Hans Breide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hejls Vargård
• Family Line: Johan Breide Berners efterslægt

Notater:

DAA 1942 s 44 DAA 1889 s 84

Beskæftigelse:
1517 Ventebrev på Skodsborg og Hundsbæk len, havde indtil 1522 Elfsborg slot i forlening

Kilde:
DAA 1942 II - V,2,2 p 44

Familie/Ægtefælle/Partner: Tale Emmiksdatter Emmiksen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Johan Breide Berners efterslægt

Notater:

DAA 1942.2.afsnit s 45: Karen til Kjeldet (Haderslev H.), havde 1539-44 Svendstrup i forlening. Død 1550 på Kjeldet; gift med Gunde Lange til Breininge (Bølling H.), Holmegård (Hammer H.). Død 1564 på Kalø. Begge begravet i Fjelstrup K.

Kilde:
DAA 1942 II - V1,2,1 p 45

Begravelse:
Senere overført til Hornslet Kirke

Familie/Ægtefælle/Partner: Gunde Lange. Gunde (søn af Hans Nielsen Lange og Maren Christensdatter Spend) blev født cirka 1510; døde i 1564 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Fjelstrup Kirke, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Johan Breide Berners efterslægt

Notater:

Kilde:
DAA 1942 II - V1,2,3 p 45

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Ludvigsen Rosenkrantz. Niels (søn af Ludvig Clausen Rosenkrantz og Øllegård Nn) blev født før 1523; døde i 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1901 s 261: Kom 7 år gammel i Dronning Dorotheas jomfrukammer og blev i sit 12. år Dr. egen kammerjomfru

Beskæftigelse:
Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p709 1a*

Dorthe blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 7 mar. 1559 i Høneborg, Erritsø, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. Jørgen (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 23 jun. 1523 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 9 apr. 1596 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet den 20 maj 1596 i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Johanne Pedersdatter Skram den 27 sep. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) døde i 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XI. Den sønderjyske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Galskyt. Johanne (datter af Peder Galskyt og Bege Clausdatter Emmiksen) døde den 17 feb. 1607. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1578 imm. ved universitetet i Rostock. 1581 Heidelberg og Tübingen

Kilde:
DAA 1985 p710 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p710 3b

Margrethe blev gift med Oluf Bille den 23 okt. 1586 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Oluf (søn af Peder Bille og Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz) blev født cirka 1555; blev begravet den 15 okt. 1602 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Bopæl: 1596, Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Bopæl: 1613, Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1586-90 elev i Århus Latinskole, 1590-92 Studerede universitetet i Rostoc, 1592-95 i Wittenberg

Beskæftigelse:
1614 Kannik ved Århus Domkirke1616 Rigsråd. Berømt lærd og teolog

Kilde:
DAA 1985 p710 4c

Holger blev gift med Sophie Axelsdatter Brahe den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Sophie (datter af Axel Ottesen Brahe og Mette Falksdatter Gøye) blev født den 20 jun. 1578 i Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 dec. 1646 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gunde blev gift med Anne Nielsdatter Krabbe den 1 sep. 1616 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anne (datter af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født cirka 1590; døde i 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Jens Juel den 13 maj 1610. Jens (søn af Herman Juel og Maren Jensdatter Juel) blev født den 17 feb. 1580 i Refstrup, Gadbjerg, Vejle, Danmark; døde den 28 mar. 1634 i Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Niels blev gift med Cathrine Rothkirch i 1671. Cathrine (datter af Wentzel Rothkirck og Kirstine Reedtz) blev født cirka 1645; døde i 1678. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Juel (26. august 1612-11. november 1680) var en dansk adelsdame. Hun var datter af Jens Juel (f. 1580) til Kjeldgård og Ide Hansdatter Lange. Hun blev gift 12. august 1637 med Jørgen Rosenkrantz. I dette ægteskab født hun 10 børn. Oplysningerne om hende i øvrigt er sparsomme.

Christence blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Jørgen (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 11 jul. 1607 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 8 jan. 1675 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Greve Mogens Friis den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Friis og Dorte Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 7 sep. 1623 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde den 9 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marquard Rodsteen. Marquard (søn af Steen Rodsteen og Margarethe Lagesdatter Urne) blev født den 31 okt. 1625 i Hørbylund, ,; døde den 13 maj 1681 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 jun. 1681 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Mette blev gift med Holger Mogensen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Holger (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født cirka 1652 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1715; blev begravet i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan du Rées. Johan blev født den 30 okt. 1646 i Husaby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik

Kilde:
DAA 1985 p716 41j

Ide blev gift med Henrik Juel den 15 dec. 1681. Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1656 Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p715 32a

Ide blev gift med Hugo Lützow den 22 jun. 1656 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hugo (søn af Magnus von Lützow og Diliane von Behr) blev født den 1 mar. 1617 i Dømitz, ,; døde den 21 mar. 1693 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Gimlinge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.

Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.

Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligvel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.

Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.


Uddannelse:
1660 i Padua, 1661 i Firenze og Siena, 1663-64 i Paris. "en svar belæst og fornemme lærd mand"

Beskæftigelse:
1671 Amtmand over Nyborg og Tranekær amter, 1680 Landsdommer på fyn, 1692 deputeret i Rentekammeret

Kilde:
DAA 1985 p715 33b

Titel:
1670 Kammerherre hos Dronning Charlotte Amalie, 1676 Kancelliråd, 1692 Kammerråd, 1693 Etatsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Nielsdatter Sehested. Beate (datter af Niels Mogensen Sehested og Christense Henriksdatter Lindenov) døde den 28 sep. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorthe Friis den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorthe (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested) blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 34c

Sophie blev gift med Otto Skeel den 29 sep. 1663 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Otto (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i 1636 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1696 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 35d

Dorte blev gift med Mogens Krag den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brusgård (Købt 1695) Og Enggård (Skovby H. Købt 1689 Solgt 1694)
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm

Kilde:
DAA 1985 p715 36e

Holger blev gift med Anne Steensdatter Brahe den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Steen Brahe og Sophie Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 16 mar. 1650 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; blev døbt den 23 maj 1650 i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige; døde den 20 jan. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm, 1664 Sorø Akademi

Kilde:
DAA 1985 p716 37f

Død:
13 mar 1671 såret i København af Iver Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 38g

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Bielke. Ove (søn af Hans Bielke og Anne Olufsdatter Rytter) døde i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 39h

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Arvingerne fragik arv og gæld

Uddannelse:
1663 tuksagn om optagelse på Sorø Akademi, 1666 Optaget på Akademiet

Kilde:
DAA 1985 p716 40i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 406

Mette blev gift med Ove Ramel i 1663. Ove (søn af Henrik Ramel og Margrethe Skeel) blev født cirka 1637; døde den 29 jan. 1685 i Borreby, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Tage blev gift med Petra Sophie Reedtz den 29 sep. 1696. Petra blev født den 15 feb. 1675 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 3 jan. 1720 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Knud Thott den 8 okt. 1665 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Knud (søn af Otto Thott og Jytte Gyldenstierne) blev født den 21 dec. 1639 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vejlø, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg Og Brusgård

Notater:

Kilde:
DAA 1950 II 28,30 + DAA 1985 p716 36e*

Anne blev gift med Holger Rosenkrantz den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 1 jun. 1645 i St. Knuds Kloster, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1704; blev begravet i Sorø Kirke, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henrik von Hoff den 13 apr. 1714 i Aalsø sogn, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Henrik blev født i 1675; døde den 15 nov. 1749 i Hessel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Mette blev gift med Christoffer Lindenov i feb. 1672. Christoffer blev født den 20 mar. 1639 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; døde den 4 nov. 1697 i Frisholt, ,; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Kilde:
DAA 1942,II, 77f + DAA 1985 p715 33b*

Dorthe blev gift med Jens Rosenkrantz den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jens (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Flemming Holck. Flemming (søn af Christian Christopher Ditlev Holck og Sophie Ulfeldt) blev født den 19 mar. 1659; døde den 13 jul. 1701 i Se Note, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Frederik blev gift med Frederikke Louise Krag den 28 apr. 1719. Frederikke (datter af Niels Krag og Sophie Juel) blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Anna blev gift med Iver Krabbe den 16 okt. 1703 i Friisholt, ,. Iver (søn af Kirsten Vind) døde i 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth de Roklenge i 1697 i Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Werner Jacob de Roklenge og Anna Elisabeth von Sudermann) blev født i 1675 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1715 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1715 i Resen Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: Børelse

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Frederikke Trauntenberg. Charlotte blev født i 1677; døde den 10 feb. 1712 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Sophie Hedevig Comtesse Rantzau i 1714. Sophie (datter af Otto Rantzau og Sophie Amalie Krag) blev født den 9 nov. 1690; døde den 9 okt. 1775 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sønderholm Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Student

Notater:

Død:
3 Uger Gammel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Aka (Facts Pg):
Kaptajn

Niels blev gift med Cathrine Mette Holgersdatter Pax den 23 aug. 1709. Cathrine (datter af Holger Christophersen Pax og Lisbeth Knudsdatter Bille) blev født i 1690; døde i 1730; blev begravet i Hornbæk, Lynge-Kronborg Herred, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 8 rk 6 bd s 128:Vor Frue Kirkes Gravbog:4-3-1721: M.S.lig hidført fra Kastru p g a a r d s a m t 2 børns lig. DAA 1925 s498

Margrethe blev gift med Vilhelm Carl Vind den 11 jun. 1704 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vilhelm (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1671; døde den 22 nov. 1732; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark

Notater:

Otto Thott beskrives som en driftig mand, der ikke blot forøgede Gavnøs besiddelser ved køb og giftermål, men også opnåede landets højeste embede efter kongen. Han blev statsminister og gehejmeråd (fyrstens rådgiver) og gjorde sig gældende på mange områder. Hans interesse for kunst og videnskab resulterede i en stor samling af møbler og malerier. En del af denne samling erhvervede han ved arv og iforbindelse med sit ægteskab med Charlotte Birgitte Kruse på Lindersvold. Men størstedelen blev købt på auktioner omkring i Europa. Navnlig hans store bibliotek på 200.000 bind var kendt som en af Europas kostbareste samlinger i privat eje. Den mest værdifulde del af samlingen - håndskrifter og bøger trykt før 1530 - overgik ved hans død i 1785 til Det kongelige Bibliotek.

Otte blev gift med Birgitta Charlotte Kruse den 3 okt. 1732 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Birgitta blev født den 11 apr. 1711 i Lindersvold, Roholte Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Jørgen Prebensen Brahe den 27 nov. 1688. Jørgen (søn af Preben Brahe og Susanne Gøye) blev født den 26 jan. 1662 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1716 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Malthe blev gift med Anne Meulengracht Schou den 18 sep. 1754 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anne (datter af Jens Schou og Elisabeth Margrethe Wissing) blev født i 1712 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 29 maj 1781 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Frederik blev gift med Frederikke Louise Krag den 28 apr. 1719. Frederikke (datter af Niels Krag og Sophie Juel) blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Anna blev gift med Iver Krabbe den 16 okt. 1703 i Friisholt, ,. Iver (søn af Kirsten Vind) døde i 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth de Roklenge i 1697 i Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Werner Jacob de Roklenge og Anna Elisabeth von Sudermann) blev født i 1675 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1715 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1715 i Resen Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Ourebygaard

TITEL: Greve

Titel:
Hvid Ridder

Christian blev gift med Ermegaard Sophie von Winterfeldt den 28 sep. 1723 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ermegaard (datter af Frederik von Winterfeldt og Christine Charlotte von Schult) blev født den 1 jan. 1702 i Nijmegen (ty: Nimwegen), Holland; døde den 25 mar. 1756 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Verner Baron, 1700-77,

Gehejmeraad, Broder til foran nævnte Holger Baron R. (d. 1786), er født paa Roseneje 9. Dec. (ell. 11. Dec.) 1700. 1714 blev han Landkadet og avancerede 1717 til Kornet i Friis’ gevorbne Regiment, hvor han 1721 blev Lieutenant; 1730 fik han Ritmesters Karakter, blev Ritmester 1732 og fik Majors Karakter 1735, men tog sin Afsked 1743 og bosatte sig paa Krabbesholm ved Skive, som han s. A. havde faaet overdraget af sin Svigermoder; han var nemlig alt 1737 bleven gift med Else Margrethe Sehested (f. 1708 d. 26. Dec. 1775), Datter af Major Frederik S. til Rydhave, Krabbesholm og Villestrup.

R., der 1747 var bleven udnævnt til Etatsraad og Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Amter, hvorfra han 1752, i hvilket Aar han blev Kammerherre, forflyttedes som Amtmand over Skivehus Amt, fik 1763 Enkedronningens Orden, 1764 det hvide Baand og blev 1768 Gehejmeraad. 1750 havde han kjøbt Skivehus med Gods, og 1754 fik han af Svigermoderen overdraget Villestrup, der 1757 blev oprettet til Baroni, i hvilken Anledning han s. A. ophøjedes i Friherrestanden; 1746-51 besad han desuden Stamhuset Kjærbygaard, som han fik kongelig Tilladelse til at afhænde. 1773 tog R. sin Afsked som Amtmand, solgte s. A. Krabbesholm og Skivehus og bosatte sig paa Villestrup, hvor han døde 12. April 1777. Personalhist. Tidsskr. 4. R. II, 171. C. E. A. Schøller.

Werner blev gift med Else Margrethe Sehested cirka 1737 i Ringkøbing, Danmark,. Else (datter af Frederik Sehested og Birgitte Sophie Sehested) blev født i 1708 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; døde den 26 dec. 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Holger, Baron, 1702-85, Officer, Arkitekt. F. 8. Marts 1702 paa Roseneje, d. 25. Juli 1785, begr. i Fakse. Forældre: Jørgen R. og Marie Elisabeth de Roklenge. Gift 23. Okt. 1733 i Skamstrup med Helvig Sophie Juel, døbt 18. Maj 1711 i Kbh., d. 23. Okt. 1750 paa Rosenlund, D. af Major, senere Generalmajor Christian J. og Anna Margrethe Krag.

Landkadet 1714; Sekondløjtnant 1727; fik 1729 Tilladelse til at rejse udenlands for at perfectionere sig i sin Metier* og var 1729-31 paa en Studierejse gennem store Dele af Europa med Ungdomsvennen L. Thurah; Kaptajn 1734; Major 1739; Afsked 1741; Kammerherre 1759; Gehejmeraad 1781. Oprettede Baroniet Rosenlund 1748. Til Trods for, at R. ikke var Ingeniørofficer, har han virket som Arkitekt.

Beskæftigelse:
Arkitekt

Titel:
Gehejmeråd, Kammerherre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Anne Beate Rosenkrantz hadde i sin ungdom været hofdame hos Fredrik den 4des anden dronning, Anne Sofie (Reventlow). Hun døde hos sin søn paa Gimsø og blev indsat i likkapellet ved den av ham byggedenye kirke i Solum. En datter av hende var gift med den høit ansete general v. Wakenitz (født 1726, død 1808 i Kristiania).

_____________

Hun fik 1757 ordenen de l'union parfaite. Hun beboede som enke Gimsø Kloster og roses som en klog og fortræffelig dame, medens det om ægtefællen, uagtet flere gode egenskaber, hedder, at han var "bekjendt for sin indskrænkede Forstand".

Anna blev gift med Frederik Adeler den 24 apr. 1727. Frederik (søn af Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente) blev født den 3 maj 1700 i Christianshavn, København, Danmark; døde den 28 dec. 1766 i Kristianssand, Norge; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Leopoldine blev gift med Theodor Lente-Adeler den 7 jul. 1727 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Theodor (søn af Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente) blev født den 26 maj 1702 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; døde den 21 apr. 1767 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Otto blev gift med Karen Johanne Rønning i dec. 1756 i Hven, ,. Karen blev født i 1719; døde den 3 jul. 1779 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Eggert Christoph von Linstow den 3 okt. 1730 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Eggert (søn af Levin Hinrich von Linstow og Ursula Margrethe von Knuth) blev født den 30 sep. 1695; døde den 29 apr. 1774 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 6 maj 1774 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Adolph Christian Bruun den 9 jun. 1774 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Adolph (søn af Oluf Bruun og Conradine Sophie Rostgaard) blev født den 19 sep. 1741 i Gjerdrupgård, ,; døde den 5 apr. 1800 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet i Hundborg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Verner Baron, 1700-77,

Gehejmeraad, Broder til foran nævnte Holger Baron R. (d. 1786), er født paa Roseneje 9. Dec. (ell. 11. Dec.) 1700. 1714 blev han Landkadet og avancerede 1717 til Kornet i Friis’ gevorbne Regiment, hvor han 1721 blev Lieutenant; 1730 fik han Ritmesters Karakter, blev Ritmester 1732 og fik Majors Karakter 1735, men tog sin Afsked 1743 og bosatte sig paa Krabbesholm ved Skive, som han s. A. havde faaet overdraget af sin Svigermoder; han var nemlig alt 1737 bleven gift med Else Margrethe Sehested (f. 1708 d. 26. Dec. 1775), Datter af Major Frederik S. til Rydhave, Krabbesholm og Villestrup.

R., der 1747 var bleven udnævnt til Etatsraad og Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Amter, hvorfra han 1752, i hvilket Aar han blev Kammerherre, forflyttedes som Amtmand over Skivehus Amt, fik 1763 Enkedronningens Orden, 1764 det hvide Baand og blev 1768 Gehejmeraad. 1750 havde han kjøbt Skivehus med Gods, og 1754 fik han af Svigermoderen overdraget Villestrup, der 1757 blev oprettet til Baroni, i hvilken Anledning han s. A. ophøjedes i Friherrestanden; 1746-51 besad han desuden Stamhuset Kjærbygaard, som han fik kongelig Tilladelse til at afhænde. 1773 tog R. sin Afsked som Amtmand, solgte s. A. Krabbesholm og Skivehus og bosatte sig paa Villestrup, hvor han døde 12. April 1777. Personalhist. Tidsskr. 4. R. II, 171. C. E. A. Schøller.

Werner blev gift med Else Margrethe Sehested cirka 1737 i Ringkøbing, Danmark,. Else (datter af Frederik Sehested og Birgitte Sophie Sehested) blev født i 1708 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; døde den 26 dec. 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Holger, Baron, 1702-85, Officer, Arkitekt. F. 8. Marts 1702 paa Roseneje, d. 25. Juli 1785, begr. i Fakse. Forældre: Jørgen R. og Marie Elisabeth de Roklenge. Gift 23. Okt. 1733 i Skamstrup med Helvig Sophie Juel, døbt 18. Maj 1711 i Kbh., d. 23. Okt. 1750 paa Rosenlund, D. af Major, senere Generalmajor Christian J. og Anna Margrethe Krag.

Landkadet 1714; Sekondløjtnant 1727; fik 1729 Tilladelse til at rejse udenlands for at perfectionere sig i sin Metier* og var 1729-31 paa en Studierejse gennem store Dele af Europa med Ungdomsvennen L. Thurah; Kaptajn 1734; Major 1739; Afsked 1741; Kammerherre 1759; Gehejmeraad 1781. Oprettede Baroniet Rosenlund 1748. Til Trods for, at R. ikke var Ingeniørofficer, har han virket som Arkitekt.

Beskæftigelse:
Arkitekt

Titel:
Gehejmeråd, Kammerherre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Anne Beate Rosenkrantz hadde i sin ungdom været hofdame hos Fredrik den 4des anden dronning, Anne Sofie (Reventlow). Hun døde hos sin søn paa Gimsø og blev indsat i likkapellet ved den av ham byggedenye kirke i Solum. En datter av hende var gift med den høit ansete general v. Wakenitz (født 1726, død 1808 i Kristiania).

_____________

Hun fik 1757 ordenen de l'union parfaite. Hun beboede som enke Gimsø Kloster og roses som en klog og fortræffelig dame, medens det om ægtefællen, uagtet flere gode egenskaber, hedder, at han var "bekjendt for sin indskrænkede Forstand".

Anna blev gift med Frederik Adeler den 24 apr. 1727. Frederik (søn af Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente) blev født den 3 maj 1700 i Christianshavn, København, Danmark; døde den 28 dec. 1766 i Kristianssand, Norge; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Leopoldine blev gift med Theodor Lente-Adeler den 7 jul. 1727 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Theodor (søn af Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente) blev født den 26 maj 1702 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; døde den 21 apr. 1767 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Frederikke blev gift med Henrik de Flindt den 21 okt. 1757 i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. Henrik (søn af Jacob Henrikssøn Flindt og Kirstine Caspersdatter Greve) blev født den 22 feb. 1718 i Nysted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1790 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gustav Frederik greve og lensbaron Holck-Winterfeldt, født Holck (1. september 1733 – 23. januar 1776) var en dansk adelsmand, godsejer og stiftamtmand, bror til Conrad Holck, Hilleborg Margrethe Holck, Margrethe Holck og Flemming Holck-Winterfeldt.

Karriere

Han var søn af grev Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt og trådte ligesom sin yngre broder Conrad tidligt i hoffets tjeneste og var kammerjunker hos Christian VII som kronprins, efter hvis tronbestigelse han udnævntes til kammerherre og overskænk. Året efter blev han medlem af General-Landvæsenskommissionen og trådte 1768 tillige ind i administrationen som deputeret for Finanserne samt medlem af Overskattedirektionen; samtidig vedblev han at være medlem af den til General-Landvæsenskollegiet forvandlede General-Landvæsenskommission. Men under Struensees styrelse afskedigedes han i efteråret 1770 fra sine embeder med 1000 Rdl. i pension; 1768 havde han fået Dannebrogordenen og 1769 gehejmeråds titel.

Snart åbnede sig dog en ny virkekreds for Holck, da han 1772 efter sin ældre broder Flemming arvede baroniet Wintersborg og dermed navnet Winterfeldt, hvorefter han solgte sin ejendom Gjedsergaard på Falster, og 1773 udnævntes han til amtmand over Aabenraa og Løgumkloster Amter. 9. september 1773 blev han stiftamtmand over Akershus Stift. Både som godsejer og amtmand får han det bedste lov; med stor omhu fremmede han alle hånde forbedringer, og bønderne havde i ham en god og mild herre, der ville deres vel. Men hans virksomhed blev kun kort, da han døde allerede 23. januar 1776.

Ægteskaber og børn

Holck blev gift første gang 28. marts 1760 med Frederikke Elisabeth von der Lühe (3. januar 1735 – 16. februar 1762), datter af kammerherre Adolph Andreas von der Lühe til Svanholm Børn:

Christian greve Holck-Winterfeldt (1760 i København - 1762 sammesteds)

Anden gang giftede han sig 18. marts 1763 med Frederikke Louise komtesse Ahlefeldt (14. december 1736 – 13. december 1793), datter af Adam Christopher greve Ahlefeldt til Eskildsmark, overhofmesterinde hos dronning Juliane Marie og 1785 dekanesse på Vallø. Børn:

Frederik Christian greve Holck-Winterfeldt (1764-1825)

Juliane Marie komtesse Holck-Winterfeldt (3. december 1765 i København - 11. maj 1828), hofdame hos enkedronning Juliane Marie

Christian Christopher Adam greve Holck-Winterfeldt (4. februar 1767 i København - 8. maj 1789 i Horsens), løjtnant

Flemming Frederik Cai greve Holck-Winterfeldt (1771-1826)

Gustav greve Holck-Winterfeldt (1774-1833)


Beskæftigelse:
Amtmand i Aabenraa

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederikke Elisabeth Von Der Lühe. Frederikke blev født den 3 jan. 1735; døde den 16 feb. 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gustav blev gift med Sophie Louise Ahlefeldt den 18 mar. 1763. Sophie (datter af Kammerjunker Adam Christopher Greve Ahlefeldt og Margrethe Sophie von Holstein) blev født den 14 dec. 1736 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 dec. 1793 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian von Qualen. Frederik (søn af Otto von Qualen og Dorothea Ahlefeldt) blev født den 2 feb. 1724 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Holck, Frederik Vilhelm Conrad Greve, 1742-1800, Hofmand, Søn af Generallieutenant Christian Christoffer Greve
H., døbtes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel.

Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter
Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til
Christian VII’s Historie; «han dansede godt og løj med Fripostighed», siger Reverdil, men anerkjender derhos
hans Vittighed og Omgængelighed, der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig
allerede i Sommeren 1767 saa stærk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten.
Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H. at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv,
hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, først ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i
berygtede Huse, Slagsmaal med Vægtere og Pøbel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte
Tiden. Inden Aarets Udgang belønnede Kongen sin Mentor ved at udnævne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var
nu overordentlig, des værre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til
sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sætte igjennem, at Kongen foretog den
særdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel
l’union parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnævntes han til Grand maître de la garderobe med
Gehejmeraads Rang.

For at ophjælpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affærer ægtede H. 20. April 1768 Christiane
Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun døde imidlertid meget
hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart forødt.

Et nyt godt Parti skulde hjælpe ham paa Fode igjen, og efter forgjæves at have friet til 2 fornemme
udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Ægteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter
Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad,
men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vænnet sig til Struensees Selskab,
kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han
af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn,
han havde ladet sig give paa Overceremonimesterposten.

Resten af sit Liv til sin Død, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i
Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter.

Efter sin 2. Hustrus Død, 11. Jan. 1790, ægtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mærkværdigt er
det at se H. paa sine gamle Dage næsten som Patriark i Bordesholm, elsket og æret af sin Familie og sine
undergivne, men stadig trængt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit fornøjelige Humør og sin Elskværdighed
i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Berøring med ham; J. G.
Rist, der besøgte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik
V’s og Christian VII’s letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjældenhed.

Man har dømt H. strængt, men sikkert for strængt; der fandtes næppe Ondskab hos ham, Hovedtrækkene i hans
Karakter vare en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.

Reverdil, Mémoires. Hist. Tidsskr. 3. R. IV. Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.

G. L. Wad.

_____________


Fire Jens Juel-malerier er kommet til Reventlow-museet.

Conrad greve Holck blev i 1745 født på Orebygård som yngste overlevende søn i en børneflok på 11. Mens de ældste børn arvede den lollandske besiddelse, fik Conrad Holck en række holstenske godser, bl.a. Gut Eckhof nord for Kiel. Her trak han sig tilbage som amtmand, efter at han i 1770 blev afskediget fra det danske hof, da livlægen J.F. Struensee fortrængte ham fra pladsen som kongens favorit. Conrad greve Holcks tilværelse i København var skandaleombrust. Med talrige drukture med kongen, smedning af politiske rænker og flere ægteskaber bag sig var han en kilde til megen sladder og snak. Somen af hovedstadens store sladderdronninger, Charlotta Dorothea Biehl, bl.a. kunne fortælle, så skulle Conrad greve Holcks første ægteskab alene være kommet i stand pga. hustruens formue på ’… 80.000 rigsdaler’. Heldigt for Holck viste hustruen ’… sig så høflig at dø meget kort efter, og hans derved erholdte frihed satte ham i stand til at begære den yngste komtesse Laurvig, et barn der nylig havdefyldt sit tolvte år, og som blev ham bevilget.’ Trods skandalen og aldersforskellen blev Holck og komtesse Laurvigs ægteskab lykkeligt, og i deres hjem i Holsten blev bl.a. C.D.F. Reventlows senere svigerdatter Benedicte von Qualen opdraget.

___________________________________

Blev født den 28. September 1745, og han var søn af Generalløjtnant Greve Christian Christoffer Holck og Baronesse Ermegaard Sophie Winterfeldt. Holck blev kammerpage og kammerjunker ved hoffet, og daChristian den Syvende blev konge deltog Holck i hans udsvævende liv. Han blev kongens fremmeste svirebror og udnævntes til Grand maître de garderobe og Surinterdant des menus plaisier. Under kongens ophold i Holsten sommeren 1770 fik Struensee afskediget Holck, som derefter levede på sit gods i Holsten.

Efter afgang som hofmarskal overdraget overbestyrelsen for teatret, hofkapellet, kunstkammeret , malerisamlingen og adskellige andre forlystelser, afsk juli 1770

TITEL: Hvid ridder

Frederik blev gift med Christiane de Stockfleth den 20 apr. 1768. Christiane (datter af Christian Stockfleth og Margrethe von Heinen) blev født den 7 maj 1751 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 maj 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Juliane (datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Dorothea Sophie von Holstein) blev født den 12 jan. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 jan. 1790 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Elise von Ende i 1790. Anna døde den 1 jan. 1823. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Danneskiold-Samsøe i 1773. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ivar blev gift med Marie Elisabet Dorothea Lente-Adeler den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Marie (datter af Theodor Lente-Adeler og Leopoldine Cathrine Rosenkrantz) blev født den 10 apr. 1745 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; blev døbt den 11 apr. 1745; døde den 11 jul. 1788 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bratsberg Herregaard, Skien, Telemark, Norge

Notater:

Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker.

Efter at have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning (og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen) allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian Lofthus vakte Uroligheder.

Han var to Gange gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gimsø Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn, Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste Mand af Slægten i Norge, var svag paa Sjæl og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans Død skulde tilfalde hans Brodersøns Linje i Danmark mod Udbetaling af en Livrente til Sønnen.

__________________________________________________


Paa Kristian den 7des fødselsdag 29de januar 1777 stiftet han under et stort gilde paa Gimsø det saakaldte "opmuntringsselskab" for landmænd i amtet. Selskapet holdt ogsaa senere sine aarlige møter hos ham, hvorunder præmier og medaljer utdeltes til de dygtigste jordbrukere. Selv var Adeler en fremragende jordbruker hadde i 1776 faat den mellemste av de 3 præmier paa 150-100‑50 riksdaler, som det danske riksstyre hadde utsat til aarlig utdeling i Norge. Det oplystes i den anledning, at han hadde dyrket op av nyt 50 tønder land, gravet 5,000 alen hovedgrøfter 12,000 sidegrøfter samt tillagt klostret 7 og Bratsberg hele 24 nye husmandspladser. Selskapet avløstes 30/7 1830 av det nuværende "landhusholdningsselskap" for amtet.

Efter Skiens store brand i 1777 i den værste aarstid, november maaned, underholdt Adeler hele vinteren over 70 mennesker og gav derhos husly til saa mange, som der var plads for i hans rummelige huse.[17]
Da kronprins Fredrik (den senere Fredrik den 6te) i 1788 besøkte Skien hvor han bodde i Bärnholdts gaard retfor broerne (brændt i 1886), avla han ogsaa kammerherre Adeler et besøk paa Gimsø. Dette gjorde Adeler meget væsen av og lot til minde derom reise en stor støtte i haven paa Gimsø. Den er nu opstillet i museumshaven paa Brække og erstattet paa Gimsø med en efterligning i granit. Da støtten er av en art bløt marmor, er stenen adskillig forvitret og inskriptionerne utvisket, men dog endnu læselige.

Det paa støtten anbragte høitravende vers er ganske karakteristisk og skal gjengives her:



Høytidelige sted, i dine dunkle skygger

skal Fredriks gyldne navn opflamme Nordmands aand,

mens dette minde, som erkjendtlighed ham bygger,

usvækket, evig staar og trodser tidens tand.

Her stod han smilende og vinked saligheder

fra himmelens og fra sin faders trone frem.


som skabde overflod i Nordens kolde hjem.


Det synes underlig, især naar man tænker paa den tullete far i Danmark og den meget uanselige kronprins, at slikt kunde bydes og mottages, uten at føles som den groveste harcellas. Men saa var tiden.En Skiensdame har forfattet verset.

Adeler pleiet senhøstes at foreta en aarlig inspektionsreise til sine gaarder, navnlig i Gjerpen. Det gjorde han ogsaa i 1810, i sit 75de aar. Han besøkte da ogsaa Sem ved Børsesjøs øvre ende. Gaardens 3 bruk hadde likesiden 1723 tilhørt den Adelerske familie. Forpagteren, proprietær Peder Haraldsen, vilde holde et mindre selskap i den anledning og hadde indbudt prokurator Brangstrup, som bodde paa Grini, like i nærheten, og provst Blom paa Gjerpen, som ogsaa kunde siges at bo i nabolaget, Adeler hadde med sig sin son Anton Beatus, godsforvalteren Dahl, en bror av Dahl, som var gartner paa klostret, og to til, i alt 6 personer, som alle kjørte sammen i en tung karet med 4 hester for. Der blev traktert sterkt til aftens med medisterpølse og anden . Kammerherren som var en storæter og en meget svær og korpulent mand, tok dygtig til sig av retterne. Særlig den aften lot han sig maten smake, da han ikke hadde spist stort før om dagen; han kom nok nærmest. fra Bratsberg. Aftenen var mørk, en første novemberaften, og veien yderst slet. Haraldsen bad derfor selskapet slaa sig til hos ham om natten; men kammerherren vilde endelig hjem. Da de hadde lykter paa vognen mente han, at det ikke var nogen fare. Brangstrup og Blom, som gik hjem tilfots, blev lyst bortover av en gut. Da veien var svært sølet, førte han dem ind paa jordet, hvor der var nogenlunde tørt. Adelers kusk som trodde degik veien, styret hestene efter guttens lykt, og den store, tunge karet med alle disse mennesker i væltet overende i grøften. Ingen av de andre kom dog videre til skade; men da kammerherren blev dratfrem av vognen, var han bevisstløs og ogsaa næsten livløs at se til. De vendte da tilbake med ham til Sem, og der sendtes øieblikkelig bud ned til Skien for at hente lægen, landfysikus i Bratsberg, Sørenssen, den senere professor. Da han kom tilstede, erklæret han, at døden alt var indtraadt, dog, mente han, ikke egentlig som følge av noget sterkt støt ved væltingen, men snarere paa grund av kammerherrens overfyldte mave.

Han blev bisat i familiebegravelsen ved Solum kirke, hvor hans kiste senere var at se. Folkesnakket sa, at han laa der med en pølse i halsen, hvorav han var blit kvalt . Han laa der med sin mor og sinanden hustru. Han hadde selv bygget Solums kirke i 1766 og indrettet begravelsen. Kirken blev i 1854 av den daværende eier av Gimsø, enkefru Cappelen, skjænket Solums kommune, og der blev da, i likhetmed hvad der litt senere blev gjort med den Börtingske begravelse i Gjerpen kirke, indrettet et barneværelse av gravkapellet. De døde, som hadde endt livet og gjort sin sidste kirkereise, vek pladsenfor dem, som skulde begynde paa det og gjorde sin første kirkereise. Kisteplaterne av Adelers og hans mors kister opbevares nu i kirkemuseet paa Brække. Paa kammerherrens er hans titulatur angit saaledes: ”Den Høyvelbaarne Her Friederich Georg Adeler, stiftsbefalingsmand, Kammerherre Ridder af Danebrogen, Stor Kors og Herre til Giemsø Kloster, Medlem of Wiidenskabernes Selskab i Trondheim.”

Adeler hadde git et legat til længere skoleundervisning for barn fra hans gaarder Bratsberg og Follaug. Ved Skiens byutvidelse i 1854, hvormed var forbundet Bratsbergklevens utskillelse og henlæggelsetil byen, blev legatkapitalen delt mellem Skien og Gjerpen. Gjerpen har nu i flere aar opsparet renterne av sin del for med tiden at nyttiggjøre dem paa en heldigere maate, end før kunde ske.

Kammerherre Adeler var først gift med Juliane Cicignon, fra hvem han blev skilt i 1785. Senere giftet han sig igjen med enken efter kammerjunker Jakob Løvenskiold, Karoline Schubert, der døde i 1798,12 aar før sin mand. Jeg kjender ikke til, hvem der mest hadde skylden for skilsmissen fra den første hustru, men har ondt for at tro, at det var Adeler. Navnet Cicignon var dengang et kjendt navn; tider har været 3 generaler i Norge, far, søn og sønnesøn, av dette navn. Familien var av hollandsk adel. Den første av generalerne, bedstefaren, døde 1696, den sidste 1766 som stiftsbefalingsmand i Bergen. 12/1 1746 fik han følgende vidnesbyrd i sin chefs : Fru Adeler maa antagelig ha været hans datter; ti familien utdøde alt i 1815; men man skulde ikke ha trodd, at hun da kunde været saa slem, skjønt hun paa ingen maate har saa tiltalende et ansigt som hendes mands.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Juliane Ernestine Cicignon. Juliane (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født i 1744; døde den 22 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Caroline Rudolphine von Schubart i 1796. Caroline (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 24 jun. 1760; døde den 29 jul. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark
• Bopæl: 1757-1785, Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark

Notater:

Lensfriherrepatent (24-03-1784)

Stamhuset Adelersborg (1757 - 2. Besidder), Dragsholm , Faarevejle



Conrad Wilhelm Adeler til Dragsholm (født 29. juni 1739, død 28. april 1785) var en dansk baron.

Han var søn af senere stiftamtmand i Christianssand Frederik Adeler og hustru Anna Beate Rosenkrantz. Som ung var han page, i 1764 sekondløjtnant ved Rømelings Geworbne Infanteriregiment, samme år fik han tilladelse til at besøge Sorø Akademi i to år. I 1756 blev han hofjunker, 1759 ritmester ved Holstenske Rytterregiment og samme år kammerjunker. 1768 blev han kammerherre, 1777 hvid ridder og endelig den 24. marts 1785 blev han ophøjet i friherrelig stand. Dragsholm blev ved samme anledning omdøbt til Adelersborg.

Han var gift to gange, først med Ulrica Helene Cicignon (d. 1781), anden gang med Christiane Dorothea Mohrsen (1750–1789). Conrad Wilhelm Adeler døde i sin rejsevogn på vej til Lundbæk den 28. april 1785.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Conrad blev gift med Ulrica Helena Cicignon cirka 1762. Ulrica (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født cirka 1746; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helmuth Gotthardt von Barner. Helmuth (søn af Hansgottfried von Barner og Dorothea Maria von Lützow) blev født den 30 jun. 1713 i Gross-Welzin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 20 mar. 1775 i Alkestrup, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Ivar Vernersen Rosenkrantz den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Ivar (søn af Werner Rosenkrantz og Else Margrethe Sehested) blev født den 29 feb. 1740 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 30 apr. 1815. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn Hofjunker
• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Thomas blev gift med Johanne Birgitte Sofie Kaas den 25 jul. 1788. Johanne (datter af Malte Kaas og Karen Dørker) blev født den 1 dec. 1760; døde i 1789. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Frederikke Kristiane Ulrike Kaas den 25 sep. 1790. Frederikke (datter af Malte Kaas og Karen Dørker) blev født den 12 jul. 1762; døde den 26 jun. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftamtmand, Norsk Statsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Amalie Tugendreich von Barner. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Von Linstow sagaen :Nr.267 * i København 21/1 1745.21/121757 fænrik i Falsterske g e v o r b n e I n fanteriregiment.20/21760 forsat til Livreg.Dragoner og garnisoneret iFlensb or g. 7 /1 7 6 2 Løjt na nt.9/7 1763 garnisoneret iSlesvig.19/10 1763 p
renierlø

Henrich blev gift med Elisabeth Katrine Agerskov den 6 aug. 1770 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Kaj Petersen Agerskov og Birgitte Marie Graah) blev født den 1 okt. 1743 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 3 okt. 1743 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jun. 1795 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med den 1 nov. 1805 i Hundborg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Nicolette Andrea Crone den 2 jun. 1813 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Nicolette (datter af Rasmus Crone og Wilhelmine Henricine Brasch) blev født den 16 maj 1794 i Næstved, Danmark; døde den 28 aug. 1840 i Vester Egede, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Palle blev gift med Elisabeth Crone den 9 apr. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Rasmus Crone og Wilhelmine Henricine Brasch) blev født i 1801; blev døbt den 10 apr. 1801 i Næstved, Danmark; døde den 17 sep. 1882 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Danneskiold-Samsøe i 1773. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ivar blev gift med Marie Elisabet Dorothea Lente-Adeler den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Marie (datter af Theodor Lente-Adeler og Leopoldine Cathrine Rosenkrantz) blev født den 10 apr. 1745 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; blev døbt den 11 apr. 1745; døde den 11 jul. 1788 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bratsberg Herregaard, Skien, Telemark, Norge

Notater:

Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker.

Efter at have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning (og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen) allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian Lofthus vakte Uroligheder.

Han var to Gange gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gimsø Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn, Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste Mand af Slægten i Norge, var svag paa Sjæl og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans Død skulde tilfalde hans Brodersøns Linje i Danmark mod Udbetaling af en Livrente til Sønnen.

__________________________________________________


Paa Kristian den 7des fødselsdag 29de januar 1777 stiftet han under et stort gilde paa Gimsø det saakaldte "opmuntringsselskab" for landmænd i amtet. Selskapet holdt ogsaa senere sine aarlige møter hos ham, hvorunder præmier og medaljer utdeltes til de dygtigste jordbrukere. Selv var Adeler en fremragende jordbruker hadde i 1776 faat den mellemste av de 3 præmier paa 150-100‑50 riksdaler, som det danske riksstyre hadde utsat til aarlig utdeling i Norge. Det oplystes i den anledning, at han hadde dyrket op av nyt 50 tønder land, gravet 5,000 alen hovedgrøfter 12,000 sidegrøfter samt tillagt klostret 7 og Bratsberg hele 24 nye husmandspladser. Selskapet avløstes 30/7 1830 av det nuværende "landhusholdningsselskap" for amtet.

Efter Skiens store brand i 1777 i den værste aarstid, november maaned, underholdt Adeler hele vinteren over 70 mennesker og gav derhos husly til saa mange, som der var plads for i hans rummelige huse.[17]
Da kronprins Fredrik (den senere Fredrik den 6te) i 1788 besøkte Skien hvor han bodde i Bärnholdts gaard retfor broerne (brændt i 1886), avla han ogsaa kammerherre Adeler et besøk paa Gimsø. Dette gjorde Adeler meget væsen av og lot til minde derom reise en stor støtte i haven paa Gimsø. Den er nu opstillet i museumshaven paa Brække og erstattet paa Gimsø med en efterligning i granit. Da støtten er av en art bløt marmor, er stenen adskillig forvitret og inskriptionerne utvisket, men dog endnu læselige.

