Portrætter

Slægten Reventlow:

Ada Jessie Howard Grøn
(1891 - 1983)

fra venstre: Einar, Johan Otto, Claus, Iven og Ludvig


Andre slægter:

Birgitte Brockenhuus
(1580 - 1656)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Gravsten, Selent Kirke
Gravsten, Selent Kirke

Adolph Graf von Reventlow
Erbherr auf Wittenberg
Verbitter des adlichen Klosters Itzehoe
geboren 27 aug. 1835 gestorben 17 dec. 1906

Graefin Nancy Reventlow geboren Graefin zu Rantzau geboren 8 aug. 1844 gestorben 9 sep. 1911

Graefin Gertrud Reventlow geboren 4 dec. 1870 gestorben 30 mar. 1931

Heinrich Graf von Reventlow auf Wittenberg geboren 18 nov. 1868 gestorben 12 jan. 1938

Adolf Ludwig Christian Reventlow auf Wittenberg geboren 27. August 1907 gefallen 10 September 1939 in Piatek, Polen

Anna Graefin von Reventlow geb. Gräfin zu Rantzau geboren 30 maj 1878 gestorben 24 jan. 1969

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 21 22 23 24 25 26 27 28 29 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow



Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle
Forudgangne.


Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.


Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle


Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig,
med Polly med Benedicte din og hendes datter
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.


Ejer/Kilde
FilnavnReventlow, Christian Johan Ludvig Conrad (1801-1828)1.jpg
Filstørrelse107.57k
Størrelse455 x 600
Knyttet tilGreve Christian Johan Ludvig Conradt Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 21 22 23 24 25 26 27 28 29 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow