| |
Match 551 til 600 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 551 |
BESIDDELSER: Güldenhorn | Both, Bernd von (I16120)
|
| 552 |
BESIDDELSER: Gyllebo | Knob, Laurids (I2517)
|
| 553 |
BESIDDELSER: Gümse | Berg, Fritz Von Dem (I18077)
|
| 554 |
BESIDDELSER: Hagen, Doberstorf og BorGhorst | Blome, Wulf (I8959)
|
| 555 |
BESIDDELSER: Halstedkloster, Skelstofte
TITEL: Lensgreve | Krag-Juel-Vind-Frijs, Niels (I15006)
|
| 556 |
BESIDDELSER: Hanrou | Rantzau, Cai (I4401)
|
| 557 |
BESIDDELSER: havde 1409 Nyhus Slot i pant | Heesten, Lorentz (I1685)
|
| 558 |
BESIDDELSER: Havde 1538-41 Nyslot med Vesternæs, Abildtorpog Sørup birker i pant. Arvede Gammelgaard 1555
1512 page hos hertug Frederik på Gottorp, 1437 Hofsinde,1549 Amtmand Sønderborg
deltog 1534 i Johan Rantzaus tog til Jylland fanget 1535, fængslet i Malmø til 1536.
I midten af 1500-tallet fraflyttede og nedbrød herremanden, amtmand Thomas Sture sit hidtidige domicil Helvedgård, et lille middelalderligt voldsted i Nørreskoven. (Dette voldsted kan for øvrigt stadigvæk beses ca. 1500 meter nordvest for Østerholm).
I stedet opførte han her på en flad sandbanke, i en tidligere nu udtørret sø, sin nye og større borg, som i grundplan var 18 x 26 meter. Der var tale om en udpræget vandborg, hvis mure rejste sig direkte af søens vand. Ind mod land var den adskilt fra avlsgården og tjenerskabsfløjen af en voldgrav.
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Oesterholm1.pdf | Sture, Thomas (I3409)
|
| 559 |
BESIDDELSER: Haxthausen, Borchen, Dedinghausen og Tienhausen
Opførte 1575 slottet Tienhausen i tre etager
arvelig hofmester i Paderborn, Overamtmand i Homburg ogDrost i Schier | Haxthausen, Tønnies Wolf von (I3681)
|
| 560 |
BESIDDELSER: Haxthausen, Borchen, Dedinghausen og Tienhausen | Haxthausen, Johann von (I3982)
|
| 561 |
BESIDDELSER: Haxthausen, Dedinghausen og Tienhausen
En ubekræftet tradition melder om hans militærtjeneste iDanmark, hvor han skal væ r e h æ d r e t m e d elefantordenen. | Haxthausen, Ludolph von (I3485)
|
| 562 |
BESIDDELSER: Hegelund | Trojel, Ludvig Thomas (I20582)
|
| 563 |
BESIDDELSER: Hegelund | Trojel, Frederik Christian Ludvig (I12002)
|
| 564 |
BESIDDELSER: Heiligenstedten
såret under togtet mod Ditmarsken 1559, døde som følge afsåret | Ahlefeldt, Burchard von (I3330)
|
| 565 |
BESIDDELSER: Heiligenstedten, Kolmar, Neuendorf, Drage,Mustin og Wedeldorf
TITEL: 1589 hertugelige gottorpsk råd, 1593 kgl råd
________________
Wikipedia:
Balthasar von Ahlefeldt (* 29. September 1559; † 8. März 1626 in Kiel)
war königlicher Rat- und Amtsmann von Flensburg und Rendsburg, Herr auf
Kollmar, Drage und Heiligenstedten. Leben
Balthasar von Ahlefeldt wurde am 29. September 1559 geboren. Nachdem er
dem König Friedrich II. von Dänemark als Hofjunker gedient hatte,
unternahm er eine größere Reise durch Italien, Deutschland und
Frankreich. 1583 kehrte er nach Deutschland zurück und baute auf dem
väterlichen Erbgut Heiligenstedten das neue Schloss Heiligenstedten. Am
13. Oktober 1583 vermählte er sich mit Margarethe von Rantzau, die
jüngere Tochter des königlichen Statthalters Heinrich Rantzau und dessen
Frau Christine. Aus dieser Ehe ging die einzige Tochter Dorothea von
Ahlefeldt hervor. Im Jahre 1589 wurde er Ratsmann des Herzogs Johann
Adolph von Gottorp und 1593 Königlicher Rats- und Amtmann von Flensburg,
Rendsburg und Steinburg. Er besaß die Güter Kollmar, Drage und
Heiligenstedten. Am 8. März 1626 starb er in Kiel und wurde in der St.
Laurentius-Kirche in Itzehoe beigesetzt.
Literatur
Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
Deutschlands und Dänemarks. Schleswig 1869, Seite 7
| Ahlefeldt, Balthasar von (I4903)
|
| 566 |
BESIDDELSER: Helmsdorf, Futterkam og Pronstrof | Buchwald, Heinrich von (I7587)
|
| 567 |
BESIDDELSER: Henneberg Ladegaard
1676 fenrik, s.a.Løjtnt i Prins Frederiks reg.,1679Kaptajnltnt, 1683 Kaptajn jysk.gev . i n f . r e g .
1707 oberst i russisk tjeneste, 1709 hårdt såret i slagetved Poltava | Ellebracht, Christian Conrad von (I8039)
|
| 568 |
BESIDDELSER: Hevringholm. Havde af Kong Christoffer godset Skarpenberg, Mors i forlening
1447 Ridder, 1473 sendebud til forhandlingerne med svenskerne i Kalmar | Stygge, Anders Nielsen (I2097)
|
| 569 |
BESIDDELSER: Hinrichshagen, Remplin | Hahn, Christopher von (I5137)
|
| 570 |
BESIDDELSER: Hinrichshagen, Remplin | Hahn, Otto von (I20701)
|
| 571 |
BESIDDELSER: Hiortespring, Seekamp etc. | Hahn, Vincentz Joachim von (I6509)
|
| 572 |
BESIDDELSER: Hohen Luckow | Bülow, Dietrich von (I6389)
|
| 573 |
BESIDDELSER: Hohenlieth | Damme, Volf Vam (I4818)
|
| 574 |
BESIDDELSER: Hoickendorf
TITEL: Geheimeråd
Fyrstelig mecklenborgsk landråd, Statholder i bispedømmet Sverin, | Plessen, Daniel von (I6267)
|
| 575 |
BESIDDELSER: Hoikendorf og Parin | Plessen, Valentin von (I4554)
|
| 576 |
BESIDDELSER: Holbækgård
TITEL: Greve
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Claus Tesdorpf greve Ahlefeldt-Laurvig (2. september 1909 i København – 11. maj 1983) var en dansk greve, godsejer og modstandsmand.
Claus Ahlefeldt-Laurvig var søn af ritmester, greve Erik Ahlefeldt-Laurvig og hustru Fritze f. Tesdorpf. Han blev student fra Stenhus Kostskole og sekondløjtnant ved Gardehusarregimentet. Derefter blev han uddannet i London og Zürich i bankfaget, og han repræsenterede Hambros Bank i Tyskland 1936-39, var ansat i Anilinkompagniet, København 1940-43, i Hambros Bank, London 1946-48, og blev direktøri ingeniørfirmaet Keir & Cawder, England og Østafrika 1948-55 Han var delegeret for Krupps fabrikker for Storbritannien og Commonwealth fra 1955, medlem af en række bestyrelser og komitéer, Ridder afDannebrog og ejer af herregården Holbækgård ved Ørsted 1961-73.
Kilder
Claus Ahlefeldt-Laurvig i Frihedsmuseets Modstandsdatabase
Kraks Blå Bog 1974
| Ahlefeldt-Laurvig, Claus (I15583)
|
| 577 |
BESIDDELSER: Holmgaard | Juel, Malte (I2489)
|
| 578 |
BESIDDELSER: Hvedholm og Arreskov | Hardenberg, Jacob Eriksen (I2796)
|
| 579 |
BESIDDELSER: Hvidkilde
TITEL: Greve
Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Christian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laurvigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: friherrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924). | Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Christian Erik Julius (I14997)
|
| 580 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Christian Torben (I17542)
|
| 581 |
BESIDDELSER: Høfdestad, Baadsted sogn | Møsting, Nicolai Abraham von (I6615)
|
| 582 |
BESIDDELSER: Høgsbro | Rosenkrantz, Niels Ludvigsen (I3071)
|
| 583 |
BESIDDELSER: Hørbylund | Vognsen, Inger Thomesdatter (I2272)
|
| 584 |
BESIDDELSER: Jernit og Bonderup | Parsberg, Valdemar (I4403)
|
| 585 |
BESIDDELSER: Kaltenhof, Dänischenhagen sogn og Dörphof | Reventlow, Heinrich (I10291)
|
| 586 |
BESIDDELSER: Kentzlin og Carmin | Petersdorff, Levin Wedege von (I20422)
|
| 587 |
BESIDDELSER: Klinken | Below, Anna von (I17836)
|
| 588 |
BESIDDELSER: Kluvensick
Deltog 1459 i forhandlingerne om Hertug Adolfs efterfølger
var 1444 forlover for Hertug Adolf, var 1448 dennes råd. | Sested, Otto (I1900)
|
| 589 |
BESIDDELSER: Kluvensick | Sested, Benedict (I2369)
|
| 590 |
BESIDDELSER: Knoop, Projenstorf og Nedergaard | Rantzau, Frederik (I7795)
|
| 591 |
BESIDDELSER: Kogsbøl. Skrives 1432 til Tovskov (Gram h.)
TITEL: Forlover for kongen ved stilstanden i Horsens. Førerskaktavlen
beseglede 1431 til vitterlighed | Rosenkrantz, Claus Pedersen (I16071)
|
| 592 |
BESIDDELSER: Kohøved | Sested, Otto (I2127)
|
| 593 |
BESIDDELSER: Kriseby | Wonsfleth, Anna (I18241)
|
| 594 |
BESIDDELSER: Lammershagen | Rantzau, Hinrich (I4200)
|
| 595 |
BESIDDELSER: Lammershagen | Buchwald, Bendix Bertam (I7608)
|
| 596 |
BESIDDELSER: Landting | Gyldenstierne, Niels Eriksen (I2160)
|
| 597 |
BESIDDELSER: Landting | Gyldenstierne, Inger Nielsdatter (I2662)
|
| 598 |
BESIDDELSER: Laurvig (1854-73), Karsholm (1869), Sannarp(1873), Lyngebæksgaard (1875-)
Michael Treschow, jernverkseieren, var en av de mest betydeligste skikkelser i 1800-tallets norske industrihistorie. Han spilte også en avgjørende rolle for utviklingen i Larviksdistriktet.
Michael Treschow var født i København 2. august 1814 som sønn av daværende høyesterettsadvokat Willum Friedrich, eller som han senere alltid nyttet navnet, Frederik Wilhelm Treschow. Treschow-slektenkan vi følge tilbake kjøpmann Niels Hansen i Næsted, Danmark, død 1593. Hans sønn Rasmus Nielsen brukte tilnavnet Træskomager, noe som var i overenstemmelse med den tids navneskikk og ikke nødvendigvis hadde noe med skomakerfaget Aall. Utdannelsen hos denne læremesteren var såvel teoretisk som praktisk, og den åpnet interessante perspektiver for Treschow.
Michael Treschow kom for første gang til Larvik høsten 1837, før han hadde avsluttet sin utdannelse. Selv om den innsikt han hadde fått under oppholdet på Nes var verdifull nok, trengte han å suppleresine kunskaper. Han studerte videre blandt annet i København med tidens ledende pedagoger, og senre i Østerike og Tyskland. Han besøkte ogsust til Larvik og slo seg ned i den gamle 'Overinspektørgård'på Langestrand, der Treschow-Fritzøe's kontorer senere var.
Michael Treschow kom i Larvik så absolutt ikke til dekket bord. Faren eide da Fritzøe Verk, og det ble blandt annet Michaels oppgave å gjenopprette arbeidsdisiplinen. Fritzøe Jernverk hadde vært landets desidert største jernverk helt siden slutten av 1600-tallet. Jernverket hadde blitt utviklet og kontrollert av Ulrik Frederik Gyldenløve på 1700-tallet, hvor han da hadde utnyttet seg av alle de fordeler hans tittel tillot. Det var Michael Treschow som for alvor moderniserte bedriften, og han ledet jernverket og sagbruksdriften ved Fritzøe Verk i de utfordrende tidene i midten av 1800-tallet.
Det ble etterhvert en krise ved Fritzøe Jernverk i 1865, som følge av at lagerbeholdningen av usolgt jern ble stadig større ettersom eksporten til Amerika ble sterkt redusert. Omkring 1870 var det nesten slutt med jernindustri i Norge, og Frizøe Jernverk ble også nedlagt rundt disse tider. Michael Treschow så da mulighetene i de enorme skog-rikdommene, og utviklet sagbruket videre. Han overlot etterhvert det meste av driften til sin eldste sønn F.W. Treschow, som blandt annet bygde Lågen dampsag.
Treschow var forretningsmann som ikke ønsket å sitte med foreldede priviligier, og etter forhandlinger med meningheten fulgte Treschow opp grevlingenes intensjoner og overdro i 1840 'Sandeherred-', Hedrum- og Brunlanes Kirker til deres respektive menigheter.
I 1861-63 ble Fritzøehus bygget. Antagelig har Michael Treschow da han bestemte stilen, italiensk nyrenessanse, hatt i tanke eiendommen Fredriksgave, senere Fagertun, i Christiania, som han eidet i årene 1856-64. Opprinnelig var Fritzøehus ikke på langt nær så stort som nå. Med to tilbygninger, 1885-1889, og 1897-1898, er den samlede gulvflate 2302 kvm, inklusive tjenerfløy, garasje og andre lokaler. Komplekset inneholder 75 værelser, foruten 21 kjellerrom. Tårnet ble revet i 1983, men det er da også lenge etter Michael Treschows tid.
I 1870 årene overdro altså Michael driften av Frizøe til sin eldste sønn. Når han plutselig trappet ned, skyldtes dette følgende av en kjøreulykke da karjolen veltet under en reise fra Froland Verk til Frizøe. Han fikk armen ut av ledd og hadde store smerter, og senere kunne han ikke bruke armen. Dette sammen med omstruktureringen av bedriften bidro muligens til at han trakk seg tilbake, nesten enmenneskealder før sin død i 1901.
Dersom du ønsker å lese mer om Michael Treschow, anbefaler vi Larviks-profilene utgitt av Larvik og Omegns Museumsforening. Denne boka kan finnes på Larvik bibliotek, eller kjøpes av Larvik og OmegnsMuseumsforening. | Treschow, Michael (I13202)
|
| 599 |
BESIDDELSER: Leitzen | Knuth, Joachim Friedrich von (I6630)
|
| 600 |
BESIDDELSER: Lesje Værk og Hlade | Treschow, Herman (I7802)
|
|
