Portrætter

Slægten Reventlow:

Ulrica Eleonora Reventlow
(1690 - 1754)



Andre slægter:

Ebbe Ulfeldt
(1616 - 1682)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Alliancevaaben Reventlow & Negendank

Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.


Gravsten og epitafier


Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)

I have vel en Bedrøvelse, men 
Jeg vil se Eder igen og Eders 
Hierte skal glædes, og Ingen 
skal da tage Eders Glæde fra 
Eder.

Ioh Evg 16.22
   

Dronning Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmback

Dronning Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmback

Kvinde 1700 - 1770  (69 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmback 
    Titel Dronning 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 28 nov. 1700 
    Beskæftigelse
    • Chr. VI's Dronning
    Død 27 maj 1770 
    Notater 

    • Sophie Magdalene blev dronning af Danmark i 1730. Hun var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach. I 1721 blev hun gift med den senere Christian 6.; sammen fik de bl.a. Frederik5. Kongeparrets samliv var harmonisk, men Sophie Magdalene var upopulær. Hun fik skyld for at skabe lukkethed om hoffet og kongefamilien. Hendes baggrund i et stærkt religiøst miljø, præget af pietismen, er en væsentlig del af forklaringen på det afdæmpede hofliv. Hun er desuden af eftertiden blevet kritiseret for aldrig at aflægge sig sin tyskhed, selvom tysk sprog og kultur var fremherskende vedhoffet også før hendes tid. Sophie Magdalene stod bag udformningen af en ny dronningekrone, da hun nægtede at bære den samme, som den forhadte dronning Anna Sophie havde båret. Samlingen af kronjuveler blev også grundlagt af hende, idet hun testamenterede en del af sine smykker til dette formål. Hun lod slottet Hirschholm opføre; her boede hun, efter at hun i 1746 var blevet enke.

      ________________

      Dronning Sophie Magdalene, som var gift med Christian den 6. gjorde Vallø til en stiftelse for adelige jomfruer. På den måde kunne adelige kvinder, der ikke fik skaffet sig en ægtemand, alligevel levestandsmæssigt.

      I fundatsen fra 1737 kan man se, hvordan Vallø-abbedissens ordensdragt skulle se ud.
      Stiftsjomfruernes var mage til, men uden hermelinsfoer i den blå kappe, og naturligvis uden abbedissestaven, som var i sølv med guldbelægning. I dag findes Valløs arkiv på Landsarkivet.
    Person-ID I9235  Reventlow
    Sidst ændret 21 jan. 2024 

    Far Christian Henrik, Markgraf von Brandenburg-Kulmbach 
    Familie-ID F30893  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerChristian 6, Konge af Danmark
              f. 30 nov. 1699, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 6 aug. 1746, Hørsholm Slot, Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 46 år) 
    Ægteskab 7 aug. 1721  Slottet Pretzsch I Sachsen, , Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Hun: 20 år og 9 måneder - Han: 21 år og 9 måneder. 
    Børn 1 son and 1 daughter 
    Familie-ID F26600  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsÆgteskab - 7 aug. 1721 - Slottet Pretzsch I Sachsen, , Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Frederik 5, Konge af Danmark - 31 mar. 1723 - Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder 2 Billeder