Caroline Tugendreich Friedeborn

Notater:

Caroline von Schimmelmann, née Tugendreich Friedeborn (1730–1795), was a Danish countess.

Her parentage is unknown, but she was the foster daughter of Heinrich Ernst von Gersdorfs in Dresden, and given a good education by him. She married Heinrich Carl von Schimmelmann in 1747. Her spouse had an important role within Danish government from 1762, and the couple became central figures within the Danish aristocracy. The masquerade balls hosted by the Schimmelmann couple in their palace in Copenhagen belonged to the foremost centers of Danish society life in the 1760s, and these balls were later blamed to have encouraged queen Caroline Matilda's adultery with Struensee: the couple were also noted to have behaved suspiciously at them.

Schimmelmann belonged to the queen's closest circle of friends, and was decorated with the Matildeordenen in 1771. Described as an intelligent and kind character, who managed her household and the upbringing of her children with good economic sense, she was also regarded as an attractive woman who looked much younger than her years, and had herself the major Seneca Otto Falkenskjold for a lover.

However, the queen's relationship with Struensee made her worried, and her close favor with the queen caused a conflict in the connection between her spouse and Count Johann Hartwig Ernst von Bernstorff.[1] Her spouse was asked to use his wife to influence the queen to end her affair with Struensee, but he refused and commented that the queen was their ruler and did as she pleased.

The Schimmelmann couple was not affected by the fall of Struensee and the queen in January 1772, despite Caroline von Schimmelmann's position as the queen's intimate friend, and her spouse made a successful career in the new regime. After his death in 1782, Caroline von Schimmelmann retired as society hostess and spent the rest of her life moving about between the homes of her children.

In 1774-75, her son Ernst Schimmelmann belonged to the conspirators around Nathaniel William Wraxall, who planned to install queen Caroline Matilda as regent of Denmark.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Caroline_von_Schimmelmann

Caroline blev gift med Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann i 1747 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Heinrich (søn af Didrik Jacob Schimmelmann og Esther Elisabeth Ludendorff) blev født den 13 jul. 1724 i Demmin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 feb. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Wandsbeck, Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Dansk politiker, sønn av Heinrich Carl Schimmelmann. Skattmester etter statskuppet 1784, fortsatte farens virksomhet som leder av statsfinansene inntil han måtte gå av etter statsbankerotten 1813. Hanbeholdt likevel sin plass i statsrådet, og var utenriksminister 1824-31. Schimmelmann fikk opphevet negerslaveriet på de danske øyer i Vest-India.


___________________________________________________________________________

Den hovedrige handels- og finansminister, Ernst Schimmelmann var den største plantageejer i Dansk Vestindien med over 1.000 slaver i sin besiddelse. Hans udstrakte imperium skyldtes ikke mindst hans fader, Heinrich Carl Schimmelmann, der ligeledes som finansminister behændigt havde solgt det Vestindiske Kompagnis plantager billigt til sig selv, da kompagniet overgik til staten i 1754.
Schimmelmann følte sig imidlertid ramt af tidens voksende misbilligelse mod slavehandelen, selv om han jo også havde ikke så ubetydelige forretningshensyn at tage - sukkerplantagerne i Dansk Vestindien kunne ikke i længden klare sig uden jævnlig tilførsel af nye slaver, dertil oversteg dødsfaldene som følge af det hårde arbejde fødselstallet blandt slaverne med alt for stor margin. Og reformer, der kunne lette arbejdet, betragtedes stadig væk som en utidig indgriben i den hellige private ejendomsret, som hverken behagede slaveejerne eller regeringen.
I 1792 lykkedes det imidlertid Schimmelmann at manøvrere sig igennem med sit ønske om en mere human slavepolitik uden at sætte sin økonomi over styr. Kongen forbød således slaveindførslen på de Vestindiske Øer - men først med virkning fra 1803. Og hvor stor ære Schimmelmann end har fået herfor, kostede det ham ret beset ikke en øre.
Dels var der ti år til at intensivere slavehandelen i, og i det ene tiår voksede slavebestanden i Dansk Vestindien med hele 30% til et antal på 35.000, dels blev skatten på indførslen af kvindelige slaver ophævet (og fordoblet på mandlige) med det slet skjulte formål at optimere sandsynligheden for, at plantagerne lettere kunne blive selvforsynende efter slavehandelens ophør, og dels var det netopkun indførslen af slaver, der blev forbudt, mens den interne handel på øerne kunne fortsætte fuldt legalt.
Kilde: http://www.faklen.dk/dk/faklen/08/slaveriets.shtml

___________________________________________________________________________

Schimmelmann, Heinrich Ernst (Dresden 1747 - Kopenhagen 1831), Graf , Unternehmer, Finanzminister. Sohn von Heinrich Sch. Verheiratet mit Reichsgräfin Emilie Rantzau in Ahrensburg, in zweiter Ehe mitCharlotte Schubart. Bruder von Julie Sch., verh. Reventlow. Von seinem Vater zum Nachfolger als Finanzminister bestimmt. Auf eine große europäische Studienreise geschickt. wo er alle aktuellen Philosophen und Schriftstller seiner Zeit las. 1767 kam er zurück, lernte Dänisch und begann als Verwalter der Gewehrfabrik seines Vaters in Hellebæk. Dann kamen verschiedene Posten in der Finanz- und Wirtschaftsverwaltung. Obwohl er finanziellen und wirtschaftlichen Verstand besaß, fehlte ihm der Machtwillen seines Vaters, um sich durchzusetzen. 1784 wurde er Finanzminister. Er profitierte aber in seiner Amtszeit von der Neutralitätspolitik des Staates durch seinen privaten Kolonialhandel. Er wandte sich gegen inflationäre Politik und wünschte für das Land eine unabhängige Nationalbank. Eine Zollreform, eine Auslandskonsulatsverfassung und Liberalisierungen sind sein Werk. Mit A.P. Bernstorff und Chr.D. Reventlow kam er gut aus. Erst nach Bernstoffs Tod und der Machtübernahme des Kronprinzen brach seine Politik zusammen. Den Staatsbankrott hat die öffentliche Meinung ihm angelastet und nicht dem König, und 1813 trat er zurück Aber als Außenminister bekam er 1824 - 1831 ein Comeback. Mit denvon seinem Vater geerbten Plantagen und der Zuckerfabrik auf Christianshavn, mit der Gewehrfabrik und einer Papierfabrik sowie einer Kupfermühle war er der reichste Bürger Dänemarks. Selber Besitzer von Sklaven schaffte er den Sklavenhandel 1792 ab, doch nicht die Sklaverei. Er war ein großzügiger Mäzen und Mittelpunkt des gesellschaftlichen Lebens in der Stadt. Nach dem Tode seiner Frau ging es bergab mit ihm, auch wirtschaftlich. Seine Ehen waren kinderlos. Als Mensch war er zuvorkommend, pragmatisch und freundlich. Als Politiker waren Kompromisse natürlich für ihn, z. B. gegenüber den Flensburger und Kopenhagener Seehandelshäusern. Begraben in der St. Petri-Grabkapelle. Eine Straße in Gentofte ist nach ihm benannt

Kilde: http://www.tyskforlaget.dk/SpurenBiografie.html

___________________________________________________________

Heinrich Ernst Schimmelmann (1747- 1831)

Heinrich Ernst Schimmelmann, der ofte går under navnet Ernst Schimmelmann, var Heinrich Carl Schimmelmanns ældste søn og blev født i Dresden 4.12.1747. Han fik en god uddannelse og blev sendt på dannelserejser til Schweiz, England, Tyskland og Nederlandene. I 1762 flyttede han sammen med sin familie til Danmark og blev konferenceråd fem år senere. Hans første hustru, Emilie Rantzau, døde tidligt,hvorefter han giftede sig med Charlotte Schubart, der var svigerinde til Ludwig Reventlow. Hun fik snart en vigtig rolle i det københavnske kunsts- og kulturliv.

Efter Struensees fald i 1772 blev Danmark ledet af den såkaldte kabinetsregering under Ove Hoegh-Gudberg, idet den sindslidende kong Christian 7. var ude af stand til at lede landet, og fordi hans sønmed dronning Caroline Mathilde, kronprins Frederik, var for ung. Denne blev først med 16 år i 1784 gammel nok til at regere. H.E. Schimmelmann havde sammen med Christian Ditlev Reventlow og Andreas Peter Bernstorff i hemmelighed forberedt kabinetsregeringens afsættelse.  Samtidigt skulle kronprins Frederik indsættes som landets retmæssige regent. 1. præst ved Skt. Petri, Balthasar Münter, deltog idisse hemmelige forberedelser, og kirken blev brugt som et af mødestederne. Kuppet lykkedes, og Schimmelmann dannede sammen med Reventlow og Bernstorff reformkabinettet under kronprinsen, den senere kong Frederik 6. De tre adelige kunne realisere en række moderne love som ophævelse af livegenskabet og landbrugsreformerne, politivæsenets organisering, vej- og skoleforvaltning m.v. 

H.E. Schimmelmann var personlig modstander af slaveriet, og uanset at han efter faderens død i 1782 selv blev slavehandler, satte han alt ind på at afskaffe menneskehandelen. Han mødte dog kraftig modstand fra andre adelige og sklavehandlere. Han kunne få kronprinsen med på ideen, og det førte til ’Forordningen om Neger-Handelen’ af 1792, hvorefter det fra 1803 blev forbudt den danske konges undersåtter at undersåtterne af den danske konge at drive slavehandel. Denne lov dannede skole i de øvrige kolonialmagter i Europa.

Schimmelmanns hustru Charlotte blev midtpunkt i den nye salonkultur i København og formåede at samle både diplamater og højere embedsmænd samt tidens betydeligste kulturpersonligheder i det Berckentinske palæ (i dag Odd Fellow Palæet i Bredgade) eller i familiens sommerslotte Sølyst i Klampenborg og Hellebækgård.  Her mødtes bl.a. Friederike Brun, H.C. Ørsted, Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger.Familien Schimmelmann benyttede en del af deres formue som mæcener for kunst og kultur. Således finansierede de dannelsesrejser for Baggesen og Oehlenschläger, og da det blev kendt, at den tyske digter Friedrich Schiller levede i stor fattigdom, fik han et flerårigt stipendium.

Krigen mod englænderne, der mundede ud i Københavns bombardement i 1807, medførte en slem økonomisk nedgang for Danmark (’statsbankerotten’). Også de Schimmelmannske besiddelser blev hårdt ramt. H.E.Schimmelmann gennemtvang som finansminister en upopulær valutareform, der kun langsomt viste en positiv effekt. Han måtte forlade finansministeriet, men han forblev medlem af regeringen indtil sin dødi 1831.

H.E. Schimmelmann var aktivt medlem af Skt. Petri menighed og havde posten som kgl. Patron i 31 år. Hans handlekraft kom på en hård prøve for at sikre menighedens fortsatte beståen efter 1807 med en stærkt beskadiget kirke. Tårnet havde ganske vist overlevet (som det eneste af de københavnske kirketårne), men resten af kirken og gravkapellerne var en ruinhob, og kirkelige handlinger kunne kun afholdes med helligånds-menighedens velvilje i deres kirke på Strøget.
Ved en menighedsforsamling i 1814 med deltagelse af Schimmelmann blev man enig om at fortsætte som selvstændig menighed, og at gøre alt for at retablere bygningerne. De hertil fornødne midler blev rejst gennem en indsamlingsaktion, hvor Schimmelmann udnyttede sine gode relationer til kongehuset, den danske adel og hertugdømmerne, og også Københavns befolkning bidrog til, at ’en af hovedstadens ældste prydelser kunne bevares’, som det hed i opfordringen til at give bidrag.

Schimmelmann døde i 1831. H.C. Ørsted skrev i en nekrolog over ham: han var et menneske, ’som med sin vidt spændende ånd ikke kunne blive til andet end en verdensborger’ og: ’at man kan være en sand verdensborger og alligevel med inderlig varme elske sit eget land’ (min oversættelse fra tysk). Og dette land var Danmark for Heinrich Ernst Schimmelmann. Han er bisat i gravkapellerne sammen med sineto hustruer.

Tekst: Wulf D. Wätjen

Kilder:
Beyer, J. + Jensen, J.: Sankt Petri Kopenhagen 1575-2000. Kopenhagen 2000
Bobé, L.: Die deutsche St. Petri Gemeinde. Kopenhagen 1925
Politikens Danmarkshistorie i 14 Bind. København 1962-66
Dansk Wikipedia

___________________

Familien Schimmelmann
En af de fremtrædende familier inden for den tysksindede kreds var Schimmelmann. Grev Heinrich Ernst Schimmelmann havde rejst meget i sin ungdom i hele Europa. Han interesserede sig entusiastisk for videnskab og kunst, men virkede fra 1773 som embedsmand i den økonomiske sektor. Ved det danske statskup i 1784, da kronprins Frederik VI kom på tronen, deltog Schimmelmann på kronprinsens side, og hanblev hurtigt dybt involveret i arbejdet med reformer som bl.a. leder af landets økonomiske politik, senere - i 1789 - som statsminister. Også hans kone Charlotte Schimmelmann var en meget veluddannetog interesseret person, der både kunne medvirke ved politiske diskussioner og deltage i mere kunstneriske udfoldelser. Tilmed var hun meget franskinteresseret.

