Portrætter

Slægten Reventlow:

Nina Nora Maja Pryadkin
(1918 - 2003)



Andre slægter:

Adam Christopher Baron Holsten
(1717 - 1801)



Slotte og Herregårde


Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund (Ørum v. Randers)

Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.

I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow



Heraldik


Reventlow, Friedrich 1649-1728
Reventlow, Friedrich 1649-1728

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"



Gravsten og epitafier


Inskription på sarkofag i
Horslunde kirke
Inskription på sarkofag i Horslunde kirke

Kirsteplade: "Her under / Hviler støvet af / CHARLOTTE AMALIE / Grevinde REVENTLOW / født Comtesse HOLSTEIN LÆDREBORG / hvis liv prydedes / med / Sand Gudsfrygt / Usminket Dyd / Varm Menneske Kierlighed / Urokkeligt Venskab / Med taarefuld Erindring / af en Yngre / Imod Naturens Sædvanlige Lov / Forud Hjem gangne Veninde / Satte Dette / Hendes Ungdoms / Første Ledsagerinde / MARIANE DUGUAY

Mariane Duguai de Bretonville (1715-1801) var i sin ungdom fransk gouvernante i flere fornemme familier, blandt andre familien Holstein-Ledreborg. Hun var datter af en fransk parykmager i København og havde efter en onkel arvet en stor formue på 130.000 Rdlr. Hun bekostede sarkofagen efter sin ungdoms veninde og elev, grevinde Charlotte Amalie Reventlow, f. Holstein. Carl Wendt var hendes og hendes onkels testament eksekutor
   

Greve Conrad Detlev Cay Reventlow

Greve Conrad Detlev Cay Reventlow

Mand 1785 - 1840  (54 år)


 

Indlæser...

Reventlow, Conrad Detlev Cay


HERUNDER HVILER DET FORGIENGELIGE 
AF EN ÆDEL MENNESKEVEN 
EN ØM ÆGTEFÆLLE OG EN KIERLIG FADER 
CONRAD CAI DITLEV 
GREVE AF REVENTLOW 
FØDT DEN 1. JUNI 1785 
GIFT DEN 4. JUNI 1829 MED 
HANNE CAROLINE ROSENKILDE 
SOM MED TVENDE DØTRE SØRGER 
OVER HANS DØD DEN 31 MAI 1840


FilnavnReventlow, Conrad Cai Ditlev (1785-1829).jpg
Filstørrelse143.94k
Størrelse797 x 600
Knyttet tilGreve Conrad Detlev Cay Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.