Stygge Banner Høeg

Stygge blev gift med Anne Gregersdatter Ulfstand cirka 1581 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Anne (datter af Gregers Holgersen Ulfstand og Anne Lange) blev født cirka 1560 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 7 jul. 1627 i Aalborg, Danmark, Sulsted; blev begravet i Sulsted Kirke, Nørre Sundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Befalingsmand på Kalø

Just blev gift med Anne Lunge den 9 maj 1628. Anne (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 1 feb. 1610 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 6 aug. 1652 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 11 sep. 1652 i Herfølge Kirke, Herfølge, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Markorsdatter Rodsteen. Lisbeth (datter af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1586. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Pedersen Reedtz den 22 jun. 1634 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Frederik (søn af Peter Reedtz og Karen Rostrup) blev født i 1586 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jun. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Niels Krag den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Niels (søn af Mogens Krag og Sophie Juel) blev født den 23 jun. 1574 i Trudsholm, Havndal, Danmark; døde den 14 maj 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrete Holck den 1 maj 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrete blev født i 1598 i Sønderborg, Danmark, Rønhave,Ulkebøl; døde den 12 jan. 1661 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Høg, Mogens, 1593-1661, til Kjærgaardsholm, Rigsraad, blev
født paa Vang 3. Nov. 1593.

Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretær i Kancelliet og blev
derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624
tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit
Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter
Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og
forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,

Dette Len han beholdt til 1640, da han blev
Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling
hørende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de følgende
Aar var han oftere befuldmægtiget for den jyske Adel,
fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmænd
den højeste Inspektion i Jylland i Anledning af
Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel
Generallandkommissarius i den nævnte Provins for
at vaage over Forholdene ved den svenske Hærs
Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans
Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han
ogsaa Plads i dette. Som Følge heraf fratraadte han
Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor
blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len
han 1658 ombyttede med Odensegaard.

Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at
have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var
han 1650 en Tilhænger af, at Prins Christian ogsaa
skulde vælges til Norge, i det han ikke ønskede
Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,
og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen
til at forlade Hertugdømmerne og komme tilbage til
Kongeriget. Ved Siden heraf hørte han dog til Corfits
Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket
til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en
Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning
Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den
svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog næppe
var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne
Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har
været mere bekymret for Brug af Øxen og Pund end for
Kristenhedens Velfærd". 1656 hørte han til dem, som bleve indstillede af
Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men
fik ikke denne Stilling.

Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af
Svenskerne belejrede Fæstning Frederiksodde;
da denne stormedes af Svenskerne, søgte han med Bille
ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for
at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom
Rigsmarsken. I de nærmeste Dage herefter havde han
som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges
Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne
beretter, at han første Gang viste sig temmelig
afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at
Ulfeldt skulde bøje sig for Frederik III og saa vende
tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen
med Glæde; i en følgende Samtale skal han derimod
have været ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet
Æresord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.

Da Krigen brød ud igjen i Avg. 1658,
sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for
at møde Carl Gustav og opfordre ham til at standse
paa sin Marche fra Korsør mod Kjøbenhavn. De traf ham
10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger
med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med
uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde
han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen
for Garnisonens Underhold og deltog desuden i
en Kommission, der skulde undersøge, hvorledes
Kjøbenhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659
blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne
om Fred. Han deltog i det afgjørende Rigsraads- og
Stændermøde i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660, men døde
kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sorø. -
Efter sin første Hustrus Død, 4. Jan. 1634, havde han
2. Okt. 1636 ægtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz
(f 15. Sept. 1679).

Beskæftigelse:
Rigsråd

Mogens blev gift med Helvig Ottesdatter Lindenov den 2 sep. 1627. Helvig blev født den 4 okt. 1604; døde den 4 jan. 1634; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Christence Rosenkrantz den 2 okt. 1636. Christence (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 11 feb. 1609 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 15 sep. 1679 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Mogens Kaas den 8 okt. 1626. Mogens (søn af Jens Kaas og Ellen Stygge) blev født den 3 mar. 1593; døde den 15 mar. 1639 i Krabbesholm, Skive, Danmark,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Landsdommer

Stygge blev gift med i 1661. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stygge blev gift med Anne Marie Eriksdatter Grubbe i 1661. Anne blev født cirka 1640 i Tjele, Viborg, Danmark; døde i Ruggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 6 jun. 1676; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1680; Ridder af Elefanten

Notater:

Høg, Just (Justesen), 1640-94, Diplomat, Vicestatholder i Norge, fødtes 6. Maj 1640 somSøn af Just H. (f 1646).

Efter begge Forældrenes Død kom han 1654 paa Herlufsholms Skole, hvorfra han 1657 overgik til Akademiet paa Sorø. Efter Enevældens Indførelse begav han sig 1662 i Hoftjenesten og blev forlovet med Christian IV's Datterdatter Sophie Amalie Lindenov. Til hans Held hævedes igjen Forbindelsen, og han knyttede en ny med en anden velstillet Brud, Karen Iversdatter Krabbe (f. 19. Nov. 1637), der medbragte ham det store Gods Fuldtofte i Froste Herred i Skaane. Naar J. H. derimod skrives ikke blot til Fuldtofte, men ogsaa til Gjorslev, angiver dette kun hans oprindelige Arvekrav; thi selve Gaarden blev allerede ved Aar 1663 afhændet af Kreditorerne i den ældste Broder Stygge H.s Opbudsbo.

1669 forfremmedes J. H. til Kammerherre og holdt Bryllup 1670. Samme Efteraar udnævntes han til Envoyé i Haag. En vidtløftig Embedsgjerning ventede ham her, hvor mangfoldige Stridsspørgsmaal maatte afsluttes, fremvoxede paa den ene Side af en hensynsløs Handelspolitik og paa den anden Side af et ivrigt Ønske efter at optræde som Medbejler. Derhos var Forholdet til den hollandske Regering blevet lidet tilfredsstillende i Forgængerens Tid, medens det underordnede Personale ikke fandtes ganske at holde Maal. En enkelt af det, Generalfaktoren i Amsterdam, Gabriel Milan, fandt Anledning til at besvære sig over J. H., der endog truede ham med Kaarden. Klageren fortjener ingen Tillid, men dog maaske Tiltro i dette Punkt, da J. H. var og blev. Væsentligere Betydning endnu fik Legationen, da det franske Overfald 1672 syntes at true ikke blot Hollands Tilværelse, men i sine Følger endog hele Evropas Sikkerhed. J. H. faar Titel af Ambassadør og deltager virksomt i Forhandlingerne om at gjenoprette den brudte Orden, medens han tillige minder Generalstaterne om at betale Danmark de skyldige Subsidier. Først 1674 naar man til Ende paa Forhandlingerne for hans Vedkommende, da J. H. paa sin Herres Vegne 10. Juli undertegner Alliancen med Kejseren, Spanien og de forenede Nederlande.

Efter denne foreløbige Afslutning tilbagekaldtes han fra Haag og sendtes med Kreditiv af n. Juni 1675 som Envoyé extraordinaire og med Titel af Etatsraad til Kurfyrsten af Brandenborg. Paa Englands Initiativ var Kongressen i Nimwegen imidlertid bleven aabnet i 1675 for at arbejde paa en fredelig Udjævning af Krigen. Da Danmark fik Indbydelse til at deltage deri, kaaredes J. H. 6. Juni 1676 til at give Møde derved som dansk Ambassadør og befuldmægtiget. Samtidig blev han Ridder af Danebrog, og han skulde nu indtræde i sin Livsgjernings Højdepunkt. Først i Okt. ankom han til Nimwegen efter paa Vejen at have samlet sig det store Følge, der paa sit højeste beløb sig til 73 Personer, Mænd og Kvinder. Her i den stille Provinsby, i umiddelbar Nærhed af selve den blodige Kamp, skabtes der en fredlyst Plet for Diplomaternes fredelige Arbejder og Adspredelser. J. H. tog ivrig Del saa vel i Fornøjelserne som i de travle Forhandlinger, der uafbrudt fortsattes, men stadig forsinkedes ved Nødvendigheden af at indhente nye Instruktioner o. dsl. Om ikke andensteds saa i hvert Fald i Haag havde J. H. lært, hvor let og billig man i den Tid ved Bestikkelser kunde faa Lejlighed til at kikke Modstanderne i Kortene, saa at det store Materiale, han hjemførte fra Kongressen(22 Bind i Folio), indeholder baade mangfoldige og værdifulde Bidrag til Samlingens Historie. En Tjener hos Formanden i den franske Ambassade bragte ham saaledes Papirer der fra under Skin af at bibringe J. H.s Lakaj Undervisning i Fransk.

Skjønt J. H. med en Dygtighed, der anerkjendtes baade fra Hjemmet og af fremmede, virkede i sit Kald, blev der i 1677 dog givet ham en Slags overordnet, i det Grev Anton af Aldenburg gjordes til Farmand i Ambassaden; men i Virkeligheden vedblev J. H. at være den ledende, uagtet han for Handelssagernes Vedkommende tilsidst fik en sideordnet i Simon Petkum. Men Snilde og Arbejde spildtes, indtil Ludvig XIV lokkede Nederlandene og Spanien ud af Kredsen til særlige Fredsforhandlinger, hvorpaa Frankrig og Holland sluttede Fred 10. Avg. 1678 og dermed faktisk endte Krigen. Dirrende af Skuffelse og Harme maatte J. H. til Hjemmet melde dette Udfald, der ikke levnede nogen Tvivl om, at Danmark atter en Gang vilde gaa glip af Sejerens Løn, som de paafølgende Fredslutninger i Lund og Fontainebleau ogsaa viste. Og saa meget smerteligere maa Overraskelsen netop have ramt ham, som han vistnok tidligere end de fleste andre havde Rede paa den dybe Spændingmellem hans Modstandere, Frankrig og Sverige, der snart skulde blive vitterlig for alle.

Men heri laa paa den anden Side maaske Muligheden for en Gjenoprejsning, naar man paa ny optog Kampen i tæt Tilslutning til Frankrig. Først i Avg. 1679 forlod J. H. Nimwegen for at rejse hjem, men forlod igjen Kjøbenhavn i Dec. s. A. for som Ambassadør i Paris at knytte de nye Forbindelser med Ludvig XIV. Men allerede 1681 kaldtes han tilbage der fra for at lade Meiercrone fuldføre det vel indledede. At hans Virksomhed paaskjønnedes, viser hans Udnævnelse 1680 til Gehejmeraad og Ridder af Elefanten.

9. Maj 1682 erholdt han endelig sin sidste Ansættelse, nemlig som Vicestatholder i Norge og Stiftsbefalingsmand paa Akershus. Den daværende Statholder, Ulrik Frederik Gyldenløve, var nemlig paa de Tider saa jævnlig fraværende, at en Stedfortræder vel kunde anses for nødvendig; men dette Underordningsforhold kan dog maaske være Forklaringen til, at der næppe mærkes det kraftige Initiativ, der kunde ventes af en Mand af J. H.s Duelighed og Erfaring. Som en særlig Fortjeneste udhæves hans Virksomhed ved Gjenopførelsen af den 1686 nedbrændte Del af Christiania og hans forberedende Arbejde ved Bygningen af Byens Sognekirke. Han førte et stort Hus med Pager og Tjenestefolk i Mængde samt en egen Bibliothekar for at tilse hans store og mærkelige Bibliothek. Dette skal han, som Paaskrifter i Bøgerne hyppig bekræfte, især have samlet under Opholdet i Nimwegen, hvor han kjøbte ind for Fode sjældneBøger af nyt og gammelt, men lod alt ombinde eller indbinde af de to Bogbindere, han havde i stadig Tjeneste. Fra al denne Herlighed skilte Døden ham 26. Sept. 1694 i Christiania. Hans barnløse Enke fulgte ham i Døden 8. Dec. 1702 og begravedes ved hans Side i vor Frelsers Kirke i Christiania. Hans Bøger splittedes ved en Avktion i Kjøbenhavn 1695 og indbragte den for hin Tid betydelige Sum af 4500 eller vel endog 5000 Rdl. 2 trykte Kataloger forefindes.

Beskæftigelse:
Geheimeetatsråd

Just blev gift med Karen Iversdatter Krabbe i 1670. Karen (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 19 nov. 1637 i Fulltofta, Hörby, Sverige; døde den 8 dec. 1702. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbet Niesdatter Parsberg. Lisbet (datter af Niels Parsberg og Helle Gyldenstierne) blev født i 1642; døde den 16 apr. 1729 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; blev begravet i Vive, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
Steen Thomsens database dec 1997

Kilde:
DAA 1985 p716 41j*

Sophie blev gift med Henrik Juel den 2 okt. 1662 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
• Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
• Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
• Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

Notater:

Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

J. A. Fridericia.

Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Trudsholm Og Kås

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c* + DAA 1985 p715 35d* + DAA 1899, 265, 269

Mogens blev gift med Dorte Rosenkrantz den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorte (datter af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født cirka 1643 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 18 okt. 1667 i Viborg, Danmark, Kaas,Lime. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født cirka 1645 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Gregers blev gift med Lisbet Sophie Urne cirka 1661. Lisbet blev født cirka 1635 i Raarup, Vejle, Danmark,; døde den 10 okt. 1664 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Birgitte Kaas i 1665. Birgitte (datter af Jørgen Kaas og Karen Grubbe) blev født cirka 1644 i Hastrup, Thyregod Sogn, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Anne Cathrine Sehested cirka 1672. Anne (datter af Malte Clausen Sehested og Margrethe Frederiksdatter Reedtz) blev født den 22 feb. 1647 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; døde efter 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Corfitz Ulfeldt den 30 jan. 1648 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Corfitz (søn af Jacob Ulfeldt og Lisbeth Clausdatter Daa) blev født cirka 1625 i Bavelse, Næstved, Danmark; døde i 1690 i Vorbjerggård, ,; blev begravet i Klovborg Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbet blev gift med Eiler Holck den 29 sep. 1655 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Eiler (søn af Eiler Holck og Rigborg Stensdatter Bille) blev født den 4 jun. 1627; døde den 28 jun. 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Reedtz. Karen (datter af Frederik Pedersen Reedtz og Birgitte Steensdatter Brahe) blev født cirka 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrete blev gift med Laurits Below den 28 sep. 1651. Laurits døde i okt. 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Tyge Below den 28 sep. 1651. Tyge døde i Frøstrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med den 27 mar. 1696 i Taarup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Balthazars død solgte hun det halve Åbjerg tilsvigersønnen.

Ide blev gift med Balthazar Gebhard I von Obelitz den 22 jun. 1703 i Ølgod, ,. Balthazar blev født den 16 feb. 1640 i Pommern, , Milienhagen; døde den 23 aug. 1707 i Åbjerg, ,; blev begravet i Vedersø Kirke, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Otto Rantzau cirka 1670. Otto (søn af Frederik Rantzau og Ide Ottesdatter Skeel) blev født før 1645; døde den 19 jul. 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Juel den 8 feb. 1682. Sophie (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født den 28 aug. 1684; døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1982-84 II - 33c*
• Titel: Grevinde

Notater:

Dorothea Krag (27. september 1675 – 10. oktober 1754) datter af oberst Mogens Krag (død 1676).

Hun ægtede 1694 generaladmiral Jens baron Juel, blev enke 1700 og giftede sig 25. maj 1701 med Christian Gyldenløve til Gisselfeld, efter hvis død 1703 hun på otte år beholdt det ham 1685 overdragne danske postvæsen. I modsætning til sin mand, der rigtignok ikke havde haft synderlig lejlighed til at tage sig af denne institution, ofrede hun den megen opmærksomhed, ikke just af interesse for postbesørgelsen og postgangen, som der med føje jævnlig klagedes over, men af hensyn til indtægterne, som hun, hvis påklædning i et enkelt år – og det endda et sørgeår – omtrent opslugte indkomsten af Gisselfeld Gods, altid havde brug for. Overlod hun end den egentlige administration til en direktør, så greb hun dog stærkt ind i forretningerne, når det drejede sig om hendes fordel. Nødig afstod hun derfor postvæsenet 1711, da tiden var omme, uagtet hun fik en årlig pension af 4000 rigsdaler, som efter kongens bestemmelse 1723 gik over på hendes ældste søn, Christian Danneskiold-Samsøe, det var en ringe sum i forhold til de omkring 25000 rigsdaler, som postvæsenet årlig havde indbragt hende. I henhold til Gyldenløves testamente vedblev "hendes høje Naade" at residere på Gisselfeld, selv efter at hun 1715 havde giftet sig med Hans Adolph Ahlefeldt, og da han var lige så ødsel som hun, var godset ved hendes død, 10. oktober 1754, i en jammerlig forfatning og Gyldenløves børns formue reduceret betydelig. Hun skildres for øvrigt som en begavet og åndrig dame, der heller ikke manglede hjerte for sine undergivne.



»hendes høje Naade som et fordærvende Onde til alt Gods' Ødelæggelse Bøndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sædelig Velanstændighed 78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubrødelig vil holde det højtidelige Løfte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods med en sand, moderlig Ømhed«, og grevinde Danneskiold søgte også selv efter bedste evne at sørge for alle sine gamle tjenere og funktionærer. Foruden selve gården omfattede salget også alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, således i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilhørende sofa og de store vægbroderier, også fra hendes hånd.

Beskæftigelse:
generalpostmester.

Dorothea blev gift med Lensbaron Jens Juel den 11 apr. 1694. Jens (søn af Erik Juel og Sophie Sehested) blev født den 15 jul. 1631 i Nørtorp, Ræhr sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 23 maj 1700 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Gyldenløve den 25 maj 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Hans Adolph von Ahlefeldt den 1 jun. 1715 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Hans (søn af Joakim von Ahlefeldt og Anna Margrethe Buchwald) blev født den 24 okt. 1679 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 okt. 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nikolai Nissen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med cirka 1718. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frants Juul. Frants døde efter 1687 i Krabbesholm, Skive, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tyge blev gift med Ide Sophie Giedde den 9 apr. 1734 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark. Ide blev født den 17 jul. 1712; døde den 6 maj 1764 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Balthazar blev gift med i 1727. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Karen Sophie er af fornem slægt, alle hendes tip-tip-tip-oldeforældre er
adelige.
Hun blev enke med 10 uforsørgede børn og ingen formue.
Flere af børnene blev sat i pleje hos hendes slægtninge.
I 1754 forpagter hun gården Sør-nust til en Jens Kristensen Melstrøm.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1890: Budde)
(Kilde: Kjeld Bugge i Norsk Personalhistorisk Tidsskrift 1985)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Karen blev gift med Poul Gaarder den 24 feb. 1728 i Odalen Strøms Præstegæld, ,. Poul blev født den 29 dec. 1692 i Elverum, Lillehammer, Norge; døde den 21 apr. 1745 i Odalen, Hedmark, Norge; blev begravet den 4 maj 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Ordner: 1714; Ridder af Dannebrog

Notater:

Christian lensgreve Rantzau (23. januar 1684 i København – 16. april 1771 på Brahesborg) var en dansk greve, senere
lensgreve, vicestatholder og stiftamtmand. Han var desuden en af sin samtids største jordgodsejere. Rantzau var bror
til Frederik Rantzau og Sophie Hedevig Rantzau og far til officeren Frederik Rantzau og amtmændene Carl Adolph
Rantzau, Christian Rantzau og Otto Manderup Rantzau.

___________


Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand, Søn af ndfr. anførte Otto Greve R. til Asdal (d.
1719), fødtes i Kjøbenhavn 23. Jan. 1683 og fik utvivlsomt en meget omhyggelig Uddannelse. 1702 immatrikuleredes han
ved Ridderakademiet i Kjøbenhavn og tilbragte siden vistnok flere Aar i Udlandet. efter sin Hjemkomst blev han i en
ung Alder Kammerherre og traadte snart i Statens Tjeneste; en Rejse, han gjorde 1709 til England, synes han at have
foretaget i Kongens Ærende, og o. 1711 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, hvor han virkede i 10 Aar;
allerede 1714 fik han det hvide Baand.

Men den forunderlige Uvilje, som Frederik IV nærede mod den gamle Adel, gik ogsaa ud over R., der 1721 blev
afskediget fra sit Embede, ikke uden Medvirkning af Admiral C. C. Gabel (V, 508), mente Samtiden. Ikke desto mindre
fik han Sæde i den Kommission, som Kongen 1726 nedsatte til Undersøgelse af Forholdene ved Marinen under Gabels
Styrelse, og at det ikke, efter at Kommissionens indholdsrige Betænkning forelaa, gik ud over Gabel, antog man,
skyldtes R., der ved at holde sin Haand over ham, gjengjældte ondt med godt. Uagtet han ellers var uden offentlig
Bestilling i Frederik IV’s sidste Aar, hædredes R. 1729 med Gehejmeraads Titel. I disse Aar vare R.s private Forhold
undergaaede væsentlige Forandringer. 30. Nov. 1716 havde han ægtet Oberst Manderup Dues (IV, 361) Enke, Charlotte
Amalie f. Gjøe (f. 11. Febr. 1689), der bragte ham Brahesborg og Barløsegaard samt de Dueske Godser Krastrup og
Gundersted i Jylland, hvilke sidste R. solgte 1756.

Efter sin Hustrus Død paa Brahesborg 31. Juli 1724 giftede R. sig 10. Maj 1726 med Eleonore Hedevig v. Plessen (f.
15. Dec. 1708, Dame de l’union parfaite 1750), Datter af Gehejmeraad Chr. Ludv. v. P. (ovfr. S. 148), der 1740
overdrog ham Odden og Stensbæk Godser i Jylland, hvilke han dog 1743 igjen afhændede. Endelig arvede R. efter sin
Fader og sin ugifte ældre Broder Generalmajor Frederik R. (d. 1726) de jyske Godser Rosenvold, Asdal, det halve
Hammelmose og Voldbjærg, og ved Broderens Død tilfaldt Familiens Grevetitel R., der hidtil kun havde været Baron. I
Løbet af 10 Aar var R. bleven en af Landets største Jordegodsejere; det kan her tilføjes, at han lejlighedsvis
forøgede sit Gods med bekvemt liggende Gaarde; 1756 kjøbte han saaledes Skovgaarde og 1770 Krængerup (nu
Frederikslund), begge i Fyn.

Næppe var Christian VI kommen paa Tronen, før R. paa ny kaldtes til Statens Tjeneste, i det han 1730 udnævntes til
Præses i Land- og Søetatens Generalkommissariat med Titel af Gehejmekonferensraad; allerede Aaret efter fik han
Elefantordenen. Men knap et Aar havde han ledet denne vigtige Gren af Administrationen, før Kongen betroede ham det
høje Embede som Vicestatholder i Norge. I denne Stilling forstod han at vinde Popularitet hos Nordmændene, i det han
gav enhver, hvad ham tilkom, og holdt «et artigt Hus og aabent Taffel»; men man fandt, at hans Virksomhed sporedes
for lidt, og det Faktum, at han jævnlig og længe opholdt sig paa Brahesborg i Steden for paa sin smukke Gaard i
Christiania, tyder unægtelig ikke paa stor Energi hos ham i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens Rejse i
Norge 1733 spillede R. i Medfør af sin Stilling en stor Rolle; han ledsagede Hoffet paa Rejsen landværts til
Throndhjem og søværts tilbage paa sit eget Skib; Kongen spiste hos ham og forærede Grevinden, om hvem Nordmændene
fortalte, at hun satte Pris paa at lade sig kalde Vice-Reine de Norvége, en Tabatiére med en Guldring i. Men Kongen
yndede ikke R., og i sine private Breve lader han efterhaanden sin Uvilje mod ham tydeligere fremskinne; allerede
1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med R., og 1739 gjorde han Alvor af det, i det han ophævede
Statholderposten og dimitterede R. med en stor Pension. «De Tjenester, han hidtil har ydet os, have været meget
slette, ja han hindrer vor Tjeneste mere, end han befordrer den», skriver Kongen i den Anledning til Schulin. Grunden
til Kongens Misstemning maa vistnok nærmest søges i, at han mente R. for nøje forbunden med Brødrene Plessen – den
ene var jo hans Svigerfader –, hvilke han stedse opfattede som sine Modstandere. Det kan vel ogsaa være, at R.s alt
andet end pietistiske Tænkemaade har stødt Kongen. Men Publikum havde det Indtryk, at R. paa en fornærmende Maade var
bleven fjærnet fra sit Embede.

Imidlertid var R. ikke længe ledig; efter 1 1/2 Aars Forløb fulgte han 1740 C. Sehestedt som Stiftamtmand i Fyn og
Amtmand over Odense m. fl. Amter. I 20 Aar styrede han sine Amter, vistnok med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i
Forretningerne, Retfærdighed mod alle og Strænghed mod efterladende Embedsmænd kjendetegne hans Administration. I
Odense boede han paa St. Knuds Kloster, som han kjøbte 1744, og her modtog han 2 Gange Frederik V’s Besøg; det ene
(1747) skaffede ham Rang med Gehejmeraaderne i Konseillet. I det hele faldt han mere i denne Konges Smag end i hans
Forgængers, og 1749 var han i den kongelige Suite paa Norgesrejsen. For øvrigt tiltrak Brahesborg R. mest, og her
opholdt han sig saa hyppig, det lod sig gjøre. Da han 1760 som 76aarig Olding tog sin Afsked fra
Stiftamtmandsembedet, tog han fast Bopæl paa dette skjønne Sted, som han elskede fremfor alle sine andre Ejendomme og
derfor ofrede meget paa; Jørgen Brahes gamle, massive Hovedbygning moderniserede han efter Tidens Smag, bl. a. ved at
nedbryde dens 3 kobbertækte Taarne. Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose havde han 1756 oprettet det saakaldte
Rantzaus grevelige Præcipuum med o. 1300 Tdr. Hartkorn. Den halve Snes Aar, R. endnu levede, var i mere end en
Henseende tung for ham; af sine 4 Sønner havde han tidligere mistet en, nu bortkaldtes de 2 ældste, af hvilke den ene
efterlod sig en 2aarig Søn; 31. Maj 1770 døde hans Hustru. Dertil kom, at R. i sin høje Alderdom henfaldt i et Slags
Vanvid, der forledte ham til Saadanne Ting som at tilintetgjøre en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere med
Omhu havde samlet, og deriblandt nogle Klosterarkiver, han havde ført med sig fra Norge. At det under disse Forhold
gik ud over hans Godser, er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales det, hvor yderlig brøstfældig og slet alle de
grevelige Stamgodsers, Bygningers, Kirkers, Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død, 16. April 1771.

Naar R. s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en
ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme ydre Fordele, have kunnet naaet det selv samme. Det, der
vil bevare hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. R. var besjælet af en levende videnskabelig Interesse
og havde selv tilegnet sig ualmindelige Kundskaber eller, hvad man i gamle Dage kaldte Erudition; han var saa stor en
Elsker af Videnskaberne, at han efter en samtidigs Fortælling endog paa Jagten beskæftigede sig med dem. Med Mænd som
Gram og Falster stod han i levende Brevvexling-, i Omgangen med Saadanne Mænd, der glimrede ved Intelligens,
Kundskaber og Dannelse, søgte han sin Glæde, og af den Anseelse, han nød i disses Kreds, har man, men næppe med
tilstrækkelig Grund, sluttet, at han kunde være den «vir perillustris», til hvem Holberg har skrevet sine
avtobiografiske Breve. Med denne sin jævnaldrende har R. ret tidlig staaet i nogen Forbindelse, om hvis nærmere
Beskaffenhed dog nu intet vides. Sikkert er det, at R. forstod at vurdere Holbergs Værker; han kunde nyde «Peder
Paars» og var med sit livlige Temperament selv oplagt baade til Munterhed og Kritik. At han var en Ven af den danske
Skueplads, have vi det bedste Bevis paa deri, at han var den, til hvem Skuespillerne i 1731 henvendte sig om Bistand
i deres ved Ildebranden 1728 og Tronskiftet 1730 foranledigede fortvivlede Situation. Ogsaa Ambrosius Stub har
utvivlsomt haft en Velynder i R., der baade forstod at glæde sig ved hans Digte og belønne Digteren for hans Vers.

R. ejede et stort Bibliothek, og af sin Rigdom betænkte han saa vel Kathedralskolen i Christiania som Gymnasiet i
Odense med Boggaver. Men den største Gave lod han tilflyde Universitetsbibliotheket, da han inden sin Afrejse til
Norge 1731 skjænkede det en kostelig Samling af vigtige haandskrevne Kilder til Danmarks Middelalders Historie,
hvoriblandt «Calendarium Nestvediense», «Exordium Caræ Insulæ» og «Codex Esromensis», en Skat, der med en vis
Sandsynlighed for største Delen kan føres tilbage til Arild Huitfeldt, hvis Søstersøn Christopher Ulfelds Sønnesøns
Enke og Arving, Sophie Amalie Krag, i sit 2. Ægteskab var Moder til R.

Danske Herregaarde I: Rosenvold; X: Brahesborg; XII: Odden, Frederikslund; XIII: Krastrup. Holm, Danmark-Norges Hist.
1720-1814, I-II.

G. L. Wad.

Christian blev gift med Charlotte Amalie Gøye den 30 nov. 1716. Charlotte blev født den 11 feb. 1689; døde den 31 jul. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Eleonore Hedevig Scheel von Plessen den 20 maj 1726. Eleonore (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 15 dec. 1708 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 31 maj 1770 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Sophie blev gift med Ove Skeel i 1714. Ove (søn af Otto Skeel og Sophie Jørgensdatter Rosenkrantz) blev født i Fyn, ,; døde i 1723 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Rosenkrantz den 28 apr. 1719. Frederik (søn af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis) blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe (1. august 1702 i Verona – 17. februar 1728 i København) var en dansk adelsmand, kammerherre og bogsamler.

Han var ældste søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. I 1721 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og 4 år senere til deputeret i Søetatens Generalkommissariat; desuden var han kammerherre. Han var ikke blot greve af Samsø, men tillige friherre til Baroniet Lindenborg og Høgholm. I en meget ung alder viste han stor interesse for lærde studier, og han samlede sig i kort tid et betydeligt bibliotek, dels ved køb i udlandet, dels ved anskaffelser på danske auktioner, f.eks. den Rostgaardske; Hans Gram var ham en stadig rådgiver ved studeringer og bogindkøb. "Hvad gjorde han med alt det?" sagde Frederik IV efter grevens død karakteristisk nok, "han vilde dog ikke være Præst."

1725 stadfæstedes faderens testamente, hvorved Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland oprettedes, ved en overenskomst mellem de 3 søskende Danneskiold-Samsøe, i det grev Christian blev overdirektør. Stiftelsen trådte dog egentlig først 1754 i virksomhed. Allerede 17. februar 1728 døde den fornemme unge bogven af kopper i København; hans lig brændte i byens ildebrand samme år.

En auktionsfortegnelse over hans bogsamling og andre samlinger, navnlig af mønter, udkom 1732 i 4to med en fortale af Gram, hvori hans karakter og lærdom roses; alene af trykte bøger indeholder den mellem 7 og 8000 bind. Det Kgl. Bibliotek købte bl.a. meget på auktionen. Men trods samlingernes anselige værdi formaaede Salget af dem langtfra at dække den store gæld, som Danneskiold-Samsøe havde pådraget sig, væsentlig vistnok ved at gå i kaution for en slægtning; det forslog heller ikke, at nogle af hans efterladte ejendomme solgtes.

Danneskiold-Samsøe var 2 gange gift: 1. gang (1721) med Conradine Christiane f. komtesse Friis (d. 1723), datter af Niels greve Friis; 2. gang (1724) med Cathrine Christine f. von Holstein, datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein; hun døde først 1795. Han havde 3 sønner og 3 døtre, bl.a. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efterfulgte faderen som lensgreve.

Christian blev gift med Conradine Christine Friis den 24 apr. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conradine (datter af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 31 mar. 1699 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Christina Catharine von Holstein den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christina (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 24 mar. 1709 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 feb. 1795; blev begravet den 13 feb. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1747; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik greve Danneskiold-Samsøe (1. november 1703 på Assendrup – 18. juli 1770 på Marselisborg) var en dansk greve, statsmand, gehejmeråd, marineminister, generaladmiral-løjtnant og chef for den danske marine. Han var lensbaron til Baroniet Marselisborg, hvis centrum var herregården Marselisborg.

Ungdom

Han var yngre søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. Han var født 1. november 1703. Det blev bestemmende for hans liv, at han allerede i sit niende år tillige med sin ældre broder Christian Danneskiold-Samsøe kom til England, hvor han forblev, indtil han havde fyldt seksten år. Han lagde sig der efter det, der senere blev hans livsgerning, nemlig efter alt, hvad der vedrørte søvæsen, skibsbyggeri og mekanik. Efter at have forladt England opholdt han sig en kort tid i Paris, men genoptog derpå i Holland sine maritime studier.

Da han kom tilbage til Danmark 1721, atten år gammel, havde han ondt ved at vinde sin kongelige onkel Frederik IV's velvilje. I Søetaten fik han ingen ansættelse; men han måtte tage til takke, først med kommando over et kompagni ryttere, siden med at få et kompagni i Fodgarden at føre, og det endda kun for en kort tid; han fik snart sin afsked. Dog blev han 1729 hædret med gehejmerådstitel. Da Christian VI kom på tronen, søgte han atter ansættelse, og så blev den til søvæsenet opdragne mand ansat som assessor i Højesteret og i Hofretten. Men heldigvis kom kongen dog under vejr med, hvad han egentlig duede til, og gjorde ham til deputeret i Søkommissariatet (1731). Han forstod snart at gøre sig gældende her; men hans kritik over adskilligt i marinens styrelse bragte ham i strid med general Poul Vendelbo Løvenørn, der i Christian VI's første år havde den øverste ledelse af Søetaten ligesom også af Landetaten. Da Danneskiold-Samsøe forelagde sine udsættelser for kongen, fandt de i det mindste efterhånden dennes tilslutning, og resultatet blev, at Christian VI, trods sit varme venskab for Løvenørn, besluttede at skille Søetatens styrelse fra Landetatens, og efter at Løvenørn havde fratrådt marinen 26. marts 1735, overdroges dennes ledelse til Danneskiold-Samsøe, dog således at han først 23. november blev udnævnt til oversekretær. Det følgende år blev den øverste styrelse endnu fuldstændigere lagt i hans hånd, i det han samtidig fik titel af intendant. Som sådan vedblev han at virke under hele Christian VI's regering. 1738 blev han gehejmekonferensråd, 1739 fik han l'union parfaite og 1743 blev han generaladmiral-løjtnant.

Chef for Søetaten

Mange af Holmens bygninger blev til i Danneskiold-Samsøes tid.

Ingenlunde alt i Danneskiold-Samsøes kritik af forholdene under hans forgænger var berettiget. Det er et yderst skævt billede, han selv senere har givet af flådens tilstand, som den var, da han overtog styrelsen. Intet kunne være uretfærdigere end at påstå, at den var blevet forsømt af Løvenørn, thi der var blevet bygget betydeligt i hans tid, og en sagkyndig fransk admiral har dengang i en indberetning derom til sin regering udtalt en meget anerkendende dom over det arbejde, der blev udført på Holmen. Danneskiold-Samsøe kunne med rette have kritiseret, at man byggede linjeskibene for små; men i det sted angreb han selve den talentfulde konstruktør Knud Nielsen Benstrup og voldte hans og hans forsvarer Frederik Christopher Lütkens fald. Dog må det nævnes, at han nogle år senere udvirkede, at kongen tildelte Benstrup en årlig pension på 800 rdl. Hvor ensidig han var optrådt imod Benstrup, viste sig, da han kom i spidsen for Søetaten, thi han havde ondt ved at komme til klarhed om, hvorledes linjeskibene skulle bygges, og han måtte efter få års forløb tage sin tilflugt til en fransk konstruktør, Laurent Barbé, hvis princip for skibsbygningen var det samme som Benstrups, kun anvendt på skibe af større dimensioner, hvorved det først kom til sin rette anvendelse.

Men trods dette betegner Danneskiold-Samsøes styrelse et tydeligt og stort fremskridt. Han var et afgjort administrativt talent, der havde øjnene med sig i forskellige retninger, og samtidig med at han gavnede marinen på mange områder, forstod han at vise forstandig økonomi. Den flåde, der kunde rådes over på den tid, da Christian VI døde, talte 29 linjeskibe og en mængde mindre skibe; han havde straks fra sin første tid taget fat på at skaffe flåden en dok, hvortil der selvfølgelig var den største Trang, og ved hjælp af en indkaldt hollandsk vandbygmester, Dumreicher, gennemføre han i løbet af 4 år med stor energi dette foretagende, som de stedlige forhold gjorde vanskeligt; han uddybede Flådens Leje og Københavns Havn saaledes, at orlogsskibene nu først fuldt kunne ekviperes der, og det var under ham, at flåden fik flere af sine vigtigste arsenalbygninger, som den har brugt helt indtil 1900-tallet. Ikke mindre tænkte han på at sikre havnen ved faste søbatterier, en plan, der dog først senere blev udført. Alt, hvad der vedrørte skibenes ekvipering, kom i en tidligere ukendt orden, og det var ham, der genoptog og fuldt udviklede, hvad der tidligere var forsøgt for at skaffe flåden dens nødvendige mandskab ved indrullering, men var kommet i forfald. Nu grundlagdes 1739-41 det indrulleringsværk både i Danmark, Norge og Slesvig, som har holdt sig indtil de nyeste tider.

Samtidig arbejdede han med iver på at skaffe marinen en god søofficersstand ved at lade officererne få en meget bedre uddannelse, end de tidligere havde haft. Den skarpe opmærksomhed, han havde henvendt på havneforholdene ved København, bragte ham ind paa den storartede tanke at uddybe Kalvebod Strand således, at skibsfarten syd fra til København kunde gå den vej. Men han gav rigtignok sin plan et aldeles overdrevent omfang. Samtidig med at Kalvebod Strand skulde uddybes, var det nemlig hans mening, at man skulle forsænke Drogden, så al skibsfart til og fra Østersøen nødvendigvis kom til at gå igennem Københavns Havn. Dette ville åbenbart både have vakt andre Østersøstaters forbitrelse og ville desuden kun have ført til en udstrakt brug af Flinterenden og Store Bælt, hvilke løb han dog ikke kunne spærre. Men som et middel til at forbedre indsejlingen til København havde hans tanke sin store berettigelse.

Temperamentsfuld og besværlig

Uheldigvis forenede Danneskiold-Samsøe et vanskeligt temperament med sin ualmindelige dygtighed. Han var åbenbart ikke let at arbejde sammen med, og det blev ikke bedre ved hans oplagthed til at finde det galt, andre gjorde. Selv Christian VI skrev betegnende nok om ham til Johan Sigismund Schulin: "Grev D. er meget sensibel; men efterdi han er os nyttig, ville vi gjærne menagere ham saa meget som muligt". Det var godt for Danneskiold-Samsøe, at Christian VI, der interesserede sig meget for flåden, havde denne opfattelse af hans dygtighed, thi der skete gentagne gange forsøg på at styrte ham. Snart hed det, at dokken var et forfejlet arbejde, der aldrig ville blive til noget, snart fik kongen meddelelser så ad den ene, så ad den anden vej om, at Danneskiold-Samsøes beretninger om flådens tilstand gav en aldeles falsk forestilling derom, eller det hed sig, at arbejdet gik rent i stå på Holmen, og at der intet blev udført der ude. Farligst var det måske, da selve Holmens chef, admiral Ulrik Frederik Suhm – historikerens fader -, som tidligere havde stået ham meget nær, optrådte imod ham med den klage til kongen, at havnen ikke var i den tilstand, som Danneskiold-Samsøe havde indberettet. Men hvor tilbøjelig Christian VI end var til mistænksomhed, så tog han med besindighed på al denne onde snak, han lod forholdene omhyggelig undersøge, og det uretfærdige i sigtelserne imod Danneskiold-Samsøe trådte da tydelig frem.

Imidlertid havde kongen også ladet denne få stor indflydelse på et andet område, det var, da han 5. december 1735 oprettede General-, Landøkonomi- og Kommercekollegiet. Danneskiold-Samsøe har åbenbart været sjælen i dette, hvis præses han var fra dets oprettelse til marts 1739. For så vidt det var Kollegiet, der fremkaldte stiftelsen af banken i København, hvis virksomhed begyndte 1737, har Danneskiold-Samsøe her arbejdet i en heldig retning. Man kan heller ikke miskende, at der var noget fædrelandssindet i den iver, som blev udfoldet for at udvikle handel og industri; men det hele forsøg på at skabe vindskibelighed ved et til stor yderlighed drevet beskyttelsessystem med forbud på indførsel af en masse varer var dog i sin grund en stor misforståelse.

Æresbevisninger

Allerede under Frederik IV var Danneskiold-Samsøe på en tid, da han ellers havde ondt ved at arbejde sig frem, blevet Dannebrogsridder (1722), hvad der vel altså er blevet opfattet som en æresbevisning, der ikke kunne nægtes ham, en konges sønnesøn. Christian VI synes at have haft en egen smag med hensyn til sine hædersbevisninger. I det mindste lod han ved dokkens indvielse Danneskiold-Samsøe kun få en sølvmedalje, medens hver af Konseillets medlemmer fik en guldmedaille. Senere skænkede han ham efter en af anklagerne imod ham som et oprejsningstegn sit portræt, indfattet i brillanter, til at bære på brystet. Derimod blev Danneskiold-Samsøe besynderligt nok ikke under ham Ridder af Elefanten. Denne orden skænkedes ham først ved Frederik V's kroning 1747. Den blev den gang sendt ham med den tilføjelse, at dette eksemplar af ordenen var det, Christian VI selv havde båret, og at kongen derfor troede, den ville være ham dobbelt kær.

Afskedigelse

Men dog kom denne udsøgte hædersbevisning nærmest som et plaster på et sår. Danneskiold-Samsøe var meget snart efter Christian VI's død blevet afskediget fra sin stilling i Søetaten. Han var nu i adskillige år pensioneret embedsmand, blev fristet af Frederik II af Preussen til at træde i hans tjeneste for at organisere ham en marine, men modstod det og levede i ro, først på Søllerødgård, som han havde ejet en række år, så i Århus, hvor han kunde være i nærheden af Marselisborg, som han havde fået efter sin farbroder Ulrik Christian Gyldenløves død (1719). Men da kaldte kongen ham tilbage til virksomhed i statens tjeneste, dog ikke inden for marinens område, men som overhofmester ved Sorø Akademi (1760) og amtmand over Ringsted og Sorø Amter. Embedskarrieren under enevælden slog tit besynderlige bugter, således også her. Men den virksomme mand tog sig med iver af de ham hidtil ganske fremmede forretninger. Der var altid noget af en stærk personlighed i, hvad han tog sig for, og han skal have arbejdet Akademiet hæderlig op i de 4 år, han tilbragte der, indtil hans mange klager over den pekuniære slette stilling, hvorunder regeringen lod Akademiet lide, bevirkede, at han fik sin afsked (1764).

Genoptagelse af karrieren

Man har et par taler af ham fra denne tid, den ene holdt kort efter, at han havde mistet sin hustru, som han havde levet meget lykkelig med. De vise en dyb religiøs følelse og et for ungdommen varmt sind, der særlig tiltaler, fordi det sprog, hvori han udtrykte disse stemninger, har et påfaldende naturligt og simpelt præg. Efter hans død udgaves hans Samling af Morgen- og Aftenbønner (2 dele, 1775), dels originale, dels frie oversættelser. Hans stærkt religiøse stade bragte ham til at se med lidet venlige øjne på den som pædagog bekendte Johann Bernhard Basedow, hvem han på grund af hans fritænkerske meninger holdt for en farlig ungdomslærer, og han fik ham fjernet fra Sorø Akademi, hvor han var professor. Da senere Basedow havde fået et professorat i Altona, søgte Danneskiold-Samsøe, hårdnakket som han var, også at få regeringen til at fjerne ham der fra og derimod at lade ham få en stilling af en helt anden slags, i hvilken han ingen skade kunne gøre.

To år efter, at Danneskiold-Samsøe havde forladt Sorø, indtraf en ny svingning i hans liv. Da Christian VII havde tiltrådt regeringen, henvendte Danneskiold-Samsøe sig straks til ham med en Fremstilling af, hvor uheldig Søetatens styrelse var ordnet, og da den daværende overkrigssekretær, Frederik Christian Rosenkrantz, forgjæves havde stræbt at tilbagevise hans angreb, udnævnte Christian VII ham – ikke uden stærk tilskyndelse af sin svoger Carl af Hessen – 1. august 1766 til medlem af Konseillet. 25. samme måned blev han atter stillet i spidsen for marinen som overkrigssekretær for Søetaten og "Surintendant de marine". Årene havde imidlertid lige så lidt svækket den lidenskabelige mands stridslyst som hans virkelyst.

Afskediget igen

Det var ham ikke nok at styre Søetaten, og i en memoire, han overleverede kongen, angreb han J.H.E. Bernstorff skarpt som en skadelig minister. Men Bernstorff forsvarede sig så kraftigt, at angrebet prellede af, og det varede ikke længe, inden Danneskiold-Samsøe selv måtte vige sine stillinger i Konseillet og i Søetaten (27. oktober 1767). Man har i tidligere tid givet den temmelig uværdige mand, der blev hans efterfølger i Søetaten, grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, skylden for at have fået ham styrtet; men højst sandsynlig har han også haft en særlig fjende i den hos kongen meget formående russisk-holstenske diplomat Caspar von Saldern, der var forbitret på ham, fordi han var en modstander af det holstenske mageskifte og af den stærke tilnærmelse til Rusland, der den gang var betegnende for Johann Hartwig Ernst von Bernstorffs udenrigske politik. Danneskiold-Samsøe overlevede kun kort sin sidste afskedigelse, han døde allerede 18. juli 1770 på Marselisborg.

I sit ægteskab med Dorothea komtesse Wedell-Wedellsborg (død 1763) som han var blevet gift med i en alder af 21 år 31. juli 1724, havde han haft tre sønner og seks døtre. Kun en søn og to døtre blev voksne. Dels som formynder en tid lang for en brodersøn, dels som styrer af sine egne sager viste han påfaldende ringe økonomisk sans; men han har åbenbart som embedsmand haft administrative evner som få her hjemme, og hvad der end var af lidenskabeligt og trættekært ved hans natur, er hans fortjenester ubestridelige. De har været lige så store, som hans fædrelandsfølelse var varm.

Han er begravet i Vor Frue Kirke i Aarhus.

Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen i København er opkaldt efter ham. En mindestøtte ved Jægerspris Slot er rejst 1778 og udført af Johannes Wiedewelt. Der findes en pastel af Carl Gustaf Pilo 1745 på Gisselfeld (moderne kopi på Frederiksborgmuseet), litograferet 1868. Nogle ungdomsportrætter og malerier af Johan Friedrich Arends 1770 og 1771 på Gisselfeld. Endvidere malerier på Sorø Akademi (formentlig af Peder Als), i slægteje, på Orebygård og Ledreborg. Stik af G.L. Lahde 1795 efter maleri af Peder Als.


Beskæftigelse:
Overkrigssekretær i Søetaten

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Wedell-Wedellsborg. Dorothea døde i 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 40a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Anna blev gift med Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig den 26 aug. 1744. Frederik (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 15 maj 1717; døde den 12 aug. 1762 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 42c

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kaptajn

Familie/Ægtefælle/Partner: Marie Stage. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lorentz blev gift med Hedvig Cathrine Luchtrant før 1764. Hedvig blev født cirka 1733 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 sep. 1773. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Gregers blev gift med Edel Sophie Kaas i 1758. Edel (datter af Hans Frederik Kaas og Margrete Rammel Winterfeldt) blev født i 1724 i Hjortholm, Fodslette, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 8 maj 1801. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludvig blev gift med den 13 jun. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Frederik von Bülow. Christian blev født i 1736; døde i 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kaptajn

Knud blev gift med Louise Sophie Frederikke G. Høegh den 25 maj 1784. Louise (datter af Gregers Høegh og Edel Sophie Kaas) blev født den 22 jun. 1759; døde den 27 jan. 1836 i Faaborg, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Balthazar blev gift med den 12 maj 1762 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Balthazar blev gift med Christiane Birgitte Gaarder den 11 aug. 1769 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Christiane (datter af Poul Gaarder og Karen Sophie Budde) blev født den 7 apr. 1733 i På Sør-Nust I Odalen, ,; blev døbt den 12 apr. 1733 i Odalen, Hedmark, Norge; døde den 2 mar. 1814; blev begravet den 10 mar. 1814 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde på Støvrin

Christiane blev gift med Lars Johan Jelstrup cirka 1765. Lars blev født den 11 feb. 1720 i Rerslev, ,; døde den 14 aug. 1792; blev begravet den 18 aug. 1792 i Kokkedal, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Cathrine Gleerup den 31 okt. 1787 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. Cathrine blev født den 13 jun. 1771 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jun. 1821 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ugift. Efter moderens død får hun bevilling på at være sin egen værge
med broderen Ole som kurator. Hun bor ugift hos sin søster
professorinden i København i 1787.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

I 1749 er han sergent, 1751 fændrik, 1754 secondløjtnant i 2'
Trondhjemske Regiments Landværn, premierløjtnant 1757, karakteriseret
(ca = konstitueret) kaptajn 1760, kaptajn og kompagnichef 1769,
karakteriseret major 1774, secondmajor 1784 med 10 års tilbagevirkende
kraft (!), premiermajor 1786, karakteriseret oberstløjtnant 1791.
Afsked 1795 som karakteriseret oberst og 360 Rdl pension.
(Kilde: Hirsch: Danske og Norske Officerer)
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Sophie Meldahl. Else (datter af Augustinus Meldahl og Sophie Thomasdatter Hammond) blev født i 1746; døde den 9 aug. 1821 i På Gården Udhaug På Ørlandet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I kirkebogen er hun døbt som Kristina Birgitta.
Faderen døde da Christiane var 12 år, og moderen sad enke med 10 børn.
Christiane kom så i pleje hos sin mors kusine (mormors broderdatter)
Sophie Juel (1706 - 1785) gift Krag på Egeskov på Fyn.
Hun blev begravet fra Brolæggerstræde 74.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
( heri forkert fødselsdag)
(Kilde: Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 198x under Obelitz)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: FT 1801)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Christiane blev gift med Balthazar Gebhard III de Obelitz den 11 aug. 1769 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Balthazar (søn af Balthazar Gebhard II von Obelitz) blev født den 6 aug. 1728 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1806 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1806 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Ugift. Secondløjtnant 1767 ved 2' Akershus nasjonale infanteriregiments
Eidsbergske kompagni, efter 4 måneder og 4 måneder på ventepenge
ansat som secondløjtnant ved Nordenfjeldske geworbne (hvervede)
Infanteriregiment, premierløjtnant 1773, karakteriseret kaptajn 1781,
kaptajnløjtnant 1783, degraderet (?) til premierløjtnant 1785, kaptajn
1787 ved Smålenske nasjonale Infanteriregiment, og chef for Hitterdalske
kompagni, chef for Østre Jarlsbergske kompagni fra 1788. Afsked 1788 med
175 Rdl pension.
Hans skifte er på 2709 Rdl, en vældig sum.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Kaptajn i Norge

Notater:

(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Ugift. Landkadet 1752, fenrik ved kadetterne 1761, karakteriseret
fenrik 1762 ved Nordenfjeldske geworbne (hvervede) infanteriregiment,
virkelig fenrik 1763, samtidigt karakteriseret secondløjtnant, virkelig
secondløjtnant ved regimentets 1' grenader-kompagni (elite) 1763,
premierløjtnant 1769, kaptajnløjtnant 1777, kaptajn 1778 ved 2'
Vesterlandske nasjonale infanteriregiment, hvor han var chef for 2'
Stavangerske kompagni. Afsked 1789 med 200 Rdl pension.
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Kaptajn i Norge

Notater:

(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Oberst i Norge
Landkadet. Fenrik 1761 ved Søndenfjeldske geworbne (hvervede)
infanteriregiment, secondløjtnant 1763, premierløjtnant 1772,
karakteriseret (ca = konstitueret) kaptajn 1781, stabskaptajn 1786,
kaptajn og kompagnichef 1787, tredjemajor 1789, secondmajor 1796,
karakteriseret oberstløjtnant 1803 (med anciennitet fra 1801), virkelig
oberstløjtnant 1801 ved Telemarkske nasjonale infanteriregiment og chef
for 2' geworbne (hvervede) grenaderkompagni, karakteriseret oberst 1806.
Afsked pga alder og svaghed 1809, pension 600 Rdl.
(Ovenstad mener han er døbt 25 jun).
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Poul blev gift med den 19 aug. 1788 i Frederiksstad, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Assessor ved Højesteret, Stiftamtmand

Otto blev gift med Eibe Margrethe von Levetzow den 4 dec. 1754. Eibe blev født i 1735; døde i 1791. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Landraad, Stiftsamtmand

Christian blev gift med den 26 mar. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kornet (Livgarden), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Stiftsamtmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Lensgreve, hvid ridder



Frederik Siegfried lensgreve Rantzau (8. juni 1744 – 23. august 1822 på Frederikslund) var en dansk officer, bror til Carl Adolph, Christian og Otto Manderup Rantzau.

Han var en søn af gehejmeråd, grev Christian Rantzau (1684-1771) og blev født 8. juni 1744. I sit 14. år blev Rantzau premierløjtnant i holstenske Rytterregiment, fik 2 år senere ritmesters karakter og blev 1766, efter en kortvarig tjeneste i Hestgarden, eskadronschef i sjællandske Dragonregiment, hvor han, der 1768 blev kammerherre og året efter generaladjudant, 1770 blev oberstløjtnant og 1774 oberst og chef, 1776 Dannebrogsridder og 1787 generalmajor. Ved mobiliseringen 1788 var han kommandør for en kavaleribrigade (3 regimenter) på Sjælland. Da hans regiment blev opløst 1789, blev han chef for fynske Dragonregiment, ved hvilket han oprettede en skole for soldaterbørnene. Ved stridighedernes begyndelse med England 1801 blev Rantzau kommanderende general på Fyn, 1802 generalløjtnant. Under troppesamlingerne i Holsten 1803 og 1805 førte Rantzau en kavaleribrigade. I 1808 havde han under de spanske troppers frafald i sit generalkommando kun 9 kompagnier landeværn, der var spredt over hele øen; skønt han havde fattet mistanke til spanierne, kunne han derfor ikke optræde imod dem. 1809 fik han efter ansøgning afsked med pension og som general af kavaleriet.

Ved faderens død 1771 overtog Rantzau Krengerup på Fyn, hvis nuværende stolte hovedbygning han lod opføre, og hvis navn han 1783 fik forandret til Frederikslund (indtil 1917). 1775 købte han Brahesholm og året efter Søholm; sidstnævnte gårds bygninger lod han nedrive. Efter sin ældre broders død blev han 1814 besidder af stamhuset Rosenvold (det grevelige Rantzauske Forlods) og altså samtidig lensgreve. Han havde 1776 ægtet Sophie Magdalene baronesse Krag-Juel-Vind (4. juli 1754 – 9. februar 1833), datter af baron Jens Krag-Juel-Vind (d. 1776). Rantzau døde efter få dages sygeleje 23. august 1822 på Frederikslund (Krengerup).

Frederik blev gift med Sophie Magdalene Krag-Juel-Vind den 7 jun. 1776. Sophie (datter af Baron Jens Krag-Juel-Vind og Sophie Magdalene von Gram) blev født den 4 jul. 1754; blev døbt den 8 jul. 1754 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 feb. 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1777; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik Christian lensgreve Danneskjold-Samsøe (5. juli 1722 i København – 26. marts 1778 sammesteds) var en dansk godsejer, gehejmeråd, kammerherre, officer og generalpostdirektør.

Han var søn af grev Christian Danneskiold-Samsøes første ægteskab og er født den 5. juli (efter andre beretninger 5. juni) 1722, blev 1740 ritmester ved det 3. jyske kavaleriregiment og samme år kammerherre, 1746 virkelig ritmester ved det 2. jyske kavaleriregiment, 1748 oberstløjtnant, 1749 ridder af Dannebrog, 1752 første generalpostdirektør med en årlig indtægt af 1500 rigsdaler, 1758 gehejmeråd, 1763 ridder af ordenen l'union parfaite, 1766 gehejmekonferensråd, afskediget af Johann Friedrich Struensee den 5. januar 1771, kort før sin død 1777 ridder af Elefanten.

Fra 1754 af, da Gisselfeld Kloster efter Christian Gyldenløves enkes, Dorothea Krags, død trådte i virksomhed, blev han klosterets første overdirektør, i hvilken egenskab han havde adskillige vanskeligheder at bekæmpe, navnlig hidrørende fra ejendommens mådelige forfatning. Som generalpostdirektør fik han af kongen lov af opholde sig på Gisselfeld 7-8 måneder om året, så nogen stor rolle spillede han ikke i dette embede.

I året 1749 blev han gift med Nicoline Rosenkrantz (f. 1721, fik 1756 ordenen l'union parfaite, d. 7. februar 1771), datter af gehejmeråd, amtmand i Nyborg Christian Rosenkrantz til Skovsbo og Frederikke Louise f. Krag. Hans anden hustru, Frederikke Louise f. von Kleist (f. 1747, gift 1. juli 1771, d. 1814), datter af gehejmeråd, kammerherre, amtmand i Bredsted Christian Adam von Kleist og Sophie f. Rosenkrantz, var den førstes søsterdatter.

Danneskiold-Samsøe er begravet i Vor Frue Kirke. Han er portrætteret på familiebillede. Maleri af Peder Als 1750 på Gisselfeld. Barneportræt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Nicoline Rosenkrantz. Nicoline (datter af Frederik Christian Rosenkrantz og Frederikke Louise Krag) blev født den 6 jan. 1721 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1771 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Louise von Kleist i 1773. Frederikke (datter af Christian Adrian von Kleist og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 mar. 1747; døde den 29 maj 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Danneskiold-Samsøe. Sophie (datter af Frederik Danneskiold-Samsøe og Dorothea Wedell-Wedellsborg) blev født i 1726; døde i 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrik Adolf Danneskiold-Samsøe. Ulrik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født i 1723; døde i 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Christian Gottlieb Nicolaisen Brorson den 7 apr. 1761 i Gerslev, ,. Christian blev født i 1733 i Vedsted, Slagelse,; døde i 1787. [Gruppeskema] [Familietavle]

Louise blev gift med Knud Giedde Høegh den 25 maj 1784. Knud (søn af Tyge Høeg og Ide Sophie Giedde) blev født den 10 maj 1744 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; døde den 21 maj 1791 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans forældre var kaptajn, senere toldinspektør i Assens Christian Frederik Bülow (1736-1804) og Barbara Wittrup Høeg (1736-1807, gift 1. gang 1764 med ritmester Frantz Thestrup, 1733-1767). Bülow fik sin første opdragelse i hjemmet, senere hos professor J.C. Pingel i Odense, og var først bestemt til page hos dronning Juliane Marie; han kom dog 1781 på Landkadetakademiet som kostkadet, blev sekondløjtnant 1788 og året efter ansat ved Danske Livregiment, forsat samme år til 2. sjællandske bataljon let infanteri, premierløjtnant 1792, kaptajn 1801, forsat til Kronprinsens Regiment 1803, major 1805 og året efter stillet à la suite i armeen.

I virkeligheden havde allerede længe i forvejen hans tjeneste i geleddet kun været nominel. 1791 var han nemlig blevet udset til at forrette adjudanttjeneste under eksercertiderne hos den jævnaldrende kronprins Frederik, og dennes yndest vandt han ved disse øvelser i den grad, at han fra 1796 knyttedes fast til prinsen som virkelig adjudant, 1801 som tjenstgjørende generaladjudant og fra 1803, efter at kronprinsen havde overtaget hele den militære styrelse, med udstrakt myndighed tillige stilledes i spidsen for det såkaldte Generalkommandokontor, senere benævnt Generalstabens Bureau.

1808 blev han chef for den nyoprettede Generaladjudantstab, oberst og kammerherre, 1809 generalmajor og Ridder af Dannebrog, 1811 Dannebrogsmand og Kommandør og 1814 Storkors af Dannebrog; 1822 fik han ekspektancebrev for sig og ægte mandlige descendenter på det først vakant blivende lensgods i hertugdømmet Lauenburg; 1828 blev han generalløjtnant. Med de stadig beklædte poster som chef for Generaladjudantstaben og Generalstabens Bureau forbandt han stillingen som ordensceremonimester, ordensskatmester, ordensmarskal henholdsvis fra 1826, 1828, 1832, som fungerende generalkvartermester fra 1829, som chef for Den kongelige militære Højskole fra 1830, indtil han 1839 ved Frederik VI's død afskedigedes som general.



Beskæftigelse:
Generaladjudant hos Kong Frederik VI, Chef for generaladjudantstaben

Titel:
Kammerherre, ordensceremonimester

Frantz blev gift med Sophie Elinor Baronesse Selby den 3 apr. 1803. Sophie (datter af Charles Joseph Selby og Birgitte Kirstine Borre) blev født den 22 sep. 1785 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 feb. 1842 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Franciska Dorothea Elisabeth Christensen den 10 maj 1822. Franciska blev født den 28 sep. 1803; døde den 26 jan. 1829 i Randsburg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med den 25 dec. 1835. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Exam. jur., Administrator i Frederiksnagore nær Calcutta i Indien
Student 1781 privat, exam jur (dansk juridisk embedseksamen) 10 okt 1787.
Kom 1788 til Frederiksnagore (dansk under-koloni nær Calcutta i Indien) som
rådssekretær, by- og skifteskriver, ansat 9 maj 1787, ankom 23 sep 1788.
Også auktionsdirektør.
14 okt 1791 3' medlem af rådet.
Senere tillige byfoged og Gemidar.
Havde kendskab til de indfødtes sprog.
I sin bungalow ved Pirapurkanalen omgikkes han med kaptajn NCC Møller
og hans elskerinde 'horen Miserg'.
Blev alligevel præces i en krigsret over Møller, men blamerede sig så
chefen tog jobbet fra ham.
Guvernøren i Tranqebar (som Frederiksnagore hørte under) ansatte ham så
25 feb 1793 som 2' stemme i rådet og sekretær, men ikke andre embeder.
Måtte flygte til den nærliggende franske koloni Chandernagore for ikke at
blive arresteret af sine kreditorer. Afsked her 1793.
(Kilde: Kay Larsen D.Ostind. personalia 1912. KB, Ny kgl Håndskrs 1862 fol)
Opholdt sig i Chinfurah i Bengalen i 1804, senere i Calcutta.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
Faderen forsøgte 1797 at undskylde ham og få ham ansat påny, men uden held.
(Kilde: Pers Tidss 1938 -> Kay Larsen: De Dansk Ostind. koloniers hist)
Om resten af hans liv vides intet, hans dødsdato er fundet som en
håndskreven tilføjelse i Det Private Liv-Rente-Societet af 1775 kl. 1.
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1938 s 219)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Arkivchef i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kbh, kammerjunker
Studentereksamen 1791 (privat), cand jur okt 1796.
1800 hofjunker 1800.
Rejser i 1798 i 8 måneder til Firenze, Tyskland og Frankrig,
og overværer bla. forelæsninger i Leipzig.
Han tager også til Norge, hvor han brækker benet
(selvom skisporten først blev 'opfundet' 100 år senere).
1808 kammerjunker.
1802 og 1805 ansøger han om stilling i Rentekammeret (Finansministeriet)
uden held,
1809 underkancellist i Danske Kancelli (Indenrigsministeriet)
1812 registrator i Kancelliet,
1818 chef for Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Arkivkontor.
Forfatter til tidsskriftartikler.
To af hans børn bliver gift med to søskende Feveile.
De to familier har måske kendt hinanden gennem familien de Linde,
som Obelitz'erne er i kontakt med fra ca 1700
og som Feveile'rne kender via familien Loss fra ca 1730.
Han boede i Brolæggerstræde 9, dvs svigermors hus, og han døde af
nervesvækkelse (depression eller sindssyge).
Der eksisterer et kobberstik af ham, samt i min familie et maleri.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon ... indtil 1814. 1926)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
(Kilde: FT 1801)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Frederik blev gift med Ellen Findt den 23 sep. 1812 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ellen (datter af Andreas Findt og Anna Elisabeth Johansen) blev født den 16 nov. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 nov. 1782 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 dec. 1869 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 3 jan. 1870 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Antageligt datter af disse forældre.


(Kilde: H Friis-Petersen i Personalhist.Tidsskr. 1953 s 52ff)
Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mariane blev gift med Christian Paul Scheel den 21 apr. 1794. Christian (søn af Johan Georg Christopher Scheel og Anna Hansen) blev født den 22 nov. 1759 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 mar. 1823 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med den 21 nov. 1798 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kadet 1803,
1808 månedsløjtnant,
udstationeret i kanonbåd ved den svensk-norske grænse,
18 apr 1809 sekondløjtnant,
1810 udstationeret ved kanonbådene vest for kap Lindesnes,
1810 - 1813 i den danske auxilliærstyrke (som hjalp Napoleon),
24 sep 1815 premierløjtnant,
30 jun 1816 a la suite (orlov til anden tjeneste),
27 nov 1822 afrejse til Indien, tjeneste i Tranqebar og Frederiksnagore,
6 feb 1825 kaptajnløjtnant,
28 maj 1825 tilbage i København.
1826 næstkommanderende på korvetten Fortuna på togt til Vestindien,
hvor han druknede.
Ugift.

Beskæftigelse:
Premierløjtnant i marinen

Ove blev gift med den 4 nov. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
Steen Thomsens database dec 1997

Karen blev gift med Stephan Tetens den 20 dec. 1797. Stephan (søn af Peder Jacob Tetens og Anine Henriksdatter Wederkinch) blev født den 7 maj 1773 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 5 jan. 1855 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Sigward Irgens Friis Rynning. Sigward blev født i 1762; døde i 1832. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Provst på Alstahaug, Norg

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Holst Lund. Hans blev født i 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Præst i Norge

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wincentz blev gift med den 15 dec. 1839 i Laurvig, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lille Hesbjerg
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Frøken i Uetersen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsgreve, Kammerherre, Hofjægermester

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Lensgreve

Christian blev gift med Beate Antoinette Augusta Berregaard den 8 jan. 1807. Beate (datter af Frederik Berregaard og Sophie Antoinette Augusta Sehested) blev født den 26 sep. 1780 i Kølbygård, Hunstrup Sogn, Thisted, Danmark; døde den 22 nov. 1843 i Rosenvold, Stouby, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Stouby Kirkegård, Stouby, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker, Ritmester, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: baronesse

https://www.pinterest.com/pin/263531015669458227/

Den moderigtige hvide chemisekjole af netteldug - stof af nældefiber - har sandsynligvis været båret af baronesse Eleonora Sophie Rantzau (f. 1779), da hun i 1797 blev gift med lensgreve Preben Bille-Brahe, Hvedholm. (Nationalmuseet)

Eleonora blev gift med Lensgreve Preben Bille Brahe den 1 jul. 1796 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Preben (søn af Henrik Bille Brahe og Caroline Agnese Raben) blev født den 25 feb. 1773 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1857 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker, Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skovgårde & Brahesholm
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker, Major, Hæren

Frederikke blev gift med Frederik Christian Danneskiold-Samsøe i 1773. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Bopæl: Grevskabet Samsøe Og Til Holmegaard & Nordfeld

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Amtmand over Præstø, Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer

Kristian blev gift med Johanne Henriette Valentine Kaas den 30 nov. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Frederik Christian Kaas og Edele Sofie Kaas) blev født den 12 aug. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 jul. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Komtesse

Christiane blev gift med Christian Frederik von Holstein den 18 okt. 1782 i Gosmer, Odder, Danmark,. Christian (søn af Niels Rosenkrantz von Holstein og Anna Vilhelmine Beufeld Beenfeldt) blev født den 19 maj 1758 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 jan. 1828 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet den 28 jan. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cecilie blev gift med den 17 feb. 1812. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Andreas Erichson i 1791. Andreas blev født den 24 jun. 1769; døde den 12 sep. 1829. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik (Fritz) Siegfred Baron Bille Brahe den 27 nov. 1823 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Lensgreve Preben Bille Brahe og Eleonora Sophie Rantzau) blev født den 26 feb. 1799; døde den 1 dec. 1891 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med den 25 mar. 1862. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Højesteretsdommer i København
1833 student fra Borgerdydsskolen i København, 30 okt 1837 cand.jur.
1838 ansat i Højesterets justitskontor,
26 apr 1842 auditør i hæren,
samtidigt surnummerær protokolsekretær i Højesteret, udnævnt 4 maj 1845,
25 jan 1854 assessor i Lands- Over- samt Hof- og Stadsretten,
27 jun 1870 assessor i Højesteret.
1859 revisor og 1876 direktør for De Klarupske Stiftelser, 1871-77
formand for Københavns Overligningskommission, 1877 borgerrepræsentant.
1841 Universitetets guldmedalje, 29 jun 1872 ridder af Dannebrog, 21 dec
1878 Dannebrogsmand.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Einar Andersen: Østre Borgerdydsskole 1787-1937. 1937. Student 341)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Gebhard blev gift med den 18 jun. 1846 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kommandør i København
1832 kadet,
9 dec 1839 secondløjtnant,
1 jan 1849 premierløjtnant.
Ombord i Christian VIII da den i 1849 gik ind i Eckernförde fjord, og ikke
kunne komme ud igen, men blev skudt i brand af Slesvig-Holstenerne
(en forsmædelig affære for den danske flåde). I fangenskab kort tid.
24 mar 1858 løjtnant,
1860 chef for kanonbåden Schrødersee,
14 jan 1861 kaptajnløjtnant,
28 maj 1868 kaptajn,
1868-75 kommandant for søværnets kaserne,
1 jan 1873 afsked som karakteriseret kommandør (dvs tom titel).
5 sep 1864 ridder af Dannebrog, 10 sep 1875 Dannebrogsmand.
1863 søkyndig kommitteret ved Fjerde Søforsikring.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Fra SteenThomsens database dec 1997

Christian blev gift med Caroline Annette Feveile den 6 mar. 1849 i Holmens Kirke, København, Danmark. Caroline blev født den 15 nov. 1816 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; blev døbt den 23 feb. 1817; døde den 18 dec. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 22 dec. 1905 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Adelsårbogen og Obelitz-bogen mener hun er fra 1819.
Til sin 15 års fødselsdag fik hun et klaver af sine forældre.
Det findes idag på Københavns Bymuseum.
(Kilde: Historiske meddelelser om København 1965 s 193)
Selvom hun var indskrevet i Vemmetofte (hvorfra hun fik pension),
tilbragte hun sin alderdom hos sin datter, bispekonen i Reykjavík,
vistnok fra ca 1880, og dér ligger hun begravet.

(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
( heri forkert fødeår)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
( heri forkert fødeår)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Louise blev gift med den 25 apr. 1846 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Jens Olsen Mandix den 20 apr. 1827 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Jens blev født den 6 okt. 1802 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1834 i Grumstrup, ,; blev begravet i Vedslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Jens Schwendsen den 29 sep. 1837 i Vedslet, ,. Jens blev født den 29 jun. 1797 i Stoltelund I Tinglev, ,; døde den 16 jan. 1878 i Hesselballe, ,; blev begravet i Uldum, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erasmine blev gift med den 5 okt. 1827. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Student 1858 fra Frederiksborg, 20 jan 1869 cand jur, 1869 volontør,

1873 assistent i Finansministeriet, 23 apr 1891 fuldmægtig, 1891 ekspeditionssekretær, 19 mar 1910 afsked.

Ugift.

Beskæftigelse:
Ekspeditionssekretær i Kø

Notater:

(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Indskrevet i Roskilde adelige Jomfrukloster.