I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde

     


 
Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG

Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.

Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.

Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver

Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____

Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.