Greve Eduard Vilhelm Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Var forpagter på Pederstrup
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,6
• Titel: Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704136
• Beskæftigelse: 1835, Lissabon, Portugal; Attaché ved den danske Legation i Lissabon (1835-36)
• Militærtjeneste: 1842; Ltnt á la suite
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

Beskæftigelse:
Notat af Christian Benedictus Reventlow:

I sin Ungdom havde min Fader, Eduard Reventlow været Attaché ved Gesandtskabet i Lissabon; han bar i denne Stilling Husarløjtnants Uniform. Hans Ophold her faldt i bevægede tider, 1835-36; Maria da Gloria havde lykkelig befæstet sin Dronningestilling overfor Don Miquel; men Liberale og Conservative stedes om Magten; mangt et bekendt Navn forekommer i hans Breve fra disse Aar.

Eduard blev gift med Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Johanna (datter af Joachim Christian von Heimbruch og Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch) blev født den 21 jul. 1824 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1911 i St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1911 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Pedersen. Maren (datter af Peder Nielsen og Karen Marie Sørensdatter) blev født den 7 apr. 1841 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev døbt den 6 jun. 1841 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1917 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 3 mar. 1917 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,2
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21825/opslag4427890

Benedicte blev gift med Frederik von Rosen den 22 jul. 1869 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Wilhelm Carl Ludwig von Rosen og Sophie Marie Decker) blev født den 13 maj 1839 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 maj 1898 i Marienberg, Boppard am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 8 jun. 1898 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,3
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

1858-61 Nykøbing p. F. Latinskole, 1872-91 Forpagter af Skjelstofte, 1876-84 Medlem af og 1880 Formand for Vesterborg Sogneraad, 1890 Formand for Vestlollands Landmandsforening, 1892 Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab, s. A. Medlem af den lollandske Digebestyrelse, 1893 Medlem af Bestyrelsen for det kgl. Landhusholdningsselskab, 1895-1913 Medlem af Folketinget (Maribo Amts 1. Valgkreds), 1898 R.*, 1907 D.M., 1909 Kmhre.



R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, hvorefter han 1872-91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. Hans friske Initiativ ogpraktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse.

Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876-84 var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900-10 af Maribo Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskov kredsen til Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. PaaRigsdagen sluttede han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 1903 indmeldte han sig at Højre, og 1906 gik han i Valggruppe med Venstrereformpartiet.

Han stillede sig ved Valget dette Aar som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt at Socialdemokratiet, Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaardsfremskudte Forter. men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens Grundlovspolitik. 1899-1910 var han Formand for Kommisionen angaaende Jord til Landarbejdere og 1914-16 Medlem af Landmandsbankens Bankraad. - Kammerherre 1909.

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:

Grev Ludvig Reventlow død.

Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.

Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.

Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.

I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.

Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.

Signatur: Alonso.

Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.

Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret."

Ludvig blev gift med Benedicte Ulfsparre Bech den 20 jul. 1883 i Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark. Benedicte (datter af Hofjægermester August Villads Bech og Margrethe Christine Rothe) blev født den 6 mar. 1857 i Valbygård, Slagelse, Danmark; døde den 23 feb. 1938 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Indskrevet i Preetz adelige Jomfrukloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,4

Notater:

Begravelse:
Jordpåkastelsen skal foregå i Dresden

https://www.danishfamilysearch.dk/sogn510/churchbook/source1484/opslag1114225

Malvina blev gift med Friherre Eugen von Lotzbeck den 9 mar. 1874 i Firenze, Italien. Eugen blev født den 29 mar. 1845 i München, Bayern, Tyskland; døde den 3 jul. 1922 i Kennenburg, Esslingen, Baden-Würtemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1905 K.1 , 1911 S.K.* (F.Æ.L.2.) (I.K.l.) (Pr.R.0.4.) (R.St. Stan.l.) (Sp.J.K.l.)
• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,5
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Beskæftigelse: 1883, Washington, USA; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Rom, Italien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Madrid, Spanien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1902, Paris, Frankrig; Gesandt
• Beskæftigelse: 1907, Lissabon, Portugal; Gesandt

Notater:

Broderen, Christian Benedictus Reventlow skriver i et brev, dateret Kjøbenhavn d 15. October 1898 til sin ægtefælle:

''Du kan ikke tænke dig, for Ferdinand saae bedaarende ud ved Bisættelsen i sin guldbroderede, røde Uniform med de mange Ordener, Commandeurkorset om den slanke Hals, Stanislaus ordens Stjerne funklende paa Brystet, dens lange røde Skjærf om Axel og Lænd, paa hvilke end et Kors hang ved Hoften, Æreslegionens røde Ørn og dertil denne uforlignelige lige ædle og beskedne Holdning samt Ansigtet med dets fine oval. Han var dog skjønnest af Alle."



Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,3,6
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617
• Bisættelse: 27 jan. 1923, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør i Østifternes Kreditforening Greve Ed. Reventlow bisattes under stor deltagelse fra Garnisons Kirke. Pastor Hornbeck holdt Talen, hvorefter Koncertsanger Schønberg sang "Dagen går med raske Fjed". Kisten førtes efterfølgende til Familiebegravelsen på Pederstrup

Notater:

Direktør, Grev Reventlow død.

Efter længere Tids Svagelighed er den administrerende og juridiske Direktør i Østifternes Kreditforening, Greve Eduard Reventlow igaar afgået ved Døden. Grev Reventlow var lidende af en meget ondartet Hjertesygdom, og hertil stødte nu en Lungebetændelse, der bortrev ham.

Hans Død vil betyde et smertefuldt Tab for den danske Kreditforeningsverden, blandt hvis Førstemænd han i en Aarrække befandt sig. Det er næppe for meget sagt, at Grev Reventlow var den førende indenfor Realkreditten her i Landet, og naar dette var Tilfældet, skyldtes det ikke alene hans Stilling som Leder af Landets største Kreditforening: ogsaa som Formand for Kreditforeningernes staaende Fællesudvalg gjorde han sig gældende med den personlige Myndighed og Erfaring, han var i Besiddelse af. Et af hans Væsens mest udprægede Træk var Grundighed. Han overvejede et Spørgsmaal tilbunds, før han tog Stilling til det, men derefter forfægtede han ogsaa sin Sag med Iver og Udholdenhed i de Forhandlinger, der var Tale om, i Reglen med det Resultat, at hans Synspunkter blev afgørende for Sagens Udfald.

Herigennem har han faaet en stor og varig Betydning for den danske Kreditforeningsudvikling i det hele taget, lige som det utvivlsomt vil kunne paavises, at den altid omhyggelige og altid forsigteige Vurdering, han anlagde i selve Laanepolitiken, i allerhøjeste Grad har bidraget til at skabe det smukke Omdømme, som vore Kreditforeninger med Rette nyder i Ind- og Udland paa et Tidspunkt, da Verdenskrigens uheldige Eftervirkninger iøvrigt kan spores på mangfoldige finansielle Felter.

Naar Grev Reventlow fik en saa fremragende Indflydelse som Foregangsmand inden for de danske Kreditforeninger, hænger det også sammen med, at han i allerhøjeste Grad koncentrerede sig om et enkelt Arbejde. Han var Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og af Bestyrelsen for det Raben-Levetzauske Fond. Men ellers mødte man ikke hans Navn i Forbindelse med hverv som det i og for sig vilde have været naturligt for ham at paatage sig. I Østifternes Kreditforening laa hans Livsopgave, som han løste med de værdifulde Evner, han var udrustet med. Erindres vil det dog, at han var Medlem af Landbokommissionen fra dens Stiftelse. Med sin juridiske indsigt har han i dette Arbejde sat Præget på en række af de Love, som var Resultatet af Kommissionens virksomhed.

Grev Eduard virkede i en Aarrække, før han blev knyttet til Østifternes Kreditforening, som Overretssagfører og havde en omfattende Praksis. Han fik sin Bestalling i 1890 - fire Aar efter, ar han var blevet Kandidat - og var tillige Manuduktør for en endog meget betydelig Skare af disse Aars juridiske Studenter, der skylder ham Tak for den solide Vejledning, han gav dem under deres Studier. Hans egen Vennekreds var begrænset Han samlede om sig i sit Hjem en snæver Kreds af Venner, som fulgte ham igennem Aarene og med hvem han levede for sine historiske og kunstneriske Interesser. Først og fremmest af dem vil han blive savnet.

Direktør Reventlow var født 1861 som yngste Søn af Hofjægermester, Greve Eduard Reventlow til 'Ugerup', og Hustru, Grevinde Helene Reventlow, født Heimbruch, der først døde i 1911 i den høje alder af 87 Aar.

Hans ældste Broder, Hofjægermester, Greve Christian Reventlow til 'Aggerupgaard' ved Sakskøbing og Fideikommisgodset Coppel ('Etelsen' ved Bremen) i Hannover afgik ved døden for et Par Maaneder siden, 77 år gammel, og den næstældste, Folketingsmand, Kammerherre, Hofjægermester, Greve Ludvig Reventlow til 'Rudbjerggaard' døde i 1916. Tilbage af de fire Brødre er nu kun den tidligere Gesandt i Paris, Greve Ferdinand Reventlow til 'Vindeholme' ved Nakskov. Slægten hører til den yngre Linie af den grevelige Slægt, og dens Overhoved er Lensgreve Christian Einar Reventlow til Baroniet Brahetrolleborg og Grevskaberne Christianssæde og Reventlow, Fætter til de fire Brødre.

Direktør Reventlow var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Sølvkors. Han var ugift.

Grev Reventlow havde i længere Tid været ude af Stand til at deltage i det daglige Arbejde i Østifternes Kreditforening. Han var dog tilstede ved det sidste Aarsmøde, hvor han som sædvanlig aflagde beretning.

Han afgik ved Døden igaar Eftermiddags Kl. 3 i sit Hjem på St. Annæ Plads.


Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526682

Død:
Nekrolog i Politiken d 23. januar 1923:

I Gaar Eftermiddags ved Tretiden døde Grev Eduard Reventlow, Formand i Østifternes Kreditforenings Direktion. Han blev kun 61 Ar gammel.

Det var en Hjertelidelse, der gjorde Ende paa hans Liv. I henved et Aarstid havde han været syg; i det sidste halve Aar var han ikke i Stand til at møde Regelmæssigt på Kontoret, men arbejdsivrig og pligtopfyldende til det yderste, som han var, arbejdede han i sit Hjem med Kreditforeningens Sager, saa længe det overhovedet var ham muligt. Han gave ogsaa Møde paa Generalforsamlingen i Oktober, og skønt han allerede på det Tidspunkt var meget syg, mærkede Ingen synderligt dertil.

De ydre Data i den Afdødes Liv er kun faa. Han var søn af Hofjægermester, Grev Eduard Reventlow, blev juridisk Kandidat i 1886 og Overretssagfører i 1890, men næsten hele hans Livsværk er knyttet til Østifternes Kreditforening, hvor han i en lang Aarrække har været juridisk Direktør og Formand for Direktionen. Som Øverste Leder af den største og mest ansete af Landets Kreditforeninger blev han ogsaa valgt til Formand for samtlige Kreditforeningers staaende Udvalg, ligesom man valgte ham til Medlem af Bestyrelsen for den Raben-Levetzau'ske Find og af Nationalbankens Repræsentantskab.

I alle disse Hverv gjorde Direktør Reventlow udmærket Fyldest. Skarpsindig og energisk, som han var blev Arbejdet ham en Glæde, og størst Tilfredsstillelse beredte de Opgaver hanm, som krævede den dygeste Indsigt og de mest indgaarnde overvejelser. Han var noget af en Gransker, men samtidig så praktisk trænet ikke blot i sig Fag, Juraen, men tillige i alle økonomiske Spørgsmaal, at man altid kunde være sikker paa, at naar han afgav sit Votum i en Laanesag, var det bygget på en saa alsidig Betragtning, en saa nøje afvejen af alle Synspunkter, at det vanskelig vilde kunne rokkes.

Grev Reventlow nød da ogsaa en ubegrænset Tillid inden for Østifternes Kreditforening, hvor man ansaa ham for den selvfølgelige Fører. Men skønt han drev en yderst forsigtig Laanepolitik - til Højnelse af Østifternes Kreditforenings fornemme Ry - kunde han glæde sig over ogsaa blandt Laantagerne at nyde en solid Popularitet.

Han var tjenstvillig og imødekommende til enhver Tid. Hans ydre form var yderst facil, hvad enten han førte Forhandlinger paa Tomandshaand i sit Kontor, eller han stod på Generalforsamlingen og gjorde Rede for Aarets Virksomhed. Han skyede ingen Møje for at overbevise om sit Standpunkts Rigtighed, samtidig med at han viste en smilende Velvilje overfor dem, der hævdede modsatte Synspunkter. Men kom det endelig til Afgørelse, og man ikke vilde bøje sig, stod Grev Reventlow urokkelig fast som den, der forud havde vendt og drejet Problemet saa omhyggeligt, at kun én Udvej var mulig. Og hans Fasthed aftvang i saadanne Tilfælde Respekt.

Ugift, som afdøde var, ofrede han sig helt for sit Arbejde og hans Omgangskreds var kun snæver. Men de faa Venner, han havde sluttet til sig, skattede ham højt for de rent menneskelige Egensaber, han besad.

Grev Reventlow indtog for en Række Aar siden en fremskudt Stilling som Studenterforeningspolitiker. Det var den Gang, Studenterforeningen havde til Huse paa Gammelholm (Hjørnet af Holbergsgade og Holbergsgade, dér, hvor nu Hafnias Bygning ligger), og før der endnu havde været noget liberalt Seniorat ved Roret. Grev Reventlow var liberal - i Studenterforenings Betydning - og ledede i mange Aar sammen med den forlængst afdøde Bibliotekar og Forfatter, cand. Theol. A. C. Larsen Oppositionen i Foreningen. Sidstnævnte var Partiets Taler og Agitator, mens Grev Reventlow i sig forenede Diplomatens og Strategens Egenskaber, og det lykkedes til Tider de to Herrer at samle om sig en ret talrig Falanks af Unge. Men ingen Sinde naaede de selv at smage Markens Sødme.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,2

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086725

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,3
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (1. successor) Hofjægermester
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Våbensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid13434908

Notater:

Nyder af Grevskabet Reventlows og Baroniet Brahetrolleborgs Successorfonds, Hofjægermester, Æresmedlem af Laalands Jagtrideklub, Patron for »Heiliggeistkirche« i Altona, Direktør for Dronning Anna Sophies Stiftelse.

___________

Bopæl:
Erst im Jahre 1928 ließ die Lehnsgräfin Else zu Reventlow das Rittergut Sonnenberg erbauen. Durch das imposante und massive Bauwerk wurde das Gut im Volksmund auch Schloss Sonnenberg genannt.
Bis 1940 war Sonnenberg ständiger Wohnsitz der Gräfin. Ihr Mann Rudolf zu Reventlow, Hofjägermeister beim dänischen Königshaus, war dagegen ständig auf Reisen, so dass lt. mündlicher Überlieferung dieGräfin mit einem Liebhaber auf Sonnenberg wohnte. Nach dem politischen Wechsel 1933 und der Einführung des Reichsnährstandes (Deutscher Boden für Deutsches Volk) wurde es für die Gräfin mit dänischerHerkunft immer schwieriger den Gutsbetrieb zu halten und Sonnenberg wurde Ende 1940 an den Hamburger Kaufmann Walter Haselhorst verkauft.

Begravelse:
Efterfølgende overført til sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn644/churchbook/source18535/opslag3741877

Rudolph blev gift med Else Risom den 11 aug. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Else blev født den 17 maj 1882 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 aug. 1980; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,4

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086727

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,5
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source29738/opslag5968538

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 26 Sep.1946; Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,6
• Link: Har i 1956 udgivet bogen: "I dansk Tjeneste", der kan downloades her: https://slaegtsbibliotek.dk/924609.pdf
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1909, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Ansat i Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1913, London, England; Legationssekretær v. den danske legation i London
• Beskæftigelse: 1919, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Kontorchef, Udenrigsministeriet
• Beskæftigelse: 1923, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør for udenrigsministeriet 1923
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1932, Stockholm, Stockholms len, Sverige; Gesandt ved det danske gesandtskab i Stockholm
• Beskæftigelse: 1938, London, England; Ambassadør ved den danske ambassade i London
• Titel: 1945; Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (2. successor)

Notater:

Reventlow, Eduard Vilhelm Sophus Christian, Greve, f. 1883, Diplomat. F. 28. Nov. 1883 paa Christianslund ved Randers. Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924). Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

R. blev Student 1901 fra Roskilde, cand. jur. 1908 og indtraadte 1909 i Udenrigsministeriet. Han gennemgik den normale Karriere dels som Assistent i Ministeriet, dels som Legationssekretær med Tjeneste ved Legationerne i Berlin, Paris, Stockholm og London.

Til London kom han i Okt. 1913 og blev der som Legationssekretær under hele Verdenskrigen; han udførte her et omfattende, brydsomt og meget paaskønnet Arbejde. Marts 1919 vendte han tilbage til Udenrigsministeriet og blev i Nov. s. A. Kontorchef i 1. (politiske) Departement, hvor han med levende Interesse behandlede de meget vigtige Sager i Forbindelse med Nordslesvigs Genforening.

I Febr. 1921 blev han Chef for Ministeriets politisk-handelspolitiske Afdeling, i Juni s. A . Medlem af Traktatkommissionen. Hans alsidige Uddannelse, store Arbejdsdygtighed og de diplomatiske og administrative Evner, han havde lagt for Dagen, gjorde det naturligt, at han, efter i Nov. 1921 at være konstitueret, fra Dec. 1923 overtog Direktorposten for hele Ministeriet. I Sept. 1929 deltog han somSuppleant for den danske Delegation i Folkeforbundets Aarsmøde .

Sin Direktørstilling bevarede han, indtil han, da han ønskede at aflastes for det paa Grund af den politiske Udvikling efterhaanden meget byrdefulde Arbejde, 1. April 1932 blev udnævnt til Gesandt i Stockholm. Herfra forflyttedes han i. Jan. 1938 til den vigtige Gesandtpost i London.

1.1.1938 efterfulgte han gesandt Preben Ahlefeldt-Laurvig på den vigtige post i London. Denne havde forsikret ham om at han kunne regne med nogle rolige og bekymringsfrie år da det dansk-engelske forhold nu var bragt i den skønneste orden. Det skulle dog gå helt anderledes.

Ved Danmarks besættelse i april 1940 meldte Problemerne sig for alvor. Det første angik hans stilling som gesandt. Ikke mindst takket være den gode position i forholdet til den britiske regering lykkedes det ham at bevare posten som diplomatisk repræsentant for Danmark selvom hans status ikke var fuldt officiel. Fra engelsk side lagde man ikke skjul på at denne løsning voldte betænkeligheder.

Den engelske gesandt i Kbh. var straks den 9. april blevet udvist af besættelses magten, og man havde ikke fortilfælde på en så kompliceret situation. For at bevare stillingen måtte Reventlow derfor indskrænke forbindelsen med Kbh. til kun at omfatte rutinesager. Denne tilstand fortsatte til slutningen af nov. 1941 da den danske regering efter tysk pres tilsluttede sig Antikominternpagten. Dervedvar opstået den usædvanlige situation at Danmark var blevet tvunget ind i en international organisation rettet mod en stormagt (Sovjetunionen) som Danmark intet udestående havde med, og som desuden var Storbritanniens allierede.

Reventlow meddelte da den l.2.1941 at han ikke længere kunne modtage ordrer fra regeringen i Kbh. Følgen måtte blive Reventlows afskedigelse ligesom tilfældet havde været med gesandt Henrik Kauffmann.Men regeringen ville nødig skride til et så drastisk skridt der bl.a. ville medføre en fuldstændig afbrydelse af forbindelsen med Storbritannien.

I første om gang søgte regeringen efter at Reventlow forgæves var hjemkaldt at indskærpe hans og andre gesandters lydighedspligt gennem et kgl. reskript af 15.12.1941. Da dette ikke hjalp lod udenrigsminister Scavenius gennem en uofficiel og hemmelig henvendelse Reventlow forstå at man i praksis og uofficielt ville lade ham forblive i stillingen for at han stadig kunne varetage visse danske interesser mod at han afholdt sig fra en mere aktiv optræden og undlod at træde i forbindelse med Kauffmann. Men også dette forsøg mislykkedes idet Reventlow i marts 1942 modtog hvervet som ærespræsident for det danske råd i London, der stod som det samlende organ for Englands-danskernes aktive modstand mod tyskerne. Derefter så regeringen sig nødsaget til ved en kgl. resolution af 20.3.1942 at afskedige Reventlow uden pension.

For R, havde afskedigelsen den fordel at hans andet store problem, forholdet til de frie danske nu blev lettet. Siden foråret 1940 havde hans stilling på dette punkt været temmelig prekær idet han blev udsat for megen kritik på grund af sin holdning. Samtidig havde han haft endnu et problem idet han såvel over for de engelske myndigheder som over for repræsentanterne for de forskellige eksilregeringer samt de diplomatiske repræsentationer måtte forsøge at forklare og forsvare den danske regerings politik.

Også her skabtes nu klarhed efter bruddet med Kbh. selvom han stadig så det som sin opgave at forsvare Danmarks politik. Bl.a. derfor skabte den konservative politiker Christmas Møllers ankomst til London i maj 1942 ham nye problemer. De to mænd var såvel af temperament som af anskuelse og uddannelse så vidt forskellige.

Krigen pålagde i det hele taget Reventlow mange store opgaver hvoraf den vanskeligste utvivlsomt var at bevare balancen mellem hensynet til den danske regering, den britiske regering og de frie danskei Storbritannien, Stort set lykkedes dette for Reventlow takket være hans kloge og taktfulde optræden. Derved blev krigsårene trods al kritik fra mere militante kredse højdepunktet i hans diplomatiskekarriere. Efter befrielsen og genudnævnelsen den 8.5.1945 meldte sig nye opgaver som genetableringen af de diplomatiske og handelsmæssige forbindelser mellem de to lande, det sydslesvigske spørgsmål hvor englænderne havde behov for megen manuducering, de tyske flygtninge i Danmark, medlemskabet af NATO etc. På alle disse områder ydede Reventlow en betydningsfuld indsats. I 1947 blev han ambassadørog seks år senere trak han sig tilbage efter at have nået aldersgrænsen. Han boede sine sidste år i Danmark, hvor han skrev en af de meget få diplomaterindringer vi ejer, nemlig "I dansk Tjeneste" derudkom 1956.

Bogen indeholder en meget smuk skildring af hans barndomshjem og den taknemmelighedsgæld han altid følte over for sine foraldre. Den er af mange blevet kritiseret som alt for elskværdig i omtalen af mennesker med udelukkelse af mere kritiske synspunkter og vurderinger. Enhver der forstår nærlæsningens kunst vil dog opdage at den ikke er ukritisk og indeholder værdifulde bidrag til Danmarks diplomatiske historie. Den er tillige et vidnesbyrd om den belastning han altid følte ved de beslutninger han havde måttet træffe under krigen og den kritik de havde vakt. Reventlow var en fornem representant for en diplomattype der ikke længere findes . Han følte sig alle dage stærkt knyttet til kongemagt og udenrigstjeneste og som en patriot hvem fædrelandels skæbne lå afgørende på sinde.

Under hele hans Løbebane har hans Pligtopfyldelse, klare Dømmekraft og rolige Skøn gjort sig gældende.

______________________________


Om end noget sent er der god Grund til at nævne Lensgreve Eduard Reventlows Erindringsbog: I dansk Tjeneste (1950), og dette saa meget mere, fordi disse Memoirers Værdi som historisk Kilde maaske ikkestraks springer i Øjnene. Forfatteren skriver om sin Fader, at »han akcepterede ikke, at der i hans hus blev talt nedsættende om andre" (S. 8), og en lignende Holdning synes Sønnen som Skribent at have gjort sig til Regel. Han prøver stadig at stille de Mænd, han har mødt og arbejdet sammen med under en lang udenrigsministeriel og diplomatisk Karriere, i det bedst mulige Lys, at give en gunstig Forklaring paa deres Stræben og at gøre Ret og Skel angaaende deres Handlinger. Derved kommer det Billede, som tegnes, nødvendigvis til paa visse Steder at mangle Skygge og Dybde, og maaske tager han ogsaa til Tider selv fejl; man kan saaledes tvivle om, hvor nær Dr. P. Munch i Trediverne var ved at give Udenrigsministeriets daværende Direktør Ret i hans nationalt aktive Standpunkt (S. 89), og ligeledes om hvor langt Enigheden mellem ham og Th. Døssing rakte angaaende den Holdning, den tidligere Biblioteksdirektør agtede at indtage i Moskva. Men selv om denne Fremgangsmaade altsaa kan svække Virkningen af Bogens Skildringer, vil Værdien af, at disse Synspunkter fremføres, være umiskendelig for en senere Tids Forskning.

Bogens Tyngdepunkt ligger imidlertid i Redegørelsen for Stillingen i London under Besættelsen af Danmark 1940—45. Forbindelsen med Hjemlandet var vanskeliggjort. Det kunde være svært under disse Forhold at forstaa Udviklingen hinsides Vesterhavet. Men her ovre forstod vi heller ikke altid Udlands-Danskernes Problemer. Den, der skriver dette, er paa mere end et Punkt naaet til klarere Erkendelse afdem og maa i alt Fald personlig beundre det kloge Mellemstandpunkt, Grev Reventlow indtog, men hvis Uholdbarhed han efterhaanden selv forstod. Paa tilsvarende Maade fremtræder hans nøgterne Vurderingaf Sabotagen, samtidig med at han loyalt refererer Sir Colin Gubbins' Fremhævelse af Jærnbanesabotagens Betydning i Efteraaret 1944 (S. 179).

Allerede i dette Kapitel ridser Forfatteren ogsaa Billedet af engelske Politikere og Embedsmænd skarpt op og yder hermed varige Bidrag til deres Karakteristik. Det bliver endnu mere fremtrædende og værdifuldt i det følgende: »London 1945—53««. Oplysende er ogsaa Bemærkningerne om Englændernes Holdning til Spørgsmaalet om Syd-Slesvig (S. 190 flg.) og navnlig Paavisningen af den Virkning, RussernesOptræden under De Forenede Nationers første Generalforsamling, Jan.-Feb. 1946 (S. 184—85) havde paa Udenrigsminister Bevin. Den Skuffelse, han herefter følte, fik vidtrækkende Følger — ogsaa for Danmark — gennem NATO-Politiken.

Historisk Tidsskrift, Bind 11. række, 5 (1956 - 1959) 1-2

Erik Møller

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138254/opslag15087124

Uddannelse:
1908: Cand. jur.

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn248/churchbook/source24552/opslag4965831

Eduard blev gift med Else Sophie Nathalie Bardenfleth den 4 nov. 1910 i Holmens Kirke, København, Danmark. Else (datter af Frederik Carl Christian Bardenfleth og Ida Elise Cathrine Meldal) blev født den 2 jan. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1964 i Bispebjerg Hospital, København, Danmark; blev begravet den 30 okt. 1964 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,7
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Konfirmation: 4 okt. 1886, Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source22171/opslag4497963
• Folketælling: 1890, Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/census1890/opslag8235929

Notater:

Niels Peter Arnstedt (20. september 1882 på Horupsgaard, Nørre Eskildstrup – 13. november 1954) var en dansk diplomat.

Arnstedt var søn af gårdejer Peter Andersen og hustru Maren f. Pedersen. (NB se ovenfor.) Han blev student fra Roskilde Katedralskole 1901 og cand.jur. i 1907. Han var sekretær ved De forenede Skoler 1908-12, og 1910 blev han overretssagfører. 1918-19 var han leder af de danske erhvervsorganisationers i Washington D.C. og handelsråd ved samme legation. 1921 blev han 1. legationssekretær ved det danske gesandskab i London og året efter legationsråd. 1922 steg han til overordentlig gesandt og befuldmægtiget minister i Warszawa, i 1924 i Bukarest, fra 1928 i Cairo. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

I 1934 byggede han sig landstedet Humleorehus nær Ringsted. Hans villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg blev 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten, da den blev benyttet af modstandsbevægelsen. Arnstedt søn Niels var med i Holger Danske og Studenternes Efterretningstjeneste. Arnstedt opholdt sig i udlandet, og i huset boede ingeniør Hostrup-Schultz, som husede sabotører. Mens Gestapo undersøgte forholdene på adressen, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne, hvilket resulterede i en sprængning af villaen. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjern for næsen af de tyske vagtposter.

Arnstedt blev gift 21. marts 1911 med Johanne "Auntie" Larsen (17. januar 1889 i København – 2. maj 1974), datter af Poul Larsen, direktør i F.L. Smidth. Dermed trådte Arnstedt-familien ind i F.L. Smidths cirkler. De fik sønnerne Christian og Niels Arnstedt, som begge fik plads i firmaets bestyrelse.

Kilde: Wikipedia

Fødsel:
Ifølge kirkebog var Niels Peter Arnstedt søn af Peder Andersen og Maren Pedersen.

Imidlertid var Niels Peter Arnstedt ikke søn af Peder Andersen, men derimod af Christian Benedictus Reventlow.

Slægtsskabet er fastslået ved DNA-undersøgelse af hhv Christian Ditlev Reventlow og Kirsten Seidenfaden, der viser DNA-sammenfald, der alene kan forklares ved at Christian Benedictus Reventlow var fader til Maren Pedersens søn Niels Peter Arnstedt.

Niels Peter Arnstedt og Christian Benedictus Reventlows søn Eduard Reventlow var nære venner lige fra barnsben og der har mellem de to familier været formodning om slægtsskabet, som nu er fastslået ved DNA-undersøgelse (FamilyFinder via FamilyTreeDNA)

Der har i familien Arnstedt/Seidenfaden været viden om, at Niels Peter Arnstedt fik sin skolegang på Roskilde Katedralskole, hvor han gik i klasse med Eduard Reventlow, betalt af en 3part og det formodes at det har været Christian Benedictus Reventlow, der har financieret Niels Peter Arnstedts skoleophold.

Navn:
Fødenavn var Niels Peter Andersen, men han tog 1907 navneforandring til Niels Peter Arnstedt

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn484/churchbook/source22167/opslag4497433

Niels blev gift med Johanne Larsen den 21 mar. 1911 i Solbjerg Kirke, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Johanne blev født den 17 jan. 1889 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 18 apr. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 feb. 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785523

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785526

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785529

Familie/Ægtefælle/Partner: Ebbe Flach de Neergård. Ebbe blev født den 4 aug. 1865; døde den 11 dec. 1950. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785536

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source136174/opslag14785545

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544
• Folketælling: 1930, Østerbrogade 116, København, Danmark; Boede sammen med datteren

Familie/Ægtefælle/Partner: Maro Tetens. Maro (søn af Herman Frederik Tetens og Elisabeth Friis) blev født den 30 aug. 1874 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 14 jul. 1947 i Montebello, Helsingør,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Trepka-Block. Henrik blev født den 11 jul. 1881; døde den 30 apr. 1957; blev begravet i Holmens Kirkegård, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,1
• Bopæl: 11 jun. 1946, Vindeholme, Tillitse, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Boede på Vindeholme og førte hus for sin broder, stiftsamtmand Frederik Reventlow.

Notater:

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn766/churchbook/source24600/opslag4976007

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Rudbjerggård og Nørre-Gyldenbjerg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,2

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Cand.jur., Godsejer

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Eduard blev gift med Inger Marie Konow den 13 sep. 1917 i Ryde kirke, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. Inger (datter af Wilhelm August Konow og Alida Albeck) blev født den 12 aug. 1895 i Gammelgaard, Søllested, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1920 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,3
• Folketælling: 1901, Herlufsholm (før: Skovkloster), Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark
• Folketælling: 1916, Hasle, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: 1928, Rahbeks Alle 24, Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997014

Beskæftigelse:
Kaptajn, Forpagter

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn644/churchbook/source18498/opslag3730095

Otto blev gift med Ada Jessie Howard Grøn den 27 apr. 1915 i Frederiks Kirke, (Marmorkirken), København, Danmark. Ada (datter af Harry Rowland Howard Grøn og Ida Lucinde Henriette Hansen) blev født den 24 aug. 1891 i Gentofte, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 20 okt. 1891 i Sankt Pouls Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 nov. 1983 i Ordrup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 18 nov. 1983 i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Stiftamtmand
• Bopæl: Vindeholme, Tillitse, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,3,4
• Beskæftigelse: 1934, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Kurator for Vemmetofte Kloster

Notater:

1903 i Herlufsholm Skole, 1910 Student, 1916 cand. jur., 1917 til Tjeneste i Indenrigsministeriet, 1919 Sekretær, 1926 konst. og 1928 virk. Fuldmægtig, 1932 Expeditionssekretær i Socialministeriet, 1930 konst. Stiftamtmand over Viborg Stift, 1931 over Haderslev Amt, 1934 Kurator for Vemmetofte Kloster, s. A. R.* fra 1929 Medejer af Vindeholme, 1936 (9 Nov.) Stiftamtmand over Lolland-Falsters Stift og Amtmand over Maribo Amt, 1936 og 1938 til Genève som Danmarks Repræsentant i en af Folkeforbundet nedsat Komité til Udarbejdelsen af en international Fattigkonvention, 1936 Formand i Bestyrelsen for Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banen, 1938 Medlem af Bestyrelsen for Lollandsbanen; 1938 D.M.


Beskæftigelse:
Stiftsamtmand i Nykøbing

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Notater:

TITEL: FREIIN

Notater:

TITEL: Freiherr

Familie/Ægtefælle/Partner: Adelheid Gross von Trockau. Adelheid blev født den 10 sep. 1888; døde den 4 okt. 1974. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: FREIIN

Notater:

TITEL: Freiherr

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth von Nostitz. Elisabeth blev født den 25 jan. 1883; døde den 11 mar. 1972. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lydia Vacano Pernitsch. Lydia blev født den 16 okt. 1891; døde den 13 feb. 1977. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiherr

Eugen Freiherr von Lotzbeck (* 24. Februar 1882 in München; † 22. Mai 1942 in Assenhausen) war ein deutscher Springreiter.
Lotzbeck wurde geboren als Sohn des bayerischen Reichsrats Eugen Freiherr von Lotzbeck und der Malwina geb. Gräfin von Reventlow.[1] Er war als Major Lehrer an der Kavallerieschule der Reichswehr in Hannover. Bei den Olympischen Spielen 1928 in Amsterdam wurde er auf Caracalla zusammen mit Carl-Friedrich von Langen auf Draufgänger und Hermann Linkenbach auf Gimpel Mannschafts-Olympiasieger im Dressurreiten.

Familie/Ægtefælle/Partner: Gabriele Gross von Trockau. Gabriele blev født den 11 dec. 1885; døde den 12 jul. 1933. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Zu Castell-Castell. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiherr

Notater:

TITEL: Baron

stilling attaché, godsejer. Tilhørte tysk rigsadelsslægt. Kammerjunker, sekondløjtnant i Livgarden. Fik en stor del af sin opdragelse i Danmark, moderens hjemland. Ejede 1910-17 herregården "Astrup" ved Jyderup; derefter attaché ved det danske gesandtskab i Berlin, senere leder af det danske paskontor sst.


Berlingske Tidendes nekrolog:

Fra Berlin er indløbet Efterretning om, at Attaché ved det danske Gesandtskab, Kammerjunker, Baron Christian Eduard von Lotzbeck er afgaaet ved Døden, godt 36 Aar gammel.

Baron Christian von Lotzbeck var yngste Barn af bayersk Kammerherre, Friherre Eugen von Lotzbeck, og den danske Komtesse Malvina Reventlow, Søster til bl.a. den forhenværende Gesandt Greve Ferdinand Reventlow. Hans Moder, der afgik ved Døden for et Par Aar siden, opholdt sig meget i sit Fædreland, og her fik den unge Friherre en stor Del af sin Opdragelse, og blev Løjtnant i Garden, hvor han endnu stod i Forstærkningen.

En Tid ejede han Herregaarden "Astrup" ved Jyderup, som han senere solgte til Professor, Dr. med. Jens Schou, og modtog herefter Stilling som Attaché honorahe ved Gesandtskabet i Berlin og senere som Leder af det danske Paskontor i den tyske Hovedstad. De tyske Blade roser ham for den Takt og Elskværdighed, han i denne Stilling lagde for Dagen og udtaler sig i det hele taget paa den mest sympatiske Maade om den i berlinske Kredse meget afholdte unge danske Embedsmand.

