Otto von Qualen

Notater:

BESIDDELSER: Nybøl

Otto blev gift med Lucia Pogwisch i 1592. Lucia (datter af Claus Pogwisch og Mette von Blome) blev født den 3 nov. 1575; døde den 18 feb. 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Siggen

Notater:

BESIDDELSER: Siggen

TITEL: Kammerjunker

Landråd, Amtmand i Trittau, Reinbeck,Cismar, Oldenburg,Neumünster og Femern

Beskæftigelse:
Amtmand i Trittau og Reinbeck

Familie/Ægtefælle/Partner: Lucie Beate Rantzau. Lucie (datter af Breide Rantzau og Øllegaard Qualen) blev født i 1613; døde den 2 feb. 1643. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Rantzau. Abel (datter af Jesper Rantzau og Catharina Brockdorff) blev født i 1627; døde i 1699; blev begravet i 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Bendix von Ahlefeldt cirka 1639 i Siggen, Heringsdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Bendix (søn af Henrik von Ahlefeldt og Anna Rantzau) blev født den 1 nov. 1631 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Friedrich Reventlow i 1677. Friedrich (søn af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 10 sep. 1648 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 okt. 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lucie blev gift med Joachim von Buchwald i 1664. Joachim (søn af Caspar Buchwald og Magdalene Rumohr) blev født den 7 nov. 1631 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 apr. 1676; blev begravet den 3 jul. 1676 i Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1925 p485 4,II,7

Catharine blev gift med Christian Rantzau den 6 okt. 1672 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Frantz Rantzau og Anna Christine von Rantzau) blev født den 20 aug. 1649 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 aug. 1704; blev begravet den 13 okt. 1704 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Siggen og Vindeby

TITEL: Fyrstebiskoppelig eutinsk marskal og gehejmeråd

1676 Kammerjunker hos enkedronning Sophie Amalie, 1680Kammerherre hos prinsesse Ulr i k k e E l e o n ora

Familie/Ægtefælle/Partner: Maria Frederikke Wetzel von Marsilien. Maria (datter af Hans Ludvig Wetzel von Marsilien og Anna Cathrina von Berga) blev født i 1661; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Henrik blev gift med Dorothea Rantzau i 1698. Dorothea (datter af Christian Rantzau og Margrethe Rantzau) blev født i 1680 i Heiligenstedten, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1725 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
død 18 Mdr. gammel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Abel blev gift med Hans Rantzau i 1701. Hans (søn af Otto Rantzau og Anna Magdalene Brockdorff) blev født cirka 1685; døde den 19 okt. 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Catharine blev gift med Friherre Christian Ernst Reichenbach den 29 nov. 1705 i Nienhof Lüjtenburg, ,. Christian døde i 1739 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Ordner: 11 okt. 1729; Hvid Ridder Symbolum: CONSCIA - MENS - RECTI

Notater:

BESIDDELSER: Eskær, Astrup, Skivehus, Osterade og Kluvensiek

Reventlow, Claus, 1693-1758, Højesteretspræsident, var Søn af Gehejmeraad Frederik R. (d. 1728) og fødtes 3. Dec.1693, studerede fra 1711 ved tyske Universiteter, var først Kammerjunker, udnævntes 1727 til Kammerherre og blev Aaret efter Amtmand over Skanderborg og Aakjær Amter samt 1730 Stiftamtmand i Aalborg Stift og Amtmand over Aalborghus, Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter. 1736 blev han Assessor i Højesteret og Hofretten og samme aar Gehejmeraad samt 1747 Gehejmekonferensraad. 1748 blev han Præsident i Højesteret. 1729 fik han det hvide Baand, blev 1748 Ridder af Elefanten og fik 1751 Enkedronningens Orden. 1756, da der skulde finde Valg Sted af en Koadjutor som eventuel Efterfølger af Fyrstebiskop Frederik August i Lybek, gjorde R., der var Domprovst i Lybek, ligesom han var Verbitter for Klosteret i Itzeho, paa Kongens Vegne med Energi og Dygtighed Arveprins Frederiks Kandidatur gjældende over for det gottorpske Huses Prætentioner. Det lykkedes ogsaa at indsætte Prinsen trods Kejserhoffets Modstand.

R. ejede flere Herregaarde, saaledes Eskjær (Nørre herred), som han solgte 1750, og Astrup, som han afstod 1749; Osterrade og Cluvensiek kjøbte han 1753. Tillige var han Ejer af Skivehus. Han døde 10. Maj 1758 i Kjøbenhavn.

R. var 2 Gange gift:

1. (7. Nov. 1727) med Christiane Barbara f. Rantzau, bekjendt for sin Lærdom (f. 1683 d. 16. Febr. 1747), Datter af Generallieutenant Johan R. og Sophie Amalie f. Friis og Enke efter Oberst Verner Parsberg til Eskjær(d. 1719);

2. (6. Nov. 1748) med Charlotte Dorothea f. v. Plessen (f. 25. Maj 1724 d. 25.Maj 1771), Dame de l’unionparfaite, Datter af Gehejmeraad Christian Ludvig v. P.
__________________

Holtegård blev 1742 solgt til hofmaler Jørgen Lassen, som udlejede den til gehejmeråd Claus R eventlow, der fik besøg af den unge Frederik 5. For at underholde kongen og hans følge blev der spillet komedie i haven. Her blev Holbergs "Maskerade" og "Diderich Menschenskræk" opført og kongen blev så begejstret, at han gav skuespillerne bevilling til et komediehus, hvad de inden forgæves havde ansøgtom. Grunden til det senere Kgl. Teater blev således lagt i Holtegårds have!.
__________________

Holsteneren Gehejmekonferensraad Claus Reventlow (1693-1758) afsluttede en hæderfuld Livsgerning som Justitiarius i Højesteret fra 1748 til sin Død. Han var Ejer af store Godser i Kongeriget og i Holsten. Efter Frederik V's Tronbestigelse havde der flere Gange været Tale om, at han skulde indtræde i Konseilet. Som Præses for Højesteret skaffede han sig stor Anerkendelse og var i det hele højt anset for Dygtighed, Kundskaber og ubestikkelig Hæderlighed. Han var afholdt af alle, og Bernstorff satte megen Pris paa ham. Han benyttede den ansete Adelsmand, der som Domprovst i Lübeck og Verbitter iItzehoe havde gode Forbindelser i Nordtyskland, til nogle Underhandlinger, hvorved det i 1756 lykkedes at faa Arveprins Frederik valgt til Coadjutor i Lübeck, et Hverv, hvorfra Reventlow skilte sig med Dygtighed og Held.

Bernstorffs venskabelige Forhold til Claus Reventlow styrkedes ved hans andet Ægteskab med Charlotte Dorothea Plessen (1724-1771), Yndlingsdatter af Christian Ludvig Plessen, der i sin Tid havde indført ham i Danmark. Til 1771 overlevede hun sin Mand, og Bernstorff betegnede denne gode Veninde som en , from og dydig Dame" og nævnede hende som en af de Kvinder i Riget, hvem han satte mest Pris paa.

_____________________


_________________________

Claus Graf Reventlow, eigentlich Nicolaus Graf Reventlow, auch Claudius Reventlow (* 3. Dezember 1693 in Kopenhagen; † 10. Mai 1758 ebenda) war ein dänisch-deutscher Jurist, Präsident des Højesteret und Domherr in Lübeck.

Claus von Reventlow entstammte dem schleswig-holsteinischen Equites Originarii-Geschlecht Reventlow. Er war ein Sohn von Friedrich von Reventlow (1649–1728) auf Neudorf aus dessen zweiter Ehe mit Anna Hedwig, geb. von Qualen († 1717). Schon im Alter von sieben Jahren erhielt er am 5. März 1701 eine Domherren-Präbende am Lübecker Dom.

Er studierte Rechtswissenschaften an verschiedenen deutschen Universitäten, zuerst ab Januar 1709 an der Universität Kiel, 1711 an der Universität Halle. 1715/16 unternahm er eine Grand Tour in die Niederlande, nach England und Frankreich.

Nach Dänemark zurückgekehrt, wurde er Kammerjunker am dänischen Hof, 1721/22 bei Königin Anna Sophie. 1727 wurde er zum Kammerherrn ernannt. Von 1728 bis 1730 wirkte er als Amtmann in Skanderborg Amt und Åkær (Viborg Kommune) Amt. 1730 wurde er Amtmann für das Stift Aalborg und Ålborg Amt sowie für das Åstrup Sejlstrup Børglum Amt in Nordjütland.

1736 trat er als Assessor beim höchsten dänischen Gericht Højesteret sowie beim Hofretten (Hofgericht) ein. 1748 wurde er zum Präsidenten des Højesteret ernannt.

Er war Verbitter des Adligen Klosters Itzehoe und seit 1736 auch Propst des St.-Johannis-Klosters vor Schleswig.

Als Domherr in Lübeck war Claus von Reventlow 1756 im Auftrag von König Friedrich V. die treibende Kraft bei der Wahl dessen zweiten Sohnes, des zu diesem Zeitpunkt erst dreijährigen Prinzen Friedrich von Dänemark (1753–1805) zum Koadjutor des Fürstbistums Lübeck - gegen den Widerstand des Fürstbischofs Friedrich August. Die erfolgreiche Wahl wurde Teil der Verhandlungsmasse Dänemarks über die Gottorfische Frage und 1773 durch den Vertrag von Zarskoje Selo rückgängig gemacht.

Reventlow besaß mehrere Güter. 1735 erwarb er Astrup (Skive Kommune), das er 1749 wieder verkaufte, sowie Eskjær und das Skivehus in Skive, die er 1750 wieder veräußerte. 1753 erwarb er die Güter Osterrade und Kluvensiek, heute beides Ortsteile von Bovenau, von Cay von Brockdorff.

Er war zweimal verheiratet, zunächst seit dem 7. November 1727 mit Christiane Barbara, geb. Rantzau (* 1683; † 16. Februar 1747), einer Tochter des Generals Johan Rantzau (1650–1708) und dessen zweiter Frau Sophia Amalia, geb. Friis (1651–1696) sowie Witwe von Oberst Verner Parsberg auf Eskjær († 1719). In zweiter Ehe heiratete er am 6. November 1748 Charlotte Dorothea, geb. von Plessen (* 25. Mai 1724; † 25. Mai 1771), Tochter von Christian Ludwig Scheel von Plessen und Ordensdame des Ordre de l'union parfaite. Damit war er ein Schwager von Louise von Plessen. Das Paar hatte ein Kind, Christian[e] von Reventlow (* 3. April; † 4. April 1753).

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Claus_von_Reventlow

Begravelse:
Am 19. Januar 1736 hatte Claus Reventlow eine Seitenkapelle der Lübecker Katharinenkirche vom Segeberger Amtmann Hans Rantzau (ca. 1685–1744) erworben, die davor schon sein Vater Friedrich von Reventlow seit 1708 besessen hatte. Das Motiv für den Erwerb in der Katharinenkirche (und nicht im Dom oder in einer Kopenhagener Kirche) bleibt unklar. Hier wurde 1747 zunächst seine erste Frau Christiane Barbara beigesetzt. Nach seinem Tod wurde Claus Reventlows Leichnam per Schiff nach Lübeck überführt, wo er am 18. Juli eintraf und unter zweistündigem Trauergeläut des Doms in die Katharinenkirche gebracht wurde. Die Umgestaltung der Kapelle im Rokoko-Stil mit Stuckaturen und einem neuen schmiedeeisernen Gitter zog sich bis 1759 hin. In der Kapelle fand ein monumentaler Marmorsarkophag Aufstellung, den der Kopenhagener Holfbildhauer Simon Carl Stanley gefertigt hatte. Er trägt auf der oberen Fläche ein Kruzifix sowie eine Schriftrolle mit den Namen und Titeln des Verstorbenen. Den seitlichen Schmuck bilden 32 Ahnenwappen und Kartuschen mit Namen. An den Ecken flankieren vier lebensgroße Marmorstatuen den Sarkophag. Es sind weibliche Gestalten, die die drei theologischen Tugenden Glaube, Liebe, Hoffnung sowie die Tugend der Gerechtigkeit (Justitia) verkörpern. Vor dem Marmorsarkophag zum Kirchenschiff hin wurde später der aus Kupfer gefertigte Sarkophag seiner 1771 plötzlich in Osterrade verstorbenen zweiten Frau Charlotte Dorothea aufgestellt.Zu einem unbekannten Zeitpunkt im 20. Jahrhundert wurde dieser entfernt.

Kilde: https://de.wikipedia.org/wiki/Claus_von_Reventlow

Familie/Ægtefælle/Partner: Christiane Barbara Rantzau. Christiane (datter af Johan Rantzau og Sophie Amalie Friis) blev født den 10 jun. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 16 jul. 1747. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Dorothea Scheel von Plessen. Charlotte (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født i 1724; døde den 25 maj 1771 i Osterrade, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

Død:
Død som ung.

Lucie blev gift med Christopher Blome den 26 okt. 1683. Christopher (søn af Henrik Blome og Lucie Pogwisch) blev født den 11 maj 1657 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 nov. 1729 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Salzau-Rastorf

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Margrethe Buchwald. Anna blev født cirka 1685 i Hamburg, Tyskland; døde i sep. 1730 i Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Salzau-Rastorf

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Siggen Westensee Og Binebek

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 38c*

Jesper blev gift med Helvig Frederikke von Ahlefeldt den 12 jan. 1712. Helvig (datter af Johan Rudolph von Ahlefeldt og Magdalene Helvig Rumohr) blev født den 30 okt. 1691 i Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1777. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Vindeby

TITEL: Geheimekonferensråd

Otto blev gift med Dorothea Ahlefeldt den 31 jan. 1721. Dorothea (datter af Cai Burchard von Ahlefeldt og Charlotte Amalie von Holstein) blev født den 14 jun. 1702 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 9 dec. 1792; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Marie blev gift med Christian-Ludwig von Hammerstein-Loxten den 4 aug. 1717. Christian-Ludwig blev født den 18 nov. 1682 i Loxten, Quakenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 22 dec. 1759 i Kastorf, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Bendix blev gift med Baronesse Sophie von Reichenbach i 1734 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Friherre Christian Ernst Reichenbach og Catharine Reventlow) blev født cirka 1720 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1743 i Hamburg, Tyskland; blev begravet den 19 feb. 1743 i Lebrade Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bendix blev gift med Baronesse Dorothea Louise Reichenbach i 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Putlos

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 8,II,1 p122

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Elisabeth Rantzau. Dorothea (datter af Ditlev von Rantzau og Christine Dorothea Reventlow) blev født den 20 aug. 1718; døde i 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Bendix Balthasar von Ahlefeldt i 1746. Bendix (søn af Henrik Bertram von Ahlefeldt og Dorothea Rantzau) blev født i 1703 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 30 jan. 1703 i St. Nikolai, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 dec. 1765 i Rouen, Frankrig, Cantelou. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Bendix Balthasar von Ahlefeldt i 1734 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Bendix (søn af Henrik Bertram von Ahlefeldt og Dorothea Rantzau) blev født i 1703 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 30 jan. 1703 i St. Nikolai, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 dec. 1765 i Rouen, Frankrig, Cantelou. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Watersneverstorff Og Farve

Heinrich blev gift med Elisabeth Rantzau den 3 jan. 1710. Elisabeth (datter af Cai von Rantzau og Catharine Margrethe Blome) blev født i 1687 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magdalene blev gift med Johan Adolph von Ahlefeldt cirka 1720. Johan (søn af Christian Albrecht von Ahlefeldt og Friherreinde Mette Kielman von Kielmansegg) blev født i 1693; døde i 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Link: https://www.wikiwand.com/da/Frederik_Christian_von_Qualen
• Ejendom: 1767 - 1792, Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.wikiwand.com/da/Vindeby_Gods

Notater:

BESIDDELSER: Vindeby og Mariendahl v. Eckernförde

TITEL: Gehejmeråd, kammerherre

v. Qualen, Frederik Christian, 1724-92, Gehejmeraad, Søn af Konferensraad Otto v. Q. til Vindeby og Dorothea f. Komtesse Ahlefeldt, fødtes 2. Febr. 1724. Forholdene i Hjemmet vare meget ulykkelige. Faderen, der endte sindssyg, mishandlede Moderen, og begge førte ved Overretten i Glückstadt en Proces mod hinanden, der giver et uhyggeligt Indblik i deres ægteskabelige Liv. Sønnen kom paa Gymnasiet iAltona, blev 1745 Hofjunker, 1749 Kammerjunker og 1768 Kammerherre. Aaret i Forvejen tiltraadte han Besiddelsen af Vindeby. 1769 fik han l'union parfaite og blev 1776 hvid Ridder. 1784 blev han Gehejmeraad. Han døde 16. Nov. 1792 paa Vindeby. Q. ægtede 1765 Hilleborg Margrethe Komtesse Holck, dekoreret 1768 med l'union parfaite, Søster til Kong Christian VII's Yndling F. V. C. H. (VII, 547); hun var døbt 13. Nov. 1739 i Orebygaards Kapel, døde 6. Nov. 1817 paa Christianssæde paa Laaland og er kjendt fra Baggesens Livshistorie.

Familie/Ægtefælle/Partner: Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt. Hildeborg (datter af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 5 okt. 1739 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 nov. 1817 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Johan Rudolph von Ahlefeldt den 7 jul. 1770 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Johan (søn af Conrad von Ahlefeldt og Hedevig Ahlefeldt) blev født den 7 sep. 1735 i Tyskland, Dorotheendal,Slesvig,Slesvig-Holsten; døde den 23 maj 1798 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kastorf, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Titel:
Gutsherr auf Kastorf

Hans blev gift med Caroline Louise Agnes von Schrader i 1763 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Caroline blev født i 1744; døde i 1801 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linien Lehmkulen-Lindau

Lucia blev gift med Friederich Conrad Holstein-Holsteinborg den 22 jun. 1729. Friederich (søn af Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 25 dec. 1704; døde den 2 dec. 1749 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIV. Linien til Halvsøgaard og Seestermüh

Christopher blev gift med Elisabeth Sophie Marie Reventlow den 27 sep. 1743 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Elisabeth (datter af Heinrich Reventlow og Augusta Sophie Reventlow) blev født i 1725 i Glasau, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Conrad von Ahlefeldt i 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Conrad (søn af Johan Rudolph von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Qualen) blev født den 24 jun. 1771 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1837. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: var 1780 Sekondltnt. å la suite, 1788 Premierltnt., 1791 Ritmester, afsk. 1792, 1802 kar. Major, 1808 Chef for 2. Bataillon af sjæll. Skarpskyttekorps, afskediget 1813,
• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen

Notater:

Ritmester, 1808 chef for 2 batt. af sjællandske skarpskyttekorps

Claus Otto Christopher til Vindeby og Marienthal (solgt 1800) samt Lancken i Meklenborg, f. 10. Sept. 1768, død 26. Okt. 1826 paa Pederstrup; g. 4. Maj 1794 m. Frederikke Juliane Baronesse v. Hammerstein, f. 14. Nov. 1770 paa Castorf, f 13. Juli 1804 i Kiel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederikke Juliane von Hammerstein. Frederikke (datter af Hans Christian von Hammerstein-Loxten og Caroline Louise Agnes von Schrader) blev født den 14 nov. 1770 i Kastorf, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 jul. 1804 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325656

Margrethe blev gift med Greve Christian Detlev Reventlow den 24 jun. 1800 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 28 apr. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1851 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 8 feb. 1851 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Conrad blev gift med Christine Dorothea Sophie Qualen i 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Frederik Christian von Qualen og Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt) blev født den 8 jul. 1766 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 sep. 1816. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kastorf, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Hans Detlef von Hammerstein trat zunächst in den hannoverschen Justizdienst, wo er Reichskammergerichts-Assessor wurde. Danach stand er in dänischen Diensten, bis er Minister des Herzogs von Oldenburg wurde. 1802 war er kurzzeitig Domherr im Hochstift Lübeck.[1] Er nahm am Erfurter Fürstenkongress (1808) teil und wurde anschließend Präsident der Regierung des zu Oldenburg gehörenden Fürstentums Lübeck in Eutin. 1812 schied er aus den oldenburgischen Diensten aus.

Er ging nach England, wo er durch Vermittlung von Ernst Friedrich Herbert zu Münster als Oberstleutnant 1813 den Kronprinzen von Schweden Graf Bernadotte nach Deutschland begleitete. Er sollte diesen zur energischen Kriegsführung antreiben und die Interessen Hannovers vertreten.

Danach trat er in hannoversche Dienste, zunächst als Geheimer Kriegsrat, später als Geheimer Rat. 1822 wurde er zum Bundestagsgesandten in Frankfurt am Main ernannt.

Wegen zerrütteter Vermögensverhältnisse beging er 1826 bei Rüdesheim im Rhein Selbstmord.




Hammerstein: Hans Detlef Freiherr v. H., geb. am 18. März 1768 zu Castorf im Lauenburgischen, trat zunächst in den hannoverschen Justizdienst, wurde dann Reichskammergerichts-Assessor zu Wetzlar und, nachdem er diese [491] Stellung aufgegeben und eine Zeit lang in dänischen Diensten gestanden hatte, Minister des Herzogs von Oldenburg. Als solcher wohnte er dem Congreß zu Erfurt bei, wurde dann Präsident der Regierung zu Eutin und schied 1812 aus dem oldenburgischen Dienste, theils durch Mißhelligkeiten mit dem Herzoge, theils durch die Verhältnisse veranlaßt, welche in Folge der französischen Occupation im Lande herrschten. Er begab sich nach England und erhielt, mit dem Range eines Oberst-Lieutenants bekleidet, durch Vermittelung des Grafen Münster eine Sendung zum Kronprinzen von Schweden (die ihm ertheilte Instruction ist abgedruckt in den Lebensbildern aus dem Befreiungskriege, I, 2, Jena 1841), welchen er 1813 nach Deutschland begleitete. Sein Auftrag war, diesen zu energischer Kriegführung anzutreiben und außerdem die Sonderinteressen Hannovers zu vertreten, indem er veranlaßte, daß die gemachten Eroberungen an dieses übergingen. Ueber die Gewandtheit, mit welcher er diese Aufgabe erfüllte und über seinen staatsmännischen Blick überhaupt legen die Berichte und officiösen Schreiben, welche er an Münster sandte (aufbewahrt im Archive zu Hannover), ein redendes Zeugniß ab. Er trat dann in hannoversche Dienste und nahm zunächst als geheimer Kriegsrath an der Neugestaltung der Militärverhältnisse wesentlichen Antheil. Darauf zum geheimen Rath ernannt, als welcher er namentlich bei der Organisation der Verwaltung thätig war, entfaltete er in der allgemeinen Ständeversammlung eine hervorragende Wirksamkeit und strebte in Uebereinstimmung mit Münster an beiden Stellen für eine, den veränderten Verhältnissen der Neuzeit entsprechende Entwickelung des hannoverschen Staatswesens. Seine glänzende Rednergabe war es vornehmlich, welche durchsetzte, daß die Exemtionen der bevorzugten Stände gegen mäßige Entschädigung aufgehoben wurden und daß die Quotisirung der Steuern nach Provinzen nicht zu Stande kam, wodurch die Verschmelzung der letzteren zu einem Ganzen wesentlich erleichtert ward. Der Widerspruch indessen, in welchen er durch die Verfolgung seiner Grundsätze mit den Ministern in Hannover gerieth und zugleich die Rücksicht auf seine mißliche finanzielle Lage ließen ihm eine andere Verwendung seiner Person wünschenswerth erscheinen. Statt eine solche jedoch, wie er wünschte, als einfacher Verwaltungsbeamter zu finden, ward er 1822 zum Bundestags-Gesandten in Frankfurt ernannt. Mit Hingebung und Geschick vertrat er hier die ihm anvertrauten Interessen, meist im Gegensatz zu dem maßgebenden Einflusse des österreichischen Präsidialgesandten Münch-Bellinghausen; seine durch seine Unordnung in Geldsachen und namentlich durch seinen Hang zum Spiel zerrütteten Vermögensverhältnisse aber vermochten ihn am 29. Juli 1826 bei Rüdesheim den Tod im Rhein zu suchen. Von Hammerstein’s „Mittheilungen aus dem litterarischen Nachlasse“ etc. ist 1832 bei Wahlstab in Lüneburg die erste Lieferung (Reden enthaltend) erschienen, die Fortsetzung passirte die Censur nicht.

Poten.

Artikel „Hammerstein, Hans Detlef Freiherr von“ von Bernhard von Poten in: Allgemeine Deutsche Biographie, herausgegeben von der Historischen Kommission bei der Bayerischen Akademie der Wissenschaften, Band 10 (1879), S. 490–491, Digitale Volltext-Ausgabe in Wikisource, URL: https://de.wikisource.org/w/index.php?title=ADB:Hammerstein-Loxten,_Hans_Detlef_Freiherr_von&oldid=2497569 (Version vom 7. März 2017, 22:51 Uhr UTC)


Beskæftigelse:
oldenburgischer Regierungspräsident; hannoverischer Gesandter; Offizier

Titel:
Friherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Louise Holck. Sophie (datter af Frederik Wilhelm Conrad Holck og Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig) blev født den 26 sep. 1774 i Eckhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 15 dec. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/cid1829151

Notater:

født baronesse von Hammerstein

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Otto Christopher von Qualen. Claus (søn af Frederik Christian von Qualen og Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt) blev født den 10 sep. 1768; døde den 26 okt. 1826 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Notater:

Titel:
Baron

Notater:

Titel:
Lensgreve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindeved

Notater:

Titel:
Komtesse

Christine blev gift med Christian Adolph Friedrich Gottlieb Castell-Remlingen den 8 jul. 1757 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Karl Friedrich Gottlieb Zu Castell-Remlingen og Friederike Eleonore Zu Castell) blev født den 22 feb. 1736 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 jul. 1762 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Gustav Gotthard von Blücher den 31 aug. 1769. Gustav blev født den 3 jun. 1737 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 30 dec. 1808; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Og Det Holsteinske Palæ

Notater:

Titel:
Lensgreve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Watersneverstorff Farve Det Holsteinske Palæ Og Det Blomeske Frihus I Kiel

Notater:

TITEL: Greve

Hinrich blev gift med Friderica Christiane Maria Rantzau den 22 sep. 1781 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friderica (datter af Frederik Rantzau og Friederica Lovisa Amoena Castell-Remlingen) blev født den 4 okt. 1762 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 nov. 1831 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIV. Linien til Halvsøgaard og Seestermüh

Mette blev gift med Christopher Carl Ulrik von Ahlefeldt den 13 mar. 1764 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christopher (søn af Conrad von Ahlefeldt og Hedevig Ahlefeldt) blev født den 29 jan. 1739 i Tyskland, Dorotheendal,Slesvig,Slesvig-Holsten; døde den 26 aug. 1771 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIV. Linien til Halvsøgaard og Seestermüh

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Aka (Facts Pg): Benævnt i familien som "Ynglingen Ahlefeldt"
• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen

Notater:

Brev fra CDFR

29 august 1821

"Du har vel erfaret af Valdemar von Qualen går til Grækenland, hvad hans fader og søskende er meget bedrøvede over. Jeg med mine anskuelser ville i hans sted have fattet den beslutning, men jeg dadler ham ikke derfor, thi Grækernes sag er retfærdig. Han er blevet uddannet til militær, forstår fransk, tysk og lidt latin, har ringe udsigter herhjemme, kan måske udmærke sig der og gøre sin lykke og også med sit menneskelige hjerte mildne krigens onde lidt. Har han begyndt sit værk med Gud, da vil Gud også velsigne ham i hans forehavende."

Død:
Faldt ved Zeitun som frivillig i den græske frihedskrig.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Kaldet "Line"

_______________

Uddrag af href="http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I10801">stiftamtmand Frederik Reventlows private erindringer:

Tante Line og Tante Emma von Qualen.

Som Beboere paa det gule Hus har jeg tidligere nævnt Tanterne Line (Caroline) (1800-1885 og Emma (1804-1888) von Qualen, Oldemoder Qualens Broderbørn. De var ganske smaa, da de kom hertil, og deres Ophold var tænkt som noget midlertidigt; de blev her hele deres Liv. Naar man ser paa Billederne af dem, er man klar over, at de har været ejendommelige Væsener; de ligner mest to smaa Fugle. De var ringe begavet; Line lidt klogere end Emma; da den gamle Kammerherre skulde dø, sagde han: "Pas godt pas min stakkels Emma"

Jeg har aldrig hørt nogen karakterisere dem som enten gode eller mindre gode; de levede som to Planeter i samme Bane om den gamle Kammerherre som Solen. De var paa det inderligste indbyrdes forbundne,men paa den anden Side holdt de nøje Regnskab med hvad, der var den enes, og hvad, der var den andens. Undertiden sendte de mine forældre paa Skjelstofte smaa Gaver, bestaaende f. Eks af 7 Æbler; Gaverne kunde saa være ledsaget af følgende Ord: "Her sender vi Dig 7 Æbler, 4 fra den gode Lines Træ og 3 fra mit."

Hele deres Liv havde de Planer om en Rejse til Grækenland for at besøge en mindesten, rejst for deres Broder Christian, som var faldet i den græske Frihedskamp 1822; men der kom altid noget i Vejen, og jeg tror, at Familien nærede Mistanke om, at Stenen slet ikke existerede; ved et mærkeligt Tilfalde har jeg af Præsident Holger Andersen, der slet ikke kendte min forbindelse med Familien von Qualen, for kort Tid siden faaet at vide, at Mindestenen findes og holdes højt i Ære af Grækerne som Minde over en Dansk.

De to Søstre var over al Maade stolte over deres Slægts ældgamle Oprindelse og krævede, at andre viste dem fornøden Respekt. Fra Apotekeren fik de en Gang en Regning med Paaskriften: "S E & 0" (Salvoerrore et ommissione); hvad dette betød, forstod de naturligvis ikke, men mistænkte Apotekeren for at ville fornærme dem; de tilbagesendte derfor Regningen, idet de gjorde opmærksom paa, at deres Navne var ikke "S E & 0", men "C et E von Q".

Dr. Funder fra Vesterborg var en Gang tilkaldt for at tilse Tante Line; Dr. Funder bankede og hørte paa hendes Bryst, medens Tante Emma stod hos og fandt denne Behandlingsmaade særdeles upassende overfor saa fornem en Dame. Da Undersøgelsen var færdig, bad Tante Line Dr. Funder ogsaa se paa hendes Fod, og Dr. Funder lagde sig saa paa Knæ for at undersøge Foden; dette tilfredsstillede Tante Emma, der sagde - som hen for sig selv - "nu ligger han paa sin rette Plads!".

Da Tante Emma efter Tante Lines Død en Gang var saa syg, at hun maatte have Kammerjomfruen hos sig, maatte denne staa op hele Tiden, idet det vilde være stridende mod Respekten, at hun sad ned. TanteBenny opdagede det, og for at faa en fredelig Løsning af Sagen fandt hun paa at spørge Tante Emma, om det dog ikke vor hende ubehageligt hele Tiden at skulle se Kammerjomfruen staa der; vilde hun ikkehellere have hende staaende bag et Skærmbrædt? - Jo, det kunde den søde Benny nok have Ret i; Skærmbrædtet blev stillet op og bag det en god Lænestol til Kammerjomfruen.

At deres Jomfruer drillede dem, naar de kunde det, var naturligt; det befandtes respektstridigt, naar den ventende Kusk viste sin Utaalmodighed ved at slaa Knald med Pisken; naar de skulde ud at køre,gik saa Kammmerjomfruen bag ved den og knipsede med Fingrene; de troede, det var Kusken, der knaldede med Pisken og geraadede i retfærdigt Raseri.

Nymodens Ting forstod de sig ikke paa; de var en Gang blevet fotograferede, men havde glemt forinden at hæfte deres Krinoliner ned, som det hørte sig til; de sendte da Billederne tilbage til Fotografen med Anmodning om at faa nye Billeder, hvor Krinolinerne sad, som de skulde.

Deres Horizont var, som det vil forstaas, begrænset. Den gamle Kammerherre var efter deres Opfattelse det, om hvem alt drejede sig; da han var ved at dø, var der en, der sagde til dem: "Die Maschine will nicht mehr." hvortil de udbrød "Ach! Die süsse Maschine, die süsse Maschine" Da han havde lukket sine øjne, bestilte de sorte Frimærker paa Posthuset; men den Omvæltning, som de havde kunnet frygte ved hans Død, skete ikke; Onkel Ferdinand og Tante Benny lod dem roligt fortsætte deres Tilværelse paa det gule Hus indtil deres Død i Firserne; kort derefter blev det gule Hus revet ned; en Erindring om de to gamle Tanter findes i Navnet Frøknernes Have, som ligger paa den anden Side af Søen.

___________

Af Ambassadør Eduard Reventlow´s erindringer "I Dansk Tjeneste" (Thanning og Appel, 1956) er der også nogle få anekdoter vedr. Emma og Line:

Fader fortalte mange anekdoter om tanterne Emma og Line von Qualen. Deres hele tilværelse drejede sig om min oldefader. De var småt begavede og meget adelstolte. Da de engang efter deltagelse i en gudstjeneste blev spurgt, hvad præsten havde talt om, svarede de med indignation: "Om vort borgerskab i himlen. Men vi betakker os!"

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997130

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Uddrag af href="http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I10801">stiftamtmand Frederik Reventlows private erindringer:

Tante Line og Tante Emma von Qualen.

Som Beboere paa det gule Hus har jeg tidligere nævnt Tanterne Line (Caroline) (1800-1885 og Emma (1804-1888) von Qualen, Oldemoder Qualens Broderbørn. De var ganske smaa, da de kom hertil, og deres Ophold var tænkt som noget midlertidigt; de blev her hele deres Liv. Naar man ser paa Billederne af dem, er man klar over, at de har været ejendommelige Væsener; de ligner mest to smaa Fugle. De var ringe begavet; Line lidt klogere end Emma; da den gamle Kammerherre skulde dø, sagde han: "Pas godt pas min stakkels Emma"

Jeg har aldrig hørt nogen karakterisere dem som enten gode eller mindre gode; de levede som to Planeter i samme Bane om den gamle Kammerherre som Solen. De var paa det inderligste indbyrdes forbundne,men paa den anden Side holdt de nøje Regnskab med hvad, der var den enes, og hvad, der var den andens. Undertiden sendte de mine forældre paa Skjelstofte smaa Gaver, bestaaende f. Eks af 7 Æbler; Gaverne kunde saa være ledsaget af følgende Ord: "Her sender vi Dig 7 Æbler, 4 fra den gode Lines Træ og 3 fra mit."

Hele deres Liv havde de Planer om en Rejse til Grækenland for at besøge en mindesten, rejst for deres Broder Christian, som var faldet i den græske Frihedskamp 1822; men der kom altid noget i Vejen, og jeg tror, at Familien nærede Mistanke om, at Stenen slet ikke existerede; ved et mærkeligt Tilfalde har jeg af Præsident Holger Andersen, der slet ikke kendte min forbindelse med Familien von Qualen, for kort Tid siden faaet at vide, at Mindestenen findes og holdes højt i Ære af Grækerne som Minde over en Dansk.

De to Søstre var over al Maade stolte over deres Slægts ældgamle Oprindelse og krævede, at andre viste dem fornøden Respekt. Fra Apotekeren fik de en Gang en Regning med Paaskriften: "S E & 0" (Salvoerrore et ommissione); hvad dette betød, forstod de naturligvis ikke, men mistænkte Apotekeren for at ville fornærme dem; de tilbagesendte derfor Regningen, idet de gjorde opmærksom paa, at deres Navne var ikke "S E & 0", men "C et E von Q".

Dr. Funder fra Vesterborg var en Gang tilkaldt for at tilse Tante Line; Dr. Funder bankede og hørte paa hendes Bryst, medens Tante Emma stod hos og fandt denne Behandlingsmaade særdeles upassende overfor saa fornem en Dame. Da Undersøgelsen var færdig, bad Tante Line Dr. Funder ogsaa se paa hendes Fod, og Dr. Funder lagde sig saa paa Knæ for at undersøge Foden; dette tilfredsstillede Tante Emma, der sagde - som hen for sig selv - "nu ligger han paa sin rette Plads!".

Da Tante Emma efter Tante Lines Død en Gang var saa syg, at hun maatte have Kammerjomfruen hos sig, maatte denne staa op hele Tiden, idet det vilde være stridende mod Respekten, at hun sad ned. TanteBenny opdagede det, og for at faa en fredelig Løsning af Sagen fandt hun paa at spørge Tante Emma, om det dog ikke vor hende ubehageligt hele Tiden at skulle se Kammerjomfruen staa der; vilde hun ikkehellere have hende staaende bag et Skærmbrædt? - Jo, det kunde den søde Benny nok have Ret i; Skærmbrædtet blev stillet op og bag det en god Lænestol til Kammerjomfruen.

At deres Jomfruer drillede dem, naar de kunde det, var naturligt; det befandtes respektstridigt, naar den ventende Kusk viste sin Utaalmodighed ved at slaa Knald med Pisken; naar de skulde ud at køre,gik saa Kammmerjomfruen bag ved den og knipsede med Fingrene; de troede, det var Kusken, der knaldede med Pisken og geraadede i retfærdigt Raseri.

Nymodens Ting forstod de sig ikke paa; de var en Gang blevet fotograferede, men havde glemt forinden at hæfte deres Krinoliner ned, som det hørte sig til; de sendte da Billederne tilbage til Fotografen med Anmodning om at faa nye Billeder, hvor Krinolinerne sad, som de skulde.

Deres Horizont var, som det vil forstaas, begrænset. Den gamle Kammerherre var efter deres Opfattelse det, om hvem alt drejede sig; da han var ved at dø, var der en, der sagde til dem: "Die Maschine will nicht mehr." hvortil de udbrød "Ach! Die süsse Maschine, die süsse Maschine" Da han havde lukket sine øjne, bestilte de sorte Frimærker paa Posthuset; men den Omvæltning, som de havde kunnet frygte ved hans Død, skete ikke; Onkel Ferdinand og Tante Benny lod dem roligt fortsætte deres Tilværelse paa det gule Hus indtil deres Død i Firserne; kort derefter blev det gule Hus revet ned; en Erindring om de to gamle Tanter findes i Navnet Frøknernes Have, som ligger paa den anden Side af Søen.

___________

Af Ambassadør Eduard Reventlow´s erindringer "I Dansk Tjeneste" (Thanning og Appel, 1956) er der også nogle få anekdoter vedr. Emma og Line:

Fader fortalte mange anekdoter om tanterne Emma og Line von Qualen. Deres hele tilværelse drejede sig om min oldefader. De var småt begavede og meget adelstolte. Da de engang efter deltagelse i en gudstjeneste blev spurgt, hvad præsten havde talt om, svarede de med indignation: "Om vort borgerskab i himlen. Men vi betakker os!"

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997133

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,1

Notater:

Fødsel:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21818/opslag4426292

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525216

Christian blev gift med Polly Holck-Winterfeldt den 16 maj 1828. Polly (datter af Gustav Holck-Winterfeldt og Cathrine Marie (Polly) Brown) blev født den 28 okt. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 jun. 1867 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 11 jun. 1867 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahe-Trolleborg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,2
• Titel: Geheimekonferensråd, Kammerherre, Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Kongevalgt Deputeret ved den sønderjyske Stænderforsamling

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045351

Ferdinand blev gift med Komtesse Benedicte Christiane Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Benedicte (datter af Greve Einert Carl Detlef Reventlow og Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow) blev født den 17 jan. 1834 i Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 7 jun. 1834 i Landet, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1883 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,3

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Einert Carl Detlef Reventlow. Einert (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 6 jan. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1788; døde den 4 maj 1867 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,4
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237227

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ltnt. i den hannoveranske Hestgarde
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64 - 6,I,5

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325639

Navn:
I DAA 1939 er han benævnt: Johan Ludvig Leopold Reventlow. Imidlertid er dette næppe korrekt.
På hans grav i Theophili har familien sat en inskription, der benævner ham: Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.

I bogen "Die Mission ist weiblich": Frauen in der frühen Hermannsburger Mission. (s 158), hvor hans ægtefælle Adelheid von der Decken omtales, bliver hans navn benævnt som Johan Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525226

Ludvig blev gift med Katharina Gertrud Adelheid Von Der Decken den 26 jul. 1835 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Katharina (datter af Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken og Margarethe Adelheit Von Der Wisch) blev født den 30 nov. 1816 i Laak bei Freiburg/Elbe, Niedersachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1895 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Var forpagter på Pederstrup
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,6
• Titel: Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704136
• Beskæftigelse: 1835, Lissabon, Portugal; Attaché ved den danske Legation i Lissabon (1835-36)
• Militærtjeneste: 1842; Ltnt á la suite
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

Beskæftigelse:
Notat af Christian Benedictus Reventlow:

I sin Ungdom havde min Fader, Eduard Reventlow været Attaché ved Gesandtskabet i Lissabon; han bar i denne Stilling Husarløjtnants Uniform. Hans Ophold her faldt i bevægede tider, 1835-36; Maria da Gloria havde lykkelig befæstet sin Dronningestilling overfor Don Miquel; men Liberale og Conservative stedes om Magten; mangt et bekendt Navn forekommer i hans Breve fra disse Aar.

Eduard blev gift med Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Johanna (datter af Joachim Christian von Heimbruch og Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch) blev født den 21 jul. 1824 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1911 i St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1911 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,7

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325656

Død:
Døde 6 uger gammel.

Begravelse:
Begravet sammen med moderen.

Agnes blev gift med Greve Ludvig Detlev Reventlow den 24 jun. 1815 i Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ludvig (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 7 jun. 1780; blev døbt i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1857 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen

Notater:

Brev fra CDFR

29 august 1821

"Du har vel erfaret af Valdemar von Qualen går til Grækenland, hvad hans fader og søskende er meget bedrøvede over. Jeg med mine anskuelser ville i hans sted have fattet den beslutning, men jeg dadler ham ikke derfor, thi Grækernes sag er retfærdig. Han er blevet uddannet til militær, forstår fransk, tysk og lidt latin, har ringe udsigter herhjemme, kan måske udmærke sig der og gøre sin lykke og også med sit menneskelige hjerte mildne krigens onde lidt. Har han begyndt sit værk med Gud, da vil Gud også velsigne ham i hans forehavende."

Død:
Faldt ved Zeitun som frivillig i den græske frihedskrig.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Kaldet "Line"

_______________

Uddrag af href="http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I10801">stiftamtmand Frederik Reventlows private erindringer:

Tante Line og Tante Emma von Qualen.

Som Beboere paa det gule Hus har jeg tidligere nævnt Tanterne Line (Caroline) (1800-1885 og Emma (1804-1888) von Qualen, Oldemoder Qualens Broderbørn. De var ganske smaa, da de kom hertil, og deres Ophold var tænkt som noget midlertidigt; de blev her hele deres Liv. Naar man ser paa Billederne af dem, er man klar over, at de har været ejendommelige Væsener; de ligner mest to smaa Fugle. De var ringe begavet; Line lidt klogere end Emma; da den gamle Kammerherre skulde dø, sagde han: "Pas godt pas min stakkels Emma"

Jeg har aldrig hørt nogen karakterisere dem som enten gode eller mindre gode; de levede som to Planeter i samme Bane om den gamle Kammerherre som Solen. De var paa det inderligste indbyrdes forbundne,men paa den anden Side holdt de nøje Regnskab med hvad, der var den enes, og hvad, der var den andens. Undertiden sendte de mine forældre paa Skjelstofte smaa Gaver, bestaaende f. Eks af 7 Æbler; Gaverne kunde saa være ledsaget af følgende Ord: "Her sender vi Dig 7 Æbler, 4 fra den gode Lines Træ og 3 fra mit."

Hele deres Liv havde de Planer om en Rejse til Grækenland for at besøge en mindesten, rejst for deres Broder Christian, som var faldet i den græske Frihedskamp 1822; men der kom altid noget i Vejen, og jeg tror, at Familien nærede Mistanke om, at Stenen slet ikke existerede; ved et mærkeligt Tilfalde har jeg af Præsident Holger Andersen, der slet ikke kendte min forbindelse med Familien von Qualen, for kort Tid siden faaet at vide, at Mindestenen findes og holdes højt i Ære af Grækerne som Minde over en Dansk.

De to Søstre var over al Maade stolte over deres Slægts ældgamle Oprindelse og krævede, at andre viste dem fornøden Respekt. Fra Apotekeren fik de en Gang en Regning med Paaskriften: "S E & 0" (Salvoerrore et ommissione); hvad dette betød, forstod de naturligvis ikke, men mistænkte Apotekeren for at ville fornærme dem; de tilbagesendte derfor Regningen, idet de gjorde opmærksom paa, at deres Navne var ikke "S E & 0", men "C et E von Q".

Dr. Funder fra Vesterborg var en Gang tilkaldt for at tilse Tante Line; Dr. Funder bankede og hørte paa hendes Bryst, medens Tante Emma stod hos og fandt denne Behandlingsmaade særdeles upassende overfor saa fornem en Dame. Da Undersøgelsen var færdig, bad Tante Line Dr. Funder ogsaa se paa hendes Fod, og Dr. Funder lagde sig saa paa Knæ for at undersøge Foden; dette tilfredsstillede Tante Emma, der sagde - som hen for sig selv - "nu ligger han paa sin rette Plads!".

Da Tante Emma efter Tante Lines Død en Gang var saa syg, at hun maatte have Kammerjomfruen hos sig, maatte denne staa op hele Tiden, idet det vilde være stridende mod Respekten, at hun sad ned. TanteBenny opdagede det, og for at faa en fredelig Løsning af Sagen fandt hun paa at spørge Tante Emma, om det dog ikke vor hende ubehageligt hele Tiden at skulle se Kammerjomfruen staa der; vilde hun ikkehellere have hende staaende bag et Skærmbrædt? - Jo, det kunde den søde Benny nok have Ret i; Skærmbrædtet blev stillet op og bag det en god Lænestol til Kammerjomfruen.

At deres Jomfruer drillede dem, naar de kunde det, var naturligt; det befandtes respektstridigt, naar den ventende Kusk viste sin Utaalmodighed ved at slaa Knald med Pisken; naar de skulde ud at køre,gik saa Kammmerjomfruen bag ved den og knipsede med Fingrene; de troede, det var Kusken, der knaldede med Pisken og geraadede i retfærdigt Raseri.

Nymodens Ting forstod de sig ikke paa; de var en Gang blevet fotograferede, men havde glemt forinden at hæfte deres Krinoliner ned, som det hørte sig til; de sendte da Billederne tilbage til Fotografen med Anmodning om at faa nye Billeder, hvor Krinolinerne sad, som de skulde.

Deres Horizont var, som det vil forstaas, begrænset. Den gamle Kammerherre var efter deres Opfattelse det, om hvem alt drejede sig; da han var ved at dø, var der en, der sagde til dem: "Die Maschine will nicht mehr." hvortil de udbrød "Ach! Die süsse Maschine, die süsse Maschine" Da han havde lukket sine øjne, bestilte de sorte Frimærker paa Posthuset; men den Omvæltning, som de havde kunnet frygte ved hans Død, skete ikke; Onkel Ferdinand og Tante Benny lod dem roligt fortsætte deres Tilværelse paa det gule Hus indtil deres Død i Firserne; kort derefter blev det gule Hus revet ned; en Erindring om de to gamle Tanter findes i Navnet Frøknernes Have, som ligger paa den anden Side af Søen.

___________

Af Ambassadør Eduard Reventlow´s erindringer "I Dansk Tjeneste" (Thanning og Appel, 1956) er der også nogle få anekdoter vedr. Emma og Line:

Fader fortalte mange anekdoter om tanterne Emma og Line von Qualen. Deres hele tilværelse drejede sig om min oldefader. De var småt begavede og meget adelstolte. Da de engang efter deltagelse i en gudstjeneste blev spurgt, hvad præsten havde talt om, svarede de med indignation: "Om vort borgerskab i himlen. Men vi betakker os!"

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997130

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Uddrag af href="http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I10801">stiftamtmand Frederik Reventlows private erindringer:

Tante Line og Tante Emma von Qualen.

Som Beboere paa det gule Hus har jeg tidligere nævnt Tanterne Line (Caroline) (1800-1885 og Emma (1804-1888) von Qualen, Oldemoder Qualens Broderbørn. De var ganske smaa, da de kom hertil, og deres Ophold var tænkt som noget midlertidigt; de blev her hele deres Liv. Naar man ser paa Billederne af dem, er man klar over, at de har været ejendommelige Væsener; de ligner mest to smaa Fugle. De var ringe begavet; Line lidt klogere end Emma; da den gamle Kammerherre skulde dø, sagde han: "Pas godt pas min stakkels Emma"

Jeg har aldrig hørt nogen karakterisere dem som enten gode eller mindre gode; de levede som to Planeter i samme Bane om den gamle Kammerherre som Solen. De var paa det inderligste indbyrdes forbundne,men paa den anden Side holdt de nøje Regnskab med hvad, der var den enes, og hvad, der var den andens. Undertiden sendte de mine forældre paa Skjelstofte smaa Gaver, bestaaende f. Eks af 7 Æbler; Gaverne kunde saa være ledsaget af følgende Ord: "Her sender vi Dig 7 Æbler, 4 fra den gode Lines Træ og 3 fra mit."

Hele deres Liv havde de Planer om en Rejse til Grækenland for at besøge en mindesten, rejst for deres Broder Christian, som var faldet i den græske Frihedskamp 1822; men der kom altid noget i Vejen, og jeg tror, at Familien nærede Mistanke om, at Stenen slet ikke existerede; ved et mærkeligt Tilfalde har jeg af Præsident Holger Andersen, der slet ikke kendte min forbindelse med Familien von Qualen, for kort Tid siden faaet at vide, at Mindestenen findes og holdes højt i Ære af Grækerne som Minde over en Dansk.

De to Søstre var over al Maade stolte over deres Slægts ældgamle Oprindelse og krævede, at andre viste dem fornøden Respekt. Fra Apotekeren fik de en Gang en Regning med Paaskriften: "S E & 0" (Salvoerrore et ommissione); hvad dette betød, forstod de naturligvis ikke, men mistænkte Apotekeren for at ville fornærme dem; de tilbagesendte derfor Regningen, idet de gjorde opmærksom paa, at deres Navne var ikke "S E & 0", men "C et E von Q".

Dr. Funder fra Vesterborg var en Gang tilkaldt for at tilse Tante Line; Dr. Funder bankede og hørte paa hendes Bryst, medens Tante Emma stod hos og fandt denne Behandlingsmaade særdeles upassende overfor saa fornem en Dame. Da Undersøgelsen var færdig, bad Tante Line Dr. Funder ogsaa se paa hendes Fod, og Dr. Funder lagde sig saa paa Knæ for at undersøge Foden; dette tilfredsstillede Tante Emma, der sagde - som hen for sig selv - "nu ligger han paa sin rette Plads!".

Da Tante Emma efter Tante Lines Død en Gang var saa syg, at hun maatte have Kammerjomfruen hos sig, maatte denne staa op hele Tiden, idet det vilde være stridende mod Respekten, at hun sad ned. TanteBenny opdagede det, og for at faa en fredelig Løsning af Sagen fandt hun paa at spørge Tante Emma, om det dog ikke vor hende ubehageligt hele Tiden at skulle se Kammerjomfruen staa der; vilde hun ikkehellere have hende staaende bag et Skærmbrædt? - Jo, det kunde den søde Benny nok have Ret i; Skærmbrædtet blev stillet op og bag det en god Lænestol til Kammerjomfruen.

At deres Jomfruer drillede dem, naar de kunde det, var naturligt; det befandtes respektstridigt, naar den ventende Kusk viste sin Utaalmodighed ved at slaa Knald med Pisken; naar de skulde ud at køre,gik saa Kammmerjomfruen bag ved den og knipsede med Fingrene; de troede, det var Kusken, der knaldede med Pisken og geraadede i retfærdigt Raseri.

Nymodens Ting forstod de sig ikke paa; de var en Gang blevet fotograferede, men havde glemt forinden at hæfte deres Krinoliner ned, som det hørte sig til; de sendte da Billederne tilbage til Fotografen med Anmodning om at faa nye Billeder, hvor Krinolinerne sad, som de skulde.

Deres Horizont var, som det vil forstaas, begrænset. Den gamle Kammerherre var efter deres Opfattelse det, om hvem alt drejede sig; da han var ved at dø, var der en, der sagde til dem: "Die Maschine will nicht mehr." hvortil de udbrød "Ach! Die süsse Maschine, die süsse Maschine" Da han havde lukket sine øjne, bestilte de sorte Frimærker paa Posthuset; men den Omvæltning, som de havde kunnet frygte ved hans Død, skete ikke; Onkel Ferdinand og Tante Benny lod dem roligt fortsætte deres Tilværelse paa det gule Hus indtil deres Død i Firserne; kort derefter blev det gule Hus revet ned; en Erindring om de to gamle Tanter findes i Navnet Frøknernes Have, som ligger paa den anden Side af Søen.

___________

Af Ambassadør Eduard Reventlow´s erindringer "I Dansk Tjeneste" (Thanning og Appel, 1956) er der også nogle få anekdoter vedr. Emma og Line:

Fader fortalte mange anekdoter om tanterne Emma og Line von Qualen. Deres hele tilværelse drejede sig om min oldefader. De var småt begavede og meget adelstolte. Da de engang efter deltagelse i en gudstjeneste blev spurgt, hvad præsten havde talt om, svarede de med indignation: "Om vort borgerskab i himlen. Men vi betakker os!"

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997133

Elisabeth blev gift med Joachim Frederik Bernstorff den 9 maj 1795 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Joachim (søn af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 5 okt. 1771 i Dreilützow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 26 okt. 1835 i Cismar, Ostholstein, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Itzehou

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

F.A. Holstein, Frederik (Friedrich) Adolph Holstein,  18.10.1784-21.5.1836, lensgreve, godsejer, politiker. Født på Waterneverstorf, død på Holsteinborg, begravet sst.

H. fik sin første uddannelse ved tyske universiteter idet han blev indskrevet ved universitetet i Kiel og studerede nogle år her og i Göttingen. Derefter kom han 1807 til Kbh. hvor han n.å. tog den latinske juridiske eksamen. S.å. giftede han sig og flyttede ind på Holsteinborg der under hans umyndighed var blevet bestyret af Chr. D. Reventlow (1748–1927). 1808–36 sad H. som godsherre her, og mankan trygt sige at intet gods i Danmark har haft en mere omsorgsfuld og human leder i de vanskelige år i begyndelsen af 1800-tallet. Han tiltrådte sin ansvarsfulde stilling midt i en vanskelig overgangsperiode, og under hans styre faldt den sværeste økonomiske krise som dansk landbrug længe havde oplevet. H. red stormen af for sig og sine mange undergivne, og det var ligesom de onde år ansporede ham til at gøre en yderligere indsats for det lille "kongeriges" beboere hvis velfærd forsynet havde betroet ham. H. følte tungt dette ansvar. Hans ungdom var faldet i de mærkelige og løfterige år da det menneskelige ideal havde krystalliseret sig i ønsket om at blive en god og nyttig borger, og hvor en rastløs virketrang udfoldedes for at nå dette mål. Også for H. lød disse toner, men modsat så mange af tidens rationalistiske personligheder havde dette kald for ham en langt dybere betydning. H. var en alvorlig og dybt greben kristen for hvem kravet om omsorg for næsten var et helligt bud og ikke en borgerlig pligt, og det ansvar der hvilede på hans skuldre bestod ikke blot i at sørge for de undergivnes timelige, men også deres åndelige vel. Denne dybt forankrede pligtfølelse drev ham til ustandselig til at sysle med forbedringer og planlægge forandringer.

Undertiden greb hans rastløse ånd fejl. Han så nok det rigtige men overså at forholdene ikke var modne for forandringen, og han evnede ikke altid at finde de nødvendige medhjælpere. Men trods mange fejlslagne forsøg og skuffede forventninger bevarede han stadig sin ungdommelige begejstring og sin levende virketrang, og mens mange af hans standsfæller i de onde år efter 1814 mistede deres ungdomsdrømme bevarede H. sine friske og levende. Med utrættelig iver kastede H. sig ud i arbejdet for sit store gods' økonomiske udvikling. 1809–11 afløstes hoveriet, og hovedgårdens drift blev betydelig forbedret. Desuden arbejdede han på en forstandigere drift af bondejorden og sørgede for ved nye fæstebreves udstedelse at der blev indføjet faste regler for sædskifte. Også havedyrkning og husflid fremmede han ligesom han tog initiativet til oprettelse af håndgerningsskoler. En sparekasse og en assurancekasse for heste og kvæg blev indrettet på godset og havde god fremgang mens derimod forskellige fabriksanlæg strandede.

De vanskelige år efter 1818 lagde naturligvis utallige hindringer i vejen for H.s mange foretagender, men da tiderne blev bedre tog han atter arbejdet op og stiftede 1833 Sorø amts landøkonomiske selskab. På egen bekostning oprettede H. flere skolebygninger og med stor iver kastede han sig over skoleplanernes indretning og deltog også i den offentlige debat om gavnligheden af den indbyrdes undervisning. Han var en flittig besøgende i de forskellige skoler og arrangerede hvert år fester for børnene i Holsteinborgs store have. For de lidt ældre børn og for de voksne indrettedes der aftenskoler.Gennem skolen håbede H. ikke alene at dygtiggøre sine undergivne til dagens arbejde, men de skulle også herigennem modtage en gavnlig åndelig påvirkning. Derfor blev religionsundervisningen et af de vigtigste fag, og H. overvågede med flid at børnene blev oplært i troen på Guds faderlige kærlighed og at de lærte at leve et fromt og godt liv. Derimod ønskede han i begyndelsen ikke at "Syndsforladelsen for Christi Skyld" skulle berøres. På dette punkt skete der en afgørende ændring da H. i 20erne kom under påvirkning af Lauenburgeren J. Freytag som han havde engageret til huslærer for sine børn.Denne mand vakte endvidere H.s interesse for missionssagen. Han oprettede et særligt missionsselskab der 1833 forenedes med det af B. F. Rønne stiftede, og han tog initiativet til udgivelsen af et missionsblad. Selskabet arbejdede hovedsagelig ved uddeling af bibler og traktater. Også på et andet punkt kom H.s voksende religiøse interesse til syne. Den gudelige bevægelse fik et fristed på Holsteinborgs gods. H. var ivrig efter at få ansat præster der havde brudt med rationalismen, og han gav en af de ivrigste forsamlingsmænd, R. Ottesen, en gård i fæste og tog en anden af lederne, Rasmus Sørensen, til skolelærer. Det stred mod hans opfattelse at formene almuefolk at samles om bibellæsning og salmesang, men da disse møder udviklede sig til store forsamlinger hvor man agiterede og kritiserede på en voldsom og heftig måde forsøgte han at skride ind, bl.a. ved udgivelsen af et lille skrift Nogle Ord til Christendommens Venner paa Grevskabet Holsteinborg, 1834, men uden nævneværdigt resultat.

Med stor interesse beskæftigede H. sig med filantropiske spørgsmål. Fattigvæsenets bedre indretning i land og i by var disse års vanskeligste problem, og i det nærliggende Slagelse gik pastor Hans Bastholm i gang med spørgsmålet med stor iver. H. fik lyst til at efterligne ham, og 1811 oprettedes i hovedbygningen på Fuirendal et såkaldt hospital hvortil der var knyttet en art fabriksvirksomhed. Men forsøget glippede, og hele anstalten kostede mange penge. Kun den del af virksomheden opretholdtes der havde til formål at tage sig af fattige og hjælpeløse børn. På H.s sølvbryllupsdag indviede manet særligt institut der skulle have til formål at uddanne disse børn til gode agerdyrkere, og H. havde den lykke i bestyrer Anders Stephansen fra Ålborg at få en mand der evnede at lede dette foretagende frelst gennem skærene. Efter H.s død flyttedes institutionen bort fra Fuirendal til Hjortholm hvor den fik navnet Holsteinsminde. Også for "moralsk fordærvede" børns forbedring interesserede H. sig, en del af disse optoges midlertidigt på anstalten i Fuirendal, men da de ikke passede her købte H. gården Flakkebjerg til dem.

Den mangesidige virksomhed på Holsteinborg optog i flere år ganske H.s arbejdskraft og forhindrede ham i i større grad at beskæftige sig med problemer der lå uden for godsets område. Dog må det nævnesat Ejdsvoldforsamlingens sammentræden 1814 begejstrede ham i den grad at han på eget initiativ udarbejdede et helt forfatningsforslag som han oversendte prins Christian. I dette forslag havde han nedlagt sine ønsker om at befolkningen måtte få indflydelse på regeringen og samtidig tilladelse til i skrift og tale at slå til lyd for forbedringer. Selv deltog han i den offentlige debat om skolespørgsmålet, og da filhellenismen i 20erne som en bølge gik hen over Europa, udsendte han et lille skrift Grækernes Sag i Danmark, 1827, og to år senere offentliggjorde han Bidrag til Danmarks Krønike for Aaret 1828.

Det er kun naturligt at en mand med H.s interesse for det almene vel med begejstring 1831 modtog budskabet om at landsfaderen havde besluttet sig til at give landet en forfatning. I løbet af kort tidhavde han et lille skrift færdigt Om de danske raadgivende Provindsiaistænders Væsen og Værd, 1831, hvori han søgte at vejlede sine medborgere om de nye pligter og rettigheder som forfatningen ville give. Samtidig havde han naturligvis til hensigt at påvirke regeringen under dens arbejde med at udforme de nærmere bestemmelser, og H. tog varmt til orde for at man samtidig med at man gav en rigsforfatning også grundlagde et virkeligt kommunalt selvstyre. Skriftet vidner om at H. var kommet til sin politiske overbevisning ved et flittigt og ihærdigt studium af udenlandsk politisk litteratur. Detblev imødegået både af C. N. David og af den unge Orla Lehmann, og H. fik anledning til at udsende endnu nogle bemærkninger som blev så meget læst at skriftet måtte trykkes i et nyt oplag.

H.s centrale stilling i den litterære debat om den nye stænderforfatning gjorde det naturligt for regeringen at kalde ham til at deltage i de oplyste mænds forsamling 1832, og med megen iver deltog han i debatten. Hans forskellige forsøg på at udvide reglerne for valgret og valgbarhed strandede på regeringens modstand, men han fik sat igennem at forhandlingerne i stænderne skulle bringes til offentlighedens kundskab gennem udsendelse af et særligt stænderblad. Efter at være hjemkommet til Holsteinborg forsøgte han ved en direkte henvendelse til kongen at vinde denne for en videre udvikling afforordningen og et større kommunalt selvstyre, men Frederik VI afviste hans forslag med følgende ytring: "Den gode Grev H. mener det meget godt, men han overlægger ej altid sine Forslag". I den førstestænderforsamling i Roskilde 1835–36 mødte H. som kongevalgt medlem, og han var en af godsejerklassens flittigste repræsentanter. Som talsmand for standens snævreste interesser optrådte han imidlertidikke. Under hele det forberedende arbejde havde H. understreget, at de stænderdeputerede ikke måtte føle sig som repræsentanter for en snæver befolkningsklasse men at de burde betragte sig som repræsenterende hele nationen og tage hensyn til almenhedens ønsker og interesser. At H. selv forsøgte at følge dette høje ideal viser hans deltagelse i debatterne om retsforholdet mellem godsejer og bonde og om den vigtige hoverisag. Modsat mange af sine standsfæller indtog han her et mæglende standpunkt og bidrog sit til at afsvække modsætninger der let kunne have udsat den nye institution for en sværbelastningsprøve. I den store tolddebat deltog han med et rent liberalistisk indlæg, mere yderliggående end de københavnske handelsmænd, mens han i finanssagen energisk tilbageviste oppositionens kravom indskrænkninger i hoffets forbrug med det utilbørlige i sådanne ønskers udtalelse. Drøftelsen af en ny kommunallov for byerne optog ham meget, men han kritiserede magistratens alt for store indflydelse og stillede selv forslag om at der skulle oprettes amtsråd. Det sidste forslag gik han dog ind på at trække tilbage, og det samme gælder det af ham stillede andragende om frigivelse af negerslaverne. I spørgsmålet om fuldkommen offentlighed indtog han et mæglende standpunkt, idet han afviste pressens adgang til møderne, men tog til orde for at forhandlingerne blev aftrykt fuldstændigt, en opfattelse, som forsamlingens flertal sluttede sig til. Samme held havde han med sin stilling i trykkefrihedssagen. "Tankens Yttring maa være frie som Tanken selv", hævdede han, derfor er tiden ikke indetil strengere straffebestemmelser. Så godt som hele forsamlingen sluttede sig til denne opfattelse, og i overenstemmelse hermed blev betænkningen affattet. I slutningen af febr. 1836 sluttede stænderforsamlingen, men det uvante og forcerede arbejde havde overanstrengt ham og han døde ud på foråret. Ved stænderforsamlingens åbningsmøde 1838 holdt A. S. Ørsted en smuk mindetale over ham. 1818–20 medlem af Nationalbankens repræsentantskab. – Kammerherre 1812.

Familie
Forældre: lensgreve Heinrich H. til Holsteinborg (1748–96) og rigsgrevinde Friderica Christiane Maria Rantzau-Breitenburg (1762–1831). -4.5.1808 på Brahetrolleborg med komtesse Vilhelmine Juliane Reventlow, født 30.7.1788 på Brahetrolleborg, død 8.10.1868 på Holsteinborg, d. af greve Ludvig R. til Brahetrolleborg (1751–1801) og Anna Sybilla Schubart (1753–1828). -Far til Ludvig H. (1815–92).

Udnævnelser
R. 1826.

