Jørgen Friis

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Family Line: Friis af Haraldskær
• Link: ca. dec. 1616, Seilstrup

Jørgen blev gift med Anne Pallesdatter Juel den 1 sep. 1573 i Krastrup (Dette Ekteskapet Må Være Feil. Ta), ,. Anne (datter af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født cirka 1544; døde den 28 jan. 1577 i Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Else Bjørn den 13 okt. 1579 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Else blev født den 6 maj 1558; døde den 9 okt. 1594 i Vinderslevgård (nu: Vinderslevholm), Vinderslev Sogn, Lysgård Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 19 nov. 1594 i Vinderslev, Viborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Lisbeth Galde den 3 dec. 1596 i Hald, Nørhald Herred, Randers Amt, Danmark. Lisbeth blev født cirka 1543 i Aalborg, Danmark, Aaby; døde i 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kannik
• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter Munk. Karen blev født cirka 1585 i Volstrup, Fyn, Danmark; døde i Ørbækgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Godslavsdatter Budde. Dorte blev født cirka 1590 i Rødslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Sophie blev gift med Tage Mogensen Krabbe den 15 feb. 1596 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Tage (søn af Mogens Krabbe og Karen Ged) blev født den 21 mar. 1553 i Vegeholm, Ängelholm, Skåne, Sverige; døde den 19 sep. 1612 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet i Munkaljungby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lehnsmand
• Family Line: Friis af Haraldskær

Anders blev gift med Ide Jørgensdatter Lange Munk den 20 aug. 1609 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide blev født den 9 jun. 1589 i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; døde den 21 dec. 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: Friis af Haraldskær

Christian blev gift med Barbara Hansdatter Wittrup den 8 maj 1614. Barbara blev født den 1 feb. 1591 i Engestofte, Engestofte Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 4 jun. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gift: Mogens Kaas Sparre
• Family Line: Friis af Haraldskær

Sidsel blev gift med Mogens Kaas den 5 okt. 1606. Mogens (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i 1576; døde den 3 nov. 1656 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 25 nov. 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Sandberg. Henrik blev født cirka 1610 i Isgård Mols Herred, ,; døde i 1651 i Kvelstrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Karen blev gift med Knud Seefeld den 28 sep. 1638. Knud døde i Bjørnkær, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Johan Friis den 2 okt. 1614 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Johan (søn af Niels Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne) blev født den 24 jun. 1585 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1635 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 4 aug. 1635 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Holger Rosenkrantz den 19 sep. 1641 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Iver blev gift med Karen Ottesdatter Marsvin den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Otte Marsvin og Mette Pedersdatter Brahe) blev født den 30 apr. 1610 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant
• Family Line: Friis af Haraldskær

Albert blev gift med Agate Pallesdatter Rodsteen den 26 okt. 1653 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Agate (datter af Palle Rodsteen og Ingeborg Skeel) blev født i Aarup Hassing Herred, ,; døde den 21 apr. 1711 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lyngbygård, Skåne,
• Family Line: Friis af Haraldskær

Notater:

Beskæftigelse:
Officer

Christian blev gift med Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne den 24 jun. 1649. Øllegaard (datter af Axel Gyldenstierne og Christence Lindenov) blev født før 1637; døde den 18 okt. 1697 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Granslev, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Notater:

Uddannelse:
1631 i Sorø Skole, 1639 på Akademiet

Beskæftigelse:
1642 Hofjunker, 1651 Lensmand på Vardøhus, 1666 Stiftsbefalingsmand o. Aarhus Stift, 1671 Amtmand Dueholm mfl Amter

Jørgen blev gift med Helvig Sophie Urne den 26 nov. 1648. Helvig (datter af Sigvard Urne og Helvig Hansdatter Lindenov) blev født den 15 apr. 1630 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 30 apr. 1715 i Rønningesøgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Notater:

Hans Friis til Kragerup, Clausholm, Essenbæk og Tustrup rejste 1640-45 til Holland,
England, Skotland og Frankrig.

1642 var han hofjunker og 1644 var han øverste kammerjunker ved ambassaden i Rusland.
1645 var han lieutenant i krigen og tjente under Turenne.
Han kom 1648 tilbage til Danmark og forstrakte kongen med 30.000 rigsdaler.
Han fik Silkeborg len som pant.

Han tjente under krigen 1658 og forsvarede Clausholm mod svenskerne.
Han bekostede oprettelsen af et regiment på 800 ryttere og skal have
brugt 150.000 rigsdalere herpå.

1660 var han en af kommissærerne ved forhandlingerne om enevældens indførelse.
Han oprettede stamhuset Hevringholm. Selv boede han på Tustrup hovedgård
og oprettede her et hospital.

Han var gift 2 gange. Med Helvig Marsvin fik han 3 døtre, hvoraf 2 døde som små.
Med Dorothea Brockdorff fik han ingen børn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Bjørn blev gift med Birgitte Rothkick den 5 okt. 1656 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Birgitte blev født cirka 1630 i Krogsgård, Tjæreborg sogn, Skats Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand /Gårdejer

Jørgen blev gift med Margrete Katrine Buchwald den 14 aug. 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Urne. Birgitte (datter af Jørgen Urne og Margrethe Marsvin) blev født cirka 1627; døde cirka 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kgl. Sekretær

Notater:

BESIDDELSER: Bremersvold

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Reedtz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erich blev gift med Susanne Sparre den 22 maj 1642 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Susanne (datter af Jens Sparre og Sidsel Pasberg) blev født den 2 apr. 1624 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 29 jul. 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Fredrik Nielsen Parsberg den 13 sep. 1640. Fredrik (søn af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 5 apr. 1588 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 20 sep. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Niels Parsberg i sep. 1647. Niels (søn af Fredrik Nielsen Parsberg og Mette Dresselberg) blev født cirka 1605 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde i Sellebjerg Og Eskildrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup blev født i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p594 50c*

Mette blev gift med Christian Vind den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født den 1 jan. 1630 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 21 feb. 1677; blev begravet i Torstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Frederik Lützow i 1679. Frederik blev født i dec. 1618; døde i 1680 i Nordborg, Als, Danmark; blev begravet den 22 apr. 1680 i Alslev Kirke, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Just Høeg i 1670. Just (søn af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født den 6 maj 1640 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1694; blev begravet den 26 sep. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld i 1655. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Sophie blev gift med Johan Rantzau i 1680. Johan (søn af Frantz Rantzau og Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz) blev født i 1650; døde den 17 dec. 1708 i Bruxelles, Belgien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm; 1726 Forøgede Med Essenbæk Og Tustrup
• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tustrup, Hørning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: Friis af Haraldskær

Sidsel blev gift med Jonas Lilienskjold den 26 mar. 1679 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Jonas blev født i Herlø, ,; døde i 1691. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Trolle. Sophie blev født i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristence Daae. Kristence blev født i Holmegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Notater:

Død:
Død ved belejringen af Namur

Familie/Ægtefælle/Partner: Frants Vilhelm V. Folckersam. Frants blev født i 1649; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Sparresholm

Sidsel blev gift med Vincentz Joachim von Hahn den 9 jan. 1662. Vincentz (søn af Christopher von Hahn og Cathrine von Blücher) blev født den 22 dec. 1632; døde den 25 jan. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

BESIDDELSER: Bidstrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Verner Parsberg. Verner blev født i 1646; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Reventlow. Claus (søn af Friedrich Reventlow og Anna Hedevig von Qualen) blev født den 3 dec. 1693 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 maj 1758 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Kirsten blev gift med Otte Thott i 1733 i Klingstrup, Skaarup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Otte (søn af Frederik Thott og Helvig Sophie Sehested) blev født den 28 dec. 1696 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 jun. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Seekamp

Sophie blev gift med Greve Conrad Reventlow den 1 maj 1681. Conrad (søn af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 21 apr. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 jul. 1708 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Niels Juel den 26 nov. 1720. Niels (søn af Knud Juel og Christine Elisabeth Knuth) blev født i 1696; blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 7 apr. 1766 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,8

Notater:

TITEL: Comtesse

Hans Schack 2. bliver sammen med sine 2 koner begravet i krypten under alteret, som rantzauerne havde fået indrettet. I krypten står der i dag 3 sarkofager, men det er et spørgsmål, hvormange mennesker, der er i dem. Greven er - tidlige har han kunstige sølvarm også ligget ovenpå kisten. Den 2 kone - den onde Anna Sophie også. Men om den første kone - Anna Margrethe - er der, er et spørgsmål.
Anna Margrethe f. Reventlow - elskede nemlig ikke sin grev Schack. Familieren have planlagt ægteskabet hen over hendes hoved. Hun elske i st.f. sognepræsten i Aller. Før hun bliver gift med Schack, skal hun imidlertid i hemmelighed være blevet gift med sin præst. Schack er jo, som jeg sagde, en meget optaget mand - og når han er væk - tager hun til Aller. Anne Margrethe bliver gravid - det er problem, men heldigvis - fortæller historie - dør hun i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og så er den historie slut.
MEN vi ved, at hun rent faktisk lever videre som præstekone 18 år i Aller - så hvis der er nogen i hendes kiste, hvem mon det så er.
Der er flere historier om hende - hun får barnet, men tager straks efter fødslen livet af det - måske godt nok, hvis der kan være tvivl om faderen. Hvad sker der så - jo djævelen kommer for at hente hende. Det her sker på Gram slot, som også tilhører Schack. Nu er hun ikke så villig til at følge med djævlen - så hun får fat i præsten. Han ved ikke hvad han skal stille op, så han henter sin kollegafra Fole, som har mere forstand på den slags. Fole-præsten tilbyder djævelen, at han må få Anna Margrethe med, når de 2 stearinlys, som står på bordet, er brændt ned. Det går djævelen ind på - så længe kan han godt vente. Men præsten er smart - han slukker straks lysene - altså brænder de ikke ned - og djævelen får hende ikke med. For nu, at lysene ikke siden skal brænde ned - murer han dem ind ikirkevæggen. Så slår et lyn ned i kirken - kirken brænder af - dermed også lysene - Anna Margrethe må så være blevet hentet. Da Gram kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet rent faktisk havde slået ned i kirken - men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned.

Kilde: (linket virker ikke)
http://www.sitecenter.dk/moegeltoender-kirke/historienlang/

Død:
I barselsseng (se noter)

Begravelse:
Inskription på sarkofag (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.

Anna blev gift med Hans Schack den 16 mar. 1699 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Otto Didrik von Schack og Sophie Dorothea von Marschalck) blev født den 4 mar. 1676 i Ribe, Danmark; døde den 22 sep. 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Møgeltønder, Tønder, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,9

Notater:

Trolovet med Overhofmarskal Otto Blome til Dänisch Nienhof

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,10

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,11

Notater:

Død:
6 Mdr Gl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,12

Notater:

Død:
død ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,13

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,14

Notater:

Død:
død som lille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,15

Notater:

Død:
død som lille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: 2,16 og DAA 1982-84 II - 38h* DAA 2018-2020 p655: V,16
• Ordner: 31 mar. 1747; de l'Union Parfaite

Notater:

Hun oprettede ved Testamente af 5/1 1743 Dron­ning Anna Sophies Enkestiftelse
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23039466#498146,88279804

Begravelse:
Bisat sammen med ægtefællen i Det Gyldenløveske kapel i Vor Frue Kirke, tilintetgjort under englændernes bombardement 5. sept. 1807

Ulrica blev gift med Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen den 20 dec. 1713 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 11 jul. 1688 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: 2,17 DAA 2018-20 p655: V,17
• Titel: 1 jul. 1712, Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark; Fyrstinde af Slesvig Ved vielsen (til venstre hånd) i 1712 til Kong Frederik IV ophøjet til fyrstinde af Slesvig
• Titel: 21 jan. 1713, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Grevinde af Vallø Frederik IV. oprettede ved patent af 21/1 1713 grevskabet Vallø og skænkede det til Anne Sophie Reventlow, deres fælles børn og disses efterkommere.
• Titel: 31 maj 1721, Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark ; Danmarks Dronning Kronet af Kong Frederik IV d 31. maj 1721 på Frederiksborg Slot

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon (1. udg):

Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager blandt Danmark-Norges Dronninger en særegen Plads som den eneste, der ikke har været af fyrstelig Æt; men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende Minde til hendes Ophøjelses Historie. Hun var født 16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad Reventlow, død som Storkansler 1708, og Sophie Amalie Hahn, en Datter af den fra Christian V's Historie bekjendte Overjægermester Vincents H. Medens hendes ældste Halvsøster, Christine Sophie, Stammoder baade til Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg, ved Skjønhed og selskabelige Talenter naaede at indtage den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme, fængslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfængelige Frederik IV's Hjærte, da denne 1711 første Gang saa hende ved en Maskerade i Kolding.

Det var forgjæves, at hendes karakterstærke og fortræffelige Moder søgte at holde hende fjærnet fra Kongen. Uagtet dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede, vandt han let den livsglade og forfængelige Pige, og han bortførte hende 26. Juni 1712 fra Moderens Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler, hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han maaske ogsaa selv havde vedat tage sig en Mætresse, døvede han ved at lade sig vie til hende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede.

En tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig til at forrette denne Vielse, der unægtelig ikke var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie, for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet sig vie paa den Maade til Frøken Viereck, dér var Datter af en herværende preussisk Statsafsending og var død det følgende Aar; men Forargelsen blev ikke mindre ved at være en Gjentagelse. Med den enev. S. fik en anselig og smuk Bolig tæt ved Slottet i Kjøbenhavn, og medens Dronningen maatte græmme sig i Stilhed, blev hun Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse.

Han smykkede hende med Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af forskjellige Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den kongelige Partikulærkasse, der i det mindste et Par Aar senere steg til 28000 Rdl. aarlig, og han skjænkede hende dels det sjællandske 1765 Tdr. Hartkorn store Gods Vallø, dels i Holsten Godser, hvoraf der efter en Opgjørelse af Indtægten i Aaret 1730 blev svaretomtr. 13000 Rdl. aarlig. Men hendes Forhold til Kongen fik et nyt Præg, da Dronning Louise døde 15. Marts 1721. I Følge en Familietradition i hendes Søster Grevinde Holsteins Slægt havde Kongen kun vundet hende ved at give hende sit kongelige Ord paa, at han baade vilde ægte hende og hæve hende paa Tronen ved Siden af sig, naar Dronningen døde. Hvor usikker end en saadan Overlevering er, saa er der ingen Tvivl om, at hun selv attraaede dette Maal.

Hun kunde i saa Henseende bygge paa Kongens stærke og vedholdende Lidenskab for hende, en Følelse, hun selv synes at have gjengjældt oprigtig. Adskillige Breve fra Kongen til hende og Smaaoptegnelseraf hende af forskjellig Art vidne om Styrken af deres gjensidige Følelser. Man fristes næsten til at tro, at Kongen har længtes efter den Dag, da han kunde give sit Forhold til A. S. et mere legitimtPræg. I det mindste skyndte han sig paa den mest iøjnefaldende - for ikke at sige upassende - Maade dermed. 2. April 1721 blev Dronning Louises Lig ført fra Kjøbenhavn til Roskilde, hvor det bisattesd. 3. Den følgende Dag holdt Universitetet Sørgefest i den Anledning, og samme Dags Eftermiddag blev A. S. viet til Kongen ved den højre Haand af den samme Clausen, der 9 Aar tidligere havde sat Kirkens Stempel paa deres Forhold. En saadan Omvielse kunde ikke have anden Mening, end at hun skulde sættes i Stand til at bære Kronen, og Folks Forventning, at dette skulde ske, gik hurtig i Opfyldelse.31. Maj i Overværelse af Kronprinsen og Kronprinsessen, Kongens Søskende og en pragtfuld Forsamling af høje Embedsmænd, Officerer og udenlandske Diplomater satte Frederik IV paa Frederiksberg Slot selv Kronen paa A. S.s Hoved med de Ord:

Ikke for varm i Farven og hendes Tænder stygge, hvad der vanhelder hendes for øvrigt saa skjønne Ydre.» Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede hundog hans Kjærlighed indtil hans D havde naaet denne Stilling.

Den høje Stjærne, hun havde hos Kongen, har givet Anledning til alskens Fortællinger om, at hun som Dronning udøvede stor Indflydelse over ham. Selv i sin egen Slægt gjaldt hun senere som den, der vedSiden af at have haft megen Aand tillige havde været . Slige Fortællinger vare næppe ugrundede. Som hendes Ophøjelse paa Tronen stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nærmest støttede sig til Personer, der stode hende nær, først og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein, saaledes er der Træk nok fra Datiden af Folks Henvendelser til hende som den, de mente kunde lægge et vægtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af Taksigelser til hende for den Hjdelse næppe heldig; flere af de Mænd, hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes athave været noget intrigant ved hende.

Hvor ivrig Frederik IV var for at værne om hendes Ry, vidner blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skjønt denne nærmest gav sig af med Undersøgelser om forskjellige Misligheder ved Embedsmænds Færd, blev deri indblandet Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions Undersøgelser. Det var Frederik IV's stærke Følelser for hende, hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse afhang, det fik hun at føle, da han døde. Intet var naturligere, end atde svære Krænkelser, som hendes Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise, medens hun levede, havde naget Kronprins Christian stærkt, og højst forstaaeligt var det, at det krænkede ham dybt, naarhan efter Moderens Død skulde vise Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte søge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed, han følte ved sligt, blev end yderligere ægget af hans altandet end godmodige Gemalinde Sophie Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde aabenbart Forargelsen endnu større i deres Øjne, hvor komiskdet end nu kan forekomme os, at hendes Fødsel gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra hvilket som helst tysk Duodezfyrstendømme.

Lignende Følelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde Kongens Søskende Prins Carl og hans lidenskabelige Søster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig selv, at ved hans Død ventede en Storm hans eget eller , som han kaldte A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var i Live. Ved en Række testamentariske Bestemmelser, hvori han stævnede dem, der handlede derimod, til , fastslog han blandt andet en Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham et skriftligt Tilsagn (23. Febr. 1725).

Umiddelbart før sin Død i Odense (12. Okt. 1730) søgte Frederik IV at stemme den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf Plessen forsonlig ved at hænge den Elefantorden, han selv havde baaret,om hans Hals, og han besvor ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et Øjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt Tilsagn derom.Men det gik med Frederik IV's Testamente, som det i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII's og Ludvig XIV7s. Med Døden var Agtelsen for den enevældige Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havde af kjøbt hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum af 100000 Rdl. én Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000 Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. Men Livet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning, Modsætningen imellem de Kaar, hun havde, og dem, der vare lovede hende, var overordentlig stor, og hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den kongelige Unaades Mærke som den, der havde forført Frederik IV til det formastelige Skridt at gjøre hende til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad der end i sædelig Henseende kunde bebrejdes hende, vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt fast ved at se hende paa denne Maade.

Den ubehagelige Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt Løfte om at behandle hende ganske anderledes, end han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans Samvittighed. Da hans SkriftefaderBluhme senere opfordrede ham til at tilgive hende og , fandt han kun, at han . Det kan forbavse at se den for sin Strænghed bekjendte Bluhme her række Synderinden Haanden; men den Gang var A. S. en bodfærdig Kvinde. De Træk af stærk Religiøsitet, som tydelig mærkes hos Frederik IV i hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke været uden Indflydelse paa Dronningen, og under det stille Livpaa Clausholm, hvor hun syslede med sin Fortids stærkt betegnede og stærkt nagende Minder, var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifsøn og Avindsmand til at søge Trøst og Støtte i en pietistisk Religiøsitet. Hun dn døde, da hun var 15 år gammel, hvorefter hun levede med sin moder på den jyske herregård Clausholm. At dømme efter hendes skriftlige efterladenskaber beherskede hun dansk, fransk og tysk om end på et niveau, der lå under det almindelige for en adelig kvinde på denne tid. Ved et maskebal på Koldinghus i 1711 fattede Frederik 4. interesse for den unge, smukke komtesse Reventlow og ønskede hende som maitresse. Da ASs moder på det bestemteste modsatte sig et svig. Hun blev tildelt apanage og fik i Kbh. overdraget “Kongens Gård” bag ved Børsen. Ved et patent blev Vallø med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til AS, der ved godskøb selv forøgede Valløs tilliggende. I april 1721 døde dronning ? l hoved. For første gang i Danmark var en kvinde, der ikke var af fyrstelig byrd, blevet kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis på hendes magt over kongen.

Efter ASs indtog i Kbh. som dronning forlod kongens to søskende, prins ?Carl og prinsesse ?•Sophie Hedevig, hoffet og indrettede sig på Vemmetofte, hvor især prinsessen sammen med ASs ærkefjende overkammerherre ?Carl Adolf von Plessen skabte et centrum for modstanden mod hende. Af større betydning var imidlertid den omfattende personudskiftning i hoffets og administrationens ledende stillinger,der nu foregik til fordel for især medlemmer af slægterne Reventlow og Holstein. AS er blevet tillagt en stor del af ansvaret for disse dispositioner. De kan dog snarere ses som et udslag af kongens egen iver for at værne om hende i erkendelse af hendes usikre position. Hensynet til hende blev herved i væsentlig grad bestemmende for hans valg af ministre og ris man ville opnå noget hos kongen, erder ingen klare vidnesbyrd om, at hun havde nogen egentlig politisk magt. I samtiden blev hun kaldt “de ringe Stænders Velgørerinde”. Hun donerede bl.a. penge til legater for enker og fattige. Menhvordan hun blev betragtet af den almindelige jævne befolkning, ved man ikke meget om.

AS og Frederik 4. fik seks, muligvis otte børn, der alle døde som spæde. Det kgl. ægtepar opfattede det som Guds straf for deres syndige levned før 1721, at de mistede deres børn. Da kongen i oktober1730 lå for døden, tog han von Plessen i ed på, at AS ville blive behandlet anstændigt og overrakte ham sin egen elefantorden som tak. Men i øvrigt lå hendes fremtid helt og holdent i tronfølgeren ?Christian 6.s hænder. I et testamente fra 1722, underskrevet “frivilligt og uden Tvang” i 1725 af Christian, der da var kronprins, havde Frederik 4. forsøgt at sikre AS efter sin død. Et testamente,der skulle vise sig ikke at blive meget værd. To uger efter kongens død skrev AS til Christian 6. og frasagde sig de rettigheder, hun havde ifølge testamentet, og derudover al ret til sine ejendomme og midler. Ti dage senere modtog hun som svar et kgl. reskript, der indeholdt bestemmelser for hendes videre skæbne. Christian 6., der foragtede AS, for dog ikke nær så hårdt frem mod hende som ventet.Men faderens testamente negligerede han. AS fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at føje Danmark eller Norge dertil. Og enkedronning måtte hun ikke kalde sig. Testamentet bestemte, at hun skulle have Nykøbing Slot på Falster som enkesæde, i stedet fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde afkøbt hendes moder i 1718. Hun måtte ikke forlade herregården uden kongens tilladelse,hvad der tangerer en forvisning i unåde. Hun fik en engangssum på 100.000 rigsdaler og en årlig apanage på 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det lykkedes hofpræst?J.B. Bluhme at formilde Christian 6. over for AS, inden hun døde 1743 på Clausholm, hvor hun havde levet et strengt religiøst liv. Ved hendes død dekreterede kongen hofsorg, og han opfyldte hendes ønske om at komme til at ligge under samme tag som Frederik 4. i Roskilde Domkirke. Hun blev dog ikke placeret ved siden af sin ægtemand, men i slægten Trolles kapel, som Christian 6. havde erhvervet.
Mal. af J.S. du Wahl på Rosenborg. Mal. af Balthasar Denner i Fr.borgmus.

Torben Holck Colding (red.): Dronning Anna Sophie, 1951. Aarbog udgivet af Randers Amts historiske Samfund, 1911.
Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Frederikke Hasselsteen

_________________

Kristeligt Dagblad: (7. juni 2010)

Forfatter Maria Helleberg har sin egen teori om, hvorfor pietismen kom til Danmark. I "Engelshjerte" fortæller hun historien om kong Frederik den Fjerdes venstrehåndsægteskab med Anne Sophie Reventlow
Trafikken er øredøvende, menneskemylderet enormt. Lastbiler, taxaer, cykler og fodgængere hvirvler ind og ud og forbi hinanden. Vi er ved Nørreport i København, hvor forfatter Maria Helleberg har valgt, at vores pietistiske byvandring skal tage sin begyndelse.

"Her begynder København. Det tænker man egentlig ikke over i dag, hvor byen har bredt sig, men Nørreport er ligesom i 1700-tallet et af de helt store ankomststeder. Før i tiden var der bare ikke by påden anden side," forklarer hun.

For nylig udkom hendes historiske roman "Engelshjerte" om kærligheden og ægteskabet mellem Anne Sophie Reventlow og kong Frederik den Fjerde. Kong Frederik ægter først Anne Sophie til venstre hånd, dahan allerede er gift med dronning Louise, men da Louise dør, bliver de gift til højre hånd, og Anne Sophie bliver dronning.

Romanen foregår i første halvdel af 1700-tallet og beskriver blandt andet, hvordan kong Frederik og Anne Sophie indførte pietismen i Danmark, og hvordan den så ud, da kong Frederiks søn og Anne Sophies stedsøn, Christian den Sjette, tog den ud i sin yderste konsekvens sin regeringsperiode.

"Al underholdning blev forbudt, der måtte ikke spilles musik, kun synges salmer i kirken, der måtte ikke spilles teater, og alle skuespillere og musikere blev nægtet indrejse i Danmark. Maskeraderne blev bandlyst, bøndernes festdage forbudt, ligesom at kunstmalerne kun måtte male portrætter af fine mennesker eller male historiske billeder. Det må have været ganske forfærdeligt," siger Maria Helleberg.



Vi går gennem byen ned til Magstræde, der er en af de få gader i den indre by, der er gået fri af brande og bombardementer gennem tiden, og hvor man derfor stadig kan finde de gamle 1700-talshuse. Herfra vandrer vi videre mod Christiansborg og til Slotsholmsgade, hvor Børsen og en række ministerier og statslige styrelser holder til.

"Da Frederik og Anne Sophie blev gift første gang, kunne hun jo ikke flytte ind på slottet, for dér boede dronning Louise. Så Frederik byggede et hus til Anne Sophie her i Slotsholmsgade, hvor Frederik var det meste af tiden, når han ikke arbejdede. Det var først, da dronning Louise døde, at Anne Sophie flyttede ind på det rigtige kongeslot," siger Maria Helleberg og peger på husnummer otte. Et stort, men langtfra prangende byggeri.

"I en vis forstand er det forståeligt, hvorfor Frederik og Anne Sophie indfører pietismen. De gifter sig, selvom Frederik er gift i forvejen, de får otte børn, men alle dør inden for kort tid. Kun fire når at blive døbt. Det er logisk at tænke det som en straf," siger hun og refererer til et billede, som Anne Sophie fik malet, mens hun sad i husarrest på Clausholm efter Frederiks død.

På billedet sidder kong Frederik oppe på skyerne sammen med fire små børn med vinger. Anne Sophie står ved en strandbred sammen med sin hofdame. I vandet ligger fire små nødstedte børn.

"Sådan så Anne Sophie på sit liv, da hun sad på Clausholm og så tilbage. Frederik er kommet ud af synden og i himlen sammen med de fire børn, der nåede at blive døbt, inden de døde. I syndens dyb befinder hun, hofdamen og de fire udøbte børn sig. Det er et ret uhyggeligt billede, som fortæller, hvad der var på spil for Anne Sophie og Frederik, og hvordan pietismen holdt hende fast på hendes synd,"siger Maria Helleberg.

Maria Helleberg forestiller sig, at det kongelige par indfører pietismen i Danmark, blandt andet så folket kan være med til at sone Frederiks synder. Som enevældig konge ejer han hele Danmark og kan dermed få befolkningen til at gøre soningsarbejdet. Anne Sophie var ikke den første, han giftede sig med til venstre hånd. Han havde gjort det en gang før, men hun døde hurtigt. Så der har været megetat sone i hans liv," siger Maria Helleberg.

Frederik den Fjerde var den sidste konge, der boede på Københavns Slot, som lå, hvor Christiansborg ligger i dag. Ruinerne af det gamle slot og af den oprindelige borg, som Absalon byggede tilbage i 1100-tallet, kan man stadig se, og det er lige netop, hvad Maria Helleberg har i tankerne.

Hun viser velkendt rundt under jorden blandt kampesten, rester af slotsmure og datidens primitive kloakker, selvom det er et stykke tid siden, hun var her sidst.

"Pietismen begynder som en blød kristendom, hvor vi skal erkende vores synder og føle ægtheden i det, vi gør. Men med den kommer også alle forbuddene, og man tager kontrollen over mennesket. Det er lettere at styre folk med pisk end med gulerod."

Hvorfor fænger pietismen?

"Fordi den er så konsekvent, og så har den også en tiltalende side. Med pietismen kommer den sociale bevidsthed og tankerne om, at man skal hjælpe dem, der ikke har så meget. Det var Christian den Sjette bare ikke så interesseret i som sin far, og problemet med enevælden var, at det, der ikke interesserede kongen, blev heller ikke gjort. Derfor blev den positive side af pietismen aldrig så tydelig," fortæller Maria Helleberg.

Turen går fra ruinerne, forbi Børsen, hen over Knippelsbro til Christianshavn og ender ved Vor Frelsers Kirke med det karakteristiske spiralsnoede spir.

"Kirken her er begyndelsen til pietismen. Man er på vej ud af et århundrede med heksebrændinger, religionskrige og mørke tider og forestiller sig, at det hele bliver bedre i det nye 1700-tal. Kirken er lys og åben, og her er plads til at synge og til lys og liv. Selv lidelsen er afbildet som noget, der ikke ser så slemt ud, og som vi kommer os over," siger Maria Helleberg og peger op mod alteret,hvor Kristus trøstes af en engel i Getsemane Have. Over dem er der lyse skyformationer med englebørn og en forgyldt strålekrans, der nærmest eksploderer ud i rummet.

"Det er synd, at pietismen formulder så hurtigt og ikke holder fast ved glæde og fornøjelse. Men al fundamentalisme bliver sort med tiden. Jeg tror også, at islamisk fundamentalisme begyndte med en genopdagelse af islam. Man vil ind til det originale, ind til hjertet og ind til det ægte. Kommer man ikke længere ind i fundamentalismen end det, er det fint. Nogle af de lykkeligste mennesker, jeg kender, er troende. De er ikke fundamentalister, men bliver stående lige ved døren," siger Maria Helleberg.

"På den måde kan man sige, at det var godt, at vi havde enevælde på det tidspunkt. For med Christian den Sjettes død døde også hans religiøse overbevisning," siger hun.

Anna blev gift med Frederik 4, Konge af Danmark den 26 jun. 1712 i Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark. Frederik (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel) blev født den 11 okt. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1730 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Lensgreve

Otto blev gift med Anna Ernestine Frederikke Vilhelmine Gabel den 11 jun. 1731 i Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Anna (datter af Frederik Vilhelm Gabel og Anna Marie von Tritschler) blev født den 18 nov. 1714 i Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 mar. 1748 i Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Bopæl: Grevskabet Laurvigen Skjoldnæsholm Og Merløsegård

Notater:

Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (15. maj 1717 – 12. august 1762 i Lübeck) var en dansk officer, greve til Grevskabet Laurvig, herre til Dorwerth, Herzhorn, Varel, Kniphausen, Skjoldenæsholm, Merløsegård mm.

Han var en søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig. Kun 18 år gammel blev han 1735 udnævnt til kammerherre og kaptajn ved Grenaderkorpset, men blev året efter forsat til Garden til Fods. Den unge greve levede meget ved hoffet og avancerede efterhånden fremad, samtidig med at han modtog mange kongelige nådesbeviser. 1738 blev han oberstløjtnant af infanteriet, 1743 hvid ridder, 1746 generaladjudant hos kongen og premiermajor ved garden, 1747 oberst af infanteriet, 1749 fik han rang med gehejmeråder og blev chef for Kongens Livregiment i København, indtil han endelig 1753 blev udnævnt til kommandør for Livgarden efter Heinrich Sigismund Castoniers afgang. Da hans fader døde 1754, blev han desuden overstaldmester og arvede grevskabet og godserne. Året efter blev han generalmajor og fik 1757 ordenen l'union parfaite.

Under de store udrustninger i de påfølgende år, der truede stærkt med krig for Danmark, var Danneskiold-Laurvig meget beskæftiget med at tilvejebringe heste til hæren, og da krigen endelig udbrød 1762, blev han udnævnt til generalløjtnant og fulgte hæren som chef for 1. brigade af 1. division, da den under Claude Louis de Saint-Germain rykkede ind i Mecklenburg. Få måneder efter, at armeen havde fået ordre til at rykke tilbage, døde greven i Lübeck, 12. august 1762.

Han blev gift 25. august 1744 med Anna Joachimine Ahlefeldt, dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt. Da de ingen børn efterlod sig, gik grevskabet og godserne over til broderen, admiral Christian Conrad Danneskiold-Laurvig. En temmelig betydelig stiftelse, Larvik Hospital, som var blevet stiftet af deres fader, blev ombygget og udvidet af Frederik Ludvig, og han efterlod den ved sin død en lige så stor sum penge, som i sin tid var den tillagt af stifteren.

Titel:
Greve

Frederik blev gift med Anna Joachimine Ahlefeldt den 26 aug. 1744. Anna (datter af Hans Adolph von Ahlefeldt og Dorothea Krag) blev født den 5 maj 1717; døde den 15 feb. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Conrad lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (12. maj 1723 i København (?) – 9. april 1783 på Rolighed ved Larvik) var en dansk lensgreve, godsejer og søofficer.

Baggrund

Han var søn af greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig. Allerede 17 år gammel blev han fra kadet udnævnt til kaptajn, nærmest på foranledning af marinens daværende mægtige bestyrer, greve Frederik Danneskiold-Samsøe, og uagtet der kort forinden var truffet den bestemmelse, at hensynet til dygtighed skulle være den eneste adkomst til avancement. Danneskiold-Laurvigs karriere, der egentlig mere skyldtes fødsel og indflydelsesrige forbindelser end evner og smuk karakter, var lige så hurtig som glimrende: 1744 forfremmedes han til kommandørkaptajn, 1746 til kommandør, 1755 til schoutbynacht, 1758 til viceadmiral, 1767 til admiral, ja i april 1783 udfærdigedes der endog bestalling som generaladmiral-løjtnant for ham, men han var da få dage forinden afgået ved døden.

I året 1744 udnævntes Danneskiold-Laurvig til militær assessor i Admiralitets- og General-Krigskommissariatskollegiet og 1761 til deputeret i samme kollegium; 1749 blev han marinens generaladjudant, hvilken bestilling han beholdt under hele Frederik V's regering. Foruden disse bestillinger hædredes han desuden 1743 med titlen af kammerherre, 1747 dekoreredes han med Dannebrogsordenen, 1758 med enkedronningens orden, 1764 erholdt han rang med gehejmeråder og 1769 Elefantordenen.

Af større kommandoer har Danneskiold-Laurvig haft følgende: 1748 var han chef for en eskadre på 4 fregatter i Nordsøen; 1762 under den bevæbnede neutralitet førte han en eskadre på 6 linjeskibe og 2 fregatter, med hvilke der overførtes 2700 mand tropper til Slesvig; 2 år senere var han endelig øverstkommanderende for en øvelseseskadre af småfartøjer på Københavns Red.

Skandalen om greven og jomfru Rose

I året 1760 oprettedes det første privatteater i hovedstaden, væsentlig på foranledning af Danneskiold-Laurvig. En skuespillerinde, jomfru Mette Marie Rose, blev herved bekendt med greven, hvis udsvævende tilbøjeligheder førte ham til i marts 1765 at forsøge et bortførelsesattentat mod hende, hvori kommandørkaptajn Ole Stephansen også deltog. Hendes fader tog imidlertid sagen så alvorlig, at den til sidst kom kongen for øre. Danneskiold-Laurvig faldt i unåde og fik befaling til ufortøvet at begive sig til sine godser i Norge. Her forblev han indtil 1766 efter flere gange forgæves at have bønfaldet kongen om tilgivelse; først på hans foran nævnte mægtige slægtnings, greve Frederik Danneskiold-Samsøes, forbøn lykkedes det ham at erholde kongens nåde igen, hvorefter han ilede tilbage til hovedstaden efterladende sig et alt andet end godt eftermæle i Norge, hvis befolkning han på grund af sit usædelige levned og sine lidet hæderlige pengeforhold havde opirret i høj grad.

Inkompetent ledelse af Søetaten

I Danmark havde Frederik Danneskiold-Samsøe med titel af overintendant imidlertid med megen dygtighed, men tillige med streng myndighed bestyret marinens anliggender. På grund af sidstnævnte egenskab havde han erhvervet sig en del uvenner, der tragtede efter at styrte ham. Uagtet det just ikke er bevist, synes dog meget at tyde på, at Danneskiold-Laurvig ved at slutte sig til disse væsentlig har bidraget til, at hans tidligere forsvarer og trofaste støtte blev fjernet fra bestyrelsen, hvilket skete i oktober 1767. Danneskiold-Laurvig overtog hans embede, først med titel af overkrigssekretær og deputeret i General-Krigskommissariatet, senere (14. juni 1769) som intendant over Søetaten, alt til liden både for marinen, der herved kom i hænderne på en dårlig og upålidelig administrator. Følgerne viste sig snart. Flåden kom i forfald, og en ekspedition, som under schoutbynacht F.C. Kaas udsendtes til Algier for at tugte barbarerne, mislykkedes ganske, da de medgivne bombardérfartøjer viste sig at være ubrugelige. Danneskiold-Laurvig fik i den anledning en irettesættelse af kongen. 18. september 1770 afskedigedes han endelig af aktiv tjeneste, og hans embeder inddroges. Han trak sig da atter tilbage til Norge og døde 9. april 1783 på sin ejendom Rolighed ved Larvik. Han er begravet i Vor Frue Kirke i København.

Danneskiold-Laurvig blev 5. september 1743 gift med Dorthe Sophie von Holstein (15. oktober 1713 – 9. juli 1766), datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein (d. 1747) og Birte Scheel f. von Schack.

Frimurer

Danneskiold-Laurvig var en fremtrædende frimurer. Den 3. juni 1744 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin, der hører under Den Danske Frimurerorden, og blev samtidig udvalgt til mester for denne logeorganisation.[1] Derudover blev han i 1749 udvalgt til stormester over Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge, og han oprettede flere loger, deriblandt den første norske loge St. Olaus. Men på grund af sagen om bortførelsen af jomfru Rose måtte Laurvig efterhånden træde i baggrunden i sin rolle som frimurer, og overlod i stedet denne til sin svigersøn baron Bülow.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Akeleye. Ingeborg blev født den 13 maj 1741; døde i 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Dorothea Sophie von Holstein den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 15 okt. 1713 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 jul. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinsesse

Notater:

Titel:
prins

Notater:

Titel:
Prins

Hans blev gift med Ulrikke Augusta Vilhelmine Moltke i jul. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrikke (datter af Adam Gottlob Moltke-Bregentved og Christiane Frederikke von Brüggemann) blev født den 30 apr. 1740 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 7 apr. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Birgitte Marie von Krogh den 16 mar. 1764 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte blev født den 25 jan. 1740 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 nov. 1765 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ida Skeel Bille den 10 apr. 1767 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Ida (datter af Knud Bille og Birte Skeel von Holsten) blev født den 15 sep. 1741 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev døbt i Also Stenalt, Odense, Danmark,; døde den 21 nov. 1804 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Baron Hans Schack Brockdorff. Hans (søn af Greve Christian Frederik Brockdorff og Ulrica Eleonora von Folckersam) blev født den 28 maj 1729; døde den 3 dec. 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Frederik Wilhelm Conrad Holck den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Ludvig Brockenhuus. Johan (søn af Henrik Adam Brockenhuus og Hedevig Sophie Elisabeth Holstein-Ledreborg) blev født den 12 maj 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 feb. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Cai_Brockdorff

Familie/Ægtefælle/Partner: Berta von Raben. Berta blev født den 23 okt. 1780 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; døde den 10 feb. 1832 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Cai Rantzau den 16 apr. 1790. Cai (søn af Hans Rantzau og Bertha Catharine Brockdorff) blev født skønnet 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Charles Joseph Selby den 11 sep. 1811. Charles blev født den 24 okt. 1755 i Biddlestone Hall, Northumberland, England; døde den 15 mar. 1823 i Güldenstein, Harmsdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Detlev von Hammerstein-Loxten. Hans (søn af Hans Christian von Hammerstein-Loxten og Caroline Louise Agnes von Schrader) blev født i 1768; døde i 1826. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand og Kammerherre

Conrad blev gift med Henriette Charlotte Krag-Juel-Vind-Frijs den 22 okt. 1802. Henriette (datter af Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs og Frederikke Juliane Holstein) blev født den 6 mar. 1784 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 19 mar. 1784 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1841 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Frederikke blev gift med Comte Joseph Marie Portalis den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph blev født den 19 feb. 1778 i Aix-en-Provence, Frankrig; døde den 5 aug. 1858 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Ida Augusta Hardenberg-Reventlow i 1815. Ida (datter af Greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow og Jeanette Caroline von Reitzenstein) blev født den 13 apr. 1798 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 dec. 1866 i Firenze, Italien; blev begravet den 8 feb. 1867 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Bendix von Qualen. Henning (søn af Josias von Qualen og Ulrike Frederike Wilhelmine Rumohr) blev født den 22 apr. 1777; døde den 15 apr. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Chef for det danske postvæsen i Hamburg

Titel:
Kammerherre

Julius blev gift med Caroline Elisabeth Møller den 29 sep. 1816 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var indskreven i det adelige Convent i Preetz, men blev Skuespillerinde og endte som Chor-sangerinde ved et omreisende Skuespillerselskab.

Notater:

Brockenhuus-Schack, Henrik Adolph Greve, 1794-1847, Godsejer.

Han var eneste Søn af Overhofmester Johan Ludvig B. og blev født 23. Marts 1794; i Aaret 1822 blev han optaget i den danske Grevestand som Brockenhuus-Schack, Stamherre til Gram og Giesegaard m. m.; denne Familie har med Navnet ogsaa bevaret Slægtens Vaaben i det grevelige Vaabens Hjerteskjold. Han døde 10. Juli 1847. I Aaret 1822 ægtede han Margrethe v. d. Maase (f. 23. April 1802 d. 10. Okt. 1836).

Hist. Tidsskr. 4. R. V, 212.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margaretha Von Der Maase. Margaretha blev født i 1802; døde i 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: preuss. virk. Geheimeraad
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Konrad_von_Brockdorff-Ahlefeldt
• Titel: 1837; udnævntes 1837 til greve af Brockdorff-Ahlefeldt.

Notater:

Navn:
blev 1837 adopteret af grev Conrad von Ahlefeldt af Ascheberg og tog herefter efternavnet Brockdorff-Ahlefeldt

Konrad blev gift med Rigsgrevinde Sophie Luise Juliane Ernestine zu Rantzau den 28 sep. 1849 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Rigsgreve Christian Wilhelm Heinrich Rantzau og Comtesse Ottilie Agathe Louise Sophie Reventlow) blev født den 15 feb. 1829 i Dänisch Nienhof, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 feb. 1898 i Ascheberg, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agnes blev gift med Greve Ludvig Detlev Reventlow den 24 jun. 1815 i Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ludvig (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 7 jun. 1780; blev døbt i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1857 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Tidligere udskrivningschef

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulrike Lerche. Sophie blev født i 1807; døde den 21 apr. 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stéphanie blev gift med Baron Rodolphe Saillard de Boisbertre i 1821. Rodolphe blev født i 1789; døde i 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général

Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209

Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.

Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.

Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.

.../...

Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).

.../...

Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident.

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris

Frédéric blev gift med Adrienne Philippine Mounier den 11 dec. 1828 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Adrienne blev født den 11 okt. 1811 i Paris, Frankrig; døde den 30 mar. 1891 i Paris, Frankrig 16 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Naissance : une source donne 1810, l'autre 1820
Est né en 1810. Sur l'extrait d'acte de naissance de son fils Harold, (23/10/1841), il est dit qu'il a 31 ans.

Profession : une source dit de Haute-Saône, l'autre de Seine et Oise.
Il eut (au moins) les deux postes, étant receveur de Haute-Saône lors de la naissance de son fils Harold, receveur de Seine et Oise plus tard, dans un courrier de recommandation pour ce même fils en 66.
(Source : dossier personnel d'Harold Guillaume au ministère des Affaires Etrangères.)

chevalier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances

Harold blev gift med Caroline Victorine Adrienne Louise Mounier den 12 aug. 1840. Caroline blev født den 13 aug. 1823 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig; døde den 17 apr. 1881 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var (Brignoles) en 1846, 1847, 1848 (siège au centre droit ministériel, soutient Guizot)

Officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

baron, dit le vicomte

Auditeur au Conseil d'Etat en 1841, Maître de requêtes à compter du 25/1/1852 jusqu'à sa nomination aux fonctions de conseiller-maître à la Cour des comptes en 1867.
Quite la Cour avec le titre de conseiller-maître honoraire en 1888.
Srce: Le Conseil d'Etat sous la Monarchie de Juillet, Marc Boubet, 2001.

Beskæftigelse:
Cons. à la Cour de comptes, maître des requètes au Conseil d'Etat

Joseph blev gift med Sidonie Félicité Josephine Damemme den 16 jun. 1846 i Paris, Frankrig. Sidonie døde i aug. 1898 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var de 1852 à 1863

officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Receveur Général des Finances

Jules blev gift med Marie Victoire Boullée den 22 apr. 1851. Marie blev født i 1829; døde den 25 jun. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jules blev gift med Elisabeth Anne-Marie Damemme den 3 jul. 1854. Elisabeth blev født i 1831; døde den 28 aug. 1885 i Paris, Frankrig 8 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1872; Hofjægermester, 1872 Kammerherre
• Ejendom: 1867-1885, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; Grevskabet Hardenberg-Reventlow Arvede grevskabet Hardenberg-Reventlow efter sin moder og derefter antog navnet Holck-Hardenberg-Reventlow

Notater:

Begravelse:
Bisat i sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Louise Henningia von Qualen. Ida (datter af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 24 dec. 1821; døde den 29 jan. 1900 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Kammerjunker

Josias blev gift med Anna Hensler den 20 maj 1849. Anna blev født den 29 mar. 1820; døde den 28 aug. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Klosterprovst i Preetz
• Ejendom: Damp og Wulfshagen
• Titel: 1846; Kammerjunker

Carl blev gift med Komtesse Juliane Benedicte Sophie Louise Caroline Reventlow den 18 aug. 1853. Juliane (datter af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 22 jun. 1818 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 16 dec. 1903 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Bisat i sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow. Carl (søn af Harald Greve Holck og Ida Augusta Hardenberg-Reventlow) blev født den 29 jul. 1818 i Reutlingen bei Thübingen, Württemberg, Tyskland; døde den 17 feb. 1885; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Damp og Flarupgård

Wilhelm blev gift med Komtesse Frederikke Sophie Charlotte Reventlow den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederikke (datter af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 6 sep. 1822 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 nov. 1891 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Sigismund Frederik Alexander William Greve Schulin. Hans (søn af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 26 nov. 1811 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 apr. 1856 i Hamburg, Tyskland; blev begravet den 3 maj 1856 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 1850 med Helene Sophie Caroline Frederikke von Lowzow (1832-1917), datter af højesteretspræsident og stiftamtmand Frederik von Lowzow og Sophie Marie Charlotte von Blücher.

I 1853 mistede greven tingsretten over Gram og Nybøl, der lagdes sammen med Frøs og Kalvslund Herreder. Greven ansatte en udpræget dansk inspektør Jens Michael Raunsøe og deltog selv livligt i det nationalpolitiske liv ved bl. a. i 1861 at købe Nygård i Øster Lindet sogn og støtte Hans Andersen Krüger fra Bevtoft, men mistede kaldsretten til lærerembedet.

Knud blev gift med Helene Sophie Caroline von Lowzow den 27 sep. 1850. Helene blev født den 25 maj 1832; døde den 25 mar. 1917. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ludvig Frederik Henrik greve Brockenhuus-Schack (11. august 1825 på Giesegård – 13. oktober 1906 på Spanager) var en dansk amtmand og politiker.

Han var en yngre søn af grev Henrik Adolph Brockenhuus-Schack og blev 1845 student fra Sorø Akademi, 1851 juridisk kandidat, tog 1852 den slesvigske, juridiske eksamen i Flensborg og blev 1853 herredsfoged i Egernførde Herred, 1860 amtmand i Tønder og Løgumkloster Amter, men blev afskediget i 1864 i anledning af hertugdømmernes afståelse, blev 1866 kammerherre, 1867 amtmand over Svendborg Amt, 1878 kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen og 1885 kommandør af 1. grad. Først i 1905 tog han afsked fra stillingen som amtmand i Svendborg.

Han var umådeligt populær og vellidt på grund af sine personlige egenskaber. Han var på alle området ledet af stor retfærdighedsfølelse og medfølelse og var til det yderste pligtopfyldende, kunne derfor til alle tider og til alle sider stå hævet over snævrere parti- og standshensyn. Samtidig gik han meget op i det amtskommunale selvstyre, som han søgte udbygget.

Blandt de forskellige tillidshverv, der derfor blev tildelt ham, bør nævnes formandsstillingen i det Sydfynske Jernbaneselskabs repræsentantskab, formandskabet for repræsentantskabet i Svendborg Bank fra dens stiftelse 1872 til hans død og hans valg til folketingsmand for Ærø (Svendborg Amts 7. kreds) i året 1887. Han havde allerede tidligere forgæves været opstillet i Svendborg for Højre, som han i stedet kom til at repræsentere i Ærøkredsen på tinge indtil 1892.

Han ægtede 4. juli 1854 Julie Georgine Sophie komtesse Moltke, en datter af grev Adam Wilhelm Moltke (1785-1864) og Marie Elisabeth f. komtesse Knuth (1791-1851).

Han er begravet i Svendborg.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Amtmand over Svendborg

Ludvig blev gift med Julia Georgine Sophie Comtesse Moltke den 4 jul. 1854. Julia (datter af Lensgreve August Adam Wilhelm Moltke og Marie Elisabeth Comtesse Knuth) blev født den 4 maj 1830; døde den 24 dec. 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,2,1
• Link: Har udgivet bogen "Om Marskdannelsen på vestkysten af Slesvig und Midlerne til dens fremme"
  jvf https://play.google.com/books/reader?id=I5lWAAAAcAAJ&pg=GBS.PP1
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

_____________________________


Brunsvig, den 7de Februar 1876

Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille.

Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.

Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee.
Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I August 1850 erholdt jeg min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow

Beskæftigelse:
Amtmand i Tønder Amt

Begravelse:
http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1686/churchbook/source4183/opslag1850808

Arthur blev gift med Georgine Albertine Ernestine von Ahlefeldt den 27 sep. 1850 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 apr. 1828 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1902 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,2

Notater:

Juliane (Liane) Benedicte Sophie Louise Caroline von Qualen, geb. Gräfin zu Reventlow

Geboren am 22.6.1818 in Sandbjerg, gestorben am 16.12.1903 in Wulfshagen.

In ihrer Ehe mit dem 1882 gestorbenen Carl von Qualen kinderlos geblieben, adoptierte sie die Tochter ihres ältesten Bruders Arthur, Benedicte Gräfin zu Reventlow. Als diese sich mit Fanny Reventlow's Bruder Ludwig verlobt hatte, wurden beide von ihr als Erben von Gut Wulfshagen eingesetzt.

