Anne Nielsdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vilstedgård Len
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 388

Kilde:
DAA 1985 p684 39b

Anne blev gift med Niels Gundesen Lange cirka 1459. Niels (søn af Gunde Nielsen Lange og Bege Madsdatter Gjordsen) blev født cirka 1430 i Ribe, Danmark, Lydum; døde den 7 dec. 1511; blev begravet den 11 dec. 1511 i Ribe, Danmark Gråbrødre K.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Else Pedersdatter Thott i 1504 i Ribe, Danmark. Else (datter af Peder Thott og Ide Corfitzen Rønnow) blev født cirka 1444 i Sverige, Alnerup,Ronneberg,Malmöhus; døde efter 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var 1504 og 1518 af sin slægtning bisp Iver Munk forlenet medTrøjborg. Vi ved ikk e p r æ c i s t , h vornår hans enke døde. Men hun boede1552 på Partbo ved Varde, og skifte e fte r h en d e a fh ol dte s 1562, såhendes død må ligge relativt tæt på d
ette år.

Hans blev gift med Maren Christensdatter Spend den 12 feb. 1513 i Ribe, Danmark. Maren (datter af Christen Spend og Edel Lagesdatter Saltensee) blev født cirka 1485; døde cirka 1562 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourids Jepsen Sparre. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre og Elsof Henningsdatter Meinstorf) blev født før 1480 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Andersen Ulfeldt. Hartvig blev født cirka 1504 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Anders Lindenov før 1538. Anders (søn af Hans Johansen Lindenov og Berete Eriksdatter) blev født cirka 1482 i Vejle, Danmark, Fovslet,Odis; døde i 1562. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han giftede sig formentlig til Faddersbøl. Var 1532 af biskop Iver Munk forlenet med Bøvling og fra 1539 og til sin død med Visselbjerg. 1535-38 lensmand på Nyborg. Fik 1539 Dueholm i pant. Deltog 1548 i brudetoget til Meissen.

Var 1552 rigsråd. Ledsagede 1554 dronningen til Wismar og tilbyttede sig samme år af Mariager kloster Darumgård i Gjørding herred for Bonderup i Rinds herred samt sluttede forlig med Ribe Kapitel om de gaver, som Thomas Lange, hr. Niels Gundesen og mester Gunde Lange havde givet dertil.

Var 1554-58 lensmand på Trøjborg, 1559-65 på Møgeltønder, 1562-65 tillige på Hundsbæk. Fik desuden i 1646 Lundenæs i pant. Hans enke, Abel Sørensdatter Skeel, beholdt til sin død Lundenæs og Dueholm.

Han efterlod sig en uægte søn, Christen Nielsen Lange, som syv år efter faderens død blev adlet og stamfader til Lange-slægten med én rose i våbnet.



Niels Langes fødselsår er ukendt. Niels Lange var søn af Hans Nielsen Lange og Maren Spend til Riber Kjærgård.
1532 lensmand på Bøvling for biskop Iver Munk.
1536 eller 1539 lensmand på Visselbjerg ved Alslev, som han beholdt til sin død.
1535 lensmand på Nyborg Slot, dette varede muligvis til 1538.
1552 nævnes Niels Lange som medlem af rigsrådet.
1554-1558 lensmand på Trøjborg i Sønderjylland.
1559-1565 lensmand på Riberhus.
1559 slås Niels Lange til ridder i forbindelse med Frederik II?s kroning.
Det er muligvis Niels Lange, der flyttede Riber Kjærgård til sin nuværende plads. Han døde 11. juni 1565.
Niels Lange efterlod sig en uægte søn, Christen Lange.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Abel Sørensdatter Skeel den 2 nov. 1535. Abel døde den 7 feb. 1585; blev begravet i Hunderup Kirke, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1901 s 250 + s 261: Til Breininge (Bølling H.) som han 1544 købte af Kronen og Holmegård (Hammer H.) som han arvede efter sin faster, var fra ca 1536-40 lensmand på Tryggevælde, skrev sig 1554 til Kjeldet (Haderslev H.)

Kilde:
DAA 1942 II - V1,2,1 p 45*

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Breide. Karen (datter af Hans Breide og Tale Emmiksdatter Emmiksen) blev født cirka 1515; døde i 1550 i Kjeldet, Fjelstrup Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, Danmark; blev begravet i Fjelstrup Kirke, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Knud Pedersen Bille og Birgitte Markvadsdatter Rønnov) blev født i 1522; døde i 1590. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 24 dec. 1527 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 5 jan. 1586 i Nivå, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uægte søn af hr. Niels Lange til Kjærgård. Oprettede Bramminge til hovedgård. Studerede i Wittenberg, siden i Paris. Var 1561 sekretær i kancelliet. Samme år kannik i Ribe. I 1565 udnævnt til kantor. I 1569 stiftsskriver i Ribe stift.
Adlet 17. juni 1572.

Christen blev gift med Barbara Iversdatter Vind den 5 dec. 1570. Barbara (datter af Iver Vind og Anna Henriksdatter Sandberg) blev født cirka 1548 i Grundet, Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 4 dec. 1609; blev begravet i Harring Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1901 s 261: Kom 7 år gammel i Dronning Dorotheas jomfrukammer og blev i sit 12. år Dr. egen kammerjomfru

Beskæftigelse:
Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p709 1a*

Dorthe blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 7 mar. 1559 i Høneborg, Erritsø, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. Jørgen (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 23 jun. 1523 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 9 apr. 1596 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet den 20 maj 1596 i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Johanne Pedersdatter Skram den 27 sep. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) døde i 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Kjærgård Og Billeskov

Knud blev gift med Hilleborg Christophersdatter Gyldenstierne den 11 dec. 1575. Hilleborg (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født i 1548. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Niels Skinkel den 1 jun. 1600 i Gjerskov, ,. Niels (søn af Hans Skinkel og Anne Bild) blev født cirka 1546 i Gerskov, Østrup, Otterup, Danmark; døde i 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Claus blev gift med Ingeborg Nielsdatter Parsberg den 10 jun. 1604. Ingeborg (datter af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 10 maj 1582; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø
skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup
som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i
Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England,
1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane,
tjente med udmærkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa
Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa
Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til
politiske udsendelser, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m.
Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store
donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31
rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved
Ulvsbäck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til
dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsbäck, tilhørte sammen med Tage Thott og
Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk
holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af
kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var
forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han
sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere
børn bl.a. Steen Andersen Bille.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født den 19 jun. 1593; døde den 27 dec. 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Henriksdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Lå 1606 i proces med Spend Skrams arvinger, da hans hustru var kommet for tidlig i barselsseng , hvorover hun måtte afstå hovedgården Voldbjerg (dog mod et vederlag på 3.000 daler), som var blevet tillenet hende af hendes første ægtefælle. Købte 1620 Rønnowsholm i Børglum herred.

Synes at levet endnu 5. maj 1642, men angives at være død 1640 på Fuglsig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jolande Jespersdatter Vognsen. Jolande (datter af Jesper Vognsen og Kirsten Lunov) døde cirka 1606. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1578 imm. ved universitetet i Rostock. 1581 Heidelberg og Tübingen

Kilde:
DAA 1985 p710 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p710 3b

Margrethe blev gift med Oluf Bille den 23 okt. 1586 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Oluf (søn af Peder Bille og Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz) blev født cirka 1555; blev begravet den 15 okt. 1602 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Bopæl: 1596, Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Bopæl: 1613, Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1586-90 elev i Århus Latinskole, 1590-92 Studerede universitetet i Rostoc, 1592-95 i Wittenberg

Beskæftigelse:
1614 Kannik ved Århus Domkirke1616 Rigsråd. Berømt lærd og teolog

Kilde:
DAA 1985 p710 4c

Holger blev gift med Sophie Axelsdatter Brahe den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Sophie (datter af Axel Ottesen Brahe og Mette Falksdatter Gøye) blev født den 20 jun. 1578 i Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 dec. 1646 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunde blev gift med Anne Nielsdatter Krabbe den 1 sep. 1616 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anne (datter af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født cirka 1590; døde i 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Jens Juel den 13 maj 1610. Jens (søn af Herman Juel og Maren Jensdatter Juel) blev født den 17 feb. 1580 i Refstrup, Gadbjerg, Vejle, Danmark; døde den 28 mar. 1634 i Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Eilersdatter Bryske. Lisbeth (datter af Eiler Bryske og Gertrud Iversdatter Dyre Lunge) blev født i 1585; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Juul. Anne (datter af Ove Axelsen Juul og Johanne Kaas) døde i 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Iver Vind den 17 jun. 1621 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Iver (søn af Jakob Vind og Else Banner Høeg) blev født den 1 jun. 1590 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 17 feb. 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lave blev gift med i 1635. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabet blev gift med Hans Barnekow den 19 sep. 1624. Hans (søn af Christian Barnekow og Margrethe Henriksdatter Brahe) blev født den 5 jan. 1601 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 8 okt. 1630 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitse blev gift med Stalder Kaas i 1636. Stalder (søn af Herman Kaas og Birte Kaas) døde i 1656 i Faddersbøl, Hundborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, Danmark; blev begravet den 1 feb. 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Husumgaard (Sokkelund h), en naturlig søn af Hr. Anders (Steensen)
Bille til Rosendal og Cathrine Henriksdatter (de havde flere børn og
bl.a. en datter; ved hr Anders Billes død blev stalder Kaas beskikket som
værge for hans børn) f - 1624 kom 1636 paa Sorø skole, 1643 immatrikuleret
ved Københavns Universitet, studerede 1646 - 50 ved universitetet i
Leiden, tjente derefter i storhertugen af Toscanas livvagt og hos
kardinalen af Medici, kom 1656 tilbage til Danmark, blev samme aar kaptajn
ved adelens soldater, aaret efter major ved landeværnet paa Sjælland, 1658
general adjudant hos kongen, var under belejringen næstkommanderende ved
studenternes korps, 1659 stadsmajor i København, 1675 oberstløjtnant samt
kommandant i Citadellet, 1676 vicekommandant i København, 1678 oberst,
1679 deputeret i krigskollegiet, krigsraad 1685, adlet den 3. maj 1679 med
de Billers navn og vaaben.
Død 2. maj og begravet 16. maj 1698 i Kbh. (VF)

"Adlet for at lukke portene for adelen i 1660."

Steen blev gift med Karen Hansdatter Mandix den 10 aug. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen blev født den 17 maj 1637; døde den 13 mar. 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Laurids Pogwisch den 29 apr. 1638. Laurids (søn af Hans Pogwisch og Karen Brockenhuus) blev født cirka 1607; døde i 1667. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Niels blev gift med Cathrine Rothkirch i 1671. Cathrine (datter af Wentzel Rothkirck og Kirstine Reedtz) blev født cirka 1645; døde i 1678. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Juel (26. august 1612-11. november 1680) var en dansk adelsdame. Hun var datter af Jens Juel (f. 1580) til Kjeldgård og Ide Hansdatter Lange. Hun blev gift 12. august 1637 med Jørgen Rosenkrantz. I dette ægteskab født hun 10 børn. Oplysningerne om hende i øvrigt er sparsomme.

Christence blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Jørgen (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 11 jul. 1607 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 8 jan. 1675 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Jørgensdatter Lunge den 13 sep. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født i maj 1616 i Elfsborg, Göteborg, Sverige; døde den 7 okt. 1653 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Henriksdatter Gyldenstierne. Mette (datter af Henrik Predbjørnsen Gyldenstierne og Lisbeth Clausdatter Podebusk) blev født i 1636; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA:1985:523

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Andersdatter Bille. Karen (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 13 feb. 1642 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 11 jan. 1671 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christopher Mogensen Pax. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Arent Von Der Kuhla den 20 okt. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Arent (søn af Bendix Von Der Kuhla og Hedevig von Issendorf) blev født den 2 feb. 1599 i Kuhla, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 14 feb. 1658 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Mette Krabbe den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mette (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 4 jan. 1635 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 22 aug. 1681; blev begravet i Thorstrup, Varde, Danmark, . [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Karen Christensdatter Vind i 1673. Karen (datter af Christian Vind og Mette Krabbe) blev født den 17 sep. 1657; døde den 27 feb. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Christofer Walkendorff den 25 jul. 1645. Christofer (søn af Henning Walkendorff og Karen Axelsdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1621 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1690 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Birgitte Skeel den 5 aug. 1660. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
faldet i krig

Notater:

Død:
Druknet efter skibrud

Else blev gift med Johan Albrecht Piper den 1 jun. 1707. Johan blev født cirka 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Just blev gift med Cathrine Maule den 9 nov. 1696. Cathrine blev født i 1672; døde den 23 dec. 1756 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Lasson. Karen blev født den 4 apr. 1703; døde den 2 apr. 1779 i Holbæk, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Admiral blev gift med Mette Glud den 24 feb. 1717 i København (Cs), ,. Mette blev født i 1699; døde den 26 nov. 1720 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Anders Lange den 8 okt. 1654 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anders døde i 1659. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Sivert von Rathlou i 1660. Sivert (søn af Ditlev von Rathlou og Catharine Rantzau) blev født den 10 jul. 1630 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 aug. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 nov. 1677 i Vor Frue Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Greve Mogens Friis den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Friis og Dorte Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 7 sep. 1623 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde den 9 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marquard Rodsteen. Marquard (søn af Steen Rodsteen og Margarethe Lagesdatter Urne) blev født den 31 okt. 1625 i Hørbylund, ,; døde den 13 maj 1681 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 jun. 1681 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Mette blev gift med Holger Mogensen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Holger (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født cirka 1652 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1715; blev begravet i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan du Rées. Johan blev født den 30 okt. 1646 i Husaby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik

Kilde:
DAA 1985 p716 41j

Ide blev gift med Henrik Juel den 15 dec. 1681. Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1656 Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p715 32a

Ide blev gift med Hugo Lützow den 22 jun. 1656 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hugo (søn af Magnus von Lützow og Diliane von Behr) blev født den 1 mar. 1617 i Dømitz, ,; døde den 21 mar. 1693 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Gimlinge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.

Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.

Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligvel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.

Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.


Uddannelse:
1660 i Padua, 1661 i Firenze og Siena, 1663-64 i Paris. "en svar belæst og fornemme lærd mand"

Beskæftigelse:
1671 Amtmand over Nyborg og Tranekær amter, 1680 Landsdommer på fyn, 1692 deputeret i Rentekammeret

Kilde:
DAA 1985 p715 33b

Titel:
1670 Kammerherre hos Dronning Charlotte Amalie, 1676 Kancelliråd, 1692 Kammerråd, 1693 Etatsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Nielsdatter Sehested. Beate (datter af Niels Mogensen Sehested og Christense Henriksdatter Lindenov) døde den 28 sep. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorthe Friis den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorthe (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested) blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 34c

Sophie blev gift med Otto Skeel den 29 sep. 1663 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Otto (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i 1636 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1696 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 35d

Dorte blev gift med Mogens Krag den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brusgård (Købt 1695) Og Enggård (Skovby H. Købt 1689 Solgt 1694)
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm

Kilde:
DAA 1985 p715 36e

Holger blev gift med Anne Steensdatter Brahe den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Steen Brahe og Sophie Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 16 mar. 1650 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; blev døbt den 23 maj 1650 i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige; døde den 20 jan. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm, 1664 Sorø Akademi

Kilde:
DAA 1985 p716 37f

Død:
13 mar 1671 såret i København af Iver Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 38g

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Bielke. Ove (søn af Hans Bielke og Anne Olufsdatter Rytter) døde i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 39h

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Arvingerne fragik arv og gæld

Uddannelse:
1663 tuksagn om optagelse på Sorø Akademi, 1666 Optaget på Akademiet

Kilde:
DAA 1985 p716 40i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 406

Mette blev gift med Ove Ramel i 1663. Ove (søn af Henrik Ramel og Margrethe Skeel) blev født cirka 1637; døde den 29 jan. 1685 i Borreby, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Tage blev gift med Petra Sophie Reedtz den 29 sep. 1696. Petra blev født den 15 feb. 1675 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 3 jan. 1720 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Knud Thott den 8 okt. 1665 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Knud (søn af Otto Thott og Jytte Gyldenstierne) blev født den 21 dec. 1639 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vejlø, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg Og Brusgård

Notater:

Kilde:
DAA 1950 II 28,30 + DAA 1985 p716 36e*

Anne blev gift med Holger Rosenkrantz den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 1 jun. 1645 i St. Knuds Kloster, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1704; blev begravet i Sorø Kirke, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henrik von Hoff den 13 apr. 1714 i Aalsø sogn, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Henrik blev født i 1675; døde den 15 nov. 1749 i Hessel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Christophersen Pax. Holger (søn af Christopher Mogensen Pax og Hilleborg Holgersdatter Bille) blev født den 18 apr. 1648; døde den 3 jan. 1698 i Sæbygård, Sæby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Tønnesdatter Reedtz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ørumgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Christensensdatter Seefelde. Sophie blev født i 1683; døde i 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Amalie Christiernsdatter Daa. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift m. Henrik Brahe

Henrikke blev gift med Henrik Brahe i 1698. Henrik (søn af Preben Brahe og Susanne Gøye) blev født den 21 jul. 1670 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 21 nov. 1725 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Rosenkrantz den 28 feb. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. Anders (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født i 1654; døde den 27 aug. 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torup

Notater:

Død på Sæbygård som den sidste mand i slægten

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Knudsdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Helvig blev gift med Mogens Krag den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Mette blev gift med Christian Banner den 2 feb. 1679 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa. Christian (søn af Niels Ottesen Banner og Anne Cathrine Jørgensen Schulte) blev født den 7 mar. 1656 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1693 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa; blev begravet i Dalum Kirke, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kavaljer på ambassaden till Köpenhamn för att avhämta Carl XI's drotting Ulrika Eleonora. Ärvde 1660 Ellinge slott & blev förståndare för Walkendorfska kollegiet i Köpenhamn fram till 1701. Han slösade bort sitt arv så grundligt att han måste låna bröd av sina egna bönder. Han blev därför kallad "Hans Lånekaka". Hans Walkendorff nödgades att sälja Ellinge 1714 p g a skuld.

Hans blev gift med Margaretha E. Barnekow før 1675. Margaretha (datter af Jørgen Barnekow) blev født skønnet 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Hersleb Lassen. Poul døde i 1788. [Gruppeskema] [Familietavle]

Daniel blev gift med Johanne Sophie Amalie Stibolt den 8 jun. 1738 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne blev født i 1716 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 aug. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Kirstine Baur. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skovsbo på Langeland

Skrives til Møllegård i Longelse sgn. og Skovbo i Fuglsbølle sgn. , begge på Langeland. I 1698 fændrik i Trampes fodregiment i polsk sold, stod to år i marineregimentet til Sachsen og Italien, 1707 fændrik i livkompagniet, 1711 premierløjtnant ved oberst Arnolds regiment, bad om afsked som kaptajn, da han ville trække sig tilbage til sit lille gods på Langeland .

Jvf. Dansk Adelsårbog død før 8. sep. 1712. Men iflg . TD 5.2, s.958 har han i 1713 overtaget Møllegård (Longelse sgn., Langelands Sønder hrd, Svendborg amt). Her er der noget der halter. I Vilh. Lütken: Bidrag til Langelands historie, s. 542, noter til 18. kapitel , skrives i note 26: "Risets gavnlighed var i hin tid ubestridt. I 1714 førtes vidner om, hvordan skolemesteren på Møllegård, Niels Haar, slog Capt . Radeleffs 4 og 7års børn gule og blå og skældte og bandede og næsten sloges med Capitainen selv. Denne havde intet mod riset; men med ildklemme og klædebørster måtte han ikke slå." Som kilde angives Herredstingbogen 17/8-25/8 1714. Og nu halter Dansk Adelsårbog da vist for alvor.

Beskæftigelse:
Kaptajn

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Page hos biskoppen af Eutin, 1706 fændrik ved fynske regiment, 1708

Beskæftigelse:
Kaptajn

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Steensen. Elisabeth (datter af Henrik Steensen og Mette Gotfredsdatter Hansen) blev født den 29 jul. 1684 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1762; blev begravet i Bøstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Mette blev gift med Christoffer Lindenov i feb. 1672. Christoffer blev født den 20 mar. 1639 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; døde den 4 nov. 1697 i Frisholt, ,; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Kilde:
DAA 1942,II, 77f + DAA 1985 p715 33b*

Dorthe blev gift med Jens Rosenkrantz den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jens (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Flemming Holck. Flemming (søn af Christian Christopher Ditlev Holck og Sophie Ulfeldt) blev født den 19 mar. 1659; døde den 13 jul. 1701 i Se Note, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Frederik blev gift med Frederikke Louise Krag den 28 apr. 1719. Frederikke (datter af Niels Krag og Sophie Juel) blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Anna blev gift med Iver Krabbe den 16 okt. 1703 i Friisholt, ,. Iver (søn af Kirsten Vind) døde i 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth de Roklenge i 1697 i Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Werner Jacob de Roklenge og Anna Elisabeth von Sudermann) blev født i 1675 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1715 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1715 i Resen Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: Børelse

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Frederikke Trauntenberg. Charlotte blev født i 1677; døde den 10 feb. 1712 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Sophie Hedevig Comtesse Rantzau i 1714. Sophie (datter af Otto Rantzau og Sophie Amalie Krag) blev født den 9 nov. 1690; døde den 9 okt. 1775 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sønderholm Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Student

Notater:

Død:
3 Uger Gammel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Aka (Facts Pg):
Kaptajn

Niels blev gift med Cathrine Mette Holgersdatter Pax den 23 aug. 1709. Cathrine (datter af Holger Christophersen Pax og Lisbeth Knudsdatter Bille) blev født i 1690; døde i 1730; blev begravet i Hornbæk, Lynge-Kronborg Herred, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 8 rk 6 bd s 128:Vor Frue Kirkes Gravbog:4-3-1721: M.S.lig hidført fra Kastru p g a a r d s a m t 2 børns lig. DAA 1925 s498

Margrethe blev gift med Vilhelm Carl Vind den 11 jun. 1704 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vilhelm (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1671; døde den 22 nov. 1732; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Otto Thott beskrives som en driftig mand, der ikke blot forøgede Gavnøs besiddelser ved køb og giftermål, men også opnåede landets højeste embede efter kongen. Han blev statsminister og gehejmeråd (fyrstens rådgiver) og gjorde sig gældende på mange områder. Hans interesse for kunst og videnskab resulterede i en stor samling af møbler og malerier. En del af denne samling erhvervede han ved arv og iforbindelse med sit ægteskab med Charlotte Birgitte Kruse på Lindersvold. Men størstedelen blev købt på auktioner omkring i Europa. Navnlig hans store bibliotek på 200.000 bind var kendt som en af Europas kostbareste samlinger i privat eje. Den mest værdifulde del af samlingen - håndskrifter og bøger trykt før 1530 - overgik ved hans død i 1785 til Det kongelige Bibliotek.

Otte blev gift med Birgitta Charlotte Kruse den 3 okt. 1732 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Birgitta blev født den 11 apr. 1711 i Lindersvold, Roholte Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Jørgen Prebensen Brahe den 27 nov. 1688. Jørgen (søn af Preben Brahe og Susanne Gøye) blev født den 26 jan. 1662 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1716 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Malthe blev gift med Anne Meulengracht Schou den 18 sep. 1754 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anne (datter af Jens Schou og Elisabeth Margrethe Wissing) blev født i 1712 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 29 maj 1781 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]