Der udspillede sig i årene omkring 1800 en omfattende selskabelighed hos H.E. Schimmelman og fru Charlotte i form af middagsselskaber, opførelser af skuespil og musikalske aktiviteter. Fruen i huset holdt ofte salon, hvor medlemmer af kongefamilien, udenlandske diplomater, aristokrater, indflydelsesrige borgere samt kunstnere og litterater hyggede sig med at læse højt, konversere, musicere og hørede seneste nyheder. Blandt de udøvende gæster var Christian VIII's første kone Charlotte Frederikke, som sang og spillede harpe, den unge Oehlenschläger, som sang og spillede klaver og Schimmelmanns plejedatter Louison, der også medvirkede på harpe.

Beskæftigelse:
Minister

Titel:
Greve

Heinrich blev gift med Amalie (Emilie) Caroline Christiane Rantzau den 18 sep. 1775 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Amalie (datter af Ditlev Carl Rantzau og Gisele Christiane von Stammer) blev født den 2 jun. 1752 i Burg, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 6 feb. 1780 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Magdalene Charlotte Hedevig Schubart den 24 maj 1782 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. Magdalene (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 10 aug. 1757 i Fossum, Oslo, Norge; blev døbt den 19 aug. 1757 i Gjerpen Kirke, Skien, Norge; døde den 2 dec. 1816 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve, Kammerherre

Frederik blev gift med Ernestine Frederikke von Ahlefeldt den 20 feb. 1778. Ernestine (datter af Heinrich von Ahlefeldt og Frederikke Marsialia Krag) blev født den 2 jul. 1753 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 6 maj 1796 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Comtesse

Adelaide blev gift med Henrik Frederik Baudissin den 16 sep. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Henrik (søn af Heinrich Christoph Baudissin og Susanne Magdalene Elisabeth Zinzendorf Und Pottendorf) blev født den 1 dec. 1753 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 17 maj 1818 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p76: II,3*
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld

Notater:

Juliane (Julie) Reventlow f. Schimmelmann
16 feb. 1763 - 27 dec. 1816

Julie Reventlow, malet som ung i 1784 af Angelica Kaufmann. Den hovedrige Heinrich Schimmelmanns datter Julie blev i 1779 gift med greve Fritz Reventlow, og ti år senere trak han sig tilbage fra diplomatiet for at slå sig ned på godset Emkendorf i nærheden af Kiel. Julie Reventlow blev på Emkendorf efterhånden midtpunktet i en kreds af digtere, kunstnere og kulturelt interesserede aristokrater.

Hun brevvekslede med tidens ledende åndspersonligheder, og Emkendorf blev et gæstfrit kulturcentrum i Holsten. Under Den franske Revolution kom mange emigranter på kortere eller længere ophold på godset. Det kostede mange penge at udfolde denne gæstfrihed og aktivitet, og indtægteme kom blandt andet fra de schimmelmannske plantager i Dansk Vestindien. Julie Reventlow var levende optaget af oplysningsarbejdet blandt godsets undersåtter.

Julie Reventlow var et fint og følsomt Menneske og i Besiddelse af Faderens Virketrang. Hun var overordentligt humant indstillet og f.Eks. den drivende Kraft for Negerslaveriets Ophævelse, som Broderen Ernst Schimmelmann først af alle gennemførte paa de dansk-vestindiske Øer . Hun interesserede sig ogsaa for Højnelse af Bondestandens Kaar og har, ligesom Søsteren Caroline Baudissin paa Knoop, skrevet "Bøger for Bønderne" (1791). Hun havde en høj Stjerne hos Familien paa Pederstrup, selvom hendes Mand og Statsministeren en Overgang stod i et Modsætningsforhold i Spørgsmaal vedrørende det holstenske Ridderskab. Hun var overordentlig godgørende paa sit Gods, og Emkendorf blev paa det pragtfuldeste udstyret med Vægdekorationer, Malerier og Møbler, hvoraf en Del indkøbtes paa Rejser i Italien.Hjemmet var yderst gæstfrit . Franske Emigranter stod det aabent, og Tidens Skønaander gik ud og ind. En stadig Forbindelse opretholdtes ogsaa med den anden ikke mindre betydningsfulde Kreds - LouiseStolbergs - i Tremsbüttel og senere paa Vindeby.

Med Julie Reventlows Helbred gik det hurtigt ned ad Bakke. Hun var meget religiøst indstillet og tilhørte en Kreds af religiøse Mystikere som Prins Carl af Hessen og flere af Bernstorfferne, saaledesmærkværdigvis den klare og virkedhedsnære A. P. Bernstorff. Spiritisme og Tro paa Sjælevandringen var ikke Kredsen fremmed, og i 1793 formaaede man den kendte schweiziske Vækkelses-prædikant, Filosofog Skønaand J. C. Lavater til at komme til Danmark paa et kort Besøg, hvor han boede hos Bernstorffs. Allerede ti Aar for havde Reventlows paa Rejsen ned til Rom opsøgt Lavater i Zurich. Nu gjorde hanet kort Ophold paa Emkendorf paa Vejen til København og paa Tilbagerejsen en Maaned senere et længere Ophold paa Schimmelmanns Slot i Wandsbeek , hvor Julie Reventlow havde taget Ophold. I sin Dagbogbeskriver Lavater hendes svagelige Ti lstand: »Grevinde Julie Reventlow besvimede og spyttede Blod som sædvanligt, hvad den ringeste Bevægelse bevirkerEfter Aftensmaaltidetsad vi atter en kort Stund om den blodspyttende Grevindes Seng og gik til Ro kort for Kl. 12.Hun har nu lykkelig fuldendt sin Løbebane den gode Julie som vi ønske at ende vor; vi jage efter Maalet, hun har naaet det; hun er nu en Guds Engel, der usynlig omsvæver de gode; hun styrker, hun trøster, hun advarer. Virksom var hun her i at udrette det gode; hvad vil hun ikke være, befriet fra de jordiske Baand!«.

Det var hensynet til hendes helbred, der medførte, at Fritz Reventlow opgav sin virksomhed som gesandt, og i lange perioder var Julie Reventlow sengeliggende. Helt frem til sin død i 1816 øvede hun imidlertid en betydelig indflydelse på det kulturelle miljø i hertugdømmerne.

Dansk Biografisk Leksikon 1933-43 bind 19:

J. R. henlevede sin Barndom i Kbh. som den rige og almægtige Finansmands meget feterede Datter. Som ganske ung blev hun gift med Grev Fritz R. til Emkendorf og gled herved over i et helt andet Milieu.Svigerfaderen, den gamle adelsstolte Grev Ditlev R., var oprindelig meget mod Partiet, og det varede længe, inden han fuldt ud vilde anerkende Parvenuens Datters Optagelse i Familien, men dels A. P. Bernstorffs personlige Paavirkning, dels J. R.s kvindelige Ynde og naturlige Hjertelighed tøede omsider den gamle Hugaf op.

J. R. blev hurtigt Midtpunktet i Hjemmet paa Emkendorf. Med aldrig svigtende Omhu tog hun sig af de talrige Gæster, der til Stadighed bevægede sig gennem Slottets Gemakker, og selv om hun i lange Perioder var svagelig og maatte ligge til Sengs, administrerede hun med Overlegenhed den store Husholdning. Ligesom sin ægtefælle var hun stonalistiske Indflydelse inden for Hertugdømmets Præstestand og Skolevæsen.

Paa mangfoldige Maader viste hun sin Tro i sine Gerninger. Hun var utrættelig som praktisk Sjælesørger for Godsets undergivne, og med usvækket Iver lagde hun sin Broder Ernst Schimmelmann paa Sinde atgøre noget effektivt til Gavn for Familiens talrige Negerslaver paa Plantagerne i Vestindien. Naar den danske Stat gik i Spidsen for Negeremancipationen, har den varmtfølende Slotsfrue paa Emkendorf en væsentlig Del af æren herfor. Ogsaa i Mandens politiske Arbejde tog hun Del. Ligesom han fulgte hun med Rædsel den franske Revolutions Forløb, og med Afsky var hun Vidne til Forøgelsen af NapoleonsMagt over Europa.

Frederik VI.s Ideer, som de begge et langt Liv igennem saa energisk kæmpede for. - Maleri af Angelica Kaufmann 1784 (Thaulow-Museum i Kiel, Ahrensburg, Altenhof) og Je ns Juel (forhen hos Johan Hansen). Medaillon af J. T. Sergel 1784 (Ahrensburg, Thaulow-Museum ).

_____________

Dansk Biografisk Leksikon (1900):

Reventlow, Frederikke Juliane Grevinde, 1763-1816. Hun
var Datter af Skatmester, Gehejmeraad Heinrich Carl Greve
Schimmelmann og Caroline Tugendreich adopteret v. Gerstorff og
fødtes 16. Febr. 1763 i Kjøbenhavn. Hun ægtede i ung Alder
16. Avg. 1779 paa Ahrensburg nedennævnte Friedrich Greve
Reventlow til Emkendorf (d. 1828). Begavet af Naturen med et blændende
Ydre, mørke, dybe Øjne, et pragtfuldt Haar, i Besiddelse af rige
Evner i Forbindelse med en sjælden Kundskabstrang og levende
Fantasi gjorde hun Emkendorf til Midtpunktet for det aandelige
Liv i Hertugdømmerne, saa at det endog efter Mignets Ord havde
Ry som et «evropæisk Akademi». Her færdedes Klopstock og
Brødrene Stolberg, Voss og Claudius, Jacobi, Niebuhr og Reinhold,
her fandt de proskriberede fra 18. Fructidor, der havde taget
Ophold i Hamborg, et gjæstevenligt Opholdssted. Lafayette og
Dumouriez, Greverne Portalis, Fader og Søn, General Mathieu Dumas
og mange andre af Frankrigs bedste, den Gang fredløse Sønner vare
Gjæster i dette Hjem og have med Taknemmelighed baaret dets
Ry vidt ud over Danmarks Grænser. Grevinde Julie R. var Sjælen
i denne Kreds, hun sørgede for alt og alle; tidlig svagelig og i
de sidste 10 Aar af sit Liv sengeliggende betragtede hun i Følge
sin religiøse Livsanskuelse sine Lidelser som paalagte hende til
Prøvelse og beskyldes ogsaa for at have plejet sin Sygdom i
den Hensigt at gjøre sig interessant. Slægt og Venner samledes
stadig om hendes Leje, hvorfra hun til sin Død i mange Aar med
stor Aandslivlighed styrede sit Hus, reformerede Godsets Skoler og
skrev Bøger til Læsning for Bønder og Almuesfolk. Hun udgav
saaledes «Sonntagsfreuden des Landmannes» (1791), «Kinderfreund
od. Unterrichten in Gesprächen» (1793) samt skrev Bidrag til J. G.
Jacobis «Taschenbuch». Voss har i Forbindelse med sine
pietetsløse Angreb paa Stolberg efter Grevindens Død rettet et Udfald
mod den sværmerisk-mystiske, katholskvenlige og mod anderledestænkende
utaalsomme Aandsretning, der udgik fra hende og hendes
Hjem. Julie R. afgik ved Døden 27. Dec. 1816 paa Emkendorf.

F. H. Jacobis Briefwechsel II, 16 ff.
Souvenirs du général M. Dumas III, 159 f.
W. Herbst, J. H. Voss II, 142.

Friederikke blev gift med Greve Friedrich (Fritz) Reventlow den 16 aug. 1779 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friedrich (søn af Lensgreve Detlef de Reventlou og Margrethe Raben) blev født den 31 jan. 1755 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 26 sep. 1828 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Catharinenkirche, Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Datter af håndværker. Blev adopteret af Charlotte og Ernst Schimmelmann.

Kaldet Luison

Adoptivdatter af Charlotte og Ernst Schimmelmann. Hun blev bortadopteret af en snedker fra Glückstadt 1804. Hun siges at have været et dansetalent.

Gift 11.8.1812 med familien Schubarts protegé og sekretær Olinto dal Borgo di Primo (senere baron d'Asilo, 1775-1856, diplomat) på familien Schimmelmanns palæ Sølyst nord for København. Parret fik 3 børn Charlotte, Elise og Herman dal Borgo.

Charlotte blev gift med Greve Detlev Christian Ernst Reventlow den 29 nov. 1807 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Detlev (søn af Greve Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybilla Schubart) blev født den 29 aug. 1782 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 10 jun. 1854 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Francois Valentine, Marquis le Merchier de Criminil i 1796. Francois blev født i 1753; døde i 1823. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Jens Peter Bruun de Neergaard den 19 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Jens (søn af Jens Bruun de Neergaard og Ane Marie Møller) blev født den 7 dec. 1764 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jan. 1848 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Dänischenhagen Kirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p77: II,7*

Sophie blev gift med Greve Heinrich Reventlow den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Heinrich (søn af Lensgreve Detlef de Reventlou og Margrethe Raben) blev født den 30 sep. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1848 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var 1801 forlovet med Sigismund greve Schulin

Titel:
Stiftsdame i Itzehoe

Friderica blev gift med Wolf Heinrich Friedrich Karl von Baudissin den 14 nov. 1814. Wolf (søn af Carl Ludwig Baudissin og Sophie Louise Charlotte Von Der Nath) blev født den 30 jan. 1789 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1878 i Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
1807-10 Legationssekretær Madrid, 1817 Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Maria Therese Mylius. Maria blev født den 28 mar. 1794 i Prag, Tjekkiet; døde den 17 apr. 1880 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Stiftsdame i Itzehoe

Charlotte blev gift med Greve Magnus Carl Bernstorff den 25 jul. 1807. Magnus (søn af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 18 jul. 1781; døde den 8 dec. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Anna Henriette Magdalene Kunniger den 5 feb. 1810 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Anna blev født den 6 jan. 1788; døde i apr. 1864. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Borstel og Holm

TITEL: Rigsgreve

Joseph blev gift med Julie Friederike Josephine Reventlow den 7 apr. 1820 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Julie (datter af Greve Heinrich Reventlow og Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin) blev født den 21 aug. 1798 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 jul. 1881 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1850, Kancellipræsident.

Faderen, François Valentin Marquis le Merchier de Criminil, Godsejer i Artois, Oberst i den franske Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence (den senere franske Konge Ludvig XVIII's Gemalinde), emigrerede 1791 og bosatte sig i Nærheden af Hamborg, hvor han 1796 ægtede Caroline Komtesse Schimmelmann fra Ahrensburg. Deres ældste Søn, Joseph Carl, fødtes 9. Febr. 1797 og kom allerede 1808 tilligemed sin yngre Broder, ovfr. nævnte Heinrich Anna, paa Grund af Faderens vedvarende Svagelighed (han døde 12. Febr. 1823) til Emkendorf, hvor de begge antoges i Sønners Sted og senere formelig adopteredes af Grev Frederik Reventlow og Christine Juliane Frederikke f. Komtesse Schimmelmann, deres Bedstefaders Søster.

Ved Patent af 20. Sept. 1815 optoges begge Brødrene i den danske Grevestand under Navnet Reventlow-Criminil. Paa Emkendorf, som i de Aar var et Samlingssted for mange ved Aand og Kundskaber fremragende Mænd, nøde Brødrene en udmærket Opdragelse. Fra 1815 studerede de begge Retsvidenskab i Gøttingen, senere i Kiel, og efter at have taget Embedsexamen ved Overretten i Glückstadt foretog Grev Josephen længere Rejse til Frankrig og Italien, paa hvilken han 1820 ægtede Enken efter den 12. Sept. 1818 afdøde Baron Friedrich Blome til Salzau, Charlotte Juliane f. Rigsgrevinde Piaten zu Hallermund (f.8. Sept. 1778 + 19. Nov. 1857). I nogle Aar var han nu Avskultant ved Overretten i Slesvig, blev 1826 Hofjægermester og 11. Nov. 1829 Amtmand over Rensborg Amt; Aaret i Forvejen havde han arvet det nærliggende Emkendorf. 1834 blev han Kammerherre, 1842 Kommandør af Danebrog.

Da Grev Otto Moltke kort efter Prinsen af Noers Udnævnelse til Statholder i Slesvig og Holsten af Misfornøjelse dermed nedlagde Posten som Præsident for det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, blevR.-C., der allerede som Amtmand havde nydt Christian VIII's særlige Fortrolighed, 4. April 1842 hans Eftermand paa Prinsen af Noers Forslag og 28. Juni s. A. Storkors af Danebrog. Han havde ved sin ivrige Deltagelse i de 3 foregaaende Stændersamlinger som godsejervalgt Medlem og Vicepræsident lagt en ikke ringe Dygtighed og et sundt Blik for Tidens Krav for Dagen. I Stænderne udtalte han sig bl. a. for Regeringskollegiernes Afløsning med Ministre, for større Hurtighed i Rettergang og Forvaltning, for Selvst de holstenske Stænder, ved disses Sammentræden i 1842 (7. Juli) blev kongelig Kommissarius. Denne Stændersamling i Itzeho forløb forholdsvis rolig, men R.-C. røbede alt den Gang sit slesvig-holstenske Sindelag ved at søge at overtale Christian VIII til at samtykke i de slesvigske og deholstenske Stænders Forening og til at oprette et Militærakademi i Rensborg, hvorpaa Kongen dog ikke vilde gaa ind af Frygt for at faa to Slags Officerer, tyske og danske. Ogsaa i de slesvigske Stænder, som sammen traadte 12. Okt. 1842, blev R.-C. kgl. Kommissarius. Faa Dage efter forberedte han Kongen paa, at der i Stænderne vilde fremkomme Forslag om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, og uagtet Kongen indtrængende anmodede ham om at forhindre det, kom Forslaget dog frem, hemmelig og uden Kongens Vidende støttet af Hertugen af Augustenborg og Prinsen af Noer. Hvad enten nu R.-C. i Smug holdt til med de slesvig-holstenske Ledere i Stænderne, eller han ingen virkelig Magt havde over dem, blev deres Optræden mere og mere udæskende. Og da deres dansk-fjendtlige Forslag kulminerede i Andragendet om at stryge Ordene paa slesvigske Fartøjer, var det, at P. H. Lorenzen talte Dansk i Mødet 12. Nov. 1842.

R.-C. gjorde intet for at beskytte Lorenzen hverken imod den Vold, Stænderne øvede mod det danske Sprog, eller mod den personlige Overlast, hvormed man truede ham, men raadede privat Kongen til at desavouere Lorenzen. Dette lykkedes ham ved Broderens, Udenrigsministerens, Hjælp kun til Dels, og Christian VIII fik allerede den Gang en Formodning om, at R.-C.s Troskab var af tvivlsom Beskaffenhed.

Da han saaledes i det Svar, han efter Kongens Befaling gav Stænderne paa deres Adresse, og hvori Kongen vilde have hævdet , egenmægtig udelod Ordene , paadrog han sig en alvorlig Irettesættelse af Kongen. Faa Maaneder efter var han atter nær ved at falde i Unaade. I et Statsraad havde Kongen ytret Betænkeligheder ved at tiltræde den af R.-C. som Kancellipræsident tilraadede Oprettelse af en Filialaf den tyske Gustav-Adolf-Forening i Slesvig, fordi saadant kunde opfattes som en Anerkjendelse -- fra Regeringens Side af, at Slesvig var en Del af Tyskland. R.-C. følte sig dybt krænket over KongensMistanke og forlangte 3. April 1843 sin Afsked, fordi han troede at have mistet Kongens Tillid, men Kongen befalede ham at blive. I 1844 var R.-C. atter kgl. Kommissarius baade i Itzeho og i Slesvig Stænder, men heller ikke i dette Aar evnede han at standse Slesvig-Holstenerne i deres statsopløsende Færd -- eller vilde maaske ikke. Da Christian VIII 8. Juli 1846 havde udstedt det aabne Brev om Arvefølgen, indsaa R.-C., at det var ude med hans Magt og Indflydelse og skrev 17. Avg. fra Itzeho, hvor Stænderne, i hvilke han for tredje Gang havde været kgl. Kommissarius, lige vare sluttede, til Kongen, at han bad sig fritaget for at blive kgl. Kommissarius ved Stænderne i Slesvig, og indgav tillige sin Demission som Kancellipræsident, i det han ingen Indflydelse besad mere i Landet, hvorfor hans Tjeneste var overflødig, ligesom han indsaa, at der nu vilde udkræves en Række Forholdsregler, hvilke han ikke vilde kunne bifalde. Kongen gjorde
Forsøg paa at formaa ham til at blive, men da han gjentog sin Demission, modtog Kongen den og udnævnte ham til Overpræsident i Altona. Ved Oprørets Udbrud i 1848 anerkjendte han den provisoriske Regering og modtog fra Altanen paa Raadhuset i Altona de indrykkende preussiske Tropper med en Velkomsttale, men havde dog intet imod, at hans eneste Søn, Carl Adelbert Felix Greve R.-C. (f. 9. Avg. 1821),den Gang Attaché ved Gesandtskabet i London (senere
hannoveransk Diplomat), forblev i dansk Tjeneste. Indtil sin Død, som indtraf pludselig 17. Juni 1850 paa Emkendorf, holdt han sig helt tilbage fra det offentlige Liv.

H. R. Hiort-Lorenzen.

Joseph blev gift med Charlotte Juliane von Platen-Hallermund i 1820. Charlotte blev født i 1778; døde i 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Link: https://www.wikiwand.com/de/Heinrich_von_Reventlow-Criminil

Notater:

Da Prøjsen og Østrig i 1850 besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Denne sidste post beklædtes fra febr. 1851 af H.A.Reventlow-Criminil, som tillige fungerede som kommissær i Lauenborg. Den 27.1.1852 udnævntes han til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Beskæftigelse:
Gehejmeconferentsråd, Gehejmestatsminister, Minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau den 8 maj 1823 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. Luise (datter af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 5 dec. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Frederikke blev gift med Comte Joseph Marie Portalis den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph blev født den 19 feb. 1778 i Aix-en-Provence, Frankrig; døde den 5 aug. 1858 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1850, Kancellipræsident.

Faderen, François Valentin Marquis le Merchier de Criminil, Godsejer i Artois, Oberst i den franske Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence (den senere franske Konge Ludvig XVIII's Gemalinde), emigrerede 1791 og bosatte sig i Nærheden af Hamborg, hvor han 1796 ægtede Caroline Komtesse Schimmelmann fra Ahrensburg. Deres ældste Søn, Joseph Carl, fødtes 9. Febr. 1797 og kom allerede 1808 tilligemed sin yngre Broder, ovfr. nævnte Heinrich Anna, paa Grund af Faderens vedvarende Svagelighed (han døde 12. Febr. 1823) til Emkendorf, hvor de begge antoges i Sønners Sted og senere formelig adopteredes af Grev Frederik Reventlow og Christine Juliane Frederikke f. Komtesse Schimmelmann, deres Bedstefaders Søster.

Ved Patent af 20. Sept. 1815 optoges begge Brødrene i den danske Grevestand under Navnet Reventlow-Criminil. Paa Emkendorf, som i de Aar var et Samlingssted for mange ved Aand og Kundskaber fremragende Mænd, nøde Brødrene en udmærket Opdragelse. Fra 1815 studerede de begge Retsvidenskab i Gøttingen, senere i Kiel, og efter at have taget Embedsexamen ved Overretten i Glückstadt foretog Grev Josephen længere Rejse til Frankrig og Italien, paa hvilken han 1820 ægtede Enken efter den 12. Sept. 1818 afdøde Baron Friedrich Blome til Salzau, Charlotte Juliane f. Rigsgrevinde Piaten zu Hallermund (f.8. Sept. 1778 + 19. Nov. 1857). I nogle Aar var han nu Avskultant ved Overretten i Slesvig, blev 1826 Hofjægermester og 11. Nov. 1829 Amtmand over Rensborg Amt; Aaret i Forvejen havde han arvet det nærliggende Emkendorf. 1834 blev han Kammerherre, 1842 Kommandør af Danebrog.

Da Grev Otto Moltke kort efter Prinsen af Noers Udnævnelse til Statholder i Slesvig og Holsten af Misfornøjelse dermed nedlagde Posten som Præsident for det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, blevR.-C., der allerede som Amtmand havde nydt Christian VIII's særlige Fortrolighed, 4. April 1842 hans Eftermand paa Prinsen af Noers Forslag og 28. Juni s. A. Storkors af Danebrog. Han havde ved sin ivrige Deltagelse i de 3 foregaaende Stændersamlinger som godsejervalgt Medlem og Vicepræsident lagt en ikke ringe Dygtighed og et sundt Blik for Tidens Krav for Dagen. I Stænderne udtalte han sig bl. a. for Regeringskollegiernes Afløsning med Ministre, for større Hurtighed i Rettergang og Forvaltning, for Selvst de holstenske Stænder, ved disses Sammentræden i 1842 (7. Juli) blev kongelig Kommissarius. Denne Stændersamling i Itzeho forløb forholdsvis rolig, men R.-C. røbede alt den Gang sit slesvig-holstenske Sindelag ved at søge at overtale Christian VIII til at samtykke i de slesvigske og deholstenske Stænders Forening og til at oprette et Militærakademi i Rensborg, hvorpaa Kongen dog ikke vilde gaa ind af Frygt for at faa to Slags Officerer, tyske og danske. Ogsaa i de slesvigske Stænder, som sammen traadte 12. Okt. 1842, blev R.-C. kgl. Kommissarius. Faa Dage efter forberedte han Kongen paa, at der i Stænderne vilde fremkomme Forslag om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, og uagtet Kongen indtrængende anmodede ham om at forhindre det, kom Forslaget dog frem, hemmelig og uden Kongens Vidende støttet af Hertugen af Augustenborg og Prinsen af Noer. Hvad enten nu R.-C. i Smug holdt til med de slesvig-holstenske Ledere i Stænderne, eller han ingen virkelig Magt havde over dem, blev deres Optræden mere og mere udæskende. Og da deres dansk-fjendtlige Forslag kulminerede i Andragendet om at stryge Ordene paa slesvigske Fartøjer, var det, at P. H. Lorenzen talte Dansk i Mødet 12. Nov. 1842.

R.-C. gjorde intet for at beskytte Lorenzen hverken imod den Vold, Stænderne øvede mod det danske Sprog, eller mod den personlige Overlast, hvormed man truede ham, men raadede privat Kongen til at desavouere Lorenzen. Dette lykkedes ham ved Broderens, Udenrigsministerens, Hjælp kun til Dels, og Christian VIII fik allerede den Gang en Formodning om, at R.-C.s Troskab var af tvivlsom Beskaffenhed.

Da han saaledes i det Svar, han efter Kongens Befaling gav Stænderne paa deres Adresse, og hvori Kongen vilde have hævdet , egenmægtig udelod Ordene , paadrog han sig en alvorlig Irettesættelse af Kongen. Faa Maaneder efter var han atter nær ved at falde i Unaade. I et Statsraad havde Kongen ytret Betænkeligheder ved at tiltræde den af R.-C. som Kancellipræsident tilraadede Oprettelse af en Filialaf den tyske Gustav-Adolf-Forening i Slesvig, fordi saadant kunde opfattes som en Anerkjendelse -- fra Regeringens Side af, at Slesvig var en Del af Tyskland. R.-C. følte sig dybt krænket over KongensMistanke og forlangte 3. April 1843 sin Afsked, fordi han troede at have mistet Kongens Tillid, men Kongen befalede ham at blive. I 1844 var R.-C. atter kgl. Kommissarius baade i Itzeho og i Slesvig Stænder, men heller ikke i dette Aar evnede han at standse Slesvig-Holstenerne i deres statsopløsende Færd -- eller vilde maaske ikke. Da Christian VIII 8. Juli 1846 havde udstedt det aabne Brev om Arvefølgen, indsaa R.-C., at det var ude med hans Magt og Indflydelse og skrev 17. Avg. fra Itzeho, hvor Stænderne, i hvilke han for tredje Gang havde været kgl. Kommissarius, lige vare sluttede, til Kongen, at han bad sig fritaget for at blive kgl. Kommissarius ved Stænderne i Slesvig, og indgav tillige sin Demission som Kancellipræsident, i det han ingen Indflydelse besad mere i Landet, hvorfor hans Tjeneste var overflødig, ligesom han indsaa, at der nu vilde udkræves en Række Forholdsregler, hvilke han ikke vilde kunne bifalde. Kongen gjorde
Forsøg paa at formaa ham til at blive, men da han gjentog sin Demission, modtog Kongen den og udnævnte ham til Overpræsident i Altona. Ved Oprørets Udbrud i 1848 anerkjendte han den provisoriske Regering og modtog fra Altanen paa Raadhuset i Altona de indrykkende preussiske Tropper med en Velkomsttale, men havde dog intet imod, at hans eneste Søn, Carl Adelbert Felix Greve R.-C. (f. 9. Avg. 1821),den Gang Attaché ved Gesandtskabet i London (senere
hannoveransk Diplomat), forblev i dansk Tjeneste. Indtil sin Død, som indtraf pludselig 17. Juni 1850 paa Emkendorf, holdt han sig helt tilbage fra det offentlige Liv.

H. R. Hiort-Lorenzen.

Joseph blev gift med Charlotte Juliane von Platen-Hallermund i 1820. Charlotte blev født i 1778; døde i 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Link: https://www.wikiwand.com/de/Heinrich_von_Reventlow-Criminil

Notater:

Da Prøjsen og Østrig i 1850 besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Denne sidste post beklædtes fra febr. 1851 af H.A.Reventlow-Criminil, som tillige fungerede som kommissær i Lauenborg. Den 27.1.1852 udnævntes han til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Beskæftigelse:
Gehejmeconferentsråd, Gehejmestatsminister, Minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau den 8 maj 1823 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. Luise (datter af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 5 dec. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Lucius Carl Joseph Andreas Bruun de Neergaard (17. maj 1797 på Eckhof – 9. juli 1881) var en holstensk godsejer og politiker.

Han var søn af kammerherre Jens Peter Bruun de Neergaard til Eckhof og Oevelgönne (7. december 1764 – 7. januar 1848) og Elisabeth Caroline Henriette f. grevinde von Baudissin (26. juni 1777 – 19. december 1844). Efter 1816 at have taget juridisk doktoreksamen i Göttingen kom han som auskultant ind i Tyske Kancelli og udnævntes 1819 til kammerjunker. 1821 overlod faderen ham godset Oevelgönne, og 3. juni samme år ægtede han Maria Bügel (26. september 1796 – 13. januar 1863), medbesidderinde af Ringsted Klosters fideikommis, datter af etatsråd, grosserer Caspar Peter Bügel. Fra midten af 1830'erne deltog Neergaard med iver i det offentlige liv, dels som forfatter af landøkonomiske afhandlinger i den holstenske fagpresse og af brochuren: Ueber die Verfassung und Verwaltung der Landgemeinden im Herzogtum Holstein (1837), dels som stænderdeputeret, fra 1835 valgt af de holstenske større jordegodsejere. 1845 blev han kammerherre. 1848 var han ordfører for den deputation, som 23. marts på Christiansborg overrakte kongen slesvig-holstenernes fordringer om en fællesforfatning for Slesvig og Holsten og om Slesvigs optagelse i Det tyske Forbund, og samme år var han medlem af det tyske parlament i Frankfurt. Efter sin broder, kammerjunker, dr. phil. Ernst Friedrich Ludwig Carl Bruun de Neergaard (død 28. oktober 1865) arvede han godset Eckhof og døde 9. juli 1881.


Titel:
Slesvig-holstensk parlamentsmedlem

Lucius blev gift med Marie Bügel den 3 jun. 1821. Marie blev født den 26 sep. 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Theodor blev gift med Augusta Wilhelmine Joan Stuhr den 4 sep. 1838 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Augusta blev født den 25 jul. 1817 i Dobersdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i okt. 1878 i Kingston, Roane County, Tennesee, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg

TITEL: Greve

Reventlow, Heinrich Greve, 1796-1841, Amtmand, Søn af
Generalmajor, Kammerherre Heinrich Greve R. til Wittenberg,
Kaltenhof og Aakjær (f. 30. Sept. 1763 d. 31. Jan. 1848) og Anna
Sophie f. Komtesse Baudissin (f. 20. Dec. 1778 d. 22. Dec. 1853),
var født 2. Marts 1796 i Slesvig.

Han tog 1820 juridisk Examen
paa Gottorp, blev 1823 Avskultant i tyske Kancelli, 1825
Legationssekretær i Berlin, 1829 Legationssekretær i Frankfurt, 1831
Amtmand i Flensborg, 1834 Kammerherre og Regeringsraad i Slesvig, 1839
Amtmand over Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og døde
2. Juli 1841.

Han blev 19. Juli 1831 gift med Prinsesse Caroline
Amalies Hofdame Julie Komtesse Rantzau (f. 25. Juli 1808, d. 9.
Dec. 1894 som Enke efter Kammerherre, preussisk Gehejmeraad
Otto Carl Josias Greve Rantzau). Han ejede Wittenberg ved Preetz.

Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 385.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 82 f.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Familie/Ægtefælle/Partner: Julie Louise Ida Friederike Rantzau. Julie (datter af Carl Æmilius Rantzau og Emilie Hedevig Caroline Bernstorff) blev født den 25 jul. 1808 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 14 aug. 1808; døde den 9 dec. 1894 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Wittenberg (1842-51), , Raubart,Starzeddel og Vettersfelde (1853-75)
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 2018-20 p627: IV, 17

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg, Raubart, Starzeddel og Vettersfelde

TITEL: Greve

Reventlow, Friedrich Greve, 1797-1874, Statholder, Broder til Heinrich Greve R. (d. 1841), var født 16. Juli 1797 i
Slesvig. Han gik paa Catharineum i Lybek, studerede i Gøttingen, Jena og Kiel og tog 1820 juridisk Examen paa
Gottorp. 1821 blev han Avskultant baade ved Overretten og ved Landretten i Holsten, 1825 Medlem af sidstnævnte Ret,
1827 tillige af førstnævnte og 1834 Medlem af Overappellationsretten i Kiel, men traadte allerede 1836 ud af
Statstjenesten, da han valgtes til Klosterprovst i Preetz. 1834 blev han Kammerherre.

I Itzeho Stænder stillede han sig, 1836 valgt af Ridderskabet, tidlig paa et afgjort slesvig-holstensk Standpunkt, og
han ledede her med Dygtighed Oppositionen. Mod det aabne Brev af 8. Juli 1846 udtalte han sig saa skarpt, at han blev
afvist, da han søgte Avdiens hos Christian VIII, efter at Itzeho Stænder havde nægtet enhver Forhandling. Stændernes
skrappe Adresse til Kongen af 19. Jan. 1847 skyldes hans Pen. Da ogsaa den forblev ubesvaret, begyndte R. allerede
samme Efteraar at konspirere med Beseler, og da Carl Moltkes Forsøg paa at overbevise ham om, hvilken farlig Vej han
var inde paa, mislykkedes, var R. selvskrevet Medlem af den provisoriske Regering, hvis Proklamation af 24. Marts
1848 om «Kongens Ufrihed» skyldes ham. Efter Vaabenstilstanden i Malmø maatte den provisoriske Regering vige for
«Fællesregeringen», men da Krigen atter udbrød i Foraaret 1849, blev R. af Centralregeringen i Frankfurt beskikket
til Medlem af Statholderskabet over Hertugdømmerne Slesvig og Holsten sammen med Beseler, og i denne Stilling forblev
han til Febr. 1851.

Som fuldblods Aristokrat var R. meget ømfindtlig for sin Ære, og i alle sine offentlige Udtalelser under hele Oprøret
lagde han bestandig stærk Vægt paa, at Slesvig-Holstenerne ikke bekæmpede «deres Konge og Hertug», men den
demokratiske Regering i Kjøbenhavn, som vilde berøve Hertugdømmerne deres Rettigheder. R. var derfor meget imod
Friskarevæsenet, uden dog at kunne forhindre det. Der herskede heller ikke altid den bedste Harmoni mellem ham og
Beseler, og de skiltes 1851 som Uvenner, da Beseler vilde fortsætte Krigen, medens R. nedlagde Vaabnene, støttet af
Stænderne. Men R.s Fiktion om den danske Konges Ufrihed 1848 har mere end noget andet fremkaldt Samtidens og Nutidens
haarde Domme om det slesvig-holstenske Oprør.

Da R. blev udelukket fra Amnestien, maatte han forlade Landet og nedlægge Embedet som Klosterprovst. Han kjøbte
Godserne Starzeddel, Raubart og Vettersfelde i Nedre Lausitz, hvor han bosatte sig. 1861 blev han livsvarigt Medlem
af det preussiske Herrehus, i hvilket han kort efter Frederik VII’s Død ivrig paakaldte Preussens Indblanding i det
danske Monarkis Anliggender. 1866 belønnede Kong Vilhelm ham ved at udnævne hans Datter til Gouvernante for
Kronprinsens Børn. 1867 søgte han i Holsten Valg til den nordtyske Rigsdag, men faldt for en Augustenborger. Ved
Kiels Universitets Jubilæum 1878 blev han Doktor Juris hon. Han døde 24. April 1878 paa Starzeddel. – 16. Juni 1831
havde han ægtet Louise Friherreinde Løw von und zu Steinfurth (f. 14. Febr. 1807 d. 27. Maj 1864), Datter af Georg
Friherre L. 1891 rejstes der i Slesvig et Monument for ham og Beseler.

Allg. Deutsche Biographie XXVIII. Hist. Tidsskr. 3. R. V, 217 ff. A. Sach, Graf F. v. R. u. W. H. Beseler (1886).

H. R. Hiort-Lorenzen. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)

____________________

I denne tale kommer en repræsentant fra den Slesvig-Holstenske provisoriske regering med et opråb til befolkningen
om, at nu er chancen der for en omvæltning. Den provisoriske regering appelerer til specielt den slesvigske
befolkning om at slutte sig til dem, så de i fællesskab måske kan skabe et selvstændigt land med egen grundlov og
regering, men stadig høre under det tyske forbund. Størstedelenaf den slesvigske befolkning var tyskorienterede, men
havde ikke nødvendigvis ønske om, at blive lagt ind under Tyskland fordi de følte, at de hørte til Danmark. I Holsten
var befolkningen tysksindet.

Konflikten var, at Slesvig følte sig dansk mens Holsten følte sig tysk , men de to hertugdømmer havde altid haft tæt
tilknytning, og nu benyttede de nationalliberale så lejligheden til at anmode den danske konge om, at Slesvig og
Holsten kunne blive sluttet sammen til et selvstændigt land under det tyske forbund. Nationalfølelsen blev for alvor
vakt i Danmark og hertugdømmerne.


Den Slesvig-Holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen, 24 marts,1848

(Oversat fra tysk efter original på Museet på Sønderborg slot)

Medborgere!

Vor hertug er ved en folkebevægelse i København blevet tvunget til at afskedige sine hidtidige rådgivere og til at
indtage en fjendtlig holdning mod hertugdømmerne.

Landsherrens vilje er ikke mere fri og landet uden regering.

Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov. Store farer kræver store beslutninger; til forsvar af
grænsen og til opretholdelse af orden behøves der en ledende myndighed.

Fugs rettigheder i hans navn.

Vi vil straks indkalde de forenede stænderforsamlinger og tilbagegive den overtagne magt, så snart landsherren igen
vil være fri, eller andre personer af stænderforsamlingen vil blive pålagt ledelsenaf landet.

Vi vil med al kraft tilslutte os Tysklands enheds- og frihedsbestræbelser. Vi opfordrer alle landets venligsindede
indbyggere til at slutte sig til os. Lad os ved fasthed og orden give det tyske fædreland et værdigt bevis på den
patriotiske ånd, der fylder Slesvig-Holstens indbyggere.

Den fraværende advokat Bremer vil blive opfordret til at tiltræde den provisoriske regering.

Kiel, 24.marts 1848.

Den provisoriske regering.

Beseler, Frederik prins til Slesvig-Holsten, F.Reventlou, M.T Schmidt.

_______

Als sich 1848 eine Provisorische Regierung für Schleswig-Holstein konstituierte, war von Beginn an ein gebürtiger Schleswiger dabei: Friedrich Graf von Reventlou wurde in dem sechsköpfigen Kabinett Minister der auswärtigen Angelegenheiten, übernahm zusätzlich das Innenressort und hatte damit eine Schlüsselposition inne. Der adlige Politiker, Jurist und Klosterprobst gehörte als Repräsentant der Ritterschaft dem konservativen Flügel an. Nach dem Abdanken der Regierung nach nur wenigen Monaten wurde ihm zusammen mit Wilhelm Beseler, dem bisherigen Präsidenten der Provisorischen Regierung, das Amt des Statthalters der Herzogtümer Schleswig und Holstein übertragen.
Die Familie Reventlow gehört zum schleswig-holsteinischen Uradel. Sie verzweigt sich in mehrere Linien. Die Schreibweise des Familiennamens variiert im Laufe der Jahrhunderte. In der Neuzeit setzten sich die Formen Reventlow und Reventlou durch. Friedrich, der am 16. Juli 1797 in Schleswig zur Welt kam, wählte für sich den Namen Reventlou. Sein in Kopenhagen geborener Vater, der als dänischer Offizier in Schleswig stationiert war, verwendete die meist benutzte Variante Reventlow.
Fast schon eine Tradition innerhalb der Familie war es, ihren Nachwuchs in Lübeck aufs Gymnasium zu schicken - so auch geschehen im Falle von Friedrich von Reventlou. Er absolvierte 1816 das Katharineum mit Erfolg und nahm umgehend an der Göttinger Universität das Jurastudium auf. Nach einer Zwischenstation in Jena schloss er in Kiel das Studium ab und bestand 1820 am Gottorfer Obergericht das Examen mit der Note "sehr rühmlich".
Seine berufliche Laufbahn begann er als Rat am Obergericht in Glückstadt. 1834 wurde er an das neue schleswig-holstein-lauenburgisches Oberappellationsgericht in Kiel berufen. Zwei Jahre später wählte man ihn zum Probst des adligen Klosters zu Preetz. In dieser Funktion gehörte er der holsteinischen Ständeversammlung in Itzehoe an.
Graf von Reventlou avancierte zu einem herausragenden Kopf der schleswig-holsteinischen Bewegung in den Jahren 1848 bis 1851. Als es zum offenen Bruch mit Kopenhagen kam und sich in Schleswig-Holstein eine Provisorische Regierung bildete, war er bereit, in diesem Rahmen konkret Verantwortung zu übernehmen: Er trat am 24. März 1848 der Regierung bei, die allerdings bereits am 22. Oktober desselben Jahres ihre Segel streichen musste. Das Ringen um die Herzogtümer war damit aber noch nicht entschieden. Beseler und Reventlou wurden von der deutschen Zentralgewalt zu Statthaltern bestellt. Nach Beselers baldigem Rückzug führte der Graf "noch kurze Zeit dieses Amt alleine fort, bis er Land, Volk und Heer an die Commissarien der deutschen Großmächte und Dänemarks am 1. Febr. 1851 übergeben mußte".
Reventlou zog sich daraufhin - "mit dem Rufe eines Ehrenmanns von reinster und aufrichtigster Gesinnung", wie es seinerzeit hieß - in das Privatleben zurück. Wie andere Protagonisten der schleswig-holsteinischen Erhebung wurde auch er von der dänischen Regierung des Landes verwiesen. Er veräußerte seine Besitzungen in Schleswig-Holstein und erwarb in der Niederlausitz die Güter Raubart, Vettersfelde und Starzeddel als neues Zuhause. Er lebte weitgehend zurückgezogen und nahm nur gelegentlich an Sitzungen des preußischen Herrenhauses teil, in das er von König Wilhelm I. als lebenslanges Mitglied berufen worden war.
1865 würdigte ihn die Kieler Universität, indem sie ihn zum Ehrendoktor der Rechte ernannte. Nach der Eingliederung Schleswig-Holstein in die preußische Monarchie 1867 wurde Friedrich Graf von Reventlou als Kandidat für den konstituierenden Norddeutschen Reichstag aufgestellt, unterlag aber seinem Mitbewerber.
Am 24. April 1874 starb Reventlou in Starzettel. Bestattet wurde er in Preetz, seiner einstigen Wirkungsstätte. Die Stadt Schleswig setzte ihm und seinem Mitstreiter Beseler ein Denkmal mit Bronzebüsten von beiden Statthaltern. Errichtet wurde es 1891 vor dem Amtsgericht im Lollfuß. Während des Zweiten Weltkrieges wurden die Büsten und der auf dem Sockel sitzende Krieger abmontiert und für die Metallsammlung eingeschmolzen.
– Quelle: https://www.shz.de/3285271 ©2020

Uddannelse:
1820 Cand jur

Beskæftigelse:
1861 livsvarigt medlem af det preussiske Herrehus

Beskæftigelse:
1848 Præsident for den provisoriske regering i Holsten, 1849-51 medlem af statholderskabet over de 3 hertugdømmer

Titel:
1834 Kammerherre, 1839 Ridder af Dannebrog, 1840 Dannebrogsmand, 1842 Kommandør af Dannebrog.

Alle titler slettet 29 juli 1848

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsfriherreinde Marie Louise Henriette Wilhelmine Löw von Und zu Steinfurth. Marie (datter af Georg Carl Hermann Wilhelm Löw von Und zu Steinfurth) blev født den 14 feb. 1807 i Regensburg, Bayern, Tyskland; døde den 27 maj 1864 i Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Julie blev gift med Joseph Franz Christian Baudissin den 7 apr. 1820 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph (søn af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 9 jan. 1797 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 apr. 1871 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farve og Wittenberg
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Ernst Christian greve Reventlow (født 26. juli 1799 i Slesvig by, død 12. februar 1873 på Gut Farve) var en holstensk godsejer og politiker, bror til Christian Andreas Julius, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1818 ved universitetet i Kiel, 1819 ved universitetet i Heidelberg og blev 1822 cand.jur. fra Gottorp og var 1823-26 attaché ved det danske gesandtskab i Berlin. Reventlow nærede som sin bror Friedrich slesvig-holstenske anskuelser, blev 1840 landdagsmarskal for den slesvig-holstenske provinsial-landdag, støttede oprørsregeringen i 1848, var 1855-56 medlem af Rigsrådet, verbitter i Itzehoe Kloster og efter 2. Slesvigske Krig medlem af det preussiske Herrehus.

Reventlow ejede godserne Gut Farve i kredsen Oldenburg (1829) og Gut Wittenberg (1842-51).

Reventlow var 1835 blevet kammerherre (slettet 20. maj 1852) og 28. juni 1840 Ridder af Dannebrog, men mistede begge udmærkelser efter sin støtte til oprørsregeringen.

Reventlow blev gift 28. oktober 1825 på Gut Hagen ved Segeberg med Sophie Adelaide von Buchwaldt (9. august 1802 - 23. februar 1882 på Gut Neudorf), datter af Wolf von Buchwaldt (1764-1820) og Benedicte Charlotte Blome (1772-1802).

Har udgivet:
Dännemark und seine Könige bis zum Antritt des Oldenburger Hauses ;

http://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10117048_00007.html

________________________



Ernst Christian Graf von Reventlow,
Gutsherr, Politiker,
geb. 26.7.1799 in Schleswig, gest. 12.2.1873 auf Gut Farve, Ost-Holstein;
1818-1822 Jurastudium in Kiel, 1822 juristisches Examen in Gottorf, 1823-1825 Attaché der dänischen Gesandschaft in Berlin dann aus dem Staatsdienst ausgeschieden. Ab 1827 Bewirtschaftung des Gutes Farve, dessen Herrenhaus er im neugotischen Stil umbauen ließ. Ab 1831 Sekretär und von 1843-1869 Direktor des von ihm mitbegündeten Wagrischen landwirtschaftlichen Vereins. !848-1851 in diplomatischen Missionen für die herzogtümer tätig, 1855-1857 Mitglied im dänischen Reichsrat, 1863 Verbitter des Klosters Ithehoe, 1867 vom preußischen König zum Mitglied auf Lebenszeit im preußischen Herrenhaus berufen

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Adelaide von Buchwald. Sophie (datter af Wolf von Buchwald og Benedicte Christiane Blome) blev født den 9 aug. 1802; døde den 23 feb. 1882 i Neudorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Ottilie blev gift med Rigsgreve Christian Wilhelm Heinrich Rantzau den 19 feb. 1825 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. Christian (søn af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 23 sep. 1796 i Ascheberg, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 maj 1848 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Louise Desirée von Wasmer. Emma blev født den 25 sep. 1819; døde den 20 aug. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Adolph Friedrich Blome. Adolph blev født den 15 mar. 1798 i Salzau, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jul. 1875 i Heiligenstedten, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Elisabeth blev gift med Josias Friederich Ernst Heintze den 30 sep. 1823. Josias blev født den 22 sep. 1800 i Schwarzenbeck, ,; døde den 26 jan. 1867 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hütten, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Amtmand over Hütten Amt
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Christian Andreas Julius greve Reventlow (født 7. november 1807 på Kaltenhof, død 27. marts 1845 i Bordesholm) var en holstensk amtmand, bror til Ernst Christian, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1826 ved universitetet i Kiel og studerede også ved Georg-August-Universität Göttingen blev 1830 cand.jur. fra Gottorp, 1834 landråd, 13. maj 1835 til 9. juli 1841 amtmand i Hytten Amt, 14. juli 1841 amtmand i Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og samme år 10. juni Ridder af Dannebrog. 1843 blev han kammerherre.

Under sine studier i Kiel blev han i 1826 optaget i Corps Holsatia Kiel. I Göttingen blev han medlem af Corps Holsatia Göttingen. Senere kom han til Corps Slesvica Kiel.

Reventlow blev gift 22. august 1837 på Seelust med Georgine Marie Adelaide baronesse von Löwenstern (21. januar 1819 i Dresden - 16. april 1893 i Bordesholm), datter af kammerherre Georg Heinrich friherre von Löwenstern (1786-1856) og Adelaide "Lilly" Tugendreich Ernestine Frederikke Juliane komtesse Schimmelmann (1796-1876).

Kilde: https://www.wikiwand.com/da/Christian_Andreas_Julius_Reventlow

Christian blev gift med Georgine Marie Adeleide von Löwenstern den 22 aug. 1837 i Sølyst, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Georgine (datter af George Heinrich von Löwenstern og Adelheid Tugendreich Ernestine Friederike Juliane Schimmelmann) blev født den 21 jan. 1819 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 16 apr. 1893 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Død:
Død i en duel

Edvard blev gift med Josephine Marie Elisabeth Bruun de Neergaard den 8 maj 1856 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Josephine blev født den 28 jul. 1833 i Oevelgönne, Sierksdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wolf blev gift med Marie Charlotte Jeanne Theonie Mesmer von Saldern den 16 sep. 1842 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie blev født den 5 nov. 1817; døde den 7 apr. 1855. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wolf blev gift med Georgine Zwank den 10 sep. 1859. Georgine blev født den 11 sep. 1833; døde den 4 nov. 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ulrich Hunold Hermann rigsgreve von Baudissin (22. februar 1816 i Greifswald – 3. december 1892 i Wiesbaden) var en dansk-tysk officer, maler, litograf og forfatter, bror til Adelbert Heinrich von Baudissin.

Hans forældre var Christian Carl rigsgreve von Baudissin og Anna Henriette Magdalene Kunniger. Han blev optaget på Landkadetakademiet i København, blev sekondløjtnant 1834, kaptajn 1849 og afgik som major 1861. 1837-48 var han uden for nummer, og det var i denne periode, hans kunstneriske virksomhed fandt sted. Baudissin var "lærling" af Louis Gurlitt, som han fulgte på rejser til Düsseldorf, Sydtyskland og Norditalien 1840 og 1842 søgte han forgæves Kunstakademiet (Fonden ad usus publicos) om anbefaling til rejseunderstøttelse. I denne periode var han produktiv som maler og malede især landskabsstykker af Frederiksborg Slot og Fredensborg Slot, men også af Himmelbjerget, Tyrol og steder i Norditalien. Flere af disse malerier blev udstillet på Charlottenborg Forårsudstilling og købt af kongehuset. I Treårskrigen genindtrådte Baudissin i tjenesten, kæmpede loyalt på dansk side (modsat sin yngre bror), blev såret i slaget ved Fredericia og blev den 9. september 1849 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Senere slog han sig ned i Tyskland, hvor han virkede som forfatter, og hvor han døde. Af hans mange romaner skal nævnes Das Damenstift (1875), af hans dramaer Cora eller Slavinden. Baudissin oversatte forskellige danske dramatiske arbejder (Thomas Overskous Pak).

Han blev gift 19. marts 1844 i Hillerød med Caroline Julie Lerche (20. marts 1813 på Carlsberg – 11. december 1886 på Frederiksberg), datter af kammerherre, hofjægermester Carl Georg Frederik Lerche og Birgitte Louise von Levetzow. Ægteskabet blev opløst 1857.


Beskæftigelse:
Greve, maler

Ulrich blev gift med Caroline Sophie Lerche den 29 mar. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Asta von Baudissins Eltern Graf Christian Karl von Baudissin (1790–1868) und der Anna Margarete Henriette Kunniger (1788–1864) stammten aus Sachsen, hatten 1810 in Dresden geheiratet und zogen erst 1816 nach Greifswald. Hier kam Baudissin als fünftes von 13 Kindern zur Welt; Schriftstellerin Caroline Adelheid Cornelia von Baudissin war ihre Großmutter. Ihre Geschwister Wolf (1812–1887), Thekla, Ulrich (1816–1893) und Adelbert wurden wie sie schriftstellerisch tätig.

Als älteste Tochter, zwei ältere Schwestern waren zeitig verstorben, musste Baudissin schon früh Verantwortung innerhalb der Familie übernehmen. Sie galt als „Hauptstütze“ ihrer Mutter und sorgte für ihre Geschwister. Als die Familie in wirtschaftliche Schwierigkeiten geriet, zog sie vom Greifswalder Gut zunächst nach Horsens und später nach Rendsburg um. Im Jahr 1833, Baudissin war 17 Jahre alt, ließ sich die Familie schließlich in Schleswig nieder. Während ihre Brüder das Gymnasium besuchten, erhielt Baudissin ihre Bildung durch Privatunterricht von ihrem Vater; Konfirmationsunterricht nahm sie bei Claus Harms und bildete sich durch Lesen weiter.

Am 17. September 1835 heiratete Asta von Baudissin in Schleswig den Schriftsteller und Juristen Carl Friedrich Heiberg (1796–1872). „Sie begründeten die Familien-Dynastie der Heibergs, die in der Folgezeit zahlreiche bedeutende Persönlichkeiten hervorbringen sollte.“ Gemeinsam bezogen sie in Schleswig das Haus am heutigen Stadtweg 39, das Heiberg bis zu ihrem Tod bewohnte.

Durch ihren Mann kam sie in Kontakt mit der schleswig-holsteinischen Bewegung, die sich für eine Loslösung Schleswig-Holsteins von Dänemark einsetzte. In seiner patriotischen Schrift Vom verrathenen Bruderstamme verteidigte Gustav Rasch Heibergs Ehemann, der in Konflikt mit den nationalen Kreisen gekommen war, und schrieb über sie: „Und kennt Jemand eine bessere und energischere Schleswig-Holsteinerin, wie seine Gemahlin, Gräfin Asta Baudissin? Für mich ist sie die erste unter den Damen in Schleswig-Holstein.“ Sohn Hermann Heiberg kam 1840 zur Welt. Er war später als Schriftsteller erfolgreich und widmete „seiner theuren Mutter“ das 1886 erschienene Werk Eine vornehme Frau. Insgesamt entstammten der Ehe drei Söhne und eine Tochter. Nach dem Tod ihres Ehemanns im Jahr 1872 lebte Asta Heiberg lange Jahre mit ihrem Sohn, dem Schleswiger Bürgermeister Julius Heiberg, zusammen.

Im Jahr 1853 siedelte Asta Heiberg nach Dresden über, wo sie mehrere Jahre lebte. In dieser Zeit kam sie mit dem literarischen Kreis um Ludwig Tieck zusammen. Sie pflegte zudem Beziehungen zur adeligen Familie von Pogwisch, zu der auch Ottilie von Goethe gehörte, und verkehrte mit den Enkeln Johann Wolfgang von Goethes.

Asta Heiberg hatte nach dem Tod ihres Ehemanns 1872 mit dem Schreiben begonnen. Die Erzählung Der gerade Weg erschien 1882 in Dr. L. Meyns schleswig-holsteinischem Haus-Kalender. Äußerst populär wurden ihre 1897 „in einem eigentümlich sprunghaften Stile geschriebenen“[7] Memoiren Erinnerungen aus meinem Leben. Das Buch war zunächst im Privatdruck erschienen, jedoch so schnell vergriffen, dass es beim renommierten Verlag Carl Heymann erneut aufgelegt wurde. Heiberg widmete ihre Memoiren ihrem verstorbenen Ehemann. In Erinnerungen aus meinem Leben beschreibt sie „die politischen und gesellschaftlichen Zustände im Schleswig-Holstein des 19. Jahrhunderts“,[5] gibt Einblicke in ihr Leben und zeichnet ein Bild populärer Persönlichkeiten ihrer Zeit.

Im Jahr 1904 verstarb Asta Heiberg im Alter von 86 Jahren und wurde unter großer Anteilnahme der Bevölkerung auf dem Domfriedhof in Schleswig beigesetzt.

Notater:

Den tyske roman- og novelleforfatter er berømt for sine mangfoldige fortællinger om Slesvig-Holsten ("Geschichte des schleswig-holsteinischen Kriegs") og sine historiske romaner som "Christian VII und sein Hof" (1863) eller "Philippine Welser" (1864). Von Baudissin tjente efter sine studier, som han begyndte ved Bergakademie Freiberg i 1837, i den slesvig-holstenske hær og var derefter beskæftiget som digegreve. I 1840´rne tilbragte forfatteren en tid i USA, men vendte så tilbage til Tyskland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Luisa Del Strother. Luisa blev født den 29 jul. 1830 i Hull, Yorkshire, England; døde den 11 maj 1910 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Regeringsråd

Adelbert blev gift med Fritze Rudolphine Clothilde von Ahlefeldt den 8 mar. 1851. Fritze (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 21 aug. 1831 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 apr. 1855 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelbert blev gift med Ida Bertha Georgine Erika von Ahlefeldt den 20 dec. 1856. Ida (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 aug. 1838 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 jul. 1917 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Baudissin

Notater:

TITEL: Greve

Traugott blev gift med Sophie Louise (Lily) Adelaide Reventlow den 9 jun. 1865 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Christian Andreas Julius Reventlow og Georgine Marie Adeleide von Löwenstern) blev født den 31 aug. 1840 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jul. 1894 i Magdeburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Hannoveransk diplomat - I dansk tjeneste

Carl blev gift med Isabella Harriet Jane Wemyss den 11 maj 1859 i London, England. Isabella blev født den 19 nov. 1837; døde den 11 dec. 1894 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Titel: Kammerherre

Notater:

Alfred Franz Carl greve Reventlow-Criminil (11. september 1825 på Schwarzenbek – 22. oktober 1898 på Ruheleben ved Pløn) var en dansk-tysk godsejer og diplomat.

Han var søn af den danske minister Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Luise Sophie Jeanette Rantzau, blev kammerherre og legationssekretær, men forlod dansk tjeneste efter nederlaget 1864. Han var Ridder af Dannebrog, af den russiske Sankt Anna Orden og af den preussiske Johannitterorden.

Han var gift 1. gang 27. maj 1854 med komtesse Malwine Louise Anna Reventlow (17. december 1831 – 28. august 1857) og 2 gang 24. september 1860 med komtesse Bertha Louise Camilla Reventlow (2. oktober 1835 – 16. august 1869) og 3. gang 2. december 1873 med komtesse Marie Louise Christiane Reventlow (2. december 1833 – 27. december 1910).

Alfred blev gift med Komtesse Malvina Louise Anna Reventlow den 27 maj 1854 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Malvina (datter af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 17 dec. 1831 i Rio de Janeiro, Brasilien; døde den 28 maj 1857 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Bertha Ida Louise Camilla Reventlow den 24 sep. 1860. Bertha (datter af Greve Ernst Christian Reventlow og Sophie Adelaide von Buchwald) blev født den 2 okt. 1835 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 aug. 1869 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Marie Louise Christiane Reventlow den 2 dec. 1873. Marie (datter af Greve Ernst Christian Reventlow og Sophie Adelaide von Buchwald) blev født den 2 dec. 1833; døde den 27 dec. 1910 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stéphanie blev gift med Baron Rodolphe Saillard de Boisbertre i 1821. Rodolphe blev født i 1789; døde i 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général

Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209

Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.

Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.

Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.

.../...

Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).

.../...

Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident.

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris

Frédéric blev gift med Adrienne Philippine Mounier den 11 dec. 1828 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Adrienne blev født den 11 okt. 1811 i Paris, Frankrig; døde den 30 mar. 1891 i Paris, Frankrig 16 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Naissance : une source donne 1810, l'autre 1820
Est né en 1810. Sur l'extrait d'acte de naissance de son fils Harold, (23/10/1841), il est dit qu'il a 31 ans.

Profession : une source dit de Haute-Saône, l'autre de Seine et Oise.
Il eut (au moins) les deux postes, étant receveur de Haute-Saône lors de la naissance de son fils Harold, receveur de Seine et Oise plus tard, dans un courrier de recommandation pour ce même fils en 66.
(Source : dossier personnel d'Harold Guillaume au ministère des Affaires Etrangères.)

chevalier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances

Harold blev gift med Caroline Victorine Adrienne Louise Mounier den 12 aug. 1840. Caroline blev født den 13 aug. 1823 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig; døde den 17 apr. 1881 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var (Brignoles) en 1846, 1847, 1848 (siège au centre droit ministériel, soutient Guizot)

Officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

baron, dit le vicomte

Auditeur au Conseil d'Etat en 1841, Maître de requêtes à compter du 25/1/1852 jusqu'à sa nomination aux fonctions de conseiller-maître à la Cour des comptes en 1867.
Quite la Cour avec le titre de conseiller-maître honoraire en 1888.
Srce: Le Conseil d'Etat sous la Monarchie de Juillet, Marc Boubet, 2001.

Beskæftigelse:
Cons. à la Cour de comptes, maître des requètes au Conseil d'Etat

Joseph blev gift med Sidonie Félicité Josephine Damemme den 16 jun. 1846 i Paris, Frankrig. Sidonie døde i aug. 1898 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var de 1852 à 1863

officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Receveur Général des Finances

Jules blev gift med Marie Victoire Boullée den 22 apr. 1851. Marie blev født i 1829; døde den 25 jun. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jules blev gift med Elisabeth Anne-Marie Damemme den 3 jul. 1854. Elisabeth blev født i 1831; døde den 28 aug. 1885 i Paris, Frankrig 8 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Hannoveransk diplomat - I dansk tjeneste

Carl blev gift med Isabella Harriet Jane Wemyss den 11 maj 1859 i London, England. Isabella blev født den 19 nov. 1837; døde den 11 dec. 1894 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Titel: Kammerherre

Notater:

Alfred Franz Carl greve Reventlow-Criminil (11. september 1825 på Schwarzenbek – 22. oktober 1898 på Ruheleben ved Pløn) var en dansk-tysk godsejer og diplomat.

Han var søn af den danske minister Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Luise Sophie Jeanette Rantzau, blev kammerherre og legationssekretær, men forlod dansk tjeneste efter nederlaget 1864. Han var Ridder af Dannebrog, af den russiske Sankt Anna Orden og af den preussiske Johannitterorden.

Han var gift 1. gang 27. maj 1854 med komtesse Malwine Louise Anna Reventlow (17. december 1831 – 28. august 1857) og 2 gang 24. september 1860 med komtesse Bertha Louise Camilla Reventlow (2. oktober 1835 – 16. august 1869) og 3. gang 2. december 1873 med komtesse Marie Louise Christiane Reventlow (2. december 1833 – 27. december 1910).

Alfred blev gift med Komtesse Malvina Louise Anna Reventlow den 27 maj 1854 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Malvina (datter af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 17 dec. 1831 i Rio de Janeiro, Brasilien; døde den 28 maj 1857 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Bertha Ida Louise Camilla Reventlow den 24 sep. 1860. Bertha (datter af Greve Ernst Christian Reventlow og Sophie Adelaide von Buchwald) blev født den 2 okt. 1835 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 aug. 1869 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Marie Louise Christiane Reventlow den 2 dec. 1873. Marie (datter af Greve Ernst Christian Reventlow og Sophie Adelaide von Buchwald) blev født den 2 dec. 1833; døde den 27 dec. 1910 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fideikommisgodset Eckhof & Jarsdorf

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Hof Altona, Godsejer

Carl blev gift med Alette Wilhelmine Moltke den 26 sep. 1851 i Oevelgönne, Sierksdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Alette (datter af Magnus Jens Godske Moltke og Elisabeth Sophie de Bretton) blev født den 12 sep. 1827 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 6 jul. 1914 i Kitzeberg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Yance Neergaard, first husband of Mary Jane Miller, father of Richard Neergaard. Was held at the infamous Southern Prision at Andersonville Georgia.

Yance was in the Civil War as a Union soldier. he was captured by the south and imprisioned at the Andersville Prision in Georgia. Some way he got a message that he was ungently needed at his home because of some family tragidy. He was able to talk the Commandant into letting him have a pass to return home and take care of this family matter, he gave his word that he would return after this matterwas disposed of. While he was home the War stopped and all of his friends told him not to return but he refused to break his word and so returned to Prision.

Befor all of the paperwork could be completed and the Prisioners could be released, he starved to death along with many more.

Død:
Var soldat i Konføderationens hær. Faldt i den amerikanske borgerkrig. Døde i fængsel i Andersonville, Georgia, USA

Jens blev gift med Mary Jane Miller den 13 jun. 1860. Mary blev født den 14 okt. 1842 i Roane County, Tennesee, USA; døde den 9 aug. 1913 i Oakesdale, Washington, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg

Kgl preuß. W.GehRat, Verbitter d. adel. Klosters Itzehoe u. Erster Prälat der Schleswig-Holst. Rrschaft, RRr d. JohO.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI p 328

Adolf blev gift med Nancy Rantzau den 25 jul. 1861 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Nancy (datter af Rigsgreve Cuno Georg Wiprecht Rantzau og Adelaide Conradine Löwenstern) blev født den 8 aug. 1844 i Teplitz (nu: Teplice), Tjekkiet; døde den 9 sep. 1911 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767

Notater:

TITEL: Comtesse

Caroline blev gift med Rigsgreve Christian Emil Heinrich Julius Rantzau den 10 okt. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Christian Andreas Friedrich Greve Rantzau og Rigsgrevinde Anna Luise (Nancy) Rantzau) blev født den 12 jul. 1827 i Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 feb. 1888 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Link: http://www.artnet.com/artists/adeline-von-reventlow/
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Adeline_Gräfin_von_Reventlow

Notater:

TITEL: Comtesse

_____________

German animal painter of the Düsseldorf School

______________________

Adeline von Reventlow lebte 1861/62 in Kiel und verbrachte die Jahre 1862 bis 1866 in Dresden, wo sie Kopien nach den Alten Meistern in der Dresdener Galerie anfertigte. Viele Jahre lebte sie auf Gut Rastorf und war dort als Tiermalerin tätig. Seit Anfang der 1870er Jahre und bis 1884 hielt sie sich mehrfach für einige Monate in Düsseldorf auf, wo sie sich durch Privatunterricht bei Christian Kröner zur Tiermalerin ausbildete. Ihre Tierbilder, häufig Darstellungen von Hunden, stellte sie vor allem in den 1880er Jahren in Berlin, Dresden, Düsseldorf, Hannover, Kiel und München aus. Sie blieb unverheiratet und war im Alter Konventualin des adeligen Damenstifts Kloster Preetz.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Guvernante for den preusiske kronprins
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

preussisk virk. gehejmeråd, Landagsmarskal, Klosterprovst iPreetz

Familie/Ægtefælle/Partner: Louise Auguste Pauline Elise von Qualen. Louise (datter af Josias Friedrich Christian von Qualen og Anna Hensler) blev født den 19 okt. 1850 i St. Margrethen, Schweitz; døde den 4 sep. 1932. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Død:
Faldet i slaget ved Spichern i den fransk-tyske krig i 1870

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Louise blev gift med Ewald August Friedrich Conrad Kleist von Losz den 28 maj 1861 i Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen. Ewald blev født den 3 aug. 1825; døde den 6 aug. 1877 i Johannisbald, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Bernhard Schwarz. Bernhard døde den 7 jun. 1898 i Trier, Tyskland, Rhineland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Regeringsråd

Adelbert blev gift med Fritze Rudolphine Clothilde von Ahlefeldt den 8 mar. 1851. Fritze (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 21 aug. 1831 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 apr. 1855 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelbert blev gift med Ida Bertha Georgine Erika von Ahlefeldt den 20 dec. 1856. Ida (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 aug. 1838 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 jul. 1917 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Baudissin

Notater:

TITEL: Greve

Traugott blev gift med Sophie Louise (Lily) Adelaide Reventlow den 9 jun. 1865 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Christian Andreas Julius Reventlow og Georgine Marie Adeleide von Löwenstern) blev født den 31 aug. 1840 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jul. 1894 i Magdeburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Marie blev gift med Greve Alfred Franz Carl Reventlow-Criminil den 2 dec. 1873. Alfred (søn af Greve Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau) blev født den 11 sep. 1825 i Schwarzenbek, Lauenborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 okt. 1898 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Bertha blev gift med Greve Alfred Franz Carl Reventlow-Criminil den 24 sep. 1860. Alfred (søn af Greve Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau) blev født den 11 sep. 1825 i Schwarzenbek, Lauenborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 okt. 1898 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Farve

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Detlev von Buchwald. Detlev blev født den 29 dec. 1839 i Neudorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 dec. 1907 i Neudorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Ernst Rudolf Schmeiding. Ernst blev født den 22 jun. 1840; døde den 18 apr. 1909. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde i Preetz
• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf
• Kilde: DAA 1930 p89 - XV,III,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf
• Kilde: DAA 1930 p89 - XV,III,2

Sophie blev gift med Greve Konrad Friedrich Gottlieb von Brockdorff den 28 sep. 1849 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Konrad (søn af Greve Cai Lorenz von Brockdorff og Berta von Raben) blev født den 17 jun. 1823 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 15 maj 1909 i Ascheberg, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Oppendorf og Schönhorst
• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf
• Kilde: DAA 1930 p89 - XV,III,3

Christian blev gift med Marie von Lilienfeld den 13 mar. 1864 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Marie blev født den 19 nov. 1841 i Hallick (Halinga), Estland; døde den 13 nov. 1914 i Oppendorf, Schönkirchen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: preuss. Genltnt. og 1. Kommandant i Koblenz og Ehrenbreitstein;
• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf
• Kilde: DAA p90 - XV,III,4

Heinrich blev gift med Maria Elisabeth Anna von Hoepfner den 20 sep. 1865 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Maria blev født den 25 aug. 1846 i Koblenz, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 3 jun. 1925 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: kejserlig tysk virk. Geheimeraad og overord. Gesandt og befuldm. Minister
• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf
• Kilde: DAA 1930 p90 - XV,III,5
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Kuno_zu_Rantzau_(Diplomat)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Arthur von Schönau. Arthur blev født den 22 jun. 1819; døde den 9 jan. 1897 i Waldkirch, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland
• Bopæl: Det Friherrelige Heintze'Ske Forlods

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Friederich blev gift med Caroline Wilhelmine Mathilde Friherreinde von Thielmann den 12 apr. 1860. Caroline blev født den 31 jan. 1837. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst i de tyske landstyrker

Wolf blev gift med Frida von Jena den 20 jan. 1861. Frida blev født den 19 feb. 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmeregeringsraad, Amtmand over Bordesholm, Cronshagen & Kiel

Titel:
Freiherr

Johan blev gift med Margrethe (Magda) Hedevig Julie Reventlow den 4 sep. 1862. Margrethe (datter af Christian Andreas Julius Reventlow og Georgine Marie Adeleide von Löwenstern) blev født den 14 mar. 1843; døde den 25 aug. 1919 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Freiin

Caroline blev gift med Conrad Adolph August Holstein den 29 jan. 1852 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Conrad (søn af Henrik Christoph Greve Holstein og Susanne Mathilde Rantzau) blev født den 19 dec. 1825; døde den 7 sep. 1897 i Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtnant i de tyske landstyrker

Julia blev gift med Adam Hermann Henning von Buchwaldt den 30 sep. 1857. Adam blev født den 26 jan. 1827; døde den 6 mar. 1912. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Heinrich blev gift med Theophilie Julie Lydia Dorothea Keyserling den 27 maj 1869 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Theophilie blev født den 10 okt. 1845 i Gaicken, ,; døde den 9 apr. 1882 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Bopæl: 1867, Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

BESIDDELSER: Kaltenhof

TITEL: Greve

Georg Carl Ernst Graf zu Reventlow

Geboren am 16.8.1839 in Schleswig, gestorben am 17.6.1910 in Kiel. Besitzer von Gut Kaltenhof. Durch Heiraten Verwandtschaft mit FR's Eltern und damit mit ihr selbst.



Georg Karl Ernst Reventlow (* 16. August 1839 in Schleswig; † 17. Juni 1910) war sehr aktiv in seiner Zeit auf dem Gut: Er baute 1860/1866/1867 das neue Herrenhaus des Guts Kaltenhof von Georg Reventlow. Auf dem Flurstück 'Breitenstein', an der heutigen Kreuzung der Straßen Breitenstein und Sturenhagener Weg in Dänischenhagen, errichtete er 1863/1864 eine Windmühle mit fünf Flügeln (sie brannte 1928 ab). Ferner pflanzte er die Eichen- und Kastanienalleen, die die Straßen Schulstraße (früher Küsterredder), Sturenhagener Weg und Hohenstein säumen. Reventlow hatte zwei Söhne und drei Töchter. Der jüngere Sohn starb als Kind an Diphtherie und der ältere Sohn beging mit 17 Jahren in Lübeck Selbstmord, angeblich aufgrund eines schlechten Schulzeugnisses. Reventlow heiratete zwei Mal. Die zweite Frau starb 1905.

Reventlow verkaufte das Gut für 2.000.000 RM an die Landbank in Berlin, es umfasste 1757 ha, davon waren 1389 ha Ackerland, 191 ha Wiesen und Weiden, 133 ha Hölzungen und 50 ha Moor. Das Hofland, das vom Gutsherren oder seinem Pächter bewirtschaftete Land, hatte eine Größe von 730 ha, so dass 1027 ha auf die Hufner (überwiegend Zeitpächter), Handwerker und Kätner verteilt waren.

Georg blev gift med Bertha Louise von Thielau den 1 jun. 1867 i Lampertswalde, Sachsen, Tyskland. Bertha blev født den 25 maj 1846 i Lampertswalde, Sachsen, Tyskland; døde den 17 feb. 1871 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Georg blev gift med Ida Pauline Klementine von Gruben den 8 jun. 1872 i Staucha, ,. Ida blev født den 25 aug. 1852 i Gotha, Thüringen, Tyskland; døde den 16 jun. 1905 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
DAA 1939 p 83

Sophie blev gift med Traugott Adelbert Ernst Baudissin den 9 jun. 1865 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Traugott (søn af Joseph Franz Christian Baudissin og Julie Friederike Josephine Reventlow) blev født den 16 jun. 1831 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1905 i Eberswalde, Kreis Barnim, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Anna blev gift med Friedrich Wilhelm Heinrich Otto von Hedemann-Heespen den 24 feb. 1860 i Seelust, ,. Friedrich blev født den 21 aug. 1827 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 14 jan. 1905 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Margrethe blev gift med Johan Adolf von Heintze-Weissenrode den 4 sep. 1862. Johan (søn af Josias Friederich Ernst Heintze og Elisabeth Cornelia Reventlow) blev født den 7 mar. 1829; døde den 6 okt. 1904 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Begravelse:
https://www.findagrave.com/memorial/65364636/_

Wolf blev gift med Eva Türk den 5 jan. 1891 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. Eva blev født den 8 okt. 1869 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1943 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wolf blev gift med Maria-Elisabeth Flössel den 8 sep. 1908. Maria-Elisabeth blev født den 8 sep. 1864. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wolf blev gift med Helene Berger den 14 jan. 1926. Helene blev født den 15 mar. 1895 i Cunnersdorf, Schlesien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsgreve

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Ernst Eberhard Karl Von Der Beck. Ernst blev født den 31 mar. 1858 i Bielefeld, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Notater:

TITEL: Rigsgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Helene Maske. Helene blev født den 29 jun. 1879. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Eduard von Jena. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Baudissin

Notater:

TITEL: Rigsgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Elise Anna Hermine von Borck. Elise blev født den 20 aug. 1885 i Anclam, (nu: Anklam), Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 okt. 1950 i Zeitz, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Titel:
Mecklenborg-Strelitzsk kammerherre

Adolf blev gift med Mary Dameron den 24 jun. 1892. Mary blev født den 25 dec. 1870 i St Louis,; døde den 11 apr. 1896 i San Remo, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolf blev gift med Alice Lillian Hoyos den 12 okt. 1907 i Wien, Østrig. Alice blev født den 18 okt. 1877 i Rijeka (Ital: Fiume) Kroatien; døde den 23 okt. 1923 i Erlangen, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1910 erwarb die 'Halliggräfin' Diana von Reventlow-Criminil Südfall und lebte dort bis zu ihrem Tod im Alter von 91 Jahren 1953 und sorgte aufgrund ihrer adligen Herkunft und ihres einsamen Lebens als Frau ohne Ehemann auf dieser kleinen Hallig wahrscheinlich für viel Klatsch und Tratsch. Sie unterstützte den Nordstrander Bauer Andreas Busch bei seiner Rungholt-Forschung, ihr Neffe Victor entdeckte ebenfalls Kulturspuren im Watt.

_________

Diana Gräfin v. Reventlow-Criminil, die als "Halliggräfin" bekannt war lebte bis zu ihrem Tod 1953 auf Hallig Südfall. Sie beeindruckte die Nordfriesen, weil sie Haltung zeigte, nicht nur gegenüber dem Nationalsozialismus, den sie ablehnte, sondern auch als unverheiratete und sehr selbstbestimmte Persöhnlichkeit, die für ihre Unabhängigkeit alle Härten des Halliglebens auf sich nahm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Preuss ritmester uf. t.