Dem jüngsten Bruder von Fanny Reventlow, Karl Reventlow (Catty), vermachte sie das Gut Damp (Kreis Eckernförde).

Juliane blev gift med Carl von Qualen den 18 aug. 1853. Carl (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 18 aug. 1818 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 feb. 1882 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65 - VI,2,4

Frederikke blev gift med Wilhelm von Qualen den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Wilhelm (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 2 aug. 1823 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1887 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,5
• Titel: 1868-69; Preussisk Landraad
• Uddannelse: 1854; Cand. Jur.

Notater:

Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz.

Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt.

Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt.

Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren.

Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint.

Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich.

FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne".

http://www.wolfgang-rieger.de/OnlineTexte/Reventlow/Register/Personen.htm

Beskæftigelse:
1855-56 Kancelliauditør i Schwerin, 1857 underretsadvokat, 1865 Amtmand i Husum, 1866-68 Overstaller i Eiderstedt

Ludwig blev gift med Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau den 20 jun. 1860 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Emilie (datter af Rigsgreve Ernst Rantzau og Agnes Louise Fernandine Rantzau) blev født den 19 apr. 1834 i Sønderborg, Danmark,; døde den 19 nov. 1905 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sverige, Skeinge,Skaane
• Bopæl: Skeinge

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Harald blev gift med Harriet Charlotte Schaffalitzky de Muckadell den 28 jul. 1874. Harriet (datter af Vilhelm Joseph Henrik Schaffalitzky de Muckadell og Albinia Vilhelmine Jane Louise Hagemann) blev født den 6 apr. 1853; døde den 24 mar. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Mort pour la France

Beskæftigelse:
Affaires étrangères

Notater:

Beskæftigelse:
Receveur général

Familie/Ægtefælle/Partner: Thérèse de Fontaine. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

2 eme Comte Portalis
Confirmé à la mort de son grand-père dans la transmission des titres de Comte héréditaire et majorat ( Arrêt ministériel 24/01/1861 )

officier de la Légion d'Honneur (chevalier en 14/08/1869)

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris (08/07/1867)

Etienne blev gift med Jeanne Marie Louise Clémentine Mounier den 25 apr. 1870. Jeanne blev født den 18 aug. 1846; døde den 16 aug. 1917 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Baron

"Est arrivé Edouard Portalis, avec sa belle tête chauve, sa haute taille, et ses deux longues moustaches blondes qui ont au moins 25 cm de longueur. Il est très bon garçon, très ouvert, bon père de famille. Le fils ainé (Henry) est à St Cyr,les deux plus jeunes en pension, reste avec eux une belle personne de 19 ans ne craignant pas beaucoup le monde."
Henri Mounier, 21 mars 1889.

Beskæftigelse:
Officier de cavalerie, chef d'escadron

Edouard blev gift med Alice Caroline de Bonnechose den 16 maj 1867. Alice blev født i 1844; døde den 10 okt. 1925. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelmine blev gift med Victor Marc Henri Delacour i 1860. Victor blev født i 1826 i Paris, Frankrig; døde den 22 jun. 1864 i La Ciotat,F13600,Bouches du Rhône, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Chef d'escadron, peintre et sculteur

Conrad blev gift med Julie Marie Caroline Wilhelmine Anglès i 1872. Julie blev født i 1832 i Mably,42300,Loire, Frankrig,; døde i 1872. [Gruppeskema] [Familietavle]

Conrad blev gift med Jeanne Martelet den 8 jun. 1882. Jeanne blev født den 26 jul. 1858; døde den 5 sep. 1929 i Le Tréport,F76470,Seine Maritime, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Maire d'Orléans de 1899 à 1905

Dossier personnel d'Harold Portalis au ministère des Affaires Etrangères :
Recommandé par son père, il entre au ministère et est nommé:
Attaché à la légation à Washinton, le 2/5/1865, à Lisbonne le 15/01/1869,
puis à Athènes le 16/10/1869.
Ne rejoint ce poste qu'avec retard , puis le quitte sans autorisation et est donc rayé des effectifs du ministère le 25/09/1870.

Extrait d'un article d'histoire locale sur Saint-Marceau:
- Le baron Harold Portalis (1841-1917), originaire de Vesoul (Haute-Saône), frère du directeur du journal Le XIXème siècle.
Avant de s'installer rue Dauphine, il résidait déjà à Saint-Marceau, au château des Montées avec famille et domesticité (institutrice pour les enfants, cocher, valet de chambre, cuisinière et concierge).
Entré au conseil municipal en 1890, il fut maire d'Orléans de 1898 à 1905.

Charles blev gift med Marie Angèle Germon de Villebourgeon den 15 jan. 1873. Marie blev født den 22 okt. 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Il voyagea aux Etats-Unis, d'où il rapporta un livre, (Les Etats-Unis, le self-government et le césarisme), puis il entra dans le journalisme. Il fonda en 1869 un revue hebdomadaire, "Le Courrier desdeux mondes", dans laquelle il défendaitles idées démocratiques et avancées.
Aprés la guerre de 1870, il fur rédacteur en chef de "L'électeur libre", et l'ayant quitté, fonda "La Vérité", favorable à la Commune. Le journal fut supprimé le 4 septembre 1871 pour un article refusant à l'Assemblée nationale le pouvoir constituant.
Il acheta alors, en avril 1872, "Le Corsaire", qui fut à son tour suspendu, pour un article de Zola, du 24 décembre au 22 fevrier 1873.
A ce moment, il racheta "L'Avenir national", lui même supprimé en octobre 1873 à cause d'un texte : "A bas Chambord". Il tenta ensuite de faire renaître ou de fonder plusieurs journaux,auxquelsil souhaita que Zola collaborât, mais sans succes.
En 1883, il acheta "Le Petit Lyonnais", et en 1886, "Le XIXe Siècle" qui soutint Boulanger.
Poursuivi pour chantage, il s'exila en 1895.
Bien que Zola n'appréciat pas beaucoup la personnalite d'Edouard, , les deux hommes gardèrent des relations courtoises.

Les Presses de l'Université de Montréal
Centre d'Etudes sur le Naturalisme
Les correspondants de Zola
http://www.chass.utoronto.ca/french/bios/port.htm

Beskæftigelse:
Journaliste

Edouard blev gift med Laure Lapie den 8 nov. 1892. Laure blev født den 2 nov. 1846; døde den 1 nov. 1938. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
ingénieur

Joseph blev gift med Angèle Flavie Marie Hermance Germon de Villebourgeon før 1897. Angèle blev født den 13 feb. 1851; døde den 10 nov. 1883 i Hendaye,F64700,Pyrénées Atlantiques, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Eugénie Bourguignon den 14 okt. 1897 i Paris, Frankrig. Eugénie blev født den 29 apr. 1865 i Clichy, Hauts de Seine, Frankrig; døde den 28 jun. 1925 i Saint Maurice,94410,Val de Marne, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Marguerite Marie Baholtzer den 26 aug. 1925 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Marguerite blev født den 13 jun. 1893; døde i 1985 i Boutigny sur Essone, Essone, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
banquier

Notater:

morte brulée

Notater:

Beskæftigelse:
banquier

Frédéric blev gift med Suzanne Marie Harty de Pierrebourg den 25 aug. 1920 i Paris, Frankrig 16 eme. Suzanne blev født den 17 nov. 1882 i Vauxbuin,F02XXX, Picardie,Frankrig,; døde den 24 feb. 1962 i Paris, Frankrig 7 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]