Portrætter

Slægten Reventlow:

Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg
(1863 - 1955)



Andre slægter:

Louise Charlotte, Prinsesse af Danmark
(1789 - 1864)



Slotte og Herregårde


Stensballe
Stensballe

Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693 ved Ernst Brandenburger, tilbygget i 1867-1943. Stensballegård Gods er på 381 hektar. Stamhuset Stensballegaard var et dansk stamhus, oprettet 3. november 1748 af to mostre til lensbaron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge (1724-1776). Stamhuset omfattede bl.a. Stensballegård. Stamhuset ophørte med lensafløsningen 1920.


Heraldik


Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow
Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow



Gravsten og epitafier


Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)
Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)

Grevinde Polly Reventlow
født
comtesse Holck Winterfeldt
F. den 28de. Octbr. 1799 D. den 3die Juni 1867

1. Joh. Brev 4.16
Hvo som bliver i Kjærlighed
bliver i Gud
__________

Det gjorde du Moder!
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)

Grevinde Polly Reventlow
født
comtesse Holck Winterfeldt
F. den 28de. Octbr. 1799 D. den 3die Juni 1867

1. Joh. Brev 4.16
Hvo som bliver i Kjærlighed
bliver i Gud
__________


Det gjorde du Moder!


FilnavnHolck Winterfeldt, Polly (1799-1867).jpg
Filstørrelse110.05k
Størrelse739 x 600
Knyttet tilPolly Holck-Winterfeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 66 67 68 69 70 71 72 73 74 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow