Amalie af Augustenborg

Notater:

ugift

Notater:

Hertug Christian-August (1798-1869)

Hertug i Slesvig Holsten. Prins af Augustenborg og broder til prins Frederik kaldet prinsen af Nør.

Søn af Frederik VI ´s søster Louise Augusta og hertug Frederik Christian af Augustenborg. Han og broderen, prins Frederik af Nør, blev opdraget som danske prinser, med dansk tale i hjemmet. Samarbejdede med det slesvig-holstenske ridderskab og var medlem af stænderforsamlingen i Slesvig.
Regnedes som overhoved for det slesvig-holstenske parti, der arbejdede på en sammenslutning af hertugdømmerne og en adskillelse fra kongeriget. Da den oldenborgske kongestammes mandslinie så ud til atville uddø med Fr. VII , skulle kvindelinien, ifølge kongeloven, overtage tronen. Kongeloven gjaldt ikke i visse dele af Holsten, hvor den russiske Zar stod først i arvefølgen, og man stredes om densgyldighed i Slesvig. Man påstod i Danmark, at Slesvig i 1721 var blevet knyttet så meget til kongeriget, at kongelovens bestemmelse om kvindelig arvefølge, også gjaldt her, medens hertugen mente, at det var ham, der i kraft af, at han var arvefølger til den oldenborgske mandslinie, havde arveret til både Slesvig og Holsten.

Da stænderne i Itzehoe i 1844 vedtog "Det slesvigholstenske program" om hertugdømmernes uadskillelighed under mandsstammens= Augustenborgernes regimente (up ewig ungedeelt zwosammen som Chr. I havde lovet det, da han besteg tronen), udsendte Chr. VIII og hans ministre 8 juli 1846, det åbne brev, hvoraf det fremgik, at kongelovens arvefølge gjaldt i kongeriget, Slesvig og Lauenburg, mens der var tvivl om dele af Holsten. Forholdet mellem ham og svogeren Chr. VIII, der i 2. ægteskab var gift med hertugens sog chefen for det slesvig-holstenske kancelli Josef Reventlow-Criminil. De slesvig-holstenske stænder klagede til det tyske forbund over at deres forfatning var blevet krænket. Hertugdømmerne var på randen af revolution og i tyskland rasede man over at Danmark undertrykte tyskernes rettigheder. Det hele resulterede i opstanden i 1848 og den efterfølgende treårskrig.
Han skaffede i 1848 preussisk hjælp til det slesvig-holstenske oprør. Efter nederlaget i Treårskrigen købtes han bort. I 1852 fik han 3 mill. rigsdaler for sine godser, mod at give afkald på arveretten og afgive løfte om at bosætte sig uden for riget. Overdrog på trods heraf 1863 sine arvekrav til sønnen Friedrich, der lod sig udråbe til Friedrich VIII, men fejedes væk af Bismarck.

Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populære natpotter med portrætter af de to brødre i bunden.

Christian blev gift med Louise Sophie Danneskiold-Samsøe den 18 sep. 1820 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Louise (datter af Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas) blev født den 22 sep. 1796 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev døbt i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark; døde den 11 mar. 1867 i Primkenau (nu: Przemków), Polen; blev begravet i Primkenau Evangeliske Kirke (nu: Przemków), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik Christian af Augustenborg

Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814): dansk hertug. Kulturpersonlighed , der virkede ivrigt for den højere uddannelse, indtil han 1810 kom i konflikt med det danske kongehus.

Friedrich blev gift med Louise Augusta af Danmark den 26 maj 1786 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise (datter af Christian 7, Konge af Danmark og Caroline Mathilde af England) blev født den 7 jul. 1771 i Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev døbt i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1843 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Louise Augusta (1771-1843): Dansk prinsesse; datter af dronning Caroline Mathilde og formentlig Struensee. Man anser Struensee for at være hendes biologiske far, selv om det officielt var Chr VII. Ægtede 1786 hertug Frederik Christian af Augustenborg

