Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow
(1848 - 1916)



Andre slægter:

Christian Erik Julius Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
(1878 - 1959)



Slotte og Herregårde


Ahrensburg
Ahrensburg

Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati. Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.


Heraldik


Eiler Grubbe
Eiler Grubbe

Våbenskjold på kirkestol i Kongsted Kirke


Gravsten og epitafier


Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow
Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow

Herunder hviler støvet af EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW og hans Hustru HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW Til Pugerup i Sverrig I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var den ældste Datter af Lehnsgreve C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)

Grevinde Polly Reventlow
født
comtesse Holck Winterfeldt
F. den 28de. Octbr. 1799 D. den 3die Juni 1867

1. Joh. Brev 4.16
Hvo som bliver i Kjærlighed
bliver i Gud
__________


Det gjorde du Moder!


FilnavnHolck Winterfeldt, Polly (1799-1867).jpg
Filstørrelse110.05k
Størrelse739 x 600
Knyttet tilPolly Holck-Winterfeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow