Élisabeth de Luxembourg

Élisabeth blev gift med Albrecht V von Habsburg den 25 okt. 1421. Albrecht (søn af Albrecht IV von Habsburg og Johanna Sophia von Wittelsbach) blev født den 11 sep. 1397; døde den 2 dec. 1439 i Neszmély, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Sachsen

Anna blev gift med Wilhelm III von Sachsen den 29 jun. 1446. Wilhelm (søn af Friedrich I (IV) , Prins af Thüringen og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Lüneburg) blev født den 5 jun. 1425 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 23 okt. 1482 i Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Lived In Austria

Titel:
Queen of Poland

Elisabeth blev gift med Kazimierz IV Jagiello den 9 mar. 1453 i Krakow, Polen. Kazimierz (søn af Wladislaw II Jagiello og Zofia (Sonka) Holszanska) blev født den 5 jan. 1428 i Krakow, Polen; døde den 13 jul. 1492 i Grodno, ,; blev begravet i Wawel katedralen, Krakow, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margareta blev gift med Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg den 21 sep. 1476. Johann (søn af Albrecht III von Hohenzollern og Margarethe Zähringen) blev født den 7 aug. 1455 i Ansbach, Mittelfranken, Bayern, Tyskland; døde den 14 feb. 1499 i Arneburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

König von Böhmen (1471-1516), König von Ungarn (1490-1516)

Titel:
King of Hungary

Wladislaw blev gift med Anne de Foix den 5 nov. 1502. Anne blev født i 1484; døde den 4 sep. 1506 i Buda, ,; blev begravet i Székesfehérvár, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Queen of Poland

Sophie blev gift med Friedrich V von Hohenzollern den 13 mar. 1478. Friedrich (søn af Albrecht III von Hohenzollern og Anna von Sachsen) blev født den 13 jun. 1460 i Ansbach, Mittelfranken, Bayern, Tyskland; døde den 14 maj 1536 i Ansbach, Mittelfranken, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
King of Poland

Zygmunt blev gift med Borbála Zápolya den 29 mar. 1512. Borbála blev født i 1495; døde den 11 nov. 1515. [Gruppeskema] [Familietavle]

Zygmunt blev gift med Bona Sforza i 1518. Bona blev født den 21 mar. 1495; døde den 17 dec. 1558 i Bari, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anna of Poland

Titel:
Princess of Poland

Anna blev gift med Bogislaw X Hertug af Pommern-Stolp-Stettin den 1 mar. 1491. Bogislaw (søn af Erich II Hertug af Pommern-Stolp-Stettin og Sofie, Prinsesse af Pommern) blev født den 9 jul. 1454 i Slupsk, Koszalin, Polen,; døde den 14 nov. 1523 i Szczecin (før: Stettin), Polen; blev begravet i Szczecin, Szczecin, Polen, St. Otto. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Princess of Poland

Barbara blev gift med Georg von Sachsen den 18 dec. 1496. Georg blev født den 2 okt. 1471 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 27 maj 1539 i Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Joachim blev gift med Elisabeth von Oldenburg den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Elisabeth (datter af Hans, Konge af Danmark og Christine af Sachsen) blev født den 30 jul. 1485 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 20 jul. 1555 i Spandau, Brandenburg,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anna, Margravine von Brandenburg (27 August 1487 , Berlin –3 May 1514 , Kiel ) was a German noblewoman .

She was the daughter of Johann Cicero , Elector of Brandenburg and Margarethe of Sachsen . At age 15, on 10 April 1502 she married King Frederick I of Danmark . They had two children: Christian III ofDanmark (12 August 1503 – 1 January 1559 ) Dorothea (1 August 1504 – 11 April 1547 ), married 1 July 1526 to Duke Albert of Prussia . She died in 1514 at age 26. Her husband remarried, to Sophie of Pomerania , and had six more children.

Markgräfin

Titel:
Hertuginde af Slesvig Holsten

Anna blev gift med Frederik 1, Konge af Danmark den 10 maj 1502 i Stendal, ,. Frederik (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 7 okt. 1471 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1533 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margravine

Ursule blev gift med Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin den 18 mar. 1507. Heinrich (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 8 jun. 1479 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 17 mar. 1552 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Elector of the Holy Roman Empire

Notater:

Beskæftigelse:
Markgraf von Culmbach

Titel:
Markgraf von Hohenzollern

Kasimir blev gift med Susanne von Wittelsbach i 1518. Susanne blev født den 12 maj 1502; døde den 2 jun. 1543 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; blev begravet i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margrave

Georg blev gift med Hedwig de Podiebrad den 8 feb. 1524. Hedwig blev født den 20 jul. 1508; døde den 7 jan. 1532 i Legnica, (Ty: Liegnitz), Schlesien, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Friedrich II von Schlesien zu Liegnitz Und Brieg den 26 dec. 1515. Friedrich blev født den 19 mar. 1480; døde den 27 okt. 1547. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog in Preußen

Albrecht blev gift med Dorothea von Oldenburg den 31 jul. 1526. Dorothea blev født den 20 sep. 1504; døde den 31 maj 1547 i Koenigsbergen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Albrecht blev gift med Anna Marie Welf den 28 mar. 1550. Anna blev født den 10 feb. 1532; døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Barbara blev gift med Georg III von Leuchtenberg den 25 aug. 1528. Georg (søn af Johann IV von Leuchtenberg og Margareta von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 22 jan. 1503; døde den 30 jun. 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie af Pommern (født 1498 i Stettin, død 13. maj 1568 i Slesvig by) var dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som ægtefælle til kong Frederik 1.

Sophie var den ældste datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen. Den 9. oktober 1518 blev hun i Slesvig gift med hertug Frederik af Slesvig og Holsten, der var blevet enkemand i 1514. Sophie blev herved stedmoder til Frederiks to børn Christian (1503-59) og Dorothea (1504-47). Ved sin kroning havde Sophie fået tillagt Lolland og Falster, slotte i henholdsvis Kiel og Plön med tilhørende amter samt byer i Holsten som livgeding.

I 1523 overtog hertug Frederik den danske trone som Frederik 1. efter fordrivelsen af nevøen Christian 2. Frederik og Sophie fik sammen følgende børn:

Hans den Ældre (1521-80), der forblev ugift,
Elisabeth (1524-86), gift 1. gang med Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509-50), gift 2. gang med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527-1603),
Adolf (1526-86), gift med Christine af Hessen (1543-1604),
Dorothea (1528-75), gift med hertug Christopher af Mecklenburg-Schwerin (1537-92),
Frederik (1529-56), biskop i Hildesheim og Slesvig.

Efter Frederik I's død i 1533 blev hun dog foreløbig boende på Gottorp med sine børn, først for at afvente det endelige udfald af kongevalget, siden fordi hendes livgeding under Grevens Fejde kom i fjendtlig besiddelse. I 1538 forlangte Christian III, at hun skulle tage ophold på slottet i Kiel og tiltræde sit livgeding, da udgifterne ved opholdet på Gottorp, der gik på hans regning, syntes ham for store. Dette skete også, men der var dog en del stridigheder mellem hende og Christian III angående styrelsen af livgedinget, som hun ville have enerådighed over, mens kongen og rigsrådet krævede medbestemmelsesret ved besættelsen af lensmandsposterne og forlangte, at slotslovene skulle lyde på kongen. I 1540 kom det til en overenskomst, hvorved Sophie i det væsentlige gav efter.

Hun synes at have besiddet en vis lærdom og interesse for religiøse spørgsmål; en tysk salme, "Gott ist mein Heil, mein Hülf und Trost", tilskrives hende.

Efter sin død i 1568 blev Sophie begravet i Slesvig Domkirke.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Pommern

Sofie blev gift med Frederik 1, Konge af Danmark i okt. 1518 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederik (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 7 okt. 1471 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1533 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Sachsen

Christina blev gift med Philipp I von Hessen den 10 jan. 1524. Philipp (søn af Wilhelm II von Hessen og Anna von Mecklenburg-Schwerin) blev født den 23 dec. 1504 i Marburg, Hessen, Tyskland; døde den 10 maj 1567 i Kassel, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst von Brandenburg

Joachim blev gift med Magdalena von Sachsen den 6 dec. 1524. Magdalena blev født den 16 apr. 1506 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 6 mar. 1534 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga Jagiellonka i 1535. Jadwiga blev født i 1513; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga, Prinsesse af Poland den 1 okt. 1535 i Krakow, Polen. Jadwiga, blev født den 4 maj 1513 i Poznan, Polen; døde den 19 mar. 1573 i Alt-Ruppin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin von Brandenburg

Anna blev gift med Albrecht VI von Mecklenburg-Schwerin i 1524. Albrecht (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 2 sep. 1488 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 feb. 1547 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin

Elisabeth blev gift med Erich I Welf i 1525. Erich blev født den 24 mar. 1470; døde den 4 sep. 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgräfin von Brandenburg

Margarethe, blev gift med Johann II von Anhalt-Zerbst den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Johann (søn af Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Münsterberg) blev født den 14 okt. 1504 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 16 mar. 1551 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Brandenburg-Küstrin

Johann blev gift med Katharina Welf den 30 jan. 1538. Katharina blev født i 1518 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jun. 1574 i Krossen A.D. Oder, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 3. blev født i 1503 på Gottorp Slot og døde i 1559 på Koldinghus. Han var ældste søn af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.

I 1520 blev den unge Hertug sendt ud på en større rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. På rejsen deltog han i den berømte rigsdag i Worms i 1521, og mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian. Både han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugdømmerne som glødende lutheranere.

Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medførte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-årige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosætter sig på Haderslevhus.

Det er tænkeligt, at Christians stærkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsætningsforhold til det katolsk dominerede Rigsråd. I hvert fald modsatte Rigsrådet sig Frederik I's ønskeom at indsætte Hertug Christian som statholder i Danmark.

I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s død i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gå barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indrømmelse mod lutherdommen. Et betænkeligt Rigsråd udsatte kongevalget til året efter, og Danmark var i den efterfølgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev først overvundet, da Rigsrådet nødtvungent anmoder han om at overtage den ledige kongetrone efter Lübecks angreb på Danmark i 1534.

Under påskud om at ville genindsætte Christian 2. som konge besatte Lübeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den østlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhængere havde endnukun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.

I september rejste Skipper Clement borgere og bønder til oprør i det nordlige Jylland – men først i december blev Christian 3. i stand til at sende en hær af landsknægte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkæmpe oprøret. Bondeoprøret blev slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hælene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrådte ham.

I foråret 1535 kunne hæren sættes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i slaget ved Øksnebjerg den 11. juni. På omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussiskflådestyrke, under ledelse af Peder Skram, over Lübeck's flåde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afgørende for udfaldet af Grevens Fejde – men først da den 33-årige Christian året efter indtogKøbenhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen ét rige.
Efter kongens indtog i København gik tyske officerer fra begge sider i forbøn for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og måtte love aldrig igen at sætte foden på dansk jord.

Skipper Clement slap knap så nådigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt på fire stejler og på hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.

Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere årsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han ønskedeat styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnævnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gælden til den store hær af landsknægte.

Martin Luther lykønskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke være ophørt med at forfølge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indført i Danmark.

Efterfølgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med Rigsrådet og den loyale danske adel indtil sin død på Koldinghus den 1. januar 1559. Rigsrådet og adelen bevarede til gengæld sin magt og indflydelse.

Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.

_________________

Christian 3. fødtes 1503 på Gottorp som ældste søn af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans første hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en længere rejse i Tyskland. Her overværede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der påvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gifti 1525, fik han og Dorothea Haderslev og Tørning len til underhold, og her gennemførte han straks reformationen, hvilket øgede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsråd nærede.

Ved Frederik 1.s død i 1533 var rigsrådet forpligtet til at vælge en af hans sønner til konge. Den katolske del af rigsrådet var imod Christian, men en fløj med rigshofmesteren Mogens Gøye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugdømmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugdømmerne,hvor han på egne og sine brødres vegne modtog arvehyldning.

En herredag i København skulle afgøre kongevalget, men endte med at udskyde valget et år; i mellemtiden skulle rigsrådet regere. Den lutherske adel med Mogens Gøye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i København og Malmø og tilbød Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt på det foreliggende grundlag ville få meget svært ved at hævde sig mod rigsrådets og adelens flertal.

I sommeren 1534 angreb Lübeck hertugdømmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjælland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de følgende år afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i København i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionsspørgsmålet, forholdet mellem konge og rigsråd, kronens finanser, tronfølgespørgsmålet og forholdene mellem Danmark på den ene side og hertugdømmerne og Norge på den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fængsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indførelse af den lutherske kirkeordning, ligesom der åbnedes mulighed for beskatning af kirken, der næsten helt havde undgået krigens hårde skattepålæg.

Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en håndfæstning og et valgbrev for Christians toårige søn Frederik (2.) som tronfølger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis på grundlag af de realpolitiske muligheder; man søgte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens økonomi gennem inddragelse af bispe- og efterhånden også klostergodset. Tronfølgespørgsmålet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige ændredes. Rigsrådet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. vedat kongens kansler, der hidtil havde været i kongens personlige tjeneste, nu skulle være født medlem af rigsrådet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionsspørgsmålet gik herredagen radikalt til værks.

Fængslingen og afsættelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i København havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne i borgerkrigen blev de svage *stænder, borgerne og bønderne.

I religionsspørgsmålet lagde herredagen rammerne, og i de følgende år udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prædikanter og blev i foråret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religiøse indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, så var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uændret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmænd, men sognegrænser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sognepræster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhånden løsladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim Rønnow nægtede at godkende forandringen og døde i sit fængsel.

Kronens økonomi søgtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 betød en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. Når kongemagten alligevel kunne gennemføre reformen skyldtes det, at højadelen gennem medlemsskabet af rigsrådet fik faktisk forret til de store og vellønnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der på grund af lenenes færre antal mistede indtægtsmuligheder.

Christians forhold til halvbrødrene ordnedes i 1544 ved at hertugdømmerne deltes mellem Christian og brødrene Hans og Adolf på en sådan måde, at den formelle samhørighed mellem kongerige og hertugdømmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Brömsebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian måtte opgive alle forbundmed kejserens fjender, indrømme nederlænderne handelsrettigheder i Danmark og lempe øresundstolden for dem; på sin side opnåede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et løfte om, at kejseren ikke ville støtte sin svoger Christian 2.s arvinger militært. I takt med den udenrigspolitiske afspænding kunne man nu gennemføre reduktioner af militæret, kun flådemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode præget af betydelige reformer på en lang række områder og af en konsekvent gennemført politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhæver kongens ligprædiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfærdighedssans som hans væsentligste karaktertræk.

Christian 3. døde 1. januar 1559 på Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian blev gift med Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Dorothea, (datter af Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 18 aug. 1511 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1571 i Sønderborg Slot, Sønderborg, Danmark,; blev begravet i 1581 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ernst, (søn af Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Margarethe, Prinsesse af Sachsen) blev født den 1 aug. 1497 i Uelzen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 feb. 1546 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgräfin von Leuchtenberg

Elisabeth blev gift med Greve Johann (VI.) Nassau-Dillenburg den 16 jul. 1559. Johann (søn af Wilhelm VIII von Nassau-Dillenburg og Juliana Zu Stolberg-Wernigerode) blev født den 1 jan. 1537 i Dillenburg, Hessen, Tyskland; døde den 8 okt. 1606 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Elisabeth af Danmark (14 oktober 1524 – 15 oktober 1586) var en dansk prinsesse, der blev hertuginde af henholdsvis Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Güstrow

Hun var datter af kong Frederik 1. af Danmark og Sophie af Pommern. Hun giftede sig i 1543 med hertug Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509–1550) og i 1556 med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527–1603). Hun havde et enkelt barn: Sophie af Mecklenburg, der blev gift med hendes nevø, kong Frederik 2. af Danmark.

Elisabeth blev født den 14. oktober 1524 som andet barn og ældste datter af Frederik 1. i hans andet ægteskab med Sophie af Pommern. Hendes fødsel fandt sted året efter, at faderen var blevet konge af Danmark og Norge efter oprøret mod Christian 2. Efter faderens død i 1533 blev hun opdraget ved broderen, Christian 3.'s hof. Allerede som barn blev hun rost for sin skønhed, og den engelske gesandt Robert Barnes skrev hjem: "Aldrig i mit liv så jeg så smuk og velopdragen ung pige."

I 1542 blev hun på Nyborg Slot forlovet med Hertug Magnus af Mecklenburg. Brylluppet blev fejret på slottet i Kiel det efterfølgende år. Efter ni års barnløst ægteskab med Hertug Magnus, en lærd hersker, der tillige var Biskop af Schwerin, blev hun enke i 1550, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark.

I 1556 blev hun gift med sin afdøde mands nevø og efterfølger som biskop af Schwerin, Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow. Elisabeth og Ulrik havde et lykkeligt ægteskab. Den 4. september 1557 fødte hun sit eneste barn, datteren Sophie, der 14 år gammel blev gift med sin fætter Kong Frederik 2. og blev dronning af Danmark og Norge.

Elisabeth bliver beskrevet som en skønhed, godhjertet, følsom og religiøs. Hun læste dagligt i Bibelen og Luthers skrifter og gik ofte i kirke. Hun var tilbageholdende med at spise og drikke, hun hjalp trængende og syge, støttede fattige men håbefulde studerende. Ligeledes tog hun fattige adelsdøtre til sig og sørgede for deres opdragelse og uddannelse, og forsøgte at sikre dem en tryg fremtid ved passende ægteskaber. Hun sørgede foe at fremme agerbrug og kvægavl, plantede skov, oprettede stutterier og sørgede for vejenes vedligeholdelse. Hun sørgede for, at alle hertugelige gårde var forsynede med sengeklæder og husgeråd.

Hun sørgede for, at domkirken i Güstrow blev sat i stand og forskønnet, blandt andet med mindesmærker over det mecklenburgske fyrstehus. Også klosterkirken i Doberan, hvor mecklenburgs fyrster var begravne, blev sat i stand. Hun lod dels opføre nye, dels vedligeholde ældre klostre for adelige enker og jomfruer, hospitaler, fattighuse og skoler. Under sit andet ægteskab helligede hun sig en del til velgørenhed i Mecklenburg og understøttede skoler, sygehuse og klostre. Hun opførte fattighuse i Grabow, Stargard, Bützow, Güstrow og Stavenhagen, plantede skov i Everstorfer Forst nær Plüschow og i Heidbergen samt stod for genopførelsen af kirkerne i Güstrow og Doberan. Sammen med Ulrik oprettede hun en skole for adelsdøtre i klosteret i Rühn.

Hun vedligeholdt en levende kontakt med sin familie i fødelandet og besøgte regelmæssigt Danmark. Hun besøgte ofte sin svigerinde, Christian 3.s enke Dronning Dorothea, og hendes besøg blev kun endnu hyppigere, efter hendes datter var blevet dronning.

Hun døde i Gedser den 14. oktober 1586, på hjemrejsen fra fra et af sine langvarige besøg i Danmark, kort efter at hun og gemalen havde besøgt Tycho Brahe på Hven. Hendes lig blev ført til Mecklenburg, hvor hun blev begravet i domkirken i Güstrow, hvor der endnu findes et smukt gravmæle i alabaster af Philip Brandin som Hertug Ulrik lod opføre til minde om hende, sin anden hustru, Anna af Pommern og sig selv.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1524-1586)

Elisabeth blev gift med Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin i 1556 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrich blev født den 1 jun. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 mar. 1603 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgräfin

Anna, blev gift med Wolfgang, Count Palatine af Zweibrücken den 7 apr. 1545 i Kassel, Hessen, Tyskland. Wolfgang, (søn af Ludwig II von Wittelsbach og Elisabeth von Hessen) blev født den 5 nov. 1526 i Zweibrücken, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 21 jul. 1569 i Nessun bei Limoges, Haute Vienne, Frankrig; blev begravet i Meisenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgraf von Hessen-Kassel

Wilhelm blev gift med Sabine (Sofie), Prinsesse af Württemberg i 1566. Sabine (datter af Christoff Hertug af Württemberg og Anna Marie, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 11 aug. 1549 i Montbeliard, Doubs, Frankrig,; døde den 26 sep. 1581 i Rotenburg, Tyskland, Hessen-Nassau; blev begravet den 29 sep. 1581 i Tyskland, St. Martin's Church,Cassel,Hessen-Nassau. [Gruppeskema] [Familietavle]

Barbara blev gift med Georg I von Württemberg den 10 okt. 1555. Georg blev født den 12 mar. 1498 i Hohenurach, ,; døde den 27 aug. 1558. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Ludwig VI von Der Pfalz i 1560. Ludwig blev født i 1539; døde i 1583. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinzessin von Hessen

Christine blev gift med Adolf von Schleswig-Holstein-Gottorp den 16 jan. 1565. Adolf blev født den 16 mar. 1526 i Duborg Slot, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 1 okt. 1586 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgrave von Hessen-Darmstadt

Georg blev gift med Magdalena Zur Lippe den 16 sep. 1572. Magdalena blev født den 4 apr. 1552 i Eller 1554, ,; døde den 26 feb. 1587. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedwig blev gift med Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 mar. 1560. Julius, (søn af Heinrich II, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Marie Countess af Württemberg) blev født den 8 aug. 1528 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 maj 1589 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 11 jun. 1589. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Fürst von Anhalt-Zerbst

Joachim blev gift med Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst den 7 feb. 1571 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland. Eleonore, (datter af Christoff Hertug af Württemberg og Anna Marie, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 1 maj 1552 i Thübingen Schwarzwald Württemberg, ,; døde den 12 jan. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; blev begravet den 10 feb. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinzessin von Anhalt-Zerbst

Marie, blev gift med Albrecht X von Barby den 24 sep. 1559. Albrecht (søn af Wolfgang I von Barby og Agnes von Mansfeld) blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna, blev gift med August, Elector af Sachsen den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. August, (søn af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 9 sep. 1526 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 2. blev født på Haderslevhus i 1534 og døde i 1588. Han var søn af den senere Kong Christian 3. og hans hustru Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter Christian 3.s sejr i Grevens Fejde blev hani 1536 valgt som tronfølger med titlen Prins af Danmark, og da faderen døde i 1559 kunne Frederik underskrive håndfæstningen og sætte sig på tronen.

Frederik voksede op på Haderslevhus og fik fra 1554 lov til at holde hof på Malmøhus. Det var i disse år at prinsen forelskede sig i sin hofmesters niece, Anne Hardenberg, og først i 1572 giftede hansig med sin 15-årige kusine Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Trods en aldersforskel på 23 år, blev Frederik 2.s ægteskab tilsyneladende meget lykkeligt.

Frederik 2. erobrede i 1559 Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp.

Til gengæld magtede han ikke at realisere sine militære planer under den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Baggrunden for krigen var kampen om magten i Østersøen.

Frederik 2. havde regnet med, at han med hjælp fra tyske lejetropper hurtigt kunne vinde den forestående krig mod svenskerne. Med kongen i spidsen, satte hæren i 1563 op gennem Halland, mod fæstningenÄlvsborg, der faldt efter kun seks timers beskydning. Derefter var planen at støde frem mod Stockholm; men på grund af et dårligt organiseret forsyningsvæsen måtte hæren gå i vinterkvarter i Skåne. Dermed faldt kongens planer, da en lejehær var alt for dyr til en langvarig krig.

