Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sybille Reventlow
(1888 - 1918)

Datter af Greve, hofjægermester Christian Benedict Reventlow (1845-1922) og hustru Sophie Pauline Schiær (1850-1924) 

Anna Sybille Reventlow døde af spansk syge.



Andre slægter:

Mette Qualen
(     - 1560)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1710-1775
Reventlow, Christian Detlev 1710-1775

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Fides in Deum, fides in Regem



Gravsten og epitafier


Hilda Reventlow (1847-1914)
Hilda Reventlow (1847-1914)

Maler og tegner - bosat i Helsingborg.
 
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Sophie Amalie von Hünicke

Sophie Amalie von Hünicke

Kvinde

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Sophie Amalie von HünickeSophie Amalie von Hünicke

    Familie/Ægtefælle/Partner: Friederich Wilhelm von Schmettau. Friederich (søn af Heinrich von Schmettau og Maria von Lucas) blev født i 1661; døde den 22 jul. 1732. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Heinrich Wilhelm von Schmettau  Efterkommere til dette punkt blev født i 1700; døde den 15 jul. 1767.


Generation: 2

  1. 2.  Heinrich Wilhelm von SchmettauHeinrich Wilhelm von Schmettau Efterkommere til dette punkt (1.Sophie1) blev født i 1700; døde den 15 jul. 1767.

    Heinrich blev gift med Friderica Wilhelmine von Schmettau den 18 okt. 1737. Friderica (datter af Friedrich Wilhelm von Schmettau og Anna Margrethe Brandt) blev født den 19 jan. 1716; døde efter 1756. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Isabelle Eleonora Dorothea von Schmettau  Efterkommere til dette punkt blev født den 5 aug. 1750 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 feb. 1818 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark.


Generation: 3

  1. 3.  Isabelle Eleonora Dorothea von SchmettauIsabelle Eleonora Dorothea von Schmettau Efterkommere til dette punkt (2.Heinrich2, 1.Sophie1) blev født den 5 aug. 1750 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 feb. 1818 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark.

    Isabelle blev gift med Christian Ludvig Stemann efter 1776. Christian (søn af Poul Christian Stemann og Sophia Elisabeth Hirsrichsdatter Eggers) blev født den 12 dec. 1730 i Meldorf, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 nov. 1813 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Margrethe Wilhelmine Stemann  Efterkommere til dette punkt blev født den 5 jan. 1780 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1865 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,.


Generation: 4

  1. 4.  Margrethe Wilhelmine StemannMargrethe Wilhelmine Stemann Efterkommere til dette punkt (3.Isabelle3, 2.Heinrich2, 1.Sophie1) blev født den 5 jan. 1780 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1865 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,.

    Margrethe blev gift med Gottfried Wilhelm Christian Schmettau den 30 jan. 1801. Gottfried (søn af Leopold von Schmettau og Eleonore Friderica von Bassewitz) blev født den 12 jun. 1752 i Klein Trebbaw, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 27 apr. 1823; blev begravet i Assistens Kirkegård, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Sophie Amalie Schmettau  Efterkommere til dette punkt blev født den 4 nov. 1810 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1893 i Stubberupgård, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Vallø Stifts Kirkegård, Vallø, Danmark.