* m. Benedicte Ulfsparre Bech (1857-1938)
Han var en kjærlig Søn, Broder, Onkel en trofast Ven. Alle der kjendte ham nøie paaskjønnede hans værd i Danmark som i Norge, hvor han fægtede tappert i Krigen. Efter at tvillingerigerne adskilles trak han sig tilbage til Danmark, hvor han hengav sig til landlige sysler og videnskaberne. I hans langvarige sygdom viste han den største taalmodighed og lige saa blid, som han havde levet gik han over til den bedre Verden, hvor hans fredsommelige Hjerte nyder den højere Lyksalighed i forening med hans elskede Hedengangene
Salige ere de Fredsommelige, the de skulle kaldes Guds Børn. Math 5 cap 1.9
Udsmykning:
Efeublade udhugget rundt omkring på sandstenen