Baron Lotzbeck's mange Venner her i Danmark vil modtage Efterretningen om hans Død med Vemod.

Christian blev gift med Fanny Evers den 14 okt. 1909 i Holmens Kirke, København, Danmark. Fanny blev født den 7 mar. 1889 i Holmens Sogn, København, Danmark; døde den 8 feb. 1977 i Usserød Sygehus (nu: Hørsholm sygehus), Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev begravet den 12 feb. 1977 i Frederiks Kirke, (Marmorkirken), København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Hofdame 1935-1941, Dronning Ingrids privatsekretær 1951-1998
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Dødsfald: Sybille Reventlow

Politiken 26 august 1998, Kultur og debat side 12

--------------------------------------------------------------------------------

Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Bruun indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet.
I 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for dronning Ingrids Romerske Fond, for kong Frederik og dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond.

Sybilles Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tilligemed en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær. Man gik aldrig forgæves tilSybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommendehed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne.

Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig.

Vi har mistet et fundament i tilværelsen - hun efterlader et stort savn, hos alle som kendte hende.


Dødsfald: Sybille Bruun

Politiken 25 august 1998, 1 . sektion side 17

--------------------------------------------------------------------------------

Af Jonna Dwinger

Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær i en menneskealder og en livslang og nær ven, er død, tre dage før sin 86-års fødselsdag.

Hendes liv var aktivt og præget af en altid interesseret holdning til tilværelsen, men også af et ønske om at yde en indsats. Hun var datter af den højt agtede ambassadør Eduard Reventlow, som sad i London under krigen, og da den daværende kronprinsesse Ingrid efter sit giftermål med kronprins Frederik kom til Danmark, valgte hun den kun 23-årige komtesse Sybille Bruun til hofdame.

Det var et valg, der livet igennem har været til glæde og stor hjælp for dronning Ingrid. Ganske vist var der en halv snes år, hvor Sybille Bruun, nu gift med højesteretssagfører Jonas Bruun og selv mor, forlod sin kongelige tjeneste.

Men i 1952 vendte hun tilbage som dronning Ingrids privatsekretær, hvilket hun er forblevet næsten til det sidste - og med bolig på Amalienborg.

Sybille Bruun delte dronning Ingrids varme interesse for Sønderjylland og for pigespejderne og har bl.a. gjort et nyttigt arbejde for Ingrid-fondet for Sønderjylland såvel som dronning Ingrids Romerske Fond. Men allervæsentligst er måske hendes indsats i Scleroseforeningen, hvor hun lagde et stort arbejde i 31 år.

_______________________________________

Berlingske Tidende

Sybille Bruun, komtesse, dronning Ingrids privatsekretær, er død, 85 år. Hun varetog dette arbejde indtil for omkring en måned siden og var kendt og skattet for sit vid og humør og sine fine diplomatiske evner. Sybille Bruun blev ved hoffet både betragtet som en god veninde og en uvurderlig arbejdskraft. For der manglede aldrig et bilag, når fru Bruun havde haft fingrene i en sag. Da kronprinsesse Ingrid kom til Danmark 1935, blev unge komtesse Sybille Reventlow, der var student fra Zahles Skole, hendes første hofdame. Det varede ved, indtil komtesse Reventlow giftede sig med nu afdøde højesteretssagfører Jonas Bruun i 1941 og tog en pause for at passe sit familieliv.
Da Sybille Bruun vendte tilbage til hoftjeneste 1952, var hun allerede formand for Det Danske Pigespejderkorps. Siden fik hun mange andre tillidsposter, bl.a. var hun vicepræsident i Landsforeningen til Bekæmpelse af Dissemineret Sclerose og vicepræsident i Skandinavien for The International Federation of Multiple Sclerosis Societies. Som dronning Ingrids privatsekretær var Sybille Bruun sekretærfor Ingrid-Fondet for Sønderjylland, medlem af bestyrelsen for J.P. Nielsen Hjemmene for Sønderjyske Børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål og for Det Kgl. Grønlandsfond.

Hofchef S. A. Kundby Nielsen skriver mindeord om Sybille Bruun: Sybille Bruun er død efter længere tids sygdom. Komtesse Sybille Reventlow blev for 63 år siden som datter af Lensgreve Eduard Reventlow, der var ambassadør i Stockholm, ansat som hofdame for kronprinsesse Ingrid. Stillingen som hofdame beholdt Sybille Reventlow indtil sit ægteskab med højesteretssagfører Jonas Bruun 1941, men bevarede dog i de følgende år sin tilknytning til hoffet. 1952 blev Sybille Bruun privatsekretær for dronning Ingrid, og den post har blandt andet indebåret at være sekretær for Ingrid-Fondet for Sønderjylland og medlem af bestyrelsen for J. P. Nielsen-Hjemmene for sønderjyske børn, for Dronning Ingrids Romerske Fond, for Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle formål og for Det Kongelige Grønlandsfond. Sybille Bruuns vid, humør, kløgt og diplomatiske evner kendte ingen grænser, tillige med en stor kærlighed til og respekt for sin dronning og gerningen som privatsekretær.Man gik aldrig forgæves til Sybille Bruun, som altid gav sig tid med en imødekommenhed, betænksomhed, forståelse og omsorg for andre menneskers situation og en sjælden fin indlevelsesevne. Hun var et ualmindeligt menneske, hjertelig, meget klog, meget trofast, meget omhyggelig, overordentlig loyal og meget menneskelig. Vi har mistet et fundament i tilværelsen, som efterlader et stort savn for alle, der kendte Sybille Bruun, og vore tanker går til hendes familie og nærmeste i dyb medfølelse.

Beskæftigelse:
Hofdame og Privatsekretær hos Dronning Ingrid ( Hoffet )

Sybille blev gift med Jonas Bruun den 14 maj 1941 i Slotskirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jonas (søn af Hans Henrik Marcelius Bruun og Elisabeth Poulsen) blev født den 3 jul. 1911 i Gl Kongevej 13b,II, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 aug. 1911 i Mariakirken, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1977 i Sct. Lucas Stiftelsen, Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 30 nov. 1977 i Tibirke Kirkegård, Tibirke Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Christianssæde (1. successor)
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Uddannelse: 1943, Landbohøjskolen, København, Danmark; Forstkandidat
• Beskæftigelse: 1948, Herfølge, Køge, Danmark; Forstassistent, Vallø
• Beskæftigelse: 1 okt. 1956, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Skovrider på Støvringgård, Randers

Christian blev gift med Beke Ahlefeldt-Laurvig den 21 apr. 1945 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Beke (datter af Julius Ahlefeldt-Laurvig og Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen) blev født den 23 sep. 1921 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; døde den 19 mar. 2012 i Strøby Egede, Køge, Danmark; blev begravet den 18 maj 2012 i Støvring Kirkegaard, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1925, Ahlefeldtsgade 16 4 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2884/census1925/opslag10582740
• Folketælling: 5 nov. 1930, Ahlefeldtsgade 16 2 sal, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1958, Sankt Jørgens Kirke, Gl. Rye, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1964, Christianskirken, Sønderborg, Danmark; Sognepræst
• Beskæftigelse: 1981, Kigoma, Tanzania; Udsendt af Brødremenigheden som missionær i Tanzania
• Beskæftigelse: 1984, Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark; Sognepræst

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt og fremstillet i kirken d 21. maj 1922

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn653/churchbook/source21064/opslag4237119

Henning blev gift med Anne Sylvest Larsen i 1955. Anne blev født den 8 jun. 1936 i Amagerbrogade 247, II tv, Sundbyvester, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 26 jul. 1936 i Simon Peters Kirken, Sundbyøster, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1989 i Rinkenæs, Gråsten, Danmark,; blev begravet i Rinkenæs Korskirke, Rinkenæs, Gråsten, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alix blev gift med Gunnar Seidenfaden den 3 jan. 1939 i Vigersted, Ringsted, Danmark. Gunnar blev født den 24 feb. 1908 i Varde, Danmark; døde den 9 jan. 2001. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels Peter Arnstedt (4. november 1920 på Frederiksberg – 1. september 1986) var en dansk advokat og erhvervsmand knyttet til FLSmidth-koncernen, bror til Christian Arnstedt. Han var også modstandsmand.

