Agnes von Beichlingen

Familie/Ægtefælle/Partner: Protze Querfurt. Protze (søn af Gebhard IV von Querfurt og Mechtild von Schwarzburg-Blankenburg) blev født cirka 1370; døde den 18 jul. 1426 i Aussig (Ústí nad Labem), Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bruno blev gift med Anna, Grevinde af Gleichen før 21 mar. 1451. Anna, (datter af Adolf von Gleichen og Agnes von Honstein) blev født cirka 1432 i Gräfentonna, Thüringen, Tyskland; døde den 27 apr. 1481. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine blev gift med Günther Xxxviii von Schwarzburg-Blankenburg i 1470 i Querfurt, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Günther (søn af Heinrich Xxvi von Schwarzburg-Blankenburg og Elisabeth, Prinsesse af Cleve) blev født i 1450 i Rudolstadt, Saalfeld-Rudolstadt, Thüringen, Tyskland; døde den 25 dec. 1484. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bruno blev gift med Brigitte Zu Stolberg den 1 feb. 1472. Brigitte (datter af Heinrich the Elder, Greve af Stolberg og Mathilde von Mansfeld) blev født den 29 jul. 1468; døde i jul. 1518. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Schwarzburg-Blankenburg

Margareta blev gift med Johann IV von Leuchtenberg den 19 feb. 1502. Johann blev født i 1470; døde den 11 okt. 1531. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: I 160, Ancestors of Queen Juliana, Jaarboek Centraal Bureau Genealogie, DenHaag, Reference: 5120

Titel:
Graf von Schwarzburg-Sondershausen

Heinrich blev gift med Magdalene, Grevinde af Honstein i 1499 i Lohra, Hessen, Tyskland. Magdalene, (datter af Ernst IV, Greve af Honstein Klettenberg og Margarethe von Gera) blev født cirka 1480 i Lohra, Hessen, Tyskland; døde den 7 aug. 1504; blev begravet i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgraf von Leuchtenberg

Georg blev gift med Barbara von Hohenzollern den 25 aug. 1528. Barbara (datter af Friedrich V von Hohenzollern og Sophie Jagiellonka) blev født den 30 okt. 1495; døde den 2 nov. 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Günther blev gift med Elisabeth, Grevinde af Isenburg KelsterbachRönneburg, , Oberhessen,Hessen. Elisabeth, (datter af Philipp, Greve af Isenburg-Budingen og Amalie, Grevinde af Rieneck) blev født cirka 1505 i Ronneburg, Hessen, Tyskland; døde den 23 jun. 1572 i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgräfin von Leuchtenberg

Elisabeth blev gift med Greve Johann (VI.) Nassau-Dillenburg den 16 jul. 1559. Johann (søn af Wilhelm VIII von Nassau-Dillenburg og Juliana Zu Stolberg-Wernigerode) blev født den 1 jan. 1537 i Dillenburg, Hessen, Tyskland; døde den 8 okt. 1606 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth, blev gift med Johann XVI, Greve af Oldenburg den 28 aug. 1576 i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland. Johann (søn af Anton I, Greve af Oldenburg og Sofie, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 19 okt. 1540 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 12 nov. 1603 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i St. Lamberti-Kirche, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Nassau-Siegen

Johann blev gift med Grevinde Magdalene von Waldeck-Wildungen den 8 jan. 1582 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. Magdalene (datter af Greve Philipp (IV.) von Waldeck-Wildungen og Jutta von Isenburg-Niederisenburg Und Grenzau) blev født i 1558; døde den 9 sep. 1599. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Ungnad. Elisabeth (datter af Andreas Ungnad, Baron af Sonnegg og Margarethe, Baroness af Prag) blev født cirka 1605 i Ennsegg Oberoesterreich Østrig, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Nassau-Siegen

Elisabeth blev gift med Greve Christian Waldeck-Wildungen den 18 nov. 1604 i Wildungen, ,. Christian (søn af Greve Josias Waldeck-Eisenberg og Grevinde Maria Zu Barby Und Mühlingen) blev født den 25 dec. 1585; døde den 31 dec. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Nassau-Siegen

Juliana blev gift med Moritz von Hessen-Kassel i 1603. Moritz blev født den 4 jul. 1572; døde den 15 mar. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Nassau-Siegen

Wilhelm blev gift med Christina von Erbach den 16 jan. 1619. Christina blev født i 1596; døde i 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 24 jun. 1670, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Naturlig søn af den sidste oldenburgske greve, Anton Günther af Oldenburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Amelie de la Tremouille. Charlotte (datter af Henry Charles de La Tremouille og Amelie von Hessen-Kassel) blev født den 3 jan. 1652 i Thouars, Deux-Sevres, Frankrig,; døde den 24 jan. 1732. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Augusta Zu Sayn-Wittgenstein. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Waldeck-Wildungen

Anna blev gift med Johannes von Sayn-Wittgenstein-Hohenstein den 30 jun. 1627. Johannes blev født den 14 okt. 1601; døde den 2 apr. 1657. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharina blev gift med Philipp Ludwig von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Wiesenburg den 15 nov. 1643. Philipp blev født den 27 okt. 1620; døde den 10 mar. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Waldeck-Wildungen

Philipp blev gift med Anna Katharina von Sayn-Wittgenstein den 26 okt. 1634. Anna blev født den 27 jul. 1610; døde den 1 dec. 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Waldeck

Sybilla, blev gift med Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg den 10 jan. 1644. Frederik (søn af Johann Philipp II Leiningen-Dagsburg-Hartenburg og Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg) blev født den 9 feb. 1621; døde den 26 jul. 1698 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anton, blev gift med Wilhelmine Marie, Prinsesse af Hessen-Homburg den 26 apr. 1711. Wilhelmine (datter af Frederick von Hessen-Homburg og Louise Elizabeth af Courland) blev født den 8 jan. 1678 i Sachsen, Tyskland Weferlingen; blev døbt den 17 jan. 1678 i Sachsen, Tyskland Weferlingen; døde den 25 nov. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinde af Oldenburg.

Antoinette blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve den 16 aug. 1677. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

grevinde af Aldenburg

1665 Overhofmesterinde hos dronning Charlotte Amalie, 1705afsked pga svagelighed

Familie/Ægtefælle/Partner: Anton Wolff Haxthausen. Anton (søn af Wolf Haxthausen og Mechtilde Sophie von Hanxleden) blev født den 1 jun. 1647 i Tienhausen, Steinheim, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 19 nov. 1694 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Steinheim Kirche Tienhausen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Grevinde

Louise blev gift med Gerhard Von Der Nath i 1722. Gerhard (søn af Gerhard Von Der Nath og Christine von Ahlefeldt) blev født i 1668; døde den 12 jul. 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Georg Ernst Wedel Jarlsberg. Georg (søn af Gustav Wilhelm Wedel og Marie von Ehrentreiter) blev født den 23 maj 1666; døde den 30 jan. 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin zu Leiningen-Dachsburg-Hartenburg

Marie blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 1 dec. 1668 i Emichsburg, Bockenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Frederik (søn af Frederik von Ahlefeldt og Birgitte von Ahlefeldt) blev født i 1623 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 7 jul. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i mar. 1688 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aspermonte Og Herningsholm

Notater:

til Aspermonte og Herningholm, Graf von Leiningen-Dagsburg

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Johan blev gift med Dorothea Frederikke von Ahlefeldt i 1685. Dorothea (datter af Frederik von Ahlefeldt og Margrethe Dorothea Rantzau) blev født den 16 dec. 1660 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Katharina von Baden-Durlach den 19 jun. 1701. Katharina blev født i 1677; døde i 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Maria blev gift med Johann Ernst von Nassau-Weilburg i 1683. Johann blev født i 1664; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med William Bentinck den 1 jun. 1733. William blev født den 6 nov. 1704 i Whitehall, London, England; døde den 13 okt. 1774 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Georg Carl Ludvig von Leiningen-Westerburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Gyldenløve. Christian (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrikke blev gift med Carl von Ahlefeldt den 2 mar. 1702 i Hamburg, Tyskland. Carl (søn af Frederik von Ahlefeldt og Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg) blev født den 25 apr. 1670 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 7 sep. 1722 i Graasten, Sønderborg, Danmark; blev begravet i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Bopæl: Grevskabet Laurvigen Skjoldnæsholm Og Merløsegård
• Kilde: DAA 1982-84 II - 38h* DAA 2018-20 p655: V,16*

Notater:

Ferdinand Anton lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (1. juli 1688 – 18. september 1754) var gehejmekonferensråd.

Han var søn af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antonette Augusta af Aldenburg og født 1. juli 1688. Han ejede Grevskabet Laurvig, Herskabet Herzhorn og flere andre store jordegodser og blev i en ung alder kammerherre. I 1713 udnævntes han til gehejmeråd, og 14 dage efter fik han Elefantordenen. I 1714 blev han overstaldmester. I 1711 ægtede han Mette Cathrine Ahlefeldt, datter af Hans Joachim Ahlefeldt til Bukhavn; hun døde barnløs 5. marts 1712, hvorpå Danneskiold-Laurvig 20. december 1713 giftede sig med Ulrike Eleonore Reventlow, f. 1. januar 1690, søster til Frederik IV's dronning Anna Sophie Reventlow. Forholdet mellem nævnte konge og Danneskiold-Laurvig var ikke altid det bedste, da monarken ikke uden grund betragtede sin dronnings talrige, magtsyge og mægtige, skønt indbyrdes splidagtige slægtninger med mistroiske blikke. Heller ikke Christian VI synes at have yndet Danneskiold-Laurvig særligt, og i denne konges tid blev der ham ingen større nådesbevisninger til del; vel fik han 1739 dronningens orden de la fidélité – med hvilken hans hustru først benådedes i begyndelsen af Frederik V's regering, 1747 -, men rang med gehejmeråderne i Konseillet opnaaede han først efter Christian VI's død (2. december 1746).

En tid lang (fra 11. januar 1723) var Danneskiold-Laurvig direktør for Vestindisk-guineisk Kompagni. Han var den første stifter af hospitalet i Larvik og lod ved bygmesteren Johan Cornelius Krieger udvide det Danneskjold-Laurwigenske (nu Moltkeske) Palais i Bredgade i København. Danneskiold-Laurvig døde 18. september 1754; hans anden hustru var afgået ved døden 6 dage forinden. De efterlod 2 sønner: Frederik Ludvig og Christian Conrad.

Ferdinand blev gift med Mette Catharina Ahlefeldt den 15 mar. 1711. Mette (datter af Joakim von Ahlefeldt og Anna Margrethe Buchwald) blev født den 25 aug. 1686 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 mar. 1712 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ferdinand blev gift med Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow den 20 dec. 1713 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrica (datter af Greve Conrad Reventlow og Sophie Amalie von Hahn) blev født den 1 nov. 1690; døde den 12 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 28 sep. 1754 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1735; Ridder af Dannebrog

Notater:

Haxthausen, Christian Frederik Greve, 1690-1740, Officer, var Søn af Anton Wolf H. og født 19. Juli 1690.

18 Aar gammel blev han Fændrik ved Prins Georgs og Aaret efter Sekondlieutenant ved Prins Carls Regiment i Nederlandene. Allerede 1711 blev han Kapitajn, men kom snart efter hjem, i det han blev ansat ved Fodgarden og tillige som Kammerjunker hos Enkedronning Charlotte Amalie. 1716 blev han Major og endnu s. A. Oberstlieutenant ved v. d. Lühes (siden Johannsens) hvervede Regiment, med hvilket han deltog i de følgende Aars Felttog i Norge, bl. a. i Hølandsaffæren og siden som Chef for Soldatesken paa den norske Skjærgaardseskadre. 1718 udnævntes han til Oberst og Chef for 1. throndhjemske Infanteriregiment og tog 1719 Del i Indfaldet i Baahus Len.

Strax efter Freden 1720 blev H. forsat til Danmark som Chef for Aarhus Stifts nationale Infanteriregiment, som han endnu s. A. byttede med østsjællandske nationale Dragonregiment. 1730 blev han Chef for Dronningens Livregiment, men beholdt dette ikke engang et Aar, i det han efter kort forinden at have faaet Kammerherrenøglen ved Nytaar 1731 blev Deputeret i Landetatens Generalkommissariat.

1735 fik han Danebrogsordenen og arvede s. A. efter sin Moder Godset Nienfelde i Oldenborg (af Slægtens Stamgodser havde han tidligere arvet Tienhausen, Hemsen og Eisborn); 1736 blev han derhos optaget i Grevestanden, med et efter Moderens, det aldenburgske, dannet Vaaben, og udnævnt til Overlanddrost i Oldenborg, hvilken Post netop var bleven ledig. Her døde han allerede 26. Dec. 1740.

29. Avg. 1721 havde han ægtet Margrethe Hedevig Juel, f. 24. Febr. 1702 i Governolo i Italien, hvor hendes Fader, senere Generallieutenant Gregers J. til Eriksholm, da opholdt sig ved Hjælpetropperne. Hun blev 1745 Hofmesterinde for Kronprinsens Børn og dekoreret med l’union parfaite; d. 19. Febr. 1752 paa Christiansborg.

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen.

Christian blev gift med Margrethe Helvig Juel den 29 aug. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Gregers Juel og Vibeke Nielsdatter Juel) blev født den 24 feb. 1702 i Governolo I Italien, ,; døde den 19 feb. 1752 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jarlsberg Herregaard, Norge
• Bopæl: Grevskabet Jarlsberg

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Frederik blev gift med Luise von Raben den 2 jun. 1717, og blev skilt i 1727. Luise (datter af Johan Otto von Raben og Emerentzia von Levetzow) blev født den 9 aug. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1736 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gråsten, , Grevskaberne Langeland og Rixingen,Baroniet Mörsberg,til Søgård,Ballegård,Grøntoft og Årup,die Wildniss mv
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1703; Ridder af Elefanten

Notater:

Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand.

Han var den yngste Søn af
Storkansler Grev Frederik A. og dennes anden Hustru Marie
Elisabeth f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes 25. April
1670.

Ved sin Faders Død 1686 arvede han efter dennes testamentariske
Bestemmelse Grevskabet Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet
Langeland tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre vare døde.
Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet Mørsberg, i Sønderjylland
Familiegodserne Graasten, Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte
han en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt, som Frederik III
1664 havde solgt til Gabriel Marselis. Han nedlagde her Landsbyen
Østrup, af hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard, det
nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn byggede han som Lyststed
Sorgenfri Slot.

Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning, blandt andet under
den bekjendte Theolog Hector Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at
han havde tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet, blev han som
ung Mand knyttet nøje til den kongelige Familie. Christian V overdrog
ham 1696 Stillingen som Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins
Carl under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling han kom til at
afløse den senere som Minister hos Frederik IV bekjendte Johan Georg
Holstein. Han fulgte Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland,
Schweits, Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en Række
Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham
under denne Rejse. Lige saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens
moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris, hun satte paa A.
Hun begynder blandt andet en Gang et Brev til ham med de Ord: «Det er
ikke simpelt hen blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde,
jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn; jeg stoler i den
Grad paa eder, at jeg ikke i den Henseende har den ringeste Tvivl. Ved
Trofasthed og Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal
fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end var for den
Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde faa paa Sønnen, saa beroligede
det hende, at han var under A.s Tilsyn.

Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han bleven Kammerherre
(1695); under Opholdet i Udlandet fik han Danebrogsordenen (1698), og da
han kom hjem med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række høje
Hofcharger. Han blev 1699 Overhofmester for Ridderakademiet, 1700
Staldmester ligesom han ogsaa i samme Aar blev sat i Spidsen for det af
Christian V faa Aar i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i
Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil Akademiets Ophør 1703, og
han affattede i denne Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699 i
Anledning af Kong Christians nylig indtraadte Død. Samtidig med, at A.
indtog slige fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at staa
den unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved Siden af
Christian Gyldenløve som hørende til hans fortrolige Omgang, saaledes at
i Sammenligning med dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad
Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer sigter A. ligesom
Christian Gyldenløve for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde
sig skyldig i Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand,
uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om den Yndest,
Frederik IV paa denne Tid havde for A., er, at han 1703 gjorde ham til
Ridder af Elefanten og Geheimeraad.

Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme Hofmand, traadte
han 1704 i de høje Civilembedsmænds Række ved at blive Præsident i
Kommercekollegiet, 1708 i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter
fik han endog Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente, da denne
blev afskediget, formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen i
den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde A. i Forbindelse
med sine Kolleger Otto Krabbe og Christian Sehested i Aaret 1711 det
Hverv at lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten, medens Kongen
personlig tog Ophold i Kolding. Men efter at Pesten havde varet et Par
Maaneder, toge de tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa
Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod Smitten. A.s
Virksomhed i Konseillet varede for øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev
han fjærnet derfra.

Som han tidligere havde staaet paa en spændt Fod med
Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes Død 1708, saaledes vedblev
der at være Rivninger imellem ham og den Reventlowske Familie, og da
dennes Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711 havde
forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte han vige Pladsen i
Konseillet. Dog skete det paa en i det mindste tilsyneladende hædrende
Maade, i det han blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne
Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde paa Graasten. Hans
Embedsstilling medførte, at han spillede en fremragende Rolle ved
Arvehyldingen af Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721.

Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser, vare hans
Formuesforhold slette, da han døde. Han havde blandt andet maattet
pantsætte sine Ejendomme i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven
gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen (f. 1686 d. 1755), en
Datter af Statholderen i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede
ham indtil 1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever til
Grevskabet Langeland.

Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff.

E. Holm.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

_______________

Carl Graf von Ahlefeldt (* 25. April 1670 in Hardenburg; † 7. September
1722 in Gråsten) war Staatsmann und Herr der Herrschaften Rixingen und
Mörsberg sowie Lehnsgraf von Langeland auf Schloss Tranekær sowie
Landrat auf Langeland.

Er war der jüngste Sohn des Adligen Gutsherren Friedrich Graf von
Ahlefeldt (1623–1686), Herr von Rixingen (Réchicourt) im Bistum Metz und
von Mörsberg (Ober-Elsass, Gemeinde Oberlarg), und dessen zweiter Frau
Maria Elisabeth geb. von Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Seine Frau war
Ulrica Amalie Antoinette geb. von Danneskiold-Laurvig (1686–1755), seine
Nachkommen waren Marie Antoinette, Friedrich und Conrad Wilhelm. Nach
dem Tod seines Vaters im Jahre 1686 erbte er nach testamentarischer
Bestimmung Rixingen und nach dem Tod seiner älteren Brüder 1708 das Gut
Langeland. In 1703 verkaufte er Rixingen an seinen Schwager Graf
Friedrich Ludwig von Nassau-Ottweiler. Neben besaß er noch die Güter
Ballegård, Gråsten und Seegaard bei Kliplev. Von Ahlefeldt war Königlich
dänischer Kammerherr, Geheimrat, Präfectus supemus der Königlichen
Akademie Goröe, Statthalter der Herzogthümer und Träger des
Dannebrog-Ordens. Am 27. April 1703 wurde er in Kopenhagen durch den
König Friedrich IV. von Dänemark und Norwegen mit dem Elefanten-Orden
ausgezeichnet.

Literatur

Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
Deutschlands und Dänemarks, Schleswig 1869, S. 11.


Kilde: Wikipedia

Titel:
Greve

Carl blev gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig den 2 mar. 1702 i Hamburg, Tyskland. Ulrikke (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 6 jan. 1686; døde den 30 sep. 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Ludwig, Greve af Solms-RodelheimHamburg, Tyskland. Ludwig, blev født den 28 sep. 1664 i Tyskland, Rodelheim,Hessen-Nassau; døde i Tyskland, Rodelheim,Hessen-Nassau. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg den 8 nov. 1694 i Hamburg, Tyskland. Friedrich blev født den 18 nov. 1668; døde den 3 jun. 1714. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Mary Catherine von Tuyll den 5 okt. 1760 i Hees A Lent, ,. Mary blev født den 5 apr. 1743; døde den 23 okt. 1793 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

John blev gift med Renira von Tuyll den 17 jul. 1763. Renira blev født den 29 mar. 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Christian August, Hertug Holstein-Sønderborg den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Christian (søn af Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg og Sophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt) blev født den 4 aug. 1696 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 28 jan. 1754 i Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie Elisabeth von Ahlefeldt den 10 okt. 1760 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie (datter af Bendix von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 25 dec. 1719 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1769 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren, Kommandant for København, Guvernør i Rendburg

Conrad blev gift med Vilhelmine Jedevig Antoinette von Gram i 1739. Vilhelmine blev født i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
1741 hofdame hos Dronning Sophie Magdalene , 1748 Hofmesterinde hos prinsesse Louise, 1753 priorinde i Uetersen

Titel:
1750 Dame de l'Union parfaite

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Bopæl: Grevskabet Laurvigen Skjoldnæsholm Og Merløsegård

Notater:

Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (15. maj 1717 – 12. august 1762 i Lübeck) var en dansk officer, greve til Grevskabet Laurvig, herre til Dorwerth, Herzhorn, Varel, Kniphausen, Skjoldenæsholm, Merløsegård mm.

Han var en søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig. Kun 18 år gammel blev han 1735 udnævnt til kammerherre og kaptajn ved Grenaderkorpset, men blev året efter forsat til Garden til Fods. Den unge greve levede meget ved hoffet og avancerede efterhånden fremad, samtidig med at han modtog mange kongelige nådesbeviser. 1738 blev han oberstløjtnant af infanteriet, 1743 hvid ridder, 1746 generaladjudant hos kongen og premiermajor ved garden, 1747 oberst af infanteriet, 1749 fik han rang med gehejmeråder og blev chef for Kongens Livregiment i København, indtil han endelig 1753 blev udnævnt til kommandør for Livgarden efter Heinrich Sigismund Castoniers afgang. Da hans fader døde 1754, blev han desuden overstaldmester og arvede grevskabet og godserne. Året efter blev han generalmajor og fik 1757 ordenen l'union parfaite.

Under de store udrustninger i de påfølgende år, der truede stærkt med krig for Danmark, var Danneskiold-Laurvig meget beskæftiget med at tilvejebringe heste til hæren, og da krigen endelig udbrød 1762, blev han udnævnt til generalløjtnant og fulgte hæren som chef for 1. brigade af 1. division, da den under Claude Louis de Saint-Germain rykkede ind i Mecklenburg. Få måneder efter, at armeen havde fået ordre til at rykke tilbage, døde greven i Lübeck, 12. august 1762.

Han blev gift 25. august 1744 med Anna Joachimine Ahlefeldt, dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt. Da de ingen børn efterlod sig, gik grevskabet og godserne over til broderen, admiral Christian Conrad Danneskiold-Laurvig. En temmelig betydelig stiftelse, Larvik Hospital, som var blevet stiftet af deres fader, blev ombygget og udvidet af Frederik Ludvig, og han efterlod den ved sin død en lige så stor sum penge, som i sin tid var den tillagt af stifteren.

Titel:
Greve

Frederik blev gift med Anna Joachimine Ahlefeldt den 26 aug. 1744. Anna (datter af Hans Adolph von Ahlefeldt og Dorothea Krag) blev født den 5 maj 1717; døde den 15 feb. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Conrad lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (12. maj 1723 i København (?) – 9. april 1783 på Rolighed ved Larvik) var en dansk lensgreve, godsejer og søofficer.

Baggrund

Han var søn af greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig. Allerede 17 år gammel blev han fra kadet udnævnt til kaptajn, nærmest på foranledning af marinens daværende mægtige bestyrer, greve Frederik Danneskiold-Samsøe, og uagtet der kort forinden var truffet den bestemmelse, at hensynet til dygtighed skulle være den eneste adkomst til avancement. Danneskiold-Laurvigs karriere, der egentlig mere skyldtes fødsel og indflydelsesrige forbindelser end evner og smuk karakter, var lige så hurtig som glimrende: 1744 forfremmedes han til kommandørkaptajn, 1746 til kommandør, 1755 til schoutbynacht, 1758 til viceadmiral, 1767 til admiral, ja i april 1783 udfærdigedes der endog bestalling som generaladmiral-løjtnant for ham, men han var da få dage forinden afgået ved døden.

I året 1744 udnævntes Danneskiold-Laurvig til militær assessor i Admiralitets- og General-Krigskommissariatskollegiet og 1761 til deputeret i samme kollegium; 1749 blev han marinens generaladjudant, hvilken bestilling han beholdt under hele Frederik V's regering. Foruden disse bestillinger hædredes han desuden 1743 med titlen af kammerherre, 1747 dekoreredes han med Dannebrogsordenen, 1758 med enkedronningens orden, 1764 erholdt han rang med gehejmeråder og 1769 Elefantordenen.

Af større kommandoer har Danneskiold-Laurvig haft følgende: 1748 var han chef for en eskadre på 4 fregatter i Nordsøen; 1762 under den bevæbnede neutralitet førte han en eskadre på 6 linjeskibe og 2 fregatter, med hvilke der overførtes 2700 mand tropper til Slesvig; 2 år senere var han endelig øverstkommanderende for en øvelseseskadre af småfartøjer på Københavns Red.

Skandalen om greven og jomfru Rose

I året 1760 oprettedes det første privatteater i hovedstaden, væsentlig på foranledning af Danneskiold-Laurvig. En skuespillerinde, jomfru Mette Marie Rose, blev herved bekendt med greven, hvis udsvævende tilbøjeligheder førte ham til i marts 1765 at forsøge et bortførelsesattentat mod hende, hvori kommandørkaptajn Ole Stephansen også deltog. Hendes fader tog imidlertid sagen så alvorlig, at den til sidst kom kongen for øre. Danneskiold-Laurvig faldt i unåde og fik befaling til ufortøvet at begive sig til sine godser i Norge. Her forblev han indtil 1766 efter flere gange forgæves at have bønfaldet kongen om tilgivelse; først på hans foran nævnte mægtige slægtnings, greve Frederik Danneskiold-Samsøes, forbøn lykkedes det ham at erholde kongens nåde igen, hvorefter han ilede tilbage til hovedstaden efterladende sig et alt andet end godt eftermæle i Norge, hvis befolkning han på grund af sit usædelige levned og sine lidet hæderlige pengeforhold havde opirret i høj grad.

Inkompetent ledelse af Søetaten

I Danmark havde Frederik Danneskiold-Samsøe med titel af overintendant imidlertid med megen dygtighed, men tillige med streng myndighed bestyret marinens anliggender. På grund af sidstnævnte egenskab havde han erhvervet sig en del uvenner, der tragtede efter at styrte ham. Uagtet det just ikke er bevist, synes dog meget at tyde på, at Danneskiold-Laurvig ved at slutte sig til disse væsentlig har bidraget til, at hans tidligere forsvarer og trofaste støtte blev fjernet fra bestyrelsen, hvilket skete i oktober 1767. Danneskiold-Laurvig overtog hans embede, først med titel af overkrigssekretær og deputeret i General-Krigskommissariatet, senere (14. juni 1769) som intendant over Søetaten, alt til liden både for marinen, der herved kom i hænderne på en dårlig og upålidelig administrator. Følgerne viste sig snart. Flåden kom i forfald, og en ekspedition, som under schoutbynacht F.C. Kaas udsendtes til Algier for at tugte barbarerne, mislykkedes ganske, da de medgivne bombardérfartøjer viste sig at være ubrugelige. Danneskiold-Laurvig fik i den anledning en irettesættelse af kongen. 18. september 1770 afskedigedes han endelig af aktiv tjeneste, og hans embeder inddroges. Han trak sig da atter tilbage til Norge og døde 9. april 1783 på sin ejendom Rolighed ved Larvik. Han er begravet i Vor Frue Kirke i København.

Danneskiold-Laurvig blev 5. september 1743 gift med Dorthe Sophie von Holstein (15. oktober 1713 – 9. juli 1766), datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein (d. 1747) og Birte Scheel f. von Schack.

Frimurer

Danneskiold-Laurvig var en fremtrædende frimurer. Den 3. juni 1744 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin, der hører under Den Danske Frimurerorden, og blev samtidig udvalgt til mester for denne logeorganisation.[1] Derudover blev han i 1749 udvalgt til stormester over Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge, og han oprettede flere loger, deriblandt den første norske loge St. Olaus. Men på grund af sagen om bortførelsen af jomfru Rose måtte Laurvig efterhånden træde i baggrunden i sin rolle som frimurer, og overlod i stedet denne til sin svigersøn baron Bülow.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Akeleye. Ingeborg blev født den 13 maj 1741; døde i 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Dorothea Sophie von Holstein den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 15 okt. 1713 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 jul. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Klingenberg. Frederik (søn af Henrik von Klingenberg og Marie Charlotte Amalie Gjedde) blev født den 25 aug. 1716; blev døbt i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 16 dec. 1783 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsamtmand i Flensborg

Gregers blev gift med Anna Elisabeth Juul den 18 sep. 1767 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Anna (datter af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 15 dec. 1750; blev døbt i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død af mæslinger

Vilhelmine blev gift med Henning Ditlev von Dewitz den 5 jul. 1757. Henning (søn af Joachim Diedrich von Dewitz og Ida Clarelia Reventlow) blev født den 24 nov. 1718 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt. Sophie blev født cirka 1721; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie Elisabeth von Ahlefeldt den 10 okt. 1760 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie (datter af Bendix von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 25 dec. 1719 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1769 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren, Kommandant for København, Guvernør i Rendburg

Conrad blev gift med Vilhelmine Jedevig Antoinette von Gram i 1739. Vilhelmine blev født i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
1741 hofdame hos Dronning Sophie Magdalene , 1748 Hofmesterinde hos prinsesse Louise, 1753 priorinde i Uetersen

Titel:
1750 Dame de l'Union parfaite

Marie blev gift med Kazimir, Greve af Vartemberka den 11 feb. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine blev gift med Christian Karl Reinhard, Greve af Leiningen-Dagsburg den 27 nov. 1726 i Mettenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Christian blev født i Schloss Broich, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 17 nov. 1766 i Schloss Heidesheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frederikke (datter af Christian Gyldenløve og Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig) blev født den 2 okt. 1699 i Akershus, Oslo, Norge,; døde den 2 dec. 1744 i Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Philipp Ernst, Hertug Holstein-Sønderborg den 17 okt. 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ottoline Friedericke Louise Reede Lynden. Ottoline blev født den 24 jan. 1773; døde den 24 nov. 1799 i Varel, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

William blev gift med Sara Margarethe Gerdes den 8 nov. 1816. Sara blev født den 31 okt. 1776; døde den 11 feb. 1856 i Varel, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

John blev gift med Jemima Helena de Reede-Ginkel den 20 mar. 1785. Jemima blev født den 21 dec. 1767; døde den 6 sep. 1839. [Gruppeskema] [Familietavle]

William blev gift med Frankrigs Augusta Elisa Pierrepont den 20 okt. 1802. Frankrigs blev født den 19 jun. 1781; døde den 10 feb. 1847. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: James Hawkins-Whitshed. James døde den 29 okt. 1849. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Robert Shaw Milnes den 12 nov. 1785. Robert døde den 2 dec. 1837. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrietta blev gift med George Martin den 3 apr. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.

Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.

Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.

Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.

Frederik blev gift med Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön den 26 maj 1762 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön og Comtesse Christine Ermegaard Reventlow) blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Twin)

Notater:

Twin

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalløjtnant (Kavalleriet), Hæren

Frederik blev gift med Detlefine Rantzau den 30 sep. 1786 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Detlefine (datter af Ditlev Rantzau og Lucia Dorothea Christine Blome) blev født den 30 okt. 1767 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 okt. 1851 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Ferdinand Anton Christian greve Ahlefeldt (9. maj 1747 – 2. oktober 1815 i Prag) var en dansk hofembedsmand, teaterchef og diplomat, bror til Frederik Carl Christian Ulrich Ahlefeldt.
Karriere
Han var søn af grev Conrad Ahlefeldt og var først premierløjtnant ved Livgarden til Fods, blev derpå karakteriseret kaptajn af infanteriet 1765, samme år virkelig kaptajn ved danske Livregiment, virkelig kaptajn ved Livgarden 1766, kammerherre 1768, fik 1769 afsked fra krigstjenesten og jægermester på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, blev oberstløjtnant og chef for Livgarden til Hest 1771, oberstløjtnant ved Prins Frederiks Regiment 1773 og Ridder af Dannebrog 1777. Han var 1776-78 gesandt det fyrstebiskoppelige hof i Eutin, 1791-93 akkrediteret ved hoffet i Neapel, blev 1793 gehejmeråd, akkrediteredes 1795 som gesandt i Berlin, men tiltrådte aldrig posten, var 1798-1801 gesandt i Dresden.
Hofmarskal og teaterchef
Ahlefeldt tog 1778-79 på østrigsk side del i den bayerske arvefølgekrig. Efter i 15 år at have opholdt sig udenlands, især (fra 1779) som hofmarskal og teaterchef hos markgrev Alexander af Brandenburg-Ansbach ved det markgrevelige hof i Ansbach, blev han 1792 hofmarskal og fik samme år tilsyn med Det Kongelige Teater og Kapel, ligesom han det følgende år blev ordenssekretær. Som teaterchef gjordehan i begyndelsen lykke ved forskellige foranstaltninger til publikums bedste, f.eks. ved at lette tilkørselen til teatret, hvor C.F. Harsdorff opførte et par pavilloner, og ansætte lygtebærere til atlyse folk over Kongens Nytorv; han ophævede abonnementet, så at det blev muligt for de mindrebemidlede at komme i teatret; endvidere forbedrede han belysningen ved at anbringe en stor lysekrone til athejse op og ned. Han søgte også at vinde såvel teaterpersonalet som forfatterne ved imødekommen, men det varede dog ikke længe, inden han kom på kant både med publikum, skuespillerne og forfatterne, idet han dels gav løfter, som han ikke kunne holde, dels var fornem og brutal, når han ikke kunne sætte sin vilje igennem. Dertil kom, at han var meget forgældet og i kløerne på ågerkarle. Hans teaterregimente blev derfor ikke af lang varighed, idet han allerede i 1794 blev afskediget som hofmarskal og som følge heraf tillige som direktør for skuespillene og fra sine forretninger som tilsynshavendemed hofkapellet og Kunstkammeret samt som ordenssekretær.
Diplomat igen
Han blev derpå udnævnt til minister (= diplomat) i Berlin, men denne stilling tiltrådte han først længe efter på grund af vanskelighederne ved at affinde sig med kreditorerne. 1808 blev han udnævnt til gehejmeråd. 2. oktober 1815 døde han i Prag, hvor også hans hustru var død 1810. Han havde 10. august 1780 ægtet Maria Theresia, prinsesse af Thurn og Taxis (f. 1755), der komponerede. Musikken tilballetten Telemach paa Kalypsos Ø af Vincenzo Galeotti er således af hende; et klaverudtog udkom 1794.
Kilder (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
P. Brock, "Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Møller, Rangspersoner (utrykt).
Thomas Overskou, Den danske Skueplads III.
Danmarks Adels Aarbog 1982-84.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Kaptajn (Livgarden), Hæren, Jægermester over Bornholm & Lolland-Falster, Gesandt, Hofmarskal, Teaterchef

Ferdinand blev gift med Marie Theresia, Prinzin Zu Thurn Und Taxis den 10 aug. 1780 i Regensburg, Bayern, Tyskland. Marie blev født den 28 feb. 1755 i Regensburg, Bayern, Tyskland; døde den 4 nov. 1823 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Konvetualinde i St. Johannes (Schleswig-Holstein)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Juliane blev gift med Frederik Wilhelm Conrad Holck den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Ludvig Frederik Wedell den 9 jun. 1779 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark. Ludvig (søn af Hannibal Wedell og Catharine Sophie Wilhelmine Caroline Moltke) blev født den 25 okt. 1753 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 okt. 1817 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catharina blev gift med Christian Friderich Iuel den 19 sep. 1777 i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. Christian (søn af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 7 jan. 1745 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1821 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]