PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlev Reventlow(1842 - 1908)
Onkel Petit og broderen Fritz
1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.
Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.
Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)
Andre slægter:
Ulrik Christian Gyldenløve(1678 - 1719)
Slotte og Herregårde
Etelsen, Niedersachsen
Das Schloss Etelsen ist ein in der Langwedeler Ortschaft Etelsen bei Verden in Niedersachsen in Neorenaissance-Architektur errichtetes Schloss. In den Jahren 1885–1887 wurde es von den Brüdern von Heimbruch als Ersatz eines älteren Gutshauses erbaut.
In den 1860er Jahren gehörte das Gut Etelsen dem vormaligen hannoverschen Landdrosten und Minister Johann Caspar von der Wisch (1785–1865), der 1858 diesen Besitz gemeinsam mit seinem Bruder, Hieronimus von der Wisch (1788–1873) die unter Einschluss der Güter Koppel, Embsen und Ruschbaden zu einem Fideikommiss vereinigt hatte. Noch im Todesjahr des Hieronimus wurde im Park ein neugotisches Mausoleum errichtet, in dem die Brüder und auch spätere Besitzer beigesetzt wurden. Nach dem Tod der von der Wischs fiel Etelsen an die Brüder Carl Johann Christian (1820–1895) und Gottlieb Ernst August von Heimbruch (1822–1892), Besitzer der Rittergüter Varste und Polle, auch sie hohe hannoversche Militärs und Diplomaten. Sie ließen 1885 bis 1887 von dem Architekten Karl Hantelmann aus Hannover das Schloss in seiner heutigen Gestalt errichten. Auch sie starben kinderlos, so dass ihr Erbe an die Familie Reventlow fiel.
Graf Christian zu Reventlow bezog das Schloss am 10. Oktober 1896 und bewohnte es mit seiner Familie bis zu seinem Tode 1922. Er wurde 1922 als Letzter im Mausoleum beigesetzt. Erbe des gesamten Besitzes wurde sein ältester Sohn, Lehnsgraf und königlicher Hofjägermeister Rudolph zu Reventlow (1879–1945), der, meist auf Reisen, in den folgenden Jahren sämtliche Ländereien verkaufte, sodass nur das leerstehende Schloss mit dem ca. 11 ha großen Schlosspark übrig blieb. Schloss und Park wurden 1937 an die SA-Gruppe Nordsee verkauft und dienten bis zum Kriegsende als SA-Gruppenschule.
Heraldik
Reventlow, Heinrich 1724-1807
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "VIRTUTEM COMITAT ET FAMA ET CONSCIENTIA SALVA"
Gravsten og epitafier
Reventlow_Hildeborg_1864-1918.jpg
|
|
| |
 1580 - 1631 (51 år)
|
Search using:
|
1576 - 1624 (48 år)
| Fødsel |
18 mar. 1576 |
| Død |
2 dec. 1624 |
| Begravelse |
St. Nikolai, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| |
| Familie |
Ægidius Von Der Lancken f. 27 aug. 1580 |
| Gift |
1616 |
| |
1609 - før 1642 (33 år)
| Fødsel |
1609 |
| Død |
før 20 okt. 1642 |
| |
| Far |
Iwan von Reventlow f. ca. 1588, Schönweide, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Mor |
Anna Pogwisch f. 1594 |
| Gift |
før 1609 |
| |
| Familie |
Ægidius Von Der Lancken f. 27 aug. 1580 |
| Gift |
1625 |
| |
-
| Navn |
Ægidius Von Der Lancken |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
27 aug. 1580 |
| Kilde |
DAA 1939 p28 - V,2,1*
DAA 2018-20 p576 - I,96* |
| Død |
13 nov. 1631 |
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Notater |
BESIDDELSER: Stocksee
TITEL: Gehejmeråd, domprovst i Kiel
hertugelig gottorpsk overhofmester, Amtmand i Kiel og Bordesholm, Provst for Preetz adelige k loster
"Trakterede sin hustru ilde og utilbørligt"
____________________________________
v. d. Lancken, Ægidius, 1580-1631, gottorpsk Geheimeraad, Søn af Hertug Adolf af Gottorps Raad og Hofmester Albert v. d. L. og Gertrude Wittorf, er født 27. Avg. 1580.
Efter Forældrenes tidlige Død blev hans Opdragelse og Uddannelse bekostet af Hertug Adolfs Enke, Christine; han kom først til Gymnasiet i Bordesholm, studerede dernæst i Tübingen og foretog en Rejse iFrankrig. 1604 udnævntes han til Raad og Kammerherre hos Hertug Johan Frederik, Ærkebisp af Bremen, men 1618 kaldte dennes Brodersøn Hertug Frederik III af Gottorp ham til sit Hof, hvor han snart komtil at spille en stor Rolle.
Han blev Gehejmeraad og Overhofmester samt Amtmand over Amterne Kiel, Bordesholm og (fra 1629) Gottorp. Med Hensyn til Forholdene i Tyskland var han en bestemt Modstander af at stille sig i Oppositiontil Kejseren-, han fraraadede i Slutningen af 1624 absolut sin Herre at knytte nogen Forbindelse med England og Nederlandene, og kun ugjærne gik vistnok han, ligesom vitterlig Hertugen, 1625 med til Forbundet åØåmed Christian IV, som førte til Deltagelse i den store tyske Kamp.
Det var i Samklang hermed, at han efter Slaget ved Lutter am Barenberg 1626 ivrig støttede den Politik, der gik ud paa at dække de gottorpske Besiddelser ved Tilnærmelse til Kejseren, og saaledes komi stærk Modsætning til Christian IV. Allerede i Okt. 1626 rejste han til Tilly for at virke for Fred og Vaabenstilstand og i alt Fald for Skaansel af Hertugens Lande. Endnu videre gik han dog 1628 under den Wallensteinske Invasion i Halvøen; for at opnaa Frigjørelse for den kejserlige Indkvartering var han villig til at underhandle med Wallenstein om at overlade denne Ret til at bygge Krigsskibe iFrederiksstad, skjønt disse sikkert skulde benyttes imod Kongen, og var i det hele en Tilhænger af Hertugens tvetydige Politik. Men hans Hovedopgave var dog vedblivende at tilvejebringe Fred, atter ogatter bestr og havde vistnok en ikke ringe Del i, at disse førte til et Resultat. Om end dette var forholdsvis gunstigt for Kongen, var det dog ikke mærkeligt, at denne efter v. d. L.s hele tidligereHoldning nærede en afgjort Mistillid til ham, som det ikke lykkedes ham at afvæbne ved ivrige Forsikringer om sin Loyalitet.
15. Nov. 1631 døde han i Kiel. Han havde litterære Interesser og fornyede det ved Krigen ødelagte Gymnasium i Bordesholm. Efter at hans første Hustru, Lucia Blome, som han havde ægtet 1616, var død 1624, giftede han sig det følgende Aar med Margrethe Reventlow, Datter af Iven R. til Lammershagen, men dette Ægteskab blev ulykkeligt, hun forlod ham, og der fandt stor Strid Sted imellem dem om Ejendelene.
|
| Person-ID |
I5046 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
29 apr. 2025 |
| Familie 1 |
Lucia Blome f. 18 mar. 1576 d. 2 dec. 1624 (Alder 48 år) |
| Ægteskab |
1616 |
| Alder ved vielsen |
Han: ~ 35 år og 4 måneder - Hun: ~ 39 år og 9 måneder. |
| Familie-ID |
F33542 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 2 |
Margrethe von Reventlow f. 1609 d. før 20 okt. 1642 (Alder 33 år) |
| Ægteskab |
1625 |
| Alder ved vielsen |
Han: ~ 44 år og 4 måneder - Hun: ~ 16 år. |
| Notater |
- Ægteskabet blev ulykkeligt, hun forlod ham, og der fandt stor Strid Sted imellem dem om Ejendelene.
|
| Familie-ID |
F30046 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
20 mar. 2017 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Død - 13 nov. 1631 - Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
|
| |