Han var søn af gesandt N.P. Arnstedt og hustru Johanne f. Larsen, blev student fra Herlufsholm 1939 og cand.jur. 1948. I studietiden var han med dæknavnet "Tykke Niels" modstandsmand i Studenternes Efterretningstjeneste og Holger Danske. Mens faderen N.P. Arnstedt opholdt sig i udlandet, anvendte Niels Arnstedt faderens villa på Chr. Winthers Vej 4 på Frederiksberg som illegalt mødested. I huset boede ingeniør Frederik Jørgen Eggert Hostrup-Schultz, som husede sabotører.

Da Gestapo dukkede op på adressen 19. december 1944, opstod der ildkamp mellem dem og sabotørerne. Som hævn blev villaen den 20. december 1944 kl. ca. 10.30 sprængt i luften af værnemagten. Eksplosionen var voldsom, idet der var skjult ammunition i væggene. Under slukningsarbejdet blev der under det nedstyrtede tag fundet en del geværer, pistoler og ammunition, som det lykkedes en gruppe frihedskæmpere at fjerne for næsen af de tyske vagtposter.

Også landstedet Humleore blev i faderens fravær anvendt til illegalt at huse modstandsfolk. Bl.a. var Gunnar Dyrberg på rekreation på Humleore.

20. januar 1945 flygtede Niels Arnstedt til Sverige, hvor han fra 5. februar indgik i Den Danske Brigade.

Arnstedt var ansat hos højesteretssagfører Helge Bech-Bruun 1948-58, blev prokurist i A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik 1958 og underdirektør 1961. Han var også formand for bestyrelsen for Glumsø Spånplade Fabrik A/S samt medlem af bestyrelsen for F.L. Smidth & Co., A/S Aalborg Portland-Cement-Fabrik og andre danske selskaber.

Han blev gift 26. juni 1955 med Suzanne Neergaard-Petersen (født 26. oktober 1933 i København), datter af direktør for Patent- og Varemærkevæsenet F.C.L. Neergaard-Petersen.

Niels blev gift med Suzanne Neergaard-Petersen [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Aline Madeleine Jovilet [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eugéne Gertrut Reinira Gosewehr. Eugéne blev født den 22 jul. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Besidder af det von der Wisch-Reventlowske Fideikommis,

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Kaj Jørgen Heramb. Frederik blev født den 15 okt. 1888; døde den 9 sep. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Sewerin Lage. Henning blev født den 15 sep. 1888; døde den 28 apr. 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Theophil Harald Jørgensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Arvim. Henrik blev født den 22 jun. 1908; døde den 4 aug. 1990. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1930, Østerbrogade 116, København, Danmark; Boede sammen med moderen.

Fritze blev gift med Erik Møldrup den 25 maj 1938 i Søllerød Kirke, Søllerød, Danmark. Erik blev født den 9 jul. 1907; døde i 1957. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Einar Reventlow, greve, kammerherre, hofjægermester, Nakskov, var i 1950erne kendt for sin fine kvægbesætning på Rudbjerggaard. Men først i 1960erne, da tiderne var ugunstige for kvægavl, solgte han besætningen. Gården blev i 1981 overdraget til sønnen, Gustav von Rosen Reventlow. Under Anden Verdenskrig var Einar Reventlow aktiv modstandsmand, og senere har han bl.a. været optaget af arbejdet i Amnesty International.

Hans historiske interesse kom bl.a. til udtryk i forbindelse med Nationalmuseets stavnsbåndsudstilling På Herrens Mark.

Beskæftigelse:
Godsejer, Kurator for Vallø Stift 1961-1981

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Folketælling:
Da Einar Reventlows forældre døde meget tidligt voksede Einar op hos sin farbroder Otto Reventlow og Ada Reventlow

Einar blev gift med Grethe Johanne Barfoed Høj den 28 jun. 1962 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Grethe blev født den 24 apr. 1919 i Herritslev, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 apr. 2006. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: dommerfuldmægtig v. statsadvokaten i Kolding og København
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Folketælling: 5 nov. 1929, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Folketælling

Notater:

Ludvig Alfred Otto greve Reventlow (16. februar 1916 i Århus – 6. april 1945 i Ryvangen) var en dansk modstandsmand.

Han var uddannet cand.jur. og arbejdede som fuldmægtig hos statsadvokaten i Kolding og senere i København. Han deltog i arbejde for illegale blade, distribuerede forbudte tryksager, udfærdigede falskepapirer, og i Studenternes Efterretningstjeneste organiserede han transporter for våben og hemmelige informationer fra Sverige. Tyskerne tog hans mor og to brødre som gidsler i februar 1945 for at fåanholdt Ludvig Reventlow. Det lykkedes den 5. marts 1945, da Reventlow blev forrådt af en stikker og anholdt af Gestapo. Han blev henrettet sammen med andre modstandfolk på ordre fra Werner Best i Ryvangen den 6. april 1945 og er begravet i Mindelunden i Ryvangen.

Samme år blev der opstillet en mindesten for ham i parken ved Pederstrup, som havde været hans berømte forfader Christian Ditlev Reventlows hjemsted og museum siden 1940. Mindesmærket af sandsten blevudformet af den danske arkitekt Mogens Koch. Teksten på stenen lyder:

"CAND. JUR. GREVE REVENTLOW d. 6. april 1945, født d. 16. april 1916. Død for Danmarks frihed."

Se yderligere oplysninger i Modstandsbasen

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn174/churchlisting2078/opslag1413371

Uddannelse:
Cand. Jur

Beskæftigelse:
Dommerfuldmægtig

Begravelse:
Desuden mindesten på Tillitse Kirkegård, Lolland:

http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Henrettet af tyskerne i Ryvangen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Link: http://www.fredericiashistorie.dk/html/erritsoe/biografier/Johan_Otto_Reventlow.html
• Folketælling: 1925, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: 1959, Damgård, Erritsø sogn, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; Købte Damgård i 1959.

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2025/churchbook/source27809/opslag5593376

Uddannelse:
Forstkandidat

Johan blev gift med Inge Christensen den 13 maj 1965 i Fredercia Rådhus, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. Inge blev født den 12 nov. 1919 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 mar. 2008 i Damgård, Erritsø sogn, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 17 mar. 2008 i Reformert Kirke, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1929, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Folketælling

Notater:

Iven Reventlow, greve, lektor, dr.phil., Rungsted Kyst.
Han var søn af Otto Reventlow, der døde tidligt og flyttede med moderen Ada Reventlow til Klampenborg og gik på Ordrup gymnasium. Under 2.verdenskrig husede familien modstandsfolk, Iven Reventlow deltog bl.a. i distribution af Dansk Samlings illegale blad Morgenposten og blev sammen med resten af familien anholdt af Gestapo 1945 og indsat i Frøslevlejren, beskrev siden sine oplevelser i bogen Arresteret af Gestapo. Broderen Ludvig Reventlow blev henrettet sammen med bl.a. Kim Malthe-Bruun.