________________________

Prinsesse Louise Augusta blev gift med Frederik Christian af Augustenborg i 1786; sammen fik de bl.a. datteren Caroline Amalie, Christian 8.s dronning. Louise Augusta var officielt datter af Christian7. og dronning Caroline Mathilde, men det er næsten helt sikkert, at kongens livlæge, J.F. Struensee, var hendes rigtige far. Hun blev tidligt skilt fra begge sine biologiske forældre efter afsløringen af deres forhold. Caroline Mathilde blev forvist, og Struensee henrettet året efter datterens fødsel. Efter indgåelsen af det politisk arrangerede ægteskab med hertug Frederik Christian af Augustenborg boede parret boede længe på Christiansborg, hvor Louise Augusta ofte var hoffets midtpunkt. Hun havde livet igennem et nært forhold til sin bror Frederik 6, som hun også støttede, efter at han oghendes ægtefælle var kommet i et politisk modsætningsforhold.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Bopæl: Grevskabet Samsøe Og Til Holmegaard & Nordfeld

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Amtmand over Præstø, Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer

Kristian blev gift med Johanne Henriette Valentine Kaas den 30 nov. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Frederik Christian Kaas og Edele Sofie Kaas) blev født den 12 aug. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 jul. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinden der grundlagde glasværket

Kun få måneder efter at have ansøgt kongen om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaards mose, døde grev Christian Danneskiold-Samsøe, knap 50 år gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemførte den ambitiøse plan med en sjælden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra længe før der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv børn, godsejer, mæcen og i1825 grundlægger af den danske glasindustri.

Et usædvanligt ægtepar

1795 havde hun - frøken Johanne Henriette Valentine Kaas, født 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - ægtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, født i 1774. Greven havde arvet grevskabet Samsø, og var overdirektør for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjældent lykkeligt ægteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden nød greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.

Greven var berømmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I år 1800 købte han herregården Holmegaard - og senere godserne Næsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Præstø amt. Han fik Susåen gravet op, den såkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebæksminde og et sygehus i Næstved. Som godsejer var han et ægte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjælpe bøndernes kår.

Handlekraftig grevinde

Tankerne bag grevens ansøgning i 1823 om »på Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Præstø Amt at anlægge en Glas Fabrik til Brænding af Flasker der skal ske ved Tørv, da der på Godset selv haves en tilstrækkelig Tørvemose« var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store tørvemoser med billigt brændsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.

Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige så stærk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til værks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards første glasovn tændes og fremstillingen af første danske glas i nyere tid gå i gang. Det har været en usædvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage storebeslutninger. Hun fulgte glasværkets drift i alle detaljer lige til sin død i 1843.

H.C. Andersen på glasværket

Samtidig var hun kendt som en gæstfri og engageret værtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gæster var H. C. Andersen, som besøgte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagbøger. Tirsdag den 5. juli står der: "Kørt med prinserne og de andre herrer til Glasværket, hvor der blæses den ene flaske efter den anden. Bønderdrengene løb med de gloende flasker på jerngafler, som var det med glødende champagne".

Notater:

TITEL: Hertug

Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.

Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.

Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.

Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.

Frederik blev gift med Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön den 26 maj 1762 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön og Comtesse Christine Ermegaard Reventlow) blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Charlotte Amalie Wilhelmine of (Schleswig-)Holstein-Plön (Charlotte Amalie Vilhelmine af Slesvig-Holsten-Pløn in Danish) (23 April 1744 – 11 October 1770), was a princess of the Duchy of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön (or Holstein-Plön), a cadet branch of the Danish royal family. She was born at Plön to Frederick Charles, Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön and his wife Countess Christiane Armgard von Reventlow, the fourth of their five children.

As her only brother died an infant in 1740 the small, partitioned-off Danish duchy of Plön was destined to revert to the royal domain of the King of Denmark on their father's death. Thus her parents were freed from the custom of stinting their daughters' dowries to maximize the patrimony of a male heir. Consequently and unusually only one of the four sisters was enrolled in a nunnery: the eldest, Sophie (1732-1757), became canoness in 1753, and a year later deaconess of Quedlinburg Abbey, while the other three princesses were all allowed to marry. Charlotte Amalie was the first of her sisters to wed, marrying at Reinfeld on 26 May 1762 her cousin, Frederick Christian I, Duke of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg. Two years later, as a near, agnatic kinsman of his father-in-law, Frederick Christian renounced any claim he might have had to the Plön duchy and in return received from the Danish crown the castle of Sonderburg, the domain of Gammelgaard with Gundestrup and the fiefs of Ronhave, Langenvorwerk, Kekinisgaard and Maibullgaard, all located on the isle of Ahlsen or nearby on that of Sundeved in the Sonderburg region.