Det paa støtten anbragte høitravende vers er ganske karakteristisk og skal gjengives her:



Høytidelige sted, i dine dunkle skygger

skal Fredriks gyldne navn opflamme Nordmands aand,

mens dette minde, som erkjendtlighed ham bygger,

usvækket, evig staar og trodser tidens tand.

Her stod han smilende og vinked saligheder

fra himmelens og fra sin faders trone frem.


som skabde overflod i Nordens kolde hjem.


Det synes underlig, især naar man tænker paa den tullete far i Danmark og den meget uanselige kronprins, at slikt kunde bydes og mottages, uten at føles som den groveste harcellas. Men saa var tiden.En Skiensdame har forfattet verset.

Adeler pleiet senhøstes at foreta en aarlig inspektionsreise til sine gaarder, navnlig i Gjerpen. Det gjorde han ogsaa i 1810, i sit 75de aar. Han besøkte da ogsaa Sem ved Børsesjøs øvre ende. Gaardens 3 bruk hadde likesiden 1723 tilhørt den Adelerske familie. Forpagteren, proprietær Peder Haraldsen, vilde holde et mindre selskap i den anledning og hadde indbudt prokurator Brangstrup, som bodde paa Grini, like i nærheten, og provst Blom paa Gjerpen, som ogsaa kunde siges at bo i nabolaget, Adeler hadde med sig sin son Anton Beatus, godsforvalteren Dahl, en bror av Dahl, som var gartner paa klostret, og to til, i alt 6 personer, som alle kjørte sammen i en tung karet med 4 hester for. Der blev traktert sterkt til aftens med medisterpølse og anden . Kammerherren som var en storæter og en meget svær og korpulent mand, tok dygtig til sig av retterne. Særlig den aften lot han sig maten smake, da han ikke hadde spist stort før om dagen; han kom nok nærmest. fra Bratsberg. Aftenen var mørk, en første novemberaften, og veien yderst slet. Haraldsen bad derfor selskapet slaa sig til hos ham om natten; men kammerherren vilde endelig hjem. Da de hadde lykter paa vognen mente han, at det ikke var nogen fare. Brangstrup og Blom, som gik hjem tilfots, blev lyst bortover av en gut. Da veien var svært sølet, førte han dem ind paa jordet, hvor der var nogenlunde tørt. Adelers kusk som trodde degik veien, styret hestene efter guttens lykt, og den store, tunge karet med alle disse mennesker i væltet overende i grøften. Ingen av de andre kom dog videre til skade; men da kammerherren blev dratfrem av vognen, var han bevisstløs og ogsaa næsten livløs at se til. De vendte da tilbake med ham til Sem, og der sendtes øieblikkelig bud ned til Skien for at hente lægen, landfysikus i Bratsberg, Sørenssen, den senere professor. Da han kom tilstede, erklæret han, at døden alt var indtraadt, dog, mente han, ikke egentlig som følge av noget sterkt støt ved væltingen, men snarere paa grund av kammerherrens overfyldte mave.

Han blev bisat i familiebegravelsen ved Solum kirke, hvor hans kiste senere var at se. Folkesnakket sa, at han laa der med en pølse i halsen, hvorav han var blit kvalt . Han laa der med sin mor og sinanden hustru. Han hadde selv bygget Solums kirke i 1766 og indrettet begravelsen. Kirken blev i 1854 av den daværende eier av Gimsø, enkefru Cappelen, skjænket Solums kommune, og der blev da, i likhetmed hvad der litt senere blev gjort med den Börtingske begravelse i Gjerpen kirke, indrettet et barneværelse av gravkapellet. De døde, som hadde endt livet og gjort sin sidste kirkereise, vek pladsenfor dem, som skulde begynde paa det og gjorde sin første kirkereise. Kisteplaterne av Adelers og hans mors kister opbevares nu i kirkemuseet paa Brække. Paa kammerherrens er hans titulatur angit saaledes: ”Den Høyvelbaarne Her Friederich Georg Adeler, stiftsbefalingsmand, Kammerherre Ridder af Danebrogen, Stor Kors og Herre til Giemsø Kloster, Medlem of Wiidenskabernes Selskab i Trondheim.”

Adeler hadde git et legat til længere skoleundervisning for barn fra hans gaarder Bratsberg og Follaug. Ved Skiens byutvidelse i 1854, hvormed var forbundet Bratsbergklevens utskillelse og henlæggelsetil byen, blev legatkapitalen delt mellem Skien og Gjerpen. Gjerpen har nu i flere aar opsparet renterne av sin del for med tiden at nyttiggjøre dem paa en heldigere maate, end før kunde ske.

Kammerherre Adeler var først gift med Juliane Cicignon, fra hvem han blev skilt i 1785. Senere giftet han sig igjen med enken efter kammerjunker Jakob Løvenskiold, Karoline Schubert, der døde i 1798,12 aar før sin mand. Jeg kjender ikke til, hvem der mest hadde skylden for skilsmissen fra den første hustru, men har ondt for at tro, at det var Adeler. Navnet Cicignon var dengang et kjendt navn; tider har været 3 generaler i Norge, far, søn og sønnesøn, av dette navn. Familien var av hollandsk adel. Den første av generalerne, bedstefaren, døde 1696, den sidste 1766 som stiftsbefalingsmand i Bergen. 12/1 1746 fik han følgende vidnesbyrd i sin chefs : Fru Adeler maa antagelig ha været hans datter; ti familien utdøde alt i 1815; men man skulde ikke ha trodd, at hun da kunde været saa slem, skjønt hun paa ingen maate har saa tiltalende et ansigt som hendes mands.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Juliane Ernestine Cicignon. Juliane (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født i 1744; døde den 22 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Caroline Rudolphine von Schubart i 1796. Caroline (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 24 jun. 1760; døde den 29 jul. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark
• Bopæl: 1757-1785, Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark

Notater:

Lensfriherrepatent (24-03-1784)

Stamhuset Adelersborg (1757 - 2. Besidder), Dragsholm , Faarevejle



Conrad Wilhelm Adeler til Dragsholm (født 29. juni 1739, død 28. april 1785) var en dansk baron.

Han var søn af senere stiftamtmand i Christianssand Frederik Adeler og hustru Anna Beate Rosenkrantz. Som ung var han page, i 1764 sekondløjtnant ved Rømelings Geworbne Infanteriregiment, samme år fik han tilladelse til at besøge Sorø Akademi i to år. I 1756 blev han hofjunker, 1759 ritmester ved Holstenske Rytterregiment og samme år kammerjunker. 1768 blev han kammerherre, 1777 hvid ridder og endelig den 24. marts 1785 blev han ophøjet i friherrelig stand. Dragsholm blev ved samme anledning omdøbt til Adelersborg.

Han var gift to gange, først med Ulrica Helene Cicignon (d. 1781), anden gang med Christiane Dorothea Mohrsen (1750–1789). Conrad Wilhelm Adeler døde i sin rejsevogn på vej til Lundbæk den 28. april 1785.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Conrad blev gift med Ulrica Helena Cicignon cirka 1762. Ulrica (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født cirka 1746; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helmuth Gotthardt von Barner. Helmuth (søn af Hansgottfried von Barner og Dorothea Maria von Lützow) blev født den 30 jun. 1713 i Gross-Welzin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 20 mar. 1775 i Alkestrup, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Ivar Vernersen Rosenkrantz den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Ivar (søn af Werner Rosenkrantz og Else Margrethe Sehested) blev født den 29 feb. 1740 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 30 apr. 1815. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

stykjunker,

14-02-1781 seklt. à la suite vid 1. Husarrgmt,

26-05-1786 i Kornets Nr. vid 2. Husarrgmt,

1788 seklt,

31-10-1788 premlt,

04-02-1791 ryttm à la suite,

01-01-1794 ryttm II,

13-05-1803 eskadronchef,

28-03-1806, major vid kavalleriet,

18-05-1811 överstelt,

17-07-1814 reserveret överste, anc.,

25-01-1816 avsked och överste),

gift i Köpenhamn med Sophie Christiane Cecilia Fries , född 03-01-1775 på Prästö, döpt 14-01-1775, död 17-11-1857 Hilleröd, begravd 21-11-1857, 6 barn

Christian blev gift med Sophie Christiane Cecilia Fries den 24 okt. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Christian Fries og Caroline Dorothea Poulsen) blev født den 3 jan. 1775 i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 jan. 1775; døde den 17 nov. 1857 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 21 nov. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

generalmajor och kammarherre Jacob de Flindt, f 19-04-1768 Nielstrup, döpt 25-04-1768 Vaabensted, död 12-05-1842 Horsens, begravd 20-05-1842

page vid arvprinsens hov,

16-01-1789 seklt på avantage á la suite i Livgardet till häst,

23-01-1789 seklt,

10-08-1792 premlt,

05-05-1797 ryttm II, kammarjunker,

28-03-1806 major,

08-07-1810 kammarherre,

18-05-1811 överstelt,

13-04-1814 överstelt i Prins Frederik Ferdinands Dragoner,

01-02-1816,överste,

25-01-1823 överste of chef för Slesvigske Kysserrgmt,

11-06-1824 R*,

01-11-1828 DM,

19-07-1831 generalmajor,

02-07-1834 SK* (Pour le mérite militaire)


Jacob v. Flindt var generalløjtnant og chef for Det Slesvigske Kyrasserregiment fra 1823 til sin død i maj 1842 kort før nedlæggelsen af regimentet. Jacob v. Flindt boede indtil sin død i Smedegade 91, hvorfor huset fik navnet "Generalsgården". Jacob v. Flindt blev i 1938 den første æresborger i Horsens. Hans gravsten kan stadig ses på Klosterkirkegården. Anna W Andersen, Horsens Museum


Litteratur: Det Slesvigske Kyrasserregiment : Horsens som garnisonsby / P. F. Parup. - S.L. : S.n., ca. 1942. - side 221-244), gift 09-01-1795 Köpenhamn (Tyska) med Louise Elphinstone, f 15-06-1773 iKöpenhamn, död 25-07-1818 och begravd tre dagar senare i Esquerchintet, Flandern.

_______________________________

DBL:

Flindt, Jacob, 1768-1842, Officer,
er født paa Laaland 19. April 1768 og en Søn af Landsdommer, Konferensraad Henrik F. til Nielstrup (f. 1718, adlet 1768, d. 1790) og dennes anden Hustru, Frederikke Christiane f. Komtesse Holck (f. 1725 d. 1784). Han blev i sit 11. Aar Page hos Arveprinsesse Sophie Frederikke, Student 1786, Hofjunker 1787 og Kammerjunker 1792. Han havde tillige 1789 erholdt Patent som Sekondlieutenant i Hestgarden, 1792 som Premierlieutenant, og da hans Velynderske, Arveprinsessen, døde 1794, og Udsigterne til godt Avancement i Hoftjenesten, til hvilken hans Hu egentlig stod, dermed svandt, valgte han at gaa Militærvejen. F. forblev tjenstgjørende i Hestgarden, hvor han 1797 udnævntes til Ritmester, 1806 til Premiermajor, 1811 til Oberstlieutenant, indtil 1814, da han blev forsat som Kommandør for Prins Ferdinands Dragoner, hvilket Regiment hørte til Troppekorpset, der under Frederik af Hessen drog til Frankrig. Her døde i Byen Equerchin i Juli Maaned 1818 hans Hustru Louise f. Elphinston, hvem han havde ægtet 9. Jan. 1795. 1823 udnævntes han til Chef for slesvigske Kyrasserer, der havde Standkvarter i Horsens, 1831 til Generalmajor, 1841 til Generallieutenant. Han var 1810 bleven Kammerherre, 1834Kommandør af Danebrog og fik Storkorset ved sit 50aarige Officersjubilæum, ved hvilken Lejlighed han tillige blev optaget som Æresborger af Horsens By. Her døde han 12. Maj 1842.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Chef for de slesviske kyradserer

Titel:
Kammerherre

Jacob blev gift med Louise Elphinston den 9 jan. 1795 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. Louise (datter af George Elphinston og Louisa Fenwick) blev født den 15 jun. 1773; døde den 25 jul. 1818 i Frankrig,; blev begravet den 28 jul. 1818 i Esquerchintet Flandern, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gustav greve Holck-Winterfeldt (9. februar 1774 i København – 30. januar 1833) var en dansk officer og kammerherre, bror til Frederik Christian og Flemming Frederik Cai Holck-Winterfeldt.

Han var søn af grev Gustav Frederik Holck-Winterfeldt og Sophie Louise komtesse Ahlefeldt, blev 1790 kornet i Sjællandske Rytterregiment, 1791 sekondløjtnant og kom samme år til Livgarden à la suite, blev 1795 virkelig sekondløjtnant og ridejunker, 1798 premierløjtnant, blev 1812 Ridder af Dannebrog, fik 1813 anciennitet som major og blev kammerherre, 1814 premiermajor, 1826 karakteriseret oberstløjtnant, 1828 oberst og samme år Dannebrogsmand.

23. oktober 1795 ægtede han på Maglegård i Gentofte Catharine Maria Brown (27. maj 1774 - 6. oktober 1838), datter af handelsmanden John Brown. Parret havde fem døtre, men ingen sønner. I 1799 overtog Holck-Winterfeldt Maglegård fra John Brown og ejede gården til 1811. Holck Winterfeldts Allé i Gentofte blev i 1905 opkaldt efter ham

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant

Titel:
Kammerherre, Greve

Gustav blev gift med Cathrine Marie (Polly) Brown den 23 okt. 1795 i Maglegård, Gentofte, Danmark. Cathrine (datter af John Brown og Anna Appleby) blev født den 27 maj 1774 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 5 jun. 1774 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 6 okt. 1838 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 11 okt. 1838 i Assistens Kirkegård, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]