Portrætter

Slægten Reventlow:

Johan Otto Reventlow
(1917 - 1977)

Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn.

Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.

Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.

Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.



Andre slægter:

Hans Krafse
(1487 - 1530)



Slotte og Herregårde


Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard.

Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.


Heraldik


Hanstorf Kirche
Hanstorf Kirche

Logevåben for Dorothea von Reventlow (1607-1673)


Gravsten og epitafier


Reventlow, Benedicte Christiane
Reventlow, Benedicte Christiane

    

Herunder hviler 
BENEDICTE CHRISTIANE 
GREVINDE REVENTLOW 
til Grevskabet Christianssæde 
Født på Aalstrup 17. januar 1834 
Givt 14 October 1857 
med Geheimeconferentsraad 
 FERDINAND CARL OTTO 
GREVE REVENTLOW 
til grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
samt Baroniet Brahetrolleborg 
død i København 17 januar 1893 

 Aldrig er jeg uden Vaade 
Aldrig dog foruden Naade 
Altid har jeg Suk og Vee 
Altid kan jeg Jesum see 
 * * 
 Salige ere de barmhjertige 
Thi dem skal vederfares Barmhjertighed
   

Billeder

» Vis alle     «Forrige «1 ... 562 563 564 565 566 567 568 569 570 ... 4996» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

baudissin_georg.jpg




Filnavnbaudissin_georg.jpg
Filstørrelse31.06k
Størrelse222 x 300

» Vis alle     «Forrige «1 ... 562 563 564 565 566 567 568 569 570 ... 4996» Næste»     » Lysbilledshow