttedes efterhaanden fra Graabrødrekirke i Randers og fra Mariager Benene af hans Forfædre, Rigshofmesteren Otte Nielsen R. og hans Oldefader Rigshofmester Erik Ottesen R., hvortil senere kom hans Farbroder Holger Holgersen (d. 1534), Fru Anne Meinstrup (d. 1535), hans Forældre Otte Holgersen (d. 1525) og Fru Margrethe Gans (d. 1525), der tidligere vare flyttede til Ut Kirke ved Boller af Broderen Holger Ottesen R. (d. 1575), men 1642 af J. R.s Søn, den lærde Holger, flyttedes til Hornslet, da Boller var kommet ud af Familiens Eje. Ogsaa paa Skafføgaard opførte J. R. den til Dels endnu staaende Hovedbygning.

9. Juni 1563 var J. R. blevet optaget i Rigsraadet. Det var netop paa denne Tid, at Syvaarskrigen udbrød. En Mængde Hverv betroedes i den følgende Tid J. R., dels i Jylland (til Dels sammen med hans Broder Holger), dels til diplomatiske Sendelser, saaledes i 1563 og 1564 til de frugtesløse Fredsmøder i Rostock, 1564 til Kurfyrsterne af Brandenborg og Sachsen og til Kejseren. Efter sin Tilbagekomst sent paa Aaret fik han derpaa (ligesom tidligere 1563) Ordre til at have Tilsyn med Jylland, «om noget hastig paakom». I de følgende Aar opholdt han sig i Regelen i Jylland; 1567 deltog han i det frugtesløse Fredsmøde i Stralsund og i de mange Forhandlinger med de slesvigske Hertuger om Lenspligten til Danmark, en Sag, som J. R. overhovedet havde meget med at gjøre (hvorom ogsaa hans i sin Tid paa Rosenholm opbevarede Arkiv med Afskrifter af de vigtigste Statsakter angaaende det slesvigske Spørgsmaal bar Vidnesbyrd), indtil Sagen fandt en foreløbig Afslutning ved Lenshyldingen i Odense 1580. Ogsaa i Fredsmødet i Roskilde 1568 tog J. R. Del, om han end ikke som hans Broder Holger var blandt de egentlige Underhandlere, og han sendtes 1569 til Rigsgrænsen for i Forening med svenske Sendebud at sørge for Fredens Iværksættelse, hvilket dog mislykkedes, hvorpaa Krigen atter udbrød. Ogsaa i den endelige Stettiner-Fred 1570 deltog J. R. som en af de danske Underhandlere.

Ogsaa i de følgende Fredsaar deltog J. R. i mange diplomatiske Sendelser, var saaledes 1572 ved Brømsebro og 1574 i Stockholm, 1577 i Emden og Hamborg for at underhandle med England om Sejladsen paa de nordlige Have, hvor Kongen fordrede Overhøjhed. Ogsaa i den indre Rigsstyrelse var J. R. i disse Aar meget virksom, og om han end aldrig (saaledes som det undertiden angives) efter sin Broder Holgers Død (1575) fik dennes Stilling som «Statholder i Nørrejylland», saa havde han dog faktisk faaet en Del af denne Stillings Forretninger i sin Haand. Navnlig holdt han omtrent aarlig sammen med andre betroede Mænd kongl. Retterting i Viborg, hvorfor han ogsaa her havde faaet indrettet sig en egen Gaard (en Del af den gamle Bispegaard). At han i sin 33aarige Rigsraadsstilling ogsaa deltog i de almindelige kongl. Retterting og Rigsraadsdomme uden for Jylland, er en Selvfølge. Af stor Vægt i retshistorisk Henseende ere derfor de Ord, han 1594 skrev til sin Søn Holger: «Jeg sender dig en dansk Lovbog, som de kalde Jysk Lov, og endog de have en synderlig Lov udi Skaane og en anden udi Sjælland, saa følge vi dog almindelig denne jyske Lov udi de Domme, som gaa for Kongen og Danmarks Raad.» Disse Ord af en Mand, der i en lang Aarrække aarlig mange Dage i Træk, Time efter Time, havde været med til at afsige Saadanne Domme, indeholde saa tydeligt et Vidnesbyrd om Jyske Lovs Betydning som en Slags Landslov ved Rigets højeste Ret, at ingen Fortolkning formaar at rokke dem.

Ved Frederik II’s Død 1588 blev J. R. som en af de ældste Raader tillige Medlem af Regeringsraadet i den unge Christian IV’s Mindreaarighed. I denne Stilling sluttede han sig nøje til sin gamle Ven Kansleren Niels Kaas; de havde fulgtes trolig ad i en lang Aarrække i en Mængde Hverv baade i Ind- og Udland. J. R. var den eneste af de i Aaret 1588 udnævnte Regeringsraader, der vedblev at sidde i Regeringen lige hen imod den Tid, da Kongens Kroning og endelige Overtagelse af Regeringsmyndigheden forestod. Efter Niels Kaas’ Død (29. Juni 1594) var han det betydeligste Medlem af Regeringen. I Regeringsraadet sad Steen Brahe, der havde været gift med en af hans Broderdøtre, og 1595 optoges Jacob Seefeldt, der havde været gift med en anden af dem. Baade i selve Regeringsraadet og ved Hove, hvor J. R.s Brodersøn Frederik R. (til Rosenvold) indtog en betydelig Stilling, var saaledes den Rosenkrantzske Kreds stærkt repræsenteret. Hvad der er særlig fremtrædende ved J. R.s saa vel som tidligere ved Niels Kaas’ Styrelse, er stor Frygt for at begaa Overgreb over for Kronen og stor konservativ Forsigtighed for ikke at foregribe noget, men ogsaa en stor Retfærdighedsfølelse, Stræng sædelig Alvor og stor Frygt for religiøse Stridigheder. I den Henseende gik J. R. stadig i Spidsen. Han berømmes derfor stærkt af sine Venner som en stræng Cato, der ivrede mod al Slags Overdaadighed, ligesom han ogsaa selv var baaren af en Stræng sædelig og religiøs Alvor. Den evangeliske Læres Renhed var i kirkelig Henseende hans Hovedmaal. Selv søgte han sin Styrke i daglig Læsning i sine gamle Læreres, Luthers og Melanchthons, Skrifter. Allerede i Frederik II’s Tid havde han siddet i den Kommission, der skulde undersøge Niels Hemmingsens Forhold, og var aabenbart en af dennes ivrigste Modstandere, netop fordi han frygtede saa stærkt for alle «Subtiliteter» i Trossager. Dette kommer ogsaa stærkt til Orde i hans interessante Breve til Sønnen, den lærde Holger, medens denne studerede i Wittenberg; thi hvor stolt han end var over denne unge Søn, der allerede som ganske ung gjorde sig bemærket ved sine theologiske Disputatser, saa skriver han dog de strængeste Breve til ham og advarer ham netop mod «Subtiliteter».

Til Anders Sørensen Vedel havde J. R. staaet i nøje Forhold; han søgte paa alle Maader at opmuntre ham til at fortsætte Saxo og meddelte ham Aktstykker fra sit Arkiv paa Rosenholm. Men da det stadig trak ud med Vedels Arbejde, og da J. R. var meget begjærlig efter en Skildring navnlig af den nyere Tid, fratoges Arbejdet kort efter Niels Kaas’ Død Vedel og betroedes til Niels Krag med Paalæg om at begynde med Christian III’s Historie. – Ogsaa Tyge Brahe havde en Ven i J. R. Saa længe denne levede, blev der heller ikke foretaget noget mod Tyge Brahe, om end Regeringsraadet, der paa flere Maader havde vist sin Interesse for Tyge Brahes Værk, til sidst blev nødt til at gribe ind i Tyge Brahes Forhold til hans Bønder og i lignende Forhold.

Endnu i Febr. 1596 deltog J. R., om end svag, i Regeringshandlinger paa Koldinghus, hvor den unge Konge opholdt sig. Efter de langvarige Stridigheder med Enkedronning Sophie var det nu endelig blevet bestemt, at Kongen om Sommeren skulde krones og selv overtage Regeringen. J. R. skulde dog ikke opleve dette. Efter Tilbagekomsten fra Koldinghus til Rosenholm maatte han gaa til Sengs; at det var Døden, der forestod, vidste alle. Hele Regeringsraadet og en Mængde adelige Venner og Slægtninge indfandt sig derfor paa Rosenholm for at tage Afsked med den gamle Cato, som alle, og ikke mindst Bønderne i Rosenholmegnen, nærede stor Hengivenhed for. Sygelejet blev dog langvarigt. Ogsaa Biskoppen i Aarhus, Jens Gjødesen, var længe tilstede paa Rosenholm og har i sin Ligprædiken givet en smuk Skildring af den gamle Hædersmands hele Liv og Færd og især af sine Samtaler med ham under hans Sygeleje. Langfredag (9. April) udaandede han, og Christi Himmelfartsdag – samme Højtidsdag, da han var født – 20. Maj 1596 stedtes han til Hvile i Hornslet Kirke. – Fru Dorthe Lange flyttede til Skafføgaard, hvor hun døde 9. Marts 1613.

J. Gødissøn, Ligpræd. ov. J. R. (1597).
Danske Mag. IV.
Hist. Tidsskr. 5. R. V og VI.

A. Heise.

Person-ID I4153 Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow

Sidst ændret 15 jun. 2024

Far	Otte Holgersen Rosenkrantz f. ca. 1490 d. 15 nov. 1525, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 35 år)
Mor	Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz d. 8 nov. 1525, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
Ægteskab	ca. 1516
Alder ved vielsen	Han: ~ 26 år - Hun: ??.
Familie-ID	F31653	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Dorthe Gundesdatter Lange
f. 1541, Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark
d. 9 mar. 1613, Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 72 år)

Ægteskab 7 mar. 1559 Høneborg, Erritsø, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark

Alder ved vielsen Han: 35 år og 9 måneder - Hun: ~ 18 år og 3 måneder.

Børn 2 sons and 1 daughter

	1. Otte Rosenkrantz f. 1560 d. 16 apr. 1582, Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark (Alder 22 år)
+	2. Margrethe Jørgensdatter Rosenkrantz f. ca. 1561 d. 1615 (Alder 54 år)
+	3. Holger Rosenkrantz f. 23 jan. 1575, Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark d. 28 okt. 1642, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 67 år)

Familie-ID F34410 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 23 jun. 1523 - Tørning, Haderslev, Danmark
	Ægteskab - 7 mar. 1559 - Høneborg, Erritsø, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark
	Barn - Holger Rosenkrantz - 23 jan. 1575 - Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark
	Bopæl - - Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark
	Død - 9 apr. 1596 - Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
	Begravelse - 20 maj 1596 - Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark