Heinrich Stöcken

Notater:

Beskæftigelse:
Rådmand og tolder i Rendsburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Gude. Abel blev født i 1607; døde i 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Landråd, Krigskommissær, Amtmand over Haderslev Amt, 1668 Assessor Tysk Kancelli. 1678 Rentemester

Titel:
1676 Kammerråd, 1680 Gehejmeråd

Heinrich blev gift med Anna Catharina von Felden den 14 nov. 1660 i Oevelgönne, Sierksdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Anna (datter af Ernst von Felden og Anna Catherina von Stöcken) døde den 10 jun. 1673 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Peder v. Brandts Enke, Abigael Marie v. Støcken, der beklædte Stillingen som Overhofmesterinde hos Prins Christian, og indtil hendes ældste Søn opnaaede Myndighedsalderen, styrede Godset, efterlod siget godt Minde paa Egnen ved Oprettelsen af et Hospital i Vesterborg Sogn.

Overrentemester Brandt efterlod blandt flere Børn Sønnerne Henrik, der arvede Pederstrup, og Carl v. Brandt, Dronning Sophie Magdalenes Kabinetssekretær, som blev Fader til den 1772 henrettede Greve Enevold Brandt og Statsminister Christian v. Brandt (g 1805), med hvem Slægten uddøde. Henrik v. Brandt (f. 1687) tjente i den danske Marine fra Lærling op til Kaptajn, var Chef for Orlogsskibet »Dannebrog« og deltog i Slaget ved Køgebugt, blev 1714 Kommandørkaptajn og afgik 1716 som Schoutbynacht. I 1718 fejrede han paa Knuthenborg Bryllup med Eleonore Margrethe v. Knuth, en Datter af GeheimeraadEggert Christopher Knuth. Ifølge Rhode fik denne forvænte og vægelsindede Dame sin Mand til at sælge Pederstrup, for at flytte til Nykøbing og føre et stort Hus der, hvad hun snart blev ked af, hvorfor hun fik ham til at købe først Søllestedgaard, senere Gammelgaard, som han opbyggede af ny. Brandt døde her 1734stærkt forgældet, og Enken og Børnene var senere prisgivne til Afsavn og Trang.

Louis Bobé

Beskæftigelse:
Overhofmesterinde hos Prins Christian

Abigael blev gift med Peter Brandt den 30 dec. 1678 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. Peter (søn af Christian Brandt og Margrethe Brandt) blev født den 11 jul. 1644 i Sønderborg, Danmark,; døde den 28 jan. 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Død ved Amalienborgs brand

Anna blev gift med Friedrich Wilhelm von Schmettau den 24 jan. 1708. Friedrich (søn af Ernestus von Schmettau og Elisabeth von Nüsser) blev født den 6 okt. 1662; døde den 18 apr. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup Søllestedgård Gammelgård

Notater:

Tjente i den danske Marine fra Lærling op til Kaptajn, var Chef for Orlogsskibet »Dannebrog« og deltog i Slaget ved Køgebugt, blev 1714 Kommandørkaptajn og afgik 1716 som Schoutbynacht.

Solgte 1725 Pederstrup og Skjelstofte til Grev Christian Ditlev Reventlow, kendt som Overgeneral i Krigen mod Sverig og som Broder til Dronning Anna Sofie. Pederstrup Gods var da opført i Hovedgaardstakst til 122 Tdr. Hartkorn, Bøndergodset til 707 og Tiender til 347 Tdr. Hartkorn.

Eleonora Margrethe Knuth, der var en forvænt og vægelsindet Dame fik sin Mand til at sælge Pederstrup, for at flytte til Nykøbing og føre et stort Hus der, hvad hun snart blev ked af, hvorfor hun fikham til at købe først Søllestedgaard, senere Gammelgaard, som han opbyggede af ny. Brandt døde her 1733 stærkt forgældet, og Enken og Børnene var senere prisgivne til Afsavn og Trang.

Beskæftigelse:
1714 Kommandørkaptajn, 1716 Schoutbynacht

Henrik blev gift med Eleonora Margrethe Knuth den 24 maj 1718. Eleonora (datter af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født i 1691 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 8 maj 1767. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eleonore Friderica von Bassewitz. Eleonore (datter af Henning Friedrich von Bassevitz og Anna Marie von Clausenheim) blev født den 22 apr. 1728; døde den 28 dec. 1800. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friderica blev gift med Heinrich Wilhelm von Schmettau den 18 okt. 1737. Heinrich (søn af Friederich Wilhelm von Schmettau og Sophie Amalie von Hünicke) blev født i 1700; døde den 15 jul. 1767. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gottfried Wilhelm Christian rigsgreve von Schmettau (12. juni 1752 på godset Trebbau i Mecklenburg – 25. april 1823 i København) var en dansk officer.

Han blev født i Mecklenburg, hvor faderen, dansk kammerherre og regeringsråd i Oldenburg Leopold rigsgreve von Schmettau, ejede nogle godser. I sit 8. år udnævntes Schmettau til kornet i livregiment ryttere, men først 4 år senere kom han til København for at få en militær opdragelse. Han blev 1767 ansat ved Livgarden til Hest, men hørte allerede, inden Struensee 1771 fik garderne opløst, til de officerer. 1772 kom han til slesvigske infanteriregiment, 1774 til jyske lette dragoner, blev ritmester og 1788 major (anciennitet fra 1781) ved Husarregimentet. Her fra kom han 1790 til slesvigske ryttere, blev 1792 oberstløjtnant og 1803 oberst i livregiment ryttere, som han kommanderede under chefens, prins Christian af Hessens, udenlandsrejse. 1806 blev han chef for jyske lette dragoner, men enmåned derefter kommandør for Livgarden til Hest, hvilken post han beklædte til sin død, 25. april 1823. Under Københavns belejring 1807 deltog han i det af Ernst Peymann sammenkaldte krigsråd og fik det pinagtige hverv at overbringe kronprinsen meldingen om Københavns kapitulation. I 1809 blev han generalmajor og var designeret til som chef for en kavaleribrigade at deltage i den påtænkte overgangtil Skåne. Som kommandør for 1. armédivision i Norge (fra 1813) åbnede han efter prins Christian Frederiks ønske underhandlinger med den svenske general Hans Henric von Essen med det formål at lade prinsen blive adopteret af Carl XIII i tilfælde af Carl Johans død. Han blev generalløjtnant 1814, Kommandør af Dannebrog 1817. Fra 1813 var Schmettau forstander for den militære manege samt i direktionen for Stutterivæsenet og Veterinærskolen. 1776 optoges han i den danske adel.

Han blev gift 1. gang 6. januar 1790 i Hørsholm med Elisabeth Alexandrine f. de Hemert (31. juli 1768 - 8. april 1793), datter af kommandør i Flåden Gisbert de Hemert; 2. gang 30. januar 1801 med Margrethe Wilhelmine f. von Stemann (5. januar 1780 - 12. januar 1865), datter af overpræsident i Altona Christian Ludwig von Stemann (1730-1813) og 2. hustru, Isabella Eleonora Dorothea f. von Schmettau(1750-1818). Med sin 2. hustru, der var dekanesse på Vallø Stift fra 1840 og til sin død, havde Schmettau bl.a. en datter, gift med minister Carl Emil Bardenfleth, og en datter, gift med minister F.F.Tillisch.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

____________



Titel:
Rigsgreve

Begravelse:
Schmettaus gravsted som fik Kierkegaard til at undre sig over mindets forgængelighed.

Hans grav på den gl. kirkegård findes endnu i dag (A 240). Graven har oprindeligt været omgivet af et rækværk, men er det ikke længere; monumentet der er fra 1828, er tegnet af den nyklassicistiske arkitekt G.F. Hetsch (1788-1864) og ligger op mod den gl. kirkegårdsmur mod NV, hvor man i en niche ser siden af en sarkofag, der netop bærer et sværd og en græsk ridderhjelm samt et epigram med teksten

„HÆDRET AF KONGEN ELSKET AF SINE SAVNET AF MANGE / JORDEDES HER / GOTTFRIED WILHELM CHRISTIAN GREVE AF SCHMETTAU / GENERALLIEUTENANT COMMANDEUR FOR DEN KONGELIGE LIVGARDE TIL HEST COMMANDEUR AF DANNEBROGORDENEN / HAN VAR FØD PAA GODSET STACK I MECKLENBORG SCHWERIN DEN 12 JUNI 1752 / FØRSTE GANG GIFT MED ELISABETH ALEXANDRINE VAN HEMERT ANDEN GANG MED MARGRETHE WILHELMINE VON STEMANN / AF HVILKET SIDSTE ÆTESKAB EN SØN MØDER HAM I EVIGHEDEN / TO SØNNER OG TRE DØTTRE BEGRÆDE MED MODEREN EN KJÆRLIG FADERS TAB / HAN DØDE I KIØBENHAVN DEN 27 APRIL 1823“.

Schmettaus misrøgtede krigergrav genkender de fleste, der har læst Kierkegaard, fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (1846); dér har pseudonymet Johannes Climacus i skumringstimen forvildet sigud på Assistens Kirkegård, „hvor Alt er Veltalenhed, hvor den Døde tilraaber En det korte Ord, der blev sat paa hans Grav, ikke som en Præst, der præker vidt og bredt over Ordet, men som en taus Mand,der blot siger dette Ord, men siger det med en Lidenskab, som maatte den Døde sprænge Graven – eller er det ikke underligt at sætte paa sin Grav: vi sees igjen, og saa blive dernede?“

Gottfried blev gift med Elisabeth Alexandrine de Hemert den 6 jan. 1790. Elisabeth blev født den 31 jul. 1768; døde den 8 apr. 1793 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gottfried blev gift med Margrethe Wilhelmine Stemann den 30 jan. 1801. Margrethe (datter af Christian Ludvig Stemann og Isabelle Eleonora Dorothea von Schmettau) blev født den 5 jan. 1780 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1865 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Isabelle blev gift med Christian Ludvig Stemann efter 1776. Christian (søn af Poul Christian Stemann og Sophia Elisabeth Hirsrichsdatter Eggers) blev født den 12 dec. 1730 i Meldorf, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 nov. 1813 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1811 indskreven i Vallø, 1829 Stiftsdame, 1865 Dekanesse

Titel:
Rigsgrevinde og dekanesse for Vallø Stift

Sophie blev gift med Carl Emil Bardenfleth den 3 okt. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl (søn af Johan Frederik Bardenfleth og Augusta Wilhelmine von Hellfried) blev født den 9 maj 1807 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1857 i Interlaken, Schweitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Dekanesse på Vallø

Margrethe blev gift med Gottfried Wilhelm Christian Schmettau den 30 jan. 1801. Gottfried (søn af Leopold von Schmettau og Eleonore Friderica von Bassewitz) blev født den 12 jun. 1752 i Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 27 apr. 1823; blev begravet i Assistens Kirkegård, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik "Fritz" Bardenfleth (10. juni 1835 i Frederikssund – 9. januar 1890 i Nykøbing Falster) var en dansk stiftamtmand.

