PortrætterSlægten Reventlow:
 Hilda Louise Caroline Emma Adelheid Reventlow(1847 - 1914)
Hilda Louise Carolina Emma Adelheid Reventlow, född 14 augusti 1847 på Pugerup, Gudmundstorps socken, Malmöhus län, död 21 februari 1914 i Helsingborg, var en dansk-svensk grevinna, målare och tecknare. Hon var dotter till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt syster till Christian Reventlow. Hon studerade måleri i Köpenhamn och Dresden och bosatte sig efter studierna i Helsingborg på 1870-talet. Hon medverkade i ett par samlingsutställningar i Göteborg och ett flertal gånger i utställningar arrangerade av Konstföreningen för södra Sverige. Hon var representerad i utställningen Svensk konst i Helsingborg och i Föreningen Svenska Konstnärinnors utställning på Lunds universitets konstmuseum. Hennes konst består av blomsterstilleben, porträtt, interiörer och figurer utförda i pastell eller svartkrita. Image scanned from the book "Svenskt Porträttgalleri XX - Arkitekter, Bildhuggare, Målare m.fl. " ("Swedish Portrait Gallery XX - Architects, Sculptors, Painters, ") published 1901
Andre slægter:
 Frederik Christian Danneskiold-Samsøe(1722 - 1778)
Slotte og Herregårde
 Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.
Heraldik
 Vaabenskjold 1587
Valgsprog:
Over våbenskjoldet:
1587
de handt des hogestenn
kan alles Enderenn
Under våbenskjoldet:
Henneke Reuentlow
meyne egene
handt
Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)
Gravsten og epitafier
 Henning Reventlow 1640-1705
Hier Ruhet in Gott Der Hoch
Wohlgebohrne Herr Henning
Reventlau, Ritter, Herr auf
Glasau, Altenhoff und Gottes
gabe Ihro Königl Maj. zu
Dennemark Norwegen Hoch
betreuten Geheimbte und Land
Racht Ambtman zu Flensburg
ist Gebohren zu Glückstadt
Anno 1640 den 24sten Januarÿ
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30
sten January umb ein
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6
Tage dessen Seele Gott genaedig sey.
Der Gott dem Könige
Dem Werten Vaterlande
Den Seinen var getreu
Ein Teurer Werther Man
Ein Recht Nathanael.
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel
ist wo sie stets
In Gott sich Freuen kann. |
|
| |
 1555 - 1611 (55 år)
-
| Navn |
Henrik Lykke |
| Fødsel |
nov. 1555 |
Mariager Kloster, Mariager, Danmark  |
| Køn |
Mand |
| Død |
26 jun. 1611 |
Vordingborg Slot, Vordingborg, Danmark |
| Begravelse |
Vordingborg Kirke, Vordingborg, Danmark |
| Notater |
- Henrik Lykke (1555 – 26. juni 1611 på Vordingborg) var rigsråd, den eneste af Jørgen Lykkes sønner, der opnåede en ældre alder. Han var far til Frands Lykke.
Lykke var selvfølgelig en af sin tids mest velstående adelsmænd. Alene af større hovedgårde besad han Overgård, Kokkedal, Bonderup, Hverringe og Gisselfeld. Han blev født på Mariager Kloster i november 1555 og kom, efter i nogen tid at have gået i Herlufsholm Skole, til dronning Dorotheas hof for at være den unge hertug Magnus til selskab og fik så sin videre undervisning sammen med hertugen. 18 år gammel sendtes han udenlands og studerede navnlig ved universiteterne i Wittenberg og Leipzig til 1577, da han kom hjem og straks tog tjeneste som hofjunker. Fra denne stilling tog han afsked, da han 31. juli 1580 ægtede den 21-årige Karen Frandsdatter Banner, ved hvilket ægteskab han blev ejer af Kokkedal og Gisselfeld.
Han levede derefter i en årrække som privatmand til 1592, da han forlenedes med Vordingborg, som han kun med en kort afbrydelse 1596-97, da han var lensmand på Kalø, beholdt til sin død; fra 1605 havde han desuden Jungshoved Len. I 1596 blev han medlem af rigens råd, og både ved kongens kroning samme år og ved dronningens 1598 var han en af de fire rigsråder, som bare tronhimlen. Ligeledes blev han brugt til udenlandske sendelser, således 1600 til Polen og Brandenburg og 1606 til Brandenburg og Mecklenburg, blandt andet for på kongens vegne at stå fadder ved en fyrstelig barnedåb. Sidstnævnte år var han desuden medlem af det under kongens ophold i England indsatte regeringsråd. Lykke døde 26. juni 1611 på Vordingborg, og hans enke fulgte ham i graven 30. juni 1616.
|
| Person-ID |
I4514 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
14 jul. 2016 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - nov. 1555 - Mariager Kloster, Mariager, Danmark |
 |
 | Død - 26 jun. 1611 - Vordingborg Slot, Vordingborg, Danmark |
|
 | Begravelse - - Vordingborg Kirke, Vordingborg, Danmark |
|
|
| |
