Addo von Bardenfleth

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rechtebe, Unterweser, Niedersachsen, Tyskland

Notater:

Titel:
kaldes 1641 "der edle und ehrenveste erbgessern zu Rechtebe"

Addo blev gift med Margrethe Witmar i 1602. Margrethe (datter af Cordt Witmar og Rønneck Beke) døde i 1647; blev begravet den 6 apr. 1647 i Wersabe Kirke, Sandstedt, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hannoveransk Staldmester

Død:
Skudt i Tyrol af bønder på en rejse til Italien

Notater:

TITEL: Ridder

Addo blev gift med Grete von Würden før 1660. Grete døde cirka 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Addo blev gift med Anna Margaretha von Schaden i 1661 i Nutzhorn, Delmenhorst, Niedersachsen, Tyskland. Anna (datter af Engelbrecht von Schade) blev født den 23 okt. 1640; døde den 17 jan. 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rechtebe, Niedersachsen, Tyskland

Johann blev gift med Elisabeth Von Der Hude den 3 dec. 1661 i Wersabe Kirke, Sandstedt, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fenrik i det oldenborgske nat. Rytterregiment.
1706 Premierløjtenant

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Maria Meyer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Joachim von Schwanewede den 25 maj 1693. Joachim blev født i mar. 1659 i Schwanewede, ,; døde den 14 jun. 1749 i Schwanewede, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Nutzhorn I Delmenhorst. Brockhausen Og Meppenburg I Amtet Fürstenau

Addo blev gift med Agnes Anna von Schade i 1698. Agnes (datter af Christian Heinrich von Schade) døde den 14 mar. 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Geversdorf

Notater:

Beskæftigelse:
Svensk regeringsråd og Amtmand i Neuhaus

Engelbert blev gift med Mette Cathrine von Isendorff i 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anton Hinrich von Schwanewede. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Nutzhorn, Delmenhorst, Niedersachsen, Tyskland

Notater:

Johan Frederik Bardenfleth (født 2. december 1674, død 14. april 1736 på Gut Nutzhorn ved Delmenhorst) var en dansk officer.

Han hørte til den bekendte gamle bremiske adelsslægt og var en søn af Ado Bardenfleth til Rechteburg og Anne Margrethe Schaden. Han blev sekondløjtnant 1699 og deltog som rytterofficer i alle de kampe, som de danske hjælpetropper bestod i Flandern til 1714, da han ved fredens slutning vendte hjem som oberst og chef for Livregiment Ryttere, i spidsen for hvilket han deltog i felttoget i Pommern 1715. Så hurtig havde han avanceret, at han allerede 1706 var blevet major i Holstenske Rytterregiment og 1709 oberstløjtnant i Livregimentet, hvis chef han var lige til 1723, da han blev chef for Livgarden til Hest. 1720 var han blevet generalmajor, og 28. november 1733 blev han generalløjtnant i rytteriet, men vedblev at være oberstløjtnant i Hestgarden – hvis oberst kronprinsen var –, til han tog sin afsked 15. juli 1735, samtidig med at der tilfaldt ham en større arv efter en ugift broder i Bremen. Han døde året efter, 14. april 1736, på sit gods Nutzhorn ved Delmenhorst.

Han blev gift 1. gang 19. november 1724 med Georgette Henriette Dorthe rigsfriherreinde von Goertz (1708 - 30. juni 1787), en datter af den holstenske minister Georg Henrik von Goertz og Christiana Magdalena von Reventlow. Efter at være blevet separeret fra hende blev han anden gang gift 31. oktober 1731 med hoffrøken hos dronning Sophie Magdalene, Sophie Amalie Bonar (25. juli 1704 - 28. juni 1760), en datter af general Jacob Peter Bonar. Hun blev dame de l'union parfaite 1732.

Bopæl:
https://denkmalatlas.niedersachsen.de/viewer/metadata/35957064/2/-/

Johan blev gift med Rigsfriherreinde Georgine Henriette Dorothea von Goertz den 19 nov. 1724 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark, og blev skilt før 1731. Georgine (datter af Friherre Georg Heinrich von Schlitz genannt von Goertz og Christine Magdalene von Reventlow) blev født i 1708; døde den 30 jun. 1787; blev begravet i Nikolaikirche, Dassow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Sophie Amalie von Bonar den 31 okt. 1731 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Jacob Peter von Bonar og Elisabeth Amalie Schenck von Winterstedt) blev født den 28 jul. 1704; døde den 28 jun. 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Hans Rudolph von Schwanewede den 29 mar. 1723 i Wersabe Kirke, Sandstedt, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
faldet i slaget ved Fraustedt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rechtebe, Unterweser, Niedersachsen, Tyskland

Familie/Ægtefælle/Partner: ? Kellers. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cathrine blev gift med Johann Dietrich Von Der Lieth den 11 jan. 1680 i Wersabe Kirke, Sandstedt, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. Johann døde i 1700. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Johann Knübel den 17 dec. 1685. Johann blev født i 1662 i Rechtebe, Unterweser, Niedersachsen, Tyskland; døde i 1738. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anton Clüver. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Anne Elisabeth Lassen den 22 jan. 1740 i Harritslevgård, Skovby Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Kommandør Hans Lasson og Christiane Hoppe) blev født den 28 jan. 1715; blev døbt i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1772 i Harritslevgård, Skovby Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Heinrich von Ompteda. Christian blev født i 1730; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Geversdorf (Neuhaus Amt, Bremen),

Notater:

Beskæftigelse:
1781 Amtmand i Rendsburg, medlem af den holstenske landsret, 1789 Administrator for grevskabet Rantzau, 1795 Kansler ved

Beskæftigelse:
1755 regeringsråd i Oldenborg, 1761 holstensk landråd, 1771 Landfoged i Viermar´sch, 1773 Amtmand i Åbenrå, Løgumkloster

Titel:
1795 Geheimeråd

Frederik blev gift med Magdalene Maria Ludovica von Bassewitz den 10 sep. 1762 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Magdalene (datter af Hans Detlev von Bassewitz) blev født den 10 dec. 1742; døde i 1812. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1948 angiver fødselsår til 1738 (2 år efter faderens død)

Titel:
1782 Kammerherre

Margrethe blev gift med Wolf Friedrich Von Der Wisch den 2 dec. 1729. Wolf (søn af Hans Sievert Von Der Wisch og Katharine Marie von Krogh) blev født i 1694; blev døbt den 7 mar. 1694; døde i 1771. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik Bardenfleth (7. oktober 1740 – 27. januar 1811) var en dansk officer og godsejer, far til Carl, Frederik og Johan Frederik Bardenfleth.

Han var søn af daværende major ved 2. Jyske Kavaleriregiment Johan Frederik Bardenfleth (1695-1771) og Anna Elisabeth født Lasson (født 1715). Han indtrådte med 11 års alderen som kadet i regimentet, hvor faderen stod, gjorde sig her bemærket ved flid og gode anlæg for den praktiske tjeneste, protegeredes og opnåede i en alder af kun 19 år, da faderen avancerede, at få kommandoen over dennes kompagni ryttere som ritmester; 1765 blev han sekondmajor ved regimentet, der da kaldtes Jyske Kyrasserregiment, men nogle år senere fik navn af Sjællandske Regiment Ryttere, og avancerede 1779 til oberstløjtnant, 1784 til oberst. 1789 blev han generalmajor og chef for Slesvigske Regiment Ryttere, hvilken post han beklædte indtil 1808, da han udnævntes til under Carl af Hessen at føre kommandoen i Nørrejylland. Bardenfleth blev Hvid Ridder 9. februar 1808. Han ejede Harritslevgård i Fyn.

Han var to gange gift: 6. september 1771 ægtede han Sophie Magdalene de Løvenørn (25. august 1741 - 2. september 1786) og året efter hendes død søsteren, Ingeborg Dorothea de Løvenørn (31. juli 1744 - 30. september 1814), døtre af konferensråd og amtmand Frederik de Løvenørn til Bregentved og Frederikke Sophie von Holsten. Bardenfleth døde 27. januar 1811.

Titel:
1808 Hvid Ridder

Johan blev gift med Sophie Magdalene de Løvenørn den 6 sep. 1771. Sophie (datter af Frederik de Løvenørn og Frederikke Sophie von Holsten) blev født den 25 aug. 1741 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 sep. 1786. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Ingeborg Dorothea de Løvenørn den 11 aug. 1787. Ingeborg (datter af Frederik de Løvenørn og Frederikke Sophie von Holsten) blev født den 31 jul. 1744 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 sep. 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Kavalleri-oberst

Christian blev gift med Louise Gertrud Frese genannt von Quiter den 27 okt. 1779. Louise (datter af Hieronymus Wiegand Frese genannt von Quiter og Magdalena Zabeltitz) blev født den 12 aug. 1752 i Koppel, Weyhe, Niedersachsen, Tyskland; døde den 2 aug. 1796 i Sudweyhe, Weyhe, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 8 aug. 1796 i Kirchweyhe, Weyhe, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1822-24 Generalguvernør for de vestindiske øer, 1828 Ordensceremonimester, 1831 Ordensskatmester

Titel:
1806 Kammerjunker og guvernør hos Prins Ferdinand, 1810 Hofchef og Kammerherre

Johan blev gift med Augusta Wilhelmine von Hellfried den 16 apr. 1799. Augusta (datter af Johan Carl Frederik von Hellfried og Frederikke Vilhelmine von Jessen) blev født den 15 nov. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 dec. 1861 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
1801 Kammerjunker

Poul blev gift med Christiane Albertine von Benzon den 21 sep. 1808. Christiane (datter af Peter Ulrik Frederik von Benzon og Juliane Wilhelmine Wedel Jarlsberg) blev født den 21 sep. 1782 i Christiansdal, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1853 i Taarupland, Odense, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: General
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Bardenfleth

Notater:

Beskæftigelse:
Kommandant i Rendsburg

Jens blev gift med Elisabeth Charlotte von Schmidten den 11 apr. 1811. Elisabeth blev født den 7 jan. 1786 i Williamsborg, Daugård Sogn, Hatting Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1865 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse
Han var søn af generalløjtnant Johan Frederik Bardenfleth (1740-1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744-1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741-1786). Han indtrådte som 10års dreng som vice-frikorporal i faderens regiment, hvor han 1798 blev virkelig kornet og 1801 sekondløjtnant. Fra ung af følte han en levende higen efter at uddanne sin ånd og udvide sine kundskaber,og han tilfredsstillede med stort udbytte denne trang under et treårigt ophold i Kiel, hvor han fra august 1802 til november 1805 studerede ved universitetet, samtidig med at han udviklede sine fortrinlige evner og anlæg for den militære tjeneste ved tillige at deltage i undervisningen i den af Ludvig Jacob Binzer ledede såkaldte Generalstabsskole. Efter tilendebringelsen af disse studier stod Bardenfleth, en smuk og kraftfuld yngling, som en af de første blandt sine jævnlige, selvskrevet til at gøre karriere, og lykken svigtede ham heller ikke.
Karriere
Straks ved næste års begyndelse blev han aide-generalkvartermester under Binzer, 1808 udnævntes han til ritmester og blev ansat ved generalkommandoen i Holsten som divisionskvartermester, i hvilken Egenskab han med Ewalds korps, hvis stabschef var prins Vilhelm af Holsten-Beck, året efter deltog i ekspeditionen i Nordtyskland. Han udmærkede sig her ved mod og konduite, frelste efter indtagelsen afStralsund denne by for plyndring og hædredes for sit forhold såvel med den hollandsk-franske Réunionsorden som med det danske Ridderkors. Begivenhederne ved Stralsund 1809 har Bardenfelth selv fortaltom i et smukt udstyret værk (1846), der tillige indeholder en temmelig udførlig beretning om den under stormen faldne friskarehøvding Schills levned og bedrifter. 1812 blev Bardenfleth major, deltog 1813 som souschef hos Frederik af Hessen med udmærket dygtighed i felttoget i Mecklenburg og Holsten og belønnedes herfor med Sølvkorset. I 1814 fungerede han som kommandør for generalkommandostaben iNørrejylland, men blev derpå på ny ansat som souschef hos Frederik af Hessen, da denne 1815 med Auxiliærkorpset drog til Frankrig. Under opholdet her fungerede Bardenfleth 1817 og 1818 som kommandanti den lille fæstning Bouchain.
Ved tilbagekomsten 1818 fra Frankrig, hvilket land hædrede ham med Ordre du mérite militaire, ventede nye tillidshverv ham, idet Frederik VI, der med interesse havde fulgt hans færd, det følgende år ansatte ham som guvernør for prins Frederik (senere Frederik VII), en post Bardenfleth beklædte, indtil prinsen 1826 nåede myndighedsalderen, hvorefter Kongen tog ham til adjudant hos sig. Bardenflethvar imidlertid 1823 blevet oberstløjtnant, havde i 1824 fået titel af kammerherre og blev 1826 udnævnt til overadjudant i Generalstaben og dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Som adjudant hos kongen anvendtes han i flere missioner, således 1831 i sendelse til Frankfurt for at varetage statens interesser i den tyske forbundshær. 1832 blev han oberst, året efter generalkvartermester-løjtnant i staben og i 1834 kommandør for Livgarden til Hest og tillige chef for Landkadetkorpset. Sammen med disse embeder overdroges der ham 1839, umiddelbart efter Frederik VI's død, chefsposten forDen kongelige militære Højskole, for hvilken institution han ligesom for Kadetkorpset vedblev at stå i spidsen til sin død, medens han 1842 fratrådte kommandoen over Hestgarden. 10. juni 1841 benådedes han med Storkorset af Dannebrog, samtidig med at han udnævntes til karakteriseret generalmajor, og 1846 blev han de kongelige ordeners skatmester.
Sidste år
I Treårskrigen 1848-50 kom han, som rimeligt var, på grund af sin alder og de stillinger, han beklædte, ikke til at tage aktiv del, men da man efter krigens ophør skulle have en mand, der egnede sig til at overtage den under de stedfindende politiske rorhold ikke lette kommando over det af den forrige insurgentarmé dannede forbundskontingent, sendtes Bardenfleth, der juli 1849 var udnævnt til generalløjtnant, over til Holsten som kommanderende general. December samme år var han medlem af den kommission, der blev nedsat for at pådømme den hjemkaldte generalguvernør over Dansk Vestindien Peter von Scholtens ageren.
I sit embede døde Bardenfleth det påfølgende år efter et virksomt og dådrigt liv og efter trofast at have tjent staten under fire konger 19. august 1852. Bardenfleth var en meget smuk og anselig soldat. General Christian de Meza bemærker noget spydigt om ham 1849: "[Bardenfleth] besøgte mig [på Als] i Legemsstørrelse, debiterende om sine Bro- og Landgangsforsøg i Assens".
Bardenfleth blev gift 1816 (ægteskabstilladelse 1. juni) med Sophie Ewald (17. november 1792 i Egernførde - 27. februar 1829 i København), datter af generalløjtnant Johann von Ewald (1744-1813) og Susanne C. Ungewitter (1764-1810).
Han er begravet på Skovby Kirkegård ved Bogense.


Beskæftigelse:
Ordensskatmester, Chef for den kongelige militaire Höiskole og for Landkadetkorpset

Titel:
Kammerherre

Frederik blev gift med Sophie von Ewald den 1 jun. 1816. Sophie blev født den 17 nov. 1792 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 feb. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margarethe blev gift med Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken i 1816. Weipart blev født den 28. Febr. 1781 i Laak bei Freiburg/Elbe, Niedersachsen, Tyskland; døde den 10. april 1845 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...
• Beskæftigelse: 1831-1848; Hannoveransk indenrigsminister

Notater:

Johann Caspar von der Wisch (* 19. November 1785; † 13. August 1865 in Etelsen) war hannoverscher Landdrost und später Minister.

Seine Eltern waren der Oberst Christian Otto von der Wisch zu Rechtebe (1733–1807) und dessen Ehefrau Louise Gertrud von Frese genannt Quiter (1752–1796). Durch die Heirat kam Wischen in den Besitz des Gutes Koppel im Herzogtum Bremen. Seine Schwester Magarethe Adelheid Johanne (* 20. Juni 1784; † 27. Dezember 1840) heiratete den Generalleutnant Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken (1781–1845).

Johann Caspar immatrikulierte sich am 21. April 1804 in Rechtswissenschaften an der Universität Göttingen. Er machte 1807 seinen Abschluss und wurde 1808 Auditor in Celle, 1809 in Stade und von 1810 bis 1813 in Oldenburg. Während der Befreiungskriege ging er in das Bremen-Verdener Husarenregiment und kämpfte mit diesem in der Schlacht bei Belle Alliance. Er schied als Rittmeister aus und kam als Justizrat nach Stade. 1817 wurde er dort in die St. Antonii-Brüderschaft Stade aufgenommen. Im Jahr 1820 wurde er Rat am Oberappellationsgericht in Celle. Als 1824 der Landdrost von Ostfriesland Vangerow überraschend verstarb, wurde er nach Aurich versetzt. Gleich in Februar 1825 musste er sich mit den Folgen einer gewaltigen Sturmflut auseinandersetzen (im November folgte eine zweite Sturmflut). Er hatte große Probleme mit betroffenen Deichachten – wo man prinzipiell dem Königreich Hannover misstraute – zusammenzuarbeiten, konnte mit seiner Art aber überzeugen.

Im Jahr 1830 kam er in Hannover zu Unruhen. Der einflussreiche Minister Graf Münster musste Anfang 1831 gehen. Bei der Neuorganisation der Verwaltung wurde Wisch abberufen und kam nach Hannover. Er bekam zunächst den Titel eines Geheimen Rates, aber er war mit vollen ministeriellen Befugnissen ausgestattet. Am 9. Januar 1837 bekam er den Ministertitel, seine Bezüge stiegen von 5000 auf 6000 Taler. Aber die Märzrevolution von 1848 ließ Wisch um den Abschied bitten. Er wurde am 17. Dezember 1848 in den Ruhestand versetzt.

Er zog sich auf sein Gut Koppel zurück, das er 1858 mit seinem Bruder, dem Oberleutnant Hieronymus von der Wisch (1788–1873), mit den Gütern Embsen, Etelsen und Ruschbaden zu einem Fideikommiß vereinigte.

Wisch, der nie verheiratete war, wurde im Mausoleum im Garten des Herrenhauses von Etelsen beigesetzt. 1937 wurden die Särge in das Familiengrab auf dem alten Daverdener Friedhof überführt.

Catharine blev gift med Joachim Christian von Heimbruch den 18 maj 1817. Joachim (søn af Johann Heinrich von Heimbruch og Amalie Eva Eleonore von Klingengräf) blev født den 6 apr. 1782 i Varste, Blender, Niedersachsen, Tyskland; døde den 26 mar. 1844 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Major

Reinholdine blev gift med Christian Ehrenreich Ludvig Moltke den 23 apr. 1819. Christian blev født den 18 jun. 1790 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 10 aug. 1865 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Andreas Charles de Teilmann den 4 okt. 1825 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Andreas blev født den 24 jun. 1786 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark; døde den 10 dec. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Overstutmester og Staldmester

Titel:
Kammerherre

Notater:

Bardenfleth er oprindelig en patricisk familie som havde hjemme i Oldenburg og Bremen og er herfra indvandret til Danmark.

C. E. Bardenfleths aner er:

Generallieutnant Johan Frederik B. til Harritslevgård på Fyn, g. m. en søster til Admiral Løvenørn. Med hende havde han tre sønner:


1. Johan Frederik B. født i Holbæk 19. august 1772. død 3. febr. 1833.
2. Jens Carl B. født i Slagelse d. 26. febr. 1780 død i Hillerød d. 24. sept 1855.
3. Frederik Lns Frederik Carl Christian,


Fra 1822 var han byfoged i Frederikssund, og fra 1837 til 1841 stiftamtmand på Island, samt Amtmand i Islands sønderamt hvor han vandt folkets store tillid og agtelse. Herefter hoffchef hos kronprinsen, men efter 20 måneder - i de sidste dage af 1842 - stiftamtmand på Fyn hvad han forblev til Frederik d. VII's tronbestigelse.

Den 22. januar 1848 kaldtes han til Geheimestatsminister uden portefeuille.

Den 2. marts samme år, blev han udset til justitsminister. I mellemtiden udbrød det holsteenske oprør. Da man den 21. marts anråbte kongen om at vælge sig nye og pålidelige ministre var Bardenfleth den ene af de to. Wilhelm Moltke var den anden.

Den 24. Marts indtrådte han som justitsminister i Martsministeriet. Med dette forelagde han udkastene til Danmarks Riges Grundlov og Valgloven.

Da Martsministeriet aftrådte d. 16. nov. 1848, forblev han i Novemberministeriet som det blev forundt at gennemføre og stadfæste både Grundlov og Valglov.

Efter Novemberministeriets fald fik han sin afsked ved Januarministeriets dannelse 27. jan. 1852. Han sad som folketingsmand for Odense, men da den første valgperiode var forbi i 1852, trak han sig.

Det var en turbulent tid for Bardenfleth, der også sled på hans helbred. I 1857 tiltrådte han en rejse for at genvinde sit helbred men undervejs døde han iInterlaken den 3. sept. 1857.

Beskæftigelse:
Geheimestatsminister

Carl blev gift med Sophie Amalie Schmettau den 3 okt. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Gottfried Wilhelm Christian Schmettau og Margrethe Wilhelmine Stemann) blev født den 4 nov. 1810 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1893 i Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Vallø Stifts Kirkegård, Vallø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Christian Frederik Güldencrone den 10 apr. 1829. Christian blev født den 30 maj 1803 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 18 mar. 1875 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Frederikke Christiane Juel den 16 aug. 1853 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Frederikke (datter af Hans Iuel og Amalie Christiane von Krogh) blev født den 24 aug. 1832 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 nov. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skovby Kirke, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
stiftsdame i Vallø

Pauline blev gift med Conrad Martin Looft den 9 dec. 1852. Conrad blev født den 16 aug. 1814; døde den 1 jan. 1871 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Annette Dorothea Vilhelmine Theodora de Klauman. Annette (datter af Gregorius Nicolau de Klauman og Jacobine Margrehe Caroline Tværmoes) blev født den 6 jan. 1828 i Næstved, Danmark; døde den 1 sep. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sie wurde am 16. November 1816 auf dem Gut Laak im Kirchspiel Freiburg im Land Kehdingen, Kreis Stade, geboren. Ihr Vater war der Generalleutnant Weigert Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken (1781-1845). Ihre Mutter hieß Margarethe Johanne Adelheid, geborene von der Wisch (1784-1840). Die Familie —Adelheid war das einzige Kind — musste bedingt durch den Dienst des Vaters in der Hannoverschen Armee oft den Wohnort wechseln. Über Northeirn und Gelle gelangten sie 1834 nach Verden. Im Alter von 18 Jahren heiratete Adelheid am 26. Juli 1835 Johan Ludvig Christian Friedrich Leopold Ernst Reventlow, einen däni-schen Grafen, der als Leutnant der Kavallerie in hannoverschen Diensten stand. An dieser Stelle ist etwas zu dem Namen Reventlow und der Verwendung des Adelsprädikats (von bzw. zu) in Verbindung mit demselben zu sagen. Vor dem 18. Jahrhundert war dieses bei nahezu allen altholtsteinischen Adelsgeschlechtern, zu denen auch die Reventlows gehörten (ihr Ursprung lag in Dithmarschen), nicht üblich. In den folgenden Jahrhunderten änderte sich dieser Brauch jedoch, deshalb findet man beide Schreibweisen.

Johan Ludvig Reventlow war als dritter Sohn und fünftes von sieben Kindern auf Schloß Pederstrup geboren worden. Pederstrup liegt im Nordwesten der Insel Lolland. Sein Vater Christian Detlev Reventlow (1775-1851) war dänischer Hofjägermeister, außerdem Kammerherr und Herr über zwei Grafschaften, also ein bedeutender Mann. Doch die Ehe zwischen Adelheid und Johan Ludvig war zu Ende, kaum dass sie begonnen hatte. Sie dauerte nur dreieinhalb Monate, denn der junge Ehemann verstarb bereits am 5. November 1835 in seiner Heimat auf Pederstrup. Der Schock und die Trauer trafen die junge Adelheid Reventlow so heftig, dass sie einige Zeit nicht reden konnte. Ihr Schwiegervater bat sie mehr-mals, doch nach Dänemark überzusiedeln, doch sie wollte ihre Eltern nicht verlassen.



Kilde:
"Die Mission ist weiblich": Frauen in der frühen Hermannsburger Mission. (s 158)

Katharina blev gift med Greve Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow den 26 jul. 1835 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Ludvig (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 15 jun. 1808 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 9 sep. 1808 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 5 nov. 1835 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 11 nov. 1835 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant og fløjadjudant hos Kong Georg V af Hannover

Karl blev gift med Henriette Auguste Luise von Helldorff den 19 jul. 1859. Henriette blev født den 29 jun. 1840 i Drakenburg, Nienburg (Weser), Niedersachsen, Tyskland; døde den 27 mar. 1916. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Alexander von Klencke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Gesandt for Kongeriget Hannover i Kassel, Darmstadt og
Karlsruhe, samt Forbundsgesandt i Frankfurt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27459/opslag5526431

Johanna blev gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Eduard (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 5 apr. 1810 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 28 apr. 1810 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 20 sep. 1868 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 28 sep. 1868 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik "Fritz" Bardenfleth (10. juni 1835 i Frederikssund – 9. januar 1890 i Nykøbing Falster) var en dansk stiftamtmand.

Han var søn af C.E. Bardenfleth, blev 1852 student fra Borgerdydskolen på Christianshavn, 1860 cand. jur. og samme år assistent i Indenrigsministeriet, 1861 kammerjunker, 1868 konstitueret chef for Indenrigsministeriets sekretariat, 1869 fuldmægtig, 20. marts 1873 (fra 1. april) konstitueret amtmand over Ringkøbing Amt, 20. maj samme år (fra 1. juni) kgl. udnævnt og 19. juli 1875 Ridder af Dannebrog. 19. marts 1886 (fra 1. juli) blev Bardenfleth stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og amtmand over Maribo Amt og 1888 kammerherre. Han døde 1890.

Han var desuden sekretær hos indenrigsministeren, fra 1874 formand for Overlandvæsenskommissionen i Ringkøbing Amtsrådskreds, fra 1886 i Maribo Amtsrådskreds, 1878 formand for valgbestyrelsen for 11. Landstingskreds, 1886 for 5. Landstingskreds og 1888 medlem af administrationskommissionen for Grevskabet Knuthenborg.

Han var ugift.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Notater:

Beskæftigelse:
Lodsinspektør

Titel:
Kommandør

Familie/Ægtefælle/Partner: Oline Sandholt. Oline (datter af Arna Sandholdt og Meta Gudmundsdottir) blev født den 30 maj 1842; døde den 13 apr. 1883. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laura Winning. Laura (datter af Emil Winning og Cornelia Ohlsen) blev født den 1 sep. 1850; døde den 11 mar. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Stampe-Charisius

Forældre: stiftsamtmand Carl Emil von Bardenfleth (1808-57) og rigsgrevinde Sophie Amalie Schmettau (1810-93).

~21.8.1868 med baron Holger Frederik Christian Stampe-Carisius, *27.8.1822 på Nysø, Præstø landdistrikt, †10.3.1904 i Kbh., s. af baron Henrik Stampe og Christine Marguèrite Salome Dalgas (forfatter Christine Stampe).

CSC var i 1878 medstifter af Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed (FLU). 1874 havde Rigsdagen vedtaget en lov, der ligesom i mange andre af Europas lande afkriminaliserede prostitution som erhverv. Det forudsatte blot, at de prostituerede lod sig indskrive i sædelighedspolitiets protokoller som offentlige fruentimmere, et par gange om ugen stillede til kontrol for kønssygdom hos politilægen og indlogerede sig i særlige offentlige huse. Det fandt en del borgere anstødeligt, og FLU blev stiftet for at påvise det umoralske og kvindeundertrykkende i denne lov, som først blev ophævet i 1906. Som noget ganske enestående besluttedes det, at bestyrelsen altid skulle bestå af et lige antal kvinder og mænd. Blandt de andre kvindelige bestyrelsesmedlemmer var skolebestyrerinderne Th. Moltke, Elise Bay og Marie Kruse. CSC var et meget aktivt medlem af foreningen, hun skrev flere artikler i medlemsbladet og holdt offentlige taler i kvindeforsamlinger. I modsætning til mange andre fra borgerskabet, der anskuede offentlige fruentimmere som lastefulde og amoralske, lagde CSC altid vægt på, at det var arbejderkvindernes elendige lønninger, der tvang dem ud i prostitution. 1881 stiftede hun sammen med de øvrige kvinder i bestyrelsen for FLU en hjælpekasse, der skulle yde hjælp til faldne kvinder, som ville rejse sig. Der blev oprettet et arbejdshjem, hvor de kunne leve under en ældre kristen kvindes moderlige omhu og ledelse. Her blev kvinderne beskæftiget med håndarbejde og husgerning, og efter nogle måneders forløb kunne de sendes ud som vaskepiger eller syersker. Hjemmet fungerede i et år, herefter blev kvinderne oplært i private hjem. CSC fik kontrollen med hjælpekassens regnskaber og havde den øverste ledelse af den.

Et af de andre hverv, CSC havde i FLU, var at afgive den danske indberetning ved årsmøderne for sammenslutningen af nationale foreninger, der kæmpede for at ophæve den offentlige prostitution. Da hun i 1882 skulle til møde i Schweiz, gjorde hun ophold i Frankfurt, hvor hun tilfældigt traf en katolsk præst. Skønt CSC var en ivrig grundtvigianer, blev hun gennem samtaler med præsten overbevist om den katolske kirkes sandhed. Hun meldte afbud til mødet, rejste tilbage til Kbh., hvor hun opsøgte en katolsk præst og modtog undervisning i katolicisme. To måneder senere konverterede hun. På daværende tidspunkt havde der i 33 år været en grundlovssikret religionsfrihed i Danmark, men katolikkerne var kulturelt adskilt fra lutheranerne, de var som regel udlændinge og blev betragtet som en mærkværdighed. En del adelige og velstående danskere konverterede dog i disse år, deriblandt kammerherreinde Polly Berling og kunstnere som Johannes Jørgensen og Sophie Holten. Velset blandt lutheranerne var det dog ikke, og de konverterede katolikker dannede en særlig sofistikeret afvigergruppe.

Efter sin konversion trak CSC sig fra sit bestyrelsesarbejde i FLU, men inden for den katolske kirke fortsatte hun sit arbejde for kvinder. 1889 var hun medstifter af Skt. Elisabeths Understøttelsesforening, der i lighed med de samtidige understøttelsesforeninger stiftet i Kbh.s folkekirkelige sogne, støttede fattige trængende. Ved besøg i ansøgernes hjem undersøgte besøgsdamerne trangens omfang og tilstræbte at lære de fattige kvinder arbejdsomhed og nøjsomhed. CSC samlede desuden hovedstadens dårligt stillede katolske kvinder til møder. Sammen med en stab af damer fra de mere velhavende kredse serverede hun te og wienerbrød for de indbudte og søgte at “sammenslynge dem i Troens Enhed”. 1896 var hun medstifter af Den eukaristiske Forening, en dansk afdeling af Den evige Tilbedelses Udbredelse over hele Verden, hvis formål var at fremme andagten til Jesu hjerte til gavn for kirke, fædreland og hjem og til bekæmpelse af tidens ugudelighed. Kun kvinder kunne blive medlemmer, og de påtog sig en gang om måneden at holde tilbedelse i Skt. Ansgars Kirke foran det udstillede sakramente. Desuden oversatte hun bøger om den katolske tro: Lyksaligheden i Himlen, 1887, og Den guddommelige Eukaristi, 1898.

CSCs mand, baron Holger Stampe til baroniet Stampenborg og Viufgård, arvede i 1892 baroniet Nysø ved Præstø og blev dermed både lensbaron og meget velhavende. To år senere tiltrådte han det Charisiske fideikommis og fik tilladelse til at kalde sig Stampe-Charisius. Han havde stillet sig velvillig over for sin hustrus konversion, og 1896 konverterede han selv. Det nu meget velhavende katolske ægtepar oprettede 1897 Skt. Knuds Legat, og året efter købte de Skt. Knuds Kapel på hjørnet af Ny Kongensgade og Vester Voldgade, nedrev kapellet og opførte et nyt kapel samt husholdningsskolen Mariahjemmet. Det blev indviet i 1902, ægteparret flyttede selv ind i hjemmet, og da baronen døde i 1904, blev CSC overbestyrerinde for institutionen. I 1903 stiftede hun den danske afdeling af Mariabørnenes Forening af den ubesmittede Undfangelse for hjemmets elever. Formålet var at indvie medlemmerne til den hellige jomfru, således at de ved deres blufærdighed kunne modvirke alt, som krænkede dyden, ved deres jævnhed og tarvelighed modarbejde verdens pragtsyge, og ved deres iver og varme i troen modarbejde andres ligegyldighed og vantro. Da det var vanskeligt for CSC at finde katolske kvinder, der ville hjælpe hende med at bestyre Mariahjemmet, overdrog hun 1911 ledelsen til Skt. Elisabeth Søstrenes Ordenssamfund. Hjemmet kunne imidlertid ikke klare sig i de forandrede forhold for kvinder i årene op til verdenskrigen. Færre unge brød sig om at tilbringe to år på en husholdningsskole, når de nemt kunne få arbejde i butikker og på fabrikker, og i 1919 blev Mariahjemmet lukket. Det var CSC en stor sorg, at hendes livsværk ikke kunne fortsætte, men hun overdrog Vesterhus, som bygningen nu hed, til ungdomsforeningen Katolsk Ungdoms Værn.

Allerede i 1879 havde CSC uden held opfordret Regitze Barner til at oprette en dansk afdeling af den internationale værneforening Les Amies de la jeune fille. I 1910 realiserede hun selv projektet med Dansk Afdeling af den internationale katolske Forening til unge Kvinders Beskyttelse. Foreningen modtog unge udenlandske katolske kvinder, der ankom til Kbh. for at tiltræde en stilling. En dame var til stede på banegården og hjalp den unge pige, indtil hun havde fundet sig til rette. På samme måde støttede foreningen katolske piger fra provinsen samt danske katolske kvinder, der arbejdede i udlandet. Da kun meget få katolske piger fra udlandet kom til Danmark, lod foreningen i stedet sit værn omfatte de mange polske kvinder, der i disse år kom til Danmark som sæsonarbejdere i landbruget.

Mange af de velhavende kvinder, der konverterede til den katolske kirke, tog del i det velgørende arbejde for fattigere katolikker, men CSC var ubestridt den, der igangsatte den mest omfattende filantropi for katolske kvinder. Som mange andre anså hun usædelighed for at være tidens største onde, og hendes værnearbejde for unge katolske kvinder fortsatte i det spor, hun allerede var inde på i kampen mod prostitution. På sin 70-års fødselsdag i 1911 blev hun udmærket med ordenen Pro ecclesia et pontifice, indstiftet 1888 af Leo 13. som en af de få pavelige ordner, der kunne bæres af kvinder.

Foto i KB.

Nordisk Ugeblad for katholske Kristne 53/1911, 52/1921, 12/1922, 30/1922, 22-26/1931, 38/1937.

Karin Lützen

Kilde: Kvindebiografisk Leksikon
https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1612/origin/170/

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Frederik Christian Stampe-Charisius. Holger (søn af Henrik Stampe og Christine Marguerite Salome Dalgas) blev født den 27 aug. 1822 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1904 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: Premierløjtnant i infanteriet - senere Kaptajn ved Fodfolket
• Titel: Kammerjunker

Notater:

Beskæftigelse:
kaptajn

Død:
Opholdt sig hos sin svoger, Baron Stampe, Viufgård.

se
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1849/churchbook/source28462/opslag5720578

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

Frederik Bardenfleth, Frederik Carl Christian Bardenfleth,  21.6.1846-29.12.1935, søofficer.

Født i Odense, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev kadet 1860 og var 1864 med fregatten Sjælland i Østersøeskadren, blev løjtnant 1866, kaptajn 1881 og kommandør 1894. Han var 1871–73 skoleofficer ved søofficersskolen og derefter halvandet år i koffardifart. Af hans forskellige hverv uden for marinen skal nævnes at han var kommissarius ved ordningen af søgrænsen mellem Danmark og Tysklandmellem Manø og Rømø og i Lillebælt samt 1881–84 fører af postdampskib mellem Korsør og Kiel og 1886–92 chef for Statsbanernes søfartsforvalt-'ning. 1892–1901 var han en myndig og repræsentativ chef for søofficersskolen og fik den ordinære funktionstid, otte år, forlænget for at kunne beklæde stillingen ved Søkadetakademiets 200 års jubilæum 1901 i hvilken anledning han blev kammerherre.

S.å. udnævntes B. til jagtkaptajn hos kongen, var i denne egenskab chef for den eskadre der 1906 eskorterede kongeskibet Dannebrog med kronprinsen og kronprinsessen til Trondheim i anledning af det norske kongepars kroning. S.å. afskedigedes han ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter og varetog stillingen som hofchef hos dronning (fra 1912 enkedronning) Louise indtil 1925. Han var 1896–1908 kongevalgt medlem af Kbh.s havneråd og sad 1901–28 i bestyrelsen for Store nordiske telegrafselskab. –

Beskæftigelse:
Kontreadmiral, Hofchef hos Dronnine Louise indtil 1925

Titel:
Kammerherre 1901

Frederik blev gift med Ida Elise Cathrine Meldal den 11 jun. 1881 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ida (datter af Julius Sophus Meldal og Alvida Nathalie von Ellbrecht) blev født den 30 okt. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 23 jan. 1857 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 2 sep. 1946 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Vilhelm Bardenfleth (1850-1933) var indenrigsminister i H.E. Hørrings regering fra maj 1897, men forlod ministeriet i august 1899 før regeringsskiftet. Efter juridisk embedsseksamen 1874 havde Bardenfleth nogle volontørår, indtil han blev ansat i Indenrigsministeriet 1878, hvor han avancerede til ekspeditionssekretær 1889. I 1894 udnævntes han til amtmand over Århus amt men tiltrådte ikke stillingen, da han kort efter blev kultusminister. Bardenfleth var medlem af Folketinget for Højre 1895-98. Efter ministertiden var han amtmand over Vejle amt 1899-1921.

Kultusminister siden 1894 Vilh. Bardenfleth flyttede over til Indenrigsministeriet, da Hørring dannede regering i 1897. Bardenfleth var ligesom denne gået embedsbanen gennem Indenrigsministeriet, hvorfra han i 1894 avancerede til amtmand over Århus amt. Han kom ikke til at tiltræde stillingen, for han blev minister få dage efter udnævnelsen. Som folketingsmand af Højre sad han i Rigsdagen 1895-98.Bardenfleth tilhørte partiets reformvenlige fløj; hans grundtvigske sindelag begrundede hans udnævnelse til kultusminister, hvor han udførte et stort arbejde med forberedelse af Folkeskoleloven af 1899.

Bardenfleth var 47 år, da han blev indenrigsminister. Som Hørring før ham mærkede Bardenfleth den kulde, der omgav regeringen, efter at Højre og Det forhandlende Venstre havde tabt flertallet i Folketinget. Han måtte se de fleste af sine jernbanelovforslag strande; af nyanlæg lykkedes det ham kun at få tilslutning til privatbanen Trustrup-Ebeltoft, ombygning af nogle stationer og en havnebane i Hobro. Et lovforslag om erstatning for skade ved jernbanedrift havde en dyster baggrund i Gentofteulykken sommeren 1897. Bardenfleths forslag var imidlertid påholdende på statskassens vegne. Det blev stærkt kritiseret, og ved rigsdagsbehandlingen indsatte man et objektivt erstatningsansvar i loven.
En Ulykkesforsikringslov af 1898 var det længe ventede resultat af et lovforslag, som Ingerslev havde fremsat en halv snes år tidligere. Loven var indledningen til de kommende års udbygning af denne lovgivning. Loven blev til i samarbejde med forsikringseksperten folketingsmand Ludvig Bramsen, Bardenfleths efterfølger. Loven pålagde arbejdsgiverne en erstatningspligt men overlod til dem selv, om de ville tegne forsikring til dækning af denne.
Af betydning for kommunerne var loven af 1898 om Kommunekreditforeningen. I øvrigt lå kommunallovgivningen stille bortset fra, at en række sognekommuner – Esbjerg, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg– blev ophøjet til købstæder. Frederiksberg blev i 1899 udskilt fra Københavns amtskommune og fik dermed sin nuværende status. Forhandlingerne om lovforslaget, som var stillet af ministeren, giver et billede af dennes elskværdige, men politisk ikke meget målbevidste optræden:

"Det har glædet mig ved den stedfundne Diskussion at erfare, at Lovforslaget har mødt Sympathi fra alle Sider, og ikke mindst har det glædet mig, at de ærede Talere, som nærmest have kunnet tale paa Frederiksberg Kommunes Vegne, saa ubegrænset have kunnet slutte sig til den Tanke, som ligger til Grund for Lovforslaget. Man kan vel forstaa, at det er med et Suk, at Frederiksberg Kommune opgiver deøkonomiske Fordele, som den har haft ved at være sammen med Amtsraadskredsen, men Forholdet er jo tillige dette, at Frederiksberg Kommune indtager en saa selvstændig Plads og føler sig saa selvstændig, at det vilde være unaturligt, om ikke der i denne Kommune maatte være en levende Følelse af, at denne Udskillelse fra Amtsraadskredsen er konsekvent, selvom den maa ske paa Bekostning af de Fordele,der have været forbundne med Forbindelsen. Hvorledes Opgørelsen mellem Frederiksberg Kommune og Amtsraadskredsen vil komme til at stille sig, er det ikke godt muligt at sige noget bestemt om (...) Detærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 4de Valgkreds (Piper) var vistnok noget for højt oppe i sine Beregninger over, hvad Frederiksberg Kommune kostede Amtsraadskredsen, men paa den anden Side tror jeg ogsaa, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 1ste Valgkreds (Ellinger) var noget for langt nede (...)", FT 1898-99 sp 4702f.

Bardenfleths argumentation på Rigsdagen var i øvrigt præget af juridisk formalisme mere end politisk sans, men han tilhørte ganske vist også en regering uden magt. Da der i 1899 var ønske om ved tillægsbevilling på 0,5 mio kr. at forhøje statstilskuddet til kommunernes udgifter efter Alderdomsunderstøttelsesloven, fandt Bardenfleth det afgørende, at forhøjelsen skete ved en lovændring, skønt hansforgænger i 1894 var gået med til en tillægsbevilling. Også de knirkende bemærkninger til lovforslaget om erstatning for jernbaneskader syntes upåvirkede af den stemning, som rystelsen over de 40 dræbte og lige så mange hårdt kvæstede ved Gentofteulykken havde vakt.
I 1898 gennemførte Bardenfleth en lov om erhvervelse og fortabelse af indfødsret, der afløste Guldbergs berømte Indfødsretsforordning af 1776. Den nye lov indførte det statsborgerretlige afstamningsprincip i lighed med det, der kort forinden var indført i Sverige og Norge. Loven hvilede på et samarbejde med sagkyndige fra disse lande. Lovens indviklede juridiske problemer lod Bardenfleths evner komme til deres ret.
I august 1899 trak Bardenfleth sig ud af regeringen og blev kort efter amtmand i Vejle. Han deltog ikke mere i politik, men benyttedes et par gange som formand for betænkningsafgivende udvalg på kirke- og skoleområdet.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren, Kommanderende General i Nørrejylland, Godsejer

Vilhelm blev gift med Christine Baronesse Stampe den 24 maj 1882. Christine blev født den 30 okt. 1856 i Christinelund, Skibinge Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1884 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Agnete Brandt den 26 jan. 1888 i Vartov Kirke, København, Danmark. Agnete blev født den 22 apr. 1862 i Rønnebæk, Næstved, Danmark; døde den 4 maj 1946 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Vilhelm Peter Christian Bruun de Neergaard den 21 maj 1875. Vilhelm (søn af Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard og Christiane Johanne Zeuthen) blev født den 11 jun. 1846 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 16 aug. 1912 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsdame på Vallø

Notater:

Fra en artikel på nettet om Batteri Bardenfleth haves først en nekrolog i Dansk Artelleritidsskrift over ALvB:
" ... 1881-1883 elev i Officersskolens næstældste klasse på Frederiksberg Slot. 1886-1887 adjudant ved 3. Artilleriafdeling med garnison i Århus. 1887-1890 elev i Officersskolen ældste klasse. 1890-1892 elev ved Ride- og Beslagskolen. 1895 - 1900 chef for 10. Batteri. 1900 - 1905 chef for 3. Batteri. 1906 - 1909 chef for 5. Batteri. 1910 chef for 2. Artilleriafdelings 3. Batteri, alt med garnisoni København. 1910 - 1912 chef for 5. Artilleriafdelings 4. Batteri med garnison i Holbæk. 1914 - 1918 chef for 9cm batteriet på Knudshoved (Batteri Bardenfleth), der i f.m. marinen skulle bevogte minespærringen i Storebælt.

Ivrig deltager i stiftelsen og administrationen af Samfundshjælpen.

"Den højere artillerividenskab lå absolut ikke for Bardenfleth; det artilleristiske felt som han beherskede var begrænset, men til gengæld beherskede han det til fuldkommenhed. Som praktiker og troppeofficer fandt han i Feltartilleriet et virkeområde, der i sjælden grad svarede til hans evner, anlæg og interesse. I sin omsorg for sit mandskab, sine heste og sine kanoner var han lige så utrætteligsom i sin umage for at uddanne og samarbejde disse bestanddele til et kampdygtigt batteri, som han havde i sin hånd. Når Bardenfleth i så henseende som chef nåede resultater, der vandt hans overordnedes anerkendelse, skyldes det dels, at han ved personlig pligtopfyldelse stod som eksempel for sine undergivne, og dels at han ved sin omsorg for disse og ved under vanskellige forhold at dele deres kår vandt både deres tillid og hengivenhed, hvad der foreligger talrige vidnesbyrd om, også nu ved hans død, fra mandskab der har stået under hans kommando...

Billedet af vor afdøde kammerat ville imidlertid savne relief, om skyggerne glemtes. Bardenfleth havde af og til, navnlig i sine yngre dage, nogen vanskelighed ved at kommandere sig selv; når hans blod kom i kog, kunne det hænde, at det, hans stærke vilje til trods, kogte over til skade for ham selv. Han var en stejl natur, men en ærlig mand og retlinet præget personlighed, der ikke bøjede sin overbevisning for at behage hoben.

På Bardenfleth passer ordet om styrken i begrænsningen; også for venskabets område gælder dette. De var ikke mange, som han kaldte ved vennenavn, men til gengæld var han sine få venners fuldtro ven..." "

Og fra samme net-side en beskrivelse af Batteri Bardenfleth:

" 3. Batteri / 1. Artilleriafdeling

3. Batteri er oprindelig oprettet i 1675, men blev i 1910 overført til Sjællandske Artilleriregiment for at danne stammen i den nyoprettede 5. Artilleriafdeling. Det nuværende 1. Artilleriafdelings 3.Batteri er oprettet den 1. juni 1910 ved en parade på Bådmandsstrædes kaserne i København.

Under hele første verdenskrig bevogtede batteriet indsejlingen til Nyborg fra en stilling på Knudshoved. Batteriets chef under hele krigen var den navnkundige kaptajn A.L. von Bardenfleth, der har givet batteriet dets navn: Batteri Bardenfleth.

Kvartermærke og valgsprog

Batteri Bardenfleths mærke, i sin nuværende form, blev anlagt og autoriseret i 1992. Motivet er en borg og en brændende kanonkugle. Borgmotivet stammer fra Nyborg byvåben og referer til batteriets forlægning til Knudshoved under første verdenskrig. Batteriet fik i 1961 tilladelse fra Nyborg byråd til at lade byvåbnet indgå i batteriets kvartermærke. Den brændende kanonkugle referer til våbenarten,og det kronede navnetræk til kong Christian den 5. i hvis regeringstid artilleriet blev omstruktureret.

Batteriets latinske valgsprog "Cannae nostra faece non agunt" referer til en episode under første verdenskrig, hvor batterichefen svarede en forespørgsel om at stille hestekøretøjer til rådighed for bortkørsel af gødning. Hertil svarede kaptajn Bardenfleth efter sigende: "Vores kanoner kører ikke med lort!"

Batteri Bardenfleth under Den første Verdenskrig.

Korte uddrag af "Erindringer fra svundne tider" af løjtnant G. Orlow-Andersen, stabssergent i batteriet under krigen. Artiklerne har været trykt i "Underofficeren" i årene 1950-54.

Minespærring af Østersøen.

I slutningen af juli 1914 forespurgte den tyske gesandt i København vor regering, om Danmark ville minespærre farvandene til og fra østersøen eller overlade det til Tyskland. I hast afholdtes et lukket rigsdagsmøde. Efter dette telegraferede kong Christian resolut til den engelske konge Georg V, der straks, sammen med det engelske admiralitet, gik med til, at opgaven skulle tilfalde Danmark. Umiddelbart derefter udlagdes minerne med bevogtning af 2. eskadre i Storebælt og to detachementer som landfæster, et på Sjælland på Halvskov rev og et på Fyn på isbådsstationen på Knudshoved, sidstnævnteunder kommando af kaptajn Bardenfleth. Efter at jeg havde modtaget detaillerede ordre af kaptajnen, samlede jeg den til ham ankomne artilleristyrke, der bestod af mandskab fra 30 forskellige underafdelinger af felt- og fæstningsartilleriet. Kaptajnens påfølgende ordre lød således: "De vil kl. 7 i aften på godsbanegården modtage kanoner, ammunitionsvogne, ammunition, tæpper, lagner, håndklæder, sadel- og seletøj m.v. samt heste til fire befalingsmænd og indlade alt dette i et af DSB anvist godstog, der skal være parat til afgang inden kl. 4 morgen." Hvorhen vi skulle, vidste kun kaptajnen. Ved15-tiden nåede vi til Nyborg. Her fik vi at vide, at vi, sammen med et halvkompagni fra 6. regiment, skulle besætte isbådsstationen på Knudshoved.

Mens skytsværnet blev anlagt, havde vi også travlt med at vænne de lejede heste til brug i batteriet, hvilket jo var noget helt nyt for dem. – Øvelser i brug af håndvåben og skytsbetjening m.v. blev heller ikke forsømt. Der var umådelig meget at udrette, inden vi kom ind i en fast gænge.

Sydfra med søndenvinden hørte vi kanonskud, når de tyske krigsskibe løb ud i Kielerbugten og afholdt skydeøvelser, ligesom vi af og til så tyske luftskibe over den os nærmeste del af Langeland, det fik os bl.a. til at tænke over, hvor hurtigt tyske stridskræfter ville kunne nå os.

Den første aften på Knudshoved, da infanteristerne skulle til at sove på deres så primitive sovepladser, gav de deres misfornøjelse med disse luft ved at synge så højt de kunne "Det dages nu brødre, det lysner i øst." Kaptajnen, der havde sit værelse oven over bådehallen, gik ned og befalede dem at forholde sig rolige. Kort efter begyndte de igen at skråle. Kaptajnen vækkede derfor halvkompagnietspremierløjtnant, Lind, der havde sit værelse i den modsatte side på loftet, og befalede ham at alarmere halvkompagniet og føre det i ilmarch til Nyborg jernbaneviadukt og tilbage igen, i alt ca. 7 km.Efter at geværerne på ny var sat sammen på pladsen uden for bådehallen, blev infanteristerne strengt tilrådet at gå til ro uden fortsat at lave støj - og det hjalp.

Vores kanoner kører ikke med lort.

En såkaldt fiduskasse fremkom senere ved, at Nyborg ungdomsfængsel ønskede at aftage vor hestegødning fra vore 60 heste. Pengene vi fik for gødningen anvendtes til køb af nye noder (til batteriets musikkorps), reparation af instrumenter og til traktement af kaffe og wienerbrød til hele styrken ved ganske særlige lejligheder, når kassens midler tillod det. En dag blev kaptajn Bardenfleth ringet opaf en af Nyborg fængslets kontorister. Han skulle hilse og spørge fra fængselsinspektøren om batteriet fremtidig med sine vogne ville transportere gødningen til fængslet. Bardenfleths svar faldt omgåede: Vil De hilse Deres inspektør og sige ham, at batteriet Bardenfleth kører med kanoner og D.g.m. ikke med lort! - slut! røret på. -

Batterichefens inspicering af posterne.

Inspicering af posterne på Knudshoved skete hyppigt. Ikke sjældent lød kaptajnens ordre, f.eks. således: "De vil inspicere posterne klokken 2.15 i nat og ikke standse før efter tredje anråb. Når man kom ud af den lange mole for at inspicere dobbeltposten på molehovedet, og man havde en kraftig blæst eller storm imod sig, kunne man jo med lethed høre posten råbe: Holdt, hvem der! Holdt, hvem der, og derefter: Holdt, eller jeg skyder! Af sine fulde lungers kraft råbte man da: Inspektion og kendeord! og som regel gik det godt. En mørk vinteraften, henimod kl. 12, inspicerede Bardenfleth personligposterne, en vagtmand ledsagede ham. Da han nærmede sig molehovedet og posten tredie gang havde råbt sit: Holdt, eller jeg skyder! sagde Bardenfleth til sin ledsager: Vi løber dem over ende. Og de løb- i samme nu peb et projektil lige forbi Bardenfleths hoved, han sprang frem og gav den mand, der havde skudt, et venligt klap på skulderen og råbte: Bravo! De burde gøres til korporal! Dette fandt jeg, at være en meget mærkværdig handlemåde, thi selv om Bardenfleth næppe havde noget imod selv at blive skudt, så havde han jo dog ansvar for den mand, der ledsagede ham.

Alarmeringer.

Af alarmeringer, befalet af 2. eskadre til forhøjet beredskab, havde vi indtil midten af oktober 1917 haft i alt fire.

Den første skete en novembernat 1914. En vagtmand buldrede med sin geværkolbe på min dør og meldte, at jeg straks skulle melde mig i Bardenfleths kvarter iført feltdragt. Kaptajnens ordre lød således:Der er befalet forhøjet beredskab. Ubåden Havmanden er blevet forsøgt torpederet nær Samsø, måske en forløber for en forcering af minefeltet. De vil alarmere hele styrken, udlevere soldaterbog, forbindepakke og giftmaske (gasmasken på det tidspunkt var så primitivt forarbejdet, at den næppe kunne virke beskyttende), og hurtigst muligt lade betjeningsmandskabet ved skytset gøre klar til kamp, ladehestene sadle, sele og pakke og tømme op og endelig lade konservesrationen koge og folkene bespise, de skal ikke gå sultne i kamp.

Jeg skyndte mig op på belægningsloftet, vækkede alle og befalede antrædning i forhallen. Alvor var at spore i alles ansigtsudtryk, mens alt blev gjort klart som befalet.

Bardenfleth postede fire glas bourgogne op og drak med premierløjtnanten, lægen og dyrlægen. Måske mine herrer, sagde han, er dette det sidste glas i denne verden, skål!

Det forhøjede beredskab varede kun i 16 timer. Angrebet på Havmanden oplystes det senere, skyldtes en fejltagelse. En engelsk ubåd havde antaget Havmanden for en tysk ubåd, heldigvis gik to torpedoerforbi Havmanden. Begge torpedoer strandede på Samsøs kystkant, efter hvad der senere blev sagt.

Den næste alarmering skete en nat, hvor engelske krigsskibe i Nordsøen havde været i kamp med tyske flådeenheder, og sænket det store tyske slagskib Blücher. Man kan vente, sagde Bardenfleth til mig,at løsrevne tyske flådeenheder vil søge hjem gennem Storebælt. Det skete ikke, hvorfor beredskabet snart blev hævet.

Den tredje alarmering til forhøjet beredskab, skete som følge af, at der i 1916 var tysk troppesamling ved Haderslev med direktion mod nord. Tyskerne ventede engelsk landgang ved Esbjerg. Beredskabetvarede dog kun i to døgn.

Fjerde gang var i anledning af en engelsk ubåd E13’s stranding på Saltholmens sydspids. E13 blev skudt sønder og sammen af tyske forpostskibe, til trods for, at E13 var strandet på dansk område. Danske torpedobåde kom til undsætning og den overlevende del af besætningen blev interneret."

-

Titel:
Kammerherre

Død:
På sit Kontor I Samfundshjælpen I København.

Begravelse:
Assistens Kirkegård, København, Danmark

Addo blev gift med Ellen Crone den 22 apr. 1890 i Aarhus Domkirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Ellen (datter af Gustav Valdemar Emil Crone og Olga Marie Glahn) blev født den 25 apr. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 okt. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Pedersen. Maren (datter af Peder Nielsen og Karen Marie Sørensdatter) blev født den 7 apr. 1841 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev døbt den 6 jun. 1841 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1917 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 3 mar. 1917 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,2
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21825/opslag4427890

Benedicte blev gift med Frederik von Rosen den 22 jul. 1869 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Wilhelm Carl Ludwig von Rosen og Sophie Marie Decker) blev født den 13 maj 1839 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 maj 1898 i Marienberg, Boppard am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 8 jun. 1898 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,3
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

1858-61 Nykøbing p. F. Latinskole, 1872-91 Forpagter af Skjelstofte, 1876-84 Medlem af og 1880 Formand for Vesterborg Sogneraad, 1890 Formand for Vestlollands Landmandsforening, 1892 Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab, s. A. Medlem af den lollandske Digebestyrelse, 1893 Medlem af Bestyrelsen for det kgl. Landhusholdningsselskab, 1895-1913 Medlem af Folketinget (Maribo Amts 1. Valgkreds), 1898 R.*, 1907 D.M., 1909 Kmhre.



R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, hvorefter han 1872-91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. Hans friske Initiativ ogpraktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse.

Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876-84 var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900-10 af Maribo Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskov kredsen til Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. PaaRigsdagen sluttede han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 1903 indmeldte han sig at Højre, og 1906 gik han i Valggruppe med Venstrereformpartiet.

Han stillede sig ved Valget dette Aar som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt at Socialdemokratiet, Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaardsfremskudte Forter. men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens Grundlovspolitik. 1899-1910 var han Formand for Kommisionen angaaende Jord til Landarbejdere og 1914-16 Medlem af Landmandsbankens Bankraad. - Kammerherre 1909.

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:

Grev Ludvig Reventlow død.

Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.

Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.

Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.

I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.

Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.

Signatur: Alonso.

Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.

Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret."

Ludvig blev gift med Benedicte Ulfsparre Bech den 20 jul. 1883 i Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark. Benedicte (datter af Hofjægermester August Villads Bech og Margrethe Christine Rothe) blev født den 6 mar. 1857 i Valbygård, Slagelse, Danmark; døde den 23 feb. 1938 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Indskrevet i Preetz adelige Jomfrukloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,4

Notater:

Begravelse:
Jordpåkastelsen skal foregå i Dresden

https://www.danishfamilysearch.dk/sogn510/churchbook/source1484/opslag1114225

Malvina blev gift med Friherre Eugen von Lotzbeck den 9 mar. 1874 i Firenze, Italien. Eugen blev født den 29 mar. 1845 i München, Bayern, Tyskland; døde den 3 jul. 1922 i Kennenburg, Esslingen, Baden-Würtemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1905 K.1 , 1911 S.K.* (F.Æ.L.2.) (I.K.l.) (Pr.R.0.4.) (R.St. Stan.l.) (Sp.J.K.l.)
• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,5
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Beskæftigelse: 1883, Washington, USA; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Rom, Italien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Madrid, Spanien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1902, Paris, Frankrig; Gesandt
• Beskæftigelse: 1907, Lissabon, Portugal; Gesandt

Notater:

Broderen, Christian Benedictus Reventlow skriver i et brev, dateret Kjøbenhavn d 15. October 1898 til sin ægtefælle:

''Du kan ikke tænke dig, for Ferdinand saae bedaarende ud ved Bisættelsen i sin guldbroderede, røde Uniform med de mange Ordener, Commandeurkorset om den slanke Hals, Stanislaus ordens Stjerne funklende paa Brystet, dens lange røde Skjærf om Axel og Lænd, paa hvilke end et Kors hang ved Hoften, Æreslegionens røde Ørn og dertil denne uforlignelige lige ædle og beskedne Holdning samt Ansigtet med dets fine oval. Han var dog skjønnest af Alle."



Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,3,6
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617
• Bisættelse: 27 jan. 1923, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør i Østifternes Kreditforening Greve Ed. Reventlow bisattes under stor deltagelse fra Garnisons Kirke. Pastor Hornbeck holdt Talen, hvorefter Koncertsanger Schønberg sang "Dagen går med raske Fjed". Kisten førtes efterfølgende til Familiebegravelsen på Pederstrup

Notater:

Direktør, Grev Reventlow død.

Efter længere Tids Svagelighed er den administrerende og juridiske Direktør i Østifternes Kreditforening, Greve Eduard Reventlow igaar afgået ved Døden. Grev Reventlow var lidende af en meget ondartet Hjertesygdom, og hertil stødte nu en Lungebetændelse, der bortrev ham.

Hans Død vil betyde et smertefuldt Tab for den danske Kreditforeningsverden, blandt hvis Førstemænd han i en Aarrække befandt sig. Det er næppe for meget sagt, at Grev Reventlow var den førende indenfor Realkreditten her i Landet, og naar dette var Tilfældet, skyldtes det ikke alene hans Stilling som Leder af Landets største Kreditforening: ogsaa som Formand for Kreditforeningernes staaende Fællesudvalg gjorde han sig gældende med den personlige Myndighed og Erfaring, han var i Besiddelse af. Et af hans Væsens mest udprægede Træk var Grundighed. Han overvejede et Spørgsmaal tilbunds, før han tog Stilling til det, men derefter forfægtede han ogsaa sin Sag med Iver og Udholdenhed i de Forhandlinger, der var Tale om, i Reglen med det Resultat, at hans Synspunkter blev afgørende for Sagens Udfald.

Herigennem har han faaet en stor og varig Betydning for den danske Kreditforeningsudvikling i det hele taget, lige som det utvivlsomt vil kunne paavises, at den altid omhyggelige og altid forsigteige Vurdering, han anlagde i selve Laanepolitiken, i allerhøjeste Grad har bidraget til at skabe det smukke Omdømme, som vore Kreditforeninger med Rette nyder i Ind- og Udland paa et Tidspunkt, da Verdenskrigens uheldige Eftervirkninger iøvrigt kan spores på mangfoldige finansielle Felter.

Naar Grev Reventlow fik en saa fremragende Indflydelse som Foregangsmand inden for de danske Kreditforeninger, hænger det også sammen med, at han i allerhøjeste Grad koncentrerede sig om et enkelt Arbejde. Han var Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og af Bestyrelsen for det Raben-Levetzauske Fond. Men ellers mødte man ikke hans Navn i Forbindelse med hverv som det i og for sig vilde have været naturligt for ham at paatage sig. I Østifternes Kreditforening laa hans Livsopgave, som han løste med de værdifulde Evner, han var udrustet med. Erindres vil det dog, at han var Medlem af Landbokommissionen fra dens Stiftelse. Med sin juridiske indsigt har han i dette Arbejde sat Præget på en række af de Love, som var Resultatet af Kommissionens virksomhed.

Grev Eduard virkede i en Aarrække, før han blev knyttet til Østifternes Kreditforening, som Overretssagfører og havde en omfattende Praksis. Han fik sin Bestalling i 1890 - fire Aar efter, ar han var blevet Kandidat - og var tillige Manuduktør for en endog meget betydelig Skare af disse Aars juridiske Studenter, der skylder ham Tak for den solide Vejledning, han gav dem under deres Studier. Hans egen Vennekreds var begrænset Han samlede om sig i sit Hjem en snæver Kreds af Venner, som fulgte ham igennem Aarene og med hvem han levede for sine historiske og kunstneriske Interesser. Først og fremmest af dem vil han blive savnet.

Direktør Reventlow var født 1861 som yngste Søn af Hofjægermester, Greve Eduard Reventlow til 'Ugerup', og Hustru, Grevinde Helene Reventlow, født Heimbruch, der først døde i 1911 i den høje alder af 87 Aar.

Hans ældste Broder, Hofjægermester, Greve Christian Reventlow til 'Aggerupgaard' ved Sakskøbing og Fideikommisgodset Coppel ('Etelsen' ved Bremen) i Hannover afgik ved døden for et Par Maaneder siden, 77 år gammel, og den næstældste, Folketingsmand, Kammerherre, Hofjægermester, Greve Ludvig Reventlow til 'Rudbjerggaard' døde i 1916. Tilbage af de fire Brødre er nu kun den tidligere Gesandt i Paris, Greve Ferdinand Reventlow til 'Vindeholme' ved Nakskov. Slægten hører til den yngre Linie af den grevelige Slægt, og dens Overhoved er Lensgreve Christian Einar Reventlow til Baroniet Brahetrolleborg og Grevskaberne Christianssæde og Reventlow, Fætter til de fire Brødre.

Direktør Reventlow var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Sølvkors. Han var ugift.

Grev Reventlow havde i længere Tid været ude af Stand til at deltage i det daglige Arbejde i Østifternes Kreditforening. Han var dog tilstede ved det sidste Aarsmøde, hvor han som sædvanlig aflagde beretning.

Han afgik ved Døden igaar Eftermiddags Kl. 3 i sit Hjem på St. Annæ Plads.


Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526682

Død:
Nekrolog i Politiken d 23. januar 1923:

I Gaar Eftermiddags ved Tretiden døde Grev Eduard Reventlow, Formand i Østifternes Kreditforenings Direktion. Han blev kun 61 Ar gammel.

Det var en Hjertelidelse, der gjorde Ende paa hans Liv. I henved et Aarstid havde han været syg; i det sidste halve Aar var han ikke i Stand til at møde Regelmæssigt på Kontoret, men arbejdsivrig og pligtopfyldende til det yderste, som han var, arbejdede han i sit Hjem med Kreditforeningens Sager, saa længe det overhovedet var ham muligt. Han gave ogsaa Møde paa Generalforsamlingen i Oktober, og skønt han allerede på det Tidspunkt var meget syg, mærkede Ingen synderligt dertil.

De ydre Data i den Afdødes Liv er kun faa. Han var søn af Hofjægermester, Grev Eduard Reventlow, blev juridisk Kandidat i 1886 og Overretssagfører i 1890, men næsten hele hans Livsværk er knyttet til Østifternes Kreditforening, hvor han i en lang Aarrække har været juridisk Direktør og Formand for Direktionen. Som Øverste Leder af den største og mest ansete af Landets Kreditforeninger blev han ogsaa valgt til Formand for samtlige Kreditforeningers staaende Udvalg, ligesom man valgte ham til Medlem af Bestyrelsen for den Raben-Levetzau'ske Find og af Nationalbankens Repræsentantskab.

I alle disse Hverv gjorde Direktør Reventlow udmærket Fyldest. Skarpsindig og energisk, som han var blev Arbejdet ham en Glæde, og størst Tilfredsstillelse beredte de Opgaver hanm, som krævede den dygeste Indsigt og de mest indgaarnde overvejelser. Han var noget af en Gransker, men samtidig så praktisk trænet ikke blot i sig Fag, Juraen, men tillige i alle økonomiske Spørgsmaal, at man altid kunde være sikker paa, at naar han afgav sit Votum i en Laanesag, var det bygget på en saa alsidig Betragtning, en saa nøje afvejen af alle Synspunkter, at det vanskelig vilde kunne rokkes.

Grev Reventlow nød da ogsaa en ubegrænset Tillid inden for Østifternes Kreditforening, hvor man ansaa ham for den selvfølgelige Fører. Men skønt han drev en yderst forsigtig Laanepolitik - til Højnelse af Østifternes Kreditforenings fornemme Ry - kunde han glæde sig over ogsaa blandt Laantagerne at nyde en solid Popularitet.

Han var tjenstvillig og imødekommende til enhver Tid. Hans ydre form var yderst facil, hvad enten han førte Forhandlinger paa Tomandshaand i sit Kontor, eller han stod på Generalforsamlingen og gjorde Rede for Aarets Virksomhed. Han skyede ingen Møje for at overbevise om sit Standpunkts Rigtighed, samtidig med at han viste en smilende Velvilje overfor dem, der hævdede modsatte Synspunkter. Men kom det endelig til Afgørelse, og man ikke vilde bøje sig, stod Grev Reventlow urokkelig fast som den, der forud havde vendt og drejet Problemet saa omhyggeligt, at kun én Udvej var mulig. Og hans Fasthed aftvang i saadanne Tilfælde Respekt.

Ugift, som afdøde var, ofrede han sig helt for sit Arbejde og hans Omgangskreds var kun snæver. Men de faa Venner, han havde sluttet til sig, skattede ham højt for de rent menneskelige Egensaber, han besad.

Grev Reventlow indtog for en Række Aar siden en fremskudt Stilling som Studenterforeningspolitiker. Det var den Gang, Studenterforeningen havde til Huse paa Gammelholm (Hjørnet af Holbergsgade og Holbergsgade, dér, hvor nu Hafnias Bygning ligger), og før der endnu havde været noget liberalt Seniorat ved Roret. Grev Reventlow var liberal - i Studenterforenings Betydning - og ledede i mange Aar sammen med den forlængst afdøde Bibliotekar og Forfatter, cand. Theol. A. C. Larsen Oppositionen i Foreningen. Sidstnævnte var Partiets Taler og Agitator, mens Grev Reventlow i sig forenede Diplomatens og Strategens Egenskaber, og det lykkedes til Tider de to Herrer at samle om sig en ret talrig Falanks af Unge. Men ingen Sinde naaede de selv at smage Markens Sødme.

Familie/Ægtefælle/Partner: Harald Immanuel Boisen. Harald (søn af Peter Outzen Boisen og Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig) blev født den 3 apr. 1857 i Kongens Mølle, Vestervold, København, Danmark; døde den 28 nov. 1904 i Faxe Sygehus, Faxe, Danmark; blev begravet den 10 dec. 1904. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
chefkorrekturlæser, Minneapolis

Familie/Ægtefælle/Partner: Mary Jensen. Mary (datter af Søren Jensen og Mette Zachariasen) blev født den 19 feb. 1888 i Nebel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Indvandring: 27 jul. 1903, New York City, New York, USA; Ellis Island
• Bopæl: 1910, Chicago Ward 15, Cook, Illinois, USA
• Bopæl: 1916, Agri, Rønde, Syddjurs, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Christian Rørdam. Hans blev født den 11 aug. 1875 i Åker, Jönköbing, Sverige; blev døbt den 15 sep. 1875 i Åker Kirke, Jönköbing, Sverige; døde den 30 jan. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 feb. 1948 i Skårup, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Palægade, København, Danmark

Notater:

1899 Kadet, 1903 Sekltnt., 1905 Prltnt., 1913—16 Skoleofficer ved Ka­detskolen

Beskæftigelse:
Søofficer

Aage blev gift med Betty Christensen den 2 apr. 1913 (B) i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Betty (datter af James Watt Christensen og Christiane Knutzen) blev født den 24 feb. 1888 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 27 aug. 1969. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Lensgrevinde

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965864

Else blev gift med Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Eduard (søn af Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow og Sophie Pauline Schiær) blev født den 28 nov. 1883 i Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 jul. 1963 i Tirsbakke, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1963 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Mag.scient., Lektor

Knud blev gift med Ida Louise Fenger den 4 aug. 1911. Ida blev født den 5 jul. 1884; døde den 15 feb. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Anna Sophie Simony den 6 jun. 1919 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. Anna blev født den 5 okt. 1878 i Sahl, ,; døde den 1 sep. 1959 i Rungsted Kyst, Rungsted, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gunnar Bardenfleth, 1.3.1889-19.4.1971, kabinetssekretær. Født på Frbg, død i Fakse, begravet på Frbg. B. voksede op i Vejle fra hvis højere almenskole han 1908 blev student. Han blev cand.jur. 1915 og var derefter 1915–17 fuldmægtig ved Vejle amt hos sin far. 1917 blev B. sekretær i indenrigsministeriet under hvilket krigstidens forsynings- og reguleringspolitik var lagt. Han fungerede som ministersekretær 1919–28.

I forbindelse med at der fra indenrigsministeriet udskiltes et socialministerium blev B. 1925 fuldmægtig i dette, 1931 ekspeditionssekretær og 1934 kontorchef. Alt tegnede til en regelret karriere der kunne ende med et amtmandsembede. 1928–29 havde B. imidlertid været konstitueret amtmand over Hjørring amt og havde som sådan i Skagens havn modtaget den spanske konge. Ved denne lejlighed bemærkede kong Christian X B.s korrekte fremtræden og hele noble væsen. Da hertil kom at både B.s far og farfar og flere andre af slægten havde tjent kronen faldt valget på ham da kongen 1936 skulle have ny kabinetssekretær (og ordenssekretær). Som kabinetssekretær havde B. under besættelsen 1940–45 en tyngende opgave. Under de helt specielle forhold efter 9. april 1940 påvirkede han kongen til at henstille til Stauning at afskedige udenrigsminister P. Munch, idet denne på grund af det ansvar der tillagdes ham efter B.s opfattelse kunne svække tilliden til folkestyret som det nu gjaldt at værne mod nazistisk infiltration.

B. var i øvrigt – som forgængeren A. Krieger – af den opfattelse at kronen skulle være tilbageholdende og politisk neutral, og han stræbte efter og opnåede også et godt forhold til alle ledende politikere. Efter 29. august 1943 holdt han sig i kontakt med Erik Scavenius for at markere at kongen stadig var dækket af en konstitutionel statsminister, idet Scavenius vel havde indgivet sin demissionsbegæring, men denne var ikke blevet imødekommet. Efter tronskiftet 1947 fortsatte B. som kabinetssekretær hos kong Frederik IX og var således under de vanskelige regeringsdannelser i 1950 og 1957 kongens personlige rådgiver. Den kritik der ved disse lejligheder fremførtes var kun sporadisk, og det må konstateres at kronen vanskeligt kunne have handlet anderledes. -

Efter sin afgang som kabinetssekretær 1957 var B. til sin død direktør for De danske kongers kronologiske samlinger på Rosenborg og formand for bestyrelsen for Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg. Herudover havde han gennem årene en lang række andre tillidshverv af kulturel og humanitær karakter, var således 1938–65 kgl. patron for Skt. Petri tyske kirke i Kbh. og 1939–63 formand for Kjøbenhavns Understøttelsesforening, ligesom han sad i bestyrelsen for nogle erhvervsvirksomheder, bl.a. som formand for Tivoli 1955–67 og for Københavns kreditforening 1956–64. B. var mild af væsen, men med en naturlig myndighed, og han nød stor tillid i vide kredse. Han var socialt forstående og demokratisk indstillet; med held virkede han for at tilpasse monarkiet til samtidens forhold.

Tage Kaarsted: Gunnar Bardenfleth i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286488



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kabinetsekretær i Hofmarskallatet

Gunnar blev gift med Agnete Marie Theisen den 5 maj 1916 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Agnete blev født den 12 jun. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1957 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunnar blev gift med Birte Gamst [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Diakonisse, Forstander i Diakonissestiftelsen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Karen_Bardenfleth
• Uddannelse: 1918, N. Zahles seminarium, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; uddannet som lærerinde
• Uddannelse: 1919-1920, St. Colm’s College, Edinburgh, Scotland; Studerede sydindiske sprog, især tamil.
• Beskæftigelse: 1921, Arcot, Indien; Missionær, Indien
• Beskæftigelse: 1923-1927, Nellikuppam, Indien; Missionær
• Beskæftigelse: 1946-1950, Cuddalore, Indien; Leder af bibelskole
• Beskæftigelse: 1950-1951, Bombay (nu Mumbay, Indien; Knyttet til Missionary Settlement for University Women
• Beskæftigelse: 1952-1967, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Priorinde på Vemmetofte adelige jomfrukloster. Forblev boende indtil sin død.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1911, Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Student (Vejle) 1913; cand. jur. 1926; assistent i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1917, fuldmægtig og i ekspeditionssekr. smstds 1928. kontor-I chef 1938, direktør 1942.



Uddannelse:
Cand.jur.

Beskæftigelse:
Kreditkassedirektør

Hemming blev gift med Elisabeth Sophie Wivet From Holm den 10 aug. 1923 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth blev født den 5 jun. 1899 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jan. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg den 30 apr. 1896. Joachim (søn af Vilhelm Ferd. Baron Wedell-Wedellsborg og Louise Marie Sophie Comtesse Schulin) blev født den 19 sep. 1860; døde den 17 jan. 1937. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

https://bog.nu/titler/bag-fronten-i-paris-under-verdenskrigen-christiane-tetens#!

"Bag fronten" deler Christiane Tetens ud af sine minder fra sin tid i Røde kors under Første verdenskrig. Efter at have studeret ved Dr. Arvedsons Massage- og gymnastikskole i Stockholm meldte Tetens sig frivilligt til tjeneste i Paris, hvor hun hurtigt kom i arbejde hos den amerikanske ambulance. Hun tager os med til de allermørkeste sider af menneskets væsen, som kun krigen kan bringe frem, før hun til sidst tænder lyset igen, da freden melder sig.

Denne bog udkom i 1938, da Anden verdenskrig var under opsejling, og Tetens følte sig forpligtet til at dele sine erfaringer, før en ny krig svømmede ind over verden. Efter mange opfordringer fra familie og venner gav Christiane Tetens sig i midten af 1930'erne til at skrive sine erindringer om sin tid hos Røde Kors bag fronten i Paris under Første verdenskrig. Anden verdenskrig ulmede allerede, og Tetens følte, at det derfor var på tide, hendes historie blev fortalt. Bogen udkom i 1938 på Forlaget H. Hagerup.

Christiane blev gift med Svend Tetens den 2 okt. 1919 i Borup Kirke, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. Svend (søn af Herman Frederik Tetens og Elisabeth Friis) blev født den 5 maj 1882 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 22 maj 1939 i Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 maj 1939 i Frederiksberg Kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Kay Preben den 14 jun. 1941. Kay blev født den 29 aug. 1877; døde den 27 dec. 1956. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Gustav Frederik Osborn Brock den 21 nov. 1915 i New York City, New York, USA. Gustav blev født den 29 apr. 1880; døde den 4 feb. 1945. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Donald Dexter Van Slyke den 28 aug. 1948. Donald blev født den 29 mar. 1883; døde den 4 maj 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Nelly blev gift med Isaac Vilhelm Tegner den 3 nov. 1926 i Holmens Kirke, København, Danmark. Isaac (søn af Poul Martin Tegner og Alice Elisabeth Hansen) blev født den 18 aug. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 jan. 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,2

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086725

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,3
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (1. successor) Hofjægermester
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Våbensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid13434908

Notater:

Nyder af Grevskabet Reventlows og Baroniet Brahetrolleborgs Successorfonds, Hofjægermester, Æresmedlem af Laalands Jagtrideklub, Patron for »Heiliggeistkirche« i Altona, Direktør for Dronning Anna Sophies Stiftelse.

___________

Bopæl:
Erst im Jahre 1928 ließ die Lehnsgräfin Else zu Reventlow das Rittergut Sonnenberg erbauen. Durch das imposante und massive Bauwerk wurde das Gut im Volksmund auch Schloss Sonnenberg genannt.
Bis 1940 war Sonnenberg ständiger Wohnsitz der Gräfin. Ihr Mann Rudolf zu Reventlow, Hofjägermeister beim dänischen Königshaus, war dagegen ständig auf Reisen, so dass lt. mündlicher Überlieferung dieGräfin mit einem Liebhaber auf Sonnenberg wohnte. Nach dem politischen Wechsel 1933 und der Einführung des Reichsnährstandes (Deutscher Boden für Deutsches Volk) wurde es für die Gräfin mit dänischerHerkunft immer schwieriger den Gutsbetrieb zu halten und Sonnenberg wurde Ende 1940 an den Hamburger Kaufmann Walter Haselhorst verkauft.

Begravelse:
Efterfølgende overført til sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn644/churchbook/source18535/opslag3741877

Rudolph blev gift med Else Risom den 11 aug. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Else blev født den 17 maj 1882 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 aug. 1980; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,4

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086727

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,5
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source29738/opslag5968538

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 26 Sep.1946; Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,6
• Link: Har i 1956 udgivet bogen: "I dansk Tjeneste", der kan downloades her: https://slaegtsbibliotek.dk/924609.pdf
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1909, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Ansat i Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1913, London, England; Legationssekretær v. den danske legation i London
• Beskæftigelse: 1919, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Kontorchef, Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1923, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør for udenrigsministeriet 1923
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1932, Stockholm, Stockholms len, Sverige; Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm
• Beskæftigelse: 1938, London, England; Ambassadør ved den danske ambassade i London
• Titel: 1945; Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (2. successor)

Notater:

Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm og London.

Til London kom han i Okt. 1913 og blev der som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse med Nordslesvigs Genforening.

I Febr. 1921 blev han Chef for Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A . Medlem af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed og de diplomatiske og administrative Evner, han havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktorposten for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han somSuppleant for den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde .

Sin Direktørstilling bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i Stockholm. Herfra forflyttedes han i. Jan. 1938 til den vigtige Gesandtpost i London.

1.1.1938 efterfulgte han gesandt Preben Ahlefeldt-Laurvig på den vigtige post i London. Denne havde forsikret ham om at han kunne regne med nogle rolige og bekymringsfrie år da det dansk-engelske forhold nu var bragt i den skønneste orden. Det skulle dog gå helt anderledes.

Ved Danmarks besættelse i april 1940 meldte Problemerne sig for alvor. Det første angik hans stilling som gesandt. Ikke mindst takket være den gode position i forholdet til den britiske regering lykkedes det ham at bevare posten som diplomatisk repræsentant for Danmark selvom hans status ikke var fuldt officiel. Fra engelsk side lagde man ikke skjul på at denne løsning voldte betænkeligheder.

Den engelske gesandt i Kbh. var straks den 9. april blevet udvist af besættelses magten, og man havde ikke fortilfælde på en så kompliceret situation. For at bevare stillingen måtte Reventlow derfor indskrænke forbindelsen med Kbh. til kun at omfatte rutinesager. Denne tilstand fortsatte til slutningen af nov. 1941 da den danske regering efter tysk pres tilsluttede sig Antikominternpagten. Dervedvar opstået den usædvanlige situation at Danmark var blevet tvunget ind i en international organisation rettet mod en stormagt (Sovjetunionen) som Danmark intet udestående havde med, og som desuden var Storbritanniens allierede.

Reventlow meddelte da den l.2.1941 at han ikke længere kunne modtage ordrer fra regeringen i Kbh. Følgen måtte blive Reventlows afskedigelse ligesom tilfældet havde været med gesandt Henrik Kauffmann.Men regeringen ville nødig skride til et så drastisk skridt der bl.a. ville medføre en fuldstændig afbrydelse af forbindelsen med Storbritannien.

I første om gang søgte regeringen efter at Reventlow forgæves var hjemkaldt at indskærpe hans og andre gesandters lydighedspligt gennem et kgl. reskript af 15.12.1941. Da dette ikke hjalp lod udenrigsminister Scavenius gennem en uofficiel og hemmelig henvendelse Reventlow forstå at man i praksis og uofficielt ville lade ham forblive i stillingen for at han stadig kunne varetage visse danske interesser mod at han afholdt sig fra en mere aktiv optræden og undlod at træde i forbindelse med Kauffmann. Men også dette forsøg mislykkedes idet Reventlow i marts 1942 modtog hvervet som ærespræsident for det danske råd i London, der stod som det samlende organ for Englands-danskernes aktive modstand mod tyskerne. Derefter så regeringen sig nødsaget til ved en kgl. resolution af 20.3.1942 at afskedige Reventlow uden pension.

For R, havde afskedigelsen den fordel at hans andet store problem, forholdet til de frie danske nu blev lettet. Siden foråret 1940 havde hans stilling på dette punkt været temmelig prekær idet han blev udsat for megen kritik på grund af sin holdning. Samtidig havde han haft endnu et problem idet han såvel over for de engelske myndigheder som over for repræsentanterne for de forskellige eksilregeringer samt de diplomatiske repræsentationer måtte forsøge at forklare og forsvare den danske regerings politik.

Også her skabtes nu klarhed efter bruddet med Kbh. selvom han stadig så det som sin opgave at forsvare Danmarks politik. Bl.a. derfor skabte den konservative politiker Christmas Møllers ankomst til London i maj 1942 ham nye problemer. De to mænd var såvel af temperament som af anskuelse og uddannelse så vidt forskellige.

Krigen pålagde i det hele taget Reventlow mange store opgaver hvoraf den vanskeligste utvivlsomt var at bevare balancen mellem hensynet til den danske regering, den britiske regering og de frie danskei Storbritannien, Stort set lykkedes dette for Reventlow takket være hans kloge og taktfulde optræden. Derved blev krigsårene trods al kritik fra mere militante kredse højdepunktet i hans diplomatiskekarriere. Efter befrielsen og genudnævnelsen den 8.5.1945 meldte sig nye opgaver som genetableringen af de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, det sydslesvigske spørgsmål hvor englænderne havde behov for megen manuducering, de tyske flygtninge i Danmark, medlemskabet af NATO etc. På alle disse områder ydede Reventlow en betydningsfuld indsats. I 1947 blev han ambassadørog seks år senere trak han sig tilbage efter at have nået aldersgrænsen. Han boede sine sidste år i Danmark, hvor han skrev en af de meget få diplomaterindringer vi ejer, nemlig "I dansk Tjeneste" derudkom 1956.

Bogen indeholder en meget smuk skildring af hans barndomshjem og den taknemmelighedsgæld han altid følte over for sine foraldre. Den er af mange blevet kritiseret som alt for elskværdig i omtalen af mennesker med udelukkelse af mere kritiske synspunkter og vurderinger. Enhver der forstår nærlæsningens kunst vil dog opdage at den ikke er ukritisk og indeholder værdifulde bidrag til Danmarks diplomatiske historie. Den er tillige et vidnesbyrd om den belastning han altid følte ved de beslutninger han havde måttet træffe under krigen og den kritik de havde vakt. Reventlow var en fornem representant for en diplomattype der ikke længere findes . Han følte sig alle dage stærkt knyttet til kongemagt og udenrigstjeneste og som en patriot hvem fædrelandels skæbne lå afgørende på sinde.

Under hele hans Løbebane har hans Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende.

______________________________


Om end noget sent er der god Grund til at nævne Lensgreve Eduard Reventlows Erindringsbog: I dansk Tjeneste (1950), og dette saa meget mere, fordi disse Memoirers Værdi som historisk Kilde maaske ikkestraks springer i Øjnene. Forfatteren skriver om sin Fader, at »han akcepterede ikke, at der i hans hus blev talt nedsættende om andre" (S. 8), og en lignende Holdning synes Sønnen som Skribent at have gjort sig til Regel. Han prøver stadig at stille de Mænd, han har mødt og arbejdet sammen med under en lang udenrigsministeriel og diplomatisk Karriere, i det bedst mulige Lys, at give en gunstig Forklaring paa deres Stræben og at gøre Ret og Skel angaaende deres Handlinger. Derved kommer det Billede, som tegnes, nødvendigvis til paa visse Steder at mangle Skygge og Dybde, og maaske tager han ogsaa til Tider selv fejl; man kan saaledes tvivle om, hvor nær Dr. P. Munch i Trediverne var ved at give Udenrigsministeriets daværende Direktør Ret i hans nationalt aktive Standpunkt (S. 89), og ligeledes om hvor langt Enigheden mellem ham og Th. Døssing rakte angaaende den Holdning, den tidligere Biblioteksdirektør agtede at indtage i Moskva. Men selv om denne Fremgangsmaade altsaa kan svække Virkningen af Bogens Skildringer, vil Værdien af, at disse Synspunkter fremføres, være umiskendelig for en senere Tids Forskning.

Bogens Tyngdepunkt ligger imidlertid i Redegørelsen for Stillingen i London under Besættelsen af Danmark 1940—45. Forbindelsen med Hjemlandet var vanskeliggjort. Det kunde være svært under disse Forhold at forstaa Udviklingen hinsides Vesterhavet. Men her ovre forstod vi heller ikke altid Udlands-Danskernes Problemer. Den, der skriver dette, er paa mere end et Punkt naaet til klarere Erkendelse afdem og maa i alt Fald personlig beundre det kloge Mellemstandpunkt, Grev Reventlow indtog, men hvis Uholdbarhed han efterhaanden selv forstod. Paa tilsvarende Maade fremtræder hans nøgterne Vurderingaf Sabotagen, samtidig med at han loyalt refererer Sir Colin Gubbins' Fremhævelse af Jærnbanesabotagens Betydning i Efteraaret 1944 (S. 179).

