PortrætterSlægten Reventlow:
 Conrad Reventlow(1644 - 1708)
Andre slægter:
 Josias Raben-Levetzau(1796 - 1889)
Slotte og Herregårde
 Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik
 Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Gravsten og epitafier
 Iven Reventlow
Våben øverst: Reventlow, Reventlow,
Nederst: Buchwald, Rantzau.
Den smukke metalplade tilskrives
Matthias Benning, Lübeck.
Tekst på stenen
HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN
DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569
Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999. |
- 1631