Catharine Von Der Wisch

Notater:

Han købte Grundtoft i 1545 af Matthias von der Wisch og havde del i Ehlersdorf - til hvilken han skrives 1551 og forlehnet med denne 1557 af Hertug Adolf - tjente 1534-40 ved det danske hof og fik 1544 ved det danske Hof og fik 1544 af Hertugen Maarkjær amt i pant for 10000 Rdl. som blev afståe t 1553 til Asmus von Ahlefeldt. Han kaldes 1547 Otto von der Wisch filius Nicolai in Morkarken og svarede 1558 Romertog af Ehlersdorf. Han levede endnu 1564.

Beskæftigelse:
gårdmand

Kilde:
DAA 1982-84 p590 7a*

Otto blev gift med Margrethe Reventlow. Margrethe (datter af Iven Reventlow og Anna von Ahlefeldt) blev født den 29 maj 1522 i Rixdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde efter 1595; blev begravet i Grevesmühlen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Den holstenske linje
• Kilde: DAA 1939 p24 - III,1,2 DAA 1982-84 p590 7a* DAA 1930 p105 - XVII,3,II,3*

Notater:

Margarethe, f. 29 Maj 1522 d. efter 1595;
g. 1° m. Otto von der Wisch til Grundtoft (1545) og Ehlerstorf (1551), levede 1564 (Aarb. XLVIII, 88);
2° m. Henrik Rantzau til Lammershagen ( 1592) død 1598, bgr. i Grevesmuhlen, hvor deres Alliancevaaben endnu ses (Aarb. XLVII, 105).

Margrethe klagede 1587 over, at hendes Mands Kreditorer ville jage hende bort fra Lammershagen

Notater:

Beskæftigelse:
gårdmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; Amtmand i Segeberg
• Ejendom: Lammershagen, Rixdorf, Schönweide, Stocksee
• Family Line: I. Den holstenske linje
• Kilde: DAA 1939 p23: 2,2 DAA 1982-84 I 50* DAA 2018-20 p570: I,60
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Iven_Reventlow

Notater:

til Rixdorf (erhvervet af Broderen), Schöneweide (købt af Hr. Johan Rantzau, blev 1542 af Otto Rantzau til Neuhof indstævnet for Kammerretten i Speier for uretmæssig Tilegnelse af Schöneweide), Stelböck i Selent Sogn (1528 Ventebrev af Hertugen, overdraget 1543 arveligt af Kong Christian III) , Dristorf (købt af Bertram v. Ahlefeldt, mageskiftet mod Jerpelundgaard ved Flensborg), Lammershagen og Lindved

Født. o. 1495, medforseglede 1518 Hertug Frederiks og Prinsesse Sophies Ægtepagt og 1522 Overenskomsten mellem Lübeck og Hertugdømmerne og var da Ridder, hyldede 1523 (14 Apr.) Hertug Frederik paa Gottorp, deltog i Københavns Belejring, beseglede 1525 (til Rixtorp) Kong Frederik og Hertug Christians Skøde paa Hanerau til Clement v, der Wisch, 1526—30 Amtmand i Segeberg, 1526 selvanden Kong Frederik I's Sendebud ved Mødet i Segeberg til Afslutningen af en Reces mellem Kongen og Lübeck vedrørende Bornholm, 1533 Raad og Amtmand paa Gottorp, beseglede 5 Dec. den fornyede Union mellem Danmark og Hertugdømmerne og da Amtmand i Tønder (-1537), s. A. af Kong Frederik sendt til Forhandlingerne i Gent, der førte til Afslutningen af en Forbundstraktat mellem Danmark og Nederlandene, gyldig i 30 Aar,

Havde 1535—61 Torning og Lille Tønder samt Østerland Føhr i Pant for 4000 Mk.; var sammen med Hr. Johan Rantzau Leder af Bevægelsen for at bibeholde de fælles Raader i Hertug-
dømmerne, førte 1542 paa Kong Christian III's Vegne For- handlingerne om Afslutningen af en Traktat mellem Kongen og de pommerske Hertuger, traadte i Nov. 1545 tilbage som Landmarskal og Raad paa Grund af Kongens Modstand mod hans ovfr. anførte Opfattelse og gik over i Hertug Hans' Tjeneste, beseglede 1549 Forliget i Assens, deltog 1550 i Forhandlingerne med Ditmarsken paa Kuxwall og var 1551 Statholder i Hertug Hans' Fraværelse; 1546—60 hertugelig Amtmand i Rendsborg og indtil 1557 tillige paa Femern,

Deltog endnu 1559 i Toget mod Ditmarsken Død o. 25 Okt. 1569, bgr. i Lebrade Kirke, hvor hans Grav endnu ses med en Metalplade, paa hvilken hans egen, hans Søn Gabriels og hans to sidste Hustruer er fremstillet.

Gift 1° o. 1518 m. Anna von Ahlefeldt (F.: Henrik v. A. til Torning og Pronstorf og Catharine Buchwald), f. 3. S. e. Paaske 1488 f 1530; 2° m. Anna Buchwald (F.: Otto Buchwald til Wensin og Benedikte Rant- zau) t 1546; 3° m. Margarethe Rantzau (F.: Otto R. til Bülck og Anna Breide) f 1550; 4° m. Margarethe Rantzau (F.: Claus Rantzau til Rastorf og Catharine) død 1594.



_________


Iven Reventlow war ein Sohn von Joachim Reventlow († 1519) auf Rixdorf und Schloss Gram aus dem holsteinischen Rittergeschlecht Reventlow und dessen Ehefrau Abel, geborene von Buchwaldt († nicht vor 1519). Der Großvater mütterlicherseits war Detlev von Buchwald auf Waterneverstorf, Sierhagen und Borstel. Sein vermutlich älterer Bruder Detlev wurde 1535 der erste evangelische Bischof von Lübeck.

Reventlow ist erstmals 1518 erwähnt, als er den Ehevertrag von Herzog Friedrich I. und Sophia von Pommern mit besiegelte. Die Tatsache, dass er bereits in jungen Jahren derartige Aufgaben übernahm, spricht dafür, dass er aufgrund seiner Abstammung – sein Bruder ist bereits 1515 in herzoglichen Diensten erwähnt – schnell in den führenden Gremien der Ritter und Persönlichkeiten im Umfeld des Landesherren saß. Spätestens ab 1523 galt er als Ritter.

1523 huldigte Reventlow dem inzwischen zum König von Dänemark gekrönten Friedrich I. auf dem Gottorfer Schloss. Danach arbeitete er als dessen Rat und schloss sich dem Gefolge seines Sohnes Christian an, das 1523 Kopenhagen belagerte. In den Folgejahren übernahm er mehrere Stellen als Amtmann:

1526–1530 Segeberg

1533/34: Gottorf

1533–1537: Tondern

1539–1546: Flensburg

1535–1563: Osterland Föhr als Pfandbesitz

Ab 1533 arbeitete Reventlow für Christian III. als Rat in Belangen der Herzogtümer Schleswig und Holstein. Hin und wieder übernahm er diplomatische Aufträge. Dazu gehörten 1533 der Abschluss eines Bündnisses mit den Niederlanden in Gent. 1542 verhandelte er mit den Herzögen von Pommern. 1538 übernahm er die Vertretung seines Vetters Johann Rantzau als Statthalter in den Herzogtümern.

Ab 1543 führte Reventlow als Landmarschall die schleswig-holsteinischen Ritterschaft auf den Landtagen an.[1] In dieser Position wehrte er sich gemeinsam mit Johann Rantzau gegen die Pläne König Christians, die Herzogtümer mit seinen Brüdern zu teilen. Der der König setzte die Landesteilung trotzdem 1544 um. Iven Reventlow, Johann Rantzau und Volf Pogwisch verweigertem den ihnen abverlangten Eid. Im November 1545 mussten sie auf dem Landtag von Schleswig erkennen, dass auch die gemeinsame Regierung der Herzogtümer durch Räte nicht weiter bestehen würde. Rantzau und Reventlow legten daher ihre Ämter nieder und kündigten dem König ihre als Räte geschworenen Eide.

Aufgrund der Auseinandersetzung mit dem König musste Reventlow im Januar 1546 das Amt Flensburg abgeben. Er wechselte umgehend als Rat zu dem Bruder des Königs, Herzog Hans dem Älteren. Dieser gab ihm von 1546 bis 1560 das Amt Rendsburg und von 1550 bis 1557 Fehmarn als Lehen. Insbesondere in den ersten zehn Jahren von Hans' Regentschaft war er der wichtigste Berater des Herzogs. Offensichtlich vertraute Hans der Ältere Reventlow besonders, denn er übertrug ihm alle Geldgeschäfte beim Kieler Umschlag. Von 1546 bis 1547 ließ er ihn auch mit Christian III. über die Voraussetzungen für die Belehnung mit dem Herzogtum Schleswig verhandeln, die zunächst nicht erfolgte. Von 1549 bis 1554 vertrat Reventlow als Statthalter den Herzog, wenn dieser länger abwesend war.

1559 kämpfte Reventlow bei dem Feldzug des dänischen Königs und seines Herzogs gegen Dithmarschen. Dabei erlitt er eine Fußverletzung. Wohl aufgrund des hohen Alters übertrug er seinen Besitz 1561 an die Söhne Detlev und Otto. Es handelte sich um das Gut Rixdorf, das sein Bruder 1520 an ihn abgetreten hatte, und das Gut Schönweide, das er von Johann Rantzau gekauft hatte. 1542 hatte es hierzu eine gegen Reventlow vorgebrachte Anklage vor dem Reichskammergericht gegeben, die erfolglos endete. Zu seinen weiteren Besitztümern gehörten zwischenzeitlich die Güter Lammershagen, Stocksee und Littewitt und ab 1543 das Dorf Stellböken.

Aufgrund fehlender Quellen kann die Persönlichkeit Reventlows nur schwer eingeschätzt werden. Mit seinen politischen Aktivitäten gehörte er neben Johann Rantzau zu den wichtigsten Akteuren der Ritterschaft in Schleswig-Holstein. Hans der Ältere sagte über Reventlow, dass diesem bewusst sei, was das Beste für den Herzog sein und eine gute Aufsicht führen würde.

Begravelse:
Tekst på gravsten
 
HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN
 
DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569 
 
 
Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999.

Iven blev gift med Anna von Ahlefeldt i 1516. Anna (datter af Henrik von Ahlefeldt og Catharine Buchwald) blev født i 1488; døde den 17 dec. 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt
• Kilde: DAA 1982-84 p545 DAA 1939 p23 - 2,2*

Notater:

Død:
Død i Barselsseng

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Den holstenske linje
• Kilde: DAA 1939 p22 - 1,1

Notater:

Joachim Reventlow til Rixdorf med Landsbyerne Sellin, Krissow, Rastorf, Tramm og Rixdorf (købt af Ditlev v. Ahlefeldt, Heinrich og Schack Rantzau), Gram og Steensgaard (solgt 1493 til Otto Emmiksen), beseglede 1467 til Vitterlighed m. Reimer Ottesen Sehested, trættede med sin Søster om Tovskov og anden Arv efter Faderen og Broderen, 1482-88 Amtmand i Flensborg, fik 1494 Runtoft i Pant af Hertug Frederik for 1000 Mark, ledsagede 1502 Hertug Frederik til Kurfyrste Joachim af Brandenborgs Bryllup i Stendal, skrives 1511 til Gram. Død 1519.

Gift m. Abel Buchwald (F.: Ditlev B. til Neverstorf, Sierhagen og Borstel), hvem han 1511 forskrev Gram, levede 1519.

Joachim blev gift med Abel Buchwald. Abel (datter af Ditlev Buchwald) blev født cirka 1459 i Neversdorf, Tyskland, Segeberg,Slesvig-Holsten; døde efter 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p22 - 1,1*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

nævnes tidligst 1475, da han sammen med broderen Hans tilskødede de 4 præster (Marianere) ved Vor Frue Kirke i Flensborg, som i følge Ditlev Meinstorps og hans frue Elsebes (brødrenes moster), indstiftelse skulle holde Vor Frues tider i kirken, en årlig rente på 46 gårde i Gram herred; siges i fortegnelsen over pantelenene af 1490 at eje Tørning sammen med broderen som deres arveborg, ligesom Gram herred betegnes som privat eje, medens Hviding, Frøs og Kalslund herreder var pantelen, fik 1495 af kong Hans overdraget slottet Glambek med det halve Femern for en pantesum af 18.000 Mark og samtidig beskikket til amtmand på slottet, købte s. å. af kongen Pronstorf ved Segeberg, nævnes 1502 som amtmand i Trittau, sad 1504 på Pronstorf, var 1510 blandt de adelsmænd, til hvem kongen bortpantede slot og fogderi Tønder, levede endnu 1512, men var død 1520, da Henneke Buchwald havde Pronstorf

Kilde:
DAA 1982-84 p543

Henrik blev gift med Catharine Buchwald. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

broderdatter til Hennike Buchwald til Pronstorf

Kilde:
DAA 1982-84 I - 35a*