Portrætter

Slægten Reventlow:

Claus Reventlow
(1693 - 1758)

Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.


Andre slægter:

Hans Johansen Lindenov
(1542 - 1596)



Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Vaabenskjold 1587
Vaabenskjold 1587

Valgsprog: Over våbenskjoldet: 1587 de handt des hogestenn kan alles Enderenn Under våbenskjoldet: Henneke Reuentlow meyne egene handt Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)


Gravsten og epitafier


Inskription på sarkofag i
Horslunde kirke
Inskription på sarkofag i Horslunde kirke

Kirsteplade: "Her under / Hviler støvet af / CHARLOTTE AMALIE / Grevinde REVENTLOW / født Comtesse HOLSTEIN LÆDREBORG / hvis liv prydedes / med / Sand Gudsfrygt / Usminket Dyd / Varm Menneske Kierlighed / Urokkeligt Venskab / Med taarefuld Erindring / af en Yngre / Imod Naturens Sædvanlige Lov / Forud Hjem gangne Veninde / Satte Dette / Hendes Ungdoms / Første Ledsagerinde / MARIANE DUGUAY

Mariane Duguai de Bretonville (1715-1801) var i sin ungdom fransk gouvernante i flere fornemme familier, blandt andre familien Holstein-Ledreborg. Hun var datter af en fransk parykmager i København og havde efter en onkel arvet en stor formue på 130.000 Rdlr. Hun bekostede sarkofagen efter sin ungdoms veninde og elev, grevinde Charlotte Amalie Reventlow, f. Holstein. Carl Wendt var hendes og hendes onkels testament eksekutor
   

Kontakt