Allerede i dette Kapitel ridser Forfatteren ogsaa Billedet af engelske Politikere og Embedsmænd skarpt op og yder hermed varige Bidrag til deres Karakteristik. Det bliver endnu mere fremtrædende og værdifuldt i det følgende: »London 1945—53««. Oplysende er ogsaa Bemærkningerne om Englændernes Holdning til Spørgsmaalet om Syd-Slesvig (S. 190 flg.) og navnlig Paavisningen af den Virkning, RussernesOptræden under De Forenede Nationers første Generalforsamling, Jan.-Feb. 1946 (S. 184—85) havde paa Udenrigsminister Bevin. Den Skuffelse, han herefter følte, fik vidtrækkende Følger — ogsaa for Danmark — gennem NATO-Politiken.

Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2

Erik Møller

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138254/opslag15087124

Uddannelse:
1908: Cand. jur.

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965831

Eduard blev gift med Else Sophie Nathalie Bardenfleth den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Else (datter af Frederik Carl Christian Bardenfleth og Ida Elise Cathrine Meldal) blev født den 2 jan. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1964 i Bispebjerg Hospital, København, Danmark; blev begravet den 30 okt. 1964 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,7
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 4 okt. 1886, Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source22171/opslag4497963
• Folketælling: 1890, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/census1890/opslag8235929

Notater:

Niels Peter Arnstedt (20. september 1882 på Horupsgaard, Nørre Eskildstrup – 13. november 1954) var en dansk diplomat.

Arnstedt var søn af gårdejer Peter Andersen og hustru Maren f. Pedersen. (NB se ovenfor.) Han blev student fra Roskilde Katedralskole 1901 og cand.jur. i 1907. Han var sekretær ved De forenede Skoler 1908-12, og 1910 blev han overretssagfører. 1918-19 var han leder af de danske erhvervsorganisationers i Washington D.C. og handelsråd ved samme legation. 1921 blev han 1. legationssekretær ved det danske gesandskab i London og året efter legationsråd. 1922 steg han til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Warszawa, i 1924 i Bukarest, fra 1928 i Cairo. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I 1934 byggede han sig landstedet Humleorehus nær Ringsted. Hans villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg blev 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten, da den blev benyttet af modstandsbevægelsen. Arnstedt søn Niels var med i Holger Danske og Studenternes Efterretningstjeneste. Arnstedt opholdt sig i udlandet, og i huset boede ingeniør Hostrup-Schultz, som husede sabotører. Mens Gestapo undersøgte forholdene på adressen, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne, hvilket resulterede i en sprængning af villaen. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjern for næsen af de tyske vagtposter.

Arnstedt blev gift 21. marts 1911 med Johanne "Auntie" Larsen (17. januar 1889 i København – 2. maj 1974), datter af Poul Larsen, direktør i F.L. Smidth. Dermed trådte Arnstedt-familien ind i F.L. Smidths cirkler. De fik sønnerne Christian og Niels Arnstedt, som begge fik plads i firmaets bestyrelse.

Kilde: Wikipedia

Fødsel:
Ifølge kirkebog var Niels Peter Arnstedt søn af Peder Andersen og Maren Pedersen.

Imidlertid var Niels Peter Arnstedt ikke søn af Peder Andersen, men derimod af Christian Benedictus Reventlow.

Slægtsskabet er fastslået ved DNA-undersøgelse af hhv Christian Ditlev Reventlow og Kirsten Seidenfaden, der viser DNA-sammenfald, der alene kan forklares ved at Christian Benedictus Reventlow var fader til Maren Pedersens søn Niels Peter Arnstedt.

Niels Peter Arnstedt og Christian Benedictus Reventlows søn Eduard Reventlow var nære venner lige fra barnsben og der har mellem de to familier været formodning om slægtsskabet, som nu er fastslået ved DNA-undersøgelse (FamilyFinder via FamilyTreeDNA)

Der har i familien Arnstedt/Seidenfaden været viden om, at Niels Peter Arnstedt fik sin skolegang på Roskilde Katedralskole, hvor han gik i klasse med Eduard Reventlow, betalt af en 3part og det formodes at det har været Christian Benedictus Reventlow, der har financieret Niels Peter Arnstedts skoleophold.

Navn:
Fødenavn var Niels Peter Andersen, men han tog 1907 navneforandring til Niels Peter Arnstedt

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source22167/opslag4497433

Niels blev gift med Johanne Larsen den 21 mar. 1911 i Solbjerg Kirke, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Johanne blev født den 17 jan. 1889 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 18 apr. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 feb. 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785523

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785526

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785529

Familie/Ægtefælle/Partner: Ebbe Flach de Neergård. Ebbe blev født den 4 aug. 1865; døde den 11 dec. 1950. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785536

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785545

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544
• Folketælling: 1930, Østerbrogade 116, København, Danmark; Boede sammen med datteren

Familie/Ægtefælle/Partner: Maro Tetens. Maro (søn af Herman Frederik Tetens og Elisabeth Friis) blev født den 30 aug. 1874 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 14 jul. 1947 i Montebello, Helsingør,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Trepka-Block. Henrik blev født den 11 jul. 1881; døde den 30 apr. 1957; blev begravet i Holmens Kirkegård, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,1
• Bopæl: 11 jun. 1946, Vindeholme, Tillitse, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Boede på Vindeholme og førte hus for sin broder, stiftsamtmand Frederik Reventlow.

Notater:

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn766/churchbook/source24600/opslag4976007

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Rudbjerggård og Nørre-Gyldenbjerg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,2

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Cand.jur., Godsejer

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Eduard blev gift med Inger Marie Konow den 13 sep. 1917 i Ryde kirke, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. Inger (datter af Wilhelm August Konow og Alida Albeck) blev født den 12 aug. 1895 i Gammelgaard, Søllested, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1920 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,3
• Folketælling: 1901, Herlufsholm (før: Skovkloster), Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark
• Folketælling: 1916, Hasle, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: 1928, Rahbeks Alle 24, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997014

Beskæftigelse:
Kaptajn, Forpagter

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn644/churchbook/source18498/opslag3730095

Otto blev gift med Ada Jessie Howard Grøn den 27 apr. 1915 i Frederiks Kirke, (Marmorkirken), København, Danmark. Ada (datter af Harry Rowland Howard Grøn og Ida Lucinde Henriette Hansen) blev født den 24 aug. 1891 i Gentofte, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 20 okt. 1891 i Sankt Pouls Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 nov. 1983 i Ordrup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 18 nov. 1983 i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Stiftamtmand
• Bopæl: Vindeholme, Tillitse, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,4
• Beskæftigelse: 1934, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Kurator for Vemmetofte Kloster

Notater:

1903 i Herlufsholm Skole, 1910 Student, 1916 cand. jur., 1917 til Tjeneste i Indenrigsministeriet, 1919 Sekretær, 1926 konst. og 1928 virk. Fuldmægtig, 1932 Expeditionssekretær i Socialministeriet, 1930 konst. Stiftamtmand over Viborg Stift, 1931 over Haderslev Amt, 1934 Kurator for Vemmetofte Kloster, s. A. R.* fra 1929 Medejer af Vindeholme, 1936 (9 Nov.) Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og Amtmand over Maribo Amt, 1936 og 1938 til Genève som Danmarks Repræsentant i en af Folkeforbundet nedsat Komité til Udarbejdelsen af en international Fattigkonvention, 1936 Formand i Bestyrelsen for Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, 1938 Medlem af Bestyrelsen for Lollandsbanen; 1938 D.M.


Beskæftigelse:
Stiftsamtmand i Nykøbing

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Notater:

TITEL: FREIIN

Notater:

TITEL: Freiherr

Familie/Ægtefælle/Partner: Adelheid Gross von Trockau. Adelheid blev født den 10 sep. 1888; døde den 4 okt. 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: FREIIN

Notater:

TITEL: Freiherr

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth von Nostitz. Elisabeth blev født den 25 jan. 1883; døde den 11 mar. 1972. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lydia Vacano Pernitsch. Lydia blev født den 16 okt. 1891; døde den 13 feb. 1977. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiherr

Eugen Freiherr von Lotzbeck (* 24. Februar 1882 in München; † 22. Mai 1942 in Assenhausen) war ein deutscher Springreiter.
Lotzbeck wurde geboren als Sohn des bayerischen Reichsrats Eugen Freiherr von Lotzbeck und der Malwina geb. Gräfin von Reventlow.[1] Er war als Major Lehrer an der Kavallerieschule der Reichswehr in Hannover. Bei den Olympischen Spielen 1928 in Amsterdam wurde er auf Caracalla zusammen mit Carl-Friedrich von Langen auf Draufgänger und Hermann Linkenbach auf Gimpel Mannschafts-Olympiasieger im Dressurreiten.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gabriele Gross von Trockau. Gabriele blev født den 11 dec. 1885; døde den 12 jul. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Zu Castell-Castell. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiherr

Notater:

TITEL: Baron

stilling attaché, godsejer. Tilhørte tysk rigsadelsslægt. Kammerjunker, sekondløjtnant i Livgarden. Fik en stor del af sin opdragelse i Danmark, moderens hjemland. Ejede 1910-17 herregården "Astrup" ved Jyderup; derefter attaché ved det danske gesandtskab i Berlin, senere leder af det danske paskontor sst.


Berlingske Tidendes nekrolog:

Fra Berlin er indløbet Efterretning om, at Attaché ved det danske Gesandtskab, Kammerjunker, Baron Christian Eduard von Lotzbeck er afgaaet ved Døden, godt 36 Aar gammel.

Baron Christian von Lotzbeck var yngste Barn af bayersk Kammerherre, Friherre Eugen von Lotzbeck, og den danske Komtesse Malvina Reventlow, Søster til bl.a. den forhenværende Gesandt Greve Ferdinand Reventlow. Hans Moder, der afgik ved Døden for et Par Aar siden, opholdt sig meget i sit Fædreland, og her fik den unge Friherre en stor Del af sin Opdragelse, og blev Løjtnant i Garden, hvor han endnu stod i Forstærkningen.

En Tid ejede han Herregaarden "Astrup" ved Jyderup, som han senere solgte til Professor, Dr. med. Jens Schou, og modtog herefter Stilling som Attaché honorahe ved Gesandtskabet i Berlin og senere som Leder af det danske Paskontor i den tyske Hovedstad. De tyske Blade roser ham for den Takt og Elskværdighed, han i denne Stilling lagde for Dagen og udtaler sig i det hele taget paa den mest sympatiske Maade om den i berlinske Kredse meget afholdte unge danske Embedsmand.

Baron Lotzbeck's mange Venner her i Danmark vil modtage Efterretningen om hans Død med Vemod.

Christian blev gift med Fanny Evers den 14 okt. 1909 i Holmens Kirke, København, Danmark. Fanny blev født den 7 mar. 1889 i Holmens Sogn, København, Danmark; døde den 8 feb. 1977 i Usserød Sygehus (nu: Hørsholm sygehus), Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev begravet den 12 feb. 1977 i Frederiks Kirke, (Marmorkirken), København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Filminstruktør, Filmproducent., direktør Minerva-film

Notater:

Ingolf Boisen (født 8. maj 1904 i Højerup på Stevns, død 3. juli 1990) var en dansk filminstruktør og filmproducent. Boisen var medstifter af Minerva Film i 1936 sammen med Axel Lerche.

Boisen skabte sammen med Lerche og Theodor Christensen Iran - det nye Persien

Aase blev gift med Carl Frederik Sophus Vilhelm Konow den 7 sep. 1945 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl (søn af Johan Wilhelm West Konow og Caroline Amalie Baronesse Juel-Brockdorff) blev født den 1 dec. 1900; døde den 10 sep. 1972. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Hofdame 1935-1941, Dronning Ingrids privatsekretær 1951-1998
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Dødsfald: Sybille Reventlow

Politiken 26 august 1998, Kultur og debat side 12

--------------------------------------------------------------------------------

Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Bruun indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet.
I 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for dronning Ingrids Romerske Fond, for kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond.

Sybilles Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tilligemed en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær. Man gik aldrig forgæves tilSybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommendehed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne.

Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig.

Vi har mistet et fundament i tilværelsen - hun efterlader et stort savn, hos alle som kendte hende.


Dødsfald: Sybille Bruun

Politiken 25 august 1998, 1 . sektion side 17

--------------------------------------------------------------------------------

Af Jonna Dwinger

Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær i en menneskealder og en livslang og nær ven, er død, tre dage før sin 86-års fødselsdag.

Hendes liv var aktivt og præget af en altid interesseret holdning til tilværelsen, men også af et ønske om at yde en indsats. Hun var datter af den højt agtede ambassadør Eduard Reventlow, som sad i London under krigen, og da den daværende kronprinsesse Ingrid efter sit giftermål med kronprins Frederik kom til Danmark, valgte hun den kun 23-årige komtesse Sybille Bruun til hofdame.

Det var et valg, der livet igennem har været til glæde og stor hjælp for dronning Ingrid. Ganske vist var der en halv snes år, hvor Sybille Bruun, nu gift med højesteretssagfører Jonas Bruun og selv mor, forlod sin kongelige tjeneste.

Men i 1952 vendte hun tilbage som dronning Ingrids privatsekretær, hvilket hun er forblevet næsten til det sidste - og med bolig på Amalienborg.

Sybille Bruun delte dronning Ingrids varme interesse for Sønderjylland og for pigespejderne og har bl.a. gjort et nyttigt arbejde for Ingrid-fondet for Sønderjylland såvel som dronning Ingrids Romerske Fond. Men allervæsentligst er måske hendes indsats i Scleroseforeningen, hvor hun lagde et stort arbejde i 31 år.

_______________________________________

Berlingske Tidende

Sybille Bruun, komtesse, dronning Ingrids privatsekretær, er død, 85 år. Hun varetog dette arbejde indtil for omkring en måned siden og var kendt og skattet for sit vid og humør og sine fine diplomatiske evner. Sybille Bruun blev ved hoffet både betragtet som en god veninde og en uvurderlig arbejdskraft. For der manglede aldrig et bilag, når fru Bruun havde haft fingrene i en sag. Da kronprinsesse Ingrid kom til Danmark 1935, blev unge komtesse Sybille Reventlow, der var student fra Zahles Skole, hendes første hofdame. Det varede ved, indtil komtesse Reventlow giftede sig med nu afdøde højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941 og tog en pause for at passe sit familieliv.
Da Sybille Bruun vendte tilbage til hoftjeneste 1952, var hun allerede formand for Det Danske Pigespejderkorps. Siden fik hun mange andre tillidsposter, bl.a. var hun vicepræsident i Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose og vicepræsident i Skandinavien for The International Federation of Multiple Sclerosis Societies. Som dronning Ingrids privatsekretær var Sybille Bruun sekretærfor Ingrid-Fondet for Sønderjylland, medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen Hjemmene for Sønderjyske Børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål og for Det Kgl. Grønlandsfond.

Hofchef S. A. Kundby Nielsen skriver mindeord om Sybille Bruun: Sybille Bruun er død efter længere tids sygdom. Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af Lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Reventlow indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet. 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid, og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J. P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond. Sybille Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tillige med en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær.Man gik aldrig forgæves til Sybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommenhed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne. Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig. Vi har mistet et fundament i tilværelsen, som efterlader et stort savn for alle, der kendte Sybille Bruun, og vore tanker går til hendes familie og nærmeste i dyb medfølelse.

Beskæftigelse:
Hofdame og Privatsekretær hos Dronning Ingrid ( Hoffet )

Sybille blev gift med Jonas Bruun den 14 maj 1941 i Slotskirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jonas (søn af Hans Henrik Marcelius Bruun og Elisabeth Poulsen) blev født den 3 jul. 1911 i Gl Kongevej 13b,II, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 aug. 1911 i Mariakirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1977 i Sct. Lucas Stiftelsen, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 30 nov. 1977 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1958, Sankt Jørgens Kirke, Gl. Rye, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1964, Christianskirken, Sønderborg, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1981, Kigoma, Tanzania; Udsendt af Brødremenigheden som missionær i Tanzania
• Beskæftigelse: 1984, Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark; Sognepræst

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt og fremstillet i kirken d 21. maj 1922

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn653/churchbook/source21064/opslag4237119

Henning blev gift med Anne Sylvest Larsen i 1955. Anne blev født den 8 jun. 1936 i Amagerbrogade 247, II tv, Sundbyvester, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1936 i Simon Peters Kirken, Sundbyøster, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1989 i Rinkenæs, Gråsten, Danmark,; blev begravet i Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Cand.polyt.

Beskæftigelse:
Adm. Direktør i F.L. Smidth

Carl blev gift med Alette Ingeborg Henriette Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 24 mar. 1960 i Himmelev Kirke, ,. Alette blev født den 31 aug. 1925 i Tyggelevgård, ,; døde den 20 sep. 1990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kontorchef i A/S Det Berlingske Officin

Henrik blev gift med Inge Birgitte Møller [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Gunner Johannes Gunnersen Harboe [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Kirsten Warrer [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Birte Sørensen [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Jacqueline Gautier [Gruppeskema] [Familietavle]

Finn blev gift med Elly Tove Hassel den 5 okt. 1926. Elly (datter af Ejnar Christian Vilhelm Hassel og Jutta Borch Bilfeldt) blev født den 15 jul. 1900; døde den 13 jan. 1996. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Rudolf Iuel den 18 maj 1928. Niels (søn af Hans Rudolph Iuel og Ellen Bolette Baronesse Wedell-Wedellsborg) blev født den 21 mar. 1894; døde den 12 jan. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Ebbe Asgerssøn Juul [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jordi Casals-Ariet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Bente Henriksen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Rosemary Willows. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothy Papiano. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Millie Ann Seder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alix blev gift med Gunnar Seidenfaden den 3 jan. 1939 i Vigersted, Ringsted, Danmark. Gunnar blev født den 24 feb. 1908 i Varde, Danmark; døde den 9 jan. 2001. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels Peter Arnstedt (4. november 1920 på Frederiksberg – 1. september 1986) var en dansk advokat og erhvervsmand knyttet til FLSmidth-koncernen, bror til Christian Arnstedt. Han var også modstandsmand.

Han var søn af gesandt N.P. Arnstedt og hustru Johanne f. Larsen, blev student fra Herlufsholm 1939 og cand.jur. 1948. I studietiden var han med dæknavnet "Tykke Niels" modstandsmand i Studenternes Efterretningstjeneste og Holger Danske. Mens faderen N.P. Arnstedt opholdt sig i udlandet, anvendte Niels Arnstedt faderens villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg som illegalt mødested. I huset boede ingeniør Frederik Jørgen Eggert Hostrup-Schultz, som husede sabotører.

Da Gestapo dukkede op på adressen 19. december 1944, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne. Som hævn blev villaen den 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjerne for næsen af de tyske vagtposter.

Også landstedet Humleore blev i faderens fravær anvendt til illegalt at huse modstandsfolk. Bl.a. var Gunnar Dyrberg på rekreation på Humleore.

20. januar 1945 flygtede Niels Arnstedt til Sverige, hvor han fra 5. februar indgik i Den Danske Brigade.

Arnstedt var ansat hos højesteretssagfører Helge Bech-Bruun 1948-58, blev prokurist i A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1958 og underdirektør 1961. Han var også formand for bestyrelsen for Glumsø Spånplade Fabrik A/S samt medlem af bestyrelsen for F.L. Smidth & Co., A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik og andre danske selskaber.

Han blev gift 26. juni 1955 med Suzanne Neergaard-Petersen (født 26. oktober 1933 i København), datter af direktør for Patent- og Varemærkevæsenet F.C.L. Neergaard-Petersen.

Niels blev gift med Suzanne Neergaard-Petersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Aline Madeleine Jovilet [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eugéne Gertrut Reinira Gosewehr. Eugéne blev født den 22 jul. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Besidder af det von der Wisch-Reventlowske Fideikommis,

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Kaj Jørgen Heramb. Frederik blev født den 15 okt. 1888; døde den 9 sep. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Sewerin Lage. Henning blev født den 15 sep. 1888; døde den 28 apr. 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Theophil Harald Jørgensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Arvim. Henrik blev født den 22 jun. 1908; døde den 4 aug. 1990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1930, Østerbrogade 116, København, Danmark; Boede sammen med moderen.

Fritze blev gift med Erik Møldrup den 25 maj 1938 i Søllerød Kirke, Søllerød, Danmark. Erik blev født den 9 jul. 1907; døde i 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Einar Reventlow, greve, kammerherre, hofjægermester, Nakskov, var i 1950erne kendt for sin fine kvægbesætning på Rudbjerggaard. Men først i 1960erne, da tiderne var ugunstige for kvægavl, solgte han besætningen. Gården blev i 1981 overdraget til sønnen, Gustav von Rosen Reventlow. Under Anden Verdenskrig var Einar Reventlow aktiv modstandsmand, og senere har han bl.a. været optaget af arbejdet i Amnesty International.

Hans historiske interesse kom bl.a. til udtryk i forbindelse med Nationalmuseets stavnsbåndsudstilling På Herrens Mark.

Beskæftigelse:
Godsejer, Kurator for Vallø Stift 1961-1981

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Folketælling:
Da Einar Reventlows forældre døde meget tidligt voksede Einar op hos sin farbroder Otto Reventlow og Ada Reventlow

Einar blev gift med Grethe Johanne Barfoed Høj den 28 jun. 1962 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Grethe blev født den 24 apr. 1919 i Herritslev, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 apr. 2006. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: dommerfuldmægtig v. statsadvokaten i Kolding og København
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Folketælling: 5 nov. 1929, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Folketælling

Notater:

Ludvig Alfred Otto greve Reventlow (16. februar 1916 i Århus – 6. april 1945 i Ryvangen) var en dansk modstandsmand.

Han var uddannet cand.jur. og arbejdede som fuldmægtig hos statsadvokaten i Kolding og senere i København. Han deltog i arbejde for illegale blade, distribuerede forbudte tryksager, udfærdigede falskepapirer, og i Studenternes Efterretningstjeneste organiserede han transporter for våben og hemmelige informationer fra Sverige. Tyskerne tog hans mor og to brødre som gidsler i februar 1945 for at fåanholdt Ludvig Reventlow. Det lykkedes den 5. marts 1945, da Reventlow blev forrådt af en stikker og anholdt af Gestapo. Han blev henrettet sammen med andre modstandfolk på ordre fra Werner Best i Ryvangen den 6. april 1945 og er begravet i Mindelunden i Ryvangen.

Samme år blev der opstillet en mindesten for ham i parken ved Pederstrup, som havde været hans berømte forfader Christian Ditlev Reventlows hjemsted og museum siden 1940. Mindesmærket af sandsten blevudformet af den danske arkitekt Mogens Koch. Teksten på stenen lyder:

"CAND. JUR. GREVE REVENTLOW d. 6. april 1945, født d. 16. april 1916. Død for Danmarks frihed."

Se yderligere oplysninger i Modstandsbasen

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn174/churchlisting2078/opslag1413371

Uddannelse:
Cand. Jur

Beskæftigelse:
Dommerfuldmægtig

Begravelse:
Desuden mindesten på Tillitse Kirkegård, Lolland:

http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Henrettet af tyskerne i Ryvangen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Link: http://www.fredericiashistorie.dk/html/erritsoe/biografier/Johan_Otto_Reventlow.html
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: 1959, Damgård, Erritsø sogn, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; Købte Damgård i 1959.

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2025/churchbook/source27809/opslag5593376

Uddannelse:
Forstkandidat

Johan blev gift med Inge Christensen den 13 maj 1965 i Fredercia Rådhus, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. Inge blev født den 12 nov. 1919 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 mar. 2008 i Damgård, Erritsø sogn, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 17 mar. 2008 i Reformert Kirke, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1929, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Folketælling

Notater:

Iven Reventlow, greve, lektor, dr.phil., Rungsted Kyst.
Han var søn af Otto Reventlow, der døde tidligt og flyttede med moderen Ada Reventlow til Klampenborg og gik på Ordrup gymnasium. Under 2.verdenskrig husede familien modstandsfolk, Iven Reventlow deltog bl.a. i distribution af Dansk Samlings illegale blad Morgenposten og blev sammen med resten af familien anholdt af Gestapo 1945 og indsat i Frøslevlejren, beskrev siden sine oplevelser i bogen Arresteret af Gestapo. Broderen Ludvig Reventlow blev henrettet sammen med bl.a. Kim Malthe-Bruun.

Studerede psykologi, blev 1954 magister med speciale i dyre psykologi og fik 1956 tilkendt Københavns Universitets guldmedalje for besvarelsen af spørgsmålet: Om perceptioners udløsende virkning på handletendenser og indstillinger hos mennesker og dyr. Blev tilknyttet A/S Medicinalcos forskningslaboratorium, undersøgte bl.a. psykofarmakologisk inducerede motivationsændringer hos dyr og skrev 1970 sin doktorafhandling, Studier af komplicerede psykobiologiske fænomener.

Reventlow var lektor ved Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet, medstifter af og siden formand for Stipendiatforeningen, medstifter af Dansk konfliktforskningsgruppe af 1962, initiativtager til amanuensisrådet ved Københavns Universitet, medlem af universitetets konsistorium og en række underudvalg, var censor ved Århus Universitet, Danmarks lærerhøjskole og Danmarks farmaceutiske højskole.

Uden for sit centrale felt beskæftigede Iven Reventlow sig med konfliktforskning og studier af litteratur-oplevelser. Hans doktorafhandling i 1970 beskrev metoder til analyse af psykologiske helhederi menneskers og dyrs naturlige livsmønstre. Iven Reventlow har ydet en særlig indsats i en militærpsykologisk arbejdsgruppe ved udvælgelsen af kommende jagerpiloter - et arbejde, der med stor sandsynlighed har medvirket til at reducere ulykkesfrekvensen i flyvevåbnet kraftigt.
____________

Mindeord i Politiken

Med Iven Reventlows bortgang mistede denne verden ikke blot et ualmindeligt fint menneske, men også en af de fineste videnskabsmænd, som Københavns Universitet har fostret gennem de sidste 50 år.

Iven Reventlow var nyskabende inden for det psykologiske studium af dyrs adfærd, ethologien. Ikke alene var han som sine forgængere Tinbergen og Konrad Lorenz en fremragbende observator, men han anvendte i sin disputats en helt ny statistisk analysemetode på det empiriske materiale, som endnu venter på at blive fuldt udnyttet inden for mange videnskaber. Her samarbejdede han med den geniale og farverige danske statistiker Georg Rasch og kom til at inspirere mange, blandt andet undertegnede i min disputats om metodestudiet i international politik.

Desværre blev universitetsmiljøet i 1970'erne så politiseret, at jeg anser det for at være en væsentlig årsag til, at Iven Reventlow aldrig fik det professorat som hans videnskabelige habitus berettigede ham til.

Han var ikke den eneste, der i de år blev offer for konfrontationen mellem konservatisme og revolutionær marxisme (noget tredje gaves ikke), men han var en af dem, der kunne have givet mest til at udvikle samfundsvidenskaberne til egentlige målevidenskaber, såfremt han havde fået lov til at præge udviklingen. Et uhyre levende, engageret og dejligt menneske er gået bort, et menneske som fuldt ud levede op til et gentlemanideal, som nu længst er forsvundet.

Skrevet af Ib Damgaard Petersen i Politiken den 27. juli 2003.

Uddannelse:
Cand. psyk., mag. art., dr. phil.

Beskæftigelse:
Lektor

Familie/Ægtefælle/Partner: Tove Ida Marie Branner. Tove blev født den 24 apr. 1927 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 mar. 2021 i Bukkeballevej, Rungsted Kyst, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 22 aug. 2021 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1929, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Folketælling

Notater:

Fyns stiftstidende den 9.12.2003:

Hofjægermester, kammerherre, greve Claus Reventlow, Bøgebjerg, Bøgebjergvej 445, Martofte, fylder 75 år i dag.
Claus Reventlow er opvokset i Klampenborg. I 1945 blev han arresteret af den tyske besættelsesmagt for via Vestre Fængsel i København at ende i Frøslevlejren på grund af sine aktiviteter i modstandsbevægelsen.

Han tog studentereksamen i 1947 fra Ordrup Gymnasium. Soldatertiden aftjente Claus Reventlow i marinen som telegrafist på Grønland.

Efter en både praktisk og teoretisk landbrugsuddannelse blev Claus Reventlow landbrugskandidat. I 1956 overtog han slægtsgodset Agerup ved Sakskøbing.

Fra 1963 flyttede familien til godset Hverringe, som hans hustru, Ellen Iuel Reventlow, havde arvet efter sin far. Her var han blandt andet drivkraften bag oprettelsen af den nu femstjernede campingplads, Bøgebjerg Strand Camping.

Hverringe drives nu af en søn, mens forældrene bor pt skrive slægtens historie, så kommende slægtled lærer deres forfædre at kende. Blandt dem er landets store reformator af landbrugets forhold, tiptipoldefaderen Christian Ditlev Reventlow.

Claus Reventlow har været landbrugskyndig konsulent for Sorø Akademi, i bestyrelsen for lucernemelsfabrikken Karotina og for den lokale naturfredningsforening. Af andre poster kan nævnes medlem af bolignævnet i Kerteminde samt kirkeværge for Viby Kirke .

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn591/churchlisting5941/opslag2241610

Hjemmedøbt d 3. marts 1929 og fremstillet i Frederiksberg Slotskirke d 7. juli 1929

Fødsel:
Født på Dr. Falbings Klinik, Frederiksberg

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Marie Iuel. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiherr

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: http://www.trakehnergestuet-nannhofen.de/Aktuell/Nachruf.html

Notater:

TITEL: Freiin

Familie/Ægtefælle/Partner: Hubertus Sittich von Berlespsch. Hubertus blev født den 26 maj 1903; døde den 24 jun. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiin

Notater:

TITEL: Freiin