PortrætterSlægten Reventlow:
 Claus Reventlow(1693 - 1758)
Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.
Andre slægter:
 Henriette Margrethe von Lente(1676 - 1703)
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
 Erik d 5 Klippings segl
Seglet anvendt i perioden 1265-1284
Gravsten og epitafier
 Eduard Reventlow og Ida Marie Reventlow f. Konow
|
