Portrætter

Slægten Reventlow:

Adelheid (Lilli) Margrethe Reventlow
(1909 - 1982)

~ m Greve Einar Reventlow (1893-1974) af den danske grevelige linje af 1673. Han var f. Vännberga i Sverige, men arvede Wulfshagen og bosatte sig Tyskland.
Hun var datter af Heinrich Reventlow (1868-1938) af den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg) og hustru Anna f. Rantzau (1879-1969)


Andre slægter:

Josias Raben-Levetzau
(1796 - 1889)



Slotte og Herregårde


Vallø
Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.


Heraldik


reventlow_segl_1272.jpg
reventlow_segl_1272.jpg



Gravsten og epitafier


Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)
Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)

  

Salige er de som sørge, Thi de skulle hussvales. 
Matth 5.C.4V

Herunder hviler det forgiængelige af 
 HANNE CAROLINE REVENTLOW 
datter af afdøde Conferentsraad Rosenkilde 
Født den 15 iuni 1806. Ægteviet 4. iuni 1829 
til Greve CONRAD REVENTLOW
Ved Guds Naade gienforenet med Mand Børn 
og Forældre 24. October 1884
Begrædt af en efterladt Søster.
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 93 94 95 96 97 98 99 100 101 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)




Herunder hviler det jordiske Klædebaand af 
Christian Ditlev Greve af Reventlow 
Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
Født den 28. April 1775 
Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen 
Død den 31. Januar 1851 
________ 
 Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo 
var din rastløse Stræben 
din utrættelige Virken i Kjærlighed 
Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel! 
________ 
 Du søgte ærligt efter Sandheds Spor 
med Alvor efter Vejen til Guds Rige 
Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord 
og Veiens Maal du fandt, du elskelige.


Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavnchristianditlevreventlow3.JPG
Filstørrelse104.16k
Størrelse640 x 456
Knyttet tilGreve Christian Detlev Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 93 94 95 96 97 98 99 100 101 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow