Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach

Caroline blev gift med Georg II August Konge af England i 1705. Georg blev født i 1683; døde i 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurprins af Hannover og prins af Wales

Friedrich blev gift med Augusta af Sachsen-Gotha-Altenburg i 1736. Augusta blev født den 30 nov. 1719 i Gotha, Thüringen, Tyskland; døde den 8 feb. 1772 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Marie af Storbritannien (22. februar 1723 – 14. januar 1772 i Hanau) var en britisk prinsesse, der var landgrevinde af Hessen-Kassel fra 1760 til 1772 som ægtefælle til landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel.

Hun var datter af kong Georg 2. af Storbritannien og søster til den danske dronning Louise. Marie blev gift i 1740 med den senere landgreve Frederik 2. af Hessen-Kassel. Parret blev separeret i 1754, da det kom frem, at Frederik havde konverteret til katolicismen.

Marie var henholdsvis moster og faster til det danske kongepar Christian 7. og Caroline Mathilde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik II af Hessen-Kassel. Frederik blev født i 1720; døde i 1785. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Louise_af_Storbritannien

Notater:

Louise blev dronning af Danmark i 1746. Hun var datter af den senere kong Georg 2. af Storbritannien og blev gift med kronprins Frederik (5.) i 1743; sammen fik de bl.a. sønnen Christian (7.). Louisesankomst til Danmark markerede et skift ved det danske hof. Her blev livet nu langt mere muntert, end det havde været under den stærkt pietistiske Christian 6. og hans dronning, Sophie Magdalene. Louise holdt meget af baller, af teater og af at danse, og den livsglade dronning blev overmåde populær, ikke mindst i den københavnske befolkning. Hun lagde stor energi i at lære sig dansk og insisteredepå også at lære sine børn at tale sproget, hvilket bidrog yderligere til hendes popularitet. Louise fødte fem børn af hvilke de fire overlevede, og hun døde under endnu et svangerskab efter kun 5 år som dansk dronning.

Louise blev gift med Frederik 5, Konge af Danmark den 10 nov. 1743 i Altona, Hamburg, Tyskland. Frederik (søn af Christian 6, Konge af Danmark og Dronning Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmback) blev født den 31 mar. 1723 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 14 jan. 1766 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfyrste af Hannover, Konge af Storbrittanien

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte, Prinsesse af Mecklenburg-Strelitz. Charlotte, blev født den 19 maj 1744 i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 17 nov. 1818 i Kew Gardens, London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Mathilde blev født den 22 juli 1751 på Leicester House i London. Hun var datter af den engelske tronfølger, prins Frederik Ludvig af Wales, som var død 4 måneder før hendes fødsel, og Augusta af Sachsen-Gotha. Caroline Mathilde havde 8 søskende, heriblandt den ældste bror, George, der som George den Tredje blev konge af England i 1760. Allerede i 1765 blev hun udset som brud for kronprinsChristian af Danmark, som var hendes fætter. (Christian den Syvendes mor var søster til Caroline Mathildes far). Egentlig var det storesøsteren, den to år ældre Louise, som man havde tænkt sig ved det danske hof, men Frederik den Femtes udsending, H.C. v. Bothmer mente, at hun var for svagelig. Muligvis havde han ret, for Louise døde allerede i 1768.

Den 1. oktober 1766 blev Caroline Mathilde viet ved stedfortræder i England, og ca. en måned senere kom hun til Danmark, hvor hun efter en hård overfart blev mødt af sin ægtefælle, den 3. november i Roskilde. Kronpris Christian var i mellemtiden blevet til kong Christian den Syvende, ved Frederik den Femtes tidlige død den 14. januar samme år. Parret blev viet i Christiansborg Slotskirke af Sjællands biskop Harboe den 8. november, efter at den kommende dronning havde holdt et festligt indtog i hovedstaden. Der var anlagt æresport, og med tanke på Christian den Syvendes mor, den populære, afdøde dronning Louise, glædede man sig til atter at få en engelsk dronning.
Struensee Imidlertid viste det sig forholdsvis hurtigt, at ægteskabet var en katastrofe. Christian den Syvende var psykisk ustabil, og det havde ikke hjulpet at blive gift, sådan som man havde håbet. Mens kongen turede i tvivlsomme kvarterer med tvivlsomme personer som den berygtede "Støvlet-Katrine" var dronningen nærmest isoleret sammen med sin etikettestærke hofmesterinde, fru von Plessen.

I 1767 og navnlig i 1768 foretog kongen desuden længere rejser, og Caroline Mathilde sad alene tilbage i København sammen med de to ældre enkedronninger. I 1768 nedkom Caroline Mathilde med kronpris Frederik, og det lykkedes kongen og hans parti at fjerne fru von Plessen. Da Christian den Syvende året efter kom tilbage fra sin store udlandstur, medbragte han sin rejselæge, den reformivrige tysker J.F.Struensee, der fik stor indflydelse på kongen og gennemførte flere reformer, bl.a. indførelse af trykkefrihed.

I foråret 1770 blev Struensee dronningens elsker, og da hun 7. juli 1771 fødte datteren Louise Augusta, var det ham - og ikke kongen - der var faderen.

Efter Struensees fald ved hofrevolutionen den 17. januar 1772 blev Caroline Mathilde fængslet og eksorteret til Kronborg under stærk bevogtning, mens en kommission granskede hendes forhold til Struensee. Hun holdt stand indtil han tilstod - så skrev hun også under på, at hun havde begået ægteskabsbrud, og den 6. april 1772 blev hun skilt fra kongen. Egentlig var planen, at hun skulle sendes i eksil på Ålborghus, men da hendes bror, kong George af England pressede på, blev resultatet, at hun skulle overføres til ét af hans lande. Den danske stat tilbagebetalte hendes medgift på 40.000 pund, og englænderne lovede at sørge for hendes underhold. Den 30 maj 1772 forlod hun Danmark ombord på en engelsk fregat og efter et ophold på ca. ½ år i den tyske by Göhrde, kunne hun flytte ind i det nyindrettede slot i Celle. Sine børn så hun aldrig mere, hverken den ca. 4-årige prins Frederik eller babyen Louise Augusta, idet begge blev i Danmark.

I 1774 fandt hendes unge landsmand, englænderen Nathanael Wraxall på at ville befri hende sammen med en gruppe sammensvorne. Planen var, at hun atter skulle placeres på den danske trone. Planen gik imidlertid i vasken, idet Caroline Mathilde døde af en febersygdom den 10 maj 1775. Hun blev begravet i Celle Stadtkirches fyrstekrypt, hvor hendes kiste fortsat findes. I 1784 blev der i Französischer Garten, som var et af hendes foretrukne spadseresteder opstillet et stort mindesmærke, skabt af kunstneren Adam Friedrich Oeser, et mindre placeredes takket være hendes slægtning Ernst von Mecklenburg-Strelitz i Prinzengarten. På slottet i Celle er en række værelser indrettet til museum - bl.a. nogle af de rum, som Caroline Mathilde beboede.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian 7, Konge af Danmark. Christian (søn af Frederik 5, Konge af Danmark og Louise af England) blev født i 1749; døde i 1808. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johann Friedrich Struensee. Johann blev født i 1737 i Halle, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde i 1772 i Østre Fælled, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_af_Hessen

Notater:

Charles of Hesse (Danish: Carl af Hessen; German: Karl von Hessen-Kassel) (Kassel 19 December 1744 – Luisenlund 17 August 1836) was born in Kassel as the second surviving son of Kassel's then hereditary prince, the future Frederick II, Landgrave of Hesse-Kassel and his first wife Princess Mary of Great Britain. His mother was a daughter of King George II of Great Britain and Caroline of Ansbach.

His father, the future landgrave (who reigned from 1760 and died in 1785) had left the family in 1747 and soon converted to Catholicism, and in 1755 formally ended the marriage. The grandfather, William VIII, Landgrave of Hesse, granted the county of Hanau and its revenues to Mary and her sons. The young prince Charles and his two brothers were with their mother, the landgravine Mary, and were fostered by Protestant relatives since 1747. In 1756, they moved to Danmark, to care for Mary's late sister's Louise's underage children. In 1763, his elder brother married a Danish princess, a first cousin to both. Charles followed suit on 30 August 1766 — his wife was Louise of Danmark.

Charles made a military career in Danmark. When the young regent and crown prince, Frederick (1766–1839) had in 1790 become Charles' son-in-law, he made several unsuccessful attempts at substantiallyinfluencing decisions of the government and the regent.

Charles was a remarkable patron of theater and opera. He had his own court theater in Slesvig, and he involved himself extensively in its operations.

For most of his life, Charles lived in Gottorp Castle with his family. For several years, he was royal governor and commanding general of the twin duchies Schleswig-Holstein.

In 1768, Charles purchased the landed property and village of Offenbach-Rumpenheim from the Edelsheim family. In 1771 he had the manor expanded into a castle and princely seat.

In 1790, Charles obtained the property of Gereby near Kappeln; in 1807, property in Schlei in Carlsburg, Schwansen.

On January 25, 1805, Charles was granted the title "Landgrave of Hesse" by his elder brother, who had assumed the higher dignity and titulary of Imperial Prince-Elector.

He named the Luisenlund castle in Slesvig province in honor of his wife.

They remained in Danmark, becoming its important lords and royal functionaries. Only his eldest brother returned to Hesse, in 1785, when ascending the landgraviate.

Prince Charles of Hesse acted as royal governor of Schleswig-Holstein on behalf of the government of his brother-in-law, King Christian VII of Danmark and Norway.

On 30 August 1766, Charles married Princess Louise of Danmark and Norway, his first cousin, the youngest daughter of King Frederick V of Danmark and Norway, who died the same year. The couple had thefollowing children:


Marie Sophie, Princess of Hesse (20 October 1767–21 March 1852), married on 31 July 1790 her first cousin the future King Frederick VI of Danmark and Norway

Wilhelm, Prince of Hesse (15 January 1769–14 July 1772)

Prince Frederik of Hesse (24 May 1771–24 February 1845), a general, married only morganatically Klara von Brockdorff. He was a Danish general and royal governor.

Juliane, Princess of Hesse (19 January 1773–11 March 1860), protestant Abbess of Itzehoe

Prince Christian of Hesse (14 August 1776–14 November 1814)

Princess Louise Caroline of Hesse (28 September 1789–13 March 1867), married on 28 January 1810 Wilhelm, Duke of Glücksburg

Prince Charles died in castle Luisenlund in Güby, Schleswig.

Karl blev gift med Louise af Danmark den 30 aug. 1766 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise (datter af Frederik 5, Konge af Danmark og Louise af England) blev født den 30 jan. 1750 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1831 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 7. blev født i 1749 og døde i 1808. Han var søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Kort tid efter sin kroning i 1766, indgik han i et traditionelt arrangeret pligtægteskab, med denkun 15-årige Caroline Mathilde af Storbritannien. Som sekstenårig fødte hun Christian 7. deres eneste barn, den senere Frederik 6.

Christian 7. var knap nok blevet 17 år, da han efterfulgte Frederik 5. på den dansk-norske trone.

Ret tidligt stod det klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni – en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med årene satte ham heltud af spillet som regent.

Kort tid efter overtagelsen af kronen, kunne man opleve den 17-årige konge på natlige drukture med den 21-årige prostituerede, Støvlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hærge byens bordeller, tæve pigerne og rasere inventaret.

Med den største fornøjelse slog de ruder ind, slog løs på folk de mødte, slog løs på hinanden og pryglede de stakkels vægtere, der skulle sørge for nattero. Det hændte også, at det var kongen der havde fået så mange tæsk, at han måtte ligge brak dagen efter.

Til sidst blev det vægterne for meget. De klagede deres nød til hoffet, og enden på historien blev, at Støvlet-Cathrine blev forvist fra byen.

I 1768 skulle Christian 7. ud på en større udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-årige Johan Friederich Struensee som rejselæge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse på kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet.

Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen, en stadig større magt.

Struensee fik indsat sin gamle ven Enevold Brandt som kongens forlystelsesråd, og fik efterh med sig selv i rollen som kongens eneste minister.
Sommeren 1771 tilranede Struensee sig diktatoriske magtbeføjelser ved at udnævne sig selv til geheimekabinetsminister. Udnævnelsen betød at han kunne udstede kabinetsordrer på egen hånd, og da kongenssindssygdom forværredes, var Struensees magt reelt uindskrænket.

Struensee gennemførte hastigt en række reformer. Offentlige ansættelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes. Helt i oplysningstidens ånd, afskaffede Struensee censuren – men liberaliseringen af trykkefriheden førte efterfølgende til en hetz mod regeringen og Struensee selv.

For at få befolkningen til at arbejde noget mere, afskaffede han en række hævdvundne helligdage.
Han skar ned på tildelingen af ordener og forbød anvendelse af tortur inden for retsvæsenet osv.

De mange hastigt gennemførte reformer mødte imidlertid modstand. Tiden var tilsyneladende ikke moden til så omfattende forandringer, og reformiveren skaffede Struensee mange fjender.

Ved et paladskup i midten af januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret – natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen af kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.sanden hustru, og hendes søn, arveprins Frederik.

Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian 7. underskrev dødsdommen.

Tusinder af københavnere strømmede til Øster Fælled den 28. april for at overvære den makabre begivenhed, da dommen blev eksekveret. Struensee og Brandt fik begge først hugget højre hånd af, og kort tid efter kunne bødlen holde de afhuggede hoveder op for folkemængden. Kroppene blev herefter parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoved og hånd blev sat på en stage.

Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, ægteskabet med kongen blev ophævet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. Hun så aldrig siden sine børn – hverken kronarvingenFrederik eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee var far til. Caroline Mathilde døde under en epidemi af skarlagensfeber i 1775. Kongens kommenterede dødsfaldet på denne måde: Det var synd – hun havde gode lægge.

Enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik fik plads i det indsatte statsråd – men den største indflydelse fik en af hovedmændene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove Høegh-Guldberg. Han udnævntes til kabinetssekretær og blev efterhånden regeringens egentlige leder. Regeringen med Høegh-Guldberg afskaffede stort set de reformer, Struensee havde gennemført, og satte udviklingenmere eller mindre i stå. Høegh-Guldberg blev selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik 6., overtog regeringsmagten. Formelt var den stadig mere sindsforvirrede Christian 7. stadig enevældig hersker – men hans rolle var rTiteleret til, at underskrive de beslutninger statsrådet vedtog.

Christian7. døde af et slagtilfælde den 13. marts 1808 og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Frederik 6.

Familie/Ægtefælle/Partner: Caroline Mathilde af England. Caroline (datter af Friedrich Ludwig af Hannover og Augusta af Sachsen-Gotha-Altenburg) blev født den 22 jul. 1751 i Leicester House, London, England; døde den 10 maj 1775 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche, Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Louise blev gift med Karl af Hessen-Kassel den 30 aug. 1766 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karl (søn af Frederik II af Hessen-Kassel og Marie af England) blev født den 19 dec. 1744 i Kassel, Hessen, Tyskland; døde den 17 aug. 1836 i Louisenlund, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Konge af Hannover og Storbrittanien

Familie/Ægtefælle/Partner: Victoria Mary Louisa Frederick, Princess of Sachsen-Coburg. Victoria blev født den 17 aug. 1786; døde den 16 mar. 1861. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst blev gift med Friederike Luise Karoline Sophie, Prinsesse af Mecklenburg-Strelitz den 29 maj 1815 i Neustrelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Friederike (datter af Karl II, Storhertug af Mecklenburg-Strelitz og Friederike, Prinsesse af Hessen-Darmstadt) blev født den 2 mar. 1778 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland; døde den 29 jun. 1841 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 7 jul. 1841 i Herrenhausen, Hannover, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 6. blev født i 1768 og døde i 1839. Han var søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien. Han blev officielt konge efter Christian 7.s død, men i realiteten havde han været regent siden 1784. I 1790 giftede han sig med Marie af Hessen-Kassel, med hvem han fik to døtre.

Frederik 6. havde en trist barndom. Efter at moderen, dronning Caroline Mathilde, og hendes elsker, Struensee, i 1772 blev arresteret, stod den knapt 4-årige Frederik tilbage med en sindssyg far, der var ude af stand til at tage sig af ham. Forståeligt nok blev han et naturligt midtpunkt for en kreds af folk, der ønskede at styrte den regering, der kom til magten efter Struensees fald og moderens landsforvisning.

Frederik 6. blev, efter et kup i 1784, optaget i statsrådet. Magtovertagelsen gjorde ham til kronprinsregent for sin sindssyge far indtil 1808.

I 1788 underskrev statsrådet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev bønderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville.

Bag stavnsbåndets ophævelse stod godsejer brødrene Christian og Ludvig Reventlow, jurist Christian Colbjørnsen og godsejer AP Bernstorff, men sandsynligvis ville reformen ikke være blevet til noget uden kronprins Frederiks store velvilje.

For ikke at blive inddraget i den fransk-britiske storkonflikt, sluttede Danmark sig i år 1800 til et svensk-russisk-preussisk neutralitetsforbund. Briterne krævede at Danmark forlod forbundet og da den danske regering nægtede, angreb en engelsk flåde i 1801 den danske flåde på Reden ud for København.

En del af den engelske flåde, under ledelse af viceadmiral Nelson, blev sendt til angreb sydfra.
Under svære tab fik Nelson tilintetgjort en stor del af de danske skibe, og da en betænkelig admiral Parker gav Nelson signal til at indstille kampen, satte viceadmiralen kikkerten for det blinde øje og fortsatte.

I erkendelse af at kampen ikke kunne vindes, sendte Nelson en parlementar i land med et brev til kronprins Frederik. Under trusler om at brænde de erobrede danske skibe med mandskabet om bord, gav kronprinsen efter de britiske krav og indstillede skydningen.

Det var i slaget på Reden at den unge danske søhelt, Peter Willemoes, udmærkede sig.

I 1804 var Napoleon blevet kejser i Frankrig, og det lykkedes ham i de efterfølgende år at erobre store dele af det europæiske fastland. Tilbage var stort set kun Storbritannien og Rusland. I 1807 allierede Rusland sig med Frankrig og gik med til en fastlandsspærring af engelske skibe.

Englænderne forlangte, at Danmark enten allierede sig med Storbritannien eller udleverede den danske flåde som sikkerhed for fortsat dansk neutralitet. Da svaret på det engelske ultimatum var et klart dansk nej, gik den engelske flåde i september til angreb på København. Efter tre døgns heftigt bombardement kapitulerede hovedstaden, og den danske øverstkommanderende, general Ernst Peymann, måtte bøje sig for kravet om udlevering af flåden til englænderne.
Englændernes angreb førte til, at kronprins Frederik knap to måneder senere indgik et forbund med Frankrig.

Da Napoleon i 1812 angreb Rusland, allierede russerne sig med bl.a. Storbritannien og Sverige. Svenskerne blev til gengæld lovet Norge som erstatning for Finland, som russerne erobrede i 1809. Rusland forsøgte, efter den franske hærs nederlag ved Moskva, at få Danmark med i alliancen, men da russerne stod fast på at Danmark skulle afgive Norge til Sverige, sagde den danske regering nej, og efterhånden stod Frederik 6. tilbage som Napoleons sidste forbundsfælle.

Året efter blev Napoleons hær afgørende slået ved Leipzig, og den 15. januar 1814 var Danmark tvunget til at underskrive en fredstraktat med Storbritannien og Sverige, hvorefter vi afstod Norge til Sverige. Frederik 6. kommenterede bittert fredsslutningen: Gid jeg aldrig havde oplevet denne sørgelige dag, da jeg måtte afgive den tilståelse, at Norge, mit kære Norge, måtte være det offer, som måtte gives for ikke aldeles at opgive alt.
Efter 444 som kronprins vandt Frederik 6. stor popularitet ved ophævelsen af stavnsbåndet – en popularitet der blev slidt hårdt på i krigsårene fra 1807-14. En stor del af sin tidligere anerkendelse genvandt Frederik 6. imidlertid hurtigt på grund af sin nøjsomhed og pligtfølelse. Ikke desto mindre råbte og piftede en større menneskemængde af kisten, da den i januar 1840 blev kørt ud af København. Til gengæld blev kisten løftet af vognen da den nærmede sig Roskilde, og blev båret af bønder det sidste stykke vej til Roskilde Domkirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Marie Sofie Frederikke af Hessen-Kassel. Marie (datter af Karl af Hessen-Kassel og Louise af Danmark) blev født den 28 okt. 1767; døde den 21 mar. 1852 i Amalienborg, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederikke Benedicte Rafsted. Frederikke blev født den 6 aug. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1862. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Louise Augusta (1771-1843): Dansk prinsesse; datter af dronning Caroline Mathilde og formentlig Struensee. Man anser Struensee for at være hendes biologiske far, selv om det officielt var Chr VII. Ægtede 1786 hertug Frederik Christian af Augustenborg

________________________

Prinsesse Louise Augusta blev gift med Frederik Christian af Augustenborg i 1786; sammen fik de bl.a. datteren Caroline Amalie, Christian 8.s dronning. Louise Augusta var officielt datter af Christian7. og dronning Caroline Mathilde, men det er næsten helt sikkert, at kongens livlæge, J.F. Struensee, var hendes rigtige far. Hun blev tidligt skilt fra begge sine biologiske forældre efter afsløringen af deres forhold. Caroline Mathilde blev forvist, og Struensee henrettet året efter datterens fødsel. Efter indgåelsen af det politisk arrangerede ægteskab med hertug Frederik Christian af Augustenborg boede parret boede længe på Christiansborg, hvor Louise Augusta ofte var hoffets midtpunkt. Hun havde livet igennem et nært forhold til sin bror Frederik 6, som hun også støttede, efter at han oghendes ægtefælle var kommet i et politisk modsætningsforhold.

Louise blev gift med Friedrich Christian II af Augustenborg den 26 maj 1786 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Friedrich (søn af Frederik Christian af Augustenborg og Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön) blev født den 28 sep. 1765 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 14 jun. 1814 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm af Glücksburg. Wilhelm (søn af Friedrich Karl Ludwig af Slesvig-Holsten og Frederikke von Schlieben) blev født i 1785; døde i 1831. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Marie Sophie Frederikke blev dronning af Danmark i 1808. Hun var datter af landgreve Carl af Hessen-Kassel og blev gift med Frederik (6.) i 1790. Ægteskabet mellem Marie og hendes fætter kronprins Frederik blev indgået på trods af indvendinger fra regeringen og kongehusets rådgivere. Dronningen førte en tilbagetrukken tilværelse; hun fik et svagt helbred efter otte børnefødsler, hvoraf kun to døtre overlevede. Hun var regent 1814-1815, mens Frederik 6. deltog i Wienerkongressen, som fastlagde Europas nye grænser efter Napoleonskrigene. Kongeparret og de to prinsesser, Caroline og Vilhelmine, kunne ofte ses sejle på kanalerne i Frederiksberg Have, hvilket bidrog til kongefamiliens i forvejen store popularitet. De kom til forskel fra tidligere danske regentpar til at fremstå som symboler pået borgerligt københavnsk familieliv, også selvom kongen havde et almindelig kendt forhold til Frederikke Dannemand.

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik 6, Konge af Danmark. Frederik (søn af Christian 7, Konge af Danmark og Caroline Mathilde af England) blev født i 1768; døde i 1839. [Gruppeskema] [Familietavle]