Hans Henrik Rømeling f. 21 apr. 1707 Brügge, Belgien d. 28 nov. 1775 København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Rumohr(1638 - 1705)

Andre slægter:

Knud Henriksen Gyldenstierne(1490 - 1560)

Slotte og Herregårde

tranekaer3.jpg

Heraldik

reventlow_segl_1652.jpg

Gravsten og epitafier

Henning Reventlow 1640-1705

Hier Ruhet in Gott Der Hoch 
Wohlgebohrne Herr Henning  
Reventlau, Ritter, Herr auf  
Glasau, Altenhoff und Gottes 
gabe Ihro Königl Maj. zu 
Dennemark Norwegen Hoch 
betreuten Geheimbte und Land 
Racht Ambtman zu Flensburg  
ist Gebohren zu Glückstadt  
Anno 1640 den 24sten Januarÿ  
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent 
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30 
sten January umb ein  
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6  
Tage dessen Seele Gott genaedig sey. 
 
Der Gott dem Könige  
Dem Werten Vaterlande  
Den Seinen var getreu  
Ein Teurer Werther Man  
Ein Recht Nathanael.  
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel  
ist wo sie stets  
In Gott sich Freuen kann.

1707 - 1775 (68 år)

Search using:

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Hans Henrik Rømeling
Køn	Mand
Fødsel	21 apr. 1707	Brügge, Belgien
Død	28 nov. 1775	København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
Begravelse	Den Tysk Reformerte Kirke, Gothersgade, Sokkelund Herred, København, Danmark
Notater	Rømeling, Hans Henrik, 1707-75, Søofficer, Statsminister. R., Søn af Generallieutenant Patroclus R., er født 21. April 1707. Han blev Sekondlieutenant i Marinen 1727, Premierlieutenant 1732, Kapitajnlieutenant 1736, Kapitajn 1738, Kommandørkapitajn 1742, Kommandør 1746, Schoutbynacht 1755, Viceadmiral 1758 og virkelig Admiral 1772. 1732 var R. ansat ved Hvervingen i Norge, i de paafølgende Aar uddannede han sig paa Togter i fremmed Tjeneste, 1738 og 1739 var han Chef for Kadetfregatterne og studerede derefter en Tid lang sammen med flere andre Søofficerer i England, 1743 var han Flagkapitajn paa Grev F. Danneskjold-Samsøes Flaade. 1756 og 1757 førte han som Schoutbynacht Eskadrer, der sammen med svenske Flaadeafdelinger udsendtes til Beskyttelse for den nevtrale Skibsfart, men for øvrigt ikke virkede synderlig samdrægtig sammen. 1764 blev R. hvid Ridder og indtraadte kort efter i Søetatens Centraladministration, der netop i hans Tid havde en yderst urolig Periode med idelig skiftende Organer. 1766 ansattes han saaledes som Deputeret i Admiralitetet, hvor han forblev til 1770; da det d. A. forenedes med Generalkommissariatet, overgik han til dette Fælleskollegium som Deputeret, og senere paa Aaret blev han Medlem af Konseillet, i. Deputeret i nævnte Kollegium og Referent, efter at den uduelige Danneskjold-Laurwigen var bleven afskediget og samtidig Posten som Søetatens Oversekretær inddraget. Ved Gehejmekonseillets Ophævelse i Dec. s. A. udtraadte R. af det, og allerede det paafølgende Foraar indførte Struensee en ny departemental Forvaltning af Marinen, fra hvilken R. blev udelukket. Strax efter Struensees Fald 1772 satte Guldberg imidlertid atter R. i Spidsen for Marineadministrationen, og samtidig udnævntes han til Statsminister, i hvilke Stillinger han nu forblev til sin Død. R., der desuden ved flere Lejligheder havde været Medlem af ret vigtige Kommissioner, var dog ingenlunde en saa begavet eller karakterstærk Personlighed, at han egnede sig til at indtage nogen ledende Stilling i Marinens Bestyrelse. Endogsaa selve Kongen (Christian VII) udtalte sig ved flere Lejligheder stærkt nedsættende om ham; lignende Domme fælde Schack-Rathlou, Luxdorph, A. P. Bernstorff og Admiral C. F. Kaas om ham i deres Korrespondancer; sidstnævnte skriver saaledes: «notre pauvre marine est dans une décadence horrible, et on réussira bientôt à la, détruire entièrement» (Danske Mag. 5. R. III, 19). En nyere Forfatter udtaler om ham, at han i Hoffets Øjne var uskadelig, men ganske uden Indflydelse, hvorfor han ogsaa hurtig blev tilsidesat. «Uheldige Familieforhold, økonomisk Misere og svageligt Helbred gjorde hans Tilstand saare ulykkelig»; men han var sandhedskjærlig og hæderlig. R. døde 28. Nov. 1775. 1743 var han bleven gift med Edele Dorothea Scheel (f. 23. Dec. 1718 d. 19. Juni 1782), Datter af General Hans Henrik S. (f. 1668 d. 1738) og Benedicte Dorothea f. Gjordsdatter. Medd. fra Geh. Ark. 1886-88, S. 83. 85. A. Friis, A. P. Bernstorff og Guldberg S. 77. Hist. Tidsskr. 6. R. IV. C. With.
Person-ID	I9396	Reventlow
Sidst ændret	2 jun. 2024

Far	Patrolcus Rømeling f. 25 jan. 1662, Groningen, Holland d. 31 okt. 1736, Oslo (Christiania), Norge (Alder 74 år)
Mor	Anna Margretha Vogt f. 1678 d. 3 maj 1748, Oslo (Christiania), Norge (Alder 70 år)
Familie-ID	F336	Gruppeskema \| Familietavle

Familie Edele Dorothea Scheel
f. 23 dec. 1718
d. 10 jun. 1782 (Alder 63 år)

Børn

+	1. Friderica Emilia Sophie Rømeling f. 27 okt. 1759, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 22 aug. 1843, Frankrig, (Alder 83 år)

Familie-ID F34579 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 21 apr. 1707 - Brügge, Belgien
	Barn - Friderica Emilia Sophie Rømeling - 27 okt. 1759 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Død - 28 nov. 1775 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Begravelse - - Den Tysk Reformerte Kirke, Gothersgade, Sokkelund Herred, København, Danmark

= Link til Google Earth

Kort forklaring : Adresse : Beliggenhed : By : Sogn : Amt/Region : Land : Ikke indstillet

Billeder
romeling_hh.jpg

Portrætter

Slotte og Herregårde

Heraldik

Gravsten og epitafier

Hans Henrik Rømeling

Hans Henrik Rømeling

Edele Dorothea Scheel

Patrolcus Rømeling

Anna Margretha Vogt

Edele Dorothea Scheel

Friderica Emilia Sophie Rømeling