I begyndelsen af 1564 var det svenskerne der havde initiativet. De trængte ind i Norge flere steder og hærgede i både Halland og Blekinge. Først hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån, der gik tilat finansiere den danske hærs plan om et stort anlagt angreb på Sverige med Stockholm som mål. Angrebet blev en fuldstændig fiasko. Efter nogle uger måtte hæren, som følge af vanskeligheder med provianteringen, vende tilbage til Halland. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden.

Året efter overtog Daniel Ranzau hærledelsen – men også han måtte kæmpe mod mangel på penge og forsyninger, og ydermere udbrød der pest i hæren. Det lykkedes endelig at få en dansk sejr ved Axtorna– men vinteren forhindrede yderligere fremrygning. Flåden klarede sig heller ikke for godt. I 1566 blev en ny spærring af Øresund en fiasko, og sidst i juli gik det meste af flåden ned under en storm ved Gotland.

For at råde bod på den militære og økonomiske elendighed så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin gamle uven, Peder Oxe. Det lykkedes rigshofmester Peder Oxe at få styr på landets dindtægternetredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Ranzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568.

Efter krigen var en af de lidenskaber kongen dyrkede slotsbyggeri. Blandt nybyggerierne må især fremhæves renæssanceslottet Kronborg, der blev bygget i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjedeØresundstold.
Frederik 2. havde tilsyneladende en selvtillid, der rakte ud over egne evner og var ofte i tider med modgang uretfærdig og urimelig overfor omgivelserne, men en anden side af ham var hans livsglæde – han holdt af at gå på jagt, feste og se glade mennesker omkring sig.

Frederik 2. døde kun 54 år gammel på Antvorskov Slot den 4. april 1588, og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 4.

_________________

Frederik 2. var konge af Danmark og Norge fra 1559. Søn af kong Christian 3. og dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Han blev i 1572 gift med Sophie af Mecklenburg, med hvem han fik bl.a. Christian4. Frederik 2. var især optaget af udenrigspolitikken. Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige 1563-70 endte egentlig uafgjort, men efter krigen fremstod Danmark-Norge alligevel som den stærkeste magt i Østersøområdet. Herefter bestræbte Frederik sig på, at riget skulle bevare denne stærke position. Han blev desuden en af de ledende protestantiske fyrster i Nordeuropa, og han forsøgte at skabe en slagkraftig protestantisk alliance mod katolikkerne. Det lykkedes dog ikke. I 1570’erne anlagde han den stærke fæstning Kronborg ved Helsingør, og i samme periode blev den danske flåde udviklet til en af Europas største og mest moderne. Som ledi sin indsats for at styrke riget ydede han megen støtte til videnskab og kultur; f.eks. fik Tycho Brahe opbakning af Frederik 2.

Frederik blev gift med Sofie af Mecklenburg-Schwerin den 19 aug. 1572 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sofie (datter af Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark) blev født den 14 okt. 1557 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 4 okt. 1631 i Nykøbing Slot, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans den Yngre (1545 – 1622) var søn af Christian 3. af Danmark og dronning Dorothea. Han var stamfader til flere hertuglinjer, herunder Sønderborg, Glücksborg, Plön og Augustenborg, og dermed til den danske kongeslægt siden 1863, glücksborgerne.

Hans (Johan) den Yngre var lillebror til Frederik 2., der i 1564 gjorde ham til hertug af Sønderborg - hvor han slog mønt - med tilhørende landområder i Slesvig og Holsten (Als, Ærø, Sundeved og Plön,svarende til en tredjedel af de kongelige dele af hertugdømmerne - hertil kom 1582 yderligere Reinfeld og Ruhe klostre - sidstnævnte blev nedrevet for at give plads for Glücksborg slot).

Historien bag

Kong Christian 3. og dronning Dorothea havde to døtre og tre sønner, Frederik, Magnus og Hans. Da Christian 3. døde efterlod han sig hustruen Dorothea samt 5 børn, der alle skulle forsørges. De to døtre blev gift væk med rige hertuger. Den ældste søn, Frederik 2., blev konge og sønnen Magnus overtog stiftet Øsel ved Livland. Tilbage var lillebror Hans. Hvordan skulle han forsørges?

Dronning Dorothea ville gerne have, at der skulle findes et indbringende embede til den yngste søn. Til dette var der reelt kun to muligheder: Enten at finde en løsning udenlands som med broderen Magnus, eller at afgive en del af den kongelige part i hertugdømmerne. Da den første mulighed mislykkedes, endte det med den sidste. Hans fik tildelt et hertugdømme bestående af Sønderborg og Nordborg i Slesvig samt Pløn og Ahrensbök i Holsten.

Hans den Yngre blev den første såkaldt "afdelte" hertug. Han fik – som Gottorperne og Hans den Ældre – overladt nogle amter, hvor han fik indtægterne og havde en betydelig myndighed. Men han fik ingen andel i fællesregeringen og dermed kunne han hverken opkræve skat eller føre egen udenrigspolitik. Det var derfor en markant reduceret fyrstestatus, der blev givet Hans den Yngre.

Hans den Yngres liv

Hans den Yngres liv og virke blev dybt præget af den reducerede status. På den ene side kæmpede han med stor energi, for at opnå den status, han ikke fik fra begyndelsen. På den anden side lagde han så meget mere energi på de felter, hvor han faktisk kunne bestemme.

Hans den Yngre blev gift to gange. Først med Elisabeth, datter af hertug Ernst af Brauschweig-Grubenhagen. Efter brylluppet i 1568 flyttede parret ind på Sønderborg Slot. Elisabeth skænkede ham 14 børn i løbet af 16 år. Hun døde i 1586 og blev gravsat i det nyindrette kapel på slottet.

Pludselig var Hans den Yngre enlig forsørger til 14 børn og havde hårdt brug for penge. Han ledte efter en ny hustru og hørte, at den 12-årige prinsesse Agnes Hedwig af Anhalt var blevet enke. De giftede sig den 14. februar 1588 i Sønderborg, og med hende fik han 9 børn.

Tilsammen blev Hans den Yngre altså far til 23 børn. 11 sønner og 12 døtre.

Hans' efterkommere

Da Hans døde 77 år gammel, blev hans besiddelser (Sønderborg , Nordborg, Glücksborg, Ærø og Pløn) i 1622 delt mellem fem af de overlevende seks sønner.

Christian (1570-1633) blev hertug af Slesvig-Holsten-Ærø. Ved Christians død blev Ærø delt mellem Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Plön.

Alexander (1573-1627), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg.

Hans Adolf (1576-1624), hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg.

Philip (1584-1663), hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg.

Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Slesvig-Holsten-Pløn.

Frederik (1581-1658), efterfulgte i 1624 storebroderen, Hans Adolf, som hertug af Nordborg.

Hver af sønnerne fik samme status og rettigheder som Hans den Yngre. Men da Hans den Yngres næstældste søn, hertug Alexander af Sønderborg, døde i 1627 og efterlod sig hele seks sønner, kunne området ikke tåle at blive delt yderligere. Hans den Yngres børnebørn fik dermed ingen områder, selvom de alle fik titlen "hertug".

Hertugdømmet Sønderborg blev erklæret fallit i 1667 og i 1669 inddraget under kronen.

Hans blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig den 19 okt. 1568 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Elisabeth, (datter af Ernst II, Hertug af Braunschweig-Grubenhagen-Osterode og Margarethe, Prinsesse af Pomerania) blev født den 29 apr. 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; blev døbt den 24 maj 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Østerholm, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Wilhelm, (søn af Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 13 aug. 1535 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 aug. 1592 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich, blev gift med Ursule, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 29 apr. 1569 i Artlenburg, Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. Ursule, (datter af Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Sibylle, Prinsesse af Sachsen) blev født i 1545 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 okt. 1620 i Scharnebeck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea, Prinsesse af Danmark. Dorothea, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 8 aug. 1546 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 6 jan. 1617 i Winsen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 19 feb. 1617 i Pfarrkirche, Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Nassau-Siegen

Johann blev gift med Grevinde Magdalene von Waldeck-Wildungen den 8 jan. 1582 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. Magdalene (datter af Greve Philipp (IV.) von Waldeck-Wildungen og Jutta von Isenburg-Niederisenburg Und Grenzau) blev født i 1558; døde den 9 sep. 1599. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie af Mecklenburg (4. september 1557 – 4. oktober 1631) var dronning af Danmark og Norge fra 1572 til 1588.

Hun var datter af hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth af Danmark og blev gift med Frederik 2. i 1572.

Sophie blev født den 4. september 1557 i Wismar i Mecklenburg som eneste barn af hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow i hans ægteskab med Elisabeth af Danmark, der var datter af Frederik 1. af Danmark.

I 1571 blev hun, kun 14 år gammel, forlovet med sin fætter, den 37-årige kong Frederik 2. af Danmark. Brylluppet fandt sted den 20. juli året efter på Københavns Slot.

Ægteskabet blev, så vidt vides, meget lykkeligt. I sine dagbogsnotater omtaler Frederik 2. ægtefællen som "min Soffye". Hun fulgte ham på rejser rundt i landet, deltog i hans jagter og plejede ham, når han var syg, men blandede sig aldrig i regeringssager. Dronningen var en fornuftig og økonomisk husmoder, der omhyggeligt tog sig af sine børns opdragelse. Hun var bogligt interesseret, besøgte flere gange Tycho Brahe på Hven, samlede på folkeviser og tilskyndede Anders Sørensen Vedel til udgivelse af Danske Viser.

Som 31-årig blev dronning Sophie enke. Sønnen Christian var kun 11 år gammel og for ung til at overtage tronen. Der blev derfor indsat et formynderstyre. Forholdet mellem enkedronningen og rigsrådet var dårligt. Efter Frederik 2.s død blandede hun sig politisk. Hun prøvede energisk – som så mange dronninger før hende – efter tysk arveskik at skaffe sine yngre sønner andel i hertugdømmerne. I 1594 blev hun tvunget til at trække sig tilbage til sit enkesæde på Nykøbing Slot på Falster. Enkedronningens økonomiske evner som godsbesidder medførte, at hun døde 74 år gammel som landets rigeste kvinde, og dermed efterlod sig en stor arv, en arv som imidlertid hurtigt blev sat til af hendes arvinger.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg

Sofie blev gift med Frederik 2, Konge af Danmark den 19 aug. 1572 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 10 aug. 1534 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde den 4 apr. 1588 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Philipp blev gift med Anna von Kleve den 27 okt. 1574. Anna blev født den 10 apr. 1552; døde den 16 okt. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Philipp blev gift med Anna, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg den 27 okt. 1574 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Anna, (datter af Wilhelm IV Hertug af Jülich-Cleve og Marie Ærkehertuginde af Østrig) blev født den 10 apr. 1552 i Clèves (Kleve), Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 16 okt. 1632 i Höchstädt, Schwaben, Bayern; blev begravet i Stadtpfarrkirche St. Martin, Lauingen, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Johann blev gift med Magdalena von Kleve den 3 nov. 1579. Magdalena blev født den 12 dec. 1553; døde den 30 jul. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Birkenfeld

Karl blev gift med Dorothea von Braunschweig-Lüneburg i 1586. Dorothea blev født i 1570; døde i 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Marie blev gift med Emich XII von Leiningen den 7 nov. 1585. Emich (søn af Johann Philipp I von Leiningen og Anna von Mansfeld) blev født den 14 dec. 1562; døde den 24 nov. 1607. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (født 15 oktober 1564 på Schloss Hessen, Sachsen-Anhalt, død 20. juli 1613 i Prag) begravet i Wolfenbüttel, hertug af Braunschweig-Lüneburg, fyrste af Braunschweig-Wolfenbüttel 1589-1613, fyrste af Kalenberg 1589-1613. Hans forældre var hertug Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (1528-1589) og Hedwig af Brandenburg (1540-1602).

Han skrev under indflydelse af de såkaldte engelske komedianter 12 skuespil, som han lod opføre på sit teater i Wolfenbüttel. De er forfærdende, anlagte på sceneffekter og i modsætning till Hans Sachs værker skrevet i prosa.

Henrik Julius giftede sig første gang i Wolfenbüttel 1585 med Dorothea af Sachsen (1563-1587).

Henrik Julius giftede sig anden gang i København 1590 med Elisabeth af Danmark (1573-1625).

Heinrich blev gift med Dorothea, Prinsesse af Sachsen den 26 sep. 1585 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Dorothea, (datter af August, Elector af Sachsen og Anna, Prinsesse af Danmark & Norge) blev født den 13 nov. 1563 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 13 feb. 1587 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Elizabeth af Danmark den 19 apr. 1590 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Elizabeth (datter af Frederik 2, Konge af Danmark og Sofie af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 4 okt. 1573 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 19 jun. 1625 i Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Johann Hertug af Sachsen-Weimar den 7 jan. 1593 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Johann (søn af Johann Wilhelm, Hertug af Sachsen-Weimar og Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine) blev født den 1 jul. 1570 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 31 okt. 1605 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Rudolf, blev gift med Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 29 dec. 1605 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Dorothea (datter af Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Dorothea, Prinsesse af Sachsen) blev født den 13 feb. 1587 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 26 okt. 1609 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Barby-Mühlingen

Maria blev gift med Greve Josias Waldeck-Eisenberg i 1582. Josias (søn af Wolrad von Waldeck og Anastasia von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 27 apr. 1554; døde den 6 aug. 1588. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maria blev gift med Georg III von Erbach den 2 aug. 1592. Georg blev født den 24 aug. 1548; døde den 16 feb. 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea, blev gift med Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 sep. 1585 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich (søn af Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Hedwig Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 24 nov. 1564 i Schloss Hessen, Hessen, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 20 jul. 1613 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elizabeth blev gift med Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 19 apr. 1590 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Heinrich (søn af Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Hedwig Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 24 nov. 1564 i Schloss Hessen, Hessen, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 20 jul. 1613 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

born Dec. 12, 1574 died March 2, 1619

Queen consort of James I (1566-1625) of Great Britain (James VI of Scotland); although she had little direct political influence, her extravagant expenditures contributed to the financial difficultiesthat plagued James's regime.

The daughter of King Frederick II of Danmark and Norway, Anne was married to James in 1589. Her Lutheran upbringing and frivolous nature cost her the affection of James's Scottish Presbyterian subjects, and James alienated Anne by entrusting the upbringing of their first son, Prince Henry (1594–1612), to John Erskine, 2nd earl of Mar. Nevertheless, after James ascended the British throne in 1603, he and Anne lived in harmony, although they had separate quarters during the last few years of her life. Most of the Queen's time and energy were devoted to lavish court entertainments, and her patronage contributed to the development of the arts, particularly of the masque. She embarrassed James, however, by displaying sympathy for Roman Catholicism. Their second son succeeded James as King Charles I (ruled 1625–49).

__________________________
Anna var datter av Christian III og Dorothea av Sachsen-Lauenburg, datter av hertug Magnus I av Sachsen-Lauenburg og Katarina av Braunschweig-Wolfenbüttel (søster til svenskekongen Gustav Vasas førsteektefelle).

Anna, som var storesøster til Frederik II ( konge av Danmark-Norge 1559-1588), Magnus av Øsel og Hans den Yngre, ble på slottet Hartenfels i Torgau 1548 gift med August I av Sachsen (1526–1586) som ble kurfyrste i 1553. Med ham oppdro hun med stor nidkjærhet og religiøs overbevisning, Augusts foreldreløse niese Anne. Selv fikk hun mange barn men kun få av dem nådde voksen alder.

