Anne Goye

Anne blev gift med Jens Eriksen Blaa cirka 1349. Jens (søn af Erik Jensen Blaa og N.N. Steenvaehr) blev født cirka 1316 i Sverige, Lovested,Östra Fers,Malmöhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bodil Sjaellandsfar. Bodil (datter af Erik Unknown og Margrethe Glob) blev født cirka 1355 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sivert blev gift med Anne Gyrstinge cirka 1409. Anne blev født cirka 1350 i Aas, Dalby, Faxe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Erik Bølle cirka 1464. Erik (søn af Mads Bølle og Susanne Rantzau) blev født cirka 1435 i Grønderup, Diernæs, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bølle, Mads Eriksen, –1539, Rigsraad,

arvede Orebygaard efter sin Moder og blev 1505 af sin Slægtning Biskop Johan Jepsen (Ravensberg) i Roskilde for sin, sin Hustrus og sin Søn Eriks Livstid forlenet med Tureby, Spanager og Egby, der hørte til Bispegodset, samt fra 1507-15 tillige med St. Agnetes Kloster i Roskilde.

Allerede i Kong Hans’ Tid optagen i Rigsraadet blev han kort efter Christian II’s Tronbestigelse Ridder. 1523 deltog han i Kjøbenhavns Belejring paa Frederik I’s Side. Da Christian II 1531 ventedes, var han blandt de Rigsraader, der førte Befalingen i Kjøbenhavn, og udvirkede tillige med flere andre Rigsraader paa samme Tid, at Frue Kirke atter gaves tilbage til Katholikerne.

Han maa saaledes anses for at høre til Rigsraadets katholsksindede Flertal, om han end paa Herredagen 1533 efter Frederik I’s Død ikke synes at have deltaget i de mest yderliggaaende katholske Skridt. Under Grevefejden maatte han ligesom de øvrige østdanske Raader slutte sig til Grev Christoffer, men blev alligevel i Jan. 1535 tillige med sin Søn Erik og en Del andre Adelsmænd ført som Fange til Kjøbenhavn. Senere stævnede han Saxkjøbing Borgere, fordi de havde røvet hans Gods, formodentlig paa Orebygaard. I Kjøbenhavn holdtes han i Varetægt, indtil han i Begyndelsen af 1536 tillige med de øvrige Adelsmænd sendtes som Fange til Meklenborg.

Først efter Kjøbenhavns Overgivelse løslodes han her fra, men overleveredes til Christian III’s Varetægt, hvis Naade han først gjenvandt ved en Revers af 28. Okt. s. A. Af sær kongelig Naade beholdt han sine Forleninger, men gjenoptoges ikke i Rigsraadet. Han døde 1539. Gift med Birgitte Clausdatter Daa fra Ravnstrup; Fader til Ovenstaaende Rigsraad Erik B. og en Datter, Dorthe, gift med Rigsraad Knud Rud til Vedby.

Danske Herregaarde V: Orebygaard. Hist. Tidsskr. 4. R. III. Annaler f. nord. Oldk. og Hist. 1853, S. 86 ff.

A. Heise.

Mads blev gift med Birgitte Daa cirka 1494. Birgitte (datter af Claus Daa og Dorthe Herlufsdatter Snekken) blev født i 1450 i Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark; døde i 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Knud Jørgensen Rud cirka 1516. Knud (søn af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter) blev født cirka 1484 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde den 6 maj 1554; blev begravet i Vedby Kirke, Holbæk, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Rigsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Jørgensdatter Rud. Sophie (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter) døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Hansdatter Krafse. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: ca. 1560, Sandholt, Sandholdts Lyndelse Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Ejede desuden Fuglsang på Lolland, Møgelkær ved Horsens, Enggaard (Gyldensteen) ved Bogense samt Rudbjerggaard ved Nakskov.

Notater:

Erik Rud, 19.2.1519-.juni 1577, rigsråd.
Død på Fuglsang, begravet i Vester Hæsinge k.

Den ældste oplysning man har om R. er betegnende nok at han dræbte en anden adelsmand, Niels Ovesen Skram 1542. Denne bedrift hindrede ham dog ikke i ca. 1545 at blive hofsinde og 1547 at gå over i lensstyrelsen. I årenes løb besad han følgende større forleninger: Vestervig kloster 1547–57, Riberhus 1557–59, Ravnsborg 1559–71 (1559–65 forbundet med Halsted kloster), Nykøbing Falster 1566–69, Kærstrup (Tåsinge) 1573 og – efter at dette slot var udgået af kronens besiddelse – Ålborghus 1574–77. Desuden havde han 1559–73 Vorgård i Vendsyssel i pant.

Hans stridbarhed og selviskhed gav anledning til rivninger til alle sider. Som lensmand på Vestervig gjorde han indgreb i indtægter tilkommende lensmanden på Ørum og havde proces med Thisted by. Misfornøjet med sine 1567 ændrede vilkår i Ravnsborg len nægtede han der 1565 var blevet rigsråd 1568 – under de vanskeligste forhold for landet – af Ravnsborg at betale den af lensmændene bevilgede afgift af lenenes visse rente, men måtte falde til føje da kongen truede med at tage lenet fra ham. Fra Ravnsborg len foreligger også en klage fra en fæstebonde som R. havde sat fra gården.

Herremanden R. viser de samme karaktertræk som lensmanden. Fra sin far arvede han Fuglsang (på Lolland) og sammen med sin bror Otte Møgelkær (ved Horsens). Med sin hustru fik han Sandholt (ved Fåborg) hvor han tog bolig hen imod 1560. Gridsk efter gods lå han jævnlig i proces. 1571 tog han sig af enken Sophie Daas sager uden tvivl for at komme i besiddelse af hendes ejendom Enggård (Gyldensteen) hvad der også lykkedes ham 1575. Lignende egennytte viste han som værge for broderen Jørgen Ruds umyndige børn der som voksne fik idømt hans arvinger en erstatning. På et ukendt tidspunkt købte han Rudbjerggård på Lolland. – Det hæderligste minde har R. efterladt sig som krigsmand. Han udmærkede sig som fænrik ved hoffanen i Ditmarskerkrigen 1559. Som skibschef lykkedes det ham 1564 at redde en flådeafdeling fra at falde i en af den svenske hovedflåde stillet fælde. N.å. deltog han i juni under Herluf Trolle i slaget ved Femern, kæmpede i juli med stor tapperhed under broderen Otte i slaget ved Bornholm og overtog da Otte Rud var blevet taget til fange i dette slag, overkommandoen over flåden for resten af året, der forløb uden større sammenstød. 1566 fulgte han landhæren som en af de tre krigskommissærer, der skulle overvåge hærledelsen.

Familie
Forældre: rigsråd Knud Jørgensen R. (død 1554) og Dorthe Bølle (død 1547). Gift Anne Hardenberg, død 1575, d. af rigsråd Jacob H. (død 1542) og Sophie Lykke (død ca. 1570). – Far til Corfitz R. Bror til Otte R. (1520–65).

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Hardenberg. Anne (datter af Jacob Eriksen Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke) døde i 1575. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Otte Rud var søn af Knud Rud (død 1554). Otte Rud blev født på sin fædrenegård Vedby. Ved dåben blev han opkaldt efter sin afdøde farbror, og blandt fadderne var foruden bl.a. flere helgener også biskoppen i Roskilde Lage Urne. Hvilket forklarer, at da samme biskop i 1529 gav hans forældre et livsbrev på Venslev Len, kom dette også til at gælde for gudsønnens levetid, dette len tiltrådte Otte Rud i 1554 ved faderens død, som ved reformationen var blevet en kronlen, men Otte Rud mistede det igen i 1558.

Otte Rud fik sin første undervisning i Sorø Kloster, tjente derefter grev Just af Mansfeld som lille dreng og kom så til greven af Schwarzburg, der i hans 18. år gav ham ret til at bære våben, hvorefter han deltog i biskoppen af ministers krig mod Gjendøberne. Ved denne tid i 1539 havde han det uheld at blive sat fast i Hamborg, for at begå drab, men da kong Christian 3. gik i forbøn for ham, kom han fri igen. I alt fald var han snart efter i saksisk tjeneste og deltog først som rytter, siden som landsknægt i krigen mod Brunsvig frem til 1543, hvor han så drog hjem til sit fødeland. Her tog han straks tjeneste blandt Hofsinderne og var i det store følge, der i 1548 ledsagede frøken Anna til Meissen. Året efter fik han sin første forlening, Dragsholm, og giftede sig samtidig med den i saarige Pernille Oxe, søster til den senere så berømte statsmand Peder Oxe; i dette ægteskab blev han far til fem sønner og tre døtre. I 1551 blev han forflyttet fra Dragsholm til Gotland, men her gav hans lensstyrelse snart anledning til en række klager, navnlig fra Visby borgere, der mente, at slottets tjenere gjorde indgreb i deres borgerlige næring. Kongen gav for så vidt klagerne medhold, som han i 1555 udfærdigede nye privilegier for borgerne, og da klagerne vedblev, men nu over, at Otte Rud ikke overholdt disse privilegier, mistede han i 1557 lenet efter et par skarpe påmindelser. Selv efter den tid forfulgtes han med processer af enkelte af øens beboer, men ligesom disse processer ikke faldt ud til hans skade, da den menige almue gav ham på øens landsting det bedste vidnesbyrd som lensmand. Han opnåede da også snart anden forlening, nemlig 1559-62 Odensegård, 1562 Korsør og 1565 Ranes gods i Kalø Len. Selv besad han, foruden sin fædrenearv Møgelkjær, Sæbygaard i Vendsyssel, som han i 1560 havde tilbyttet sig fra kronen.

Da krigen med Sverige udbrød i 1563, blev der naturligvis særlig brug for en fra ungdommen, så den krigserfaren mand som Otte Rud blev i september sendt op til Elfsborg som kommissær hos Daniel Rantzau, og i november udmærkede han sig for kongens øjne i kampen ved Mared ved Halmstad, – og så blev det dog til søs, at han gjorde sit navn udødeligt. Allerede under opholdet i Halmstad beskikkede kongen ham til chef for orlogsskibet «Byens Løve», og næste forår fulgte han med dette skib Herluf Trolles flåde. I to dages slaget 30.-31. maj i farvandet mellem Gotland og Øland udmærkede han sig i høj grad, i det han og Jørgen Brahe den første dag tappert bistod Herluf Trolles skib i den ulige kamp med det store svenske admiralskib «Mars», kaldet «Makalös», og syv andre skibe, og dagen derpå var det Otte Rud, der sønderskød roret på «Makalös» og kastede sine dræg om bord i det store skib, som han derpå, understøttet af to lybske skibe, entrede, og det ville sikkert være blevet taget, hvis der ikke var stukket ild i skibet, som så sprang i luften. I en senere træfning, den 14. august, blev «Byens Løve» taget af de svenske, men da var Otte Rud, uvist af hvilken årsag, ikke om bord. Formodentlig har kongen haft brug andetsteds for den uforfærdede kriger; i december fik han i alt fald befaling at møde med sine heste og harnisk i Skåne, men i februar 1565 kom ny ordre til ham om også dette år at tjene til søs. Da Herluf Trolle i maj løb ud, fulgte Otte Rud ham, nu som chef på et tidligere erobret svensk skib, «Krabat», og i slaget ved Rødesand den 4. juni, hvor Herluf fik sit banesår, var han en af de fem danske skibschefer, som udmærkede sig ved trofast at støtte admiralen. Efter slaget søgte flåden til København, hvor Herluf Trolle nedlagde kommandoen, der blev overdraget til Otte Rud, med broderen Erik Rud som underadmiral. Ved efterretningen om sin eftermands udnævnelse skal Herluf Trolle have ytret, at han ingen kendte i Danmark, som ville være en bedre admiral end Otte Rud; han ville sige god for denne, at han ikke skulle sky sin fjende, – og dette skudsmål gjorde Otte Rud visselig ikke til skamme.

Med admiralens flag vajende på «Jægermesteren» forlod den forenede dansk-lybske flåde den 2. juli København, og fem dage efter traf den svenske flåde under Clas Christersson Horn i farvandet mellem Nydyb og Bornholm, hvor det blodigste søslag i hele denne krig blev udkæmpet - søslaget mellem Rygen og Bornholm. Skønt der i den svenske flåde var 13 skibe mere end ved de forenede flåder, angreb Otte Rud den dog uden betænkning om morgenen. Otte Rud søgte det svenske Admiralskib «St. Erik», der understøttedes af to-tre svenske skibe, mens Otte Rud fik undsætning af sin bror på «Jomfruen». Under den voldsomme ild fra begge af brødrenes skibe faldt den største del af besætningen på «St. Erik» og «Forgylda Lejonet», mens et tredje svensk skib, «Gripen», blev skudt i sænk, men andre svenske skibe kom til, og da vinden bar fra «Lejonet», som var kommet i brand, hen på «Jomfruen», der også antændtes, måtte Erik Rud med besvær drage sit skib ud af kampen, da kun 1/10 af besætningen var kampdygtig. Imidlertid rasede kampen stadigt omkring «Jægermesteren», der nu havde hele den svenske flåde om sig. Forgæves sendte Otte Rud bud efter sine skibschefer om at komme til undsætning, – dels skortede det dem på evne, i det det brændende «Lejonet» til dels havde isoleret det danske admiralskib, dels skortede det på god vilje. Kun to danske skibe og to lybske søgte at undsætte deres admiral, men uden held, og efter det heltemodige forsvar var Otte Rud nødtvunget, selv såret, til ved solnedgang at overgive sit synkefærdige skib og de tiloversblevne 100 mand af de i alt 1050, der udgjorde den oprindelige besætning, til sin ikke mindre tapre fjende mod løfte om ærefuldt fængsel, et løfte, der ikke blev holdt. Fangerne blev nemlig ført til Stockholm, hvor de blev lænkede sammen to og to, og måtte gå i det triumftog kong Erik lod anstille. Otte Rud blev desuden ført til Skara og fremstillet for kong Erik, der overfusede ham med grove ord for hans hårdnakkede forsvar, og da Otte Rud frejdig svarede igen, hindrede kun Clas Christerssons mellemkomst den forbitrede konge i at støde den lænkede og værgeløse fange ned.

Efter et 14 dages ophold i Stockholm blev Otte Rud sammen med flere fanger ført til Svartsjø Slot i Mälaren på grund af pesten. Men også her ramte pesten og bortrev hurtig hans fæller, så han til sidst selv måtte rede sin seng, tænde ild på osv. Endelig angreb smitten også ham, og den 11. oktober 1565 befriede døden ham fra fængslet. Først et par år efter nåede efterretningen om heltens død Danmark, hans enkes anstrengelser for tidligere at komme i forbindelse med ham var spildte. Derimod lykkedes det hende i 1571 efter fredsslutningen at få hans lig, der imidlertid havde henstået i Svartsjøs Kirke, til Danmark. Det førtes til Dragør af et mindre orlogsskib og blev herefter kongelig befaling modtaget af Otte Ruds gamle, ved freden tilbagegivne admiralskib, «Jægermesteren», der førte det ind til København. Men da fru Pernille over hans grav i Vor Frue Kirke i København lod indrette en, som det synes, overjordisk begravelse «paa Fyrsters og Herrers Vis», blev kongen fortørnet. Et skarpt kongebrev til hende i 1576 påbød dens forandring, og da hun nølede med at adlyde, udgik en ikke mindre bestemt ordre til Københavns Universitet og Kirkeværgerne. Fru Pernille, der i sin enkestand havde opført nye hovedbygninger både på Møgelkjær og på Sæbygård og til 1574 havde beholdt Korsør Len og Ranes Gods, var formodentlig alt den gang selv dødssyg, thi hun døde 26. oktober 1576.

Kilder angivet i DBL

Niels Hemmingsen, Ligprædiken over Otte Rud (1571).
Vedel Simonsen, De danske Ruder II, 86 ff.
A. Larsen, Dansk-norske Heltehistorier, 1536-1618 S. 93 ff.
Thiset (forfatter i DBL)

Beskæftigelse:
Danmarks Riges Admiral

Otte blev gift med Pernille Oxe i 1549 i Korsør, Sorø, Danmark,. Pernille (datter af Johan Oxe og Mette Mogensdatter Gøye) blev født i 1530 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 5 dec. 1576. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Herman Skeel. Herman blev født cirka 1517 i Hegnet, Tøndering, Skive, Danmark; døde den 12 jan. 1556 i Kjellinghøj, (Middelsom Herred), Viborg, Danmark; blev begravet den 30 jan. 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birte blev gift med Axel Knudsen Urne den 11 dec. 1562. Axel (søn af Knud Jørgensen Urne og Inger Axelsdatter Walkendorf) blev født cirka 1538 i Vejle, Danmark, Aasmarke,Raarup; døde den 15 apr. 1577. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun var datter af Erik Bølle og altså halvsøster til den berømte Tyge Brahes fader Otte Brahe. Efter faderens død arvede hun Orebygaard, men var da for længst gift med Christoffer Gjøe til Gunderslevholm og Avnsbjærg, efter hvem hun blev enke 23. april 1584.

Efter sagnet gjorde samtiden sig lystig over det overmodige hus, som ægteparret førte på Orebygaard, og en samtidig slægtebog kalder også fru Birgitte Bølle "de Brahers gale moster", men adskillige vidnesbyrd taler dog til hendes fordel. Hun, der som enke opbyggede Orebygaard af ny, har således 1581 funderet et betydeligt hospital i Saxkøbing; et ualmindelig stort antal indbydelser og deslige til hende fra standsfæller og andre er opbevaret til vore dage. Hvis dette ikke skyldes tilfældige omstændigheder, kunne man også i dem se en hyldest til hendes personlige gode egenskaber – eller til den barnløse frues store rigdom.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Gøye. Christoffer (søn af Mogens Gøye og Margrethe Clausdatter Sture) blev født cirka 1514 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 23 apr. 1584. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hilleborg Gyldenstierne. Hilleborg blev født cirka 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Enggard

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Olufsdatter Rosensparre. Birgitte (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1586; døde i 1645. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Anders Hoeg Banner cirka 1568 i Løgismose, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anders (søn af Erik Eriksen Banner og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538 i Asdal, Hjørring, Danmark; døde i 1583 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; blev begravet i Gjesing Kirke, Gjesing, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne i 1574. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Albert Skeel, f. CA. 1550, (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) stilling gårdejer, d. 27 Jan 1609, Horsens torv, begravet Junget kirke.

Han var den sidste af sin slægt, der ejede Jungetgaard, Viborg amt. Han måtte på grund af sin voldsomme adfærd bøde med livet; i året 1600 13/5 havde han på pinsemarkedet i Aalborg dræbt Niels Juul til Kongstedlund og måtte derfor udrede en mandebod af 2000 Rdlr. Efterat han senere på Viborg landsting havde ihjelstukket fogden på Brandholm (en stokkemand Niels Jensen af Varde), blev han henrettet27 januar 1609, på Horsens torv. (Trap. Danm. V. p. 367) En stokkemand er en Foged. Niels Jensen blev dræbt uden for domhuset.
______________________

Dansk biografisk Lexikon (1887-1905):

Skeel, Albert, -1609, til Jungetgaard (ved Limfjorden), var Søn af ndfr. nævnte Herman S. Han studerede i Udlandet (1573 i Leipzig), ansattes 1576 for kortere Tid ved det danske Hof og var 1586-96 forlenet med Mandals Len i Norge. Han var en voldsom Natur med Værget siddende løst i Skeden, og det er alene dette, som har gjort hans Navn bekjendt. Paa Pinsemarke- det i Aalborg 1600 kom han i Klammeri med Niels Juul til Kongstedlund, hvem han gav Banesaar. Han flygtede ud af Riget, men det lykkedes at tilfredsstille den dræbtes Slægt, som fik en stor Sone, og han slap for videre Tiltale. Men da han i Okt. 1608 i Viborg paa Vejen fra Landstinget, hvor han var mødt i en Retssag, tilføjede sin Modpart, Fogeden paa Brandholm, Ulivssaar, undgik han ikke sin Straf, da Drabet maatte betragtes som overlagt. Herredagen i Horsens dømte ham 25. Jan. 1609 fra Livet, og 2 Dage efter fuldbyrdedes Dommen paa Torvet i Horsens. - A. S. var gift med Anne Kaas, en Datter af Bjørn K.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Kaas. Anne (datter af Bjørn Kaas og Christence Rotfeld) blev født cirka 1560; blev begravet i Junget Kirke, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Merete Margrethe Eilersen Grubbe den 15 sep. 1588 i Aabenraa, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark. Merete (datter af Eiler Grubbe og Else Laxmand) blev født den 8 nov. 1568 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 12 apr. 1654 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 maj 1656 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Otte Steensen Brahe den 3 jun. 1618 i Køge, Danmark,. Otte (søn af Steen Ottesen Brahe og Birgitte Ottesen Rosenkrantz) blev født den 22 maj 1578 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; døde den 5 jul. 1651 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 26 jul. 1651 i Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Grubbe. Jørgen (søn af Eiler Grubbe og Kirstine Lykke) blev født den 24 jul. 1584 i Vordingborg, Danmark; døde den 22 nov. 1640 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Senere ført til Aalum Kirke

Død:
Døde I Barselsseng (11. Barn)

Birgitte blev gift med Christen Skeel den 12 sep. 1630. Christen (søn af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født den 27 jul. 1603 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 30 mar. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 jul. 1659 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

død natten mellem d 23 og 24 november 1638

Helvig blev gift med Gregers Krabbe den 12 sep. 1630 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Gregers (søn af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født den 12 jan. 1594 i Vesløsgård, Thisted, Danmark; døde den 20 dec. 1655 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet i Aarestrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gjesingholm

Otte blev gift med Jytte Nielsdatter Bild den 24 okt. 1603 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark . Jytte (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født den 22 sep. 1585 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 17 sep. 1646 i Ringstedgaard, Sdr. Nærå Sogn, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christoffer Krafse den 21 okt. 1593 i Køge, Danmark,. Christoffer (søn af Eiler Krafse og Hilleborg Esgesdatter Bille) blev født cirka 1559 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde i 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Erik Bille den 26 sep. 1596 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 5 jun. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Jørgen Kaas den 10 mar. 1605. Jørgen (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Død:
Hastelig på Steensgård

Pernille blev gift med Jacob Eriksen Rosenkrantz den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jacob (søn af Erik Rosenkrantz og Helvig Jacobsdatter Hardenberg) blev født den 23 nov. 1567 i Sandviken Ved Bergen, Norge; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Dyre. Claus blev født cirka 1550 i Boller Hovedgård, Tårs sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde i 1610 i Linderumgård, Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Palle Rodsteen den 9 okt. 1614. Palle (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født den 26 sep. 1590 i Lengsholm, Lendum Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1643 i Brandbjerg, Kollerup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 2 dec. 1643 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død i barselsseng

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix Rantzau. Bendix (søn af Bendix Rantzau og Anna von Ahlefeldt) blev født cirka 1590; døde før 1616 i Tranquebar, Indien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Peder Bille efter 1621. Peder (søn af Ove Bille) blev født cirka 1595 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde efter 1658 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christoffer Knudsen Urne (27. oktober 1593 – 27. september 1663 på Nielstrup på Lolland), statholder i Norge, rigskansler.

Han var søn af lensmand Knud Axelsen Urne og Margrethe Eilertsdatter Grubbe og dermed bror til Frederik Knudsen Urne, til Eiler Urne til Rudbjerggaard, landsdommer Axel Knudsen Urne til Rygård, rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup og rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne.

Efter han siden 1605 havde læst på Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Ved sin hjemkomst blev han sekretær i kancelliet, indtil han i 1617 blev rentemester, hvilket han var frem til 1627.

Den 18. juli 1624 blev han gift med Sophie Hansdatter Lindenov (15. november 1608 – 4. september 1652), datter af Hans Johansen Lindenov til Gavnø og Lisbeth Sophie Rantzau. De blev i 1628 forældre til sønnen Christian Urne, senere landsdommer på Fyn.

Han havde allerede fra 1622 havde haft kronens rest af Svendstrup Len (den største del var blevet mageskiftet til Roskilde Kapitel) og blev i 1627 forlenet med Ålholm og fik tilsynet med købstæderne på Lolland og Falster. I 1629 blev han optaget i rigsrådet og blev statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne stilling beholdt han til 1642, da han i stedet fik Tranekær.

Ved begyndelsen af svenskekrigene blev han en af dem, der fik tilsyn med Fyn og Langeland. I 1645 var han en af fredskommissærerne i Brömsebro og fik samme år Dragsholm Len, og i 1646 blev han rigskansler, hvilket han allerede havde fungeret som i 1643 ved Just Høgs fravær som gesandt i Osnabrück.

Han fulgte i 1646 Christian 4. til Norge, var samme år en modstander af landkommissærernes stigende magt og det følgende år medlem af en kommission, der blev nedsat til at afgive betænkning om finansernes tilstand.

Under forhandlingerne om Frederik 3.'s håndfæstning i 1648 blev han regnet blandt dem, der ikke ønskede kongens magt begrænset alt for stærkt; men han blev alligevel i 1658 anset for at høre til den del af rigsrådet, der så med mistillid til kongens enevoldsplaner.

Samme år fik han Lyse Kloster Len i Norge i stedet for Dragsholm, indtil han i 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. På stændermødet i 1660 overgav han 17. oktober adelens krav om dens privilegier til kongen og bar kronen ved arvehyldingen den følgende dag. Dermed var hans politiske rolle dog også udspillet. Han trådte tilbage som rigskansler og døde i 1663.

Jørgen blev gift med Margrethe Marsvin den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Margrethe (datter af Otte Marsvin og Mette Pedersdatter Brahe) blev født den 16 mar. 1606 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark; døde den 22 mar. 1650 i Marsvinsholm, Ystad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Ove Giedde den 1 sep. 1622 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Ove (søn af Brostrup Giedde og Dorthe Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine Sehested. Catharine (datter af Cai Sehested og Anne Godskesdatter Ahlefeldt) blev født den 17 feb. 1625; døde den 18 dec. 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sigvard blev gift med Helvig Hansdatter Lindenov før 1629. Helvig (datter af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født cirka 1607; blev begravet den 8 maj 1646 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Barnewitz. Frederik (søn af Joachim Barnewitz og Øllegaard Hartvigsdatter Pentz) blev født den 17 jul. 1622 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 sep. 1653 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jørgen Kaas den 10 sep. 1640. Jørgen (søn af Hans Andersen Kaas og Birgitte Norby) blev født cirka 1618 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 16 jan. 1658 i Fyn, ,; blev begravet den 26 jun. 1658 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Vallø, Rudholt og Gunderup, samt Engholm og Krabbeholm, Geheime- Etats og Justitsraad. Deputeret i Generalkrigs-kommisariatet. ridder af Dannebrog.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Bille. Kirstine (datter af Hans Bille og Kirsten Jørgensdatter Dyre Lunge) blev født den 10 mar. 1637; døde den 26 feb. 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skeel, Birgitte

1638-99, grevinde, godsejer.

*23.12.1638 på Vallø, Valløby sg., †6.11.1699 i Kbh.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Christen Albretsen S. (1603-59) og Birgitte Rud (1612-45).

~5.8.1660 med landkommissær, vicepræsident ◊Christian Barnekow, *13.12.1626 på Vittskövle, Skåne, †14.4.1666 smst., s. af Hans B. og Lisbeth Bille.

~29.9.1669 med gehejmeråd, greve ◊Christoffer Parsberg, *17.12.1632 på Trondhjemsgård, Norge, †24.8.1671 i Kbh., s. af rigsråd ◊Oluf P. og Karen Kruse.

~2.6.1682 med godsejer, gehejmeråd ◊Knud Thott, *23.12.1639 på Näs, Skåne, †18.4.1702 i Kbh., s. af rigsråd ◊Otto T. og Jytte Gyldenstjerne.

Børn: Kjeld Christoffer (1663), Else (1664).

BS tilhørte det højadelige miljø, der i hendes tid skulle blive stærkt berørt af Svenskekrigene i 1657-60 og 1675-79 samt af Enevældens indførelse i 1660. Hendes fader Christen S. var en af de mest markante repræsentanter for den gamle danske adels aristokratiske og patriotiske idealer. Af en søskendeflok på ti levede kun BS, hendes ældre broder, ◊Otte S. og lillesøsteren ◊•Berte S. ved moderens død i 1645. De fik en stedmoder Margrethe Lunge i 1649 og året efter en halvbroder ◊Mogens S. Allerede 1653 blev faderen enkemand igen, og døtrene kom da i huset hos deres faster Anne S. på Krastrup iNørrejylland. I den anledning udarbejdede Christen S. en grundig instruks for deres opdragelse. Den var et mønster for kvindelig og adelig dyd. Hovedvægten lå på gudsfrygt og beskedenhed. Den egentlige undervisning omfattede indlæring af katekismus og salmer, læsning og skrivning, tysk sprog, desuden syning og anden huslig gerning.

I 1656 blev BS “tilsagt”, dvs. forlovet, med den 36-årige oberst ◊Kjeld Lange, der imidlertid faldt i 1658 under svenskernes belejring af Kbh. Det følgende år døde Christen S., nedbrudt og desillusioneret over svenskernes fremmarch og den politiske udvikling, der truede adelens position. Men livet gik videre, og i 1660 blev BS gift med Christian Barnekow. Som skånsk godsejer havde han i 1658 aflagt troskabsed til den svenske konge, og 1664 blev han introduceret på Riddarhuset i Stockholm. Hermed var han formelt forsvensket, hvad der for en datter af Christen S. må have været en belastning af de større. Da han døde 1666, var deres søn Kjeld Christoffer kun tre år gammel. Under drengens mindreårighed bestyrede BS hans skånske ejendomme sammen med sit eget sjællandske arvegods, Gl. Køgegård.1668 ramte sorgen hende igen, da hendes lille datter døde. Og det følgende år foretog hun så et spring, både personligt og politisk: hun giftede sig med en af det nye regimes mænd, Christoffer Parsberg, drog til Danmark og efterlod sin søn i Skåne. Parsberg var med en flot karriere i diplomatiet, i regeringskontorerne og ved hoffet tæt knyttet til både ◊Christian 5. og ◊Peder Schumacher Griffenfeld. 1671 blev han som den første optaget i den nye danske grevestand. Han døde samme år, og BS, nu grevinde Parsberg, var efter kun to års ægteskab igen enke.

Den nye situation var vanskelig for BS. Hun har utvivlsomt følt, at hun burde slå sig ned i Skåne og permanent deltage i sønnens liv og opdragelse. Og hun gik faktisk så vidt, at hun solgte sin danskebastion, Gl. Køgegård. Men hun fortrød og tilbagekøbte ejendommen for herefter at hellige sig den. Det lykkedes hende allerede i 1673 at opnå de for enhver godsejer så attraktive frie birkerettigheder, der indebar, at godset blev et selvstændigt jurisdiktionsområde, og at godsejeren beskikkede dommer og retsskriver samt oppebar alle bøder og retsafgifter. Til fremme af denne sag har BS kunnet spille på bekendtskabet med Griffenfeld, som hun fortsat dyrkede. Gl. Køgegårds bøndergods havde lidt meget under krigen. Kort før sin død havde Christen S. givet bønderne tilbud om eftergivelse af restancer og om lån. BS fulgte faderens udspil op og tog selv nye initiativer: plantede frugttræer, anlagde ålegårde og oprettede teglværk. Krigshandlingerne 1676-79 vanskeliggjorde forbindelsen til Skåne og kontakten til sønnen. Efter fredsslutningen ilede BS straks til Vittskövle for at forestå genopretningen efter krigens ødelæggelser. Medvirkende til hendes opbrud var nok også et alvorligt giftmordforsøg, hun blev udsat for i 1678, og hvis motiv er ukendt.

I Skåne kæmpede BS mod forsvenskningen bl.a. ved som kirke- og skolepatron at indsætte dansktalende præster og lærere på de Barnekowske godser. Herved lagde hun sig ud med de svenske myndigheder. Og det var modvilligt hun 1680 affandt sig med, at sønnen skulle være svensk hofjunker. 1682 tog BS så endnu et afgørende spring og giftede sig nu for tredje gang. Ægtemanden var Knud Thott. Som skånsk godsejer havde også han ladet sig introducere på det svenske Riddarhuset, men ved krigsudbruddet i 1676 meldte han sig under de danske faner. Efter freden mageskiftede han sit skånske gods Näs med det sjællandske Gavnø, hvor han og BS fik deres hjem. Begge havde de valgt side: den danske. Herefter formede tilværelsen sig udramatisk for BS. Hun varetog fortsat driften af Gl. Køgegård, og hun gik energisk ind i opbygningen af malerisamlingen på Gavnø. BS døde 1699 under et ophold i Kbh. Hendes kiste blev senere ført til det Barnekowske gravkapel i Vittskövle kirke. Hun kom således tilbage til detSkåne, der havde været hendes livs valplads. BSs skæbne var i sjælden grad knyttet til tidens gennemgribende hændelser: Danmarks tab af Skåne og adelstandens tab af statsretslig og politisk magt. I mangt og meget var hun sin faders datter, men i modsætning til ham evnede hun at overleve nederlag og tilpasse sig en ny tingenes orden.

Mal. fra ca. 1655 af Abraham Wuchters på Gl.Køgegård. Epitafium i Vittskövle Kirke.

Karen Hjorth (red.): Handlingens kvinder, 2001. Knud Fabricius: Skaanes overgang fra Danmark til Sverige, 1972. Franziska Carlsen: Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn, 1876-78.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Birgitte blev gift med Christian Barnekow den 5 aug. 1660. Christian (søn af Hans Barnekow og Elisabet Bille) blev født den 13 dec. 1626 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 14 apr. 1666 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 28 maj 1666 i Malmö, Skåne,Sverige, St Peders Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Knud Thott den 2 jun. 1682. Knud (søn af Otto Thott og Jytte Gyldenstierne) blev født den 21 dec. 1639 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vejlø, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Rosenkrantz. Oluf (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 12 mar. 1623 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 13 mar. 1685 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Sæby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsamtmand

Erik blev gift med Sophie Rosenkrantz i 1650. Sophie (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født cirka 1606 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 5 okt. 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Kirsten Henriksdatter Lindenov den 2 nov. 1672 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Kirsten blev født den 3 dec. 1648 i Raabeløf, ,; døde den 26 sep. 1678 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels Banner (22. april 1622 – 22. februar 1670) var en dansk amtmand og gehejmeråd, bror til Erik Banner.

Hans fader, Otte Banner til Gessingholm, døde alt tre år efter, moderen hed Jytte Bild. Om hans ungdom haves ingen efterretning. 1651 blev han lensmand på Jungshoved, men ombyttede 1654 dette len med Abrahamstrup, som han beholdt til 1660. I krigen 1657 gjorde han tjeneste som ritmester ved Livregimentet. Året efter fik han Svenstrup (egentlig som gave til hans søn Frederik). 1660 blev han forlenet med Åkær, men mistede det atter året efter ved regeringsforandringen. Han fik nemlig 1661 ordre til at overlevere det til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger som erstatning for "bornholmsk vederlagsgods" i Skåne og fik i stedet Hagenskov Len kvit og frit for sin og sin hustrus levetid foruden en pension på 2.000 rigsdaler.