Notater:

Mort pour la France

Beskæftigelse:
Affaires étrangères

Notater:

Beskæftigelse:
Receveur général

Familie/Ægtefælle/Partner: Thérèse de Fontaine. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

2 eme Comte Portalis
Confirmé à la mort de son grand-père dans la transmission des titres de Comte héréditaire et majorat ( Arrêt ministériel 24/01/1861 )

officier de la Légion d'Honneur (chevalier en 14/08/1869)

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris (08/07/1867)

Etienne blev gift med Jeanne Marie Louise Clémentine Mounier den 25 apr. 1870. Jeanne blev født den 18 aug. 1846; døde den 16 aug. 1917 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Baron

"Est arrivé Edouard Portalis, avec sa belle tête chauve, sa haute taille, et ses deux longues moustaches blondes qui ont au moins 25 cm de longueur. Il est très bon garçon, très ouvert, bon père de famille. Le fils ainé (Henry) est à St Cyr,les deux plus jeunes en pension, reste avec eux une belle personne de 19 ans ne craignant pas beaucoup le monde."
Henri Mounier, 21 mars 1889.

Beskæftigelse:
Officier de cavalerie, chef d'escadron

Edouard blev gift med Alice Caroline de Bonnechose den 16 maj 1867. Alice blev født i 1844; døde den 10 okt. 1925. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelmine blev gift med Victor Marc Henri Delacour i 1860. Victor blev født i 1826 i Paris, Frankrig; døde den 22 jun. 1864 i La Ciotat,F13600,Bouches du Rhône, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Chef d'escadron, peintre et sculteur

Conrad blev gift med Julie Marie Caroline Wilhelmine Anglès i 1872. Julie blev født i 1832 i Mably,42300,Loire, Frankrig,; døde i 1872. [Gruppeskema] [Familietavle]

Conrad blev gift med Jeanne Martelet den 8 jun. 1882. Jeanne blev født den 26 jul. 1858; døde den 5 sep. 1929 i Le Tréport,F76470,Seine Maritime, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Maire d'Orléans de 1899 à 1905

Dossier personnel d'Harold Portalis au ministère des Affaires Etrangères :
Recommandé par son père, il entre au ministère et est nommé:
Attaché à la légation à Washinton, le 2/5/1865, à Lisbonne le 15/01/1869,
puis à Athènes le 16/10/1869.
Ne rejoint ce poste qu'avec retard , puis le quitte sans autorisation et est donc rayé des effectifs du ministère le 25/09/1870.

Extrait d'un article d'histoire locale sur Saint-Marceau:
- Le baron Harold Portalis (1841-1917), originaire de Vesoul (Haute-Saône), frère du directeur du journal Le XIXème siècle.
Avant de s'installer rue Dauphine, il résidait déjà à Saint-Marceau, au château des Montées avec famille et domesticité (institutrice pour les enfants, cocher, valet de chambre, cuisinière et concierge).
Entré au conseil municipal en 1890, il fut maire d'Orléans de 1898 à 1905.

Charles blev gift med Marie Angèle Germon de Villebourgeon den 15 jan. 1873. Marie blev født den 22 okt. 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Il voyagea aux Etats-Unis, d'où il rapporta un livre, (Les Etats-Unis, le self-government et le césarisme), puis il entra dans le journalisme. Il fonda en 1869 un revue hebdomadaire, "Le Courrier desdeux mondes", dans laquelle il défendaitles idées démocratiques et avancées.
Aprés la guerre de 1870, il fur rédacteur en chef de "L'électeur libre", et l'ayant quitté, fonda "La Vérité", favorable à la Commune. Le journal fut supprimé le 4 septembre 1871 pour un article refusant à l'Assemblée nationale le pouvoir constituant.
Il acheta alors, en avril 1872, "Le Corsaire", qui fut à son tour suspendu, pour un article de Zola, du 24 décembre au 22 fevrier 1873.
A ce moment, il racheta "L'Avenir national", lui même supprimé en octobre 1873 à cause d'un texte : "A bas Chambord". Il tenta ensuite de faire renaître ou de fonder plusieurs journaux,auxquelsil souhaita que Zola collaborât, mais sans succes.
En 1883, il acheta "Le Petit Lyonnais", et en 1886, "Le XIXe Siècle" qui soutint Boulanger.
Poursuivi pour chantage, il s'exila en 1895.
Bien que Zola n'appréciat pas beaucoup la personnalite d'Edouard, , les deux hommes gardèrent des relations courtoises.

Les Presses de l'Université de Montréal
Centre d'Etudes sur le Naturalisme
Les correspondants de Zola
http://www.chass.utoronto.ca/french/bios/port.htm

Beskæftigelse:
Journaliste

Edouard blev gift med Laure Lapie den 8 nov. 1892. Laure blev født den 2 nov. 1846; døde den 1 nov. 1938. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
ingénieur

Joseph blev gift med Angèle Flavie Marie Hermance Germon de Villebourgeon før 1897. Angèle blev født den 13 feb. 1851; døde den 10 nov. 1883 i Hendaye,F64700,Pyrénées Atlantiques, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Eugénie Bourguignon den 14 okt. 1897 i Paris, Frankrig. Eugénie blev født den 29 apr. 1865 i Clichy, Hauts de Seine, Frankrig; døde den 28 jun. 1925 i Saint Maurice,94410,Val de Marne, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Marguerite Marie Baholtzer den 26 aug. 1925 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Marguerite blev født den 13 jun. 1893; døde i 1985 i Boutigny sur Essone, Essone, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
banquier

Notater:

morte brulée

Notater:

Beskæftigelse:
banquier

Frédéric blev gift med Suzanne Marie Harty de Pierrebourg den 25 aug. 1920 i Paris, Frankrig 16 eme. Suzanne blev født den 17 nov. 1882 i Vauxbuin,F02XXX, Picardie,Frankrig,; døde den 24 feb. 1962 i Paris, Frankrig 7 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

St Cyrien

Chevalier de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
officier de cavalerie

Sextius blev gift med Amélie Brettes den 27 maj 1889. Amélie blev født i 1864. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Titel:
Mecklenborg-Strelitzsk kammerherre

Adolf blev gift med Mary Dameron den 24 jun. 1892. Mary blev født den 25 dec. 1870 i St Louis,; døde den 11 apr. 1896 i San Remo, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolf blev gift med Alice Lillian Hoyos den 12 okt. 1907 i Wien, Østrig. Alice blev født den 18 okt. 1877 i Rijeka (Ital: Fiume) Kroatien; døde den 23 okt. 1923 i Erlangen, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1910 erwarb die 'Halliggräfin' Diana von Reventlow-Criminil Südfall und lebte dort bis zu ihrem Tod im Alter von 91 Jahren 1953 und sorgte aufgrund ihrer adligen Herkunft und ihres einsamen Lebens als Frau ohne Ehemann auf dieser kleinen Hallig wahrscheinlich für viel Klatsch und Tratsch. Sie unterstützte den Nordstrander Bauer Andreas Busch bei seiner Rungholt-Forschung, ihr Neffe Victor entdeckte ebenfalls Kulturspuren im Watt.

_________

Diana Gräfin v. Reventlow-Criminil, die als "Halliggräfin" bekannt war lebte bis zu ihrem Tod 1953 auf Hallig Südfall. Sie beeindruckte die Nordfriesen, weil sie Haltung zeigte, nicht nur gegenüber dem Nationalsozialismus, den sie ablehnte, sondern auch als unverheiratete und sehr selbstbestimmte Persöhnlichkeit, die für ihre Unabhängigkeit alle Härten des Halliglebens auf sich nahm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Preuss ritmester uf. t.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fideikommisgodset Eckhof

Notater:

Beskæftigelse:
Ingeniør, Godsejer

Theodor blev gift med Marie Henriette Wilhelmine Carola Romundt den 28 maj 1886 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie blev født den 12 apr. 1855 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 mar. 1930 i Davos, Suisse,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Eugen Reinhold Oskar Wentscher den 14 dec. 1886 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Eugen blev født den 31 maj 1856 i Rosenberg, , Kreis Thorn; døde den 2 jan. 1921 i Bad Freienwalde am Odder, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Kaptajn i de tyske landsstyrker, Overhofmarskal i Fyrstinden af Schwarzburg-Sonderhausen

Magnus blev gift med Komtesse Margrethe Adelaide Marie Louise Henriette Reventlow den 28 dec. 1891 i Tyskland, Danischehagen,Slesvig-Holsten. Margrethe (datter af Georg Carl Ernst Reventlow og Bertha Louise von Thielau) blev født den 9 jun. 1869 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 maj 1935 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Richard J. Neerguard, fathered an illigitamate daughter named Mary,William and Mary took in this daughter and raised her as their own. She later married John Wiley Tuten and they had children: Pearl,Beatrice,Ardith, Dorothy, and Homer. Later after Tuton died, she married Bertram Pratt and lived in Steptoe, Wash.

In the History of Roane Co. TN, page 64 school records list
Richard Neerguard, Theo Neerguard, and Paul J. Neerguard, in class 4,
1871. Also a Bud J. Neerguard in1872.

Richard blev gift med Elisa Sharp cirka 1880 i Tennessee, USA. Elisa blev født cirka 1864 i Roane County, Tennesee, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Richard blev gift med Etta Johnson efter 1890. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Ernst Emil Kurt Graf von Reventlow (* 18. November 1868 auf Wittenberg, heute Ortsteil von Martensrade; † 12. Januar 1933 ebenda) war ein Graf, Gutsherr auf Wittenberg, Klosterpropst zu Uetersen und Politiker.

Er war Mitglied der einflussreichen holsteinisch-mecklenburgischen Adelsfamilie von Reventlow. Detlev Graf Reventlow war sein Bruder. Er wurde am 7. August 1912 als Nachfolger von Otto von Moltke zum Klosterpropst des Klosters Uetersen gewählt. In seiner Amtszeit trennte sich das Kloster 1913 von einem großen Teil des Grundbesitzes. Der Erlös floss in die Instandsetzungsarbeiten der heute denkmalgeschützten Konventualinnenhäuser, später sah er sich genötigt den gesamten klösterlichen Grundbesitz in Horst zu verkaufen, um das Propsteigebäudes zu erhalten und das Kloster vor dem finanziellen Ruin zu bewahren. Er schied 1920 aus dem Amt des Klosterpropsten aus, sein Nachfolger wurde Friedrich Eduard von Buchwaldt.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Anna Ottilie Mathilde Christiane Rantzau den 21 aug. 1906 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Anna (datter af Rigsgreve Otto August Christian Carl Johann Wilhelm Rantzau og Adelheid Luise von Buchwald) blev født den 30 maj 1878 i Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1969 i Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Titel:
Komtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preussisk landråd og ritmester i Landeværnskavaleriet
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI DAA 2018-20 p635: IV,67

Notater:

TITEL: Greve

Detlev Christian Graf von Reventlow (* 23. Oktober 1876 in Wittenberg; † 1950 in Pronstorf) war ein deutscher Verwaltungsjurist und Verbandsfunktionär.

Er entstammte der Linie Altenhof und dem auf Gut Wittenberg, heute Ortsteil von Martensrade, ansässigen Ast des Geschlechts von Reventlow. Ernst Emil Kurt von Reventlow war sein älterer Bruder. Nach dem Abitur am Katharineum zu Lübeck studierte Detlev Graf Reventlow Rechtswissenschaft an der Universität Lausanne, der Eberhard Karls Universität Tübingen und der Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin. 1895 wurde er Mitglied des Corps Suevia Tübingen. 1898 legte er das Referendarexamen und 1904 die Assessorprüfung am Kammergericht ab. Er trat in die innere Verwaltung des Königreichs Preußen und war von 1910 bis 1920 Landrat des Kreises Guben. 1921 ging er zum Deutschen Sparkassen- und Giroverband, dessen stellvertretender Geschäftsführer er wurde. Er war Aufsichtsratsmitglied der Märkischen Elektrizitätswerk AG in Berlin.

In erster Ehe war er seit 1912 verheiratet mit Jenny geb. von Dechend (* 1893). Die Ehe wurde 1928 geschieden. In zweiter Ehe heiratete er Edith geb. Engel (* 1894). Der Theologe Henning Graf Reventlow (1929–2010) war ein Sohn aus dieser Ehe.

Navn:
DAA 2018-20: de Reventlou

Detlev blev gift med Jenny von Dechend den 14 maj 1912 i Neu-Babelsberg, Potsdam, Brandenburg, Tyskland, og blev skilt i 1928. Jenny blev født den 25 jan. 1893 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Detlev blev gift med Edith Engel den 23 nov. 1928 i Potsdam, Brandenburg, Tyskland. Edith blev født den 24 feb. 1894 i Potsdam, Brandenburg, Tyskland; døde den 27 jun. 1988; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Christian blev gift med Friherreinde Henriette Vincke den 1 mar. 1890 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Henriette (datter af Franz von Vincke og Emma von Plessen) blev født den 12 aug. 1871; døde den 23 sep. 1891. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Friherreinde Gabriele Vincke den 12 feb. 1897 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Gabriele (datter af Franz von Vincke og Emma von Plessen) blev født den 9 apr. 1878 i Gross Nordsee, Rendsborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 8 jul. 1966 i Rastorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf
• Folketælling: 1834, Oure Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2467435