Hans Holstein

Notater:

BESIDDELSER: Wickenwerder og Ankershagen, Nævnt 1475

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth von Rohr. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Wickenwerder, Andershagen

Henneke blev gift med Catrine von Wangelin i 1515. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henneke blev gift med Anne von Schulenborg før 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Anckershagen, Anckershagen

Familie/Ægtefælle/Partner: Ilsabe von Stockhausen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Grossen og Lütten - Lückow, Grossen og Lütten- Lückow

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne von Maltzan. Anne (datter af Georg von Malzahn og Catharina von Quitzow) døde i 1594. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elsa Von Der Osten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Grabow

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrete von Bülow. Margrete (datter af Adam von Bülow og Ilsabe von Halberstadt) døde den 30 nov. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Möllenhagen

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe von Restorff. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Netzeband

Ulrik blev gift med Barbara von Schwerin cirka 1630. Barbara (datter af Joachim von Schwerin og Catharina von Neukirchen) blev født den 23 apr. 1604 i Spantekow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 23 jul. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Möllenhagen og Speck

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Hedevig von Petersdorff. Sophia (datter af Levin Wedege von Petersdorff og Lucia von Restorff) blev født den 17 dec. 1629 i Szczecin (før: Stettin), Polen; døde den 5 feb. 1693 i Dobertin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

BESIDDELSER: Buchholz, Grabow,Rossow og Netzeband.Pantherre til Wredenhagen

Amtmand på Furstenberg, overgik 1676 til dansk tjeneste.oberst

Adam blev gift med Catharine Christine Reventlow den 23 apr. 1663. Catharine (datter af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 8 apr. 1647 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1704; blev begravet i Ørslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Georg (von) Holstein (16. februar 1662 i Mecklenburg – 26. december 1730) var en dansk statsminister.

Ligesom sin slægtning Ulrik Adolf Holstein, den senere storkansler, søgte han ansættelse i Danmark, hvor så mange mecklenburgske adelsmænd har fundet vej til lykken, og gennem forskellige hofstillinger nåede han snart ind på embedsbanen. Efter en tid lang at have været ansat i Oldenburg blev han 1706 deputeret i Finanserne og endelig (1712) medlem af konseilet, en post, han bevarede lige til sin død, altså ind i Christian VI's Tid. Desuden var han præses for Missionskollegiet.

I sine forskellige stillinger viste han sig som en duelig og pligtopfyldende embedsmand, men nogen betydelig kraft var han ikke. Han skildres i sine senere år som en alvorlig, pålidelig mand med sans for åndslivet i forskellige retninger; i religiøs henseende stod han pietismen nær. Nogen fremtrædende rolle kom han egentlig kun til at spille under de sidste år af den store nordiske Krig. Forgæves havde han i 1709 kæmpet imod, at Danmark kastede sig ind i krigen.

Senere var han en virksom deltager i de bestræbelser, der gik ud på at skille Rusland fra Danmark, og synes at have været tsar Peters bitreste fjende i Frederik IV's råd. I steden for forbundet med Rusland hævdede han nødvendigheden af en nøje tilslutning til England, der alene vilde kunne sikre Danmark en varig besiddelse af den gottorpske del af Slesvig. Den efter 1719 indtrædende svingning i Danmarks politik viste, at hans anskuelser, der fandt støtte hos de fleste af Frederik IV's rådgivere, havde vundet kongens bifald.

Han er begravet i Sankt Petri Kirke.

Johan blev gift med Ida Frederikke Joachime von Bülow den 2 maj 1693. Ida (datter af Christian von Bülow og Øllegaard von Barnewitz) blev født den 25 jan. 1677 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 4 jul. 1725 i Eskemose, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Charlotte Amalie von Plessen den 5 nov. 1727. Charlotte (datter af Samuel Christoph von Plessen og Cathrine Margrethe von Dalwig) blev født den 6 okt. 1686; døde den 23 feb. 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark
• Family Line: III. Den Grevelige Linie til Holsteinsborg
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Adolf_Holstein_(storkansler)
• Ordner: 1699; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1712; Ridder af Elefanten

Notater:

Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler.

Han var født 14. April 1664; hans Fader, Adam Christoffer v. H. (f. 1631 d. 1690), der ejede Netzeband og Buchholtz i Meklenborg, var traadt i dansk Tjeneste som Rytterofficer; Moderen hed Cathrine Christine Reventlow af Futterkamp (f. 1647 d. 1704). Allerede som Dreng var H. bleven Page ved Christian V’s Hof, hvor han ansattes til hos Kronprinsen, den senere Frederik IV, der den Gang var 7 Aar gammel.

Han vedblev nu at staa i Prinsens personlige Tjeneste, denne fattede efterhaanden stort Venskab for ham, og da han besteg Tronen, gjorde han ham strax til Overkammerjunker. Der var ingen, han hellere vilde have med sig paa sine Rideture, og det var et tydeligt Udtryk af hans Venskab, da han optog ham i Friherrestanden og skjænkede ham det til Kronen hjemfaldne Fiurendal som Lensbaroni (Sept. 1700). Tilsyneladende skiltes Vennerne dog snart.

Da Frederik IV i Aaret 1703 forelskede sig i den preussiske Statsafsending Baron Vierecks Datter, maatte han for at føje Elskerinden, der hadede H., fjerne denne fra Hoffet. Han blev i Vinteren 1703-4 Amtmand i Flensborg Amt, og han beklædte dette Embede en Række Aar. Imidlertid gav Kongen ham et Bevis paa, at han ikke havde glemt ham, da han 1. Jan. 1708 ophøjede ham til Lensgreve.

Samtidig blev Fiurendal tillige med Godset Trolholm, som H. havde kjøbt det foregaaende Aar, gjort til et Grevskab under Navn af Holsteinborg. Det var en Elskerinde, der havde søgt at drage Kongen bort fra ham; men senere skulde Frederik IV ved at forelske sig i en anden Kvinde blive bragt i et særlig nært Forhold til H.; det var, da han (1712) bortførte Anna Sophie Reventlow, en Halvsøster til H.s Hustru, fra Clausholm og lod sig vie til hende ved venstre Haand. Der falder en stærk Mistanke paa H. for at have begunstiget denne Forbindelse.

Trods dette Svogerskab gik der adskillige Aar hen, inden H. kom til at optræde paa en større Skueplads. Det var først i den store nordiske Krigs sidste Aar, at han fra sin Amtmandsplads kaldtes til egentlig Statsmandstjeneste.

Han var i 1718 en af de 28 høje, dels fungerende, dels forhenværende Embedsmænd, hvis Raad Frederik IV æskede om, hvad der vilde være den rette Politik under Øjeblikkets , og snart efter sendtes han i et vigtigt Ærende til England for at forsøge at skabe en nærmere Sammenslutning imellem Kong Georg I og Frederik IV.

Han optraadte ved denne Lejlighed med Dygtighed og viste baade Ihærdighed og et klart Blik paa de forskjellige Forhold i den forviklede Stilling, som der maatte tages Hensyn til. Hans Opfattelse af den Politik, der i denne Tid burde følges, faldt sammen med den, hans fjærne Slægtning J. G. Holstein havde; han mente med andre Ord, at Frederik IV under den Splid, der den Gang var udbrudt imellem Zar Peter og Georg I, burde forene sig med denne sidste.

Da Frederik IV efter den store nordiske Krigs Slutning kom i et spændt Forhold til Rusland, syntes Tilslutning til England særlig at maatte anbefale sig, og dette var en Grund mere til, at Kongen, der allerede 29. Sept. 1719 havde givet H. Sæde i Konseillet, 2 Aar senere stillede ham paa den øverste Plads i Embedsklassen ved at gjøre ham til Storkansler, saaledes at baade danske og tyske Kancelli lagdes under ham (20. Juni 1721).

Samme Aar blev han Patron for Universitetet. Men den vigtigste Grund til denne Ophøjelse var dog utvivlsomt, at Kongen i April s. A. havde ladet sig vie ved højre Haand til hans Svigerinde Anna Sophie og 30. Maj havde kronet hende til sin Dronning. Hvid Ridder var H. imidlertid allerede bleven 1699, Ridder af Elefanten havde han været siden 1712.

Efter at H. var bleven hævet saa højt, som en Undersaat kunde blive det, vedblev han at hævde denne Plads, saa længe Frederik IV levede. Men det er et Spørgsmaal, om han fuldt har udøvet en Indflydelse, der svarede til Stillingen. I det mindste havde i flere Aar Admiral Gabel utvivlsomt mere Kongens Øre end han, og i Frederik IV’s sidste Aar holdt denne mere af at afgjøre de danske Kancellisager iForbindelse med Oversekretæren Møinichen end ved Forhandling med H.

Hvor lidt han dog havde tabt noget i Kongens personlige Velvilje, derom var blandt andet det et Vidnesbyrd, at denne bevilgede allehans ægte Descendenter Sæde og Gang med Lensgrever og Lensgrevinder. Derimod var det en Selvfølge, at han mødte en mindre god Stemning hos Kronprinsen, den senere Christian VI. Denne hadede sin Stifmoder Anna Sophie alt for stærkt til ikke at overføre en Del Uvilje paa hendes nærmeste Slægtninge, og altsaa ogsaa paa hendes Søster Grevinde H. og selve Storkansleren. Han var derfor næppe kommen paa Tronen, førend han afskedigede H. fra hans høje Stillinger (Okt. 1730). Da han imidlertid ikke med Føje kunde sigte ham for nogen Brøde, og det desuden ikke havde været H., der i Frederik IV’s sidste Regeringsaar havde haft mest at sige hos denne, gav han ham en anselig Pension (4000 Rdl.), og han viste ham tillige det Hensyn, at han lod ham saa vel som hans Hustru spille en ret fremragende Rolleved hans egen Salving. Fra nu af forsvandt H. i Privatlivet, og han døde faa Aar senere (21. Avg. 1737).

Hvor vigtige Embeder H. end beklædte, er det dog vanskeligt at danne sig en klar Forestilling om, hvad han har udrettet. Man tager næppe fejl, naar man antager, at hans Virksomhed som Patron ved Universitetet var betydningsløs, og der er Træk ved Kancellisagernes Behandling i hin Tid, som tyde paa, at det skortede ham paa Energi. Flere franske Diplomater have fældet blodige Domme, snart om hans Karakter, snart om hans Evner; men de ere vitterlig saa partiske, at man ingenlunde fuldt kan stole paa dem. Selv om der vistnok var noget smaaligt ved hans Forretningsførelse, der kunde gjøre det til en Plage at forhandle med ham, saa havde han dog flere gode Egenskaber, han var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste, og han havde en vis Sejhed, som undertiden var paa rette Plads ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som der den Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig og venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre, har endog karakteriseret ham som en meget god Mand, og han førte et gjæstfrit Hus.

Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet, ubestridelig til at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber havde deres Betydning. Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R. og Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til Frijsenborg, og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700) H.

Ogsaa denne sin anden Mand overlevede hun-, hun døde først i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom havde set Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII, der den Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Forudensom U. A. H.s Hustru at være Lensgrevinde paa Holsteinborg bevarede hun stedse efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg forenede Godser Boller og Møgelkjær.

Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i samtidige Beretninger i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf ved en ædel Anstand og en behagelig Talestemme. Hertil kom endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en betydelig Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt, at han betroede hendealle sine Hemmeligheder. Samtidig dermed gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie, og derved i adskillige Tilfælde ogsaa hos selve Kongen. Da hun var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes Salon blev den første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje. Statens Diplomater vare ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de fremmede Statsafsendinger i Danmark satte Pris paaat staa paa en god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om at fjærne forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske, der var ved Manden.

For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget Søsterens Forbindelse med Frederik IV, falder der en vis Skygge over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om hende, og hun synes som gammel Kone i sin egen Slægt at have været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos hende var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i Frederik IV’s Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab fødtes 6 Børn.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon 1905

Beskæftigelse:
Storkansler

Titel:
Greve

Ulrich blev gift med Komtesse Christine Sophie Reventlow den 24 dec. 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christine (datter af Greve Conrad Reventlow og Anna Margrethe Gabel) blev født den 30 okt. 1672 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1757 i Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Barbara blev gift med Ditlev Sivert von Ahlefeldt den 24 apr. 1684 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ditlev (søn af Ditlev von Ahlefeldt og Ida Pogwisch) blev født den 24 sep. 1658 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 sep. 1714 i Brodau, Schashagen, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Ditlev blev gift med Jacobine Ernestine von Knuth den 13 maj 1705 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jacobine (datter af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche) blev født den 6 feb. 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 apr. 1743 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Titel:
Oberst

Hans blev gift med Charitas Emilie von Lente den 6 mar. 1708 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charitas (datter af Johan Hugo von Lente og Margrethe von Bornefeldt) blev født den 24 maj 1681 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 jun. 1720 i Fresenburg, Oldesloe, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 24 jun. 1720 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Christian Frederik (Friedrich) von Holstein (8. maj 1678 i Kiel – 29. december 1747 på Cathrinebjerg) var en dansk hofembedsmand, officer og amtmand, bror til Ulrik Adolf, Ditlev og Henning Christopher von Holstein.

Karriere

Han kom tidligt ind i Hæren, blev 1694 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1695 sekondløjtnant, 1699 premierløjtnant, samme år kaptajn, 1701 forsat til Grenaderkorpset og i 1707 oberstløjtnant, dog uden gage og kompagni, i det østsjællandske nationale Infanteriregiment. Senere blev han kammerjunker hos prins Carl og amtmand over prinsens godser, hvilken stilling han fratrådte i 1718, etatsråd og kammerherre, og ved Anna Sophie Reventlows ophøjelse til dronning 1721 overhofmester hos hende og kort efter hvid ridder og overhofmarskal hos kongen. Som sådan blev han af Frederik IV sat i spidsen for det norske matrikuleringsarbejde, og da kongen havde fået øje for, at Holstein sad inde med betydelige administrative evner, afskedigede han ham 1724 fra hofmarskalstillingen og gjorde ham til præses i Politi- og Kommercekollegiet (indtil 1730).

Da den store ildsvåde, som ødelagde det meste af København, udbrød oktober 1728, var Holstein på sin gård Cathrinebjerg. I spidsen for 60 af sine folk og medførende 40 vogne ilede han øjeblikkelig ad den brændende by til for at bringe hjælp, men kunne ikke blive indladt, da Frederik IV havde ladet byens porte lukke for at forhindre soldaterne i at desertere.

Vurdering

Holstein var en hæderlig, arbejdsom og frimodig mand, om han end stundum ved alt for stor frimodighed kunne støde an mod hofetiketten. Også efter at han havde opgivet amtmandskabet over prinsens godser, stod han på den venligste fod med prins Carl og Sophie Hedevig og varetog med iver sit herskabs tarv. Da det under zar Peters ophold i København 1716 blev nødvendigt for alvor at vise zaren tænder, tilbød Holstein kongen i en håndevending at tage samtlige moskovitter og deres zar til fange, hvis kongen for nogle timer ville give ham kommandoen over rytteriet.

I 1729-30 var han stiftamtmand over Sjællands Stift og amtmand i Roskilde og Tryggevælde Amter. Han døde 29. december 1747 på sit gods. Han er begravet i Sengeløse Kirke.

13. juli 1704 blev han gift med Birthe Scheel, f. Schack (20. juli 1680 – 21. september 1729).

Christian blev gift med Berta Scheel von Schack den 13 jul. 1704. Berta (datter af Joachim von Schack og Dorte Sophie Seefeldt) blev født den 20 jul. 1679 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt i Ribe, Danmark, Snerumgaard,Snerum; døde den 21 sep. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Henning blev gift med Ida Sophie von Ahlefeldt i 1708 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ida (datter af Joakim von Ahlefeldt og Sophie Amalie von Ahlefeldt) blev født i nov. 1686 i Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 8 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Karen Holm de Jespersen den 6 jul. 1741 i Hjørring, Danmark, Høgholt,Hormested. Karen blev født den 16 jul. 1709 i Hjørring, Danmark, Høgholt,Hormested; døde den 31 mar. 1764 i Mariager, Onsild Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Charlotte blev gift med Cai Burchard von Ahlefeldt i 1700 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Cai (søn af Burchard von Ahlefeldt og Dorothea von Rumohr) blev født den 13 aug. 1671 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 dec. 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

TITEL: fik 31.3.1750 patent som greve af Ledreborg

Holstein fødtes på et gods i Mecklenburg 1694, og han døde 1763 i København. Han tilhørte en af de tyske adelsslægter, der kom i den danske enevoldskonges tjeneste. Faderen, Johan Georg von Holstein,en alvorlig pietist, var under Frederik 4. blevet medlem af gehejmekonseilet, og hans søn kom også i kongens tjeneste. 1721 blev han hofmarskal hos kronprinsen, den senere Christian 6., og da denne var blevet konge 1730, var der næsten ingen grænser for hverv, der blev Holstein betroet. 1735 blev han oversekretær i Danske Kancelli og medlem af gehejmekonseilet. Få år før var han blevet præses i Missionskollegiet og patron for Vajsenhuset og få år efter leder af Generalkirkeinspektionskollegiet. Allerede fra 1730 (han var 36 år) virkede han 5-6 år som amtmand i Roskilde og Københavns amter. Etpar år senere blev han skoleherre for Herlufsholm og 1740 patron for universitetet. 1742 stiftede Holstein i samråd med den kgl. historiograf professor Hans Gram Videnskabernes Selskab, hvis første præses han blev.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedevig Vind. Hedevig (datter af Christian Vind og Elisabeth Juel) blev født den 14 feb. 1707 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 jul. 1756 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Johan Frederik von Bothmer den 16 aug. 1716. Johan (søn af Julius August von Bothmer og Margrethe Eleonore von Petersdorff) blev født den 11 jun. 1658 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 9 mar. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Scheessel, Lauenbruck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oversekretær

Carl blev gift med Hedevig Benedicte Christine Ahlefeldt den 22 jul. 1735. Hedevig (datter af Volf Christian von Ahlefeldt og Margaretha Hedwig von Buchwald) blev født den 19 mar. 1708 i Lammershagen, Selent, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 feb. 1741; blev begravet i St. Ægidii Kirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand over Tønder Amt m. øerne Sild og Føhr

Titel:
1730 Kammerherre, 1736 Hvid ridder, 1744 virkl. gehejmeråd, 1755 Gehejmekonferentsråd

Friedrich blev gift med Margaretha Hedwig von Ahlefeldt den 27 aug. 1737. Margaretha (datter af Volf Christian von Ahlefeldt og Margaretha Hedwig von Buchwald) blev født den 16 jul. 1718 i Lammershagen, Selent, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 6 feb. 1781 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 13 feb. 1781 i Friedrichsberg Kirke - Ført Til Det Ahlefeldtske Kapel I Lübeck, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Joachim von Brockdorff den 3 dec. 1721. Joachim (søn af Wulf von Brockdorff og Lucia Rantzau) blev født den 18 sep. 1695; døde den 14 sep. 1763 i Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Krusendorf Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Basnæs Og Det Holsteinske Palæ

Notater:

Beskæftigelse:
Officer

Titel:
Lensgreve, 1723 Kammerherre, 1727 hvid ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Gret Götjen. Gret (datter af Hans Götjen og Margrethe Bock) blev født den 31 aug. 1706 i Krusendorf Sydslesvig, ,; døde før 1769. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friederich blev gift med Lucia Henriette Blome den 22 jun. 1729. Lucia (datter af Heinrich Blome og Elisabeth Rantzau) blev født den 26 jul. 1713 i Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt i St. Michaelis-Kirche, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 15 apr. 1772 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 30 apr. 1772. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine Elisabeth von Holstein. Catharine (datter af Hans Joachim von Holstein og Charitas Emilie von Lente) blev født i 1712 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1750 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Catharine blev gift med Nn Johnstone den 19 jun. 1713. Nn blev født cirka 1683 i Torrild, Hads Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catharine blev gift med Philipp Ernst, Hertug af Holstein-Sønderborg-Glücksburg den 2 sep. 1722 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Philipp (søn af Christian, Hertug af Holstein-Sønderborg-Glücksburg og Agnes Hedwig, Prinsesse af Schleswig-Holstein-Sønderborg-Glücksburg) blev født den 5 maj 1673 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 nov. 1729 i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Bendix blev gift med Marie Henriette von Lohendal den 23 mar. 1733 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie blev født i 1716 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 feb. 1777 i Schönhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Karby, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Kammerjunker Adam Christopher Greve Ahlefeldt i 1725 i Fresenburg, Niedersachsen, Tyskland. Adam (søn af Cai Burchard von Ahlefeldt og Charlotte Amalie von Holstein) blev født den 29 jun. 1703 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 30 jun. 1703 i St. Nikolai, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 aug. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Detlev Greve Holstein. Christian (søn af Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født i 1707; døde i 1789. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg
• Kilde: DAA 1991 p622 6-III-45a

Bertha blev gift med Johan Frederik von Bothmer den 8 mar. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johan (søn af Julius August von Bothmer og Margrethe Eleonore von Petersdorff) blev født den 11 jun. 1658 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 9 mar. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Scheessel, Lauenbruck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 28 apr. 1730. Frederik (søn af Carl von Ahlefeldt og Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig) blev født den 29 dec. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 apr. 1773 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anna Vilhelmine Beufeld Beenfeldt den 21 maj 1756 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. Anna (datter af Claus Bendix Beenfeldt og Christine Margrethe von Stadlander) blev født cirka 1720 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 2 jul. 1720 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1775 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Christina blev gift med Christian Greve Danneskiold-Samsøe den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag) blev født den 1 aug. 1702 i Verona, Italien; døde den 17 feb. 1728 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Conrad Danneskiold-Laurvig den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 12 maj 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1783 i Roligheden, Larvik, Norge; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Elisabeth von Kocker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Notater:

TITEL: Comtesse

Dorothea blev gift med Otto von Qualen den 31 jan. 1721. Otto (søn af Otto von Qualen og Maria Frederikke Wetzel von Marsilien) blev født den 11 nov. 1697; døde den 10 okt. 1767 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Adam blev gift med Margrethe Sophie von Holstein i 1725 i Fresenburg, Niedersachsen, Tyskland. Margrethe (datter af Hans Joachim von Holstein og Charitas Emilie von Lente) blev født den 21 mar. 1710 i Fresenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev døbt den 22 mar. 1710 i St Petri, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 aug. 1777 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Notater:

af linjen Ahlefeldt Eskildsmark

Conrad blev gift med Hedevig Ahlefeldt den 3 dec. 1734 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Hedevig (datter af Jørgen von Ahlefeldt og Margrethe Hedevig von Ahlefeldt) blev født den 10 sep. 1710 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 4 nov. 1777 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 14 nov. 1777 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Ledreborg (1763 - 2. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev
• Bopæl: Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark
• Ordner: 1766; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1783; Ridder af Elefanten

Notater:

Christian Frederik lensgreve (von) Holstein (10. maj 1735 – 15. juni 1799) var en dansk godsejer og hofembedsmand.
Han var søn af grev Johan Ludvig Holstein og blev inden sit fyldte 17. år ansat som ulønnet sekretær i Danske Kancelli, hvor hans fader var oversekretær. 1752 fik han løn som lenssekretær og avancerede imidlertid i andre embeder: 1753 blev han assessor i Kancellikollegiet, 1754 Højesteretsassessor (dommer), 1762 tillige direktør i Generalpostamtet samt medlem af Missionskollegiet. 1768 gik Christian Frederik Holstein, der fra 1755 var kammerherre og 1766 havde fået såvel det hvide bånd som l'union parfaite, over i hoftjenesten som overhofmester hos dronning Caroline Mathilde med gehejmeråds titel og fik året efter tillige overstaldmesters charge hos dronningen. Efter omvæltningen 1772 udnævntes Holstein til overhofmarskal, blev 1774 gehejmekonferensråd, 1780 overjægermester, 1783 Ridder afElefanten og døde 15. juni 1799.
1763 havde han succederet sin fader som lensgreve til grevskabet Ledreborg. Som overhofmarskal deltog Holstein i en del år i Det Kongelige Teaters administration, uden at han vistnok formåede her at gøre sig gældende. I litteraturen haves et par Lejlighedstaler, hvoraf den ene på latin, holdt af Holstein som ungt menneske.
Han blev gift 1. gang 20. august 1757 med Christiane Caroline f. komtesse Reventlow (22. april 1739 – 28. februar 1762), datter af gehejmekonferensråd Conrad Ditlev greve Reventlow til grevskabet Reventlow, 2. gang 20. maj 1769 med Charlotte Elisabeth Henriette, f. friherreinde til Inn- und Knyphausen (født 3. februar 1741), overhofmesterinde hos dronning Caroline Mathilde, Dame de l'union parfaite, 1799 dekanesse på Vallø, hvor hun døde 18. maj 1809.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Overhofmarskal, Overstaldmester, Overjægermester, Godsejer

Christian blev gift med Komtesse Christiane Caroline Reventlow den 20 aug. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Greve Conrad Detlev Reventlow og Prinsesse Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön) blev født den 22 apr. 1739 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 28 feb. 1762 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Charlotte Elisabeth Henriette Zu Inn Und Knyphausen den 10 mar. 1769 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Charlotte blev født den 3 feb. 1741 i Ostfriesland, Niedersachsen, Tyskland; døde den 18 maj 1809 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Død:
Døde på Hummeltofte, hvor hun boede de sidste år af sit liv sammen med familiens ven Carl Wendt, der oprindelig havde været huslærer for Christian Ditlev Frederik Reventlow og Johan Ludvig Reventlow og senere nær ven og medarbejder.

Begravelse:
5. juli 1792 bisat i Det Reventlowske Gravkapel i Horslunde Kirke

Charlotte blev gift med Greve Christian Detlef von Reventlow den 7 aug. 1762 i Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff) blev født den 10 mar. 1710; døde den 30 mar. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Carl Wendt (Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792) i Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark. Carl blev født den 12 okt. 1731 i Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen); døde den 6 aug. 1815 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedevig blev gift med Henrik Adam Brockenhuus den 11 jun. 1757. Henrik (søn af Barte Magdalene Brockenhuus) blev født den 30 maj 1720 i Vang, Hamar, Hedmark, Norge; døde den 11 jun. 1803 i Jungshoved, Stavreby, Baarse, Danmark; blev begravet i Jungshoved Kirke, Stavreby, Baarse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Begravelse:
Nationalmuseets beskrivelse vedr. gravkapel i Horslunde Kirke:

Grevinde og frue, fru Johanna Friederica Sophia, født friherreinde af Bothmar, gift grevinde af Reventlau og
Christians Seede. Født 26. aug. 1718 i Copenhagen, gift 11. febr. 1737 med grev Christian Detlev, greve af Reventlau
og Christians Seede og død 17. april 1754 på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab,
efterladende tre grever og en komtesse ud af seks børn. Rokokoprofileret, sortmalet kiste på løvefødder. På låget en
stor firkantet sølvplade med grevekrone og palmegrene samt gravskrift og vers på tysk med graveret fraktur.

Død:
død på det fyrstelige residensslot i Plöen, uforløst i sit svangerskab

Johanne blev gift med Greve Christian Detlef von Reventlow den 12 feb. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff) blev født den 10 mar. 1710; døde den 30 mar. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Friedrich Otto Von Der Nath den 4 mar. 1772. Friedrich (søn af Gerhard Von Der Nath og Sophie Louise Charlotte von Bassewitz) blev født den 12 aug. 1734; døde den 18 jan. 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anne Plum den 26 maj 1766 i Esbønderup Kirke, ,. Anne blev født i 1743 i Vordingborg, Danmark; blev døbt den 21 dec. 1743 i Vordingborg, Danmark; døde den 5 jan. 1833 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Notater:

Titel:
Baron

Notater:

Titel:
Lensgreve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindeved

Notater:

Titel:
Komtesse

Christine blev gift med Christian Adolph Friedrich Gottlieb Castell-Remlingen den 8 jul. 1757 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Karl Friedrich Gottlieb Zu Castell-Remlingen og Friederike Eleonore Zu Castell) blev født den 22 feb. 1736 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 jul. 1762 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Gustav Gotthard von Blücher den 31 aug. 1769. Gustav blev født den 3 jun. 1737 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 30 dec. 1808; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Og Det Holsteinske Palæ

Notater:

Titel:
Lensgreve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Watersneverstorff Farve Det Holsteinske Palæ Og Det Blomeske Frihus I Kiel

Notater:

TITEL: Greve

Hinrich blev gift med Friderica Christiane Maria Rantzau den 22 sep. 1781 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friderica (datter af Frederik Rantzau og Friederica Lovisa Amoena Castell-Remlingen) blev født den 4 okt. 1762 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 nov. 1831 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Overpræsident

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Charlotte blev gift med Christian August Rumohr den 24 okt. 1755. Christian (søn af Christian August Rumohr og Agnete Cæcilia von Wickede) blev født den 23 jan. 1721; døde den 3 feb. 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Notater:

Beskæftigelse:
Komtesse

Sophie blev gift med Gustav Frederik Holck-Winterfeldt den 18 mar. 1763. Gustav (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født i 1733; døde den 23 jan. 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1751: Kammerherre, 1763: Hvid Ridder 1766: Geheimeraad, 1779: Geheimekonferentsraad
• Beskæftigelse: 1751, London, England; Envoyé extraordinaire ved det engelske Hof
• Beskæftigelse: 1766, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Overhofmester hos Dronning Caroline Mathilde
• Beskæftigelse: 1767, Travendal, Slesvig-Holsten, Tyskland; 1767-1779: Amtmand i Retwisch, Travendal og Reinfeld
• Beskæftigelse: 1780, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; Overpræsident i Kiel

Notater:

Hans Caspar greve von Bothmer (30. juli 1727 – 1787 i Kiel) var en kurhannoversk diplomat i dansk tjeneste og overpræsident i Kiel.

Han var søn af kurhannoversk generalløjtnant og minister (= diplomat) i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmar og dennes hustru, Berta f. von Holstein. Han blev kammerherre 1751, envoyé extraordinaire ved det engelske hof. Ridder af Dannebrog 1763. Undertegnede 1766 Kong Christian VII's ægtepagt med prinsesse Caroline Mathilde. Var overhofmester hos dronning Caroline Mathilde og gehejmeråd 1766, fik Ordenen de la fidélité 1767 og blev samme år i oktober afløst som overhofmester af Ditlev Conrad Reventlow. Han blev gehejmekonferensråd 1779, amtmand i Travendal og overpræsident i Kiel 1780. Han døde i Kiel 1787.

9. september 1763 ægtede han Margrethe Eleonore rigsgrevinde af Schweinitz og Krain (1736-1803); hun fik 1767 Ordenen de la fidélité.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz den 9 sep. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lieut. v. 2. jydske Kav. Reg.
• Beskæftigelse: 1754; kar. Ritmester
• Beskæftigelse: 1758, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; kar. Kaptajn ved Garnisonen i Fredericia
• Beskæftigelse: 1762; Major

Familie/Ægtefælle/Partner: Georgine Frederikke von Hahn. Georgine blev født den 23 mar. 1760; døde den 3 mar. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Christine Sophie von Dewitz den 10 aug. 1764 i Haselau kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kammerherre, Hofjægermester, Tiendekommissær i Tryggevælde Distrikt, 1817 Geheimekonferensraad

Christian blev gift med Christiane Catharine Wedell den 18 okt. 1782 i Gosmer, Odder, Danmark,. Christiane (datter af Christian Gustav Wedell og Conradine Christine Danneskiold-Samsøe) blev født den 11 jul. 1757 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 maj 1813 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Frederik Wilhelm Conrad Holck den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Christine Elisabeth Mumme cirka 1799 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine blev født cirka 1779 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Sophie Catharine Wormslev den 6 jul. 1803 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Sophie blev født den 28 mar. 1769 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1851 i Wilster, Tyskland, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Link: https://www.wikiwand.com/da/Frederik_Christian_von_Qualen
• Ejendom: 1767 - 1792, Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.wikiwand.com/da/Vindeby_Gods

Notater:

BESIDDELSER: Vindeby og Mariendahl v. Eckernförde

TITEL: Gehejmeråd, kammerherre

v. Qualen, Frederik Christian, 1724-92, Gehejmeraad, Søn af Konferensraad Otto v. Q. til Vindeby og Dorothea f. Komtesse Ahlefeldt, fødtes 2. Febr. 1724. Forholdene i Hjemmet vare meget ulykkelige. Faderen, der endte sindssyg, mishandlede Moderen, og begge førte ved Overretten i Glückstadt en Proces mod hinanden, der giver et uhyggeligt Indblik i deres ægteskabelige Liv. Sønnen kom paa Gymnasiet iAltona, blev 1745 Hofjunker, 1749 Kammerjunker og 1768 Kammerherre. Aaret i Forvejen tiltraadte han Besiddelsen af Vindeby. 1769 fik han l'union parfaite og blev 1776 hvid Ridder. 1784 blev han Gehejmeraad. Han døde 16. Nov. 1792 paa Vindeby. Q. ægtede 1765 Hilleborg Margrethe Komtesse Holck, dekoreret 1768 med l'union parfaite, Søster til Kong Christian VII's Yndling F. V. C. H. (VII, 547); hun var døbt 13. Nov. 1739 i Orebygaards Kapel, døde 6. Nov. 1817 paa Christianssæde paa Laaland og er kjendt fra Baggesens Livshistorie.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt. Hildeborg (datter af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 5 okt. 1739 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 nov. 1817 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Johan Rudolph von Ahlefeldt den 7 jul. 1770 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Johan (søn af Conrad von Ahlefeldt og Hedevig Ahlefeldt) blev født den 7 sep. 1735 i Tyskland, Dorotheendal,Slesvig,Slesvig-Holsten; døde den 23 maj 1798 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Johan blev gift med Charlotte Amalie Qualen den 7 jul. 1770 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Otto von Qualen og Dorothea Ahlefeldt) blev født den 24 jun. 1737 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 dec. 1796 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Christopher blev gift med Mette Magdalene Ahlefeldt den 13 mar. 1764 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Mette (datter af Christopher von Ahlefeldt og Elisabeth Sophie Marie Reventlow) blev født den 5 jan. 1746 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Marutendorf,Quarnbeck,Slesvig-Holsten; blev døbt den 8 jan. 1746 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Flemhude,Quarnbeck,Slesvig-Holsten; døde den 7 jun. 1815 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Helvig blev gift med Ditlev von Ahlefeldt den 22 jul. 1768. Ditlev (søn af Johan Rudolph von Ahlefeldt og Margrethe Øllegaard Brockdorff) blev født den 15 maj 1747 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt i Karleby Kirke, ,; døde den 22 dec. 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: comtesse

Frederikke blev gift med Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs den 4 apr. 1777. Frederik (søn af Baron Jens Krag-Juel-Vind og Sophie Magdalene von Gram) blev født den 9 jan. 1753 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 12 jan. 1753 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1815; blev begravet i Halsted Kirkegård, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Hofdame hos Kronprinsesse Marie Sophie Frederikke

Sophie blev gift med Eduard Moritz Zu Inn Und Knyphausen den 15 jul. 1795 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Eduard blev født den 10 mar. 1748; døde den 29 jan. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Clemens August Baron Haxthausen den 22 jun. 1792. Clemens blev født i 1736; døde i 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Frederik Christian August von Roepstorff i 1795. Frederik blev født den 3 maj 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Siegfried Victor Raben-Levetzau. Siegfried (søn af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 2 sep. 1741; døde den 23 apr. 1819. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Frøken i Roskilde

Notater:

Beskæftigelse:
Frøken i Roskilde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Ledreborg Og Holstens Palæ
• Family Line: Den grevelige til Ledreborg

Notater:

Grevskabet Ledreborg (1799 - 3. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren, Godsejer

Kilde:
DAA 1988-90 p755

Titel:
Lensgreve, Kammerherre

Død:
Kolera

Christian blev gift med Sophie Charlotte Aemilie Zu Inn Und Knyphausen den 16 aug. 1800. Sophie (datter af Eduard Moritz Zu Inn Und Knyphausen og Sophia Juliana von Closter) blev født den 8 jun. 1782; døde den 16 aug. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kammerherre. Overhofmester. Han var Søn af Stiftamtmand Henrik Adam B., var 1784 Kammerjunker hos Dronning Juliane Marie og til sidst Overhofmester hos Dronning Marie Sophie Frederikke. 1801 fik han Danebrogsordenen. Død 25. Febr. 1830. Han ægtede 1786 Bertha Grevinde Scheel / Skeel (f. 1766 d. 1787) og 1790 Anna Ernestine Grevinde Schack (f. 1771 d. 1805); den eneste Søn af sidstnævnte ægteskab blev i Aaret 1822 optaget i den danske Grevestand som Brockenhuus-Schack. Overhofmester, hvid ridder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Ernestine Schack. Anna (datter af Frederik Christian Greve Schack og Ida Skeel Bille) blev født den 7 jun. 1771 i Giesegård, Ringsted, Danmark; døde den 3 feb. 1805 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DA 1939 p57: IV,2,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58: IV,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58: IV,2,4

Notater:

1746-1824, salonværtinde.

*21.8.1746 i Kbh., †29.11.1824 på Pederstrup, Vesterborg sg.

Forældre: gehejmekonferensråd, greve Christian Ditlev Reventlow (1710-75) og Johanne Frederikke von Bothmer
(1718-54).

~2.5.1761 med hofjægermester Christian Frederik von Gram, *11.6.1737 i Kbh., †27.10.1768 smst., s. af overjægermester
Carl Christian von G. og Birgitte Christine Friis.

~16.6.1777 med greve Christian Stolberg, *15.10.1748 i Hamburg, †18.1.1821 på Vindeby, Slesvig, s. af overhofmester,
greve Christian Günther Stolberg og Christiane Charlotte Friedrike Castell-Remlingen.

Frederikke Louise Reventlow fik en meget tilfældigt præget barndom og opvækst i en af landets højst stillede
familier, uden at der blev taget vare på hendes opdragelse eller uddannelse. Moderen døde tidligt, og da faderen
ønskede at indgå ægteskab på ny, blev den kun 14-årige Frederikke Louise Reventlow gift med den 24-årige
hofjægermester Frederik von Gram, en af de toneangivende skikkelser ved Frederik 5.s letlevende hof. Ægteskabet er af
samtiden skildret som ulykkeligt, og antagelig påførte han, der døde af syfilis i 1768, hende livsvarig sterilitet.
Man roste hende til gengæld for den omsorg, hun udviste under hans sygdom og dødsleje. Som begavet og charmerende
mere end egentlig smuk 22-årig enke af Reventlowslægten, men uden større formue, levede Frederikke Louise Reventlow
den følgende tid hos slægtninge og bekendte som •Magdalene Charlotte Hedevig Løvenskiold på Løvenborg, optaget af
læsning og af filosofiske og religiøse studier på egen hånd. Hun modtog flere ægteskabstilbud, men afviste dem.

Digteren og skønånden Christian Stolberg, der efter sin moder havde arvet Rungstedgård, men ellers var ubemidlet,
traf Frederikke Louise Reventlow i 1774, forelskede sig i hende og ægtede hende det følgende år, da han ved A.P.
Bernstorffs hjælp var blevet udnævnt til amtmand over det lille Tremsbüttel amt i det sydligste Holsten, kun få mil
fra Hamburg. Parret skabte her trods beskedne økonomiske rammer et af epokens mest betydningsfulde hjem. Ægteskabet
var barnløst, men skildres af alle som overordentligt lykkeligt med hende som den toneangivende personlighed. I “det
grønne tempel” i Tremsbüttel mødtes de mange slægtninge fra begge familier og blomsten af periodens dansk-tyske
åndsliv. Frederikke Louise Reventlow udspændte disse livlige, personlige kontakter yderligere gennem en meget
omfattende korrespondance med alle, der havde litterær eller politisk betydning. Hun modtog og skrev op til otte-ti
breve dagligt og erhvervede sig af alle, inklusive Goethe, som hun ellers holdt distance til, et nordeuropæisk ry som
brevskriverske og åndspersonlighed. Hun, der var født og opvokset i Kbh., skrev altid på tysk og beherskede næppe
dansk på litterært niveau. Hun skrev 1782 et upubliceret drama Emil, en fortsættelse af J.-J. Rosseaus roman. Med
sine brødre Christian Ditlev og Ludvig Reventlow førte hun en stadig brevveksling, hvori hun indgående debatterede og
kommenterede politik og reformer og i hvert fald for den ældste af brødrene var en vigtig åndelig sparringspartner i
politiske spørgsmål.

Frederikke Louise Reventlow tog aktivt del i forberedelserne til kuppet i 1784, der bragte den
bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds til magten. Den Franske Revolutions komme hilste hun med begejstring og
fastholdt sin tilslutning til dens friheds- og lighedsidealer, samtidig med at Tremsbüttel blev et samlingssted for
de politisk moderate emigranter, der i betydeligt tal slog sig ned i Hamburg og omegn. 1797 erhvervede ægtefællen
godset Vindeby ved Eckernförde, hvor parret levede til hans død i 1821, hvorefter hun flyttede til broderen Christian
Ditlev Reventlow på Pederstrup. Her levede hun sine sidste år så stærkt plaget af gigt, at hun vanskeligt kunne
bevæge sig, men åndsfrisk til det sidste. Under indtryk af Napoleon og krigsårene 1807-14, der ramte hertugdømmerne
hårdt økonomisk, vendte hun sig med stigende modvilje mod den danske regerings politik. Hun blev som sin mand mere
konservativt orienteret både politisk og religiøst og gav udtryk for en øget holstensk-separatistisk holdning i takt
med, at den bernstorff-reventlow-schimmelmannske kreds trængtes tilbage i statens ledelse. Frederikke Louise
Reventlow var en højt begavet, karakterstærk og temperamentsfuld kvindeskikkelse, inciterende i samvær og i stand til
at øve indflydelse på en meget bred kreds af fremtrædende personligheder i Danmark og Tyskland. Hun havde stærke
meninger om forhold og personer, og hun prægede sine omgivelser med disse meninger. Hun evnede at udnytte det rum,
som datidens aristokratiske kultur gav kvinderne til at forholde sig til tidens centrale spørgsmål. Få kvinder i
hendes samtid nævntes af så mange med så stor respekt for sine synspunkter, ånd og hele personlighed som Frederikke
Louise Reventlow. Mal. fra 1780 af Jens Juel på Christianssæde. Tegn. fra 1780 af samme på Pederstrup. Mal. fra 1784
af A. Graff på Brahetrolleborg.

Anne Scott Sørensen (red.): Nordisk salonkultur, 1998. L. Bobé (red.): Efterladte Papirer fra den Reventlowske
Familiekreds, 1895-1931. Otto Brandt: Geistesleben und Politik in Schleswig-Holstein, 1927. Nordelbingen XXXV-XXXVI,
1966-67.

Privatarkiv fælles med ægtefællen Christian Stolberg og med Reventlowfamilien i RA. Optaget i Dansk Biografisk
Leksikon.

Claus Bjørn

Frederikke blev gift med Christian Frederik von Gram den 22 maj 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 11 jun. 1737 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 okt. 1768 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hammel Kirke, Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Christian Stolberg den 15 jul. 1777 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Günther Stolberg og Christiane Charlotte Frederikke Castell-Remlingen) blev født den 15 okt. 1748 i Hamburg, Tyskland; døde den 18 jan. 1821 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Bopæl: Grevskabet Christianssæde (Incl Aalstrup Dansted Og Lungholm) Pederstrup (Incl Skelstofte) Og Fra 1815 Sandbjerg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p58 - 4,II,5
• Titel: Besidder af grevskabet Christianssæde og efter broderen Conrad Georg Reventlows død desuden til grevskabet Reventlow (Sandbjerg)
• Ordner: 12 jun. 1803; Ridder af Elefanten

Notater:

BIOGRAFI: "The most noble statesman Danmark has reared". So writes a historian of the twentieth century of Christian Ditlev Frederik Viscount Reventlow, owner of vast forested Danish estates, holder of important offices during the years around 1800, a devoted servant to his King and his Country, an outstanding reformer of rural life in Danmark and not least a born scientist and investigator into the nature of tree growth.

C. D. F. Reventlow was born on March 11, 1748 in Copenhagen, the first son of Christian Ditlev Reventlow (I710-1775) and Johanne Frederika Sophie, Baroness of Bothmar (1718-1754).

The Reventlow family is mentioned in the historical annals of Danmark and Holsten as far back as the year 1223. The first member of the family to take prominent part in the political life and government of the Kingdom of Danmark was Conrad Reventlow (1644-1708) a keen diplomat who, on behalf of the Danish king, negotiated with France, England and Holland regarding the freedom of Danish sea trade during the naval warfare of these countries around 1690 . From 1699 to his death in 1708 he was Lord Chancellor to the absolute monarch, Frederik I V.

Among his numerous offices may also be mentioned that of Chief Conservator of the Royal Forests which he held from 1680 to 1699. During this period two decrees were issued which are outstanding in thehistory of Danish forest policy. These were the decree of December 29 , 1681 prohibiting deforestation and the decrcee of September 13 1687 concerning the management not only of the Royal Forests butof private forests as well.

Conrad's son, Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) is remembered for his military achievements. He succeeded his father as Chief Conservator of the Royal Forests, but this was probably an honorary courtcharge as he spent most of his time as leader of a Danish army hired out for warfare in foreign countries. When the king, Frederik IV, who was married on his left hand to Reventlow's sister, diedin 1730, the new king, Christian VI, deprived Christian Reventlow of all his offices. He thereupon retired to his estates.

Christian's son who bore the same name of Christian Ditlev Reventlow (1710-1775) was the father of C. D. F. Reventlow. He abstained from taking high offices and lived mainly for managing the many estates he had inherited from his parents. When his wife died in 1754, leaving him with four children of whom the eldest was only 6 years old, he was much depressed. He married again in 1762, and togetherwith his second wife, Charlotte Amalie, born Holstein, (1736-1 792) created a greatly beloved home for his gifted children.

His two sons, Christian Ditlev Frederik and Johan Ludvig (1751-1801) were Titelated by their father so that they were equipped to hold high office under the Danish government. In 1762 both boys were sent to school at the academic gymnasium of Altona in Holsten where they learned much but also followed the unfortunate custom of drinking and brawling in the streets . Luckily they were prevented fromrunning away from the gymnasium to join the Prussian army . In 1764 they were transferred to the Academy of Sorø on Zealand under the charge of a private tutor Dr. med. Carl Wendt (1731-1815) and thisproved very successful. Dr. Wendt remained a close friend of the Reventlow family until his death and collaborated with C. D. F. Reventlow in later years when they both held high office in the Danishgovernment.

In 1767, having completed their Titelation at Sorø Academy, the two brothers and their tutor set forth on a long journey to foreign countries. They first spent two years at the Universit y of Leipzig.Here C. D. F. Reventlow became influenced for life by the ideas of the German philosophers, C. F. Gellert (1715-1769) and Christian Garve (1742-1778), on social ethics and especially on freedom of tenure. In the spring of I769 they left Leipzig to go to Frankfurt a. M. and Heidelberg, and from there to Switzerland. During the first months of the year 1770, they studied in Paris and then proccededto England for a stay of several months at Oxford. This travelling was not intended for sightseeing but primarily for meeting prominent people, scientists and government administrators and to study agricultural reform, silviculture, manufacturing and mining, all of great interest for young noblemen who were one day to own great landed and forested estates and presumably to hold high office in theDanish gove rnment.

In the autumn of 1770 they returned from England to Danmark via Belgium and Holland. But the political situation had become rather complex, and so the two young Reventlows were once more sent by theirfather from Danmark to study for a year in Sweden and Norway. Then at last , C. D. F. Reventlow was allowed to settle at Christianssæde on Lolland, one of the estates owned by his father. In June l774he married Charlotte v. Beulwitz (1747-1822) and so began an extremely happy family life. In 1773 Reventlow recieved his first official appointment - as Gommissioner in the State Department for Economy and Trade - and from then on he rose gradually to higher and higher office.

In 1775 he inherited from his father a number of estates in the southern part of Danmark, on the island of Lolland. Here he immediately began almost revolutionary agricultural reforms based on what hehad seen, particularly in England. His entire possessions, comprising 32 villages with 270 tenant farms were mapped. The fields which had hitherto been cultivated by the common field system, in village-community, were allotted separately to each farm . Modern buildings were erected on each farm in the middle of its own fields. Better tools for tillage were introduced. Villeinage was abandoned andcompensated by the payment of rents fixed according to the varying prices of agricultural products.

Schools were established and midwifery organized. For the better management of the forests he sought the assistance of a Hanoverian forester, G. W. Brüel (1752-1827), who was well acquainted with thenew German ideas of high forest management. These activities on his own estates gave him a very valuable basis for introducing corresponding reforms throughout the entire country.

In 1784 a court-revolution took place, overthrowing the reactionary reign of the Dowager Queen who on behalf of her stepson, the insane Christian VII, had taken over the autocracy. The Prince Royal, later Frederik VI (1768-1839) was established as Prince Regent. Reventlow took a prominent part in this revolution and from then until 1813, when he took his leave, he worked in close and friendly collaboration with the Prince Regent, who became the Sovereign in 1808.

The reforms carried out by Reventlow during these 29 years were many and varied. First should be mentioned the agricultural reforms along the lines introduced by himself upon his own estates. During the years from 1781 to 1800 agricultural conditions in Danmark were totally changed and the life of a Danish peasant revolutionized. Since the Middle Ages by far the largest part of the farm land had been cultivated, according to the communal system of agricultur e , by peasants who were copyholders under the great land owners. A land owner had the privilege of terminating copyhold rights at will and any of the peasants on the estate could be forced to move to an unoccupied strip holding. The copyhold rents were unspecified, especially that portion which comprised enforced labour on the estatei. e. villeinage. This had come into being in the middle of the fifteenth century and under this form of tenure no peasant was allowed to leave his birthplace without permission of his lord and master. This compulsory restraint was abolished in 1702, but was re-established in 1733 under a form known as "adscription".

In 1781 a Royal Ordinance proclaimed the voluntary abandonment of the collective system of a g riculture involving the exchange of strip holdings for one compact holding. However this h a d no practical value before radical agricultural reforms were carried through by co-operation between Reventlow, A. P. Bernstorff (1735-1797) and C. Colbiørnsen (1749-1814), his colleagues in the Cabinet. First the copyholds under the Royal Estates in northern Zealand were abolished, farmhouses and buildings were moved from the old villages out into the fields and the farms themselves were transferred to thecopyholders on reasonable terms, either as copyhold or as freehold. In 1787 definite rules were fixed for legal transactions between the estateowners and the copyholders. For this purpose a series ofactions were taken towards abolishing tenure in villeinage and transferring the farms under copyhold or freehold. I n 1788 the adscription was abolished.

These important and comprehensive reforms were the basis for the great development of Danish agriculture from the time they came into effect until the present day.

Reventlow promoted further social advancement for the common people through new laws on the treatment of prisoners, poor relief and the establishment of primary schools all over the country. He participated in the reorganization of the state finances and the banking system and in the establishment of a new credit institution for financing the reforms of the land owners and farmers. Trammels on thetrade of corn and other agricultural produets were abolished . Better roads were constructed and new harbours built. The Royal silver mines in Norway were rationalised. Measures were taken to check the migration of sand dunes over fertile soils in the coastal distrikts. Last but not least, he worked for the improvement and spread of organized forestry in Danmark.

Danmark's unfortunate participation on the side of France in the Napoleonic wars, with the naval battle in the harbour of Copenhagen in 1801, and the bombardment of Copenhagen in 1807 necessitating the maintenance of an expensive army, brought the Kingdom of Danmark to bankruptcy in 1813. Reventlow could not agree with the King, who during his later years had grown very self-confident, about the correct methods for handling this difficult situation. Therefore Reventlow requested permission to resign as Chancellor. This was granted in December, 1813 .

He then retired to his estates, Christianssæde and Pederstrup, on Lolland. Here he found full and satisfactory occupation in managing his estates, in building a new house at Pederstrup and in literarywork. Owing to frugal living his health was good throughout his life until he died on October 11, 1827 at the age of 78 years.

Reventlow was buried at the churchyard of Horslunde near Pederstrup, characteristically at a place he himself had chosen in the part of the churchyard where hitherto only poor people were buried. A modest stone was placed on the grave with an inscription composed by him sel f . This inscription tells us of a man who although self-confident and aware of his own a chievements was humble towards Godand man: "Strongly he felt his faults and shortcomings, yet God strengthened him and gave him health, energy and courage to serve with loyalty, eager ness and good fortune his King and his Country through a number of years, aided by many noble collaborators, and to accomplish much to the honour of God and the benefit of Danmark. Through 48 years he was happily married to F. L. S. C. v. Beulwitz, who was pious, wise and gentle . Their marriage was blessed with 12 children of whom 9 survived them. They loved God and humanit y, bore hatred to none, lived and died in the hope of a happy resurrection in Jesus Christ, our Saviour. You, who read this, work too with the gifts God has bestowed upon you, and leave the glory to God alone".

Herunder hviler det, som tilhørte jorden, af Christian Ditlev Frederik, greve af Reventlow, født den 11 marts 1748, død den 11 oktober 1827.

Levende følte han sine svagheder og sine mangler, men Gud styrkede ham og gav ham helbred, kraft og godt mod til med troskab, iver og held at tjene konge og fædreland, understøttet af mange ædle medarbejdere at udrette meget til Guds ære og Danmarks tarv.

I 48 år var han lykkelig gift med F.L.S, v. Beulevitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. Deres ægteskab velsignedes med 12 børn, af hvilke 9 overlevede dem. De elskede Gud og menneskene, hadede ingen, levede og døde i håbet om en glad opstandelse ved Jesus Christus vor frelser.

Du, som læser disse linier, åger med det pund, Gud betror dig og giv Gud æren.

Not all of his contemporaries, however, looked upon C. D. F. Reventlow as a benefactor of his countrymen. The greater part of the landed nobility of his time was opposed to his agricu lt ural reforms,which they considered ruinous to themselves and to the country, and they bel iev ed him to be a radical traitor to their class. An obelisk commemorating the abandonment o f ad scription was erected in1792 at the West-Gate of Copenhagen today the heart of the city . But in 1938 contributions from the entire country made it possible to acquire the mansion and park on C. D. F. Reventlow's beloved estate of Pederstrup to restore building to the original plan of Reventlow and to create in the rooms of his own home a Reventlow Museum containing furniture, pictures and books relating to the life of C. D. F. Reventlow and his family.

Døbt:
Hjemmedøbt

Beskæftigelse:
Statsminister

Christian blev gift med Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz den 31 jul. 1773 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Christoph Ernst von Beulwitz og Sophia Hedvig von Warnstedt) blev født den 1 jun. 1747 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jul. 1822 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1822 i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p59: IV,2,6
• Titel: Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg) Kammerherre

Notater:

BESIDDELSER: Grevskabet Sandbjerg

TITEL: Greve

BIOGRAFI: Conrad Georg Reventlow, Greve, født 26/7 1749, Søn af Geheimekonferensraad, Greve Christian Detlev Reventlow (1710-1755) og Hustru Johanne Sophie Frederica f. Baronesse von Bothmer (1718-1754); gift 2/8 1783 med Friderica Sophie Rømeling, født 27/10 1759, død 22/8 1843 i Frankrig, Datter af Admiral Hans Henrich Rømeling og Hustru Edele Dorothea f. Scheel; Ægteskabet opløst 1786.

1760 vol. Kadet, 6/8 1766 Sekundtløjtnant, 1767 med Fregatten Havfruen til Middelhavet og Marokko, 9/12 1767 Kaptajnløjtnant, 15/10 1768 skal følge Professor Hee' Forelæsninger, 1769 med OrlogsskibetJuliane Marie i Eskadre, 15/3 1770 Kaptajn m. Anc. F. 8/3 1770, 1770-71 med Orlogsskibet Prins Friderich i Eskadre til Algier, 28/7 1771 Generaladjudant, 1771-72 Orlov for at opholde sig på sine godser, Kammerherre, 1773 Næstkommanderende på Orlogsskibet Cronprintzen i Eskadre, 29/12 1774 Ausculant i Adm.- og Kommis.-Kollegiet, 1776 Chef for Orlogsskibet Mars, sejlede dette til Frederiksværn, overtog der Orlogsskibet Dannebrog og førte det til København, 20/8 1778 tilladt at rejse til England paa egen Bekostning for at søge Lejlighed til at blive placeret paa den engelske Flaade, s. D. Kgl. Rejsepas, 22/9 1778 Instruktion for Rejsen, 6/11 1778 er kommet til London via Hamburg og Holland, 3/5 1779 melder at være kommet om bord på orlogsskibet Royal George med 100 kanoner, 6/9 1779 er med den engelske Flaade kommet tilbage til Spithead Red, "retirede for Fjenden fra Cap Lizard af. Saaledes har den engelske Flaade flygtet lige hertil, stedse uden Orden".

14/10 1779 melder fra Gosport, at han er sat i gældsfængsel. Glarmester Chr. Clausen i Kbh . har Transporteret 3 Obligationer til John Allen i Clements Inn i London, der har ladet ham fængsle, ved Gesandtens Medvirkning blev han løsladt og rejste til Danmark, 19/4 1780 Kongen udtaler sin tilfredshed med hans kampagne i engelsk tjeneste, hvortil han dog ikke skal vende tilbage.

1780 Chef for Fregatten Alsen til Kanalen for at beskytte den danske koffardifart, 24/9 1780 melder, at Alsen med Lods ombord grundstødte ved Indløbet til Portsmouth, Fregatten kom af Grunden efter enTimes Forløb med Assitance af et engelsk Orlogsskib, 1781 Chef for Fregatten Møen i Eskadre og derefter 1781-83 med samme til Vestindien, 14/6 1781 Instruktion for togtet, 19/6 1781 Sejlordre 28/8 1781 melder fra Lissabon, at der er udbrudt Foraadnelsesfeber ombord, 6 døde, 31 syge lagt paa det engelske Hospital sst. 11/9 1781 er der i alt 9 døde og 82 mand syge, 18/10 1781 har faaet de syge ombord og forsætter til Vestindien, 31/12 1781 Kommandørkaptajn, Juni 1783 Orlov for at bo på sine Godser og holde Bryllup, 26/5 1784 Assessor i Adm.- og Kom. Kollegiet dog uden Underskrift, 1784 Chef forOrlogsskibet Ditmarsken paa Besejling.

20/5 1785 Orlov for at rejse til Wiesbaden og Spanien, 1788 Orlov for at Opholde sig paa sine Godser, samme Aar Chef for Orlogsskibet Arveprins Fridrich i Eskadre, Skibet blev udlagt i de første Dageaf Oktober, men medio November beordret indlagt og oplagt paa Grund af Sygdom i Besætningen. 30/12 samme Aar nedsattes en Generalkrigsret for at undersøge Aarsagen til Sygdommen og de Syges Forplejning og eventuelt paadømme Sagen. Der var paa Togtet død 52 Mand, ved Hjemkomsten til Kbh. blev 182 lagt paa Hospitalet, i alt har 300 Mand været syge. 1 5/6 1789 ved Generalkrigsret dømt 1 Maaneds Arrest og Sagens Omkostninger for "betydelig Ligegyldighed" , 29/7 1789 blev Dommen af Kongen forandret til Frifindelse, men Reventlow skal betale sagens omkostninger.

1790 Chef for Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta i Eskadre, 31/7 1790 Kommandør, 10/2 1791 ansøger om tilladelse til at bo paa sine Godser i 8 maaneder, hvilket blev tilstaaet, 6/1 1792 fritages for Tjenesten i Adm.- og Kom Kollegiet, hans Orlov prolongeres stadig, 23/10 1795 Afsked efter Ansøgning med Pension, død 9/4 1815 paa Sandbjerg, begravet i Dybbøl Kirke.

Conrad Reventlow var, som flere af sine slægtninge, personligt overbevist om, behovet for at forbedre bøndernes kår. 1787-88 gennemførte han hovedgårdens udparcellering. Han havde nu også en mere privat grund til at gøre det. Allerede i sin søofficertid havde han vist dårlige evner som administrator og økonom, og han var ofte i finansielle vanskeligheder. Reventlows rådgiver, kammerråd Marcus Drohse, havde overbevist ham om, at en udparcellering ville blive en økonomisk fordel for ham.

Conrad Georg Reventlow døde den 9. april 1815 på Sandbjerg efter mange lidelser, blind og fjernt fra sine slægtninge. Han var gift med Frederikke Sophie Röhmeling. I 1863 rejste bønderne i omegnen enmindesten for ham på Dybbøl kirkegård. På den står der: »Her hviler Conrad Georg Greve af Reventlow Commandør i den danske Flaade født 1749, død 1815 Han var Bondens Ven og Velgjører. Taknemlighed rejste dette Minde.concubine«« i sognet. Ligeledes havde han en illegitim søn, som blev mølleejer i Urup , senere gårdejer i Lyngby ved Grenå, Christian Ditlev Reventlow. Men Conrad Reventlow døde , føren påtænkt kuldlysning af hans to børn uden for ægteskab kom i stand.

Conrad søgte på sit dødsleje at adoptere sønnen Christian Ditlev.


Beskæftigelse:
1774 Ausculant i Adm.- og Kom.-Kollegiet, 1784 Assessor samme sted, 1792 fritages for Tjeneste, Godsejer.

Conrad blev gift med Friderica Emilia Sophie Rømeling den 12 sep. 1783 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark, og blev skilt i 1786. Friderica (datter af Hans Henrik Rømeling og Edele Dorothea Scheel) blev født den 27 okt. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 31 okt. 1759 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 22 aug. 1843 i Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marie Sophie Brag. Marie (datter af ? Brag) blev født i 1771; døde den 3 aug. 1850 i Bredsten Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60 - 4,II,7
• Link: https://tidsskrift.dk/herhist/article/view/118224/166246
• Folketælling: 1787, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; http://www.onlinearkivalier.dk/cid505196

Notater:

BESIDDELSER: Baroniet Brahe-Trolleborg

TITEL: Greve, Kammerherre

Johan Ludvig greve Reventlow (28. april 1751 i København – 1. marts 1801 på Brahetrolleborg) var greve, lensbaron, landbopolitiker og godsejer, lillebror til Christian Ditlev Reventlow.

Johan Ludvig Reventlow opholdt sig ved Sorø Akademi fra 1764-1767, blev senere deputeret ved rentekammeret, og senere i Økonomi- og Kommercekollegiet og medlem af Landbokommisionen. Han overtog i 1775 baroniet Brahetrolleborg på Sydfyn, og i 1788 forlod han sine embedshverv for helt at koncentrere sig om godset.

Johan Ludvig Reventlow var som broderen Christian Ditlev Frederik Reventlow stærkt optaget af landboforholdene, og begyndte allerede kort efter overtagelsen af godset at indføre reformer; han afskaffede straffemidlerne og senere lempede han hoveriet og tilbød bønderne arvefæste og begyndte en udstykning af gårdene. Han gennemførte også landbrugstekniske nyskabelser, bl.a. introducerede han rapsdyrkning og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk.

Også på skoleområdet udførte Johan Ludvig Reventlow en pionerindsats med forbedringer af skolerne i baroniet, og oprettelse af et lærerseminarium på Brahetrolleborg. Han opbyggede et forbilledligt skolevæsen, der blev suppleret med et ambitiøst indrettet lærerseminarium og en kostskole (Bernstorffsminde).

Han var ivrigt engageret i forberedelserne til statskuppet i 1784 og tog samme år initiativet til reformerne på det nordsjællandske krongods. Han øvede desuden indflydelse på skolelovgivningen, men koncentrerede især sin indsats om Brahetrolleborg, som han gjorde til et foregangsgods på landbrugets og især på skolevæsenets område.

Johan Ludvig Reventlow afskaffede således hoveriet og tilbød bønderne arvefæste, introducerede bl.a. rapsdyrkning, udskilte som den første avlsgårde, gennemførte landbrugstekniske nyskabelser og indrettede industrielle virksomheder som garveri og hammerværk. De udstrakte skove blev genstand for rationel behandling, og dårlig agerjord blev tilplantet.

Brahetrolleborg blev i Reventlows ejertid et samlingssted for tidens progressive idéer og personer, bl.a. Jens Baggesen.

Adskillige af Reventlows initiativer slog fejl, og godsets økonomi belastedes, mens andre blev retningsgivende for den fremtidige udvikling på landbrugets og ikke mindst skolevæsenets område, hvor grundlaget for nutidens folkeskole og for folkeoplysningsbevægelsen blev lagt på Brahetrolleborg.

Beskæftigelse:
Godsejer, Reformator af Almuevæsenet

Johan blev gift med Anna Sybilla Schubart den 16 maj 1778 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. Anna (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 14 sep. 1753 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 17 sep. 1753 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 jun. 1828 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 10 børn og efterko m m e r e k e n d t til 13. generation.

Agneta blev gift med Hans Nicolai Arctander den 13 jun. 1789 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Hans blev født den 18 feb. 1757 i Borge, Norge,; døde den 21 okt. 1837 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 7 børn og efterko m m e r e k e n d t til 15. generation.

Frederik blev gift med Marie Elisabeth Schmidt i 1801. Marie blev født i 1777; døde i 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 4 børn og efterko m m e r e k e n d t til 17. generation.

Elisabeth blev gift med Peter Christian Schulmeister i 1805. Peter blev født i 1764; døde i 1829. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) sognepræst i Nø r h å , s e n e r e i Sorø; 9 børn og efterkommere kendt til 13. generation.

Bolle blev gift med Sophie Hedevig Galberg den 8 nov. 1793. Sophie blev født i 1771; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Susanne Maria Jensen i 1798. Susanne blev født i 1782; døde i 1867. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) ugift

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 6 børn og efterko m m e r e k e n d t til 12. generation.

Claus blev gift med Lycke Marie Larsen i 1810. Lycke blev født i 1789; døde i 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Joachim Frederik Bernstorff den 9 maj 1795 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Joachim (søn af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 5 okt. 1771 i Dreilützow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 26 okt. 1835 i Cismar, Ostholstein, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Itzehou

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

F.A. Holstein, Frederik (Friedrich) Adolph Holstein,  18.10.1784-21.5.1836, lensgreve, godsejer, politiker. Født på Waterneverstorf, død på Holsteinborg, begravet sst.

H. fik sin første uddannelse ved tyske universiteter idet han blev indskrevet ved universitetet i Kiel og studerede nogle år her og i Göttingen. Derefter kom han 1807 til Kbh. hvor han n.å. tog den latinske juridiske eksamen. S.å. giftede han sig og flyttede ind på Holsteinborg der under hans umyndighed var blevet bestyret af Chr. D. Reventlow (1748–1927). 1808–36 sad H. som godsherre her, og mankan trygt sige at intet gods i Danmark har haft en mere omsorgsfuld og human leder i de vanskelige år i begyndelsen af 1800-tallet. Han tiltrådte sin ansvarsfulde stilling midt i en vanskelig overgangsperiode, og under hans styre faldt den sværeste økonomiske krise som dansk landbrug længe havde oplevet. H. red stormen af for sig og sine mange undergivne, og det var ligesom de onde år ansporede ham til at gøre en yderligere indsats for det lille "kongeriges" beboere hvis velfærd forsynet havde betroet ham. H. følte tungt dette ansvar. Hans ungdom var faldet i de mærkelige og løfterige år da det menneskelige ideal havde krystalliseret sig i ønsket om at blive en god og nyttig borger, og hvor en rastløs virketrang udfoldedes for at nå dette mål. Også for H. lød disse toner, men modsat så mange af tidens rationalistiske personligheder havde dette kald for ham en langt dybere betydning. H. var en alvorlig og dybt greben kristen for hvem kravet om omsorg for næsten var et helligt bud og ikke en borgerlig pligt, og det ansvar der hvilede på hans skuldre bestod ikke blot i at sørge for de undergivnes timelige, men også deres åndelige vel. Denne dybt forankrede pligtfølelse drev ham til ustandselig til at sysle med forbedringer og planlægge forandringer.

Undertiden greb hans rastløse ånd fejl. Han så nok det rigtige men overså at forholdene ikke var modne for forandringen, og han evnede ikke altid at finde de nødvendige medhjælpere. Men trods mange fejlslagne forsøg og skuffede forventninger bevarede han stadig sin ungdommelige begejstring og sin levende virketrang, og mens mange af hans standsfæller i de onde år efter 1814 mistede deres ungdomsdrømme bevarede H. sine friske og levende. Med utrættelig iver kastede H. sig ud i arbejdet for sit store gods' økonomiske udvikling. 1809–11 afløstes hoveriet, og hovedgårdens drift blev betydelig forbedret. Desuden arbejdede han på en forstandigere drift af bondejorden og sørgede for ved nye fæstebreves udstedelse at der blev indføjet faste regler for sædskifte. Også havedyrkning og husflid fremmede han ligesom han tog initiativet til oprettelse af håndgerningsskoler. En sparekasse og en assurancekasse for heste og kvæg blev indrettet på godset og havde god fremgang mens derimod forskellige fabriksanlæg strandede.

De vanskelige år efter 1818 lagde naturligvis utallige hindringer i vejen for H.s mange foretagender, men da tiderne blev bedre tog han atter arbejdet op og stiftede 1833 Sorø amts landøkonomiske selskab. På egen bekostning oprettede H. flere skolebygninger og med stor iver kastede han sig over skoleplanernes indretning og deltog også i den offentlige debat om gavnligheden af den indbyrdes undervisning. Han var en flittig besøgende i de forskellige skoler og arrangerede hvert år fester for børnene i Holsteinborgs store have. For de lidt ældre børn og for de voksne indrettedes der aftenskoler.Gennem skolen håbede H. ikke alene at dygtiggøre sine undergivne til dagens arbejde, men de skulle også herigennem modtage en gavnlig åndelig påvirkning. Derfor blev religionsundervisningen et af de vigtigste fag, og H. overvågede med flid at børnene blev oplært i troen på Guds faderlige kærlighed og at de lærte at leve et fromt og godt liv. Derimod ønskede han i begyndelsen ikke at "Syndsforladelsen for Christi Skyld" skulle berøres. På dette punkt skete der en afgørende ændring da H. i 20erne kom under påvirkning af Lauenburgeren J. Freytag som han havde engageret til huslærer for sine børn.Denne mand vakte endvidere H.s interesse for missionssagen. Han oprettede et særligt missionsselskab der 1833 forenedes med det af B. F. Rønne stiftede, og han tog initiativet til udgivelsen af et missionsblad. Selskabet arbejdede hovedsagelig ved uddeling af bibler og traktater. Også på et andet punkt kom H.s voksende religiøse interesse til syne. Den gudelige bevægelse fik et fristed på Holsteinborgs gods. H. var ivrig efter at få ansat præster der havde brudt med rationalismen, og han gav en af de ivrigste forsamlingsmænd, R. Ottesen, en gård i fæste og tog en anden af lederne, Rasmus Sørensen, til skolelærer. Det stred mod hans opfattelse at formene almuefolk at samles om bibellæsning og salmesang, men da disse møder udviklede sig til store forsamlinger hvor man agiterede og kritiserede på en voldsom og heftig måde forsøgte han at skride ind, bl.a. ved udgivelsen af et lille skrift Nogle Ord til Christendommens Venner paa Grevskabet Holsteinborg, 1834, men uden nævneværdigt resultat.

Med stor interesse beskæftigede H. sig med filantropiske spørgsmål. Fattigvæsenets bedre indretning i land og i by var disse års vanskeligste problem, og i det nærliggende Slagelse gik pastor Hans Bastholm i gang med spørgsmålet med stor iver. H. fik lyst til at efterligne ham, og 1811 oprettedes i hovedbygningen på Fuirendal et såkaldt hospital hvortil der var knyttet en art fabriksvirksomhed. Men forsøget glippede, og hele anstalten kostede mange penge. Kun den del af virksomheden opretholdtes der havde til formål at tage sig af fattige og hjælpeløse børn. På H.s sølvbryllupsdag indviede manet særligt institut der skulle have til formål at uddanne disse børn til gode agerdyrkere, og H. havde den lykke i bestyrer Anders Stephansen fra Ålborg at få en mand der evnede at lede dette foretagende frelst gennem skærene. Efter H.s død flyttedes institutionen bort fra Fuirendal til Hjortholm hvor den fik navnet Holsteinsminde. Også for "moralsk fordærvede" børns forbedring interesserede H. sig, en del af disse optoges midlertidigt på anstalten i Fuirendal, men da de ikke passede her købte H. gården Flakkebjerg til dem.

Den mangesidige virksomhed på Holsteinborg optog i flere år ganske H.s arbejdskraft og forhindrede ham i i større grad at beskæftige sig med problemer der lå uden for godsets område. Dog må det nævnesat Ejdsvoldforsamlingens sammentræden 1814 begejstrede ham i den grad at han på eget initiativ udarbejdede et helt forfatningsforslag som han oversendte prins Christian. I dette forslag havde han nedlagt sine ønsker om at befolkningen måtte få indflydelse på regeringen og samtidig tilladelse til i skrift og tale at slå til lyd for forbedringer. Selv deltog han i den offentlige debat om skolespørgsmålet, og da filhellenismen i 20erne som en bølge gik hen over Europa, udsendte han et lille skrift Grækernes Sag i Danmark, 1827, og to år senere offentliggjorde han Bidrag til Danmarks Krønike for Aaret 1828.

Det er kun naturligt at en mand med H.s interesse for det almene vel med begejstring 1831 modtog budskabet om at landsfaderen havde besluttet sig til at give landet en forfatning. I løbet af kort tidhavde han et lille skrift færdigt Om de danske raadgivende Provindsiaistænders Væsen og Værd, 1831, hvori han søgte at vejlede sine medborgere om de nye pligter og rettigheder som forfatningen ville give. Samtidig havde han naturligvis til hensigt at påvirke regeringen under dens arbejde med at udforme de nærmere bestemmelser, og H. tog varmt til orde for at man samtidig med at man gav en rigsforfatning også grundlagde et virkeligt kommunalt selvstyre. Skriftet vidner om at H. var kommet til sin politiske overbevisning ved et flittigt og ihærdigt studium af udenlandsk politisk litteratur. Detblev imødegået både af C. N. David og af den unge Orla Lehmann, og H. fik anledning til at udsende endnu nogle bemærkninger som blev så meget læst at skriftet måtte trykkes i et nyt oplag.

H.s centrale stilling i den litterære debat om den nye stænderforfatning gjorde det naturligt for regeringen at kalde ham til at deltage i de oplyste mænds forsamling 1832, og med megen iver deltog han i debatten. Hans forskellige forsøg på at udvide reglerne for valgret og valgbarhed strandede på regeringens modstand, men han fik sat igennem at forhandlingerne i stænderne skulle bringes til offentlighedens kundskab gennem udsendelse af et særligt stænderblad. Efter at være hjemkommet til Holsteinborg forsøgte han ved en direkte henvendelse til kongen at vinde denne for en videre udvikling afforordningen og et større kommunalt selvstyre, men Frederik VI afviste hans forslag med følgende ytring: "Den gode Grev H. mener det meget godt, men han overlægger ej altid sine Forslag". I den førstestænderforsamling i Roskilde 1835–36 mødte H. som kongevalgt medlem, og han var en af godsejerklassens flittigste repræsentanter. Som talsmand for standens snævreste interesser optrådte han imidlertidikke. Under hele det forberedende arbejde havde H. understreget, at de stænderdeputerede ikke måtte føle sig som repræsentanter for en snæver befolkningsklasse men at de burde betragte sig som repræsenterende hele nationen og tage hensyn til almenhedens ønsker og interesser. At H. selv forsøgte at følge dette høje ideal viser hans deltagelse i debatterne om retsforholdet mellem godsejer og bonde og om den vigtige hoverisag. Modsat mange af sine standsfæller indtog han her et mæglende standpunkt og bidrog sit til at afsvække modsætninger der let kunne have udsat den nye institution for en sværbelastningsprøve. I den store tolddebat deltog han med et rent liberalistisk indlæg, mere yderliggående end de københavnske handelsmænd, mens han i finanssagen energisk tilbageviste oppositionens kravom indskrænkninger i hoffets forbrug med det utilbørlige i sådanne ønskers udtalelse. Drøftelsen af en ny kommunallov for byerne optog ham meget, men han kritiserede magistratens alt for store indflydelse og stillede selv forslag om at der skulle oprettes amtsråd. Det sidste forslag gik han dog ind på at trække tilbage, og det samme gælder det af ham stillede andragende om frigivelse af negerslaverne. I spørgsmålet om fuldkommen offentlighed indtog han et mæglende standpunkt, idet han afviste pressens adgang til møderne, men tog til orde for at forhandlingerne blev aftrykt fuldstændigt, en opfattelse, som forsamlingens flertal sluttede sig til. Samme held havde han med sin stilling i trykkefrihedssagen. "Tankens Yttring maa være frie som Tanken selv", hævdede han, derfor er tiden ikke indetil strengere straffebestemmelser. Så godt som hele forsamlingen sluttede sig til denne opfattelse, og i overenstemmelse hermed blev betænkningen affattet. I slutningen af febr. 1836 sluttede stænderforsamlingen, men det uvante og forcerede arbejde havde overanstrengt ham og han døde ud på foråret. Ved stænderforsamlingens åbningsmøde 1838 holdt A. S. Ørsted en smuk mindetale over ham. 1818–20 medlem af Nationalbankens repræsentantskab. – Kammerherre 1812.

Familie
Forældre: lensgreve Heinrich H. til Holsteinborg (1748–96) og rigsgrevinde Friderica Christiane Maria Rantzau-Breitenburg (1762–1831). -4.5.1808 på Brahetrolleborg med komtesse Vilhelmine Juliane Reventlow, født 30.7.1788 på Brahetrolleborg, død 8.10.1868 på Holsteinborg, d. af greve Ludvig R. til Brahetrolleborg (1751–1801) og Anna Sybilla Schubart (1753–1828). -Far til Ludvig H. (1815–92).

Udnævnelser
R. 1826.

Ikonografi
Mal. af Just Michael Hansen, 1837 og af C. A. Jensen s.å., efter dette litografi samt træsnit 1874 og træsnit af H. P. Hansen, 1880. Relief på mindestøtte 1870 (Holsteinborg, haven). – Mindesten (Holsteinborg kgd.).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Cand.jur., Deputeret i Stænderforsamlingen, Præsident i Missionsselskabet

Frederik blev gift med Comtesse Vilhelmine Julie Reventlow den 4 maj 1808 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Vilhelmine (datter af Greve Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybilla Schubart) blev født den 30 jul. 1788 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 8 okt. 1868 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 10 okt. 1868 i Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Water-Neverstorff Gr Colmar & Gaartz