Elisabeth Christine von Thienen

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Scheel von Plessen. Mogens (søn af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 28 dec. 1713 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 23 mar. 1749 i Kalveboderne, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Ida blev gift med Greve Christian Detlef Reventlow den 5 apr. 1758 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Conrad Detlev Reventlow og Prinsesse Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön) blev født den 1 nov. 1735 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 10 dec. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 15 dec. 1759 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Wolf Heinrich von Thienen i 1763. Wolf (søn af Heinrich von Thienen og Ida Lucie von Brockdorff) blev født den 5 aug. 1721; døde den 11 jul. 1809 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Selsø Fusingø og Lindholm

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonferensraad

Christian blev gift med Agathe Johanne Qualen den 1 apr. 1763 i Borghorst, Slesvig-Holsten, Tyskland. Agathe (datter af Josias von Qualen og Elisabeth Blome) blev født den 15 feb. 1745; døde den 11 maj 1829 i Selsø, Skibby, Danmark; blev begravet i Frederiks Tyske Kirke, (nu: Christians kirke), Christianshavn, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Friedrich Otto Von Der Nath den 6 okt. 1762. Friedrich (søn af Gerhard Von Der Nath og Sophie Louise Charlotte von Bassewitz) blev født den 12 aug. 1734; døde den 18 jan. 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60: V,1,1
• Ejendom: 1762, Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; Stamhuset Frisenvold (Vundet 1762 ved Højesteretsdom) Stamhuset Frisenvold blev oprettet 1731 af Christian Ditlev lensgreve Reventlow. Det bestod af Frisenvold, Løjstrup og Kalø, og forøgedes 1744 med Brusgård. Stamhuset blev ophævet i 1798.
• Ejendom: 1759-1793, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; I 1731 oprettede Reventlowfamilien et stamhus af Krenkerup, Rosenlund og Nørregård, som i 1815 blev ophøjet til grevskabet Hardenberg-Reventlow efter erhvervelsen af Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal (opløst 1924).

Notater:

Juliane Frederikke Christiane Reventlou, arvede ved fødslen Stamhusene Krænkerup og Frisenvold. Den unge Comtesse, der baade var ualmindelig smuk og særdeles vel begavet, ægtede i sin første Ungdom den hannoveranske Adelsmand Carl August Hardenberg, der senere gjorde sit Navn berømt i den tyske Frihedskrig og endte som Fyrste og preussisk Statskansler.

Saavel Slægten som den danske Regering søgte at hindre den rige Arvings Forbindelse med en Udlænding; den yngre Linie af Reventlowslægten, som havde arvet de øvrige Besiddelser, havde ogsaa søgt at lægge Haand paa de to Stamhuse, men dens Krav var bleven afvist ved Højesteret, og Tanken har da formodentlig varet gennem Giftermaal med Comtessen at vinde Godserne tilbage .

Hardenberg, der antog Navnet Hardenberg-Reventlow, interesserede sig imidlertid levende for sin Hustrus danske Gods, som han overtog Bestyrelsen af og ofte besøgte, skønt hans Virken, først i Kurfyrsten af Hannovers, siden i brunsvigsk Tjeneste, lagde stærkt Beslag paa hans Tid og Kræfter. Paa forskellig Maade var Gaard og Gods stærkt forsømt i de mange Aar, der ikke havde været nogen Besidder paa Stedet, og der blev nu med Iver taget fat paa at indføre Forbedringer.

Det gammeldags Trevangsbrug og det overordentlig indviklede Fællesskab lagde alvorlige Hindringer i Vejen, og Udskiftningen, som i disse Aar begyndte at trænge igennem rundt om i Landet , var ogsaa paa Krænkerup den store Opgave, der først og fremmest skulde løses. Jorderne ble v opmaalt, og det lykkedes ogsaa for nogle Byers Vedkommende at faa dem udskiftede fra hinanden, men de fleste Steder laade saaledes indfiltrede imellem hinanden, at Afgørelsen var afhængig af de andre Lodsejere, og hele Reformen hindredes, naar disse stillede sig uvilligt; dette var navnlig Tilfældet med Ejeren af Nielstrup, Landsdommer Flindt, der besad Gods baade i Slemminge og Reersø, og endelig var det nødvendigt for Udskiftningen af Slemminge og Fielde at foretage et temmelig omfattende Mageskifte med Engestofte, der vel var indledet, men som først senere kom i Stand.

Værst var det dog, at Præsten i Radsted i det hele taget nægtede at gaa med til Reformen og derved forhindrede dens Gennemførelse i selve Hovedsognet, og en Indberetning til Regeringen om Sagen udtrykker da ogsaa den mest levende Forbitrelse over, at en saadan Uforstand skal standse hele Udviklingen. Det lykkedes dog efter et Par Aars Forløb at bryde denne Modstand, saa ledes at Udskiftningen af Radsted Bys Jorder kunde tage sin Begyndelse, men kort efter var Hardenbergs Virken paa Krænkerup forbi.

Forholdet mellem Hardenberg og hans Gemalinde var aldrig godt, og i 1788 blev ægteskabet ophævet; Fruen levede siden i Tyskland, hvor hun faa Aar efter døde.

Comtesse Reventlows Ægteskabshistorie vakte i sin Tid overordentlig stor Opsigt.

I hendes Mands Memoirer: ,Denkwürdigkeiten des Staatskanzlers Fürsten v. Hardenberg, herausgegeben von L. v. Ranke, Leipz. 1877 I - V‘ er hendes Forhold i Sagen fremstillet ufordelagtigt for hende,hvilket er blevet skarpt imødegaaet.

Generalfiskal Peter Uldall, der var forsvarer for Dronning Caroline Mathilde i sagen vedr. Struensee har i sine erindringer omtalt forholdet mellem fyrst Hardenberg og Juliane f. Reventlow. Uldall, der, som man vil se, paa sin Rejse har lange Samtaler med Hardenberg i Braunschweig, da han har paataget sig at ordne Formue-Forholdene efter Skilsmissen, synes stærkt paavirket af hans Udtalelser.

Comtesse Juliane Frederikke Christiane Reventlow til Krenkerup, Frisenvold og Brusgaard (1759 - 93) var eneste Barn af Grev Christian Ditlev Reventlow og Ida Louise Scheel-Plessen (1740 - 92), en Søster til Geheimeraad Scheel-Plessen paa Lindholm. Efter Faderens Død blev Moderen gift 1763 med Geheimekonferensraad Wolf Heinrich v. Thienen til Walstorff , Sierhagen m. m. (1721 - 1809), en af de rigeste Godsejere i Hertugdømmerne, en Grandseigneur, hvis Hjem udfoldede en pragtfuld Gæstfrihed. Comtesse Reventlow, der blev en fuldendt Skønhed og var Nordens rigeste Arving, boede hos Stedfaderen paa Sierhagen. - Carl August v. Hardenberg (1750 - 1822), den senere saa berømte preussiske Statskansler og Rigsfyrste, dengang i hannoveransk Statstjeneste, blev trods hendes Formynderes Modstand og den danske Regerings Vanskeligheder forlovet med Comtesse Reventlow 1774 og gift med hende 1775, idet han antog Navnet Hardenberg-Reventlow. Den unge feterede Verdensdame kom ikke godt ud af det med hans Familie i den lille By Hannover, og det siges om hende, at hun vakte Anstød; og da Hardenberg havde det Maal at blive hannoveransk Minister hos Kong Georg af England, der jo tillige var Kurfyrste af Hannover, flyttede Familien til London 1781.

Her spillede de en stor Rolle i det fornemste Selskabsliv, og Rygtet talte om et Forhold mellem Grevinden og den berygtede Prins af Wales (Kong Georg IV), hvilket vakte betydelig Opsigt og blev omtalt i Aviserne. Hvorvidt Rygtet er sandt kan ikke afgøres, men Grev Hardenberg søgte at benytte det for at fremme sine Planer. Da det ikke lykkedes ham, forlod han og hans dybt krænkede Hustru London, samtidig med at han ved sin Faders Død arvede Godser i Hannover og Holsten. 1782 blev han Minister i Braunschweig.

Forholdet mellem ham og Grevinden forværredes, hun blev meget misundt og ilde omtalt. En Skilsmisse blev besluttet, og Grevinden begav sig til Sierhagen, hvor hun fandt Støtte mod Mandens Forsøg paa at gøre sig Fordele paa hendes Bekostning. Geheimeraad C. L. Scheel-Plessen blev efter eget Ønske hendes Værge. Overenskomsten blev afsluttet under 30. og 31. August 1788 og for at undgaa langvarig Retstrætte gav Scheel-Plessen, der overtog Majoraternes Administration, efter for en Del af Hardenbergs overdrevne Fordringer. Den kgl. Konfirmation paa Kontrakten faldt 10.02.1789 paa den Betingelse, at den ældste Søn skulde opdrages i Danmark. Dengang Grev Hardenberg forlod England og kom til Hannover, knyttede han en Forbindelse med den hannoveranske Kammerpre Statsmandsevner frugtbringende andre Steder. Han fandt 1791 sin umættelige Ærgerrighed tilfredsstillet i preussisk Tjeneste som Statskansler og Rigsfyrste. Hans Forhold til Grevinde Reventlow er lidet tiltalende, og i sit store Værk om Hardenberg bevæger Ranke sig yderst forsigtigt uden om dette Punkt, men dog i Fyrstens Faveur. Denne blev ogsaa skilt fra sin anden Hustru. Grevinde Reventlow antog sit Familienavn og bosatte sig i Regensburg, hvor hun døde 1793 efter et langt S ygeleje, kun 34 Aar gammel.

Sønnen, den senere Geheimekonferensraad Christian Heinrich August Fyrst Hardenberg-Reventlow (l775 - 1840) blev 1814 optaget i den danske Grevestand med Navnet Hardenberg-Reventlow.

Datteren blev gift med Generalfelttøjmester Grev Pappenheim og, efter at være skilt fra ham, med General, Fyrst Pückler-Muskau, fra hvem hun ogsaa blev separeret.

____________________________________

In 1885 Christian IX granted the last Danish non-royal count's patent, to Curt Ulrich Heinrich von Haugwitz, who became Count Haugwitz-Hardenberg-Reventlow and whose wife, Princess Lucie Caroline Schönaich-Carolath, had inherited the Danish country of Hardenberg. This Danish estate had passed into these German families through her great grandmother Countess Juliane Frederikke Christiane Reventlow, who was the richest heiress in the Nordic countries in her day. In contradiction of public opinion she married a foreigner, the later famous Prussian reformer Count Karl August Hardenberg. But he was originally a Hanoverian and at the time George III's Hanoverian minister in London. His marriage to the rich Countess Reventlow was dissolved amidst great scandal because she was having an affair with the Prince Regent George (IV)! Equally noteworthy is probably Christian IX's comital grantee's grandchild Count Curt Heinrich Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, the abusive husband of "the poor little rich girl" Barbara Woolworth Hutton, the Woolworth heiress.


Ejendom:
https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/frisenvold

Juliane blev gift med Karl August Hardenberg den 8 jun. 1774, og blev skilt den 31 aug. 1788. Karl (søn af Christian Ludvig von Hardenberg og Anna Sophia Ehrengart von Bülow) blev født den 31 maj 1750 i Essenrode, Niedersachsen, Tyskland; døde den 27 nov. 1822 i Genua, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Carl Ludwig Baudissin den 24 jun. 1785 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Carl (søn af Heinrich Christoph Baudissin og Susanne Magdalene Elisabeth Zinzendorf Und Pottendorf) blev født den 21 aug. 1756 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Rigsgreve, 1817 Gehejmekonferentsråd

Magnus blev gift med Sophie Magdalene Charlotte Bernstorff den 7 maj 1787. Sophie (datter af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 9 maj 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 okt. 1841 i Dresden-Neustadt, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Fyrste Afskrev sig faderens titel af Fyrste i 1822
• Bopæl: 1793-1798, Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793 fik af Kronen tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom. Frisenvold herregård blev i 1798 solgt til forpagteren Andreas Strøver, som udparcellerede gården.
• Bopæl: 1793-1840, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Erektor af grevskabet Hardenberg Reventlow

Godserne gik ved moderen Juliane F. C. Hardenberg (f. Reventlow) over til Sønnen Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der giftede sig med Jeanette Caroline von Reitzenstein og tog Bolig paa Krænkerup. Istandsættelsen af den forfaldne Hovedbygning, som Faderen havde begyndt paa, blev nu genoptaget med Kraft; de gamle røde Tagsten forsvandt og erstattedes af blaa glaserede, og Vinduerne med de blyindfattede Ruder blev med Undtagelse af Taarnene forandret til franske Vinduer, en pyntelig Bro af huggen Granit afløste den gamle Vindebro af Træ , som førte over Graven udfor Porten, og Laden flyttedes bort fra sin Plads nord for Hovedbygningen, hen bag Peder Brahes Stald; endelig blev det Indre ganske ombygget efter Tidens og Smagens Fordringer.

I Aaret 1798 afhændede Hardenberg med kongelig Tilladelse Stamhuset Frisenvold, imod at erhverve andet Gods. Han købte derefter Fjellebro i Fyen, som han dog straks efter solgte til Grev Holck-Winterfeldt, der fik Tilladelse til at substituere Baroniet Wintersborg med dette Gods; i Stedet fik Hardenberg Wintersborg og Sæbyholm, af hvilke han solgte det første, medens Sæbyholm og Christiansdal i Branderslev Sogn ved Nakskov, som han samtidig købte, skulde træde i Stedet for Frisenvold; hertil kom endelig Krænkerups Nabogaard Nielstrup i Vaabensted Sogn, som ligeledes blev købt og lagt til Stamhuset. Da denne sidste Gaard var erhvervet, og det tidligere indledede Mageskifte med Engestofte var bragt til Afslutning, kunde Arbejdet med Udskiftningen genoptages, og det gennemførtes overalt paa Godserne i Løbet af den første Snes Aar af det nittende Aarhundrede. Den dermed følgende Udflytning, der foretages i meget stort Omfang, kostede mange Penge, og Hardenberg ofrede desuden betydeligt paa forskellige andre Forbedringer, navnlig med Hovedgaardenes Drift, hvor han anstillede mange Forsøg med nye Kornsorter og Dyrkningsmaader, som ikke altid gav et heldigt Resultat. Forholdene for Landbruget var i Aarene efter Kielerfreden meget ugunstige, og da Hardenberg ikke blot ved sin Tiltrædelse havde maattet overtage Moderens betydelige Gæld, men ved Faderens Død i 1822 fik en lignende Arv, var hans økonomiske Stilling i de senere Aar af hans Liv meget trykket. De preussiske Stamgodser, han kom i Besiddelse af efter Faderen, blev sat under Administration, og det samme var Tilfældet med de holstenske, medens der for de lollandske maatte ansættes en særlig Skatteopkræver, der sørgede for, at Skatterne af Bøndergodset indbetaltes til Staten.

Af disse sidste Godser, Stamhuset Krenkerup og Godserne Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal , oprettedes i Aaret 1815 Grevskabet Hardenberg-Reventlow, og Hardenberg ophøjedes i den danske Grevestand med samme Navn, medens Hovedsædet desværre maatte ombytte sit historiske Navn med Besidderens, og siden har været kaldet Hardenberg. Grevskabet, der naturligvis, lige saa lidt som de andre, i en saasen Tid oprettede Len, fik Skattefrihed, omfattede ca. 2500 Tønder Hartkorn, og deltes naturligt i et østre Distrikt, Hardenberg, Rosenlund, Nørregaard og Nielstrup, og et vestre, Sæbyholm og Christiansdal.

Efter at den første Grevinde Hardenberg, der var overordentlig elsket og afholdt paa Godset, var død i Aaret 1819, ægtede Grev Hardenberg et Par Aar senere sin Kusine Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg, der overlevede ham. Selv døde han paa en Rejse i Tyskland i Aaret 1840, og, medens de preussiske Majoratsgodser gik over til en anden Linie af den Hardenbergske Slægt, tilfaldt det lollandske Grevskab hans eneste Barn, Datteren af første Ægteskab Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, der da var over 40 Aar gammel og Enke efter Grev Harald Holck . Gælden var stor, og den nye Besidderinde maatte sælge alt, hvad der var af Allodialejendomme, hvoriblandt de holstenske Godser og et Hus i København, og lægge Styrelsen i faste og kyndige Hænder. Selv opholdt hun sig meget i Udlandet, men kom dog jævnlig til Hardenberg, navnlig efter at hun havde indgaaet nyt Ægteskab med Grev Christian Gersdorff, der holdt meget af Stedet og særlig tog sig af Haven, som i hans Tid havde en kort Glansperiode, hvorom det smukke Mindesmærke over ham, som Ida Augusta rejste, er et synligt Vidnesbyrd. Nogle Aar efter hans Død ægtede hun sin tredie Mand, en italiensk Lykkejæger ved Navn Almaforte, der var bleven adlet af den sardinske Regering og nu gjordes til dansk Greve; ogsaa ham overlevede den livskraftige Dame, og færdedes ogsaa i sin tredie Enkestand meget i Udlandet, hvor hun døde i Aaret 1867.

Død:
Død på en rejse i Tyskland

Familie/Ægtefælle/Partner: Jeanette Caroline von Reitzenstein. Jeanette blev født den 14 nov. 1777 i Bayreuth, Bayern, Tyskland; døde den 25 dec. 1819; blev begravet den 31 dec. 1819 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg. Emma blev født i 1786; døde i 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Frederikke Wagner. Margrethe blev født den 9 apr. 1790; døde den 20 sep. 1870 i Svedala, Skåne, Sverige; blev begravet i Svedala, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Lucie_von_Hardenberg
• Link: https://www.pueckler-museum.de/pueckler/fuerstin-lucie-pueckler/

Notater:

09.04.1776 Lucie Gräfin von Hardenberg-Reventlow in Hannover geboren.

1796 Ehe mit Karl Theodor Friedrich Reichsgraf von Pappenheim

Ab 1802 Trennung der Partner, später Scheidung

09.10.1817 Heirat mit Hermann Ludwig Heinrich Graf von Pückler-Muskau, 1826 Scheidung der Eheleute.

Lucie nimmt regen Anteil an der Parkomanie ihres Mannes. Sie unterstützt ihn mit ihren Ideen und bemüht sich mit der Umsetzung gartengestalterischer Pläne.

1826 bis 1829 Sammlung der Briefe von Pückler während dessen Englandreise. Dieser Briefwechsel bildet die Grundlage für die Herausgabe Der “Briefe eines Verstorbenen”.

1845 Verkauf der Standesherrschaft Muskau, später Umzug nach Branitz.

08.05.1854 Lucie stirbt in Branitz und wird auf dem Vorparkfriedhof beigesetzt.

1884 Umbettung der Überreste der Fürstin in den Tumulus an die Seite Pückler-Muskaus

Lucie blev gift med Karl Theodor Friedrich Pappenheim den 26 jun. 1796, og blev skilt i 1802. Karl blev født i 1771; døde i 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lucie blev gift med Hermann Ludwig Heinrich von Pückler-Muskau den 9 okt. 1817, og blev skilt i feb. 1886. Hermann blev født den 30 okt. 1785; døde den 4 feb. 1871. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wolf blev gift med Friderica Juliane Baudissin den 14 nov. 1814. Friderica (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 9 jan. 1784 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
officer, greve, tegner