I Hauptstaatsarchiv i Dresden er det en stor brev- og dokumentsamling etter kurfyrstinne Anna av Sachsen. På slutten av 1500-tallet perfeksjonerte hun kunsten å lage akevitter. Hun etterlot seg 181 typer brennevin smaksatt med krydder og urter, men ingen av oppskriftene er bevart.

Anna døde i Dresden av pest og ble begravet i Freiberger Dom. Hun har fått oppkalt byen Annaburg etter seg, samtAnnenkirche og Alter Annenfriedhof i Dresden.

Notater:

Christian 4. · Konge af Danmark · Norge fra 1588-1648

Christian 4. blev født i 1577 og døde i 1648. Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.

Efter Frederik 2. døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenårige Christian kronet til konge.

Nogen lærd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilværelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag – men hans viden havde han merefået gennem samtaler end ved studier.

Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det må have været en stor oplevelse for ham som femtenårig at besøge den danske astronom Tycho Brahe på øen Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.

Christian 4. var en stor mand, og med årene voksede han også en del i bredden, men han bevarede sin rørlighed til langt op i årene.

Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utæmmet hest som han, og at heller ingen ville gå ombord på et skib midt i en storm og betro sig til vinden og bølgerne.

Både i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var berømte. I juli 1619 red han således fra Bredsted til København på 36 timer.

Det var også utroligt hvad han kunne klare af våde varer. Allerede som ung kunne kun få følge med han i denne retning – og som ældre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfærdelse. I1632 beværtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i Glückstadt, hvor han tømte 35 skåle. Selvom han til sidst måtte bæres bort i sin stol, red han imidlertid ved første daggry ud påjagt. Leicester måtte indrømme, at skønt han ofte ses drukken »med Omhu varetager sine ForretningerTrefoldigheden«. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.

Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark-Norge afstå landområder til Sverige og blev tvungent til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophørte denmangeårige danske dominans og førerstilling i Norden, og Christian 4. måtte herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

I 1647 kunne det mærkes på Christian 4., at han havde levet sine snart 72 år uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sårene fra Kolberger Heide og pådrogsig nu også en mavelidelse. Den 28. februar 1648 døde han, på sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin søn Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Kruse. Vibeke døde i 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Anne Cathrine af Brandenburg den 27 nov. 1597 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,. Anne (datter af Joachim Friedrich af Brandenburg og Katharina von Brandenburg-Küstrin) blev født den 4 sep. 1575 i Wolmarstädt (nu: Wolmirstedt), Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 29 mar. 1612 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Kirsten Munk i 1615. Kirsten (datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin) blev født den 6 jul. 1598 i Nørlund Slot, Aalborg, Danmark; døde den 19 apr. 1658 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 23 jul. 1658 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Eleonore, Prinsesse af Anhalt-Zerbst den 15 feb. 1632 i Nordborg, Als, Danmark. Eleonore, (datter af Rudolf, Prins af Anhalt-Zerbst og Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 1 nov. 1608 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 2 nov. 1681 i Østerholm, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sofie Hedwig, Prinsesse af Sachsen Lauenburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Dorothea, Prinsesse af Anhalt-ZerbstZerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Dorothea, (datter af Rudolf, Prins af Anhalt-Zerbst og Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 5 okt. 1607 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 26 sep. 1634 i Hitzacker, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Nassau-Siegen

Elisabeth blev gift med Greve Christian Waldeck-Wildungen den 18 nov. 1604 i Wildungen, ,. Christian (søn af Greve Josias Waldeck-Eisenberg og Grevinde Maria Zu Barby Und Mühlingen) blev født den 25 dec. 1585; døde den 31 dec. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Nassau-Siegen

Juliana blev gift med Moritz von Hessen-Kassel i 1603. Moritz blev født den 4 jul. 1572; døde den 15 mar. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Nassau-Siegen

Wilhelm blev gift med Christina von Erbach den 16 jan. 1619. Christina blev født i 1596; døde i 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Friedrich Wilhelm I, Hertug af Sachsen-Altenburg den 9 sep. 1591 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Friedrich (søn af Johann Wilhelm, Hertug af Sachsen-Weimar og Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine) blev født den 4 jun. 1562 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 7 jul. 1602 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet den 11 jul. 1602 i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Johann blev gift med Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg den 19 jan. 1620 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. Elisabeth (datter af Emich XI von Leiningen og Ursula von Fleckenstein) blev født den 6 maj 1586 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 25 okt. 1623 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Rudolf, Prins af Anhalt-Zerbst den 29 dec. 1605 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Rudolf, (søn af Joachim II Ernst, Prins af Anhalt-Zerbst og Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst) blev født den 7 dec. 1576 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 20 aug. 1621. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth, blev gift med Johann Philipp, Hertug af Sachsen-Altenburg den 25 okt. 1618 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Johann (søn af Friedrich Wilhelm I, Hertug af Sachsen-Altenburg og Anna Marie, Countess af Pfalz) blev født den 25 jan. 1597 i Torgau, Sachsen, Tyskland; døde den 1 apr. 1639 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst blev gift med Elisabeth Sofie, Prinsesse af Sachsen-Altenburg den 24 okt. 1636 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Elisabeth (datter af Johann Philipp, Hertug af Sachsen-Altenburg og Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 10 okt. 1619 i Halle, Sachsen, Tyskland; blev døbt den 24 okt. 1619; døde den 20 dec. 1680 i Gotha, Thüringen, Tyskland; blev begravet i dec. 1680 i Margarethenkirche, Gotha, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea, blev gift med August, Hertug af Braunschweig-WolfenbüttelZerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. August, (søn af Heinrich, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel-Dannenburg og Ursule, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 20 maj 1579 i Dannenberg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 17 sep. 1666 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eleonore, blev gift med Friedrich Hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg den 15 feb. 1632 i Nordborg, Als, Danmark. Friedrich (søn af Hans , Prins af Danmark og Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig) blev født den 5 jan. 1582 i Sønderborg Slot, Sønderborg, Danmark,; døde den 22 jul. 1658 i Nordborg, Als, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Waldeck-Wildungen

Christian blev gift med Grevinde Elisabeth von Nassau-Siegen den 18 nov. 1604 i Wildungen, ,. Elisabeth (datter af Greve Johann (VII.) Nassau-Siegen og Grevinde Magdalene von Waldeck-Wildungen) blev født den 8 nov. 1584 i Dillenburg, Hessen, Tyskland; døde den 26 jul. 1661 i Landau, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Claus von Ahlefeldt den 18 jun. 1648. Claus (søn af Carl von Ahlefeldt og Beate Rantzau) blev født den 2 sep. 1614 i Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i jan. 1674; blev begravet i St. Nikolai, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 3. · Konge af Danmark · Norge 1648-70

Frederik 3. blev født i 1609 og døde i 1670. Han var næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Kathrine.
Da Christian 4.s ældste søn, prins Christian, døde i 1647, blev det Frederik 3. der fik til opgave at løfte arvefølgen efter faderen. Ved kroningen i 1648 måtte han skrive under på en streng håndfæstning, som øgede Rigsrådets magt betydeligt. En håndfæstning han i øvrigt samvittighedsfuldt overholdt.

I 1643 giftede den nu 35-årige Frederik sig med den 15 -årige Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. De nåede i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.

I de første år efter tronbestigelsen førte Frederik 3. en tilbagetrukket tilværelse og overlod ledelsen af både Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene.

I modsætning til Christian 4., var Frederik 3. et tilbageholdende og tænksomt menneske der interesserede sig meget for teologien og datidens videnskaber, lige fra statsret til naturvidenskab.

Da modsætningsforholdet mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, og det øvrige Rigsråd bryder ud, stillede Frederik 3. sig på Rigsrådets side og bidrog dermed til at styrte to af højadelens dygtigste mænd. Kongen har sikkert også haft sine personlige grunde. Han brød sig ikke særlig meget om svogeren Ulfeldt, desuden var Sophie Amalie og Ulfeldts hustru Leonora Christine ikke debedste venner.