Han var søn af C.E. Bardenfleth, blev 1852 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, 1860 cand. jur. og samme år assistent i Indenrigsministeriet, 1861 kammerjunker, 1868 konstitueret chef for Indenrigsministeriets sekretariat, 1869 fuldmægtig, 20. marts 1873 (fra 1. april) konstitueret amtmand over Ringkøbing Amt, 20. maj samme år (fra 1. juni) kgl. udnævnt og 19. juli 1875 Ridder af Dannebrog. 19. marts 1886 (fra 1. juli) blev Bardenfleth stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og amtmand over Maribo Amt og 1888 kammerherre. Han døde 1890.

Han var desuden sekretær hos indenrigsministeren, fra 1874 formand for Overlandvæsenskommissionen i Ringkøbing Amtsrådskreds, fra 1886 i Maribo Amtsrådskreds, 1878 formand for valgbestyrelsen for 11. Landstingskreds, 1886 for 5. Landstingskreds og 1888 medlem af administrationskommissionen for Grevskabet Knuthenborg.

Han var ugift.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Notater:

Beskæftigelse:
Lodsinspektør

Titel:
Kommandør

Familie/Ægtefælle/Partner: Oline Sandholt. Oline (datter af Arna Sandholdt og Meta Gudmundsdottir) blev født den 30 maj 1842; døde den 13 apr. 1883. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laura Winning. Laura (datter af Emil Winning og Cornelia Ohlsen) blev født den 1 sep. 1850; døde den 11 mar. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Stampe-Charisius

Forældre: stiftsamtmand Carl Emil von Bardenfleth (1808-57) og rigsgrevinde Sophie Amalie Schmettau (1810-93).

~21.8.1868 med baron Holger Frederik Christian Stampe-Carisius, *27.8.1822 på Nysø, Præstø landdistrikt, †10.3.1904 i Kbh., s. af baron Henrik Stampe og Christine Marguèrite Salome Dalgas (forfatter Christine Stampe).

CSC var i 1878 medstifter af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed (FLU). 1874 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der ligesom i mange andre af Europas lande afkriminaliserede prostitution som erhverv. Det forudsatte blot, at de prostituerede lod sig indskrive i sædelighedspolitiets protokoller som offentlige fruentimmere, et par gange om ugen stillede til kontrol for kønssygdom hos politilægen og indlogerede sig i særlige offentlige huse. Det fandt en del borgere anstødeligt, og FLU blev stiftet for at påvise det umoralske og kvindeundertrykkende i denne lov, som først blev ophævet i 1906. Som noget ganske enestående besluttedes det, at bestyrelsen altid skulle bestå af et lige antal kvinder og mænd. Blandt de andre kvindelige bestyrelsesmedlemmer var skolebestyrerinderne Th. Moltke, Elise Bay og Marie Kruse. CSC var et meget aktivt medlem af foreningen, hun skrev flere artikler i medlemsbladet og holdt offentlige taler i kvindeforsamlinger. I modsætning til mange andre fra borgerskabet, der anskuede offentlige fruentimmere som lastefulde og amoralske, lagde CSC altid vægt på, at det var arbejderkvindernes elendige lønninger, der tvang dem ud i prostitution. 1881 stiftede hun sammen med de øvrige kvinder i bestyrelsen for FLU en hjælpekasse, der skulle yde hjælp til faldne kvinder, som ville rejse sig. Der blev oprettet et arbejdshjem, hvor de kunne leve under en ældre kristen kvindes moderlige omhu og ledelse. Her blev kvinderne beskæftiget med håndarbejde og husgerning, og efter nogle måneders forløb kunne de sendes ud som vaskepiger eller syersker. Hjemmet fungerede i et år, herefter blev kvinderne oplært i private hjem. CSC fik kontrollen med hjælpekassens regnskaber og havde den øverste ledelse af den.

Et af de andre hverv, CSC havde i FLU, var at afgive den danske indberetning ved årsmøderne for sammenslutningen af nationale foreninger, der kæmpede for at ophæve den offentlige prostitution. Da hun i 1882 skulle til møde i Schweiz, gjorde hun ophold i Frankfurt, hvor hun tilfældigt traf en katolsk præst. Skønt CSC var en ivrig grundtvigianer, blev hun gennem samtaler med præsten overbevist om den katolske kirkes sandhed. Hun meldte afbud til mødet, rejste tilbage til Kbh., hvor hun opsøgte en katolsk præst og modtog undervisning i katolicisme. To måneder senere konverterede hun. På daværende tidspunkt havde der i 33 år været en grundlovssikret religionsfrihed i Danmark, men katolikkerne var kulturelt adskilt fra lutheranerne, de var som regel udlændinge og blev betragtet som en mærkværdighed. En del adelige og velstående danskere konverterede dog i disse år, deriblandt kammerherreinde Polly Berling og kunstnere som Johannes Jørgensen og Sophie Holten. Velset blandt lutheranerne var det dog ikke, og de konverterede katolikker dannede en særlig sofistikeret afvigergruppe.

Efter sin konversion trak CSC sig fra sit bestyrelsesarbejde i FLU, men inden for den katolske kirke fortsatte hun sit arbejde for kvinder. 1889 var hun medstifter af Skt. Elisabeths Understøttelsesforening, der i lighed med de samtidige understøttelsesforeninger stiftet i Kbh.s folkekirkelige sogne, støttede fattige trængende. Ved besøg i ansøgernes hjem undersøgte besøgsdamerne trangens omfang og tilstræbte at lære de fattige kvinder arbejdsomhed og nøjsomhed. CSC samlede desuden hovedstadens dårligt stillede katolske kvinder til møder. Sammen med en stab af damer fra de mere velhavende kredse serverede hun te og wienerbrød for de indbudte og søgte at “sammenslynge dem i Troens Enhed”. 1896 var hun medstifter af Den eukaristiske Forening, en dansk afdeling af Den evige Tilbedelses Udbredelse over hele Verden, hvis formål var at fremme andagten til Jesu hjerte til gavn for kirke, fædreland og hjem og til bekæmpelse af tidens ugudelighed. Kun kvinder kunne blive medlemmer, og de påtog sig en gang om måneden at holde tilbedelse i Skt. Ansgars Kirke foran det udstillede sakramente. Desuden oversatte hun bøger om den katolske tro: Lyksaligheden i Himlen, 1887, og Den guddommelige Eukaristi, 1898.

CSCs mand, baron Holger Stampe til baroniet Stampenborg og Viufgård, arvede i 1892 baroniet Nysø ved Præstø og blev dermed både lensbaron og meget velhavende. To år senere tiltrådte han det Charisiske fideikommis og fik tilladelse til at kalde sig Stampe-Charisius. Han havde stillet sig velvillig over for sin hustrus konversion, og 1896 konverterede han selv. Det nu meget velhavende katolske ægtepar oprettede 1897 Skt. Knuds Legat, og året efter købte de Skt. Knuds Kapel på hjørnet af Ny Kongensgade og Vester Voldgade, nedrev kapellet og opførte et nyt kapel samt husholdningsskolen Mariahjemmet. Det blev indviet i 1902, ægteparret flyttede selv ind i hjemmet, og da baronen døde i 1904, blev CSC overbestyrerinde for institutionen. I 1903 stiftede hun den danske afdeling af Mariabørnenes Forening af den ubesmittede Undfangelse for hjemmets elever. Formålet var at indvie medlemmerne til den hellige jomfru, således at de ved deres blufærdighed kunne modvirke alt, som krænkede dyden, ved deres jævnhed og tarvelighed modarbejde verdens pragtsyge, og ved deres iver og varme i troen modarbejde andres ligegyldighed og vantro. Da det var vanskeligt for CSC at finde katolske kvinder, der ville hjælpe hende med at bestyre Mariahjemmet, overdrog hun 1911 ledelsen til Skt. Elisabeth Søstrenes Ordenssamfund. Hjemmet kunne imidlertid ikke klare sig i de forandrede forhold for kvinder i årene op til verdenskrigen. Færre unge brød sig om at tilbringe to år på en husholdningsskole, når de nemt kunne få arbejde i butikker og på fabrikker, og i 1919 blev Mariahjemmet lukket. Det var CSC en stor sorg, at hendes livsværk ikke kunne fortsætte, men hun overdrog Vesterhus, som bygningen nu hed, til ungdomsforeningen Katolsk Ungdoms Værn.

Allerede i 1879 havde CSC uden held opfordret Regitze Barner til at oprette en dansk afdeling af den internationale værneforening Les Amies de la jeune fille. I 1910 realiserede hun selv projektet med Dansk Afdeling af den internationale katolske Forening til unge Kvinders Beskyttelse. Foreningen modtog unge udenlandske katolske kvinder, der ankom til Kbh. for at tiltræde en stilling. En dame var til stede på banegården og hjalp den unge pige, indtil hun havde fundet sig til rette. På samme måde støttede foreningen katolske piger fra provinsen samt danske katolske kvinder, der arbejdede i udlandet. Da kun meget få katolske piger fra udlandet kom til Danmark, lod foreningen i stedet sit værn omfatte de mange polske kvinder, der i disse år kom til Danmark som sæsonarbejdere i landbruget.

Mange af de velhavende kvinder, der konverterede til den katolske kirke, tog del i det velgørende arbejde for fattigere katolikker, men CSC var ubestridt den, der igangsatte den mest omfattende filantropi for katolske kvinder. Som mange andre anså hun usædelighed for at være tidens største onde, og hendes værnearbejde for unge katolske kvinder fortsatte i det spor, hun allerede var inde på i kampen mod prostitution. På sin 70-års fødselsdag i 1911 blev hun udmærket med ordenen Pro ecclesia et pontifice, indstiftet 1888 af Leo 13. som en af de få pavelige ordner, der kunne bæres af kvinder.

Foto i KB.

Nordisk Ugeblad for katholske Kristne 53/1911, 52/1921, 12/1922, 30/1922, 22-26/1931, 38/1937.

Karin Lützen

Kilde: Kvindebiografisk Leksikon
https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1612/origin/170/

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Frederik Christian Stampe-Charisius. Holger (søn af Henrik Stampe og Christine Marguerite Salome Dalgas) blev født den 27 aug. 1822 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1904 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Premierløjtnant i infanteriet - senere Kaptajn ved Fodfolket
• Titel: Kammerjunker

Notater:

Beskæftigelse:
kaptajn

Død:
Opholdt sig hos sin svoger, Baron Stampe, Viufgård.

se
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1849/churchbook/source28462/opslag5720578

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

Frederik Bardenfleth, Frederik Carl Christian Bardenfleth,  21.6.1846-29.12.1935, søofficer.

Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev kadet 1860 og var 1864 med fregatten Sjælland i Østersøeskadren, blev løjtnant 1866, kaptajn 1881 og kommandør 1894. Han var 1871–73 skoleofficer ved søofficersskolen og derefter halvandet år i koffardifart. Af hans forskellige hverv uden for marinen skal nævnes at han var kommissarius ved ordningen af søgrænsen mellem Danmark og Tysklandmellem Manø og Rømø og i Lillebælt samt 1881–84 fører af postdampskib mellem Korsør og Kiel og 1886–92 chef for Statsbanernes søfartsforvalt-'ning. 1892–1901 var han en myndig og repræsentativ chef for søofficersskolen og fik den ordinære funktionstid, otte år, forlænget for at kunne beklæde stillingen ved Søkadetakademiets 200 års jubilæum 1901 i hvilken anledning han blev kammerherre.

S.å. udnævntes B. til jagtkaptajn hos kongen, var i denne egenskab chef for den eskadre der 1906 eskorterede kongeskibet Dannebrog med kronprinsen og kronprinsessen til Trondheim i anledning af det norske kongepars kroning. S.å. afskedigedes han ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter og varetog stillingen som hofchef hos dronning (fra 1912 enkedronning) Louise indtil 1925. Han var 1896–1908 kongevalgt medlem af Kbh.s havneråd og sad 1901–28 i bestyrelsen for Store nordiske telegrafselskab. –

Beskæftigelse:
Kontreadmiral, Hofchef hos Dronnine Louise indtil 1925

Titel:
Kammerherre 1901

Frederik blev gift med Ida Elise Cathrine Meldal den 11 jun. 1881 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ida (datter af Julius Sophus Meldal og Alvida Nathalie von Ellbrecht) blev født den 30 okt. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 23 jan. 1857 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 2 sep. 1946 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var indenrigsminister i H.E. Hørrings regering fra maj 1897, men forlod ministeriet i august 1899 før regeringsskiftet. Efter juridisk embedsseksamen 1874 havde Bardenfleth nogle volontørår, indtil han blev ansat i Indenrigsministeriet 1878, hvor han avancerede til ekspeditionssekretær 1889. I 1894 udnævntes han til amtmand over Århus amt men tiltrådte ikke stillingen, da han kort efter blev kultusminister. Bardenfleth var medlem af Folketinget for Højre 1895-98. Efter ministertiden var han amtmand over Vejle amt 1899-1921.

Kultusminister siden 1894 Vilh. Bardenfleth flyttede over til Indenrigsministeriet, da Hørring dannede regering i 1897. Bardenfleth var ligesom denne gået embedsbanen gennem Indenrigsministeriet, hvorfra han i 1894 avancerede til amtmand over Århus amt. Han kom ikke til at tiltræde stillingen, for han blev minister få dage efter udnævnelsen. Som folketingsmand af Højre sad han i Rigsdagen 1895-98.Bardenfleth tilhørte partiets reformvenlige fløj; hans grundtvigske sindelag begrundede hans udnævnelse til kultusminister, hvor han udførte et stort arbejde med forberedelse af Folkeskoleloven af 1899.

Bardenfleth var 47 år, da han blev indenrigsminister. Som Hørring før ham mærkede Bardenfleth den kulde, der omgav regeringen, efter at Højre og Det forhandlende Venstre havde tabt flertallet i Folketinget. Han måtte se de fleste af sine jernbanelovforslag strande; af nyanlæg lykkedes det ham kun at få tilslutning til privatbanen Trustrup-Ebeltoft, ombygning af nogle stationer og en havnebane i Hobro. Et lovforslag om erstatning for skade ved jernbanedrift havde en dyster baggrund i Gentofteulykken sommeren 1897. Bardenfleths forslag var imidlertid påholdende på statskassens vegne. Det blev stærkt kritiseret, og ved rigsdagsbehandlingen indsatte man et objektivt erstatningsansvar i loven.
En Ulykkesforsikringslov af 1898 var det længe ventede resultat af et lovforslag, som Ingerslev havde fremsat en halv snes år tidligere. Loven var indledningen til de kommende års udbygning af denne lovgivning. Loven blev til i samarbejde med forsikringseksperten folketingsmand Ludvig Bramsen, Bardenfleths efterfølger. Loven pålagde arbejdsgiverne en erstatningspligt men overlod til dem selv, om de ville tegne forsikring til dækning af denne.
Af betydning for kommunerne var loven af 1898 om Kommunekreditforeningen. I øvrigt lå kommunallovgivningen stille bortset fra, at en række sognekommuner – Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg– blev ophøjet til købstæder. Frederiksberg blev i 1899 udskilt fra Københavns amtskommune og fik dermed sin nuværende status. Forhandlingerne om lovforslaget, som var stillet af ministeren, giver et billede af dennes elskværdige, men politisk ikke meget målbevidste optræden:

"Det har glædet mig ved den stedfundne Diskussion at erfare, at Lovforslaget har mødt Sympathi fra alle Sider, og ikke mindst har det glædet mig, at de ærede Talere, som nærmest have kunnet tale paa Frederiksberg Kommunes Vegne, saa ubegrænset have kunnet slutte sig til den Tanke, som ligger til Grund for Lovforslaget. Man kan vel forstaa, at det er med et Suk, at Frederiksberg Kommune opgiver deøkonomiske Fordele, som den har haft ved at være sammen med Amtsraadskredsen, men Forholdet er jo tillige dette, at Frederiksberg Kommune indtager en saa selvstændig Plads og føler sig saa selvstændig, at det vilde være unaturligt, om ikke der i denne Kommune maatte være en levende Følelse af, at denne Udskillelse fra Amtsraadskredsen er konsekvent, selvom den maa ske paa Bekostning af de Fordele,der have været forbundne med Forbindelsen. Hvorledes Opgørelsen mellem Frederiksberg Kommune og Amtsraadskredsen vil komme til at stille sig, er det ikke godt muligt at sige noget bestemt om (...) Detærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 4de Valgkreds (Piper) var vistnok noget for højt oppe i sine Beregninger over, hvad Frederiksberg Kommune kostede Amtsraadskredsen, men paa den anden Side tror jeg ogsaa, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) var noget for langt nede (...)", FT 1898-99 sp 4702f.

Bardenfleths argumentation på Rigsdagen var i øvrigt præget af juridisk formalisme mere end politisk sans, men han tilhørte ganske vist også en regering uden magt. Da der i 1899 var ønske om ved tillægsbevilling på 0,5 mio kr. at forhøje statstilskuddet til kommunernes udgifter efter Alderdomsunderstøttelsesloven, fandt Bardenfleth det afgørende, at forhøjelsen skete ved en lovændring, skønt hansforgænger i 1894 var gået med til en tillægsbevilling. Også de knirkende bemærkninger til lovforslaget om erstatning for jernbaneskader syntes upåvirkede af den stemning, som rystelsen over de 40 dræbte og lige så mange hårdt kvæstede ved Gentofteulykken havde vakt.
I 1898 gennemførte Bardenfleth en lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, der afløste Guldbergs berømte Indfødsretsforordning af 1776. Den nye lov indførte det statsborgerretlige afstamningsprincip i lighed med det, der kort forinden var indført i Sverige og Norge. Loven hvilede på et samarbejde med sagkyndige fra disse lande. Lovens indviklede juridiske problemer lod Bardenfleths evner komme til deres ret.
I august 1899 trak Bardenfleth sig ud af regeringen og blev kort efter amtmand i Vejle. Han deltog ikke mere i politik, men benyttedes et par gange som formand for betænkningsafgivende udvalg på kirke- og skoleområdet.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren, Kommanderende General i Nørrejylland, Godsejer

Vilhelm blev gift med Christine Baronesse Stampe den 24 maj 1882. Christine blev født den 30 okt. 1856 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1884 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Agnete Brandt den 26 jan. 1888 i Vartov Kirke, København, Danmark. Agnete blev født den 22 apr. 1862 i Rønnebæk, Næstved, Danmark; døde den 4 maj 1946 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard den 21 maj 1875. Vilhelm (søn af Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard og Christiane Johanne Zeuthen) blev født den 11 jun. 1846 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 16 aug. 1912 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1811 indskreven i Vallø, 1829 Stiftsdame, 1865 Dekanesse

Titel:
Rigsgrevinde og dekanesse for Vallø Stift

Sophie blev gift med Carl Emil Bardenfleth den 3 okt. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl (søn af Johan Frederik Bardenfleth og Augusta Wilhelmine von Hellfried) blev født den 9 maj 1807 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1857 i Interlaken, Schweitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Harald Immanuel Boisen. Harald (søn af Peter Outzen Boisen og Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig) blev født den 3 apr. 1857 i Kongens Mølle, Vestervold, København, Danmark; døde den 28 nov. 1904 i Faxe Sygehus, Faxe, Danmark; blev begravet den 10 dec. 1904. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
chefkorrekturlæser, Minneapolis

Familie/Ægtefælle/Partner: Mary Jensen. Mary (datter af Søren Jensen og Mette Zachariasen) blev født den 19 feb. 1888 i Nebel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Bopæl: 1910, Chicago Ward 15, Cook, Illinois, USA
• Bopæl: 1916, Agri, Rønde, Syddjurs, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Christian Rørdam. Hans blev født den 11 aug. 1875 i Åker, Jönköbing, Sverige; blev døbt den 15 sep. 1875 i Åker Kirke, Jönköbing, Sverige; døde den 30 jan. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 feb. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

1899 Kadet, 1903 Sekltnt., 1905 Prltnt., 1913—16 Skoleofficer ved Ka­detskolen

Beskæftigelse:
Søofficer

Aage blev gift med Betty Christensen den 2 apr. 1913 (B) i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Betty (datter af James Watt Christensen og Christiane Knutzen) blev født den 24 feb. 1888 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 27 aug. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Lensgrevinde

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965864

Else blev gift med Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Eduard (søn af Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow og Sophie Pauline Schiær) blev født den 28 nov. 1883 i Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 jul. 1963 i Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1963 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Mag.scient., Lektor

Knud blev gift med Ida Louise Fenger den 4 aug. 1911. Ida blev født den 5 jul. 1884; døde den 15 feb. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Anna Sophie Simony den 6 jun. 1919 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. Anna blev født den 5 okt. 1878 i Sahl, ,; døde den 1 sep. 1959 i Rungsted Kyst, Rungsted, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gunnar Bardenfleth, 1.3.1889-19.4.1971, kabinetssekretær. Født på Frbg, død i Fakse, begravet på Frbg. B. voksede op i Vejle fra hvis højere almenskole han 1908 blev student. Han blev cand.jur. 1915 og var derefter 1915–17 fuldmægtig ved Vejle amt hos sin far. 1917 blev B. sekretær i indenrigsministeriet under hvilket krigstidens forsynings- og reguleringspolitik var lagt. Han fungerede som ministersekretær 1919–28.

I forbindelse med at der fra indenrigsministeriet udskiltes et socialministerium blev B. 1925 fuldmægtig i dette, 1931 ekspeditionssekretær og 1934 kontorchef. Alt tegnede til en regelret karriere der kunne ende med et amtmandsembede. 1928–29 havde B. imidlertid været konstitueret amtmand over Hjørring amt og havde som sådan i Skagens havn modtaget den spanske konge. Ved denne lejlighed bemærkede kong Christian X B.s korrekte fremtræden og hele noble væsen. Da hertil kom at både B.s far og farfar og flere andre af slægten havde tjent kronen faldt valget på ham da kongen 1936 skulle have ny kabinetssekretær (og ordenssekretær). Som kabinetssekretær havde B. under besættelsen 1940–45 en tyngende opgave. Under de helt specielle forhold efter 9. april 1940 påvirkede han kongen til at henstille til Stauning at afskedige udenrigsminister P. Munch, idet denne på grund af det ansvar der tillagdes ham efter B.s opfattelse kunne svække tilliden til folkestyret som det nu gjaldt at værne mod nazistisk infiltration.

B. var i øvrigt – som forgængeren A. Krieger – af den opfattelse at kronen skulle være tilbageholdende og politisk neutral, og han stræbte efter og opnåede også et godt forhold til alle ledende politikere. Efter 29. august 1943 holdt han sig i kontakt med Erik Scavenius for at markere at kongen stadig var dækket af en konstitutionel statsminister, idet Scavenius vel havde indgivet sin demissionsbegæring, men denne var ikke blevet imødekommet. Efter tronskiftet 1947 fortsatte B. som kabinetssekretær hos kong Frederik IX og var således under de vanskelige regeringsdannelser i 1950 og 1957 kongens personlige rådgiver. Den kritik der ved disse lejligheder fremførtes var kun sporadisk, og det må konstateres at kronen vanskeligt kunne have handlet anderledes. -

Efter sin afgang som kabinetssekretær 1957 var B. til sin død direktør for De danske kongers kronologiske samlinger på Rosenborg og formand for bestyrelsen for Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg. Herudover havde han gennem årene en lang række andre tillidshverv af kulturel og humanitær karakter, var således 1938–65 kgl. patron for Skt. Petri tyske kirke i Kbh. og 1939–63 formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for Tivoli 1955–67 og for Københavns kreditforening 1956–64. B. var mild af væsen, men med en naturlig myndighed, og han nød stor tillid i vide kredse. Han var socialt forstående og demokratisk indstillet; med held virkede han for at tilpasse monarkiet til samtidens forhold.

Tage Kaarsted: Gunnar Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286488



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kabinetsekretær i Hofmarskallatet

Gunnar blev gift med Agnete Marie Theisen den 5 maj 1916 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Agnete blev født den 12 jun. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1957 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunnar blev gift med Birte Gamst [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Diakonisse, Forstander i Diakonissestiftelsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Karen_Bardenfleth
• Uddannelse: 1918, N. Zahles seminarium, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; uddannet som lærerinde
• Uddannelse: 1919-1920, St. Colm’s College, Edinburgh, Scotland; Studerede sydindiske sprog, især tamil.
• Beskæftigelse: 1921, Arcot, Indien; Missionær, Indien
• Beskæftigelse: 1923-1927, Nellikuppam, Indien; Missionær
• Beskæftigelse: 1946-1950, Cuddalore, Indien; Leder af bibelskole
• Beskæftigelse: 1950-1951, Bombay (nu Mumbay, Indien; Knyttet til Missionary Settlement for University Women
• Beskæftigelse: 1952-1967, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Priorinde på Vemmetofte adelige jomfrukloster. Forblev boende indtil sin død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Student (Vejle) 1913; cand. jur. 1926; assistent i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1917, fuldmægtig og i ekspeditionssekr. smstds 1928. kontor-I chef 1938, direktør 1942.



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kreditkassedirektør

Hemming blev gift med Elisabeth Sophie Wivet From Holm den 10 aug. 1923 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth blev født den 5 jun. 1899 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jan. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg den 30 apr. 1896. Joachim (søn af Vilhelm Ferd. Baron Wedell-Wedellsborg og Louise Marie Sophie Comtesse Schulin) blev født den 19 sep. 1860; døde den 17 jan. 1937. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

https://bog.nu/titler/bag-fronten-i-paris-under-verdenskrigen-christiane-tetens#!

"Bag fronten" deler Christiane Tetens ud af sine minder fra sin tid i Røde kors under Første verdenskrig. Efter at have studeret ved Dr. Arvedsons Massage- og gymnastikskole i Stockholm meldte Tetens sig frivilligt til tjeneste i Paris, hvor hun hurtigt kom i arbejde hos den amerikanske ambulance. Hun tager os med til de allermørkeste sider af menneskets væsen, som kun krigen kan bringe frem, før hun til sidst tænder lyset igen, da freden melder sig.

Denne bog udkom i 1938, da Anden verdenskrig var under opsejling, og Tetens følte sig forpligtet til at dele sine erfaringer, før en ny krig svømmede ind over verden. Efter mange opfordringer fra familie og venner gav Christiane Tetens sig i midten af 1930'erne til at skrive sine erindringer om sin tid hos Røde Kors bag fronten i Paris under Første verdenskrig. Anden verdenskrig ulmede allerede, og Tetens følte, at det derfor var på tide, hendes historie blev fortalt. Bogen udkom i 1938 på Forlaget H. Hagerup.

Christiane blev gift med Svend Tetens den 2 okt. 1919 i Borup Kirke, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. Svend (søn af Herman Frederik Tetens og Elisabeth Friis) blev født den 5 maj 1882 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 22 maj 1939 i Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 maj 1939 i Frederiksberg Kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik "Fritz" Bardenfleth (10. juni 1835 i Frederikssund – 9. januar 1890 i Nykøbing Falster) var en dansk stiftamtmand.

Han var søn af C.E. Bardenfleth, blev 1852 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, 1860 cand. jur. og samme år assistent i Indenrigsministeriet, 1861 kammerjunker, 1868 konstitueret chef for Indenrigsministeriets sekretariat, 1869 fuldmægtig, 20. marts 1873 (fra 1. april) konstitueret amtmand over Ringkøbing Amt, 20. maj samme år (fra 1. juni) kgl. udnævnt og 19. juli 1875 Ridder af Dannebrog. 19. marts 1886 (fra 1. juli) blev Bardenfleth stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og amtmand over Maribo Amt og 1888 kammerherre. Han døde 1890.

Han var desuden sekretær hos indenrigsministeren, fra 1874 formand for Overlandvæsenskommissionen i Ringkøbing Amtsrådskreds, fra 1886 i Maribo Amtsrådskreds, 1878 formand for valgbestyrelsen for 11. Landstingskreds, 1886 for 5. Landstingskreds og 1888 medlem af administrationskommissionen for Grevskabet Knuthenborg.

Han var ugift.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Notater:

Beskæftigelse:
Lodsinspektør

Titel:
Kommandør

Familie/Ægtefælle/Partner: Oline Sandholt. Oline (datter af Arna Sandholdt og Meta Gudmundsdottir) blev født den 30 maj 1842; døde den 13 apr. 1883. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laura Winning. Laura (datter af Emil Winning og Cornelia Ohlsen) blev født den 1 sep. 1850; døde den 11 mar. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Stampe-Charisius

Forældre: stiftsamtmand Carl Emil von Bardenfleth (1808-57) og rigsgrevinde Sophie Amalie Schmettau (1810-93).

~21.8.1868 med baron Holger Frederik Christian Stampe-Carisius, *27.8.1822 på Nysø, Præstø landdistrikt, †10.3.1904 i Kbh., s. af baron Henrik Stampe og Christine Marguèrite Salome Dalgas (forfatter Christine Stampe).

CSC var i 1878 medstifter af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed (FLU). 1874 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der ligesom i mange andre af Europas lande afkriminaliserede prostitution som erhverv. Det forudsatte blot, at de prostituerede lod sig indskrive i sædelighedspolitiets protokoller som offentlige fruentimmere, et par gange om ugen stillede til kontrol for kønssygdom hos politilægen og indlogerede sig i særlige offentlige huse. Det fandt en del borgere anstødeligt, og FLU blev stiftet for at påvise det umoralske og kvindeundertrykkende i denne lov, som først blev ophævet i 1906. Som noget ganske enestående besluttedes det, at bestyrelsen altid skulle bestå af et lige antal kvinder og mænd. Blandt de andre kvindelige bestyrelsesmedlemmer var skolebestyrerinderne Th. Moltke, Elise Bay og Marie Kruse. CSC var et meget aktivt medlem af foreningen, hun skrev flere artikler i medlemsbladet og holdt offentlige taler i kvindeforsamlinger. I modsætning til mange andre fra borgerskabet, der anskuede offentlige fruentimmere som lastefulde og amoralske, lagde CSC altid vægt på, at det var arbejderkvindernes elendige lønninger, der tvang dem ud i prostitution. 1881 stiftede hun sammen med de øvrige kvinder i bestyrelsen for FLU en hjælpekasse, der skulle yde hjælp til faldne kvinder, som ville rejse sig. Der blev oprettet et arbejdshjem, hvor de kunne leve under en ældre kristen kvindes moderlige omhu og ledelse. Her blev kvinderne beskæftiget med håndarbejde og husgerning, og efter nogle måneders forløb kunne de sendes ud som vaskepiger eller syersker. Hjemmet fungerede i et år, herefter blev kvinderne oplært i private hjem. CSC fik kontrollen med hjælpekassens regnskaber og havde den øverste ledelse af den.

Et af de andre hverv, CSC havde i FLU, var at afgive den danske indberetning ved årsmøderne for sammenslutningen af nationale foreninger, der kæmpede for at ophæve den offentlige prostitution. Da hun i 1882 skulle til møde i Schweiz, gjorde hun ophold i Frankfurt, hvor hun tilfældigt traf en katolsk præst. Skønt CSC var en ivrig grundtvigianer, blev hun gennem samtaler med præsten overbevist om den katolske kirkes sandhed. Hun meldte afbud til mødet, rejste tilbage til Kbh., hvor hun opsøgte en katolsk præst og modtog undervisning i katolicisme. To måneder senere konverterede hun. På daværende tidspunkt havde der i 33 år været en grundlovssikret religionsfrihed i Danmark, men katolikkerne var kulturelt adskilt fra lutheranerne, de var som regel udlændinge og blev betragtet som en mærkværdighed. En del adelige og velstående danskere konverterede dog i disse år, deriblandt kammerherreinde Polly Berling og kunstnere som Johannes Jørgensen og Sophie Holten. Velset blandt lutheranerne var det dog ikke, og de konverterede katolikker dannede en særlig sofistikeret afvigergruppe.

Efter sin konversion trak CSC sig fra sit bestyrelsesarbejde i FLU, men inden for den katolske kirke fortsatte hun sit arbejde for kvinder. 1889 var hun medstifter af Skt. Elisabeths Understøttelsesforening, der i lighed med de samtidige understøttelsesforeninger stiftet i Kbh.s folkekirkelige sogne, støttede fattige trængende. Ved besøg i ansøgernes hjem undersøgte besøgsdamerne trangens omfang og tilstræbte at lære de fattige kvinder arbejdsomhed og nøjsomhed. CSC samlede desuden hovedstadens dårligt stillede katolske kvinder til møder. Sammen med en stab af damer fra de mere velhavende kredse serverede hun te og wienerbrød for de indbudte og søgte at “sammenslynge dem i Troens Enhed”. 1896 var hun medstifter af Den eukaristiske Forening, en dansk afdeling af Den evige Tilbedelses Udbredelse over hele Verden, hvis formål var at fremme andagten til Jesu hjerte til gavn for kirke, fædreland og hjem og til bekæmpelse af tidens ugudelighed. Kun kvinder kunne blive medlemmer, og de påtog sig en gang om måneden at holde tilbedelse i Skt. Ansgars Kirke foran det udstillede sakramente. Desuden oversatte hun bøger om den katolske tro: Lyksaligheden i Himlen, 1887, og Den guddommelige Eukaristi, 1898.

CSCs mand, baron Holger Stampe til baroniet Stampenborg og Viufgård, arvede i 1892 baroniet Nysø ved Præstø og blev dermed både lensbaron og meget velhavende. To år senere tiltrådte han det Charisiske fideikommis og fik tilladelse til at kalde sig Stampe-Charisius. Han havde stillet sig velvillig over for sin hustrus konversion, og 1896 konverterede han selv. Det nu meget velhavende katolske ægtepar oprettede 1897 Skt. Knuds Legat, og året efter købte de Skt. Knuds Kapel på hjørnet af Ny Kongensgade og Vester Voldgade, nedrev kapellet og opførte et nyt kapel samt husholdningsskolen Mariahjemmet. Det blev indviet i 1902, ægteparret flyttede selv ind i hjemmet, og da baronen døde i 1904, blev CSC overbestyrerinde for institutionen. I 1903 stiftede hun den danske afdeling af Mariabørnenes Forening af den ubesmittede Undfangelse for hjemmets elever. Formålet var at indvie medlemmerne til den hellige jomfru, således at de ved deres blufærdighed kunne modvirke alt, som krænkede dyden, ved deres jævnhed og tarvelighed modarbejde verdens pragtsyge, og ved deres iver og varme i troen modarbejde andres ligegyldighed og vantro. Da det var vanskeligt for CSC at finde katolske kvinder, der ville hjælpe hende med at bestyre Mariahjemmet, overdrog hun 1911 ledelsen til Skt. Elisabeth Søstrenes Ordenssamfund. Hjemmet kunne imidlertid ikke klare sig i de forandrede forhold for kvinder i årene op til verdenskrigen. Færre unge brød sig om at tilbringe to år på en husholdningsskole, når de nemt kunne få arbejde i butikker og på fabrikker, og i 1919 blev Mariahjemmet lukket. Det var CSC en stor sorg, at hendes livsværk ikke kunne fortsætte, men hun overdrog Vesterhus, som bygningen nu hed, til ungdomsforeningen Katolsk Ungdoms Værn.

Allerede i 1879 havde CSC uden held opfordret Regitze Barner til at oprette en dansk afdeling af den internationale værneforening Les Amies de la jeune fille. I 1910 realiserede hun selv projektet med Dansk Afdeling af den internationale katolske Forening til unge Kvinders Beskyttelse. Foreningen modtog unge udenlandske katolske kvinder, der ankom til Kbh. for at tiltræde en stilling. En dame var til stede på banegården og hjalp den unge pige, indtil hun havde fundet sig til rette. På samme måde støttede foreningen katolske piger fra provinsen samt danske katolske kvinder, der arbejdede i udlandet. Da kun meget få katolske piger fra udlandet kom til Danmark, lod foreningen i stedet sit værn omfatte de mange polske kvinder, der i disse år kom til Danmark som sæsonarbejdere i landbruget.

Mange af de velhavende kvinder, der konverterede til den katolske kirke, tog del i det velgørende arbejde for fattigere katolikker, men CSC var ubestridt den, der igangsatte den mest omfattende filantropi for katolske kvinder. Som mange andre anså hun usædelighed for at være tidens største onde, og hendes værnearbejde for unge katolske kvinder fortsatte i det spor, hun allerede var inde på i kampen mod prostitution. På sin 70-års fødselsdag i 1911 blev hun udmærket med ordenen Pro ecclesia et pontifice, indstiftet 1888 af Leo 13. som en af de få pavelige ordner, der kunne bæres af kvinder.

Foto i KB.

Nordisk Ugeblad for katholske Kristne 53/1911, 52/1921, 12/1922, 30/1922, 22-26/1931, 38/1937.

Karin Lützen

Kilde: Kvindebiografisk Leksikon
https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1612/origin/170/

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Frederik Christian Stampe-Charisius. Holger (søn af Henrik Stampe og Christine Marguerite Salome Dalgas) blev født den 27 aug. 1822 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1904 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Premierløjtnant i infanteriet - senere Kaptajn ved Fodfolket
• Titel: Kammerjunker

Notater:

Beskæftigelse:
kaptajn

Død:
Opholdt sig hos sin svoger, Baron Stampe, Viufgård.

se
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1849/churchbook/source28462/opslag5720578

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

Frederik Bardenfleth, Frederik Carl Christian Bardenfleth,  21.6.1846-29.12.1935, søofficer.

Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev kadet 1860 og var 1864 med fregatten Sjælland i Østersøeskadren, blev løjtnant 1866, kaptajn 1881 og kommandør 1894. Han var 1871–73 skoleofficer ved søofficersskolen og derefter halvandet år i koffardifart. Af hans forskellige hverv uden for marinen skal nævnes at han var kommissarius ved ordningen af søgrænsen mellem Danmark og Tysklandmellem Manø og Rømø og i Lillebælt samt 1881–84 fører af postdampskib mellem Korsør og Kiel og 1886–92 chef for Statsbanernes søfartsforvalt-'ning. 1892–1901 var han en myndig og repræsentativ chef for søofficersskolen og fik den ordinære funktionstid, otte år, forlænget for at kunne beklæde stillingen ved Søkadetakademiets 200 års jubilæum 1901 i hvilken anledning han blev kammerherre.

S.å. udnævntes B. til jagtkaptajn hos kongen, var i denne egenskab chef for den eskadre der 1906 eskorterede kongeskibet Dannebrog med kronprinsen og kronprinsessen til Trondheim i anledning af det norske kongepars kroning. S.å. afskedigedes han ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter og varetog stillingen som hofchef hos dronning (fra 1912 enkedronning) Louise indtil 1925. Han var 1896–1908 kongevalgt medlem af Kbh.s havneråd og sad 1901–28 i bestyrelsen for Store nordiske telegrafselskab. –

Beskæftigelse:
Kontreadmiral, Hofchef hos Dronnine Louise indtil 1925

Titel:
Kammerherre 1901

Frederik blev gift med Ida Elise Cathrine Meldal den 11 jun. 1881 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ida (datter af Julius Sophus Meldal og Alvida Nathalie von Ellbrecht) blev født den 30 okt. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 23 jan. 1857 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 2 sep. 1946 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var indenrigsminister i H.E. Hørrings regering fra maj 1897, men forlod ministeriet i august 1899 før regeringsskiftet. Efter juridisk embedsseksamen 1874 havde Bardenfleth nogle volontørår, indtil han blev ansat i Indenrigsministeriet 1878, hvor han avancerede til ekspeditionssekretær 1889. I 1894 udnævntes han til amtmand over Århus amt men tiltrådte ikke stillingen, da han kort efter blev kultusminister. Bardenfleth var medlem af Folketinget for Højre 1895-98. Efter ministertiden var han amtmand over Vejle amt 1899-1921.

Kultusminister siden 1894 Vilh. Bardenfleth flyttede over til Indenrigsministeriet, da Hørring dannede regering i 1897. Bardenfleth var ligesom denne gået embedsbanen gennem Indenrigsministeriet, hvorfra han i 1894 avancerede til amtmand over Århus amt. Han kom ikke til at tiltræde stillingen, for han blev minister få dage efter udnævnelsen. Som folketingsmand af Højre sad han i Rigsdagen 1895-98.Bardenfleth tilhørte partiets reformvenlige fløj; hans grundtvigske sindelag begrundede hans udnævnelse til kultusminister, hvor han udførte et stort arbejde med forberedelse af Folkeskoleloven af 1899.

Bardenfleth var 47 år, da han blev indenrigsminister. Som Hørring før ham mærkede Bardenfleth den kulde, der omgav regeringen, efter at Højre og Det forhandlende Venstre havde tabt flertallet i Folketinget. Han måtte se de fleste af sine jernbanelovforslag strande; af nyanlæg lykkedes det ham kun at få tilslutning til privatbanen Trustrup-Ebeltoft, ombygning af nogle stationer og en havnebane i Hobro. Et lovforslag om erstatning for skade ved jernbanedrift havde en dyster baggrund i Gentofteulykken sommeren 1897. Bardenfleths forslag var imidlertid påholdende på statskassens vegne. Det blev stærkt kritiseret, og ved rigsdagsbehandlingen indsatte man et objektivt erstatningsansvar i loven.
En Ulykkesforsikringslov af 1898 var det længe ventede resultat af et lovforslag, som Ingerslev havde fremsat en halv snes år tidligere. Loven var indledningen til de kommende års udbygning af denne lovgivning. Loven blev til i samarbejde med forsikringseksperten folketingsmand Ludvig Bramsen, Bardenfleths efterfølger. Loven pålagde arbejdsgiverne en erstatningspligt men overlod til dem selv, om de ville tegne forsikring til dækning af denne.
Af betydning for kommunerne var loven af 1898 om Kommunekreditforeningen. I øvrigt lå kommunallovgivningen stille bortset fra, at en række sognekommuner – Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg– blev ophøjet til købstæder. Frederiksberg blev i 1899 udskilt fra Københavns amtskommune og fik dermed sin nuværende status. Forhandlingerne om lovforslaget, som var stillet af ministeren, giver et billede af dennes elskværdige, men politisk ikke meget målbevidste optræden:

"Det har glædet mig ved den stedfundne Diskussion at erfare, at Lovforslaget har mødt Sympathi fra alle Sider, og ikke mindst har det glædet mig, at de ærede Talere, som nærmest have kunnet tale paa Frederiksberg Kommunes Vegne, saa ubegrænset have kunnet slutte sig til den Tanke, som ligger til Grund for Lovforslaget. Man kan vel forstaa, at det er med et Suk, at Frederiksberg Kommune opgiver deøkonomiske Fordele, som den har haft ved at være sammen med Amtsraadskredsen, men Forholdet er jo tillige dette, at Frederiksberg Kommune indtager en saa selvstændig Plads og føler sig saa selvstændig, at det vilde være unaturligt, om ikke der i denne Kommune maatte være en levende Følelse af, at denne Udskillelse fra Amtsraadskredsen er konsekvent, selvom den maa ske paa Bekostning af de Fordele,der have været forbundne med Forbindelsen. Hvorledes Opgørelsen mellem Frederiksberg Kommune og Amtsraadskredsen vil komme til at stille sig, er det ikke godt muligt at sige noget bestemt om (...) Detærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 4de Valgkreds (Piper) var vistnok noget for højt oppe i sine Beregninger over, hvad Frederiksberg Kommune kostede Amtsraadskredsen, men paa den anden Side tror jeg ogsaa, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) var noget for langt nede (...)", FT 1898-99 sp 4702f.

Bardenfleths argumentation på Rigsdagen var i øvrigt præget af juridisk formalisme mere end politisk sans, men han tilhørte ganske vist også en regering uden magt. Da der i 1899 var ønske om ved tillægsbevilling på 0,5 mio kr. at forhøje statstilskuddet til kommunernes udgifter efter Alderdomsunderstøttelsesloven, fandt Bardenfleth det afgørende, at forhøjelsen skete ved en lovændring, skønt hansforgænger i 1894 var gået med til en tillægsbevilling. Også de knirkende bemærkninger til lovforslaget om erstatning for jernbaneskader syntes upåvirkede af den stemning, som rystelsen over de 40 dræbte og lige så mange hårdt kvæstede ved Gentofteulykken havde vakt.
I 1898 gennemførte Bardenfleth en lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, der afløste Guldbergs berømte Indfødsretsforordning af 1776. Den nye lov indførte det statsborgerretlige afstamningsprincip i lighed med det, der kort forinden var indført i Sverige og Norge. Loven hvilede på et samarbejde med sagkyndige fra disse lande. Lovens indviklede juridiske problemer lod Bardenfleths evner komme til deres ret.
I august 1899 trak Bardenfleth sig ud af regeringen og blev kort efter amtmand i Vejle. Han deltog ikke mere i politik, men benyttedes et par gange som formand for betænkningsafgivende udvalg på kirke- og skoleområdet.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren, Kommanderende General i Nørrejylland, Godsejer

Vilhelm blev gift med Christine Baronesse Stampe den 24 maj 1882. Christine blev født den 30 okt. 1856 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1884 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Agnete Brandt den 26 jan. 1888 i Vartov Kirke, København, Danmark. Agnete blev født den 22 apr. 1862 i Rønnebæk, Næstved, Danmark; døde den 4 maj 1946 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard den 21 maj 1875. Vilhelm (søn af Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard og Christiane Johanne Zeuthen) blev født den 11 jun. 1846 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 16 aug. 1912 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Filminstruktør, Filmproducent., direktør Minerva-film

Notater:

Ingolf Boisen (født 8. maj 1904 i Højerup på Stevns, død 3. juli 1990) var en dansk filminstruktør og filmproducent. Boisen var medstifter af Minerva Film i 1936 sammen med Axel Lerche.

Boisen skabte sammen med Lerche og Theodor Christensen Iran - det nye Persien

Aase blev gift med Carl Frederik Sophus Vilhelm Konow den 7 sep. 1945 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl (søn af Johan Wilhelm West Konow og Caroline Amalie Baronesse Juel-Brockdorff) blev født den 1 dec. 1900; døde den 10 sep. 1972. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Hofdame 1935-1941, Dronning Ingrids privatsekretær 1951-1998
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Dødsfald: Sybille Reventlow

Politiken 26 august 1998, Kultur og debat side 12

--------------------------------------------------------------------------------

Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Bruun indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet.
I 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for dronning Ingrids Romerske Fond, for kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond.

Sybilles Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tilligemed en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær. Man gik aldrig forgæves tilSybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommendehed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne.

Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig.

Vi har mistet et fundament i tilværelsen - hun efterlader et stort savn, hos alle som kendte hende.


Dødsfald: Sybille Bruun

Politiken 25 august 1998, 1 . sektion side 17

--------------------------------------------------------------------------------

Af Jonna Dwinger

Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær i en menneskealder og en livslang og nær ven, er død, tre dage før sin 86-års fødselsdag.

Hendes liv var aktivt og præget af en altid interesseret holdning til tilværelsen, men også af et ønske om at yde en indsats. Hun var datter af den højt agtede ambassadør Eduard Reventlow, som sad i London under krigen, og da den daværende kronprinsesse Ingrid efter sit giftermål med kronprins Frederik kom til Danmark, valgte hun den kun 23-årige komtesse Sybille Bruun til hofdame.

Det var et valg, der livet igennem har været til glæde og stor hjælp for dronning Ingrid. Ganske vist var der en halv snes år, hvor Sybille Bruun, nu gift med højesteretssagfører Jonas Bruun og selv mor, forlod sin kongelige tjeneste.

Men i 1952 vendte hun tilbage som dronning Ingrids privatsekretær, hvilket hun er forblevet næsten til det sidste - og med bolig på Amalienborg.

Sybille Bruun delte dronning Ingrids varme interesse for Sønderjylland og for pigespejderne og har bl.a. gjort et nyttigt arbejde for Ingrid-fondet for Sønderjylland såvel som dronning Ingrids Romerske Fond. Men allervæsentligst er måske hendes indsats i Scleroseforeningen, hvor hun lagde et stort arbejde i 31 år.

_______________________________________

Berlingske Tidende

Sybille Bruun, komtesse, dronning Ingrids privatsekretær, er død, 85 år. Hun varetog dette arbejde indtil for omkring en måned siden og var kendt og skattet for sit vid og humør og sine fine diplomatiske evner. Sybille Bruun blev ved hoffet både betragtet som en god veninde og en uvurderlig arbejdskraft. For der manglede aldrig et bilag, når fru Bruun havde haft fingrene i en sag. Da kronprinsesse Ingrid kom til Danmark 1935, blev unge komtesse Sybille Reventlow, der var student fra Zahles Skole, hendes første hofdame. Det varede ved, indtil komtesse Reventlow giftede sig med nu afdøde højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941 og tog en pause for at passe sit familieliv.
Da Sybille Bruun vendte tilbage til hoftjeneste 1952, var hun allerede formand for Det Danske Pigespejderkorps. Siden fik hun mange andre tillidsposter, bl.a. var hun vicepræsident i Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose og vicepræsident i Skandinavien for The International Federation of Multiple Sclerosis Societies. Som dronning Ingrids privatsekretær var Sybille Bruun sekretærfor Ingrid-Fondet for Sønderjylland, medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen Hjemmene for Sønderjyske Børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål og for Det Kgl. Grønlandsfond.

Hofchef S. A. Kundby Nielsen skriver mindeord om Sybille Bruun: Sybille Bruun er død efter længere tids sygdom. Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af Lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Reventlow indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet. 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid, og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J. P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond. Sybille Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tillige med en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær.Man gik aldrig forgæves til Sybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommenhed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne. Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig. Vi har mistet et fundament i tilværelsen, som efterlader et stort savn for alle, der kendte Sybille Bruun, og vore tanker går til hendes familie og nærmeste i dyb medfølelse.

Beskæftigelse:
Hofdame og Privatsekretær hos Dronning Ingrid ( Hoffet )

Sybille blev gift med Jonas Bruun den 14 maj 1941 i Slotskirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jonas (søn af Hans Henrik Marcelius Bruun og Elisabeth Poulsen) blev født den 3 jul. 1911 i Gl Kongevej 13b,II, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 aug. 1911 i Mariakirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1977 i Sct. Lucas Stiftelsen, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 30 nov. 1977 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1958, Sankt Jørgens Kirke, Gl. Rye, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1964, Christianskirken, Sønderborg, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1981, Kigoma, Tanzania; Udsendt af Brødremenigheden som missionær i Tanzania
• Beskæftigelse: 1984, Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark; Sognepræst

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt og fremstillet i kirken d 21. maj 1922

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn653/churchbook/source21064/opslag4237119

Henning blev gift med Anne Sylvest Larsen i 1955. Anne blev født den 8 jun. 1936 i Amagerbrogade 247, II tv, Sundbyvester, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1936 i Simon Peters Kirken, Sundbyøster, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1989 i Rinkenæs, Gråsten, Danmark,; blev begravet i Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Cand.polyt.

Beskæftigelse:
Adm. Direktør i F.L. Smidth

Carl blev gift med Alette Ingeborg Henriette Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 24 mar. 1960 i Himmelev Kirke, ,. Alette blev født den 31 aug. 1925 i Tyggelevgård, ,; døde den 20 sep. 1990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kontorchef i A/S Det Berlingske Officin

Henrik blev gift med Inge Birgitte Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Gunner Johannes Gunnersen Harboe [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Kirsten Warrer [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Birte Sørensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Jacqueline Gautier [Gruppeskema] [Familietavle]

Finn blev gift med Elly Tove Hassel den 5 okt. 1926. Elly (datter af Ejnar Christian Vilhelm Hassel og Jutta Borch Bilfeldt) blev født den 15 jul. 1900; døde den 13 jan. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Rudolf Iuel den 18 maj 1928. Niels (søn af Hans Rudolph Iuel og Ellen Bolette Baronesse Wedell-Wedellsborg) blev født den 21 mar. 1894; døde den 12 jan. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Ebbe Asgerssøn Juul [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Harald Immanuel Boisen. Harald (søn af Peter Outzen Boisen og Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig) blev født den 3 apr. 1857 i Kongens Mølle, Vestervold, København, Danmark; døde den 28 nov. 1904 i Faxe Sygehus, Faxe, Danmark; blev begravet den 10 dec. 1904. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
chefkorrekturlæser, Minneapolis

Familie/Ægtefælle/Partner: Mary Jensen. Mary (datter af Søren Jensen og Mette Zachariasen) blev født den 19 feb. 1888 i Nebel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Bopæl: 1910, Chicago Ward 15, Cook, Illinois, USA
• Bopæl: 1916, Agri, Rønde, Syddjurs, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Christian Rørdam. Hans blev født den 11 aug. 1875 i Åker, Jönköbing, Sverige; blev døbt den 15 sep. 1875 i Åker Kirke, Jönköbing, Sverige; døde den 30 jan. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 feb. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

1899 Kadet, 1903 Sekltnt., 1905 Prltnt., 1913—16 Skoleofficer ved Ka­detskolen

Beskæftigelse:
Søofficer

Aage blev gift med Betty Christensen den 2 apr. 1913 (B) i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Betty (datter af James Watt Christensen og Christiane Knutzen) blev født den 24 feb. 1888 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 27 aug. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Lensgrevinde

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965864

Else blev gift med Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Eduard (søn af Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow og Sophie Pauline Schiær) blev født den 28 nov. 1883 i Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 jul. 1963 i Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1963 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Mag.scient., Lektor

Knud blev gift med Ida Louise Fenger den 4 aug. 1911. Ida blev født den 5 jul. 1884; døde den 15 feb. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Anna Sophie Simony den 6 jun. 1919 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. Anna blev født den 5 okt. 1878 i Sahl, ,; døde den 1 sep. 1959 i Rungsted Kyst, Rungsted, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gunnar Bardenfleth, 1.3.1889-19.4.1971, kabinetssekretær. Født på Frbg, død i Fakse, begravet på Frbg. B. voksede op i Vejle fra hvis højere almenskole han 1908 blev student. Han blev cand.jur. 1915 og var derefter 1915–17 fuldmægtig ved Vejle amt hos sin far. 1917 blev B. sekretær i indenrigsministeriet under hvilket krigstidens forsynings- og reguleringspolitik var lagt. Han fungerede som ministersekretær 1919–28.

