Dorte Lunge

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Eggertsen Vaebner Ulfeldt. Claus blev født cirka 1474 i Kragerup, Ørslev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde i 1566; blev begravet i Ørslev, Holbaek, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 3 apr. 1593

Berte blev gift med Erik Kaas den 9 jul. 1577. Erik (søn af Mogens Kaas og Mette Godskesdatter Friis) blev født cirka 1530 i Nevnt 1566-1604, ,; døde efter 1604 i Aas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Paul Abildgaard cirka 1560 i Elmelund, Sanderum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Paul (søn af Bendix Abildgaard og Tale Rantzau) blev født i 1510 i Vranderup, Vejle, Danmark,; døde den 3 okt. 1563; blev begravet i Harte Kirke, Harte Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Giedde. Knud (søn af Knud Giedde og Sidsel Teusdatter Brostrup) blev født i 1551 i Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige; døde i 1578 i Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gdr. Til Sø Og Strandet

Klaus blev gift med Margrete Prip før 26 mar. 1610. Margrete døde før 1652. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrete Vestenie. Margrete blev født i Sæbygård, Sæby, Danmark; døde i 1652. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
gårdejer

Otto blev gift med Regitze Eriksdatter Vestenie i 1599. Regitze blev født i Hagsholm, ,; døde cirka 1642 i Lønsgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Lisbet Rosenkrantz den 12 mar. 1643. Lisbet (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født cirka 1598; døde efter 1657. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eggert blev gift med Mette Juel den 9 apr. 1587 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. Mette (datter af Christoffer Thomesen Juel og Kirsten Kaas) blev født cirka 1560 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 27 apr. 1623. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Erik Kaas den 10 sep. 1587. Erik (søn af Niels Kaas og Maren Dyre) døde i Jølbygård, Mors, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Brostrup blev gift med Dorthe Ulfeldt den 31 okt. 1585 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. Dorthe (datter af Palle Christophersen Ulfeldt og Margrethe Beck) blev født cirka 1564; døde den 4 jun. 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Linderoth. Henrik døde i 1657 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berete blev gift med Hans Wolf Unger den 9 maj 1629. Hans blev født den 24 jun. 1596; døde den 24 aug. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Lange. Niels døde i 1675 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Enevold blev gift med Helvig Rodsten den 2 feb. 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Enevold blev gift med Mette Ulfeld i 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Henriksen Mylting. Peder blev født cirka 1590 i Gammelbygård, ,; døde i 1663 i Sø, Mors, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer til Nandrup, Jølby i Nørre Herred Mors, samt Lykkesholm på Langeland, erhvervet af hans kone

Mogens blev gift med Anne Rudbeksdatter Pors i 1648. Anne (datter af Rudbek Pors og Kirsten Eriksdatter Norby) blev født i 1601; døde efter 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

levede 1648, da hun var nærmeste arving efter jomfru Anne Vestenie

Birte blev gift med Laurids Friis før 1653. Laurids (søn af Godske Friis og Maren Pedersdatter Kruse) blev født cirka 1615 i Lundergård, ,; døde cirka 1662 i Roum Sogn, Lund,; blev begravet i Roum, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Rosenkrantz. Palle (søn af Børge Rosenkrantz og Margrethe Pallesdatter Juel) blev født i 1588; døde i jun. 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Olai Ovenstad: Militærbiografier. Norske hæroffic. 1628-1814. 1948

Første kommandant på Akershus

Ove Giedde var en framstående man. Sedan Dansk Ostindisk Compagni bildats 1616, ledde han endast 24 år gammal en expedition med fem fartyg, som Christian IV 1618 sände ut för att upprätta handelsförbindelser med Ostindien. Efter ett besök på Ceylon anlände flottan 1620 till Indiens sydöstkust. Här förhandlade Giedde med den tamilske fursten i Tanjore och kunde på Christian IV:s vägnar sluta avtalom handelsrättigheter och övertagande av en liten fiske- och handelsplats. Detta blev inledningen till 225 års innehav av Trankebar, som var Danmarks första utomeuropeiska besittning. 1620 påbörjadesdtillfångatogs av svenskarna under kriget 1658 och avled samma år som Tomarp övergick i svensk ägo. På honom syftar ett i Skåne förr välkänt ordstäv, som omtalas i Gustaf Ljunggrens "Skånska Herregårdar": "det är ude med Ove Giedde". Det går tillbaka till berättelsen om en bonde, som sett Ove Giedde i sina galonerade kläder sitta och äta sallad och som vid hemkomsten berättat: "nu är det ude med Ove Giedde, han äder gräs og stopper sine kläder med halm".
____________________

Danmark had 3 major colonies:

*The Koromandel Coast in India with trade stations in the Bengal, Java, Borneo and Celebes.
*The Guinea Coast (200 kilometres of it!) in West Africa.
*The Virgin Islands (3 islands) in the Caribbean Sea in America.

Beside trading posts and colonies, Danmark had a trading post in Canton in China, just like the big-
ger colonial powers.

The triangle Danmark-Africa-West Indies created many fortunes in Copenhagen as well as did the silk route from China
It all started in 1618, when the Danish King Christian the 4th equipped a fleet that should sail to In-
dia and establish a Danish trading post on the way to China. The commander was Ove Giedde, a 24
years old nobleman, and the fleet consisted of 2 naval ships ELEFANTEN ("The Elephant") and
DAVID and two merchant ships KIØBENHAVN ("Copenhagen") and CHRISTIAN. In March
1618 the first ship, the yacht ØRESUND ("The Sound") commanded by the Dutchman Roland
Crappe, left Copenhagen, and shortly after that the main fleet set sail.

At the same time another explorer, commander Jens Munk, got the kings permission to try to find a
passage north of the Americas to China, and he left 19th of May same year with two naval vessels,
the frigate ENHIØRNINGEN ("The Unicorn") and the yacht LAMPRENEN ("The Lamprey"). His mission failed, and he returned with only two survivors two years later.

The Indian fleet had lots of problems. A mutiny in January 1619 in the Channel. On 19th
of February the fleet took 2 pirate ships at Cap Verde and included them in the fleet. At the same time, the
chief merchant, a Dutchman named Boshouwer was exposed as a fraud. By the time the fleet got to
South Africa over 200 men had been lost and during the next 9 months, when the fleet sailed along
the African east coast to India, another 100 men died.

Ove Gjedde, the commander, got a part of the coastline Trinquemale on Ceylon from the King of
Candy on 21st of August 1620. This was not a nice piece of land, so eventually he went to the
Coromandel Coast in the Tanjore Province, where his second in command Roland Crappe had been
awarded some land of his old friend the Naik at a place called Tarangambadi. European name was
Trankebar. On the 16th of October that year the first customs pay 16 thaler was paid to the Dan-
ish authority. Danmark kept the "colony" for 200 years.