Corfitz Ulfeldt blev senere dømt til døden in absentia for landsforræderi, og hustruen Leonora Christine – Christian 4.s yndlingsdatter – sad fængslet i Blåtårn i 22 år, som medskyldig i Ulfeldtsplaner om et statskup.

Frederik 3. havde en stor del af ansvaret for den krig Danmark i 1657 indledte mod Sverige. Krigen indledtes på et dårligt valgt tidspunkt, da Danmark hverken havde den fornødne indre styrke, nogen særlig slagkraftig hær eller alliancer med andre statsmagter.

Kongen gik ombord på flåden og krydsede Østersøen for at hindre den svenske konge, Karl 10. Gustav, i at vende tilbage til Sverige ad søvejen fra et krigstogt i Polen. Frederik 3. vandt også en mindresejr i Halland i efteråret - men i sommeren 1657 begyndte det at gå galt. Karl Gustav førte en svensk hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugdømmerne og Jylland. Efter to måneders belejring indtog svenskerne den nyanlagte fæstning Frederiksodde og tog bl.a. den hårdt sårede øvestbefalende for den danske hær, rigsmarsk Anders Bille, til fange. Den danske flåde forhindrede foreløbig densvenske hær i at krydse Lillebælt, men dette år var vinteren så kold, at det tre måneder senere lykkedes svenskerne at gå over isen til Fyn, for blot få dage senere at fortsætte over isen på Storebæltmellem Langeland og Lolland.

Krigen endte med det danske forsvars totale sammenbrud og den ulykkelige Roskilde-fred i februar 1659. Betingelserne var både hårde og ydmygende. Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm – landområder der traditionelt tilhørte Danmark. Desuden mistede vi Trondheim og Bohus Len i Norge.

De danske forhandlere måtte oven i købet lide den tort at Corfitz Ulfeldt, der var flygtet til Sverige, sad med som svensk repræsentant ved forhandlingerne.

Roskilde-freden skulle hurtigt vise sig kun at være en våbenstilstand. Allerede i august gik den svenske konge, Karl 10. Gustav, i land på Sjælland og rykkede frem mod København. Dette blev en betydningsfuld begivenhed for Frederik 3. Da folkene omkring kongen, opfordrede ham at forlade byen og bringe sig i sikkerhed, svarede han med de berømte ord: Jeg vil dø i min rede. Under den svenske belejring deltog han aktivt i forsvaret af København, hvilket gav ham den folkelige popularitet der senere fik så store politiske følger.

København red svenskernes storm pDa krigen sluttede i maj 1660 var uenigheden mellem samfundsklasserne så stor, at et stændermøde om efteråret vedtog arvekongedømmet. Allerede dagen efter fik Frederik3. sin håndfæstning tilbage og opnåede den absolutte magt med enevdele riget og skulle tilhøre den lutherske kirke. Vedtagelsen af Kongeloven i 1665 befæstede yderligere kongens enevældige magt, og med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffedes. Adelen måtte til at betale skat og mistede, med arvekongedømmets indførelse, deres ret til at vælge landets konge.Borgerne fik ingen direkte magt ved enevældens indførelse; men alene det, at adelen mistede sine privilegier, betragtedes som en stor sejr.

Frederik 3. var 60 år, da han døde af lungebetændelse i februar 1670. Kort forinden skrev han om sit eget liv: Jeg var at ligne med en raket, som i det øjeblik, den bliver tændt,stiger op i luften meden skønt og klart skin; men da jeg var på det højeste og glimtede som tusinde stjerner, hørtes et brag, og straks forsvandt jeg for tilskuernes øjne, faldt til jorden og blev til støv og aske. Frederik 3. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Christian 5.

_______________

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge fra 1648, gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg i 1643; far til bl.a. Christian 5. Frederik var søn af Christian 4. og Anna Cathrine, men blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647. Ved tronbestigelsen måtte Frederik underskrive en streng håndfæstning, som skulle begrænse hans magt. Hans stilling blev dog snart stærkere, bl.a. fordi de magtfulde adelsmænd Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt blev fjernet fra Rigsrådet. De katastrofale krige mod Sverige 1657-60 førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Alligevel voksede Frederiks popularitet under belejringen af København; mens adel og rigsråd flygtede, forblev han i byen med de legendariske ord: ”Jeg vil dø i min rede”. Han kunne således styrke sin magtstilling yderligere, og i 1660-1661 blev arvekongedømmet og enevælden indført. Frederik 3. var stærkt teologisk og naturvidenskabeligt interesseret; hans omfangsrige bogsamling blev grundstammen i Det Kongelige Bibliotek. Både han selv og dronningen var interesserede i fransk kultur, og Rosenborg, som var kongefamiliens foretrukne residens i København, blev moderniseret i fransk stil.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrete Pape. Margrete blev født cirka 1620 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg den 1 okt. 1643 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sofie (datter af Georg af Braunschweig-Lüneburg) blev født den 24 apr. 1628 i Schloss Herzberg, Osterode, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 feb. 1685 i Amalienborg, København, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Leonora blev gift med Corfitz Ulfeldt den 9 okt. 1636 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Corfitz (søn af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus) blev født den 10 jul. 1606 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1664 i På Rhinen I Nærheden Af Basel, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tybrind Vejlegård Og Lundegård På Fyn

Notater:

Christiane Sehested (15. juli 1626 på Haderslevhus – 1670) var datter af kong Christian 4. af Danmark-Norge og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Christiane bar ligesom sin moder og søstre titlen grevinde af Slesvig-Holsten.

Allerede som tiårig i 1636 blev hun trolovet med Hannibal Sehested. Brylluppet fejredes først 6. november 1642 i København under stor pragtudfoldelse. Hendes ægtefælle var i foråret 1642 udnævnt til statholder i Norge, og parret tog derfor ophold på Akershus.

Frederik 3. fældede 1651 sin svoger på grund af underslæb, og parret var nu berøvet deres magt og rigdom. Christiane måtte 6. oktober 1651 efter at være kommet fra Norge til København for sit eget vedkommende underskrive en erklæring, der stadfæstede hendes mands afståelse af hans norske godser til kronen.

I de følgende år opholdt hun sig for det meste i Hamborg, men besøgte dog ofte sin moder på Boller ved Horsens. Hendes stilling var alt andet end glædelig. Efter eget udsagn havde hun aldrig været afholdt af sine søstre. Ulykken forsonede dem ikke, og bitterhed og had synes at have præget hendes stemning. Men heller ikke forholdet til hendes mand var godt. Medens han var på rejser, havde han efterladt hende i yderst dårlige økonomiske omstændigheder i Hamborg. Hun hævnede sig ved at sælge hans gård og møbler og tænkte på at forlade ham, hvad hun dog opgav efter henstilling fra moderen.

I 1658 vendte hun tilbage til Danmark i anledning af sin moders død, og ligesom sin mand tog hun fra august samme år ophold i svenskekongen Carl Gustavs lejr uden for København. Hendes tanker var her stærkt optagne af ønsket om at få udslettet den krænkelse, der var tilføjet hende ved, at det var forbudt hende og hendes søstre at føre titel af Grevinde af Slesvig og Holsten. Da hendes mand i sommeren 1660 blev taget til nåde af Frederik 3. og hurtig steg til fornyet magt, opnåede hun ganske vist ikke anerkendelse af sin grevindetitel, men i maj 1662 fik hun dog et nyt våben, hvorefter hun skrev sig grevinde.

Ved skiftet efter sin moder havde hun fået gårdene Tybrind, Vejlegård og Lundegaard. Hun opholdt sig på den sidstnævnte gård på Fyn, da hendes ægtefælle 13. september 1666 døde i Paris. Uden at tage sig synderligt af hans sager førte hun en temmelig ubemærket tilværelse. Hun døde i foråret 1670. Der findes et håndskrevet bind med folkeviser, som skal være samlet af hende.

Titel:
Grevinde

Christiane blev gift med Hannibal Sehested den 6 nov. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hannibal (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født i 1609 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 13 sep. 1666 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Grevinde af Slesvig-Holsten

Notater:

Hedevig Ulfeldt (Hedevig Christiansdatter, 15. juli 1626 på Haderslevhus – 5. oktober 1678 i Christianstad, på svensk Kristianstad) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Hedevig opfostredes i en del af sin barndom hos mormoderen, Ellen Marsvin.

6. november 1642 ægtede hun på Københavns Slot lensmanden på Christianstad, Ebbe Christoffersen Ulfeldt til Ovesholm slot. Hun og Leonora Christina var de eneste af børnene, der var tilstede ved Christian 4.s død på Rosenborg 28. februar 1648. Få år efter greb Svigersønnernes fald og den inden for deres kreds voksende opløsningstilstand ind i hendes skæbne. Hendes mand, der på grund af mislig embedsførelse havde mistet sit len Bornholm, forlod i januar 1652 Danmark og søgte tilflugt i Stockholm. Hedevig fulgte ham to måneder senere. Hun deltog her i det underlige liv ved Dronning Christinas hof. Senere levede hun med sin mand på Braheberg i Uppland. Men forholdet mellem ægtefællerne var i høj grad ulykkeligt. Allerede under deres forlovelse i oktober 1641 vides der at have været uenighed imellem dem, og i Sverige kom de på fuldstændig krigsfod. Ebbe Ulfeldt var uden tvivl en brutal natur, der efter sin hustrus sigende svirede sine og hendes penge op, tyranniserede hende på enhver måde og endog truede hende med prygl. Hendes stemning over for ham var til gengæld det mest levende had; i et brev kalder hun ham "det forbandede kreatur"; sandsynligt er det også, at hun stod i kærlighedsforhold til en af hans undergivne. Til sidst kunne hun ikke udholde det længere og flygtede i oktober 1655 med sin formodede elsker til søsteren Leonora Christina, der boede på slottet Barth i Pommern. Herfra rejste hun til moderen, Kirstine Munk, på Boller; hun var også tilstede ved dennes begravelse i Odense i juli 1658. Ved skiftet efter moderen tilfaldt der hende Tåsinge; men besiddelsen af dette gods tiltrådte hun først et par år efter, og den blev kun lidet glædelig for hende. Hun måtte afstå eller pantsætte stykke for stykke til sine og sin mands kreditorer og levede 1661-64 i den yderste fattigdom på Valdemars Slot. I april 1664 rejste hun til Skåne, hvor hun opholdt sig den meste tid på Ebbe Ulfeldts gård Råbelev, måske af og til på Ovesholm. Det tjener til hendes ære, at hun viste sin ulykkelige søster Leonora Christina en varm sympati under hendes fangenskab; hun korresponderede hemmelig med hende, tog en tid hendes to yngste sønner til sig og rejste endog lige efter Frederik 3.'s død 1670 til København for at arbejde på hendes frigivelse. Hun døde 5. oktober 1678 og blev begravet i Trefoldighedskirken i Christianstad.

Hedevig blev gift med Ebbe Ulfeldt den 6 nov. 1642 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ebbe (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 23 dec. 1616 i Raabelöv, Kristianstad, Sverige; døde den 30 jan. 1682 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; blev begravet i Kristianstad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Anton Ulrich, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 27 aug. 1656 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Anton (søn af August, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Dorothea, Prinsesse af Anhalt-Zerbst) blev født den 14 okt. 1633 i Hitzacker, Niedersachsen, Tyskland; døde den 27 mar. 1714 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
princesse

Dorothea blev gift med Christopher Rantzau den 7 jun. 1678. Christopher (søn af Henrik Rantzau og Ida Pogwisch) blev født i 1623 i Schmoel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i aug. 1696 i Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian, blev gift med Agnes Hedwig, Prinsesse af Schleswig-Holstein-Sønderborg-Glücksburg den 10 maj 1672. Agnes (datter af Joachim Ernst I Hertug af Schleswig-Holstein-Sonderborg-Plön og Dorothea Auguste, Prinsesse af Schleswig-Holstein-Sonderborg-Plon) blev født den 29 sep. 1640 i Sønderborg, Danmark,; døde den 20 nov. 1698; blev begravet i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

Der vides intet nærmere om hendes opvækst og ungdom. Da hun i 1640 blev trolovet med den senere Frederik 3., var der antagelig tale om en politisk forbindelse.

Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dårlige økonomi midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opførtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

De første skildringer af Sophie Amalie stammer fra tiden efter kroningen. Hun beskrives som køn, frodig, udadvendt og med behov for fysisk aktivitet. Samtidig ønskede hun del i magten, var hurtig i sine afgørelser og forstod at knytte folk til sig med gunstbevisninger. Desuden var hun modebevidst, gerne fransk orienteret, når økonomien tillod det.

Sophie Amalie blev det ydre midtpunkt i det nye hofliv, der foldede sig ud i Kbh. efter franske og tyske forbilleder. Allerede i 1649 ankom hendes karet fra Frankrig fulgt af kostbare dragter, toiletgenstande og andet. En tysk kapelmester Kaspar Förster, en “Violon-Bande” under ledelse af franskmanden P. Bence, en fransk dansemester D. de Pilloy og en fransk sanger- og danserinde Anette de la Barre knyttedes til hoffet. Nu opførtes balletter, maskeballer og hyrdeidyller, hvori hoffets damer og herrer og de kgl. børn agerede med dronningen selv som det yndefulde centrum. Ved en ballet i anledning af sønnen, den senere Christian 5.s hyldning i 1655 dansede hun således ikke færre end fem forskellige partier: berømmelsens gudinde, en bondepige med en kurv æg på hovedet, krigens muse, en spansk dame og en amazone. Hun var tillige en lidenskabelig ynder af jagt, frem for alt på svaner, og hun lod sig ofte afbilde som jagtens gudinde Diana. De hermed forbundne udgifter vakte samtidens forargelse, men det danske hof fulgte blot den almene tendens i 1650’ernes Europa, hvor fyrster og aristokrati, på skillelinien mellem stænderstyre og enevælde, overalt kappedes om magt og pragt.

I den første del af Frederiks regeringsperiode og igen under sønnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse på de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opgøret i begyndelsen af 1650'erne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevældens indførelse.Det skete, mens kongeparrets popularitet var på sit højeste efter den svenske belejring af København 1658-60.
Blandt danske dronninger er SA usædvanlig i sin åbenlyse higen efter magt. Ifølge Ludvig Holberg havde hun “Capacitet som en Statsmand” og “Hjerte som en Soldat”, var mere “beundret end elsket” og drev sin hævn over for Leonora Christina “noget for vidt”. Holbergs dom er væsentlig, fordi han skrev før fundet af Leonora Christinas Jammersminde, hvis offentliggørelse 1869 passede som hånd i handske til dansk nationalisme efter nederlaget til Preussen 1864. Derved blev Leonora Christina godheden og Sophie Amalie ondskaben. Først de seneste årtiers historiske forskning har set dem som ligeværdige og normbrydende modstandere i spillet om magten.



Fødsel:
antagelig

Sofie blev gift med Frederik 3, Konge af Danmark den 1 okt. 1643 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederik (søn af Christian 4, Konge af Danmark og Anne Cathrine af Brandenburg) blev født den 18 mar. 1609 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde den 9 feb. 1670 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anton blev gift med Elisabeth Juliane, Prinsesse af Holstein-Nordborg den 27 aug. 1656 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Elisabeth (datter af Friedrich Hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg og Eleonore, Prinsesse af Anhalt-Zerbst) blev født i 1634 i Nordborg, Als, Danmark; døde den 4 feb. 1704 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Waldeck-Wildungen

Anna blev gift med Johannes von Sayn-Wittgenstein-Hohenstein den 30 jun. 1627. Johannes blev født den 14 okt. 1601; døde den 2 apr. 1657. [Gruppeskema] [Familietavle]