Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Kilde: https://www.bildindex.de/document/obj20362950

Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Andre slægter:

Dagmar Antoinette Dinesen
(1856 - 1898)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)
Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)

  

Herunder hviler det jordiske Klædebaand af 
Christian Ditlev Greve af Reventlow 
Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
Født den 28. April 1775 
Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen 
Død den 31. Januar 1851 
________ 
 Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo 
var din rastløse Stræben 
din utrættelige Virken i Kjærlighed 
Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel! 
________ 
 Du søgte ærligt efter Sandheds Spor 
med Alvor efter Vejen til Guds Rige 
Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord 
og Veiens Maal du fandt, du elskelige.
   

Anne Johansdatter Urne

Anne Johansdatter Urne

Kvinde


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Anne Johansdatter Urne

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Skovgaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Else Jørgensdatter Skovgaard  Efterkommere til dette punkt


Generation: 2

  1. 2.  Else Jørgensdatter Skovgaard Efterkommere til dette punkt (1.Anne1)

    Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Juel. Mogens (søn af Jens Juel og Vibeke Ovesdatter Lunge) døde i sep. 1587; blev begravet den 17 okt. 1587 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Jens Juel  Efterkommere til dette punkt døde den 21 okt. 1602; blev begravet i Sdr. Omme K., ,.


Generation: 3

  1. 3.  Jens Juel Efterkommere til dette punkt (2.Else2, 1.Anne1) døde den 21 okt. 1602; blev begravet i Sdr. Omme K., ,.

    Jens blev gift med Anne Jacobsdatter Grubbe den 2 nov. 1595 i Kragerup, Ørslev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark. Anne (datter af Jacob Grubbe og Sidsel Knudsdatter Giedde) blev født skønnet 1575; døde i 1642. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Vibeke Jensdatter Juel  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1600 i Juellingsholm, Sdr. Omme, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark.


Generation: 4

  1. 4.  Vibeke Jensdatter Juel Efterkommere til dette punkt (3.Jens3, 2.Else2, 1.Anne1) blev født cirka 1600 i Juellingsholm, Sdr. Omme, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark.

    Vibeke blev gift med Christoffer Friis efter 1623. Christoffer (søn af Jørgen Friis og Anne Justdatter Ulfeldt) blev født cirka 1583 i Vadsted, ,; døde i mar. 1657; blev begravet den 20 mar. 1657 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Sidsel Friis  Efterkommere til dette punkt døde i 1660.
    2. 6. Margrete Friis  Efterkommere til dette punkt døde efter 1694 i Juellingsholm, Sdr. Omme, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark.
    3. 7. Godske Friis  Efterkommere til dette punkt blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.
    4. 8. Anne Friis  Efterkommere til dette punkt blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.
    5. 9. Elisabeth Friis  Efterkommere til dette punkt blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.
    6. 10. Elsebe Friis  Efterkommere til dette punkt
    7. 11. Anna Elsebe Friis  Efterkommere til dette punkt
    8. 12. Joseph Friis  Efterkommere til dette punkt
    9. 13. Otto Friis  Efterkommere til dette punkt blev født i 1624 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1698 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark.