Portrætter

Slægten Reventlow:

Adolf Ludwig Christian Reventlow
(1835 - 1906)



Andre slægter:

Birgitte (Berte) Seefeld
(1570 - 1593)




Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Heinrich 1796-1841
Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto



Gravsten og epitafier


Reventlow, Ylva 1921-2007
Reventlow, Ylva 1921-2007

f. Mörling. (datter af Märta Reventlow gift Mörling)
   

Familie: Johan Friis / Karen Tagesdatter Krabbe (F33828)

g. 2 okt. 1614

Familietavle     |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet. Vis familie med partner Vis familie med forældre Vælg partner Vælg forældre 
Zoom indGendanZoom ud
Niels FriisNiels Friis
Mand (1544-1610)
 
 
Henrik FriisHenrik Friis
Mand (1576-1612)
Christoffer FriisChristoffer Friis
Mand (1578-1581)
Margrethe FriisMargrethe Friis
Kvinde (1579-1584)
Johan FriisJohan Friis
Mand (1581-1584)
Christoffer FriisChristoffer Friis
Mand (1582-1603)
Tønne FriisTønne Friis
Mand (1584-1642)
Elisabeth FriisElisabeth Friis
Kvinde (1587- )
Anne FriisAnne Friis
Kvinde (1588-1595)
Frederik FriisFrederik Friis
Mand (1590-1590)
Frederik FriisFrederik Friis
Mand (1591-1619)
Jesper FriisJesper Friis
Mand (1593-1643)
Tage Mogensen KrabbeTage Mogensen Krabbe
Mand (1553-1612)
Sophie FriisSophie Friis
Kvinde (1576-1611)
 
 
Mogens KrabbeMogens Krabbe
Mand (1598-1621)
Jakob Tagesen KrabbeJakob Tagesen Krabbe
Mand (1599-1621)
Iver Tagesen KrabbeIver Tagesen Krabbe
Mand (1602-1666)
Niels Tagesen KrabbeNiels Tagesen Krabbe
Mand (1603-1663)
Tyge Tagesen KrabbeTyge Tagesen Krabbe
Kvinde (1609-1609)
Palle Tagesen KrabbePalle Tagesen Krabbe
Mand (1610-1631)
Johan FriisJohan Friis
Mand (1585-1635)