I forbindelse med at der fra indenrigsministeriet udskiltes et socialministerium blev B. 1925 fuldmægtig i dette, 1931 ekspeditionssekretær og 1934 kontorchef. Alt tegnede til en regelret karriere der kunne ende med et amtmandsembede. 1928–29 havde B. imidlertid været konstitueret amtmand over Hjørring amt og havde som sådan i Skagens havn modtaget den spanske konge. Ved denne lejlighed bemærkede kong Christian X B.s korrekte fremtræden og hele noble væsen. Da hertil kom at både B.s far og farfar og flere andre af slægten havde tjent kronen faldt valget på ham da kongen 1936 skulle have ny kabinetssekretær (og ordenssekretær). Som kabinetssekretær havde B. under besættelsen 1940–45 en tyngende opgave. Under de helt specielle forhold efter 9. april 1940 påvirkede han kongen til at henstille til Stauning at afskedige udenrigsminister P. Munch, idet denne på grund af det ansvar der tillagdes ham efter B.s opfattelse kunne svække tilliden til folkestyret som det nu gjaldt at værne mod nazistisk infiltration.

B. var i øvrigt – som forgængeren A. Krieger – af den opfattelse at kronen skulle være tilbageholdende og politisk neutral, og han stræbte efter og opnåede også et godt forhold til alle ledende politikere. Efter 29. august 1943 holdt han sig i kontakt med Erik Scavenius for at markere at kongen stadig var dækket af en konstitutionel statsminister, idet Scavenius vel havde indgivet sin demissionsbegæring, men denne var ikke blevet imødekommet. Efter tronskiftet 1947 fortsatte B. som kabinetssekretær hos kong Frederik IX og var således under de vanskelige regeringsdannelser i 1950 og 1957 kongens personlige rådgiver. Den kritik der ved disse lejligheder fremførtes var kun sporadisk, og det må konstateres at kronen vanskeligt kunne have handlet anderledes. -

Efter sin afgang som kabinetssekretær 1957 var B. til sin død direktør for De danske kongers kronologiske samlinger på Rosenborg og formand for bestyrelsen for Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg. Herudover havde han gennem årene en lang række andre tillidshverv af kulturel og humanitær karakter, var således 1938–65 kgl. patron for Skt. Petri tyske kirke i Kbh. og 1939–63 formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for Tivoli 1955–67 og for Københavns kreditforening 1956–64. B. var mild af væsen, men med en naturlig myndighed, og han nød stor tillid i vide kredse. Han var socialt forstående og demokratisk indstillet; med held virkede han for at tilpasse monarkiet til samtidens forhold.

Tage Kaarsted: Gunnar Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286488



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kabinetsekretær i Hofmarskallatet

Gunnar blev gift med Agnete Marie Theisen den 5 maj 1916 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Agnete blev født den 12 jun. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1957 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunnar blev gift med Birte Gamst [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Diakonisse, Forstander i Diakonissestiftelsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Karen_Bardenfleth
• Uddannelse: 1918, N. Zahles seminarium, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; uddannet som lærerinde
• Uddannelse: 1919-1920, St. Colm’s College, Edinburgh, Scotland; Studerede sydindiske sprog, især tamil.
• Beskæftigelse: 1921, Arcot, Indien; Missionær, Indien
• Beskæftigelse: 1923-1927, Nellikuppam, Indien; Missionær
• Beskæftigelse: 1946-1950, Cuddalore, Indien; Leder af bibelskole
• Beskæftigelse: 1950-1951, Bombay (nu Mumbay, Indien; Knyttet til Missionary Settlement for University Women
• Beskæftigelse: 1952-1967, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Priorinde på Vemmetofte adelige jomfrukloster. Forblev boende indtil sin død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Student (Vejle) 1913; cand. jur. 1926; assistent i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1917, fuldmægtig og i ekspeditionssekr. smstds 1928. kontor-I chef 1938, direktør 1942.



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kreditkassedirektør

Hemming blev gift med Elisabeth Sophie Wivet From Holm den 10 aug. 1923 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth blev født den 5 jun. 1899 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jan. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg den 30 apr. 1896. Joachim (søn af Vilhelm Ferd. Baron Wedell-Wedellsborg og Louise Marie Sophie Comtesse Schulin) blev født den 19 sep. 1860; døde den 17 jan. 1937. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

https://bog.nu/titler/bag-fronten-i-paris-under-verdenskrigen-christiane-tetens#!

"Bag fronten" deler Christiane Tetens ud af sine minder fra sin tid i Røde kors under Første verdenskrig. Efter at have studeret ved Dr. Arvedsons Massage- og gymnastikskole i Stockholm meldte Tetens sig frivilligt til tjeneste i Paris, hvor hun hurtigt kom i arbejde hos den amerikanske ambulance. Hun tager os med til de allermørkeste sider af menneskets væsen, som kun krigen kan bringe frem, før hun til sidst tænder lyset igen, da freden melder sig.

Denne bog udkom i 1938, da Anden verdenskrig var under opsejling, og Tetens følte sig forpligtet til at dele sine erfaringer, før en ny krig svømmede ind over verden. Efter mange opfordringer fra familie og venner gav Christiane Tetens sig i midten af 1930'erne til at skrive sine erindringer om sin tid hos Røde Kors bag fronten i Paris under Første verdenskrig. Anden verdenskrig ulmede allerede, og Tetens følte, at det derfor var på tide, hendes historie blev fortalt. Bogen udkom i 1938 på Forlaget H. Hagerup.

Christiane blev gift med Svend Tetens den 2 okt. 1919 i Borup Kirke, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. Svend (søn af Herman Frederik Tetens og Elisabeth Friis) blev født den 5 maj 1882 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 22 maj 1939 i Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 maj 1939 i Frederiksberg Kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Mogens Juel Kraft [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Kirsten Elisabeth Kitt Holm Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nanna Permin. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Anne Mette Damgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Alette blev gift med Mads Kjeld Trautner [Gruppeskema] [Familietavle]

Sybille blev gift med Jørgen Troelssøn Fink [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (2. successor)
• Bopæl: 1950 - 1956, Vordingborgvej 84, Herfølge, 4681 Køge
• Uddannelse: 1969, Randers Statsskole, Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers; Nysproglig Student
• Bopæl: 1956 - 1969, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
• Bopæl: 1 sep. 1969, Tordenskjoldsgade 21 4sal, 8200 Aarhus N
• Uddannelse: 1969 - 1971, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus; Læst Jura i 2 år
• Bopæl: 1 okt. 1971, Bredgade 38 2sal, 1260 København K
• Beskæftigelse: 1971 - 1972, Strandgade 24, 1401 København K; Kontorass. på shippingfirma Suenson & Jespersen, København fra 25.10.1971 til 1.7.1972
• Bopæl: 1 feb. 1972, Stockholmsgade 21 5sal, 2100 København Ø
• Bopæl: 1 sep. 1972, Amagerfælledvej 19, 2300 København S
• Uddannelse: 1972 - 1973, Københavns Universitet; Læste samfundsfag ved Københavns universitet 1.9.1972-1.7.1973
• Bopæl: 1 sep. 1973, H.C.Ørstedskollegiet, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M
• Bopæl: 1 aug. 1974, Sadolinsgade 29, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Uddannelse: 1973 - 1976, Den sociale Højskole, Niels Bohrs Alle, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Socialrådgiver
• Bopæl: 1 jul. 1976, A P Hansensvej 28, Stege Sogn, Mønbo Herred, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1977, Skellet 10, Vordingborg, Danmark
• Bopæl: 1 feb. 1979, Skovbakken 9, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1985, Møllevangen 8, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jun. 1996, Løgeskov, Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Uddannelse: 2000 - 2001, SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø; Tog 1 år af diplomuddannelse i Ledelse
• Uddannelse: 2004 - 2005, Solutionfokus.dk i Islands Brygge Kulturhus, 2300 København S; 1 årig videreuddannelse i Løsningsfokuseret terapi.
• Beskæftigelse: 1976 - 2013; Socialrådgiver i Møns og Odense kommuner 1976-85. Souschef og ansvarlig for grunduddannelsen af socialrådgivere, Den sociale Højskole, Odense 1985-89. Souschef Årslev kommune 1989-95. Socialchef (1995) og Børne- og kulturchef (2001) i Rudkøbing kommune. Faglig konsulent (2004) i Høje-Taastrup kommune og Familiechef (2008) i Kerteminde kommune. Teamleder for handicap og sundhedsfremme i Kerteminde kommune (2012).
• Beskæftigelse: 2018 - 2022; Beskikket medlem af Ankestyrelsen udpeget af Danske Handicaporganisationer.
• Beskæftigelse: 2022; Medlem af bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark
• Beskæftigelse: 2020 - 2024; Formand for DH-Svendborg og medlem af Handicaprådet i Svendborg kommune.
• Beskæftigelse: 2017 - 2024; Kredsformand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn. Herunder medlem af hovedbestyrelsen i Parkinsonforeningen. I perioden 2019-23 medlem af Parkinsonforeningens forretningsudvalg
• Bopæl: 27 mar. 2024, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Owner and webmaster of https://www.reventlow.dk

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1351/churchlisting14048/opslag956913

Christian blev gift med Anni Gregersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tina Reventlow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Skipper. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ruth Iversen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marianne blev gift med Niels Henning Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Deanna Ladd [Gruppeskema] [Familietavle]

Morten blev gift med Karen Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Lise Eldal Rødsgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Birte blev gift med Flemming Steen Seiersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Børge Erik Schaltz [Gruppeskema] [Familietavle]

Hanne blev gift med Hans Erik Knudsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Hanne blev gift med Fritz Eduard Lystø [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Gunhild Rasmussen [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Kamma Bente Hansen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Claus Detlev Frederik Ferdinand Reventlow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Karen blev gift med Lensgreve Adam Wilhelm Josef Knuth [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Filminstruktør, Filmproducent., direktør Minerva-film

Notater:

Ingolf Boisen (født 8. maj 1904 i Højerup på Stevns, død 3. juli 1990) var en dansk filminstruktør og filmproducent. Boisen var medstifter af Minerva Film i 1936 sammen med Axel Lerche.

Boisen skabte sammen med Lerche og Theodor Christensen Iran - det nye Persien

Aase blev gift med Carl Frederik Sophus Vilhelm Konow den 7 sep. 1945 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl (søn af Johan Wilhelm West Konow og Caroline Amalie Baronesse Juel-Brockdorff) blev født den 1 dec. 1900; døde den 10 sep. 1972. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Hofdame 1935-1941, Dronning Ingrids privatsekretær 1951-1998
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Dødsfald: Sybille Reventlow

Politiken 26 august 1998, Kultur og debat side 12

--------------------------------------------------------------------------------

Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Bruun indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet.
I 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for dronning Ingrids Romerske Fond, for kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond.

Sybilles Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tilligemed en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær. Man gik aldrig forgæves tilSybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommendehed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne.

Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig.

Vi har mistet et fundament i tilværelsen - hun efterlader et stort savn, hos alle som kendte hende.


Dødsfald: Sybille Bruun

Politiken 25 august 1998, 1 . sektion side 17

--------------------------------------------------------------------------------

Af Jonna Dwinger

Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær i en menneskealder og en livslang og nær ven, er død, tre dage før sin 86-års fødselsdag.

Hendes liv var aktivt og præget af en altid interesseret holdning til tilværelsen, men også af et ønske om at yde en indsats. Hun var datter af den højt agtede ambassadør Eduard Reventlow, som sad i London under krigen, og da den daværende kronprinsesse Ingrid efter sit giftermål med kronprins Frederik kom til Danmark, valgte hun den kun 23-årige komtesse Sybille Bruun til hofdame.

Det var et valg, der livet igennem har været til glæde og stor hjælp for dronning Ingrid. Ganske vist var der en halv snes år, hvor Sybille Bruun, nu gift med højesteretssagfører Jonas Bruun og selv mor, forlod sin kongelige tjeneste.

Men i 1952 vendte hun tilbage som dronning Ingrids privatsekretær, hvilket hun er forblevet næsten til det sidste - og med bolig på Amalienborg.

Sybille Bruun delte dronning Ingrids varme interesse for Sønderjylland og for pigespejderne og har bl.a. gjort et nyttigt arbejde for Ingrid-fondet for Sønderjylland såvel som dronning Ingrids Romerske Fond. Men allervæsentligst er måske hendes indsats i Scleroseforeningen, hvor hun lagde et stort arbejde i 31 år.

_______________________________________

Berlingske Tidende

Sybille Bruun, komtesse, dronning Ingrids privatsekretær, er død, 85 år. Hun varetog dette arbejde indtil for omkring en måned siden og var kendt og skattet for sit vid og humør og sine fine diplomatiske evner. Sybille Bruun blev ved hoffet både betragtet som en god veninde og en uvurderlig arbejdskraft. For der manglede aldrig et bilag, når fru Bruun havde haft fingrene i en sag. Da kronprinsesse Ingrid kom til Danmark 1935, blev unge komtesse Sybille Reventlow, der var student fra Zahles Skole, hendes første hofdame. Det varede ved, indtil komtesse Reventlow giftede sig med nu afdøde højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941 og tog en pause for at passe sit familieliv.
Da Sybille Bruun vendte tilbage til hoftjeneste 1952, var hun allerede formand for Det Danske Pigespejderkorps. Siden fik hun mange andre tillidsposter, bl.a. var hun vicepræsident i Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose og vicepræsident i Skandinavien for The International Federation of Multiple Sclerosis Societies. Som dronning Ingrids privatsekretær var Sybille Bruun sekretærfor Ingrid-Fondet for Sønderjylland, medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen Hjemmene for Sønderjyske Børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål og for Det Kgl. Grønlandsfond.

Hofchef S. A. Kundby Nielsen skriver mindeord om Sybille Bruun: Sybille Bruun er død efter længere tids sygdom. Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af Lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Reventlow indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet. 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid, og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J. P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond. Sybille Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tillige med en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær.Man gik aldrig forgæves til Sybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommenhed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne. Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig. Vi har mistet et fundament i tilværelsen, som efterlader et stort savn for alle, der kendte Sybille Bruun, og vore tanker går til hendes familie og nærmeste i dyb medfølelse.

Beskæftigelse:
Hofdame og Privatsekretær hos Dronning Ingrid ( Hoffet )

Sybille blev gift med Jonas Bruun den 14 maj 1941 i Slotskirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jonas (søn af Hans Henrik Marcelius Bruun og Elisabeth Poulsen) blev født den 3 jul. 1911 i Gl Kongevej 13b,II, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 aug. 1911 i Mariakirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1977 i Sct. Lucas Stiftelsen, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 30 nov. 1977 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1958, Sankt Jørgens Kirke, Gl. Rye, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1964, Christianskirken, Sønderborg, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1981, Kigoma, Tanzania; Udsendt af Brødremenigheden som missionær i Tanzania
• Beskæftigelse: 1984, Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark; Sognepræst

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt og fremstillet i kirken d 21. maj 1922

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn653/churchbook/source21064/opslag4237119

Henning blev gift med Anne Sylvest Larsen i 1955. Anne blev født den 8 jun. 1936 i Amagerbrogade 247, II tv, Sundbyvester, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1936 i Simon Peters Kirken, Sundbyøster, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1989 i Rinkenæs, Gråsten, Danmark,; blev begravet i Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Cand.polyt.

Beskæftigelse:
Adm. Direktør i F.L. Smidth

Carl blev gift med Alette Ingeborg Henriette Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 24 mar. 1960 i Himmelev Kirke, ,. Alette blev født den 31 aug. 1925 i Tyggelevgård, ,; døde den 20 sep. 1990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kontorchef i A/S Det Berlingske Officin

Henrik blev gift med Inge Birgitte Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Gunner Johannes Gunnersen Harboe [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Kirsten Warrer [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Birte Sørensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Jacqueline Gautier [Gruppeskema] [Familietavle]

Finn blev gift med Elly Tove Hassel den 5 okt. 1926. Elly (datter af Ejnar Christian Vilhelm Hassel og Jutta Borch Bilfeldt) blev født den 15 jul. 1900; døde den 13 jan. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Rudolf Iuel den 18 maj 1928. Niels (søn af Hans Rudolph Iuel og Ellen Bolette Baronesse Wedell-Wedellsborg) blev født den 21 mar. 1894; døde den 12 jan. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Ebbe Asgerssøn Juul [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Benjamin Olivares Bøgeskov. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tyler Moss. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mikkel Borup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Mathias Aubry [Gruppeskema] [Familietavle]

Jonas blev gift med Caroline Fussing-Clausen [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Kate Poston [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Miriam Annkathrin Wernicke [Gruppeskema] [Familietavle]

Julie blev gift med Simon Holmen Clemmensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Andreas blev gift med Nani Jansen [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Alette Christensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Per Henrik Skov Kristoffersen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Birgitte Benedicte Sand [Gruppeskema] [Familietavle]

Eda blev gift med Jean Regis Cogranne [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nina Glarner. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Sophie Henriette Raben-Levetzau [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Mogens Juel Kraft [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Kirsten Elisabeth Kitt Holm Nielsen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Nanna Permin. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Anne Mette Damgaard [Gruppeskema] [Familietavle]

Alette blev gift med Mads Kjeld Trautner [Gruppeskema] [Familietavle]

Sybille blev gift med Jørgen Troelssøn Fink [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (2. successor)
• Bopæl: 1950 - 1956, Vordingborgvej 84, Herfølge, 4681 Køge
• Uddannelse: 1969, Randers Statsskole, Rådmands Blvd. 20, 8900 Randers; Nysproglig Student
• Bopæl: 1956 - 1969, Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark
• Bopæl: 1 sep. 1969, Tordenskjoldsgade 21 4sal, 8200 Aarhus N
• Uddannelse: 1969 - 1971, Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus; Læst Jura i 2 år
• Bopæl: 1 okt. 1971, Bredgade 38 2sal, 1260 København K
• Beskæftigelse: 1971 - 1972, Strandgade 24, 1401 København K; Kontorass. på shippingfirma Suenson & Jespersen, København fra 25.10.1971 til 1.7.1972
• Bopæl: 1 feb. 1972, Stockholmsgade 21 5sal, 2100 København Ø
• Bopæl: 1 sep. 1972, Amagerfælledvej 19, 2300 København S
• Uddannelse: 1972 - 1973, Københavns Universitet; Læste samfundsfag ved Københavns universitet 1.9.1972-1.7.1973
• Bopæl: 1 sep. 1973, H.C.Ørstedskollegiet, Niels Bohrs Alle, 5230 Odense M
• Bopæl: 1 aug. 1974, Sadolinsgade 29, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Uddannelse: 1973 - 1976, Den sociale Højskole, Niels Bohrs Alle, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Socialrådgiver
• Bopæl: 1 jul. 1976, A P Hansensvej 28, Stege Sogn, Mønbo Herred, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1977, Skellet 10, Vordingborg, Danmark
• Bopæl: 1 feb. 1979, Skovbakken 9, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jul. 1985, Møllevangen 8, Skt. Klemens, Odense Herred, Odense Amt, Danmark
• Bopæl: 1 jun. 1996, Løgeskov, Stenstrup Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Uddannelse: 2000 - 2001, SDU Esbjerg, Degnevej 14, 6705 Esbjerg Ø; Tog 1 år af diplomuddannelse i Ledelse
• Uddannelse: 2004 - 2005, Solutionfokus.dk i Islands Brygge Kulturhus, 2300 København S; 1 årig videreuddannelse i Løsningsfokuseret terapi.
• Beskæftigelse: 1976 - 2013; Socialrådgiver i Møns og Odense kommuner 1976-85. Souschef og ansvarlig for grunduddannelsen af socialrådgivere, Den sociale Højskole, Odense 1985-89. Souschef Årslev kommune 1989-95. Socialchef (1995) og Børne- og kulturchef (2001) i Rudkøbing kommune. Faglig konsulent (2004) i Høje-Taastrup kommune og Familiechef (2008) i Kerteminde kommune. Teamleder for handicap og sundhedsfremme i Kerteminde kommune (2012).
• Beskæftigelse: 2018 - 2022; Beskikket medlem af Ankestyrelsen udpeget af Danske Handicaporganisationer.
• Beskæftigelse: 2022; Medlem af bestyrelsen for Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Region Syddanmark
• Beskæftigelse: 2020 - 2024; Formand for DH-Svendborg og medlem af Handicaprådet i Svendborg kommune.
• Beskæftigelse: 2017 - 2024; Kredsformand for Parkinsonforeningen, Kreds Fyn. Herunder medlem af hovedbestyrelsen i Parkinsonforeningen. I perioden 2019-23 medlem af Parkinsonforeningens forretningsudvalg
• Bopæl: 27 mar. 2024, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Owner and webmaster of https://www.reventlow.dk

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn1351/churchlisting14048/opslag956913

Christian blev gift med Anni Gregersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tina Reventlow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stig Skipper. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ruth Iversen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marianne blev gift med Niels Henning Pedersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Deanna Ladd [Gruppeskema] [Familietavle]