They had seven children:

• Louise Christine Caroline (16 February 1763 – 27 January 1764).
  
• Louise Christine Caroline (17 February 1764 – 2 August 1815).
  
• Frederick Christian II (28 September 1765 – 14 June 1814), married Princess Louise Auguste of Denmark.
  
• Frederick Charles Emil (8 March 1767 – 14 June 1841), Danish general, married in Leipzig 29 September 1801 without the consent or recognition of either the Duke or the King, Sofie Eleonora Fredericka von Scheel (1776–1836), daughter of Jürgen Eric von Scheel and Anna Drothea von Ahlefeldt.
  
• Christian August (9 July 1768 – 28 May 1810), Danish general, and later selected Crown Prince of Sweden as Karl August, however, he died before inheriting the throne.
  
• Sophie Amelie (10 August 1769 – 6 October 1769).
  
• Charles William (4 October 1770 – 22 February 1771).
  

The couple spent some of her wealth to build the new Augustenburg Palace.

Charlotte Amalie died in Augustenburg aged 26, seven days after the birth of her last child.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Princess_Charlotte_Amalie_Wilhelmine_of_Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön

Notater:

Christian 7. blev født i 1749 og døde i 1808. Han var søn af Frederik 5. og Louise af Storbritannien. Kort tid efter sin kroning i 1766, indgik han i et traditionelt arrangeret pligtægteskab, med denkun 15-årige Caroline Mathilde af Storbritannien. Som sekstenårig fødte hun Christian 7. deres eneste barn, den senere Frederik 6.

Christian 7. var knap nok blevet 17 år, da han efterfulgte Frederik 5. på den dansk-norske trone.

Ret tidligt stod det klart, at den unge konge ikke var helt normal. Han led af den alvorlige sindssygdom, skizofreni – en sygdom der gjorde ham mere og mere utilregnelig, og med årene satte ham heltud af spillet som regent.

Kort tid efter overtagelsen af kronen, kunne man opleve den 17-årige konge på natlige drukture med den 21-årige prostituerede, Støvlet-Cathrine. De to og deres kumpaner yndede at hærge byens bordeller, tæve pigerne og rasere inventaret.

Med den største fornøjelse slog de ruder ind, slog løs på folk de mødte, slog løs på hinanden og pryglede de stakkels vægtere, der skulle sørge for nattero. Det hændte også, at det var kongen der havde fået så mange tæsk, at han måtte ligge brak dagen efter.

Til sidst blev det vægterne for meget. De klagede deres nød til hoffet, og enden på historien blev, at Støvlet-Cathrine blev forvist fra byen.

I 1768 skulle Christian 7. ud på en større udlandsrejse, og under et ophold i Slesvig, antog man den 31-årige Johan Friederich Struensee som rejselæge. Struensee havde tilsyneladende en god indflydelse på kongen og fik efter hjemkomsten ansættelse hos hoffet.

Struensee's hastige karriere ved hoffet gik gennem Caroline Mathildes seng. Han blev den kun 19-årige dronnings elsker og skaffede sig gennem forholdet til hende, og sin store indflydelse på kongen, en stadig større magt.

Struensee fik indsat sin gamle ven Enevold Brandt som kongens forlystelsesråd, og fik efterh med sig selv i rollen som kongens eneste minister.
Sommeren 1771 tilranede Struensee sig diktatoriske magtbeføjelser ved at udnævne sig selv til geheimekabinetsminister. Udnævnelsen betød at han kunne udstede kabinetsordrer på egen hånd, og da kongenssindssygdom forværredes, var Struensees magt reelt uindskrænket.

Struensee gennemførte hastigt en række reformer. Offentlige ansættelser skulle udelukkende ske efter kvalifikationer, statens bureaukrati skulle forenkles og godsejernes indflydelse mindskes. Helt i oplysningstidens ånd, afskaffede Struensee censuren – men liberaliseringen af trykkefriheden førte efterfølgende til en hetz mod regeringen og Struensee selv.

For at få befolkningen til at arbejde noget mere, afskaffede han en række hævdvundne helligdage.
Han skar ned på tildelingen af ordener og forbød anvendelse af tortur inden for retsvæsenet osv.

De mange hastigt gennemførte reformer mødte imidlertid modstand. Tiden var tilsyneladende ikke moden til så omfattende forandringer, og reformiveren skaffede Struensee mange fjender.

Ved et paladskup i midten af januar 1772 blev Struensee og vennen Enevold Brandt arresteret – natten efter et maskebal i hofteatret. I spidsen af kuppet stod enkedronning Juliane Marie, Frederik 5.sanden hustru, og hendes søn, arveprins Frederik.

Hovedanklagen mod Struensee var magtmisbrug, og hans forhold til dronningen. Brandt blev anklaget for bl.a. ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge blev kendt skyldige i majestætsfornærmelse, og Christian 7. underskrev dødsdommen.

Tusinder af københavnere strømmede til Øster Fælled den 28. april for at overvære den makabre begivenhed, da dommen blev eksekveret. Struensee og Brandt fik begge først hugget højre hånd af, og kort tid efter kunne bødlen holde de afhuggede hoveder op for folkemængden. Kroppene blev herefter parteret og lagt på hjul og stejle, mens hoved og hånd blev sat på en stage.

Dronning Caroline Mathilde tilstod sit forhold til Struensee, ægteskabet med kongen blev ophævet, og dronningen deporteret til Celle i Hannover. Hun så aldrig siden sine børn – hverken kronarvingenFrederik eller datteren, Louisa Augusta, som Struensee var far til. Caroline Mathilde døde under en epidemi af skarlagensfeber i 1775. Kongens kommenterede dødsfaldet på denne måde: Det var synd – hun havde gode lægge.

Enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik fik plads i det indsatte statsråd – men den største indflydelse fik en af hovedmændene bag kuppet, teolog og professor i veltalenhed Ove Høegh-Guldberg. Han udnævntes til kabinetssekretær og blev efterhånden regeringens egentlige leder. Regeringen med Høegh-Guldberg afskaffede stort set de reformer, Struensee havde gennemført, og satte udviklingenmere eller mindre i stå. Høegh-Guldberg blev selv offer for et paladskup i 1784, da kronprins Frederik, den senere Frederik 6., overtog regeringsmagten. Formelt var den stadig mere sindsforvirrede Christian 7. stadig enevældig hersker – men hans rolle var rTiteleret til, at underskrive de beslutninger statsrådet vedtog.

Christian7. døde af et slagtilfælde den 13. marts 1808 og ligger begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Frederik 6.

Christian blev gift med Caroline Mathilde af England. Caroline (datter af Friedrich Ludwig af Hannover og Augusta af Sachsen-Gotha-Altenburg) blev født den 22 jul. 1751 i Leicester House, London, England; døde den 10 maj 1775 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche, Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Mathilde blev født den 22 juli 1751 på Leicester House i London. Hun var datter af den engelske tronfølger, prins Frederik Ludvig af Wales, som var død 4 måneder før hendes fødsel, og Augusta af Sachsen-Gotha. Caroline Mathilde havde 8 søskende, heriblandt den ældste bror, George, der som George den Tredje blev konge af England i 1760. Allerede i 1765 blev hun udset som brud for kronprinsChristian af Danmark, som var hendes fætter. (Christian den Syvendes mor var søster til Caroline Mathildes far). Egentlig var det storesøsteren, den to år ældre Louise, som man havde tænkt sig ved det danske hof, men Frederik den Femtes udsending, H.C. v. Bothmer mente, at hun var for svagelig. Muligvis havde han ret, for Louise døde allerede i 1768.

Den 1. oktober 1766 blev Caroline Mathilde viet ved stedfortræder i England, og ca. en måned senere kom hun til Danmark, hvor hun efter en hård overfart blev mødt af sin ægtefælle, den 3. november i Roskilde. Kronpris Christian var i mellemtiden blevet til kong Christian den Syvende, ved Frederik den Femtes tidlige død den 14. januar samme år. Parret blev viet i Christiansborg Slotskirke af Sjællands biskop Harboe den 8. november, efter at den kommende dronning havde holdt et festligt indtog i hovedstaden. Der var anlagt æresport, og med tanke på Christian den Syvendes mor, den populære, afdøde dronning Louise, glædede man sig til atter at få en engelsk dronning.
Struensee Imidlertid viste det sig forholdsvis hurtigt, at ægteskabet var en katastrofe. Christian den Syvende var psykisk ustabil, og det havde ikke hjulpet at blive gift, sådan som man havde håbet. Mens kongen turede i tvivlsomme kvarterer med tvivlsomme personer som den berygtede "Støvlet-Katrine" var dronningen nærmest isoleret sammen med sin etikettestærke hofmesterinde, fru von Plessen.