Ove blev gift med Dorthe Knudsdatter Urne den 1 sep. 1622 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Dorthe (datter af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 19 jul. 1600 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 jul. 1667; blev begravet den 7 aug. 1667 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Budde. Mathias blev født den 10 nov. 1613 i Tøllist På Øsel, ,; døde den 23 sep. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Katrine Kaas. Anne (datter af Hartvig Kaas og Sofie Rothkirck) blev født i 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Klaus Herluf Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Otto blev gift med Hilleborg Steensen den 20 dec. 1674. Hilleborg (datter af Vincents Steensen og Anne Ditlevsdatter Holck) blev født den 23 jan. 1642 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 dec. 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Blev lokket af Peder Mund til Merringgård, der ægtede hende. Hun fik efter hans død tilladels e til at sætte bækken for kirkedørene, da hun havde mistet alt ved en ildebrand. Boede 1693 p å Donslund,var da gift med Laurids Skomager. Ansøgte 1699 som enke om tilladelse til at sætt e bækken for kirkedørene, da hun var bleven mishandlet af uregerlige heste.

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Skomager. Laurids døde i 1698 i Donslund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Mund. Peder døde i Merringgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Margrethe blev gift med Peder Seefeldt den 23 feb. 1641 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Peder (søn af Enevold Seefeldt og Hilleborg Olufsdatter Daa) blev født cirka 1614 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Frederik Gersdorff. Christoffer blev født før 1682. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Holger Vind den 21 sep. 1656 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Vind og Ingeborg Ulfstand) blev født den 31 maj 1623 i Kulla Gunnarstorp Slott, Luggude Herred, Skåne, Sverige; blev døbt den 20 jul. 1623 i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige; døde den 5 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Admiral

Notater:

Frederik Eiler Giedde (1641 – 13. april 1717 i Odense) var en dansk søofficer, godsejer og stiftamtmand.

Karriere
Hans forældre var oberstløjtnant, senere rigsadmiral Ove Giedde (1594-1660) og Dorthe Urne (1600-1667). Giedde blev lærling i Marinen 1671 og kaptajn 1676 og var 1677 chef for orlogsskibet Neptunus, hvormed han 1. juli deltog i Slaget på Køge Bugt og sekunderede Niels Juel så godt, at han med ære omtaltes af denne til kongen; kort tid efter (1679) forfremmedes han til schoutbynacht.

1687 udsendtes han som viceadmiral, hvilket han var blevet 1684, til Nordsøen med en liden eskadre for at forjage sørøvere; to år senere var han atter underlagt hovedflåden under Niels Juel, der dog ikke udrettede noget dette år. 1695 førte han kronprinsens brud, prinsesse Louise af Mecklenburg-Strelitz, fra Warnemünde og var året hernæst chef for en øvelseseskadre i Øresund. År 1700 havde han en kommando i den store flåde, som under Gyldenløve skulle forhindre svenskerne under Hans Wachtmeister i at forene sig med en engelsk-hollandsk flåde; imod forventning gik Wachtmeister gennem Flinterenden, medens Giedde passede på i Drogden, og foreningen blev derved alligevel iværksat. Flåden måtte nu indskrænke sig til at forsvare hovedstaden og kunne således ikke forhindre, at svenskerne 4. august landsatte tropper ved Humlebæk; 14 dage senere sluttedes dog krigen ved freden i Travendal.

1702 blev Giedde Hvid Ridder. 1704-06 var han ansat som overdirektør for Norges indrulleringsvæsen, af hvis ordning han indlagde sig en del fortjeneste. 1707 udnævntes han til gehejmeråd; 1710-12 og senere 1712-13 var han medlem af General-Kommissariatet i Søetaten. 1711 afgik han fra Marinens tjeneste og ansattes som generalpostdirektør, derefter 1713 som stiftamtmand i Fyens Stift, hvor han forblev til sin død, og hvor han ejede godserne Hindemae og Nordskov i Svendborg Amt.

Ægteskaber
Giedde blev gift 1. gang 1682 (vielsesbrev 4. februar) med Suzanne Elisabeth Adeler (13. november 1663 - 3. marts 1685), datter af generaladmiral Cort Adeler (1622-1675) og Anna Pelt (1640-1692).
Gift 2. gang 13. januar 1687 i København med Sophie Amalie von Løwenhielm (6. september 1671 i København - 21. oktober 1698), datter af generalløjtnant Johan (Hans) Schrøder von Løwenhielm (1627-1699, gift 2. gang 1677 med Sophie Bielke, død tidligst 1691, gift 1. gang med oberst Otte Skade, død 1673, gift 1. gang 1646 med Mette Qvitzov, 1601-1648) og Bertha Ahlefeldt (død 1672).
Gift 3. gang 24. marts 1707 på Københavns Slot med Abel Cathrine Buchwald, overhofmesterinde hos dronning Louise (død 7. september 1716 i Odense, formentlig gift 1. gang med mecklenburg-güstrowsk gehejmeråd, kammerpræsident, hofmarskal, landråd og amtmand på Breitenburg Adam Henning Bülow, død 1692, gift 1. gang med Anne Margrethe Dessin, død 1683), datter af Claus Buchwald til Skovbølgård (født 1635) og Dorothea Rumohr (død 1663).
Han er begravet i Sankt Hans Kirke, hvor hans epitafium af stuk er udført af Carlo Enrico Brenno 1727. Der findes desuden et portrætmaleri på Wedellsborg.

Frederik blev gift med Sophie Amalie Løwenhielm den 13 jan. 1687 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Hans Schrøder von Løvenhielm og Bertha von Ahlefeldt) blev født den 6 sep. 1671; døde den 21 okt. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrete Falk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Brockdorff. Mette (datter af Ditlev Henriksen Brockdorff og Dorothea Sophie Hedevig Levetzow) døde den 19 nov. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vincents blev gift med Mette Margrete Sehested den 10 sep. 1706. Mette døde i 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst
• Family Line: Sparre-Kaas

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Charlotte Ditlevsdatter Brockdorff. Sophie (datter af Ditlev Henriksen Brockdorff og Dorothea Sophie Hedevig Levetzow) blev født i 1697 i Vamdrupgård, Vamdrup, Andst Herred, Danmark; døde den 28 okt. 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Gotfred Steensen. Hans blev født i 1689; døde den 10 maj 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Joachim von Schack i 1670 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark. Joachim (søn af Otto von Schack og Dorothea Von Der Lühe) blev født i 1628 i Basthorst, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 maj 1700 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Feldballe kirke, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gersdorff blev født i Norge i 1651. Han var søn af chefen for Trondhjemske infanteriregiment, Christopher Gersdorff, i hvis regiment han tjente som Fændrik. Senere gik han i spansk og hollandsk tjeneste, men vendte hjem og deltog i felttoget i Skåne i 1677. 1678 udnævnt til Major og Oberstløjtnant. Ved fredslutningen i 1679 fik han sin rank reduceret men blev igen udnævnt til Oberstløjtnant i 1680og i 1684 til Oberst og regimentschef. 1693 udnævnt til brigadér og i 1699 til Generalmajor. I 1700 blev han inspektør over infanteriet i Jylland og på Fyn.

I 1703 blev han udnævnt til næstkommanderende ved det hjælpekorps som Frederik d. IV udlånte til den østrigske Kejser som hjælp i den Spanske Arvef 1708 udnævntes han til Generalløjtnant og blev endelig chef for korpset. Det deltog i et kortvarigt felttog i Ungarn i 1709, før han vendte hjem til Danmark med korpset. Samme år førte han Avantgarden, der gik i land i Skåne, men blev så udkommanderettil det hjælpekorps der stod i Flandern. Her deltog han som næstkommanderende i felttogene indtil 1714, hvor han vendte hjem til Danmark med den del af korpset der stod i Holland.

Her endte hans militære karriere, og han blev Gehejmeråd.

____________________________


Gersdorff, Frederik, 1651-1724, Officer, var Søn af Oberst Christopher Frederik G. til Obersitz i Sachsen og Tobersø
i Norge og dennes i. Hustru, Dorthe Gjedde. Oberst G. beklædte i en lang Aarrække forskjellige Kommandoposter i
Norge, hvor Sønnen antagelig er født (11. Juni 1651) og ligeledes begyndte sin militære Tjeneste. Medens han endnu
var Dreng, fik Faderen ham ansat som Fændrik ved sit daværende Regiment, bergenhusiske, og tog ham siden med til
oplandske, hvor han endnu stod 1674. Under den Skaanske Fejde synes han at have tjent ved Hestgarden og var 1677
Ritmester. 1678 blev han Oberstlieutenant ved 2. jyske Infanteriregiment, men siden forsat til Marineregimentet, for
hvilket han 1684 blev Oberst. 1693 blev han Brigader, 1699 Generalmajor og sendt til Norge, men kom Aaret efter
tilbage som Inspektør over jyske og fynske Infanteriregiment. Efter, som det lader, Aaret forud at have afslaaet
Chefsposten blev G. 1704 ansat som næstkommanderende ved de danske Hjælpetropper i kejserlig Tjeneste og udmærkede
sig i Kampen mod de ungarske Insurgenter, navnlig i Slaget ved Somlyo eller Zsibo 1705. Gjentagende førte han
midlertidig Kommandoen over Korpset, som 3 Gange i Træk ved Døden mistede sin Chef (Trampe, Harboe, Ahlefeldt);
endelig 1708 blev G. udnævnt til Generallieutenant og Chef for Korpset og førte nu dette efter mange Gjenvordigheder
hjem til Danmark. Han blev derpaa hvid Ridder (1709) og var i den første Del af Vinterfelttoget i Skaane 1709-10
næstkommanderende under Grev C. D. Reventlow, men blev saa sendt til Nederlandene for at beklæde samme Stilling under
Chefen for det derværende Hjælpekorps, Carl Rudolph af Württemberg (III, 372); Slutningen af den spanske
Arvefølgekrig, hvori G. nu deltog, var dog som bekjendt ikke rig paa store Begivenheder. 1713 drog Hertugen hjem med
den Del af de danske Tropper, som stod i engelsk Sold, hvorimod G. i lidt over i Aar blev tilbage med Resten, som
Frederik IV ikke vilde lade tiltræde Hjemmarchen, forinden Generalstaterne havde betalt de betingede Subsidier. – I
Forbindelse med sin Generalscharge havde G. efter Tidens Skik i Ungarn været Chef først for et Infanteri-, siden for
et Dragonregiment; i Nederlandene fik han først et Rytterregiment (holstenske), som han dog snart byttede med en
Infanteribataillon (fynske).

Efter Hjemkomsten trak G. sig med Titel af Gehejmeraad tilbage til sine Godser, Kjærgaard i Jylland og Brangstrup
(Bramstrup) paa Fyn; paa begge Ejendomme opførte han nye Hovedbygninger, og med Brangstrup forenede han det
nærliggende Lindved. Han døde 6. Maj 1724 paa Kjærgaard og ligger begravet i Hunderup Kirke. – De forskjellige Linjer
af Familien G., der kom til Danmark, bleve hurtig optagne i den gamle danske Adels Kreds, hvor alt F. G.s Fader havde
fundet begge sine Hustruer. Selv var han gift 1. med Ide Sophie Baronesse Juel, der døde ung (1685), Datter af den
bekjendte Jens J., og 2. med Edele Margrethe Krag (f. 1663 d. 1738), Datter af Gehejmeraad Erik K. til Bramminge; hun
gjorde sig bemærket som en virksom og energisk Dame. Hans Linje uddøde 1882

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Edel Margrethe Krag den 30 dec. 1685. Edel (datter af Erik Krag og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz) blev født den 14 sep. 1665 i Kærgård, Ribe, Danmark; døde den 17 mar. 1739 i Kærgård, Ribe, Danmark; blev begravet i Hunderup Kirke, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Eiler Holck den 6 nov. 1678. Eiler (søn af Eiler Holck og Rigborg Stensdatter Bille) blev født den 4 jun. 1627; døde den 28 jun. 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm Christian Marselis. Wilhelm (søn af Gabriel Marcelis og Isabeau von Straaten) blev født den 14 aug. 1645 i Amsterdam, Holland; døde i 1683 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitze blev gift med Lensbaron Jens Juel i 1686. Jens (søn af Erik Juel og Sophie Sehested) blev født den 15 jul. 1631 i Nørtorp, Ræhr sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 23 maj 1700 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Juellinge Harrested Og Baggesvogn

Notater:

I år 1700 arvede Frederik Vind baroniet Juellinge på Sjælland efter sin svigerfar, den fremtrædende statsmand baron Jens Juel.

Vind, Frederik, 1662-1702, Stiftamtmand, Søn af Gehejmeraad Holger Vind, var født 29. Juni 1662, 1683 udnævntes han til Sekretær i Danske Kancelli, fik 1687 Løn som saadan og blev 1688 Kammerjunker. 1691 udnævntes han til virkelig Kancelliraad og fik Titel og Rang som Etatsraad 1697, i hvilket Aar han tillige udnævntes til Amtmand over Dronningborg Amt, hvorfra han 1699 forflyttedes til Viborg somStiftamtmand. Vind døde i København 24. April 1702.

V., der ved Faderens Død 1683 havde arvet Harrested, ægtede 22. Jan. 1692 Baronesse Sophie Cathrine Juel (f. 1666, d. paa Juellinge 10. Febr. 1706), Datter af Generaladmiral Baron Jens J. (VIII, 572),ved hvilket Ægteskab han kom i Besiddelse af Baroniet Juellinge og Baggesvogn og blev Stamfader til Baronerne Juel-Vind.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand i Viborg

Frederik blev gift med Sophie Cathrine Juel den 22 jan. 1692. Sophie (datter af Lensbaron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel) blev født i 1666; døde den 10 feb. 1706 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand over Korsør og Antvorskov

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 20 apr. 1701. Elisabeth (datter af Peder Juel og Helvig Krabbe) blev født cirka 1678; døde den 16 okt. 1741 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ove Holgersen Vind (også stavet Wind) (født 16. september 1665 på Næsbyholm i Danmark, død 14. april 1722 i Fredrikstad) var av dansk adel, generalmajor, 1718-1722 kommandant på Fredrikstad festning og ridder av Dannebrogsordenen. Han var syvende barn av visekansler, geheimeråd Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gedde.

Vind var av gammel dansk adelsslekt, der de fleste menn var militære eller høyere embetsmenn. Hans far var altså geheimeråd (statsråd), og hans farfar var riksadmiral. Trolig var Ove Vind først fenrik ved Smålenske nasjonale infanteriregiment i 1682-1684, deretter ble han ble fenrik ved Marineregimentet i 1685, kaptein ved Dronningens livregiment 1687 og major ved Oplandske nasjonale infanteriregiment fra 14. mars 1696.

Han ble karakterisert oberstløytnant 7. august 1697 og virkelig oberstløytnant 8. mai 1700. Den 10. mai 1707 ble han oberst og sjef for Akershusiske nasjonale infanteriregiment, 17. oktober 1710 ble han brigader, og 29. november 1716 ble han generalmajor. Han var sjef for et av grenseområdene i Sør-Norge fra januar 1717 til 21. mars 1718, da han ble kommandant i Fredrikstad. Han tiltrådte imidlertid ikke før i august, og i mellomtiden fungerte altså flere interimskommandanter. I hans tid som kommandant ble det blant annet satt opp en ny vollportbro. Han var kommandant til han døde i Fredrikstad 14. april 1722. Han ble først bisatt i Fredrikstad 21. april 1722, 13. mai samme år hensatt i Vor Frue kirke i København, og til sist bisatt i Sønderup kirke i Danmark.

Vind lå lenge i konflikt med magistraten i Fredrikstad om eiendomsretten til Kommandantløkkene, som han til slutt fikk godkjent at tilhørte kommandantembedet. Han fikk også oppleve et kort kongebesøk i sin kommandanttid, idet kong Fredrik IV var innom byen den 7. juni 1719 på vei til felttoget i Båhuslen.

Han ble gift 4. september 1691 i Glückstadt med Alette Margrethe Dorn fra Holsten, datter av kongelig råd dr. Christian Martinus Dorn og hustru Sophie Amalie von Helm. Hun var født 26. oktober 1671, og døde 11. desember 1749. Hun levde den siste tiden som enke i Danmark. De hadde 7 barn, hvorav sønnen Holger Christian var kompanisjef i Smålenske regiment fra 1716 til 1718, senere ble han oberstløytnant.

Begravelse:
Han ble først bisatt i Fredrikstad 21. april 1722, 13. mai samme år hensatt i Vor Frue kirke i København, og til sist bisatt i Sønderup kirke i Danmark.

Ove blev gift med Ahlette Margretha Dorn den 4 sep. 1691 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ahlette (datter af Christian Martinus Dorn og Sophie Amalie Frederiksdatter von Helm) blev født den 26 okt. 1671 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 dec. 1749 i Frederiksberg, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Skeel den 27 maj 1695 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anders (søn af Jørgen Skeel og Lisbeth Bille) blev født den 22 feb. 1665 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark; døde den 25 apr. 1702 i Mullerup Skov, Gudbjerg, Danmark; blev begravet i Gudbjerg Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 8 rk 6 bd s 129:Vor Frue KirkesGravbog:22-11-1732:Kammerherre Wilh. Carl Wind , f o r h e n h o ssl.Enkedronning Charlotte Amalie,æt 61. DAA 1886 s 400

Vilhelm blev gift med Margrethe Skeel Ramel den 11 jun. 1704 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Ove Ramel og Mette Rosenkrantz) blev født cirka 1668; døde cirka mar. 1721; blev begravet den 4 mar. 1721 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Henrik von Klingenberg den 20 jul. 1713 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Henrik blev født cirka 1690 i Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester

Kristian blev gift med Kristine Ulrikke Berthelsen den 5 feb. 1777. Kristine blev født i 1731; døde den 1 maj 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Rudolf von Offenberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Carl Frederik Steensen den 31 jan. 1743. Carl (søn af Hans Gotfred Steensen og Anne Sofie Kaas) blev født i 1721; døde den 16 dec. 1793. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrete blev gift med Frederik Lorents Bülow den 22 jan. 1744. Frederik blev født den 18 okt. 1708; døde den 9 maj 1748. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrete blev gift med Ove Bernhard Lüttichau den 14 dec. 1769. Ove døde i 1787. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor

Notater:

Otto Ditlev Kaas (14. juni 1719 – 6. juli 1778 på Nedergård) var en dansk officer og godsejer.

Han tilhørte Sparre-Kaas'erne og var søn af Rudbek Kaas (1679 – 20. marts 1731) og Sophie Charlotte Ditlevsdatter von Brockdorff (1695 – 28. oktober 1768), blev 1738 kornet ved 3. jydske Rytter-Regiment, 1740 løjtnant, 1744 ritmester, 1756 karakteriseret major, 1758 sekondmajor, 1764 premiermajor, 1766 oberstløjtnant, 1770 dimitteret med obersts karakter og 1774 karakteriseret generalmajor. Kaas erigerede 1775 stamhuset Nedergaard.

15. juli 1745 ægtede han på Vemmetofte Sofie Dorothea von Eickstedt. Parret fik kun døtre, så stamhuset gik over til Frederik Christian Kaas (af Mur-Kaas-slægten), der var gift med en af døtrene.

Han døde 1778 som sidste mand af sin slægt og er begravet i Bøstrup Kirke.

Otto blev gift med Sophie Dorothea von Eickstaedt den 15 jul. 1745 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Sophie (datter af Valentin von Eickstädt og Edele Katrine Kaas) blev døbt den 5 jul. 1714 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Carl blev gift med Hilleborg Sofie Kaas den 31 jan. 1743. Hilleborg (datter af Hans Ditlev Kaas og Mette Brockdorff) blev født i 1725; døde den 22 okt. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Elisabeth Birgitte Rantzau i 1709 i Møllerup, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Elisabeth (datter af Palle Rantzau og Ingeborg Seefeldt) blev født den 27 jan. 1690 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1760 i Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berta blev gift med Christian Frederik Holstein den 13 jul. 1704. Christian (søn af Adam Christopher von Holstein og Catharine Christine Reventlow) blev født den 8 maj 1678 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 dec. 1747 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Sengeløse (Kirke), Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor ( Hæren - Forsvaret )

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Hedevig von Raben. Sophie (datter af Johan Otto von Raben og Emerentzia von Levetzow) blev født i 1695; døde i 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofdame

Dorothea blev gift med Christian von Rathlou den 17 apr. 1708 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Gregers von Rathlou og Margrethe Gersdorff) blev født den 12 nov. 1677; døde den 16 jun. 1752; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Hans Brockenhuus von Løwenhielm den 8 nov. 1701. Hans (søn af Casper Christopher Brockenhuus og Cathrine Hedvig Løwenhielm) blev født den 20 aug. 1679 i Hovindsholm, Helgøya, Ringsaker, Hedmark, Norge; døde den 22 sep. 1734 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Marslev, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Güldencrone. Jørgen (søn af Wilhelm Christian Marselis og Regitze Sophie Holgersdatter Vind) blev født i 1682; døde i 1714; blev begravet den 11 jun. 1714 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Gottfried von Pentz i 1715 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark . Gottfried blev født den 24 maj 1672 i Groß Raden, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 19 feb. 1726 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med i 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Joachim von Gersdorff i 1705. Joachim (søn af Christian Gersdorff og Sophia Nansen) blev født i 1677; døde i 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Rosenørn. Margrethe (datter af Poul Rosenørn og Mette Benzon) blev født den 17 aug. 1715 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 24 maj 1786 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Chr. Güldencrone (d. 1746), der besad baroniet i
henved 50 år, huskes især for, at han sammen
med sin kone, Amalie Margrethe Moth, fik
indrettet et gravkapel i Malling Kirke, hvor
familiens medlemmer blev begravet indtil
1824.

Det bør også nævnes, at han under sin
dannelsesrejse gennem det meste af Europa i
1690'erne skrev en minutiøs og særdeles informativ
dagbog, der kunne tjene som guide til
datidens lande.

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Baron

Christian blev gift med Amalie Margrethe Moth den 8 maj 1699. Amalie (datter af Mathias Moth og Kirstine Aagaard) blev født den 7 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 feb. 1755 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; blev begravet den 18 feb. 1755 i Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Dorothea von Gersdorff. Vibeke (datter af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født den 17 okt. 1687; døde den 24 feb. 1720 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Juel-Vind was born in 1694, the son of Friderich Vind of Harrested and Baggesvogn, and Sophia Catharina, Baroness Juel of Juellinge. His mother was a daughter of the statesman Jens Juel. He had no sons to succeed him as Baron of Juellinge and the estate was therefore passed on to his son-in-law in 1700.

He owned Juellinge from 1706. On 1 May 1708, he was awarded title of friherre under the name Juel-Vind. He was a student at the University of Copenhagen from 1712 to 1717. He served as a squire (kammerjunker) at Frederick IV's court. In 1719, he ceded the Barony of Juellinge to the king in exchange for Halsted Priory on Lolland. On 26 December 1721, Halsted Priory was elevated to a barony under the name Juellinge. He then served as squire for Princess Sophia Hedwig. On 1 April 1725, he was appointed to chamberlain (kammerherre)

On 27 June 1721, Juel-Vind married baroness Ide Helle Margaretha baronesse Krag (23 May 1697 - 28 August 1738). They had three children:

Friderica Charlotte, Baroness Juel-Vind (30 July 1723 - 9 April 1761)
Jens Krag-Juel-Vind, Baron of Juellinge (15 June 1724 - 30 April 1776)
Edel Sophie, Baroness Juel-Vind (28 October 1725 - 26 January 1796)

Jens blev gift med Baronesse Ide Helle Margrete Krag den 27 jun. 1721. Ide (datter af Baron Frederik Krag og Charlotte Amalie Griffenfeld) blev født den 23 maj 1697 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 aug. 1738 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. Johan (søn af Johan Georg von Holstein og Ida Frederikke Joachime von Bülow) blev født den 7 sep. 1694 i Lübz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 29 jan. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Carl Gustav von Grüner den 2 maj 1719 i Frederiksstad, Norge,. Carl (søn af Johan Didrik Grüner og Ebba Cathrina Kurck) blev født den 13 dec. 1687 i Sverige, Saeby,Östergotland; døde den 28 feb. 1763 i Oslo (Christiania), Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Niels Sehested i 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Niels (søn af Jens Sehested og Sophie Gyldenstierne) blev født den 17 mar. 1685 i Ringkøbing, Danmark, Holmgaard,Moberg; døde den 3 maj 1745 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Casper Wessel den 4 aug. 1747. Casper blev født den 1 nov. 1693 i Trondheim, Trondelag, Norge,; døde den 9 sep. 1768 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Beskæftigelse: Amtmand /Geheimeråd.

Notater:

Skeel, Holger, 1699-1764, Stiftamtmand. Søn af Kapitajn Anders S. (f. 22. Febr. 1665 d. 25. April 1702) til Stamhuset Birkelse og Sophie Amalie Vind (f. 5. Febr. 1668 d. 21. Jan. 1743)

1714-16 var han Landkadet og udnævntes 1717 til Hofjunker, 1721 til Kammerjunker og 1730 til Etatsraad og Amtmand over Nordborg og Ærø Amter. Her fra forflyttedes han 1748 til Ribe som Stiftamtmand over Ribe Stift og Amtmand over Riberhus Amt, og 1750 fik han den vigtige Post som Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtmand over Roskilde Amt, hvilke Embeder han beklædte lige til sin Død.

Han roses som en særdeles duelig og pligtopfyldende Embedsmand; Regeringen satte stor Pris paa ham og ønskede, at han 1752 skulde træde ind i Centralstyrelsen som Deputeret i Rentekammeret, men S. afslog det; derimod udnævntes han 1752 til Tilforordnet i Højesteret og 1762 til Medlem af Overskattedirektionen. 1740 var han bleven Konferensraad, 1747 Ridder af Danebrog, 1755 Gehejmeraad og 1757 Ridder af Ordenen l’union parfaite. Som Godsejer vandt S. sig ogsaa et godt Navn. 1729 arvede han Faarevejle paa Langeland efter en Onkel, 1735 tiltraadte han Besiddelsen af Stamhuset Birkelse, ved Moderens Død 1743 arvede han Mullerup paa Fyn, og end videre ejede han Mørup og Bonderup paa Sjælland.

Han gjorde meget for sine Godsers Opkomst og stiftede flere Legater. S. var fra 1763 Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster. Han døde 9. Marts 1764. 12. April 1730 havde han ægtet Regitse Sophie Baronesse Güldencrone (f. 22. Maj 1706 d. 27. Okt. 1779), Datter af Stiftamtmand Christian Baron G.

V. S. Skeel, Fam. Skeel S. 298 ff.; Suppl. S. 84 f. Danmarks Adels Aarbog 1901, S. 428.

L. Laursen.

Holger blev gift med Regitze Sophie Güldencrone den 12 apr. 1730 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Regitze (datter af Christian Güldencrone og Amalie Margrethe Moth) blev født den 22 maj 1706 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde den 27 okt. 1779; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Eggert Christoph von Linstow den 3 okt. 1730 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Eggert (søn af Levin Hinrich von Linstow og Ursula Margrethe von Knuth) blev født den 30 sep. 1695; døde den 29 apr. 1774 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 6 maj 1774 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand

Titel:
Konferensråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Margrethe Haxthausen. Vibeke (datter af Christian Frederik Haxthausen og Margrethe Helvig Juel) blev født den 13 jan. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i feb. 1803. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Carl August von Keiserlingk den 13 sep. 1769. Carl blev født i 1718; døde i 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edele blev gift med Frederik Christian Kaas den 11 sep. 1771. Frederik (søn af Ulrik Kaas og Mette Sørensdatter Matthiesen) blev født den 1 dec. 1727; døde den 28 mar. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg
• Kilde: DAA 1991 p622 6-III-45a

Bertha blev gift med Johan Frederik von Bothmer den 8 mar. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johan (søn af Julius August von Bothmer og Margrethe Eleonore von Petersdorff) blev født den 11 jun. 1658 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 9 mar. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Scheessel, Lauenbruck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 28 apr. 1730. Frederik (søn af Carl von Ahlefeldt og Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig) blev født den 29 dec. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 apr. 1773 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anna Vilhelmine Beufeld Beenfeldt den 21 maj 1756 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. Anna (datter af Claus Bendix Beenfeldt og Christine Margrethe von Stadlander) blev født cirka 1720 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 2 jul. 1720 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1775 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Christina blev gift med Christian Greve Danneskiold-Samsøe den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag) blev født den 1 aug. 1702 i Verona, Italien; døde den 17 feb. 1728 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Conrad Danneskiold-Laurvig den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 12 maj 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1783 i Roligheden, Larvik, Norge; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Elisabeth von Kocker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident iAltona, overlan d d r o s t i O l d enburg, klosterprovst i Uetersen.

Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident i Altona, overla n d d r o s t i O l denburg, klosterprovst i Uetersen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Qualen. Henning (søn af Henrik von Qualen og Magdalene Buchwald) blev født den 18 jan. 1703; døde den 5 aug. 1785 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Peter von Pultz den 16 nov. 1724. Peter (søn af Hans Friederich von Pultz og Marie Pedersdatter Hovenbeck) blev født i 1695; døde den 2 jan. 1764 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baronesse

Notater:

TITEL: baronesse

Regitse blev gift med Henrik Bjelke Kaas den 30 jul. 1750. Henrik (søn af Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke) blev født den 18 sep. 1686 i Elingård, Frederikstad, Østfold, Norge; døde den 1 jul. 1773 i Boltinggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Margrethe von Holsten den 25 aug. 1741 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anna (datter af Godske Ditlev von Holsten og Elisabeth Sophie Knuth) blev født den 26 dec. 1719; døde den 13 okt. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med i 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten de Teilmann. Morten blev født i 1725 i Ringkøbing, Danmark, Skrumsager Hovedgaard,Sønder Bork (Nørre Horne H.; blev døbt den 29 sep. 1725; døde den 14 maj 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1764-1772, Mørup, Fjenneslev Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Regitze blev gift med Holger Skeel den 12 apr. 1730 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Holger (søn af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind) blev født den 2 apr. 1699 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 9 mar. 1764 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Baronesse

Kirstine blev gift med Constantin August Charisius i 1734. Constantin (søn af Christian Charisius og Dorothea Cathrine Rosenlund) blev født i 1712; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul von Eggers. Poul blev født i 1707; døde i 1752 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dommer, Amtmand, medlem af Overskattedirektionen
• Ordner: 1764; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1766; Hvid Ridder - ridder af Dannebrogordnen

Notater:

TITEL: Geheimekonferenceråd

Jens lensbaron Krag-Juel-Vind (15. juni 1723 – 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.

Han var en søn af lensbaron Jens Juel-Vind (søn af stiftamtmand Frederik Vind) til baroniet Juellinge (død 1726) og baronesse Ide Helle Margrethe Krag (død 1738), trådte 1745 i statstjenesten som assessor i Danske Kancelli og fik 1747 sæde i Højesteret, hvor han 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum; 1756 forlod han Højesteret for at overtage embedet som amtmand over KøbenhavnsAmt, men vendte 1769, tilbage til retten som justitiarius. Samme år blev han tillige første kommissarius ved ekstraskatten og 1773 medlem af Overskattedirektionen. Fra 1774 var han provisor for ValløStift og kurator for Vemmetofte Kloster. 1746 var han blevet kammerjunker, 1756 kammerherre, 1768 gehejmeråd og 1774 gehejmekonferensråd; l'union parfaite fik han 1764, Dannebrogordenen 1766. Død 30.april 1776.

Han var en baade human og dygtig mand, der alle vegne nød stor anseelse. Som han med omhu sørgede for sine egne bønders vel, således støttede han som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bøndernei Københavns Amt til selvejere (1767). Som justitiarius var han medlem af den kommission, der 1771 udarbejdede Højesterets instruks, og året efter var han en af de 9 dommere i Struensees sag, ligesomhan var mellem dem, der havde det ubehagelige hverv at afkræve dronning Caroline Mathilde erklæring i sagen. Han havde arvet sin faders baroni og (1759) efter sin mødrene slægt stamhuset Stensballegård - hvorefter han antog navnet Krag - og ved sit giftermål 7. april 1752 med en datter af overjægermester Carl Christian von Gram, Sophie Magdalene von Gram (4. januar 1734, 1757 Dame de l'union parfaite, død 29. november 1810), bragte han arveretten til grevskabet Frijsenborg i sin slægt. Han ombyggede Juellinge og satte gård og gods i fortrinlig stand; både han og hans enke forøgede besiddelserne.

Begravelse:
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.

Jens blev gift med Sophie Magdalene von Gram den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Carl Christian von Gram og Birgitte Christine Friis) blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Ledreborg (1763 - 2. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev
• Bopæl: Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark
• Ordner: 1766; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1783; Ridder af Elefanten

Notater:

Christian Frederik lensgreve (von) Holstein (10. maj 1735 – 15. juni 1799) var en dansk godsejer og hofembedsmand.
Han var søn af grev Johan Ludvig Holstein og blev inden sit fyldte 17. år ansat som ulønnet sekretær i Danske Kancelli, hvor hans fader var oversekretær. 1752 fik han løn som lenssekretær og avancerede imidlertid i andre embeder: 1753 blev han assessor i Kancellikollegiet, 1754 Højesteretsassessor (dommer), 1762 tillige direktør i Generalpostamtet samt medlem af Missionskollegiet. 1768 gik Christian Frederik Holstein, der fra 1755 var kammerherre og 1766 havde fået såvel det hvide bånd som l'union parfaite, over i hoftjenesten som overhofmester hos dronning Caroline Mathilde med gehejmeråds titel og fik året efter tillige overstaldmesters charge hos dronningen. Efter omvæltningen 1772 udnævntes Holstein til overhofmarskal, blev 1774 gehejmekonferensråd, 1780 overjægermester, 1783 Ridder afElefanten og døde 15. juni 1799.
1763 havde han succederet sin fader som lensgreve til grevskabet Ledreborg. Som overhofmarskal deltog Holstein i en del år i Det Kongelige Teaters administration, uden at han vistnok formåede her at gøre sig gældende. I litteraturen haves et par Lejlighedstaler, hvoraf den ene på latin, holdt af Holstein som ungt menneske.
Han blev gift 1. gang 20. august 1757 med Christiane Caroline f. komtesse Reventlow (22. april 1739 – 28. februar 1762), datter af gehejmekonferensråd Conrad Ditlev greve Reventlow til grevskabet Reventlow, 2. gang 20. maj 1769 med Charlotte Elisabeth Henriette, f. friherreinde til Inn- und Knyphausen (født 3. februar 1741), overhofmesterinde hos dronning Caroline Mathilde, Dame de l'union parfaite, 1799 dekanesse på Vallø, hvor hun døde 18. maj 1809.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Overhofmarskal, Overstaldmester, Overjægermester, Godsejer

Christian blev gift med Komtesse Christiane Caroline Reventlow den 20 aug. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Greve Conrad Detlev Reventlow og Prinsesse Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön) blev født den 22 apr. 1739 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 28 feb. 1762 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Charlotte Elisabeth Henriette Zu Inn Und Knyphausen den 10 mar. 1769 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Charlotte blev født den 3 feb. 1741 i Ostfriesland, Niedersachsen, Tyskland; døde den 18 maj 1809 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Død:
Døde på Hummeltofte, hvor hun boede de sidste år af sit liv sammen med familiens ven Carl Wendt, der oprindelig havde været huslærer for Christian Ditlev Frederik Reventlow og Johan Ludvig Reventlow og senere nær ven og medarbejder.

Begravelse:
5. juli 1792 bisat i Det Reventlowske Gravkapel i Horslunde Kirke

Charlotte blev gift med Greve Christian Detlef von Reventlow den 7 aug. 1762 i Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff) blev født den 10 mar. 1710; døde den 30 mar. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Carl Wendt (Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792) i Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark. Carl blev født den 12 okt. 1731 i Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen); døde den 6 aug. 1815 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedevig blev gift med Henrik Adam Brockenhuus den 11 jun. 1757. Henrik (søn af Barte Magdalene Brockenhuus) blev født den 30 maj 1720 i Vang, Hamar, Hedmark, Norge; døde den 11 jun. 1803 i Jungshoved, Stavreby, Baarse, Danmark; blev begravet i Jungshoved Kirke, Stavreby, Baarse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ebba blev gift med Christian von SchøllerOdense, Danmark, Margård,Vigerslev. Christian blev født i 1700; døde i 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Peder Otto Rosenørn den 7 jun. 1740 i Odense, Danmark, Margård,Vigerslev. Peder (søn af Mathias Rosenørn og Antoinette Lisbeth Friis) blev født den 14 jun. 1708 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 7 feb. 1751 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst

Anders blev gift med Vibeke Marie von Pultz den 3 mar. 1747 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Vibeke (datter af Peter von Pultz og Edel Margrethe Güldencrone) blev født den 8 dec. 1729 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1730 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 18 feb. 1811; blev begravet i Gudme, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Frederik Cicignon. Johan (søn af Frederik Christopher von Cicignon og Karen von Hausmann) blev født den 13 dec. 1701; døde den 15 dec. 1765. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Notater:

Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, Søn af Gehejmeraad Holger S., er født paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen1749 udnævntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerær Assessor i Højesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnævntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I Følge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom hankjøbte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin Død, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 ægtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg.

Anders blev gift med Charlotte Amalie Charisius den 4 aug. 1758 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark. Charlotte blev født i 1737; døde i 1788 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Amalie blev gift med Christian Frederik Baron Holck den 23 jul. 1751 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. Christian blev født den 1 jan. 1729; døde den 27 maj 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Frederik blev gift med Cathrine Elisabeth Cicignon den 21 aug. 1767 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Cathrine blev født den 24 jun. 1747 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1815 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764). Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden adusus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han fjærnedes derforallerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringeGjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saavel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 varbleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommissionangaaende Negerhandelens Ophævelse.
Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gavsympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
Jørgen Erik Holgersen Skeel, Kaldet Jørgen Erik Scheel. Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overværer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nærværelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i Tøndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten; 1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have været sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltænkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevægede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler, „hvis Søster han havde til Ægte”, da maa hertil bemærkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har været Partimand, idet han snartvar yndet, snart mistænkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, daGehimeconseillet ophævedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nævnte Mænd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at være Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevæge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: „denne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerlig”, er saare naturligt. Efter en Fortælling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Parti’s Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for „den retfærdige Regering”. Skeel, der som ædeltænkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedværdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlodSelskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke være død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive. Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Beskæftigelse:
Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift

Jørgen blev gift med Anne Dorothea von Ahlefeldt den 30 aug. 1765 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. Anne (datter af Heinrich von Ahlefeldt og Frederikke Marsialia Krag) blev født i 1743 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 apr. 1805 i Rellingen, Tyskland, Pinneburg,Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerherre

Vilhelm blev gift med Mette Holgersdatter Vind den 18 jun. 1783. Mette blev født den 14 mar. 1749 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 okt. 1808. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Von Linstow sagaen :Nr.267 * i København 21/1 1745.21/121757 fænrik i Falsterske g e v o r b n e I n fanteriregiment.20/21760 forsat til Livreg.Dragoner og garnisoneret iFlensb or g. 7 /1 7 6 2 Løjt na nt.9/7 1763 garnisoneret iSlesvig.19/10 1763 p
renierlø

Henrich blev gift med Elisabeth Katrine Agerskov den 6 aug. 1770 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Kaj Petersen Agerskov og Birgitte Marie Graah) blev født den 1 okt. 1743 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 3 okt. 1743 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jun. 1795 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Ludvig Frederik Wedell den 9 jun. 1779 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark. Ludvig (søn af Hannibal Wedell og Catharine Sophie Wilhelmine Caroline Moltke) blev født den 25 okt. 1753 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 okt. 1817 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baron

Otto blev gift med Christiane Henriette von Barner den 1 sep. 1804. Christiane (datter af Hartvig Gotfred von Barner og Margrethe Krabbe Lehn) blev født den 1 jan. 1788 i Vedbygård, Ruds-Vedby, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1860 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Detlef Kai von Holsten den 28 jul. 1796. Detlef blev født den 30 apr. 1762 i Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinden der grundlagde glasværket

Kun få måneder efter at have ansøgt kongen om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaards mose, døde grev Christian Danneskiold-Samsøe, knap 50 år gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemførte den ambitiøse plan med en sjælden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra længe før der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv børn, godsejer, mæcen og i1825 grundlægger af den danske glasindustri.

Et usædvanligt ægtepar

1795 havde hun - frøken Johanne Henriette Valentine Kaas, født 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - ægtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, født i 1774. Greven havde arvet grevskabet Samsø, og var overdirektør for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjældent lykkeligt ægteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden nød greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.

Greven var berømmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I år 1800 købte han herregården Holmegaard - og senere godserne Næsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Præstø amt. Han fik Susåen gravet op, den såkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebæksminde og et sygehus i Næstved. Som godsejer var han et ægte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjælpe bøndernes kår.

Handlekraftig grevinde

Tankerne bag grevens ansøgning i 1823 om »på Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Præstø Amt at anlægge en Glas Fabrik til Brænding af Flasker der skal ske ved Tørv, da der på Godset selv haves en tilstrækkelig Tørvemose« var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store tørvemoser med billigt brændsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.

Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige så stærk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til værks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards første glasovn tændes og fremstillingen af første danske glas i nyere tid gå i gang. Det har været en usædvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage storebeslutninger. Hun fulgte glasværkets drift i alle detaljer lige til sin død i 1843.

H.C. Andersen på glasværket

Samtidig var hun kendt som en gæstfri og engageret værtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gæster var H. C. Andersen, som besøgte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagbøger. Tirsdag den 5. juli står der: "Kørt med prinserne og de andre herrer til Glasværket, hvor der blæses den ene flaske efter den anden. Bønderdrengene løb med de gloende flasker på jerngafler, som var det med glødende champagne".

Johanne blev gift med Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe den 30 nov. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Kristian (søn af Frederik Christian Danneskiold-Samsøe og Frederikke Louise von Kleist) blev født den 11 jun. 1774 i Grevskabet Samsø, ,; døde den 6 jun. 1823 i Samsø,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker - Løjtnant

Henrik blev gift med Mette Enevoldsen den 15 aug. 1837. Mette blev født cirka 1780. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsdame

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker Kaptajn

Frederik blev gift med Riborg Elline Schiøtt den 7 dec. 1812. Riborg blev født den 5 dec. 1792; døde den 25 okt. 1871. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1751: Kammerherre, 1763: Hvid Ridder 1766: Geheimeraad, 1779: Geheimekonferentsraad
• Beskæftigelse: 1751, London, England; Envoyé extraordinaire ved det engelske Hof
• Beskæftigelse: 1766, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Overhofmester hos Dronning Caroline Mathilde
• Beskæftigelse: 1767, Travendal, Slesvig-Holsten, Tyskland; 1767-1779: Amtmand i Retwisch, Travendal og Reinfeld
• Beskæftigelse: 1780, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; Overpræsident i Kiel

Notater:

Hans Caspar greve von Bothmer (30. juli 1727 – 1787 i Kiel) var en kurhannoversk diplomat i dansk tjeneste og overpræsident i Kiel.

Han var søn af kurhannoversk generalløjtnant og minister (= diplomat) i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmar og dennes hustru, Berta f. von Holstein. Han blev kammerherre 1751, envoyé extraordinaire ved det engelske hof. Ridder af Dannebrog 1763. Undertegnede 1766 Kong Christian VII's ægtepagt med prinsesse Caroline Mathilde. Var overhofmester hos dronning Caroline Mathilde og gehejmeråd 1766, fik Ordenen de la fidélité 1767 og blev samme år i oktober afløst som overhofmester af Ditlev Conrad Reventlow. Han blev gehejmekonferensråd 1779, amtmand i Travendal og overpræsident i Kiel 1780. Han døde i Kiel 1787.

9. september 1763 ægtede han Margrethe Eleonore rigsgrevinde af Schweinitz og Krain (1736-1803); hun fik 1767 Ordenen de la fidélité.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz den 9 sep. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lieut. v. 2. jydske Kav. Reg.
• Beskæftigelse: 1754; kar. Ritmester
• Beskæftigelse: 1758, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; kar. Kaptajn ved Garnisonen i Fredericia
• Beskæftigelse: 1762; Major

Familie/Ægtefælle/Partner: Georgine Frederikke von Hahn. Georgine blev født den 23 mar. 1760; døde den 3 mar. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Christine Sophie von Dewitz den 10 aug. 1764 i Haselau kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kammerherre, Hofjægermester, Tiendekommissær i Tryggevælde Distrikt, 1817 Geheimekonferensraad

Christian blev gift med Christiane Catharine Wedell den 18 okt. 1782 i Gosmer, Odder, Danmark,. Christiane (datter af Christian Gustav Wedell og Conradine Christine Danneskiold-Samsøe) blev født den 11 jul. 1757 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 maj 1813 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Frederik Wilhelm Conrad Holck den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]