Da Niels Banner stod i stor gunst hos kong Frederik III, kom denne forandring ikke ham personlig til skade, tværtimod. Ikke blot skænkede kongen 1661 hans to sønner øerne Alrø og Endelave mm. i faddergave, men 1667 fik han som en gave fra kongen Hagenskov Slot, hvis navn han derefter forandrede til Frederiksgave. Desuden ejede han Ringstedgård, Dejbjerggård, Rødkilde, Rygård og Tybrind; men tiderne efter krigen var så slette, at han inden sin død måtte skille sig ved flere af disse ejendomme. 1661 var han blevet amtmand over Hagenskov Amt og kort efter gehejmeråd, assessor i Statskollegiet og 1669 i Højesteret; han døde 22. februar 1670, kun fjorten dage efter sin kongelige velynder.

Med sin hustru, Anna Catharine Schulte til Rødkilde (15. november 1631 - før 1675), datter af hofråd, lensmand på Abrahamstrup Jørgen Schulte til Finstrup (1593-1652) og Anna Margrethe von Götzen (1611-1684), hvem han havde ægtet 18. maj 1651 i København, havde han fjorten børn.

Niels blev gift med Anne Cathrine Jørgensen Schulte den 18 maj 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Jørgen Schulte og Anna Margrethe von Götzen) blev født den 15 nov. 1631 i Rødkilde, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: EGholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Holck. Henrik (søn af Ditlev Holck og Margrethe Krabbe) blev født den 18 apr. 1599; døde den 16 aug. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Frantz Pogwisch i 1641 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frantz (søn af Hans Pogwisch og Karen Brockenhuus) blev født i 1612 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.

Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.

Anders Bille var også med til at grundlægge Fredericia.

Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.

Han var søn af Erik Jensen Bille (1570-1600) til Rønnovsholm og hustru Mette Banner Andersdatter (1575-1614).

Som ung var han i udenlandsk krigstjeneste. Han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4.s hær i Tyskland og i 1627 blev han ritmester.

Han fik tildelt Rygårds Len i 1631 og var lensmand på Øsel fra 1634 til 1642. I 1642 blev han rigsmarsk og blev samtidg forlenet med Vestervig Len, som han i 1650 fik ombyttet med Skanderborg Len.

Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer.

Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657.

I 1642 grundlægger han våbenfabrikken Brobyværk i Sdr. Broby, samt det man i dag kender som Brobyværk Kro.

Værket blev drevet af vandkraft fra Odense Å. Det forsynede en tid hæren med våben, men blev ødelagt under Svenskekrigen 1658. Værket blev ikke retableret.

Våbenværket var den første industrivirksomhed på Fyn.

Anders Bille deltog på dansk side i Torstenson-Krigen 1643 til 1644. Efterfølgende rejste han i 1646 spørgsmålet om en ny hærordning, idet han mente, at den nationale hær skulle øges og befæstningsanlæggene styrkes. Ordningen trådte først i kraft i 1653.

Da Karl Gustav-krigene brød ud i 1657, blev Anders Bille øverstbefalende over styrkerne i Holsten. Han måtte efter at have erobret Bremen stift trække sig tilbage til Frederiksodde (Fredericia), hvor han blev hårdt såret, da svenskerne stormede fæstningen 24. oktober 1657. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab af sine stiksår.

Anders Bille blev 14. december 1628 gift med Sophie – datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz til Arreskov og hustru Pernille (Gyldenstierne). Hustruen overlevede Anders Bille med 10 år og døde 1667.

I Brobyværk har man opkaldt vejen Marsk Billes Vej efter ham.



Død:
Saaret Og Taget Til Fange Ved Frederiksodde.

Frederiksodde var fra 1651 til 1664 navnet på den fæstning, som Frederik 3. lod anlægge på Bers Odde.

To måneders belejring endte den 24. oktober 1657 hvor svenskerne under ledelse af feltmarskal og rigsadmiral Wrangel stormede den ikke færdiggjorte fæstning, som måtte overgive sig efter mindre end to timers kamp. Mere end 1.000 mand faldt, resten taget til fange, og blandt disse den sårede rigsmarsk Anders Bille. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab.

I 1664 fik fæstningen navnet Fredericia.

Anders blev gift med Sophie Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1608 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde i 1667. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Urne. Johan blev født i Valsø, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Lunov. Jesper blev født i Plovstrup, ,; døde den 12 nov. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1616 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, 1620 i Paris, 1621 i Padua, 1622 i Rom og Siena.

Kilde:
DAA 1985 p707 8a

Død:
Død i slaget ved Lutter am Barenberg se https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lutter_am_Barenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 9b

Helvig blev gift med Borkvard Rud den 9 jul. 1620 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Borkvard (søn af Eiler Rud og Margrethe Burchardsdatter von Papenheim) blev født den 2 jan. 1598 i Sæbyholm, ,; døde den 20 jan. 1647 i Sæbyholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 10c

Mette blev gift med Otte Brahe den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 14 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 10 jul. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 1 aug. 1642 i Volstrup, Hjørring, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 12e

Sophie blev gift med Anders Bille den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille og Mette Andersdatter Banner) blev født den 19 mar. 1600 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark; døde den 10 nov. 1657; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 13f

Christence blev gift med Mogens Banner Høeg den 2 okt. 1636. Mogens (søn af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 3 nov. 1593 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 29 jan. 1661 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 14g

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 15h

Edel blev gift med Gabriel Laxmand den 22 mar. 1640 i Malmö, Skåne, Sverige. Gabriel (søn af Peder Madsen Laxmand og Kirsten Hansdatter Sparre) blev født den 10 maj 1611 i Vernø Kloster, ,; døde den 6 nov. 1642 i Frøslevgård, ,; blev begravet den 22 nov. 1642 i Køge Kirke, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Knud Ulfeldt i 1646. Knud (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født i 1609 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 sep. 1657 i Sibbarps skans, Osby kommune, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 16i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 17j

Pernille blev gift med Gunde Rosenkrantz i 1632. Gunde (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 2 dec. 1604 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 2 dec. 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agate blev gift med Albert Friis den 26 okt. 1653 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Albert (søn af Anders Friis og Ide Jørgensdatter Lange Munk) blev født cirka 1617; døde den 3 feb. 1659 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Enevold Kaas den 2 feb. 1651. Enevold (søn af Klaus Kaas og Margrete Prip) døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født cirka 1611 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde før 1640 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve i 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Frantz Rantzau den 24 apr. 1660. Frantz (søn af Johan Rantzau og Dorthe von Gersdorff) blev født cirka 1620 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1676 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet den 13 apr. 1676 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Frederik Gersdorff. Christoffer blev født før 1682. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Holger Vind den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Vind og Ingeborg Ulfstand) blev født den 31 maj 1623 i Kulla Gunnarstorp Slott, Luggude Herred, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Admiral

Notater:

Frederik Eiler Giedde (1641 – 13. april 1717 i Odense) var en dansk søofficer, godsejer og stiftamtmand.

Karriere
Hans forældre var oberstløjtnant, senere rigsadmiral Ove Giedde (1594-1660) og Dorthe Urne (1600-1667). Giedde blev lærling i Marinen 1671 og kaptajn 1676 og var 1677 chef for orlogsskibet Neptunus, hvormed han 1. juli deltog i Slaget på Køge Bugt og sekunderede Niels Juel så godt, at han med ære omtaltes af denne til kongen; kort tid efter (1679) forfremmedes han til schoutbynacht.

1687 udsendtes han som viceadmiral, hvilket han var blevet 1684, til Nordsøen med en liden eskadre for at forjage sørøvere; to år senere var han atter underlagt hovedflåden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette år. 1695 førte han kronprinsens brud, prinsesse Louise af Mecklenburg-Strelitz, fra Warnemünde og var året hernæst chef for en øvelseseskadre i Øresund. År 1700 havde han en kommando i den store flåde, som under Gyldenløve skulle forhindre svenskerne under Hans Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk flåde; imod forventning gik Wachtmeister gennem Flinterenden, medens Giedde passede på i Drogden, og foreningen blev derved alligevel iværksat. Flåden måtte nu indskrænke sig til at forsvare hovedstaden og kunne således ikke forhindre, at svenskerne 4. august landsatte tropper ved Humlebæk; 14 dage senere sluttedes dog krigen ved freden i Travendal.

1702 blev Giedde Hvid Ridder. 1704-06 var han ansat som overdirektør for Norges indrulleringsvæsen, af hvis ordning han indlagde sig en del fortjeneste. 1707 udnævntes han til gehejmeråd; 1710-12 og senere 1712-13 var han medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1711 afgik han fra Marinens tjeneste og ansattes som generalpostdirektør, derefter 1713 som stiftamtmand i Fyens Stift, hvor han forblev til sin død, og hvor han ejede godserne Hindemae og Nordskov i Svendborg Amt.

Ægteskaber
Giedde blev gift 1. gang 1682 (vielsesbrev 4. februar) med Suzanne Elisabeth Adeler (13. november 1663 - 3. marts 1685), datter af generaladmiral Cort Adeler (1622-1675) og Anna Pelt (1640-1692).
Gift 2. gang 13. januar 1687 i København med Sophie Amalie von Løwenhielm (6. september 1671 i København - 21. oktober 1698), datter af generalløjtnant Johan (Hans) Schrøder von Løwenhielm (1627-1699, gift 2. gang 1677 med Sophie Bielke, død tidligst 1691, gift 1. gang med oberst Otte Skade, død 1673, gift 1. gang 1646 med Mette Qvitzov, 1601-1648) og Bertha Ahlefeldt (død 1672).
Gift 3. gang 24. marts 1707 på Københavns Slot med Abel Cathrine Buchwald, overhofmesterinde hos dronning Louise (død 7. september 1716 i Odense, formentlig gift 1. gang med mecklenburg-güstrowsk gehejmeråd, kammerpræsident, hofmarskal, landråd og amtmand på Breitenburg Adam Henning Bülow, død 1692, gift 1. gang med Anne Margrethe Dessin, død 1683), datter af Claus Buchwald til Skovbølgård (født 1635) og Dorothea Rumohr (død 1663).
Han er begravet i Sankt Hans Kirke, hvor hans epitafium af stuk er udført af Carlo Enrico Brenno 1727. Der findes desuden et portrætmaleri på Wedellsborg.

Frederik blev gift med Sophie Amalie Løwenhielm den 13 jan. 1687 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Hans Schrøder von Løvenhielm og Bertha von Ahlefeldt) blev født den 6 sep. 1671; døde den 21 okt. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Jørgen Friis den 26 nov. 1648. Jørgen (søn af Christian Friis og Barbara Hansdatter Wittrup) blev født cirka 1623 i Kragerup, Ørslev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1680 i Thisted, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Agathe Knudsen Rodsteen. Agathe blev født i 1641 i Raarup, Vejle, Danmark,; døde i 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian von Bülow. Christian blev født den 1 jan. 1643 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 16 okt. 1692 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsamtmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Amalie Bielke. Sophie (datter af Henrik Bielke og Edele Christoffersdatter Ulfeld) blev født i 1650 i Elingård, Frederikstad, Østfold, Norge; døde den 16 jun. 1703. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand

Notater:

Titel:
Amtmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Sophie Sehested. Birgitte (datter af Malte Clausen Sehested og Margrethe Frederiksdatter Reedtz) blev født den 2 mar. 1644 i Vordingborg Slot, Vordingborg, Danmark; døde den 22 okt. 1728; blev begravet i Velling Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Gregers Ulfstand Banner Høeg i 1665. Gregers (søn af Jens Høeg og Margrete Holck) blev født i 1635 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 25 sep. 1695; blev begravet den 16 apr. 1695 i Sulsted Kirke, Nørre Sundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lene blev gift med Knud Giedde den 8 jun. 1671. Knud blev født cirka 1635 i Hastrup, Thyregod Sogn, Vejle Amt, Danmark; døde i 1707 i Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Vallø, Rudholt og Gunderup. Etatsråd, Amtsmand på Tryggevælde, Vice- og Stiftsmand i Sjælland, Ridder af Dannebrog.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Bodum Bisgaard, EGholm og Krabbesholm

TITEL: baronesse

Helle blev gift med Mogens Skeel den 4 jun. 1679 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Mogens (søn af Christen Skeel og Margrethe Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 jul. 1650 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 5 aug. 1694 i Lingen, ,; blev begravet den 2 nov. 1694 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Christian blev gift med Mette Arendsdatter Von Der Kuhla den 2 feb. 1679 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa. Mette (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født i 1656 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1709; blev begravet i Dalum Kirke, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Niels Kaas i 1678 i Danmark. Niels (søn af Erik Kaas og Kirsten Gaas) blev født den 19 dec. 1644 i Hjortholm, Fodslette, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 25 jun. 1701; blev begravet den 15 jul. 1701 i Humble Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tim blev gift med Helvig Sophie Urne den 10 nov. 1694 i Danmark. Helvig (datter af Sigvard Urne og Agathe Knudsen Rodsteen) blev født i 1671 i Rødkilde, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i maj 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve - blev 25 mar 1676 naturaliseret som danskgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulfeldt. Sophie (datter af Flemming Ulfeldt og Anna Elisabeth Von Der Gröben) blev født den 25 jan. 1636; døde den 24 apr. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mette (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz den 24 aug. 1651 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mogens (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 17 maj 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Jørgen Skeel den 4 maj 1662 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jørgen (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født den 4 apr. 1634 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1697 i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Henrik Bille og Lisbeth Eilersdatter Bryske) blev født den 7 feb. 1630 i Stavanger Kongsgård, ,; døde den 3 okt. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Engum, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Mette blev gift med Holger Mogensen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Holger (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født cirka 1652 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1715; blev begravet i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan du Rées. Johan blev født den 30 okt. 1646 i Husaby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Budde. Mathias blev født den 10 nov. 1613 i Tøllist På Øsel, ,; døde den 23 sep. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Katrine Kaas. Anne (datter af Hartvig Kaas og Sofie Rothkirck) blev født i 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Klaus Herluf Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

for sig og ægtefødte Børn optaget 1 Maj 1682 i friherrelig Stand med Navnet Løvendal, opdraget i Nederlandene (1674), var 1677 i Heidelberg, 1678 Adelborst paa den nederlandske Flaade, var 1686 af Faderen udset til at tjene Venetianerne paa Morea, men traadte 1689 i Ostindisk Kompagnis Tjeneste, og fulgte med det til Trankebar bestemte Skib »Den flyvende Ulv«, begik paa Henvejen 25 Sept. paa sin 29. Fødselsdag Selvmord paa Øen Sao Thomé og jordet her 27 s. M. med al militær Honnør.

Notater:

Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g

Ulrich blev gift med Dorothea Margrethe Brockdorff den 16 feb. 1687 i Dockenhuden Ved Blankenese, ,. Dorothea (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født i 1672 i Kletkamp, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 aug. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Benedicte Margrethe Rantzau den 29 jan. 1709. Benedicte (datter af Cai von Rantzau og Catharine Margrethe Blome) blev født i 1683; døde den 26 jul. 1776 i Mückenberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Hofmesterinde hos Dronning Anna Sophie

Helvig blev gift med Oberst Rudolf Günther von Grabou i 1693. Rudolf blev født den 20 jul. 1663 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 dec. 1716; blev begravet i Fyrendal Kirke, Fuglebjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Død:
Dræbt ved belejringen af Maastricht af overkvarter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Estvadgård & Nørkær
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst, Hæren

Frederik blev gift med Øllegaard Rodsteen den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Øllegaard (datter af Jens Rodsteen og Sophie Amalie Gersdorff) døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Margrethe blev gift med Peder Benzon den 9 aug. 1688. Peder (søn af Niels Benzon og Mette Nielsdatter) blev født den 29 sep. 1652 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1701 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Dorothea blev gift med Niels Mund den 17 apr. 1695 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. Niels blev født i 1644; døde den 16 okt. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gersdorff blev født i Norge i 1651. Han var søn af chefen for Trondhjemske infanteriregiment, Christopher Gersdorff, i hvis regiment han tjente som Fændrik. Senere gik han i spansk og hollandsk tjeneste, men vendte hjem og deltog i felttoget i Skåne i 1677. 1678 udnævnt til Major og Oberstløjtnant. Ved fredslutningen i 1679 fik han sin rank reduceret men blev igen udnævnt til Oberstløjtnant i 1680og i 1684 til Oberst og regimentschef. 1693 udnævnt til brigadér og i 1699 til Generalmajor. I 1700 blev han inspektør over infanteriet i Jylland og på Fyn.

I 1703 blev han udnævnt til næstkommanderende ved det hjælpekorps som Frederik d. IV udlånte til den østrigske Kejser som hjælp i den Spanske Arvef 1708 udnævntes han til Generalløjtnant og blev endelig chef for korpset. Det deltog i et kortvarigt felttog i Ungarn i 1709, før han vendte hjem til Danmark med korpset. Samme år førte han Avantgarden, der gik i land i Skåne, men blev så udkommanderettil det hjælpekorps der stod i Flandern. Her deltog han som næstkommanderende i felttogene indtil 1714, hvor han vendte hjem til Danmark med den del af korpset der stod i Holland.

Her endte hans militære karriere, og han blev Gehejmeråd.

____________________________


Gersdorff, Frederik, 1651-1724, Officer, var Søn af Oberst Christopher Frederik G. til Obersitz i Sachsen og Tobersø
i Norge og dennes i. Hustru, Dorthe Gjedde. Oberst G. beklædte i en lang Aarrække forskjellige Kommandoposter i
Norge, hvor Sønnen antagelig er født (11. Juni 1651) og ligeledes begyndte sin militære Tjeneste. Medens han endnu
var Dreng, fik Faderen ham ansat som Fændrik ved sit daværende Regiment, bergenhusiske, og tog ham siden med til
oplandske, hvor han endnu stod 1674. Under den Skaanske Fejde synes han at have tjent ved Hestgarden og var 1677
Ritmester. 1678 blev han Oberstlieutenant ved 2. jyske Infanteriregiment, men siden forsat til Marineregimentet, for
hvilket han 1684 blev Oberst. 1693 blev han Brigader, 1699 Generalmajor og sendt til Norge, men kom Aaret efter
tilbage som Inspektør over jyske og fynske Infanteriregiment. Efter, som det lader, Aaret forud at have afslaaet
Chefsposten blev G. 1704 ansat som næstkommanderende ved de danske Hjælpetropper i kejserlig Tjeneste og udmærkede
sig i Kampen mod de ungarske Insurgenter, navnlig i Slaget ved Somlyo eller Zsibo 1705. Gjentagende førte han
midlertidig Kommandoen over Korpset, som 3 Gange i Træk ved Døden mistede sin Chef (Trampe, Harboe, Ahlefeldt);
endelig 1708 blev G. udnævnt til Generallieutenant og Chef for Korpset og førte nu dette efter mange Gjenvordigheder
hjem til Danmark. Han blev derpaa hvid Ridder (1709) og var i den første Del af Vinterfelttoget i Skaane 1709-10
næstkommanderende under Grev C. D. Reventlow, men blev saa sendt til Nederlandene for at beklæde samme Stilling under
Chefen for det derværende Hjælpekorps, Carl Rudolph af Württemberg (III, 372); Slutningen af den spanske
Arvefølgekrig, hvori G. nu deltog, var dog som bekjendt ikke rig paa store Begivenheder. 1713 drog Hertugen hjem med
den Del af de danske Tropper, som stod i engelsk Sold, hvorimod G. i lidt over i Aar blev tilbage med Resten, som
Frederik IV ikke vilde lade tiltræde Hjemmarchen, forinden Generalstaterne havde betalt de betingede Subsidier. – I
Forbindelse med sin Generalscharge havde G. efter Tidens Skik i Ungarn været Chef først for et Infanteri-, siden for
et Dragonregiment; i Nederlandene fik han først et Rytterregiment (holstenske), som han dog snart byttede med en
Infanteribataillon (fynske).

Efter Hjemkomsten trak G. sig med Titel af Gehejmeraad tilbage til sine Godser, Kjærgaard i Jylland og Brangstrup
(Bramstrup) paa Fyn; paa begge Ejendomme opførte han nye Hovedbygninger, og med Brangstrup forenede han det
nærliggende Lindved. Han døde 6. Maj 1724 paa Kjærgaard og ligger begravet i Hunderup Kirke. – De forskjellige Linjer
af Familien G., der kom til Danmark, bleve hurtig optagne i den gamle danske Adels Kreds, hvor alt F. G.s Fader havde
fundet begge sine Hustruer. Selv var han gift 1. med Ide Sophie Baronesse Juel, der døde ung (1685), Datter af den
bekjendte Jens J., og 2. med Edele Margrethe Krag (f. 1663 d. 1738), Datter af Gehejmeraad Erik K. til Bramminge; hun
gjorde sig bemærket som en virksom og energisk Dame. Hans Linje uddøde 1882

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Edel Margrethe Krag den 30 dec. 1685. Edel (datter af Erik Krag og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz) blev født den 14 sep. 1665 i Kærgård, Ribe, Danmark; døde den 17 mar. 1739 i Kærgård, Ribe, Danmark; blev begravet i Hunderup Kirke, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Eiler Holck den 6 nov. 1678. Eiler (søn af Eiler Holck og Rigborg Stensdatter Bille) blev født den 4 jun. 1627; døde den 28 jun. 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm Christian Marselis. Wilhelm (søn af Gabriel Marcelis og Isabeau von Straaten) blev født den 14 aug. 1645 i Amsterdam, Holland; døde i 1683 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitze blev gift med Lensbaron Jens Juel i 1686. Jens (søn af Erik Juel og Sophie Sehested) blev født den 15 jul. 1631 i Nørtorp, Ræhr sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 23 maj 1700 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]