| #
| Ikon |
Beskrivelse |
Info |
Knyttet til |
|---|
| 2051 |
 | Epitafium over Cai Lorents von Brockdorff
Marienkirche, Kirchnüchel,Slesvig-Holsten
Lavet af billedhuggeren Thomas Quellinus
|
|
|
| 2052 |
 | Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
|
|
|
| 2053 |
 | Epitafium på Østsiden af Haseldorf Kirke
|
|
|
| 2054 |
 | Epitafium, Visborg Kirke
|
Ejer/Kilde: Erik Fjordside / Livinghistory.dk
|
|
| 2055 |
 | Erhardt-Carl-Chr-J-Krag-Juel-Vind-Friis.jpg
|
|
|
| 2056 |
 | Erholm
|
|
|
| 2057 |
 | Erholm 06_09_1919.jpg
|
|
|
| 2058 |
 | erholm1.jpg
|
|
|
| 2059 |
 | erholm2.jpg
|
|
|
| 2060 |
 | erholm3.jpg
|
|
|
| 2061 |
 | ErholmHave_bebbe.jpg
|
|
|
| 2062 |
 | Erik d 5 Klipping
|
|
|
| 2063 |
 | Erik d 5 Klippings segl
Seglet anvendt i perioden 1265-1284
|
|
|
| 2064 |
 | Erik d 5. Klipping
|
|
|
| 2065 |
 | Erik d 5. Klipping
|
|
|
| 2066 |
 | Erik Juel
|
|
|
| 2067 |
 | Erik_Christian_Hartvig_Rosenorn-Lehn_by_Hansen_&_Weller.jpg
|
|
|
| 2068 |
| Erik_Christian_Hartvig_Rosenorn-Lehn_by_Hansen_&_Weller.jpg
|
|
|
| 2069 |
 | ErikkeGravsted919s_01.jpg
|
|
|
| 2070 |
 | Ernest_Danneskiold-Samsøe.jpg
|
|
|
| 2071 |
 | Ernst Emil Kurt Reventlow
|
|
|
| 2072 |
 | Ernst_Emil_Rosenoern_1810-1894.jpg
|
|
|
| 2073 |
| Ernst_Emil_Rosenoern_1810-1894.jpg
|
|
|
| 2074 |
 | Ernst_Herzog_von_Schleswig-Holstein.jpg
|
|
|
| 2075 |
| Ernst_Herzog_von_Schleswig-Holstein.jpg
|
|
|
| 2076 |
 | Ernst_Reventlow_Farve.jpg
|
|
|
| 2077 |
 | Ernst_zu_H_-Langenburg.jpg
|
|
|
| 2078 |
| Ernst_zu_H_-Langenburg.jpg
|
|
|
| 2079 |
 | estridsen_svend_4935.jpg
|
|
|
| 2080 |
 | estrup_erikka.jpg
|
|
|
| 2081 |
| estrup_erikka.jpg
|
|
|
| 2082 |
 | estrup_erikka1.jpg
|
|
|
| 2083 |
| estrup_erikka1.jpg
|
|
|
| 2084 |
 | estrup_jacob_19498.jpg
|
|
|
| 2085 |
| estrup_jacob_19498.jpg
|
|
|
| 2086 |
 | estrup_jacob_19498a.jpg
|
|
|
| 2087 |
| estrup_jacob_19498a.jpg
|
|
|
| 2088 |
 | estrup_jacob.jpg
|
|
|
| 2089 |
| estrup_jacob.jpg
|
|
|
| 2090 |
 | Et indblik i en jomfruelig klostertilværelse 1768-74.
Breve fra Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz. Kilde: Dansk Adelsforening - Meddelelser marts 2015 Forfatter: Jesper Munk Andersen, Museumsinspektør, Museum Lolland-Falster
|
|
Flere links |
| 2091 |
 | Etelsen (Verden, Hannover, Tyskland)
|
|
|
| 2092 |
 | Etelsen, Niedersachsen
Das Schloss Etelsen ist ein in der Langwedeler Ortschaft Etelsen bei Verden in Niedersachsen in Neorenaissance-Architektur errichtetes Schloss. In den Jahren 1885–1887 wurde es von den Brüdern von Heimbruch als Ersatz eines älteren Gutshauses erbaut.
In den 1860er Jahren gehörte das Gut Etelsen dem vormaligen hannoverschen Landdrosten und Minister Johann Caspar von der Wisch (1785–1865), der 1858 diesen Besitz gemeinsam mit seinem Bruder, Hieronimus von der Wisch (1788–1873) die unter Einschluss der Güter Koppel, Embsen und Ruschbaden zu einem Fideikommiss vereinigt hatte. Noch im Todesjahr des Hieronimus wurde im Park ein neugotisches Mausoleum errichtet, in dem die Brüder und auch spätere Besitzer beigesetzt wurden. Nach dem Tod der von der Wischs fiel Etelsen an die Brüder Carl Johann Christian (1820–1895) und Gottlieb Ernst August von Heimbruch (1822–1892), Besitzer der Rittergüter Varste und Polle, auch sie hohe hannoversche Militärs und Diplomaten. Sie ließen 1885 bis 1887 von dem Architekten Karl Hantelmann aus Hannover das Schloss in seiner heutigen Gestalt errichten. Auch sie starben kinderlos, so dass ihr Erbe an die Familie Reventlow fiel.
Graf Christian zu Reventlow bezog das Schloss am 10. Oktober 1896 und bewohnte es mit seiner Familie bis zu seinem Tode 1922. Er wurde 1922 als Letzter im Mausoleum beigesetzt. Erbe des gesamten Besitzes wurde sein ältester Sohn, Lehnsgraf und königlicher Hofjägermeister Rudolph zu Reventlow (1879–1945), der, meist auf Reisen, in den folgenden Jahren sämtliche Ländereien verkaufte, sodass nur das leerstehende Schloss mit dem ca. 11 ha großen Schlosspark übrig blieb. Schloss und Park wurden 1937 an die SA-Gruppe Nordsee verkauft und dienten bis zum Kriegsende als SA-Gruppenschule.
|
|
Flere links |
| 2093 |
 | etelsen2.jpg
|
|
|
| 2094 |
 | etelsen3.jpg
|
|
|
| 2095 |
 | Eugen Reventlow
Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.
(2 Reventlow, Eugen Graf von).
Literatur:
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
|
|
|
| 2096 |
| eugen_reventlow.jpg
|
|
|
| 2097 |
 | Eugen, Gottfried og Theodor Reventlow
På billedet ses fra venstre:
Malet af Gröger
|
|
|
| 2098 |
 | Exlibris
Kammerherre HEINRICH GREVE DE REVENTLOU
1796-1841
Hvid Ridder - 28 juni 1840
|
|
|
| 2099 |
 | Exlibris
Spejlmonogram for Lucie-Marie Reventlow. (1910)
|
|
|
| 2100 |
 | Exlibris
Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)
|
|
|
.jpg "Reventlow, Christian Detlev 1775-1851")
