Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn

Notater:

Erik Christian Hartvig lensbaron Rosenørn-Lehn (26. maj 1825 på Orebygård – 5. oktober 1904 på Hvidkilde) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af oberst, kammerherre Henrik Christian baron Rosenørn-Lehn (1782-1847) og Christiane Henriette von Barner (1788-1860). Rosenørn-Lehn blev under Treårskrigen 1848 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve (3. forst.-bataljon), samme år forsat til linjen (5. bataljon, 1856 som ordonnansofficer ved 3. Generalkommando à la suite, blev samme år karakteriseret premierløjtnant og fik 1857 afsked. Samme år blev han 19. marts Ridder af Dannebrog, 1865 hofjægermester, 1888 kammerherre og blev 1892 besidder af Baroniet Lehn efter Otto Rosenørn-Lehns død.

Han ægtede 17. maj 1856 i Ratzeburg Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (22. februar 1834 i København – 25. maj 1910 Svendborg). Parret fik kun døtre, og derfor gik baroniet til slægten Ahlefeldt-Laurvig, som føjede "Lehn" til navnet.

Han er begravet på Egense Kirkegård.

Erik blev gift med Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach den 17 maj 1856. Polyxene (datter af Friedrich Christian Ferdinand Pechlin von Lövenbach og Adelheid Henriette Louise Caroline von Eyben) blev født den 22 feb. 1834 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 maj 1910 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ejer af Hvidkilde 1904-1910.

Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt- Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet til sin ældste søn og successor, ChristianErik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr. 1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884

___________________

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Anna blev gift med Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn den 16 nov. 1877. Frederik (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 10 jun. 1853 i Lille Mørkegaard, Skamstrup Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 24 feb. 1909 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Margarethe blev gift med Lensgreve Adam Wilhelm Knuth den 2 dec. 1879 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark. Adam (søn af Frederik Marcus Knuth og Karen Rothe) blev født den 5 sep. 1854 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 okt. 1888 i Højstrupgård (før: Højstrup), Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edle blev gift med Wilhelm Christian Wedel Jarlsberg den 30 dec. 1879 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Wilhelm blev født den 20 feb. 1852 i Vaekero, Danmark,; døde den 6 sep. 1909 i Rom, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Titel:
Baronesse

Notater:

Titel:
Baronesse

Notater:

Når man kigger tilbage på den franciskanske sekularordens historie i Danmark støder man på mange interessante mennesker, der medvirkede til at gøre orden til det, den er i dag. Der er mennesker fra alle samfundslag – faktisk en hel del adelige og en af de største, handler dette indlæg om.

Erika ”Erikke” baronesse Rosenørn-Lehn, blev født på Hvidkilde Gods ved Svendborg på Fyn den 23. oktober 1871.  Hun var det 6. og sidste barn i familien. Hendes far var Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn fra Orebygaard på Lolland og moren var Reichfreiherrin Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach fra København. Begge forældre var af fin adelig slægt. Faren havde som barn haftB.S. Ingemann som lærer, og det satte sig sine spor i opdragelsen af de 6 børn. Faren var meget sparsommelig og meget privat omkring sin religiøsitet. Han var officer og deltog i Treårskrigen, hvor han blev alvorligt såret under et slag i 1850.
Moren havde allerede som 5-årig mistet sin egen mor. Herefter blev ansvaret for hendes opdragelse blevet overgivet til en tante. Modsat mange andre af tidens kvinder var hun meget politisk bevidst, oghun opdrog sine egne børn til også at være politisk engagerede. Hun var streng protestantisk, men nærede stor respekt for den katolske kirke. Hun mente, at man burde have respekt for andre religioner,og sådan opdrog hun sine egne børn. Den vigtigste dyd i Erikkes barndomshjem var dog flid.

Da Erikke er 6 år gammel dør hendes nærmeste storesøster kun 10 år gammel. Hendes nærmeste søskende var nu næsten 10 år ældre end hende selv, og Erikke blev noget ensom på det store gods. Ensomheden forstærkes senere i hendes opvækst. Mens storesøsteren slog sine folder i Indre Mission og en anden storesøster tilhørte folkekirkens højrefløj, så blev moren katolik, da Erikke var 16 år gammel. Erikke knyttede sig herefter tættere til sine protestantiske søstre, men få år senere, konverterede Anna og Polly også til katolicismen, og Erikke følte sig nu helt alene. Det er omkring dette tidspunkt, at familien flyttede familien til København. Det blev en stor omvæltning for den unge pige. I København var ensomheden ikke så kvælende, som hjemme på godset, men familiens religiøse splittelse prægedebilledet. Erikke var fuld af harme mod alt katolsk, og kun hendes far støttede hende i dette. Nok mente han selv, at han var rummelig, og nok respekterede han sin kones og døtres valg, men han stod helt uforstående overfor, at de var villige til at sætte social stilling og ry overstyr for en religiøs overbevisning.

I 1895 begyndte Erikke, nu 24 år gammel, på en ny pigeskole, der havde til formål at lære unge damer at tænke selv. Opholdet på skolens blev et vendepunkt i Erikkes liv. Hun beskriver selv, hvordan hun ”vågner”, da hun kommer under indflydelse af 3 af skolens lærere: forfatteren Ida Falbe Hansen, skuespilleren Peter Jerndorff og kunstneren Sophie Holten. Det var den sidstnævnte, der kom til at spille den største rolle i Erikkes liv. De to grundlagde et varigt venskab, der kom til at vare hele livet.

Efter skoleopholdet drog Erikke til England for at læse arkæologi. Her stødte hun på den anglikanske kirke og den hellige Augustins skrifter. I år 1900 drog hun med Sophie Holten til Ægypten for at deltage i nogle arkæologiske udgravninger. Her stødte hun på den ortodokse kirke. Begge steder var med til at udvide Erikkes religiøse horisont. På vej hjem slog de to kvinder et smut forbi Assisi for at se de berømte kunstværker. Her blev Sophie Holten syg og må lige i sengen i flere uger. Imens debatterede Erikke med franciskanerne ved Sacro Convento.

Opholdet i Assisi ændrede Erikke for altid. Da hun kom tilbage til Danmark kan hun ikke glemme oplevelserne i Assisi. Hendes gode veninde Sophie Holten var blevet i Assisi, og i efteråret 1901 rejsteErikke til Assisi igen. Hun har brugt noget tid på at overveje sit eget religiøse ståsted, og netop ankommet til Assisi deltog hun i Transitusversperen. Her besluttede Erikkes sig for at blive katolik, og allerede den 20. november 1901 optages hun selv og Sophie Holten i den katolske kirke af de stedlige franciskanere.

Sophie og Erikke købte et hus bag Sacro Convento og blev i Assisi de kommende 7 år. De optages begge i den hellige Franciskus' Tredje Orden, som den franciskanske sekularorden hed dengang. De aflæggerbegge profes i Assisi.

I 1908 vendte de to kvinder tilbage til Danmark. De købte et hus bag den gård, der senere blev til Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Montfortanerne var netop kommet til Roskilde, og der var brug for Erikkes evner, kontakter og penge. Erikke var en af de væsentligste bidragydere, da sogn og kirke skulle bygges, og hun fik også til opgave at undervise de udenlandske præster i sognet i dansk. Der varikke nogen sekularfranciskanere i Roskilde, så de to kvinder må tage til København for at deltage i ordenslivet der. Hurtigt blev hun et meget vigtigt medlem af fraternitetet (eller kongregationen, som det hed dengang) i København.

I 1932 oversatte og udgav hun en ny version af sekularfranciskanernes håndbog. Erikke ændrede væsentlige dele af håndbogen, der i høj grad afspejlede hendes væremåde. Før kaldte man håndbogen for en Regelbogen, men Erikke brød sig ikke om udtrykket og ændrede det. I den gamle udgave talte man også om ordensfolket som ”klosterlivet i hjemmet”. Heller ikke det udtryk brød Erikke sig om, og hun skrevi stedet for, at ordenen var en virkelighed orden, der bestod af lægfolk, der ikke var bundet af klosterløfter. Erikke skrev også nogle kommentarer til konstitutionerne. Disse afspejlede i endnu højere grad hendes væsen og blev en milepæl for ordenen i Danmark. Med de nye skrifter blev livet lettere for mange af sekularfranciskanerne i Danmark. 

Erikkes fik så stor betydning for den franciskanske sekularorden, at hun i mange omtaltes som værende selve orden på Sjælland og Lolland-Falster. Da franciskanske brødre vendte tilbage til Lolland-Falster var det da også Erikke, der tog imod dem.

Erikke Rosenørn-Lehn døde kort efter anden verdenskrigs afslutning den 15. oktober 1945. Hun er begravet på Gammel Vor Frue Kirkegård i Roskilde ved siden af sin livslange veninde Sophie Holten. Beggegravstene er prydet af af det franciskanske mærke.

Titel:
Baronesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Hvidkilde

TITEL: Greve

Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Chri­stian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laur­vigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær­ delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: fri­herrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924).

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene (Lenna) Reedtz-Thott. Sophie (datter af Axel Ludvig August Reedtz-Thott og Sophie Magdalene Pauline Berner-Schilden-Holsten) blev født den 6 sep. 1884 i Biskopstorp, Skellerup Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 mar. 1951. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer ( Shareholder: Karen Coffee Company Ltd. A/S )
• Bopæl: Eriksholm, Thurø, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Erik blev gift med Fritze Pepina Tesdorph den 20 jul. 1907 i Ourupgård, ,. Fritze blev født den 23 okt. 1885 i Ourupgård, ,; døde den 10 jun. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Eva Knuth den 7 mar. 1940. Eva (datter af Lensgreve Eggert Christoffer Knuth og Sylvia Mizpah Pio) blev født den 31 jan. 1911 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 okt. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Uddannelse: 1910, Birkerød Kostskole, Birkerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Student, Cand Phil.
• Uddannelse: ml. 1911 og 1917, Juellinge (før Valbygaard), Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark; Landsbrugsuddannelse
• Bopæl: 1909-1934, Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; Ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.

Notater:

Står i kirkebogen i forbindelse med bisættelse på Rørup Kirkegård anført som "entreprenør." I en årrække før sin død var han beskæftiget med at anlægge tennisbaner på danske herregårde.


Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn891/churchbook/source325173/opslag20735188

Døbt:
Hjemmedøbt d 24. august 1889
Fremstillet i Brenderup kirke 22. september 1889

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn905/churchbook/source118355/opslag12894754

Julius blev gift med Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen den 3 feb. 1917 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. Edele (datter af Hans Christian Frederik Vilhelm Cederfeld de Simonsen og Benny Caroline Andrea Sophie Treschow) blev født den 25 jun. 1893 i Strandgade 8,København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1893 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 dec. 1984 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Werner Ernst Carl Greve Schimmelmann den 14 feb. 1900 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Werner blev født den 12 sep. 1865 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 aug. 1941. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt

Notater:

Navn:
til Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt

Beskæftigelse:
Godsejer

Eggert blev gift med Sylvia Mizpah Pio den 6 jul. 1903 i St. James´ Church, Piccadilly, London, England, og blev skilt i 1912. Sylvia blev født den 29 nov. 1878 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1932 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eggert blev gift med Anne Margrethe Wennerwald den 11 maj 1917. Anne blev født den 1 maj 1894 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1626/churchbook/source117354/opslag12112644

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Titel: Kammerherre, hofjægermester

Notater:

Axel greve Ahlefeldt- Laurvig Lehn, f 14. august 1910, d. 11. december 2000.

Udarbejdet af: Erik Trolle-Schultz

Stærk fædrelandskærlighed og anti-tyske følelser herskede i flere generationer i familien Ahlefeldt-Laurvig Lehn med et ønske om et dansksindet Sønderjylland samt en tung erindring om et tab af en slægtning fra Tranekær i 1864 ved Dybbøl. En af Grev Axels forfædre, Otto Ditlev Rosenørn Lehn, havde tilkøbt en ejendom til Hvidkilde fra det tabte Sønderjylland for at kunne bevare den på danske hænder.

Slesvig stod Grev Axels forældre på begge sider meget nær, og denne besiddelse var et af de mange udtryk for familiens store fædrelandskærlighed, der både var udtrykt i en klar antitysk og en ligeså klar anti-kommunistisk indstilling i det 19. og 20. århundrede

I modsætning til både sin ældre og yngre bror havde Grev Axel ikke været indkaldt til tjeneste i hæren. Men han meldte sig som frivillig til Vinterkrigen i Finland 1939 — 1940, og som en dygtig skiløber deltog grev Axel, uden dog selv at have været i ildkamp, i de meget omtalte finske skipatruljer, der kæmpede mod den overmægtige russiske fjende, som 29. november 1939 havde angrebet Finland langs den lange grænse fra nord til syd.

Efter fredsslutningen i marts 1940, hvor Finland måtte afstå store landeområder til Rusland forlod de mange krigserfarne frivillige svenskere og danskere Finland. Grev Axel fik to fortjenstmedaljer for sin deltagelse i Finlandskrigen, der også var hans oplæring i våbenbetjening. Ved hjemkomsten flyttede grev Axel ind i hovedbygningen på Hvidkilde. Han blev i 1950 gift med Audrey Joan Garret, der var af engelsk familie. Grevinden var hjælpesygeplejerske i den britiske hær under krigen, en lillebror var flyver og en svoger forbindelsesofficer for general Montgomery.

I 1942 var den tyske general Rommel sendt til Jylland for at inspicere den tyske atlanterhavsvold i Jylland. I november 1942 blev de danske soldater i Jylland af den tyske øverstkommanderende general i Danmark von Hanneken beordret til at rømme Jylland og fmde indkvartering på Fyn og Sjælland.

Grev Axels far og mor var gode bekendte af oberst Gundelach, der var chef for Jydske Dragon regiment, som var garnisoneret i Randers. Greveparret tilbød Gundelach at stille Hvidkilde til rådighed for regimentet i det omfang, der kunne være behov og som stedet kunne rumme.

Invitationen blev vel modtaget og den 13. november 1942 blev Jydske Dragonregiments Stab og Motorcykeleskadron indkvarteret på godset med mandskabet i nyopførte barakker tæt på Hvidkilde hovedbygning.

29. august 1943 blev det danske forsvar afvæbnet af den tyske værnemagt overalt i Danmark. Grev Axels mor udtrykte hele familiens opfattelse af situationen efter afvæbningen af dragonerne på Hvidkilde i følgende kommentar til familiens ven oberst Gundelach:

"Det var ikke derfor, vi inviterede Jer herned til Hvidkilde"

Grev Axel var ikke særlig aktiv i modstandsbevægelsen i den periode, hvor dragonerne var indkvarteret på Hvidkilde. Men grev Axels direkte tilknytning til den danske modstandsbevægelse tog sin begyndelse, da han en mørk nat var inviteret med til en våbennedkastning, hvor den kendte modstandsmand, lillebroderen grev Lennart med sin gruppe fra Fåborg deltog. Nedkastningen fandt sted fra en engelsk flyver tæt på Skjoldemose sidst på efteråret 1944, hvor der blev nedkastet 22 containere med våben. Her oplevede grev Axel broderens ro og mod, da han med nogle skud fra sin maskinpistol skræmte en tysk patrulje væk fra nedkastningsstedet.

Denne oplevelse medførte at grev Axel kort tid senere blev leder af en C - modstandsgruppe i 011erup ved årsskiftet 1944/45. Denne gruppe havde intet våbenkendskab overhovedet.

Den tyske værnemagt havde siden efteråret 1943 okkuperet Hvidkilde, men grev Axel havde ikke noget at udsætte på de tyske soldaters opførsel på selve Hvidkilde, selv om han i det daglige ikke kunne undgå kontakt med de indkvarterede tyske officerer og soldater. Gennem radio og aviser blev det efterhånden klart i løbet af foråret 1945, at det tyske nederlag var nært forestående.

Derfor skulle modstandsbevægelsens forskellige grupper også forberede sig til det eventuelle opgør mod den tyske besættelsesmagt. Grev Axels gruppe havde et meget begrænset våbenkendskab, og der var efterhånden gemt en del nedkastede våben på godsets savværk, hvor spå'nsiloeme udgjorde et godt gemmested.

Grev Axel medvirkede i gruppens uddannelse i brugen af de bortgemte våben. Alle i gruppen var klar over, at der var en del våben i de skjulte beholdninger de ikke anede en 'dyt' om, og der var derfor arrangeret et møde for gruppen til afprøvning af de nye våben den 1.maj 1945.

Et af de våben gruppen skulle afprøve i skoven var en bazooka. Denne bazooka blev affyret og alle blev helt forskrækket over kæmpe braget. Gruppemedlemmerne smed alt hvad de havde af våben og stak af. Det blev aftalt

at grev Axel og Knud Hoffmann, at de to skulle mødes meget tidligt næste morgen oppe i skoven for at indsamle de forskellige våben og bringe dem til gemmestedet på savværket. Alt gik som planlagt og de cykler hjemad mod godsets hovedbygning.

Grev Axel cyklede forrest, og ved Eskebjerg svinget mødte han en tysk patrulje, som han hilste 'gute Morgen' og fra patruljen lød et 'gute Morgen herr Graf'. Grev Axel cyklede videre ned mod Hvidkilde.

Den længere bagved cyklende Knud Hoffmann blev nervøs og trak sin pistol, skød og fik ram på to tyske soldater. Knud forsøgte at stikke af over de små marker ind igennem hegnene. De i dag kendte store marker, var dengang opdelt i mange små med hegn adskilte markstykker. Men den tyske patrulje løb op på Eskebjerget og beskød Knud Hoffmann, der faldt og døde inde på marken ud for det sted hvor mindestenen står i dag.

Grev Axel blev derefter arresteret af den tyske patrulje, der førte ham ned til Hvidkilde, hvor han som fange et stykke tid blev stillet op ad hovedbygningens mur, indtil han bad om at tale med kommandanten. Grev Axel blev dernæst med vagt ført mod kommandantens residens i 011erup, men undervejs antraf de kommandanten der kom ridende dem i møde.

Den tyske major, som var kommandant, gav under samtalen udtryk for, at han godt vidste at grev Axel var medlem af modstandsbevægelsen, 'men derfor behøvede De jo ikke at skyde på mine soldater'. Majoren gav også udtryk for at krigen snart ville være slut, ligesom han vidste at grev Axel var sidste arving af tre sønner.

Kommandanten gav grev Axel ordre til at stikke af samtidig med at han fik at vide, at han fra nu af var fredløs, og hvis han igen blev fanget ville det blive Gestapo, der ville tage sig af ham.

Grev Axel skyndte sig til fods op til Skjoldemose, hvor han gemte sig de allersidste dage af krigen.

Den beskrevne hændelse fandt sted den 2. maj 1945.

Kilde:http://www.ollerupbunkeren.dk/?id=46

Familie/Ægtefælle/Partner: Audrey Joan Garret. Audrey blev født den 9 jun. 1918 i Eastbourne, Sussex,; døde den 30 jan. 1988. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (4. maj 1916 på Hvidkilde –
28. marts 1945 i Ryvangen) var dansk greve, sekondløjtnant ved
Gardehusarregimentet og modstandsmand under Danmarks besættelse.

Han var yngste søn af greve og lensbaron Christian
Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Sophie Magdalene "Lenna" født baronesse
Reedtz-Thott.

Under dæknavnene "Holger Petersen" og "Peter Larsen" deltog han i
en militærgruppe på Fyn, som udførte modtagearbejde, våben- og
sprængningsinstruktion samt våbentransporter og sabotage. Andre
deltagere i gruppen var Alf Toftager og Ivar Sporon-Fiedler.

Han blev anholdt og dømt ved tysk krigsret og henrettet i
Ryvangen den 28. marts 1945. Han er mindet i Mindelunden i Ryvangen.

Kilder

Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn i Frihedsmuseets
Modstandsdatabase.

______________

Biografi af Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn


Greve, forvalter, f. 4.5.1916 i Egense, d. 28.3.1945 i Ryvangen.

F.: Kammerherre, greve Christian Julius Erik Ahlefeldt-Laurvig-Lehn,
f. 6.9.1878 i Brennerup, d. 7.2.1959 i Hvidkilde, og hustru baronesse
Sophie Magdalene, f. Reedtz- Thott, 6.9.1884 i Ullerslev, d.
14.3.1951 i Hvidkilde.

Tilknyttet modstandsledelsen på Sydfyn. Dæknavne: „Holger
Petersen“, „Peter L arsen“. Skolegang på Haahrs skole i Svendborg,
senere Stenhus Kostskole, hvorfra han i 1932 gik ud med realeksamen.

Han kom herefter i Svendborg Statsskole, som han dog forlod for at
uddanne sig ved landvæsenet. Aftjente i 1937-39 sin værnepligt som
garderhusar. 1939-40 tjeneste som sekondløjtnant. 1942 underforvalter
på Møhldrupgaard. Fra 1943 til han gik under jorden [som] forvalter
på Brahetrolleborg avlsgård. Medlem af Det konservative Folkeparti.
Fast forankret i nationale traditioner.

Den 9. april 1940 blev en dybskuffelse for ham, og han besluttede sig til at tage
kampen op under en eller anden form enten i allieret tjeneste eller herhjemme.
Mulighederne for at komme til Sverige og derfra til England var i
besættelsestidens første år ret små, men han fik hurtig kontakt med
illegale kredse her i Danmark, hvor han i begyndelsen var beskæftiget
med illegal pressetjeneste og efterretningstjeneste. Snævert
tilknyttet modstandsledelsen på Sydfyn. Beskæftigede sig her både med
våben- og sprængningsinstruktion, våbenmodtagelse fra luften,
våbentransport og sabotage.

Efter en Gestapo-razzia i oktober 1944 på
hans bopæl fik han ordre til at gå under jorden. Under et ophold i
Odense blev han imidlertid den 8. marts om morgenen arresteret af
Gestapo og kom i forhør på Husmandsskolen. Senere overført til
København, hvor han dømtes til døden og henrettedes den 28. marts
1945 i Ryvangen.


Død:
Henrettet af tyskerne

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Holbækgård

TITEL: Greve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Claus Tesdorpf greve Ahlefeldt-Laurvig (2. september 1909 i København – 11. maj 1983) var en dansk greve, godsejer og modstandsmand.

Claus Ahlefeldt-Laurvig var søn af ritmester, greve Erik Ahlefeldt-Laurvig og hustru Fritze f. Tesdorpf. Han blev student fra Stenhus Kostskole og sekondløjtnant ved Gardehusarregimentet. Derefter blev han uddannet i London og Zürich i bankfaget, og han repræsenterede Hambros Bank i Tyskland 1936-39, var ansat i Anilinkompagniet, København 1940-43, i Hambros Bank, London 1946-48, og blev direktøri ingeniørfirmaet Keir & Cawder, England og Østafrika 1948-55 Han var delegeret for Krupps fabrikker for Storbritannien og Commonwealth fra 1955, medlem af en række bestyrelser og komitéer, Ridder afDannebrog og ejer af herregården Holbækgård ved Ørsted 1961-73.

Kilder

Claus Ahlefeldt-Laurvig i Frihedsmuseets Modstandsdatabase
Kraks Blå Bog 1974

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

BESIDDELSER: Bøtøgård ved Gedser

TITEL: Greve

Irene blev gift med Niels Krag-Juel-Vind-Frijs [Gruppeskema] [Familietavle]

Drude blev gift med Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Overordentlig Stiftsdame i Vallø adelige Stift

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Citat fra Modstandsdatabasen:

Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Født 26.01.1918
Død 23.12.1996
Pressefotograf

Adresser
Bredgade 8
Ronneby Brunn

Tilknytning til undergrundshæren
Den Danske Brigade, 4. Bataillon


Notater
Fra 01.03.1945, Mødt ved Brigaden
Fra 08.02.1945, Ankommet til Sverige
Fra 08.02.1945, Ankommet til Sverige

Modstandsaktivitet
Militærgruppe
Militærgruppe - Den danske Brigade, brigadenr. 4104

Kildehenvisninger
Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-47

Litteraturhenvisninger
Westborgs egen beretning (Walter Westborg, 1985), Frihedskampens Veteraner, 103, 1985, 75

Udskriften er baseret på 4 registreringer
Mogens Ahlefeldt-Laurvig, pressefotograf
Militærgruppe

Den Danske Brigade, 4. Bataillon
Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
2) Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
3) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-47
Mogens Ahlefeldt-Laurvig, pressefotograf

Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Stamoplysninger, G-1
Mogens Ahlefeldt-Laurvig

Arkivhenvisninger
1) Rigsarkivet, 0201-089, Navnekartotek: Brigaden, G-103B
Mogens Ahlefeldt-Laurvig
Militærgruppe - Den danske Brigade, brigadenr. 4104

Litteratur
1) "Westborgs egen beretning" (Walter Westborg, 1985), Frihedskampens Veteraner, 103, 1985 75

Familie/Ægtefælle/Partner: Irene Veni. Irene (datter af Armand Veni og Emmy Chorplin) blev født den 12 okt. 1916 i Paris, Frankrig; døde den 29 sep. 1985. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Marie Jensen Købsted. Aase (datter af Jens Købsted og Kristine Madsen) blev født den 26 nov. 1929 i Kappelborg, Skagen, Danmark; døde i dec. 2005. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: 1945 Reklametegner
• Uddannelse: 1964 Pædagogikum
• Uddannelse: 1965 Århus Universitet, Kunsthistorisk Fakultet - Metode og Billedanalyse
• Udstillinger: Udstillinger:                    ==> Udvalgte værker - Påskeudstillingen - Århus Kommunehospitals Kunstforening - Randers Amtsgymnasium - Dansk Salt, Mariager - Nørhald Kommune - Vallø Bibliotek - Strøby Bibliotek - Køge Rådhus (1995, 1996, 1998, 1999, 2003 og 2005) - Roskilde Kunstforening (1999) - Danske Bank (1999) - Kriminalforsorgen, København (1999) - Anneberg (2004) - Melsted Badehotel, Bornholm (2004) - Herfølge Sognegård (2006)
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Beskæftigelse: 1965-1989, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; - Lektor i formning og kunstforståelse, Randers Amtsgymnasium (1965-1989).
• Beskæftigelse: 1993-2009, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Dekanesse
• Bisættelse: 25 mar. 2012, Valløby Kirke, Valløby, Danmark

Notater:

Nekrolog i Politiken
Forhenværende dekanesse Beke lensgrevinde Reventlow er død, 90 år gammel.

Beke Reventlow blev den 28. november 1993 udnævnt til dekanesse for Vallø Stift af Hendes Majestæt Dronning Ingrid.

Dette for Vallø centrale embede bestred Beke med stor dygtighed og indlevelse, indtil hun trådte tilbage i 2009. Hun blev den 21. dekanesse siden stiftets oprettelse i 1737.

I Bekes tid som dekanesse skete der mange forandringer på Vallø. En af de mest markante var genoptagelse af den oprindelige ordning med indskrivning af adelige frøkener. Dette skete i 2004, og det er blevet en stor succes.

Igennem 16 år var Beke Reventlow Vallø en fornem repræsentant. Dette uanset om det var ved Kongehusets arrangementer eller i hverdagen på Vallø. Hun kunne med sit gode humør og sin umiddelbare væremåde tale med alle – høj som lav.

Det at vise omsorg og glæde andre, gjorde Beke en dyd ud af. Hun var altid en af de første til at sørge for, at nye beboere på slottet blev budt indenfor i kredsen, og det var ikke sjældent, at Beke lige kom forbi med en lille buket blomster fra haven.

Kunst og have havde Bekes store interesse. Hun elskede selv at male, og motivet var ofte hentet fra naturen. I Slotsgade havde Beke en lille have, hvor der blev dyrket blomster og socialt samvær med de øvrige haveejere. Hun elskede at være sammen med andre mennesker.

Beke har ydet en enestående og helhjertet indsats for Vallø og for de indskrevne stiftsdamer, og hun var respekteret og vellidt langt ud over Valløs rækker.

Publiceret: 23. Marts 2012 13:00

Uddannelse:
Uddannet reklametegner 1940-45
- Teknisk skole, Odense
- Teknisk skole, København
- Kunsthåndværkerskolen, København
- Dansk Reklamebureau, Gutenberghus.

Titel:
Dekanesse, Lensgrevinde

Beke blev gift med Lensgreve Christian Benedict Frederik Reventlow den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Christian (søn af Lensgreve Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow og Else Sophie Nathalie Bardenfleth) blev født den 31 okt. 1915 i nr 58 Chepstow Villas, Notting Hill, London W11 2QX, England; blev døbt den 28 nov. 1915 i Marlborough House Slotskapel, Marlborough Rd, St. James's, London SW1A 1BG, England; døde den 2 aug. 1984 i Skovridergården, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 7 aug. 1984 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Folmer Wisti [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,

Notater:

Elisabeth Benedicte Polly Caroline Schimmelmann

Elisabeth blev gift med Knud Bille Christian Eiler Greve Brockenhuus-Schack den 26 feb. 1921 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Knud (søn af Frands Axel Vilhelm Brockenhuus-Schack og Dagmar Louise Danneskiold-Samsøe) blev født den 3 mar. 1896 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 mar. 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jørgen Christian Greve Knuth den 5 feb. 1926 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jørgen (søn af Eigil Valdemar Greve Knuth og Marie Djimphna Johanne Emma de Pasqualin Gamél) blev født den 9 sep. 1901 i Ordrup, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift, Priorinde i Roskilde adelige Kloster

Manon blev gift med Christian Baron Wedell-Neergaard den 6 nov. 1925 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Joachim Baron Wedell-Neergaard og Henny Caroline Julie Comtesse Moltke) blev født den 14 aug. 1899 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 23 mar. 1949 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Knuthenborg & Stamhuset Lerchenfeldt

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Frederik blev gift med Christa Theodora Marie Nanna Lund den 5 jun. 1925 i Ordrup, København, Danmark, og blev skilt i 1948. Christa blev født den 14 dec. 1900 i Skjold, ,; døde den 8 mar. 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Hilda Johanne Kristensen den 31 jul. 1965 i London, England. Hilda blev født den 12 aug. 1936 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 25 okt. 1984. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Juan Antonio Abad Sedillo den 5 apr. 1927 i Tucson, Arizona, USA, og blev skilt i 1940. Juan blev født i 1902. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Erik Otto Sigismund Ahlefeldt-Laurvig den 7 mar. 1940. Erik (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn) blev født den 3 aug. 1880 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 23 aug. 1946 i Svendborg Sygehus, Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1946 i Thurø Kirke, Thurø, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]