Studerede psykologi, blev 1954 magister med speciale i dyre psykologi og fik 1956 tilkendt Københavns Universitets guldmedalje for besvarelsen af spørgsmålet: Om perceptioners udløsende virkning på handletendenser og indstillinger hos mennesker og dyr. Blev tilknyttet A/S Medicinalcos forskningslaboratorium, undersøgte bl.a. psykofarmakologisk inducerede motivationsændringer hos dyr og skrev 1970 sin doktorafhandling, Studier af komplicerede psykobiologiske fænomener.

Reventlow var lektor ved Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet, medstifter af og siden formand for Stipendiatforeningen, medstifter af Dansk konfliktforskningsgruppe af 1962, initiativtager til amanuensisrådet ved Københavns Universitet, medlem af universitetets konsistorium og en række underudvalg, var censor ved Århus Universitet, Danmarks lærerhøjskole og Danmarks farmaceutiske højskole.

Uden for sit centrale felt beskæftigede Iven Reventlow sig med konfliktforskning og studier af litteratur-oplevelser. Hans doktorafhandling i 1970 beskrev metoder til analyse af psykologiske helhederi menneskers og dyrs naturlige livsmønstre. Iven Reventlow har ydet en særlig indsats i en militærpsykologisk arbejdsgruppe ved udvælgelsen af kommende jagerpiloter - et arbejde, der med stor sandsynlighed har medvirket til at reducere ulykkesfrekvensen i flyvevåbnet kraftigt.
____________

Mindeord i Politiken

Med Iven Reventlows bortgang mistede denne verden ikke blot et ualmindeligt fint menneske, men også en af de fineste videnskabsmænd, som Københavns Universitet har fostret gennem de sidste 50 år.

Iven Reventlow var nyskabende inden for det psykologiske studium af dyrs adfærd, ethologien. Ikke alene var han som sine forgængere Tinbergen og Konrad Lorenz en fremragbende observator, men han anvendte i sin disputats en helt ny statistisk analysemetode på det empiriske materiale, som endnu venter på at blive fuldt udnyttet inden for mange videnskaber. Her samarbejdede han med den geniale og farverige danske statistiker Georg Rasch og kom til at inspirere mange, blandt andet undertegnede i min disputats om metodestudiet i international politik.

Desværre blev universitetsmiljøet i 1970'erne så politiseret, at jeg anser det for at være en væsentlig årsag til, at Iven Reventlow aldrig fik det professorat som hans videnskabelige habitus berettigede ham til.

Han var ikke den eneste, der i de år blev offer for konfrontationen mellem konservatisme og revolutionær marxisme (noget tredje gaves ikke), men han var en af dem, der kunne have givet mest til at udvikle samfundsvidenskaberne til egentlige målevidenskaber, såfremt han havde fået lov til at præge udviklingen. Et uhyre levende, engageret og dejligt menneske er gået bort, et menneske som fuldt ud levede op til et gentlemanideal, som nu længst er forsvundet.

Skrevet af Ib Damgaard Petersen i Politiken den 27. juli 2003.

Uddannelse:
Cand. psyk., mag. art., dr. phil.

Beskæftigelse:
Lektor

Familie/Ægtefælle/Partner: Tove Ida Marie Branner. Tove blev født den 24 apr. 1927 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 mar. 2021 i Bukkeballevej, Rungsted Kyst, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 22 aug. 2021 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Folketælling: 5 nov. 1929, Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; Folketælling

Notater:

Fyns stiftstidende den 9.12.2003:

Hofjægermester, kammerherre, greve Claus Reventlow, Bøgebjerg, Bøgebjergvej 445, Martofte, fylder 75 år i dag.
Claus Reventlow er opvokset i Klampenborg. I 1945 blev han arresteret af den tyske besættelsesmagt for via Vestre Fængsel i København at ende i Frøslevlejren på grund af sine aktiviteter i modstandsbevægelsen.

Han tog studentereksamen i 1947 fra Ordrup Gymnasium. Soldatertiden aftjente Claus Reventlow i marinen som telegrafist på Grønland.

Efter en både praktisk og teoretisk landbrugsuddannelse blev Claus Reventlow landbrugskandidat. I 1956 overtog han slægtsgodset Agerup ved Sakskøbing.

Fra 1963 flyttede familien til godset Hverringe, som hans hustru, Ellen Iuel Reventlow, havde arvet efter sin far. Her var han blandt andet drivkraften bag oprettelsen af den nu femstjernede campingplads, Bøgebjerg Strand Camping.

Hverringe drives nu af en søn, mens forældrene bor pt skrive slægtens historie, så kommende slægtled lærer deres forfædre at kende. Blandt dem er landets store reformator af landbrugets forhold, tiptipoldefaderen Christian Ditlev Reventlow.

Claus Reventlow har været landbrugskyndig konsulent for Sorø Akademi, i bestyrelsen for lucernemelsfabrikken Karotina og for den lokale naturfredningsforening. Af andre poster kan nævnes medlem af bolignævnet i Kerteminde samt kirkeværge for Viby Kirke .

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn591/churchlisting5941/opslag2241610

Hjemmedøbt d 3. marts 1929 og fremstillet i Frederiksberg Slotskirke d 7. juli 1929

Fødsel:
Født på Dr. Falbings Klinik, Frederiksberg

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Marie Iuel. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiherr

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: http://www.trakehnergestuet-nannhofen.de/Aktuell/Nachruf.html

Notater:

TITEL: Freiin

Familie/Ægtefælle/Partner: Hubertus Sittich von Berlespsch. Hubertus blev født den 26 maj 1903; døde den 24 jun. 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Freiin

Notater:

TITEL: Freiin

Notater:

TITEL: Freiherr

Familie/Ægtefælle/Partner: Rainer Kesselring. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sekondløjtnant i livgarden 1934, løjtnant af reserven 1939, premierløjtnant 1940, kaptajnløjtnant 1946, major 1949, afsked 1964. Ridder af Dannebrog 1962; desuden hædret med den britiske Victoriaorden, den svenske Sværdorden, den norske St. Olavs Orden samt Dansk Røde Kors' mindetegn for krigshjælpearbejde 1939-45. Bosat: Hellerup. Kaldt Ludi.

http://www.joerg-sieger.de/ettenheim/intern/reihe/altvater/42/al42_14a.htm

Familie/Ægtefælle/Partner: Marianne Anna Lunn. Marianne blev født den 26 nov. 1914 i Vor Frelsers Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8. sep. 1997; blev begravet i Tranebjerg Kirkegård, Samsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Baronesse

I Vibeke og Erik Juel-Brockdorffs ejertid "blomstrede Hindemae op, idet de fik antikviteter ind på hovedgården. De boede på Hindemae Mølle... og indretningen med fremragende god smag og kultur var hendes værk, ligesom den mønsterværdige have."


Titel:
Friherreinde

Vibeke blev gift med Gustav Friedrich Wilhelm Ernst Zu Castell-Castell den 14 jul. 1936. Gustav blev født den 9 dec. 1911; døde den 19 jan. 1941. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Erik Iuel-Brockdorff den 23 okt. 1958. Erik blev født den 26 nov. 1906; døde den 6 feb. 1995. [Gruppeskema] [Familietavle]