Esge Bille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark

Notater:

til Svanholm, 1510-1514 lensmand på Kbh.s slot, 1514-1517, 1518-1521 og 1523-1529 på Hagenskov, 1523 rigsråd, 1524 deltog sammen m. Anders Bille i den resultatløse Sendelse til Søren Norby, 1529-1537 lensmand på Bergenhus, under Christian 2.s tog til Norge i 1532 angreb han ærkebiskop Olav Engelbrektson, der var én af hovedstøtterne bag oprøret, 1530 døde svigerfaderen og 1533 svigermoderen, efter hvilke han arvede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge, 1533 medl. af det norske rigsråd, 1534-1535 holdt i fangenskab af lubeckerne, der opbragte hans skib på vej ned til den dansknorske herredag i 1534, efter løsladelsen 1535 (5. nov.) opsøgte han på hjemvejen Christian 3. i Hertugdgdømmerne, men nægtede at fravige eden til det norske rigsråd, efter ankomsten til Norge blev han taget til fange, men løsladt 1536 (maj), erklærede sin støtte til Christian 3., men holdt Bergenhus til det norske rigsråds hånd, havde en betydelig andel i, at Nordnorge i foråret 1537 underkastede sig Christian 3., 1537 deltog i Christian 3.s kroning og blev slået til ridder, under kongens fravær fungerede han som statholder på Kbh.s slot, 1538 m. til fyrstemødet i Braunschweig, sammen m m. Peder Svave forhandlede han m. den franske konge, 1540 tilskiftede han sig Svanholm m. broderen, biskop Ove Billes hjælp, s.å. sluttede han Gent-traktaten m. Nederlandene, 1541 (instruks af 12. sept.) ledede den danske forhandlingsdelegation, der indgik Fontainebleau-forbundet m. Frans 1., 1541-1552 forlenet m. Skt. Peders kloster i Lund, 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen, 1547 (instruks af 16. marts) mæglede han sammen m. Erik Banner, Erik Krabbe, Peder Svave og C Caspar Fuchs (sekr.) i Den schmalkaldiske Krig, s.å. rigshofmester, 1547-1552 forlenet m. Halmstad h., havde også efter sin svigermor, fru Anne Rud, Vor Frue kloster i Roskilde, 1549 statholder på Sjælland, var i samtiden en anset mand, der både i Norge og Danmark indlagde sig stor fortjeneste og spillede navnlig en rolle under Grevens Fejde, død 11. febr. 1552 på Kbh.s slot, begr. sst. (H), gravmælet ødelagt 1728.

Titel:
Rigshofmester

Esge blev gift med Sophie Henriksdatter Krummedige cirka 1517. Sophie (datter af Henrik Hartvigsen Krummedige og Anne Jørgensdatter Rud) blev født cirka 1500; døde i maj 1539 i Vallen, Våxtorp, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lage Brok. Lage (søn af Niels Lagesen Brok og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født skønnet 1515; døde den 14 dec. 1565 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Axelsson Brahe. Jens (søn af Axel Brahe og Anne Lavesdatter Brok) blev født cirka 1503 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 31 dec. 1560 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 22 feb. 1561 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark
• Family Line: IV. Svanholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Svanholm

Beskæftigelse:
Rigsråd

Kilde:
DAA 1985 p535 5d - DAA 1985 p694 108a*

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz. Birgitte (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født i 1530; døde den 12 mar. 1592; blev begravet den 23 apr. 1592 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Eiler Krafse den 12 nov. 1549. Eiler (søn af Hans Krafse og Lene Eilersdatter Hak) blev født den 3 maj 1524; døde den 4 sep. 1599 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Eske_Brock
• Link: https://www.facebook.com/groups/443574679591472/?multi_permalinks=902847440330858¬if_id=1634407708893435¬if_t=group_highlights&ref=notif

Notater:

Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte, fødtes 24. Dec. 1560 paa Vemmetofte. Knap 5 Aar gammel mistede han (1565) Faderen Lave B. I sit 14. Aar sendtes han sammen med sin ældre Broder Niels til Udlandet, og paa 4. Aar studerede Brødrene i Strasburg, indtil en ondartet Sygdom bortrev den ældre. Ved sin Hjemkomst overtog E. B. Fædrenegaarden Estrup i Jylland, efter Moderen Margrethe Billes Død (1595) arvede han Vemmetofte, og ogsaa. ved Giftermaal forøgede han sit Jordegods, i det Rigsraaden Axel Vifferts og Anne Lindenovs Datter Christence V. (f. 25. Nov. 1561 d. 3. Marts 1624), hvem han førte fra Dronningens Jomfrukammer til Brudeskammelen – Brylluppet stod 6. Juli 1589 –, bragte ham den Skaanske Herregaard Alnerup. Kjøb og Arv satte ham desuden i Aarenes Løb i Besiddelse af en anselig Hoben Gaarde: i Jylland Essenbæk Kloster, Skjern, Hungstrup (som han ejede 1602-9), Hevringholm, Rudgaard (eller Rygaard) og Nielstrup (de 3 sidste kjøbte 1608), i Skaane Ellinge og Ørtofte, i Halland Valden (de 3 sidste arvede 1619).

I nøje Forbindelse med E. B.s gode Pengekaar staar det uden Tvivl, at han undlod at gaa Adelens sædvanlige Embedsvej, thi ganske vist lader det til, at han flere Gange har været i Kong Frederik II’s Følge, men nogen fast Ansættelse ved Hove eller i Kancelliet havde han ikke, ja, hvad endnu mærkeligere er, da han i Juni 1596 optoges i Rigsraadet, havde han endnu ikke haft nogen Forlening. I det han imidlertid kom til at indtage denne høje Stilling og derved overtog en Mængde Forpligtelser, var det ikke mer end naturligt, at han ligesom sine Embedsbrødre lønnedes med et Len, og et Par Maaneder efter forlenedes han da ogsaa med Dronningborg (Randers). Her, i umiddelbar Nærhed af alle sine jyske Godser, blev han siddende som Lensmand lige til sin Død. Af offentlige Hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han 1599 sendtes op til Herredagen i Norge, at han 1601-2 var paa en Sendefærd i Rusland, 1603 deltog i et Grænsemøde mellem danske og svenske Raader og s. A. overværede Kongens Hylding i Hamborg, 1604 ledsagede Kongen til Norge (ligesaa 1610 og 1622), 1605 sendtes til Kurfyrsten af Sachsen, 1606 fulgte Christian IV til England, under Kalmarkrigen fungerede som Krigskommissær, 1612-13 var med at føre de Underhandlinger i Knærød, der endte Krigen, 1616 repræsenterede Kongen ved den gottorpske Hertug Johan Adolfs Begravelse, 1618 deltog i Forhandlingeri Hertugdømmerne, 1621 var tilstede ved Fyrstemødet i Segeberg og 1623 fulgte Kongen til Brunsvig. Efter at han endnu 1624 havde taget Del i et Grænsemøde i Skaane, døde han 15.Dec. 1625 paa Dronningborg.

At E. B. kunde samle saa mange Godser paa sin Haand, hang sammen med, at han hørte til en faatallig Slægt, der var ved at uddø; da han jordedes, lagdes hans adelige Vaaben med ham i Graven som Tegn paa, at med ham var Slægtens sidste Mand stedet til Hvile. Hans Hustru havde født ham 8 Børn, men kun et af disse var en Søn, nemlig Lave, der døde 1619 i Paris, o. 22 Aar gammel. 3 Døtre overlevede E. B.: Jytte, gift med Rigsmarsken Jørgen Skeel, Birgitte, gift med Tyge Brahe til Mattrup, og Lisbet, gift med Frands Lykke til Overgaard.

Hvad der i nyere Tid har henledet Opmærksomheden paa E. B., er den Omstændighed, at man i Løbet af det sidste Aarhundrede efterhaanden har fundet og udgivet en Del af hans Dagbøger, i alt 9, hvoraf den første er fra 1604, den sidste fra 1622, og der er Sandsynlighed for, at endnu flere ville komme for Dagens Lys. Medens mange af Optegnelserne i dem ikke have stor Betydning i og for sig, kaste de tilsammen et rigt Lysover en Adelsmands Liv paa de Tider og ere saaledes i kulturhistorisk Henseende af meget betydelig Interesse. De vise os E. B. som den husholderske Herremand, der fører nøje Bog over sine Stude- og Kornhandler saa vel som over sine mange store og smaa Udgifter, sine Jagter og Rejser, sine Aareladninger og Familiebegivenhederne. Ogsaa om det selskabelige Liv, naar Standsfællerne besøgte hverandre, eller Kongen havde Adelen til Gjæst, faa vi gode Oplysninger af dem; med deres forskjellige Antal Kors for at betegne Rusens Styrke ligne Dagbøgerne, som man har sagt, ved Saadanne Lejligheder Kirkegaarde.

Jens Gjødesens Ligpræd. ov. E. B.
Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsbeskriv., 1-2. H., 1842-43 (med Dagbøgerne 1608, 12 og 13).
Danske Saml. 2. R. II (Dagb. 1604 og 8), III (1619) og VI (1622).
Danske Mag. 4. R. V (Dagb. 1611 og 17).
Brasen, Vemmetoftes Hist. I, 98 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106 f.

C. F. Bricka.
DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON I. UDGAVE

Beskæftigelse:
Krigskomissær og Lensmand

Eske blev gift med Christence Axelsdatter Viffert den 6 jul. 1589 i Køge, Danmark,. Christence (datter af Axel Tønnesen Viffert og Ane Iffursdatter Krabbi) blev født den 4 jan. 1562 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 3 mar. 1624 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Gravsten i Spjellerup Kirke over Jens Brok, død paa Wemetofte 1565 »oc vor pa sit andit Ar"

Indskriften, med Renaissancemajuskler, omgives af en Kartoucheramme med Diademhoveder, fire Anevaaben,
foroven Brok og Brahe, forneden Podebusk og Krummedige, samt Englehoveder. I Stenens fire Hjørner er der
Blomster. Vistnok Næstvedarbejde. Kalksten, 133 × 105 cm; laa i 1809 »forved Alteret«, men er nu ind sat i
Nordvæggen i næstøstligste Fag.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tundbyholm Og Löberöd

Ove blev gift med Karen Thott den 14 okt. 1578 i Malmö, Skåne, Sverige. Karen (datter af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født cirka 1545 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 21 jul. 1617; blev begravet i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand Høgsted og 1571 med Espholt Len

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Sparre. Pernille blev født den 25 sep. 1542 i Klogerup, ,; døde den 10 maj 1601 i Hvideröd, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tostrup Og Hammer

Notater:

Kilde:
DAA 1950 p 19

Død:
Såret af vådeskud den 6 aug. 1581 af sin mosters m

Tyge blev gift med Helvig Krabbe den 1 nov. 1575 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Ivar Krabbe og Magdalene Eriksdatter Banner) døde i 1578. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Helena Tagesdotter Thott den 3 nov. 1574. Helena blev født cirka 1554; blev begravet den 13 jun. 1599 i Vittskövle Kirke, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1561 Immatr. i Rostock, 1573 Lensmand Fers Hrd. 1584 Lensmand Sølvitsborg

Peder blev gift med Margaret Albretsdatter Gøye cirka 1574. Margaret (datter af Albrecht Gøye og Anne Rosenkrantz) blev født cirka 1556 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1594 i Bäckaskog slot, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 26 maj 1594 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 133c* + DAA 1985 p536, IV,15

Sophie blev gift med Jakob Seefeldt i 1573 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Jakob (søn af Enevold Jensen Seefeld og Agathe Johansdatter Pogwisch) blev født den 11 okt. 1545 i Visborggård, Hadsund, Danmark; døde den 15 nov. 1599 i Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 23 dec. 1599 i Visborg Kirke, Hadsund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Øster Vallø
• Family Line: IV. Svanholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Øster Vallø

Beskæftigelse:
1578-1581 Hofjunker, 1580-1596 lensmand på Tureby, 1588 lensmand på Abrahamstrup

Kilde:
DAA 1985 p537 20f + DAA 1985 p710 3b*

Oluf blev gift med Margrethe Jørgensdatter Rosenkrantz den 23 okt. 1586 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Margrethe (datter af Jørgen Rosenkrantz og Dorthe Gundesdatter Lange) blev født cirka 1561; døde i 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Egholm

Christoffer blev gift med Dorothea Andersdatter Banner den 21 okt. 1593 i Køge, Danmark,. Dorothea (datter af Anders Hoeg Banner og Dorte Rud) blev født cirka 1572. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Holck. Christen (søn af Henrik Holck og Magdalene Reventlow) blev født i 1558; døde i 1641. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Jørgen Skeel i 1614. Jørgen (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe) blev født den 22 jun. 1578 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 jul. 1631 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i aug. 1631 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Tyge Axelssøn Brahe den 6 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Tyge (søn af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 1 jan. 1593 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 7 jan. 1593; døde den 28 aug. 1640 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Frands Lykke den 29 sep. 1621 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Frands (søn af Henrik Lykke og Karen Frandsdatter Banner) blev født cirka 1590 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde i sep. 1655 i Hevringholm, Ørsted, Danmark; blev begravet den 15 sep. 1655 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Haven (Kær Herred) Og Østergård (Harre Herred)

Notater:

Kilde:
DAA 1950 p 26

Anne blev gift med Otte Lindenov den 5 aug. 1599 i Borreby, Skælskør, Danmark. Otte (søn af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 13 aug. 1575 i Fovslet, ,; døde den 4 sep. 1618 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet den 10 sep. 1618 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Steen Sehested den 8 okt. 1592 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Steen (søn af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 24 feb. 1553 i Ringkøbing, Danmark, Gudum Kloster,Gudum; døde den 22 aug. 1611 i Kalmar Castle, Kalmar,Sverige,; blev begravet i Gardstanga, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallensgård, Bornholm, Danmark
• Kilde: ca. 1586

Else blev gift med Henrik Ramel den 29 jul. 1599 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Henrik (søn af Gert Ramel og Margaretha von Massow) blev født i 1570; døde i apr. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Christian Barnekow den 30 jul. 1598 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Christian (søn af Hans Barnekow og Mette Johansdatter Oxe) blev født den 4 mar. 1556 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev døbt den 16 sep. 1556 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; døde den 21 feb. 1612 i Skällinge Hede, Halland,; blev begravet den 26 mar. 1612 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Enevold blev gift med Hilleborg Olufsdatter Daa cirka 1604 i Fraugdegård, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. Hilleborg (datter af Oluf Daa og Dorte Henriksdatter Friis) blev født den 14 okt. 1580 i Fraugdegård, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1655; blev begravet i Visborggård, Hadsund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agathe blev gift med Niels Skram den 21 okt. 1599. Niels (søn af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) blev født den 8 apr. 1555 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 26 jun. 1601 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1601 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agathe blev gift med Verner Parsberg den 27 sep. 1604. Verner blev født den 13 jan. 1580; døde den 26 jun. 1643. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: EGholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Holck. Henrik (søn af Ditlev Holck og Margrethe Krabbe) blev født den 18 apr. 1599; døde den 16 aug. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Frantz Pogwisch i 1641 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frantz (søn af Hans Pogwisch og Karen Brockenhuus) blev født i 1612 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gedsholm, Ekeby, Skåne, Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigborg Stensdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsbefalingsmand

Christen blev gift med Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz i 1652. Birgitte (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 feb. 1633 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 21 maj 1677 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Oluf Daa den 22 maj 1636. Oluf (søn af Claus Daa og Dorthe Henriksdatter Below) blev født den 11 jun. 1606 i Spøttrup, Skive, Danmark; døde i 1671. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1644 immatr. i Orleans, 1645 i Leyden

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Lindenov. Jacob (søn af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født den 27 nov. 1617; døde den 11 apr. 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

King Frederik III of Danmark's Queen, Sofie Amalie was not among Danmark's most popular, in fact she is remembered more for her bizarre mood swings and frequent execution decrees against those she considered her enemies, than for her virtues as Queen of Danmark. The unpopular Queen is reported to have installed fear into the heart of many a courtier, and woe was he or she who dared to ignite SofieAmalie's wrath. In fact some stories tell of a vindictive Queen who was just a little too fond of proclaiming "Off with his head!"

Sofie Amalie's notorious hatred for those who displeased her is probably best seen in the bizarre tale of the executed doll. The story, which is still recounted today in both royal and public circles,has not lost any of its strangeness in the 338 years since the events occurred.

Our story begins in 1661 during the reign of King Frederik III and Queen Sofie Amalie, with Kaj Lykke, who was a nobleman and a landowner known in court circles. Although he was one of the wealthier members of the landed gentry Lykke was reportedly more interested in matters of the heart than he was in matters of the state. Tongues wagged all over court and over tea in the parlours of Danmark's aristocrats recounting the romantic escapades of the amorous Lykke. Many were baffled by Lykke's obvious success with the ladies. After all he was not an attractive man - in fact it was said that he bore a remarkable resemblance to a portly sheared sheep! Nevertheless this Danish Casanova had the ability to make ladies of all ages and classes go weak at the knees with his romantic overtures.
Sofie Abelsdatter, a humble and lowly servant girl was no exception. Sofie was one of a host of young girls who fell prey to Lykke's charms. Employed as a parlour maid on one of Lykke's estates theiraffair began in the spring of 1656 - an affair that would inadvertently lead to the end of Lykke's charmed existence, as he knew it.
Word of Lykke's scandalous liaison with a servant girl spread quickly. Sofie was greatly distressed and saddened that her love for Lykke had resulted in her becoming fodder for vicious tongues. And how those tongues wagged. "To think that a man of his noble standing would allow himself to be associated with such a lowly creature." Whispered the courtiers. Even the farm labourers and townsfolk onceso amiable began to shun Sofie. "We don't want the likes of you around these parts." They hissed.
In an effort to comfort the melancholy Sofie, Lykke wrote many a love letter urging his lover to disregard such scorn saying; "My dear, pay no heed, you should hear what they are saying here at courtabout our very own Queen Sofie Amalie. They say that she lies with her lackeys."
The scandal however, was too much for the young and inexperienced Sofie. Knowing that she could never hope to marry her Lord and Master, poor Sofie broke off the liaison and reverted to her life as amere servant girl. Happiness did eventually come to Sofie, who married Lykke's groom Peder Børting a little over a year later.
Time passed. Sofie and Peder were content and Lykke continued to melt the hearts of serfs and gentry alike. However, in 1660 a conflict over money arose between Lykke and the Børtings. Filled with anger Sofie seized the opportunity to use the long forgotten love letters as a dangerous weapon against her former sweetheart. Within days the letter with the treacherous remark about Queen Sofie Amalielay in the hands of the Royal Prosecutor.
Once the wrathful Queen learned of the letter there was little if no hope at all for the Danish gigolo. Outraged by the apparent insult the Queen decreed that Lykke's right hand be hacked off in frontof her palace in Copenhagen. Thereafter he was to be beheaded with his disembodied head placed on a stake outside the palace as a warning to anyone who would dare dishonour the Queen.
Aware that the letter could very well be interpreted as treason and fearing for his life, Lykke had quickly gathered his assets and escaped to foreign shores. Any search for the convicted nobleman would indeed be fruitless. Terrified that failure to produce Lykke might end in their own deaths, the Queen's prosecutor, guards and executioner decide to mock up an execution, using an effigy of Lykke having failed to track down the real man. After all, the Queen would be viewing the proceedings from a safe distance at one of the palace windows. She would never know.
Thereafter followed what must be one of the most bizarre executions in history. A doll made to resemble Kaj Lykke was brought before the guillotine. In a very public display the executioner hacked offthe limp hand of 'Lykke' while the soldiers on guard moved the doll around in an effort to simulate Lykke writhing in agony. The doll was then dragged 'kicking and struggling' to the block where, without delay, his head was chopped off.
Bizarre though is may sound, the plan worked. For weeks afterwards, the woodenhead of the doll was posted high on a stake overlooking the hustle and bustle of 17th century Copenhagen life. And the story goes that Queen Sofie Amalie went to her grave in 1685 believing that Kaj Lykke had met a just end. For his part Lykke returned to Danmark after the Queen's death and word has it that he used the story of his own 'execution' to charm women until his death some 14 years later.

Beskæftigelse:
Oberst

Kaj blev gift med Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne i 1660. Øllegaard (datter af Axel Gyldenstierne og Christence Lindenov) blev født før 1637; døde den 18 okt. 1697 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Granslev, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Lykke (14. april 1636 på Gisselfeld - 31. juli 1667) var datter af den rige Frands Lykke og Elisabeth Brok, altså
en søster til den bekendte, ulykkelige Cai Lykke.

Hun havde i sin barndom af Christian 4 været udset til brud for hans søn Ulrik Christian Gyldenløve, men blev den 9. september 1655 gift med Frants Brockenhuus til Sebber Kloster, der døde i 1660. Skønt den unge enke straks måtte sælge en del af sine store ejendomme, var hun dog et godt parti for den fremmede officer, Friedrich von Arenstorff, der søgte sin lykke og fandt den ved sit giftermål medhende den 4. november 1661. Hun ejede Svanholm i Horns Herred og Overgård ved Mariager, som hendes nye ægtemand opbyggede. Hun var gift med ham til hendes død den 31. juli 1667.

Hun blev begravet i København, men blev senere flyttet til St. Mortens kirke i Randers.

Christence blev gift med Frants Brockenhuus den 9 sep. 1655 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frants blev født den 12 feb. 1623 i Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; døde den 7 apr. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christence blev gift med Friedrich von Arenstorff den 4 nov. 1661. Friedrich blev født den 24 jun. 1626 i Rosenow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 maj 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Borreby og Østergaard

studerede 1617 med sin broder i Giessen, 1624 immatr. iPadua

Otto blev gift med Vibeke Clausdatter Podebusk i 1627 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vibeke (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) blev født den 2 maj 1608 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde den 1 mar. 1645 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Ottesen Lindenov (død 7. marts 1673 på Sankt Hans Kloster i Odense) var en dansk godsejer og stiftamtmand.

Han var søn af Otte Johansen Lindenov til Borgeby og Øveds Kloster og Anne Brahe.

Han blev 1639 ritmester over det skånske kompagni af adelens rostjeneste og deltog med dette i krigen 1644-45. Ved
rytteriets omdannelse efter krigen blev han 1646 major, og da det skånske rytteri 1651 deltes i to kompagnier,
beholdt han det ene. Ved Frederik 3.Frederik III's kroning i 1648 hædredes han med ridderslaget, og i anledning af
den kongelige barselfest 1651 udnævntes han til drinkmarskal for den svenske dronnings repræsentant.

I 1648 var han blevet forlenet med Hørje Len, som han dog igen fratrådte året efter ved sin udnævnelse til
befalingsmand i Christianstad. Skånes afståelse ved Freden i Roskilde i 1658 skilte ham ikke blot fra dette len, men
var også væsentligste grund til, at han mistede sine skånske godser: Øveds Kloster, som han solgte 1666, og Valsø,
der blev overladt kronen som bornholmsk vederlagsgods. Ellers ejede han Oregård på Fyn og Tersløsegård, som han 1668
solgte til Henrik Bielke.

Han blev benyttet ved forhandlingerne med Sverige om danske undersåtters gods i Skåne, idet han sammen med Ove Juul
og Iver Krabbe 1661 sendtes til Malmø i denne anledning. Efter freden fik han 1661 inspektionen over Odensegård Amt,
1662 også over Sankt Knuds Klosters Amt og Dalum Amter og blev 1664 også stiftamtmand over Fyens Stift, hvilke
stillinger han beholdt til sin død 1673. Desuden var han 1671 en kort tid amtmand over Rugård Amt og varetog
amtmandsforretningerne over Assens Amt 1670-71. Han var gift med Beate Christoffersdatter Ulfeldt, datter af rigsråd
Christoffer Ulfeldt. De fik sønnen Laurids Henriksen Lindenov.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Christophersdatter Ulfeldt. Beate (datter af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født cirka 1610 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 5 jan. 1676 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 9.rk.1.bd.s 41:Studerende i Padua:1625 11.Marts Henricus Ramel, Danus DAA 1925 s 497 Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.189,196

Han fick sin uppfostran vid universiteten i Greifswald, Jena och Tübingen samt vid akademin i Leyden. Efter vidsträckta resor i Europa trädde han i tjänst i kungens kansli. 1633-35 var han landsdomarei Skåne och blev 1640 hovmästare vid akademin i Sorö, där adelns söner fostrades i vetenskaper och ridderliga övningar. På denna post stannade han i nio år, varefter han utsågs till riksråd. 1650-52 innehade han Herrevadskloster i förläning och därefter Möens län, där han dog 1653. I hans likpredikan sades att han varit en flitig kyrkogångare och Guds ords läsare och omnämndes hans iståndsättandeav kyrkan på Bäckaskog.



Henrik Ramel, 28.4.1601-6.10.1653, rigsråd.

Født på Bäckaskog, Skåne, død på Elmelundegård, begravet fra Nic. k., Kbh. Fra 1611 gik R. i skole i Stolp i Pommern og studerede 1616-18 i Greifswald og Jena og ved "Collegium illustre" i Tübingen. Efter moderens død foretog han 1621-25 en længere udenlandsrejse til Nederlandene, Frankrig, Spanien og Italien. (1623 var han immatrikuleret i Bourges, 1625 i Siena og Padova). 1626-27 var han ansat i danske kancelli og fungerede som sekretær hos den udvalgte prins Christian Fra 1627 var han ofte befuldmægtiget for den skånske adel på stænder- og adelsmøder. 1633-36 var han landsdommer i Skåne med Frosta hrd. og Heine kirke som len, 1639-42 landkommissær i samme landsdel. 1640-49 beklædte han embedet som hofmester på Sorø akademi, til hvilket hans lærde interesser gjorde ham velegnet. Han havde vistnok en hovedandel i akademiets ophøjelse til universitet ved den nye fundats 1643 og viste også iver for de soranske bygningsforhold.

Et udtryk for den anseelse han nød blandt standsfæller er det at han på valgstændermødet april 1648 fungerede som adelens ordfører i dens forhandlinger med rigsrådet. Maj 1649 blev han selv medlem af rigsrådet og var 1650-52 forlenet med Herrevad kloster. Han var 1650 modstander af understændernes anerkendelse af prins Christians (den senere kong Christian V) arveret til Norge og gik altså her imod Frederik IIIs ønsker, men samtidig indtog han en skarp front mod både Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt (især under Dinaprocessen) og sendtes 1650 til Bornholm for at undersøge klagerne mod Ebbe Ulfeldt.

Efter rigshofmesterens flugt blev han okt. 1651 hans afløser som lensmand på Møn. 1653 deltog han i afslutningen af alliancetraktaten med generalstaterne. Med sin 1. hustru fik han Nørre Elkær (Horns hrd.) og ejede i Kbh. en gård på Gråbrødretorv.

Titel:
Rigsråd

Henrik blev gift med Margrethe Skeel den 21 sep. 1631 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Otte Skeel og Birgitte Lindenov) døde efter 1671. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1914, Leipzig University, Sachsen, Tyskland

Hans blev gift med Elisabet Bille den 19 sep. 1624. Elisabet (datter af Claus Bille og Ingeborg Nielsdatter Parsberg) blev født den 24 apr. 1608 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 28 jul. 1628. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Margrethe Rosenkrantz den 23 feb. 1641 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Margrethe (datter af Palle Rosenkrantz og Kirsten Abildgaard) blev født cirka 1620 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve - blev 25 mar 1676 naturaliseret som danskgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulfeldt. Sophie (datter af Flemming Ulfeldt og Anna Elisabeth Von Der Gröben) blev født den 25 jan. 1636; døde den 24 apr. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Friherrerne Holck til Holckerhavn

Notater:

Titel:
Friherre

Eiler blev gift med Lisbet Høeg den 29 sep. 1655 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Lisbet (datter af Mogens Banner Høeg og Helvig Ottesdatter Lindenov) blev født den 27 dec. 1633 i Mors, Lund,; døde den 29 nov. 1672 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eiler blev gift med Ingeborg Dorothea Vind den 6 nov. 1678. Ingeborg (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 29 jun. 1658; døde i 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Da Birgitte Rosenkrantz var død i Aaret 1677, var Sønnen, Jørgen Skeel, Arving til hendes Part i de lollandske Godser, men han færdedes i disse Aar meget omkring i Udlandet, og tog først blivende Ophold i Hjemmet efter Faderens Død, en halv Snes Aar senere.

Jørgen Skeel var Landets rigeste Godsejer; foruden af de mange jyske Herregaarde blev han ogsaa Ejer af Krænkerup, hvor han efterhaanden udkøbte de andre Arvinger. Denne Gaard havde med Rosenlund og det tilhørende Bøndergods over 1000 Tønder Hartkorn, hvoraf 70 Tønder var selve Krænkerups Hovedgaardstakst; af Radsted Sogns 63 Gaarde og 22 Huse besad den ikke mindre end de 58 Gaarde og alle Huseneundtagen Degnebolet, og desuden meget spredt Bøndergods i de omliggende Sogne; 201 Tønder Land var under Plov under Hovedgaarden, og aarlig høstedes over 200 Læs Hø. En Ildsvaade hærgede i Slutningenaf Aaret 1689 Hovedbygningen, hvorved den søndre Fløj ganske lagdes øde, og den er siden aldrig bleven genrejst.

Jørgen Skeel har ofte opholdt sig paa sin lollandske Gaard; det morsomme Vægbillede, der siden var at se i et Lysthus i Parken, stammede utvivlsomt fra hans Tid og skyldtes hans Stemning overfor de Forhold, der herskede efter Enevældens Indførelse. Det kaldtes Harernes Triumf og gav en humoristisk Fremstilling af, hvorledes Harerne nu regerede over Hundene, sad til Bords og spiste Hundekød, lod sig opvarte af Hundene og red paa deres Ryg, ja to Harer, der sad paa en Triumfvogn, som blev trukket af Hunde, skal endog have været en temmelig nærgaaende Satire over meget højtstaaende Personer. Saaledes illustrerede Jørgen Skeel sin Opfattelse af den nye tyske Hofadel og Kongens Favorisering af fremmede Lykkejægere og borgerlige Indfødte paa den gamle danske Adels Bekostning.

I høj Gunst var han heller ikke hos Kongen, Christian V, der var forbitret over, at han ikke af sine store Godser vilde oprette noget Grevskab eller Baroni; hans adelige Selvfølelse forbød ham at tagesine Ejendomme til Len af Kongen, og denne skal have søgt at straffe hans Hovmod ved at afvise hans Frieri til en ung, faderløs Comtesse Ahlefeld, oven i Købet med den ondskabsfulde Begrundelse, at Lige passede bedst for Lige. Jørgen Skeel ægtede derefter Benedikte Margrethe von Brockdorff, en Datter af Cai Brockdorff til Bothkamp i Holsten, men Lykken varede ikke længe, da han døde allerede 1695,ikke fyrretyve Aar gammel; han fik i Ligtalen det Eftermæle, at han havde haft en oplyst Aand, et udelt Hjerte og et skønt Udvortes.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Jørgen blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff den 19 maj 1691 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Frederik Gersdorff den 20 feb. 1677. Frederik (søn af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1925 s 497-98

Ove blev gift med Mette Rosenkrantz i 1663. Mette (datter af Erik Rosenkrantz og Margrethe Skeel) blev født den 12 mar. 1646 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 25 jan. 1730; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Christofer Walkendorff den 25 jul. 1645. Christofer (søn af Henning Walkendorff og Karen Axelsdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1621 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1690 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Birgitte Skeel den 5 aug. 1660. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født cirka 1611 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde før 1640 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve i 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Frantz Rantzau den 24 apr. 1660. Frantz (søn af Johan Rantzau og Dorthe von Gersdorff) blev født cirka 1620 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1676 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet den 13 apr. 1676 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p594 50c*

Mette blev gift med Christian Vind den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født den 1 jan. 1630 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 21 feb. 1677; blev begravet i Torstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Frederik Lützow i 1679. Frederik blev født i dec. 1618; døde i 1680 i Nordborg, Als, Danmark; blev begravet den 22 apr. 1680 i Alslev Kirke, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Just Høeg i 1670. Just (søn af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født den 6 maj 1640 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1694; blev begravet den 26 sep. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld i 1655. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Joachim von Schack i 1670 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark. Joachim (søn af Otto von Schack og Dorothea Von Der Lühe) blev født i 1628 i Basthorst, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 maj 1700 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Feldballe kirke, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Myrdet på en båd undervejs mellem Langeland og Nyborg af skipper Mads Clausen og hans f olk , der ville bemægtige sig et pengeskrin han førte med sig.

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Margarethe Rodsteen. Margarethe (datter af Marquard Rodsteen og Dorthe Sehested) blev født den 12 okt. 1664; døde den 18 aug. 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1712 immatr. ved universitetet i Leyden, samme år kammerjunker, 1717 ritmester ved livreg. til hest, 1719 sekondmajor. 29 sep 1721 optaget i den danske grevestand. Kammerherre, 1729 karakt. overstløjtnant, 1730 oberst og chef for holstenske kyrasser-reg.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Christen blev gift med Friherreinde Auguste Winterfeldt den 6 aug. 1716. Auguste blev født den 20 jul. 1697; døde den 5 mar. 1740 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet den 20 mar. 1740 i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: grevinde

Beskæftigelse:
grevinde

Øllegaard blev gift med Lensgreve Christian Friis den 14 jan. 1711 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 28 jan. 1691; døde den 23 jun. 1763 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Hammel Kirke, Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 8 rk 6 bd s 128:Vor Frue Kirkes Gravbog:4-3-1721: M.S.lig hidført fra Kastru p g a a r d s a m t 2 børns lig. DAA 1925 s498

Margrethe blev gift med Vilhelm Carl Vind den 11 jun. 1704 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vilhelm (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1671; døde den 22 nov. 1732; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kavaljer på ambassaden till Köpenhamn för att avhämta Carl XI's drotting Ulrika Eleonora. Ärvde 1660 Ellinge slott & blev förståndare för Walkendorfska kollegiet i Köpenhamn fram till 1701. Han slösade bort sitt arv så grundligt att han måste låna bröd av sina egna bönder. Han blev därför kallad "Hans Lånekaka". Hans Walkendorff nödgades att sälja Ellinge 1714 p g a skuld.

Hans blev gift med Margaretha E. Barnekow før 1675. Margaretha (datter af Jørgen Barnekow) blev født skønnet 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

for sig og ægtefødte Børn optaget 1 Maj 1682 i friherrelig Stand med Navnet Løvendal, opdraget i Nederlandene (1674), var 1677 i Heidelberg, 1678 Adelborst paa den nederlandske Flaade, var 1686 af Faderen udset til at tjene Venetianerne paa Morea, men traadte 1689 i Ostindisk Kompagnis Tjeneste, og fulgte med det til Trankebar bestemte Skib »Den flyvende Ulv«, begik paa Henvejen 25 Sept. paa sin 29. Fødselsdag Selvmord paa Øen Sao Thomé og jordet her 27 s. M. med al militær Honnør.

Notater:

Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g

Ulrich blev gift med Dorothea Margrethe Brockdorff den 16 feb. 1687 i Dockenhuden Ved Blankenese, ,. Dorothea (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født i 1672 i Kletkamp, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 aug. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Benedicte Margrethe Rantzau den 29 jan. 1709. Benedicte (datter af Cai von Rantzau og Catharine Margrethe Blome) blev født i 1683; døde den 26 jul. 1776 i Mückenberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Hofmesterinde hos Dronning Anna Sophie

Helvig blev gift med Oberst Rudolf Günther von Grabou i 1693. Rudolf blev født den 20 jul. 1663 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 dec. 1716; blev begravet i Fyrendal Kirke, Fuglebjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Død:
Dræbt ved belejringen af Maastricht af overkvarter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Estvadgård & Nørkær
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst, Hæren

Frederik blev gift med Øllegaard Rodsteen den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Øllegaard (datter af Jens Rodsteen og Sophie Amalie Gersdorff) døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Margrethe blev gift med Peder Benzon den 9 aug. 1688. Peder (søn af Niels Benzon og Mette Nielsdatter) blev født den 29 sep. 1652 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1701 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Dorothea blev gift med Niels Mund den 17 apr. 1695 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. Niels blev født i 1644; døde den 16 okt. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Otto blev gift med Elisabeth Birgitte Rantzau i 1709 i Møllerup, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Elisabeth (datter af Palle Rantzau og Ingeborg Seefeldt) blev født den 27 jan. 1690 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1760 i Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berta blev gift med Christian Frederik Holstein den 13 jul. 1704. Christian (søn af Adam Christopher von Holstein og Catharine Christine Reventlow) blev født den 8 maj 1678 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 dec. 1747 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Sengeløse (Kirke), Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor ( Hæren - Forsvaret )

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Hedevig von Raben. Sophie (datter af Johan Otto von Raben og Emerentzia von Levetzow) blev født i 1695; døde i 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofdame

Dorothea blev gift med Christian von Rathlou den 17 apr. 1708 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Gregers von Rathlou og Margrethe Gersdorff) blev født den 12 nov. 1677; døde den 16 jun. 1752; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Ourebygaard

TITEL: Greve

Titel:
Hvid Ridder

Christian blev gift med Ermegaard Sophie von Winterfeldt den 28 sep. 1723 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ermegaard (datter af Frederik von Winterfeldt og Christine Charlotte von Schult) blev født den 1 jan. 1702 i Nijmegen (ty: Nimwegen), Holland; døde den 25 mar. 1756 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

BESIDDELSER:Grevskabet Scheel, Stamhuset Gl.Estrup, Ulstrup, Hemmestrup, og Viskum (solgte 1 749) Østergaard og Skovgaard (solgte 1754)

BIOGRAFI:1741 Assessor i Højesteret, 1742 Kammerherre, 1749 hvid Ridder, 1757 dekoreret me d ordenen de l'union parfaite, 1758 gehejmeråd, 1761-74 Hofmester hos Arveprins Frederik, 176 4-80 medlem afoverskattedirektionen, 1764 Patron for Roskilde Kloster, 1765 Gemejmekonferens råd, 1774 blå ridder, 1774 Overstaldmester

Aka (Facts Pg):
Skeel

Jørgen blev gift med Lucie von Thienen den 16 jan. 1740. Lucie (datter af Heinrich von Thienen og Ida Lucie von Brockdorff) blev født den 1 maj 1718; døde den 23 jul. 1743 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 2 aug. 1743 i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Charlotte Louise Scheel von Plessen i 1745. Charlotte (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født i 1720; døde i 1801. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Christine blev gift med Erhard Wedel-Frijs den 4 okt. 1743 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Erhard (søn af Erhard Wedel Jarlsberg og Maria Juliane Frydag) blev født den 22 jul. 1710; døde den 10 nov. 1786. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Elisabeth blev gift med Jean Henri Desmercières den 25 jul. 1751 i Hammel Kirke, Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . Jean blev født cirka 1687 i Paris, Frankrig; døde den 15 mar. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Birgitte blev gift med Carl Christian von Gram cirka 1733. Carl (søn af Friedrich von Gram) blev født den 28 jul. 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 jan. 1780. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

TITEL: komtesse

Beskæftigelse:
Komtesse

Sophie blev gift med Ove Juul den 22 jul. 1736 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Ove blev født den 1 maj 1700 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1766 i Ravnholt, Herrested Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Herrested Kirke, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Eggert Christoph von Linstow den 3 okt. 1730 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Eggert (søn af Levin Hinrich von Linstow og Ursula Margrethe von Knuth) blev født den 30 sep. 1695; døde den 29 apr. 1774 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 6 maj 1774 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

nobility

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Maria Sjöberg. Helena (datter af Gustav Sjöberg og Clara Marie Lauritsdatter Galtung) blev født cirka 1680; døde i 1739 i Nas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Wilhelmine Ferdinanda Elisabeth von Creutzen den 5 dec. 1720 i Elsterwerda, ,. Wilhelmine døde den 27 nov. 1727 i Barselseng I Dresden, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: ? von Schmettow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Inntrådte i den sachsiske hær i sitt 14. år og fikk ensærdeles god utdannelse både i teoretisk og praktisk retning. I 1715 deltok han i den danske flåte ved Rügen, men tålte ikke sjøen og gikk tilbaketil sachsisk tjeneste. I 1717 ble han løytnant, gikk i keiserlig tjeneste og kjempet med utmerkelse i Serbia og på Sicilien. Ved sin hjemkomst i 1721 ble han utnevnt til oberst, deltok så i de følgende år i en rekke felttog, en tid på Korsika i genuesisk tjeneste , i den polske tronfølgekrig 1732-35, da han bl e utnevnt til generalmajor og førte høyere kommando under kamper i Polen og ved Rhinen.I 1737 gikk han i russisk tjeneste med rang av generalløytnant og deltok medberømmelse i krigen mot tyrkerne. I 1740 bl e han "general-en- chef" og guvernør i Estland. Som øverstkommanderende for artilleriet deltok han i 1742 i det finske felttog og ledet til slutt de underhandlinger som førte til svensk kapitulasjon i Helsingfors . Men dette varbare innledningen til hans event yrlige karriere. I1743 ble han ansatt som generalløytnant i den franske hær og kom som militær sjef til å spille en fremtredende rolle i den østerrisk e arvefølgekrig. Seieren ved Fontenoy skyldtes i ikke liten grad hans fremragende ledelse. Senere inntok han festningene Gent, Oudenarde, Ostende og Namur og satte kronen på sine bedrifter ved erobringen av Bergen op Zoom.Etter denne ganske enestående rekke av glimrende bedrifter ble han utnevnt til marskalk av Frankrike.

Ulrich blev gift med Theodora Eugenie von Schmettow den 23 jan. 1722. Theodora blev født i 1705; døde i 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Barbara Magdalene Elisabeth Szembeck den 13 nov. 1736 i St. Petersburg, Rusland,. Barbara blev født i 1701; døde i 1762 i Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rantzausgave
• Bopæl: Kannesgård
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Kejserlig Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Major, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Børglum, Vrå, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Mette blev gift med Poul Rosenørn den 28 maj 1708 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Poul (søn af Peder Madsen Rosenørn og Anna de Hemmer) blev født den 25 jan. 1670 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 27 jan. 1737 i Meilgaard, Norddjurs, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg
• Kilde: DAA 1991 p622 6-III-45a

Bertha blev gift med Johan Frederik von Bothmer den 8 mar. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johan (søn af Julius August von Bothmer og Margrethe Eleonore von Petersdorff) blev født den 11 jun. 1658 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 9 mar. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Scheessel, Lauenbruck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 28 apr. 1730. Frederik (søn af Carl von Ahlefeldt og Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig) blev født den 29 dec. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 apr. 1773 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anna Vilhelmine Beufeld Beenfeldt den 21 maj 1756 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. Anna (datter af Claus Bendix Beenfeldt og Christine Margrethe von Stadlander) blev født cirka 1720 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 2 jul. 1720 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1775 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Christina blev gift med Christian Greve Danneskiold-Samsøe den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag) blev født den 1 aug. 1702 i Verona, Italien; døde den 17 feb. 1728 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Conrad Danneskiold-Laurvig den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 12 maj 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1783 i Roligheden, Larvik, Norge; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Elisabeth von Kocker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident iAltona, overlan d d r o s t i O l d enburg, klosterprovst i Uetersen.

Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident i Altona, overla n d d r o s t i O l denburg, klosterprovst i Uetersen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Qualen. Henning (søn af Henrik von Qualen og Magdalene Buchwald) blev født den 18 jan. 1703; døde den 5 aug. 1785 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Henrik de Flindt den 21 okt. 1757 i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. Henrik (søn af Jacob Henrikssøn Flindt og Kirstine Caspersdatter Greve) blev født den 22 feb. 1718 i Nysted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1790 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gustav Frederik greve og lensbaron Holck-Winterfeldt, født Holck (1. september 1733 – 23. januar 1776) var en dansk adelsmand, godsejer og stiftamtmand, bror til Conrad Holck, Hilleborg Margrethe Holck, Margrethe Holck og Flemming Holck-Winterfeldt.

Karriere

Han var søn af grev Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt og trådte ligesom sin yngre broder Conrad tidligt i hoffets tjeneste og var kammerjunker hos Christian VII som kronprins, efter hvis tronbestigelse han udnævntes til kammerherre og overskænk. Året efter blev han medlem af General-Landvæsenskommissionen og trådte 1768 tillige ind i administrationen som deputeret for Finanserne samt medlem af Overskattedirektionen; samtidig vedblev han at være medlem af den til General-Landvæsenskollegiet forvandlede General-Landvæsenskommission. Men under Struensees styrelse afskedigedes han i efteråret 1770 fra sine embeder med 1000 Rdl. i pension; 1768 havde han fået Dannebrogordenen og 1769 gehejmeråds titel.

Snart åbnede sig dog en ny virkekreds for Holck, da han 1772 efter sin ældre broder Flemming arvede baroniet Wintersborg og dermed navnet Winterfeldt, hvorefter han solgte sin ejendom Gjedsergaard på Falster, og 1773 udnævntes han til amtmand over Aabenraa og Løgumkloster Amter. 9. september 1773 blev han stiftamtmand over Akershus Stift. Både som godsejer og amtmand får han det bedste lov; med stor omhu fremmede han alle hånde forbedringer, og bønderne havde i ham en god og mild herre, der ville deres vel. Men hans virksomhed blev kun kort, da han døde allerede 23. januar 1776.

Ægteskaber og børn

Holck blev gift første gang 28. marts 1760 med Frederikke Elisabeth von der Lühe (3. januar 1735 – 16. februar 1762), datter af kammerherre Adolph Andreas von der Lühe til Svanholm Børn:

Christian greve Holck-Winterfeldt (1760 i København - 1762 sammesteds)

Anden gang giftede han sig 18. marts 1763 med Frederikke Louise komtesse Ahlefeldt (14. december 1736 – 13. december 1793), datter af Adam Christopher greve Ahlefeldt til Eskildsmark, overhofmesterinde hos dronning Juliane Marie og 1785 dekanesse på Vallø. Børn:

Frederik Christian greve Holck-Winterfeldt (1764-1825)

Juliane Marie komtesse Holck-Winterfeldt (3. december 1765 i København - 11. maj 1828), hofdame hos enkedronning Juliane Marie

Christian Christopher Adam greve Holck-Winterfeldt (4. februar 1767 i København - 8. maj 1789 i Horsens), løjtnant

Flemming Frederik Cai greve Holck-Winterfeldt (1771-1826)

Gustav greve Holck-Winterfeldt (1774-1833)


Beskæftigelse:
Amtmand i Aabenraa

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederikke Elisabeth Von Der Lühe. Frederikke blev født den 3 jan. 1735; døde den 16 feb. 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gustav blev gift med Sophie Louise Ahlefeldt den 18 mar. 1763. Sophie (datter af Kammerjunker Adam Christopher Greve Ahlefeldt og Margrethe Sophie von Holstein) blev født den 14 dec. 1736 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 dec. 1793 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian von Qualen. Frederik (søn af Otto von Qualen og Dorothea Ahlefeldt) blev født den 2 feb. 1724 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Holck, Frederik Vilhelm Conrad Greve, 1742-1800, Hofmand, Søn af Generallieutenant Christian Christoffer Greve
H., døbtes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel.

Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter
Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til
Christian VII’s Historie; «han dansede godt og løj med Fripostighed», siger Reverdil, men anerkjender derhos
hans Vittighed og Omgængelighed, der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig
allerede i Sommeren 1767 saa stærk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten.
Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H. at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv,
hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, først ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i
berygtede Huse, Slagsmaal med Vægtere og Pøbel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte
Tiden. Inden Aarets Udgang belønnede Kongen sin Mentor ved at udnævne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var
nu overordentlig, des værre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til
sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sætte igjennem, at Kongen foretog den
særdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel
l’union parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnævntes han til Grand maître de la garderobe med
Gehejmeraads Rang.

For at ophjælpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affærer ægtede H. 20. April 1768 Christiane
Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun døde imidlertid meget
hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart forødt.

Et nyt godt Parti skulde hjælpe ham paa Fode igjen, og efter forgjæves at have friet til 2 fornemme
udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Ægteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter
Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad,
men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vænnet sig til Struensees Selskab,
kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han
af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn,
han havde ladet sig give paa Overceremonimesterposten.

Resten af sit Liv til sin Død, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i
Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter.

Efter sin 2. Hustrus Død, 11. Jan. 1790, ægtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mærkværdigt er
det at se H. paa sine gamle Dage næsten som Patriark i Bordesholm, elsket og æret af sin Familie og sine
undergivne, men stadig trængt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit fornøjelige Humør og sin Elskværdighed
i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Berøring med ham; J. G.
Rist, der besøgte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik
V’s og Christian VII’s letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjældenhed.

Man har dømt H. strængt, men sikkert for strængt; der fandtes næppe Ondskab hos ham, Hovedtrækkene i hans
Karakter vare en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.

Reverdil, Mémoires. Hist. Tidsskr. 3. R. IV. Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.

G. L. Wad.

_____________


Fire Jens Juel-malerier er kommet til Reventlow-museet.

Conrad greve Holck blev i 1745 født på Orebygård som yngste overlevende søn i en børneflok på 11. Mens de ældste børn arvede den lollandske besiddelse, fik Conrad Holck en række holstenske godser, bl.a. Gut Eckhof nord for Kiel. Her trak han sig tilbage som amtmand, efter at han i 1770 blev afskediget fra det danske hof, da livlægen J.F. Struensee fortrængte ham fra pladsen som kongens favorit. Conrad greve Holcks tilværelse i København var skandaleombrust. Med talrige drukture med kongen, smedning af politiske rænker og flere ægteskaber bag sig var han en kilde til megen sladder og snak. Somen af hovedstadens store sladderdronninger, Charlotta Dorothea Biehl, bl.a. kunne fortælle, så skulle Conrad greve Holcks første ægteskab alene være kommet i stand pga. hustruens formue på ’… 80.000 rigsdaler’. Heldigt for Holck viste hustruen ’… sig så høflig at dø meget kort efter, og hans derved erholdte frihed satte ham i stand til at begære den yngste komtesse Laurvig, et barn der nylig havdefyldt sit tolvte år, og som blev ham bevilget.’ Trods skandalen og aldersforskellen blev Holck og komtesse Laurvigs ægteskab lykkeligt, og i deres hjem i Holsten blev bl.a. C.D.F. Reventlows senere svigerdatter Benedicte von Qualen opdraget.

___________________________________

Blev født den 28. September 1745, og han var søn af Generalløjtnant Greve Christian Christoffer Holck og Baronesse Ermegaard Sophie Winterfeldt. Holck blev kammerpage og kammerjunker ved hoffet, og daChristian den Syvende blev konge deltog Holck i hans udsvævende liv. Han blev kongens fremmeste svirebror og udnævntes til Grand maître de garderobe og Surinterdant des menus plaisier. Under kongens ophold i Holsten sommeren 1770 fik Struensee afskediget Holck, som derefter levede på sit gods i Holsten.

Efter afgang som hofmarskal overdraget overbestyrelsen for teatret, hofkapellet, kunstkammeret , malerisamlingen og adskellige andre forlystelser, afsk juli 1770

TITEL: Hvid ridder

Frederik blev gift med Christiane de Stockfleth den 20 apr. 1768. Christiane (datter af Christian Stockfleth og Margrethe von Heinen) blev født den 7 maj 1751 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 maj 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Juliane (datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Dorothea Sophie von Holstein) blev født den 12 jan. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 jan. 1790 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Elise von Ende i 1790. Anna døde den 1 jan. 1823. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Aka (Facts Pg):
Skeel

Beskæftigelse:
Gesandt ved det russiske hof (som 25 årig)

Christen blev gift med Eleonora Agnes Raben den 18 feb. 1765 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Eleonora (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 24 mar. 1743 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 jun. 1808 i Ulstrup, Langå, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

TITEL: grevinde

After the death of her husband, Baron Jens Krag-Juel-Vind of the Baronies to Juellinge and Stensballegård, in 1776, she became the center of "The Danish Party" a circle of high aristocracy and major landowners, in opposition to the governing "German Party" lead by A.P. Bernstorff and Ludwig Reventlow. In 1790 she was one of the driving forces behind the united protest of the estate-owners of Jutland against the agricultural reforms. Also in her later years she was viewed as an formidable political force. In 1799 she inherited the county of Frijsenborg from aunt, Elisabeth Sophie Desmercières,who had inherited the county from her sister, Christine Sophie Frijs-Wedel, who was holder of the fiefcounty 1763-86. Sophia Magdalena, who was daughter and Birgitte Christine Frijs and Carl Christianvon Gram, thereby became the biggest land-owner in the country, and belonged to the highest nobility. After her death, her son, Frederik Carl Krag-Juel-Vind-Frijs, inherited the title of Fiefcount. She lived (1734-1810).

Beskæftigelse:
grevinde

Sophie blev gift med Baron Jens Krag-Juel-Vind den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jens (søn af Baron Jens Juel Vind og Baronesse Ide Helle Margrete Krag) blev født den 15 jun. 1723 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 1 nov. 1724 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 30 apr. 1776 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Uth Kirke, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristiane blev gift med Fredrik Kristian Kaas den 19 okt. 1764. Fredrik (søn af Hans Jørgensen Kaas og Agate Rodsteen Banner) blev født den 1 dec. 1725; døde den 18 jan. 1803. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generaladjudant og Major af kavalleriet
• Titel: Kammerherre

Christian blev gift med Catharina Vilhelmine Wedel Jarlsberg den 19 sep. 1777 i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. Catharina (datter af Frederik Christian Otto Wedel Jarlsberg og Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt) blev født den 21 jun. 1751 i Jarlsberg Herregaard, Norge; døde den 26 feb. 1786; blev begravet den 27 mar. 1786 i Uth Kirke, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Isabella Sophia Schøller den 29 mar. 1787. Isabella (datter af Christian von Schøller og Ebba Ovidia Grüner) blev født den 21 okt. 1761 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 29 aug. 1832 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
assessor i højesteret

Anna blev gift med Gregers Christian Haxthausen den 18 sep. 1767 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Gregers (søn af Christian Frederik Haxthausen og Margrethe Helvig Juel) blev født den 1 feb. 1732 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Von Linstow sagaen :Nr.267 * i København 21/1 1745.21/121757 fænrik i Falsterske g e v o r b n e I n fanteriregiment.20/21760 forsat til Livreg.Dragoner og garnisoneret iFlensb or g. 7 /1 7 6 2 Løjt na nt.9/7 1763 garnisoneret iSlesvig.19/10 1763 p
renierlø

Henrich blev gift med Elisabeth Katrine Agerskov den 6 aug. 1770 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Kaj Petersen Agerskov og Birgitte Marie Graah) blev født den 1 okt. 1743 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 3 okt. 1743 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jun. 1795 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabet Catharina Møller. Elisabet døde efter 1784. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Andreas Heinrich Schildbach. Andreas blev født i 1724; døde i 1767. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.

Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.

Familie/Ægtefælle/Partner: Georgienne Amalie de Croy. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedicta blev gift med Aleksander Ossilinsky den 29 sep. 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Marguerite Elisabeth de Bourbon. Charlotte blev født i 1754; døde i 1838. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstleutnant

Johan blev gift med Sophie Amalie Dyre den 18 sep. 1739 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark. Sophie blev født i 1704; døde i 1770 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 1 feb. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrica Hedevig von Heinen. Ulrica (datter af Ulrik Frederick von Heinen og Catharine Brüggemann) blev født den 12 jan. 1734; døde den 7 mar. 1772 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet den 31 mar. 1772 i Aalsø Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Laurits Lauritsen de Thurah den 19 okt. 1740. Laurits (søn af Lauritz Thura og Helene Catherine de With) blev født den 4 mar. 1706 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev døbt den 6 mar. 1706 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 6 sep. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 13 sep. 1759 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoph Frederik von Gersdorff. Christoph (søn af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født den 14 nov. 1699 i Bramstrup, Nr. Lyndelse, Danmark; døde den 1 maj 1748 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]