Portrætter

Slægten Reventlow:

Einar Reventlow
(1893 - 1974)



Andre slægter:

Benny Caroline Andrea Sophie Treschow
(1865 - 1952)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Reventlow Nicholaus Segl
Reventlow Nicholaus Segl

som Domherre i Rostock 1437


Gravsten og epitafier


Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow

Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801 givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden vel for en Tid skilt fra os men for evig atter forenet med den elskede Moder og saa mange ædle Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold droges dog det Blik, der forstod at skatte dig hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een varigere Lykke tager sit Udspring og derfor vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet tabt af vores Kiærlighed til dig som hører til vores Livs det væsentligste skal intet tabes og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig, med Polly med Benedicte din og hendes datter under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken paa dig du elskede aldrig forlade os og din af skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder



Herunder hviler støvet af
DITLEV CHRISTIAN EINAR REVENTLOW
Født den 18de September 1860 Død 28de Marts 1861
og af hans forudgangne ældre Broder
Født og Død den 19de Juni 1858


Sønner af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow
og hans Hustru Benedicte født Reventlow


Lader de smaa Børn komme til mig
Thi Himmeriges Rige hører saadanne til.


FilnavnReventlow, udbt dreng (1858-1858)1.jpg
Filstørrelse119.68k
Størrelse800 x 525
Knyttet tilGreve Ditlev Christian Einar Reventlow (Begravelse); udøbt dreng Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow