Portrætter

Slægten Reventlow:

Ada Jessie Howard Grøn
(1891 - 1983)



Andre slægter:

Rose Marie Magdalene Drejer
(1831 - 1903)



Slotte og Herregårde


Etelsen, Niedersachsen
Etelsen, Niedersachsen

Das Schloss Etelsen ist ein in der Langwedeler Ortschaft Etelsen bei Verden in Niedersachsen in Neorenaissance-Architektur errichtetes Schloss. In den Jahren 1885–1887 wurde es von den Brüdern von Heimbruch als Ersatz eines älteren Gutshauses erbaut. In den 1860er Jahren gehörte das Gut Etelsen dem vormaligen hannoverschen Landdrosten und Minister Johann Caspar von der Wisch (1785–1865), der 1858 diesen Besitz gemeinsam mit seinem Bruder, Hieronimus von der Wisch (1788–1873) die unter Einschluss der Güter Koppel, Embsen und Ruschbaden zu einem Fideikommiss vereinigt hatte. Noch im Todesjahr des Hieronimus wurde im Park ein neugotisches Mausoleum errichtet, in dem die Brüder und auch spätere Besitzer beigesetzt wurden. Nach dem Tod der von der Wischs fiel Etelsen an die Brüder Carl Johann Christian (1820–1895) und Gottlieb Ernst August von Heimbruch (1822–1892), Besitzer der Rittergüter Varste und Polle, auch sie hohe hannoversche Militärs und Diplomaten. Sie ließen 1885 bis 1887 von dem Architekten Karl Hantelmann aus Hannover das Schloss in seiner heutigen Gestalt errichten. Auch sie starben kinderlos, so dass ihr Erbe an die Familie Reventlow fiel. Graf Christian zu Reventlow bezog das Schloss am 10. Oktober 1896 und bewohnte es mit seiner Familie bis zu seinem Tode 1922. Er wurde 1922 als Letzter im Mausoleum beigesetzt. Erbe des gesamten Besitzes wurde sein ältester Sohn, Lehnsgraf und königlicher Hofjägermeister Rudolph zu Reventlow (1879–1945), der, meist auf Reisen, in den folgenden Jahren sämtliche Ländereien verkaufte, sodass nur das leerstehende Schloss mit dem ca. 11 ha großen Schlosspark übrig blieb. Schloss und Park wurden 1937 an die SA-Gruppe Nordsee verkauft und dienten bis zum Kriegsende als SA-Gruppenschule.


Heraldik


Exlibris
Exlibris

Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Eiler Hardenberg
Eiler Hardenberg

 
   

Carl Holst-Knudsen

Carl Holst-Knudsen

Mand 1886 - 1956  (70 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Carl Holst-Knudsen 
    Køn Mand 
    Fødsel 1886  Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse Landsretssagfører 
    Død 1956  Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Carl Holst-Knudsen blev født 1886 i Århus, hvor han tog studentereksamen i 1904. Efter være blevet cand.jur. i 1910 fungerede han som herredsfuldmægtig 1910-19, som underretssagfører fra 1919 og derpå som landsretssagfører 1923-56.

      Han sad i Århus byråd valgt for de konservative 1925-1933 og blev af byrådet i 1928 valgt som en af dettes repræsentanter i bestyrelsen for ”Universitetsundervisningen i Jylland.” Samtidig indvalgtes han i bestyrelsen for ”Universitets-Samvirket, Aarhus”.

      Han fungerede som sekretær for Universitetsundervisningen frem til 1933 og arbejdede her sammen med overlæge Victor Albeck, som han efter dennes død i 1933 efterfulgte som formand for såvel Universitetsundervisningen/Aarhus Universitet som Universitets-Samvirket. Disse hverv varetog han frem til 1956, hvor han trak sig tilbage og senere samme år afgik ved døden.

      På trods af, at Carl Holst-Knudsens virke som universitetsbygger fandt sted i krise- og krigsår, lykkedes det ham at skaffe penge og få opført såvel kollegiebygninger som universitetsbygninger i betydeligt omfang – og at få universitetet bemandet med velkvalificeret personale.

      Carl Holst-Knudsen forstod betydningen af satellitinstitutioner (såsom museer og andre former for højere uddannelse), og han støttede derfor varmt oprettelsen af arkiver og kurser, hvoraf flere senere blev selvstændige instititutioner (fx Erhvervsarkivet og Danmarks Journalisthøjskole).

      Sammen med sin hustru skænkede Carl Holst-Knudsen i 1935 en rektorkæde i guld til Aarhus Universitet, og ved hans 70-års fødselsdag i 1956 indstiftedes "Rigmor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris”.

    • Carl Holst-Knudsen

      Født: 28.05.1886
      Død: 20.11.1956

      Parti:

      Det Konservative Folkeparti

      Landsretssagfører. - Født 28. maj 1886 i Århus, død 20. nov. 1956 i Århus. - Forældre: overdyrlæge, slagtehusinspektør Jens Christian Knudsen og hustru Margrethe Holst. - Gift 7. sept. 1912 i Århus med Rigmor Holm, født 14. maj 1889 i Århus, død 20. juni 1955 i Århus, datter af alterdegn Hans Christian Holm og hustru Johanne Hermansen.

      Medlem af byrådet 1. april 1925-31. marts 1933. Det konservative Folkeparti.

      Holst-Knudsen tog i 1910 juridisk embedseksamen, og efter en tid som fuldmægtig blev han i 1919 underretssagfører i Århus. I 1923 blev han landsretssagfører. Med årene oparbejdede han en stor og velanset sagførervirksomhed, der lagde beslag på en stor del af hans arbejdskraft. Dette medførte, at han af og til måtte vælge mellem de talrige tillidshverv, der blev ham tilbudt. Hans stærke interesse for de lokale forhold var dog ofte den udslaggivende faktor, når man bad om hans medvirken. Denne interesse kom til udtryk over et bredt felt. Specielt skulle det blive byens uddannelsesforhold, der optog ham; men også dens økonomiske kår og dens kulturliv i videre forstand fandt hos ham en aktiv forståelse. Således var han fra 1925 med i bestyrelsen for Den gamle By, og fra 1941 til sin død i 1956 sad han som formand her. Også en række af byens virksomheder nød godt af hans dømmekraft; eksempelvis virkede han en årrække som bestyrelsesformand for A/S Thomas Ths. Sabroe & Go. og for A/S Kornog Foderstof-Kompagniet og var i det hele en søgt rådgiver for det århusianske erhvervsliv. I den lokale sagførerforenings bestyrelse havde han tillige en post 1930-32.

      I 1925 indtrådte H.-K. i byrådet som konservativt medlem. Her kom han i berøring med universitetssagen, der da var så langt fremme, at universitetets oprettelse var ved at blive en realitet. Han indvalgtes af byrådet i bestyrelserne for universitetsundervisningen og for Universitetssamvirket i 1928, og i 1933 blev han formand for begge. Samtidig hermed besluttede han at opgive byrådsarbejdet, da han selv skønnede, at han ikke kunne lægge et samvittighedsfuldt arbejde begge steder, hvis også sagførervirksomheden skulle passes. Dette skete på et tidspunkt, hvor formandsposten for den borgerlige byrådsgruppe stod ham åben. H.-K. kunne herefter i universitetets forhandlinger med byrådet drage nytte af sine egne erfaringer som byrådsmedlem. Han var en tid formand for bestyrelsen for Århus Universitets forskningsfond og endvidere medlem af kommissionen af 1946 til behandling af statens forhold til videnskaben. Af sine medarbejdere er H.-K. blevet karakteriseret som en følsom og hjælpsom natur, der dog udadtil kunne virke kølig og lidt mut og derved skabe afstand til andre. Denne fremtræden har man villet gøre til en bevidst metode, hvormed han selv afstak bestemte grænser for arbejdet i det offentlige. Den skal imidlertid også sammenholdes med hans ligefremme væsen; så han hos en mand evner og karakterfasthed, mødte han ham med agtelse, uanset hans alder og sociale position. I det hele var hans livsholdning præget af liberalitet, og skønt han repræsenterede de konservative, var han dog meget præget af, at han i sin studietid i København havde færdedes i de radikale kredse i Studentersamfundet. H.-K. var ikke nogen »glansfuld taler«, men »hans stædighed og hans styrke i den skriftlige procedure« gjorde ham til en fremragende forhandler. Hans taktiske evner var kendt af alle; men han blev alligevel mødt med tillid. Uden begge dele havde han ikke kunnet føre universitetet frem i en periode, hvor der skulle gøres en indsats selv for den mindste bevilling. I sjælden grad blev her øvet en uegennyttig borgergerning. Hans hjem var et gæstfrit samlingssted for den kreds, der arbejdede for universitetet. En del af sine erfaringer i arbejdet ved universitetet har han udtrykt i artiklen »Nogle bemærkninger om forholdet mellem Århus kommune og Århus Universitet« (ActaJutlandica 18, 1, 1946); her demonstreres netop hans taktiske evner i det skriftlige indlæg. - Hædret med mindepris og festskrift; Kommandør af Dannebrog, Dannebrogsmand.
    Person-ID I33  Reventlow
    Sidst ændret 7 aug. 2016 

    Familie Rigmor Helene Holm
              f. 1889  
              d. 1955 (Alder 66 år) 
    Børn 2 daughters 
    Familie-ID F18  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 6 okt. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 1886 - Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Margrethe Holst-Knudsen - 30 sep. 1919 - Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 1956 - Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    Carl Holst-Knudsen