I 1767 og navnlig i 1768 foretog kongen desuden længere rejser, og Caroline Mathilde sad alene tilbage i København sammen med de to ældre enkedronninger. I 1768 nedkom Caroline Mathilde med kronpris Frederik, og det lykkedes kongen og hans parti at fjerne fru von Plessen. Da Christian den Syvende året efter kom tilbage fra sin store udlandstur, medbragte han sin rejselæge, den reformivrige tysker J.F.Struensee, der fik stor indflydelse på kongen og gennemførte flere reformer, bl.a. indførelse af trykkefrihed.

I foråret 1770 blev Struensee dronningens elsker, og da hun 7. juli 1771 fødte datteren Louise Augusta, var det ham - og ikke kongen - der var faderen.

Efter Struensees fald ved hofrevolutionen den 17. januar 1772 blev Caroline Mathilde fængslet og eksorteret til Kronborg under stærk bevogtning, mens en kommission granskede hendes forhold til Struensee. Hun holdt stand indtil han tilstod - så skrev hun også under på, at hun havde begået ægteskabsbrud, og den 6. april 1772 blev hun skilt fra kongen. Egentlig var planen, at hun skulle sendes i eksil på Ålborghus, men da hendes bror, kong George af England pressede på, blev resultatet, at hun skulle overføres til ét af hans lande. Den danske stat tilbagebetalte hendes medgift på 40.000 pund, og englænderne lovede at sørge for hendes underhold. Den 30 maj 1772 forlod hun Danmark ombord på en engelsk fregat og efter et ophold på ca. ½ år i den tyske by Göhrde, kunne hun flytte ind i det nyindrettede slot i Celle. Sine børn så hun aldrig mere, hverken den ca. 4-årige prins Frederik eller babyen Louise Augusta, idet begge blev i Danmark.

I 1774 fandt hendes unge landsmand, englænderen Nathanael Wraxall på at ville befri hende sammen med en gruppe sammensvorne. Planen var, at hun atter skulle placeres på den danske trone. Planen gik imidlertid i vasken, idet Caroline Mathilde døde af en febersygdom den 10 maj 1775. Hun blev begravet i Celle Stadtkirches fyrstekrypt, hvor hendes kiste fortsat findes. I 1784 blev der i Französischer Garten, som var et af hendes foretrukne spadseresteder opstillet et stort mindesmærke, skabt af kunstneren Adam Friedrich Oeser, et mindre placeredes takket være hendes slægtning Ernst von Mecklenburg-Strelitz i Prinzengarten. På slottet i Celle er en række værelser indrettet til museum - bl.a. nogle af de rum, som Caroline Mathilde beboede.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1777; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik Christian lensgreve Danneskjold-Samsøe (5. juli 1722 i København – 26. marts 1778 sammesteds) var en dansk godsejer, gehejmeråd, kammerherre, officer og generalpostdirektør.

Han var søn af grev Christian Danneskiold-Samsøes første ægteskab og er født den 5. juli (efter andre beretninger 5. juni) 1722, blev 1740 ritmester ved det 3. jyske kavaleriregiment og samme år kammerherre, 1746 virkelig ritmester ved det 2. jyske kavaleriregiment, 1748 oberstløjtnant, 1749 ridder af Dannebrog, 1752 første generalpostdirektør med en årlig indtægt af 1500 rigsdaler, 1758 gehejmeråd, 1763 ridder af ordenen l'union parfaite, 1766 gehejmekonferensråd, afskediget af Johann Friedrich Struensee den 5. januar 1771, kort før sin død 1777 ridder af Elefanten.

Fra 1754 af, da Gisselfeld Kloster efter Christian Gyldenløves enkes, Dorothea Krags, død trådte i virksomhed, blev han klosterets første overdirektør, i hvilken egenskab han havde adskillige vanskeligheder at bekæmpe, navnlig hidrørende fra ejendommens mådelige forfatning. Som generalpostdirektør fik han af kongen lov af opholde sig på Gisselfeld 7-8 måneder om året, så nogen stor rolle spillede han ikke i dette embede.

I året 1749 blev han gift med Nicoline Rosenkrantz (f. 1721, fik 1756 ordenen l'union parfaite, d. 7. februar 1771), datter af gehejmeråd, amtmand i Nyborg Christian Rosenkrantz til Skovsbo og Frederikke Louise f. Krag. Hans anden hustru, Frederikke Louise f. von Kleist (f. 1747, gift 1. juli 1771, d. 1814), datter af gehejmeråd, kammerherre, amtmand i Bredsted Christian Adam von Kleist og Sophie f. Rosenkrantz, var den førstes søsterdatter.

Danneskiold-Samsøe er begravet i Vor Frue Kirke. Han er portrætteret på familiebillede. Maleri af Peder Als 1750 på Gisselfeld. Barneportræt.

Frederik blev gift med Frederikke Louise von Kleist i 1773. Frederikke (datter af Christian Adrian von Kleist og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 mar. 1747; døde den 29 maj 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandør Admiral
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_Kaas_(1727-1804)

Notater:

Kaas, Frederik Christian, 1727-1804, Søofficer,
Søn af Admiral Ulrik K. (d. 1746),
blev født 1. Dec. 1727, indtraadte i Marinen som
Sekondlieutenant 1747, blev Premierlieutenant
1753, Kapitajnlieutenant 1755, Kapitajn 1758,
Kommandørkapitajn 1767, Kommandør 1775, Kontreadmiral
1781, Viceadmiral 1790 og virkelig Admiral 1800.

Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til at
studere Skibskonstruktion, hvorfor han indtraadte som
Avskultant i Konstruktionskommissionen og samtidig
undervistes af Overskibsbygmester Thuresen.

1752-56 rejste han tillige med Lieutenant F. M. Krabbe i
Udlandet for at studere; de besøgte England, Frankrig,
Italien -- det sidste Land for at sætte sig ind i
Bygningen af Galejer -- og Holland. 1756 havde han
sin første Chefskommando, Fregatten
i Admiral Rømelings Eskadre. 1757 indgave han og
Krabbe Tegning til en Fregat konstrueret efter
nye Principper. Med Kommandør L han gift med Sophie Elisabeth
Charisius (f. 25. Jan. 1743 d. 9. Sept. 1769),
Datter af Konferensraad Constantin August C. til
Constantinsborg (f. 1712 d. 1776) og Kirstine
f. Baronesse Güldencrone.

1765-66 var han paa en diplomatisk Sendelse til Marokko, 1769 Chef
for Linjeskibet .

1771 indtraadte han i Ægteskab med Edele Sophie Kaas
(f. 10. Maj 1747 d. 22. Okt. 1800), Datter af Generalmajor
Otto Ditlev K. (d. 1778).

S. A. afløste han Admiral Fontenay som Chef for Søkadetkorpset;
i denne Stilling forblev han til 1781, da
han udnævntes til Holmens Chef som Overekvipagemester. Som
saadan virkede han med Dygtighed til 1792. Af en længere Redegjørelse
af ham for hans Virksomhed paa Holmen ( II)
fremgaar det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe
Pengebevillinger var kommet en Del i Forfald, kjendelig oparbejdet,
derimod ikke, at Resultatet vistnok for en stor Del skyldtes den
talentfulde Fabrikmester H. Gerner (V, 614). -- 1792 afgik K. fra
Holmen og blev 3. Militærdeputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. Deputeret.
1795 og 96 var han tillige Chef for Eskadrer, som til Nevtralitetens
Beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske Eskadrer.
Med sin anden Hustru fik han Nedergaard paa Langeland. Han
blev hvid Ridder 1780 og døde 28. Marts 1804.

Titel:
Kammerherre

Frederik blev gift med Edele Sofie Kaas den 11 sep. 1771. Edele (datter af Otto Ditlev Kaas og Sophie Dorothea von Eickstaedt) blev født den 10 maj 1746; døde den 22 okt. 1800. [Gruppeskema] [Familietavle]