Ikonografi
Mal. af Just Michael Hansen, 1837 og af C. A. Jensen s.å., efter dette litografi samt træsnit 1874 og træsnit af H. P. Hansen, 1880. Relief på mindestøtte 1870 (Holsteinborg, haven). – Mindesten (Holsteinborg kgd.).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Cand.jur., Deputeret i Stænderforsamlingen, Præsident i Missionsselskabet

Frederik blev gift med Comtesse Vilhelmine Julie Reventlow den 4 maj 1808 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Vilhelmine (datter af Greve Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybilla Schubart) blev født den 30 jul. 1788 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 8 okt. 1868 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 10 okt. 1868 i Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Water-Neverstorff Gr Colmar & Gaartz

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Familie/Ægtefælle/Partner: Susanne Mathilde Rantzau. Susanne (datter af Carl Æmilius Rantzau og Emilie Hedevig Caroline Bernstorff) blev født den 16 sep. 1801; døde den 6 okt. 1835. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbette Agnes Friherreinde Pronay von Tot-Prona. Barbette blev født den 9 mar. 1805; døde den 25 jul. 1832. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida von Witzleben. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Conrad blev gift med Sophie Charlotte Raben den 16 dec. 1803 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie blev født den 19 apr. 1783 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 jan. 1837 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Notater:

Fødsel:
NB: Født 2 1/2 år efter at faderen er død. ??!!

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,1,1

Notater:

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525074

Beskæftigelse:
Comtesse, Enkegrevinde

Benedicte blev gift med Greve Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis den 24 jun. 1847 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs og Caroline Tugendreich Adelheid Reich) blev født den 28 aug. 1821 i Wedelslund, Galten, Framlev Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 14 sep. 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 sep. 1885 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,1

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045333

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Grevskabet Christianssæde, Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegård, Bøgeskov og Pugerup i Skåne
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,2
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) og Grevskabet Christianssæde, Kammerherre, Hofjægermester

Notater:

Genealogi
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve, 1864-1929, tegner. *18.6.1864 på Pederstrup, d. 2.2.1929 i Svendborg, begr. i Theophilii Skov, Vesterborg. Forældre: Ferdinand Carl Otto lensgreve R. til grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg og Benedicte Christiane komtesse Reventlow. ~1° 23.7.1889 i Kbh. med Agnes Margrethe komtesse Moltke, *31.7.1866på Tryggevælde, d. 1.6.1941 i Kbh., datter af forpagter Joachim Richard Henry greve M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opl. ~2° 26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, *24.10.1884 i Züllichau, d. 20.4.1984 på Brahetrolleborg, datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von H.-H.-R. og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim.
Biografi
Christian-Einar Reventlow havde evnen til at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og til mindste enkelthed fortrolig med hestens og hundens anatomi. Han nød derfor som dyretegner anseelse blandt kunstnere hjemme og i udlandet. Ud over sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til hjemlige og udenlandske blade. Som ekspert på det historiske kostumes område og med sit kendskab til hestetyper fuldførte han med koloristisk finsans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian IX. Han udgav med egne tegninger tillige det instruktive plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga. I sine senere år var han beskæftiget med at fremstille en række rytterbilleder fra middelalder til nutid, i akvarel, på grundlag af billedmateriale og besøg i stutterier, alt udført med fordybelse i detaljen, men desværre ikke publiceret.
Uddannelse
Autodidakt; undervisn. bl.a. hos Otto Bache; Vald. Kornerup, P. Ilsted, P. Tom Petersen og Kr. Zahrtmann.
Rejser og udlandsophold
Europa og Lilleasien 1885-87.
Stillinger og hverv
Besidder af grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg 1875-1929.
Stipendier og udmærkelser

Udstillinger
Kunstforen. 1903; Charl. Forår 1904.
Værker
Tegn. i: Blyantsskitser fra mange Lande, 1890; Billeder af Racehundene, 1895; Freskerne paa Slottet Malpaga, 1903; Hunderacerne, 1912; Hesteskue på Brahetrolleborg (1904, forlæg til litograferet blad,s.m. Tom Petersen); De da. konger til hest fra Erik af Pommern til Chr. IX (akvarelfrise, ca. 1904, Fr.borgmus.).
Litteratur
Kunstforen. Aarsberetn., 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. 10, 1931, XVIII-XX; samme i: Tilskueren, 1932, II, 193-96; Danm. Adels Aarb., 1939. Skitsebøger på Brahetrolleborg.

Forfatter: Poul Holstein (P.H.)

citat fra https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10220&wsektion=alle


Beskæftigelse:
Godsejer

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27461/opslag5526912

Christian-Einar blev gift med Komtesse Agnes Margrethe Moltke den 23 jul. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt den 26 maj 1893. Agnes (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 31 jul. 1866 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 sep. 1866 i Karise, Fakse, Danmark; døde den 1 jun. 1941 i Malmøgade 10 1tv, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev kremeret den 3 jun. 1941 i Bispebjerg krmt, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian-Einar blev gift med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 26 nov. 1909 i Pasing, München, Bayern, Tyskland. Lucie-Marie (datter af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 okt. 1884 i Züllichau (nu: Sulechów), Polen; døde den 20 apr. 1984 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i apr. 1984 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,4

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27455/opslag5525808

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,5

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043267

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043270

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,1
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237226

Notater:

Benny gifte sig med sin morbror (som också var hennes kusin) Ferdinand Reventlow och bosatte sig på Brahe Trolleborg och tillbringade somrarna på Pederstrup. Familjen ägde flera andra slott och var säkert bland Danmarks mest förmögna. Där levde Benny nästan som en drottning och styrde över ett stort hushåll med en talrik tjänarstab. Hon och hennes son Christian Einar, som var den ende överlevande av åtta syskon, fick mycket stor betydelse för de svenska släktingarna.

Kilde: Reventlows svenske historia v. Magnus Fürst

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043275

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27458/opslag5526133
Begravelsen udskudt på grund af isvinter, der umuliggjorde transporten fra København til Lolland

Benedicte blev gift med Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 20 apr. 1803 i Frihedsminde, Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1875 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet den 18 sep. 1875 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043279

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,2

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043283

Hilda blev gift med Greve Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow den 15 okt. 1862 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 29 maj 1837 i Lissabon, Portugal; døde den 3 okt. 1904 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet den 6 okt. 1904 i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bistingsmåla, Kalmar län, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,3
• Uddannelse: 1859, Lund, Malmöhus Len, Sverige; Student

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt: 5. august 1839
Fremstillet i kirken: 20. oktober 1839
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043219

Einar blev gift med Maria Charlotte Jonsson den 22 dec. 1899 i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. Maria blev født den 18 maj 1867; døde den 5 sep. 1948; blev begravet i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Underløjtnant ved det svenske dragonregiment
• Ejendom: Truelstorp, Getå (Krokels S.) og Kyleberg (Svanhals S.)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,4

Notater:

1858 Kadet, afg. 1862 fra Krigsakademiet, 1863 atter indtraadt, deltog i 1864 som frivillig Sekltnt. i den danske Hær, 1865 Fanejunker ved skaanske Dragon-reg., s. A. Officersexamen, 1866-71 Underltnt., 1889 R.*


Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043223

Conrad blev gift med Grevinde Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg den 24 jun. 1882 i Getå, Östergötland, Sverige. Emilie blev født den 28 jan. 1863 i Norrköping, Östergötlands län, Sverige; døde den 27 feb. 1955 i Höör, Malmö hus län, Skåne, Sverige; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer, Arkæolog - se: http://runeberg.org/ymer/1905/0172.html. Billedkunstner - "Han har målat landskap, gärna vintermotiv med nyfallen snö, samt framför allt välstämda blomsterstilleben." Representerad: Lunds Universitetsbibliotek - se: http://www.lexikonettamanda.se/show.php?aid=15143
• Ejendom: Finnhult (Gudmundtorp S.) og Jeppstorp (Strø S.),
• Bopæl: Finnhult, Höör kommune, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,5

Notater:

Christian Detlev Reventlow, född 23 april 1842 i Aalstrup, Højreby Kommune, Danmark, död 26 oktober 1908 i Lund, var en dansk-svensk greve, godsägare, arkeolog och konstnär (målare och träskulptör).

Han var son till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt bror till Hilda Reventlow. Han avlade kansliexamen 1862 och hovrättsexamen 1868. Därefter arbetade han några år som kanslist i finans och civildepartementen innan han övertog förvaltningen av egendomarna Finnhult och Jeppstorp i Malmöhus län. Hans största intresse var emellertid arkeologisk forskning och han genomförde ett stort antal utgrävningar av stenåldersboplatser. Han ansågs av sin samtid som en duktig träskulptör och målare och han medverkade i samlingsutställningar med Konstföreningen för södra Sverige och i utställningen Svensk konst i Helsingborg. Hans konst består av landskap ofta med vintermotiv och nyfallen snö samt blomsterstilleben. Reventlow är representerad vid Lunds universitetsbibliotek.
_____________



1859 Stud. i Lund, 1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Arkeolog.



Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne - se http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Billeder fra fund:
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=13924&typ=fotografi&qtype=bild
og
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=14265&typ=fotografi&qtype=bild



Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden från Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107
___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 05. Årg. 15 (1886)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1886
Omfång/sidantal: s. 140-144, 184-193 : ill.

___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Yxformer från stenåldern i Ringsjöfynden / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 145-185

___________________________________________

Författare: Reventlow, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlow
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107

___________________________________________

Författare: Reventlow, Christian Dietlef

Titel: Ringsjöfynden / Christian Dietlef

Ingår i:

Förlag, utgivningsår: Stockholm : Svenska sällskapet för antropologi och geografi, 1905

Omfång/sidantal: s. 156-172 : ill.

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source14132/opslag973605

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,6
• Link: https://auctionet.com/de/events/329-lilla-kvaliten/252-hilda-reventlow-1847-1914-interieur-von-stenslipperi-ol-auf-leinwand-55-x-84-cm
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237239 (Besøgende)

Notater:

Hilda Louise Carolina Emma Adelheid Reventlow, född 14 augusti 1847 på Pugerup, Gudmundstorps socken, Malmöhus län, död 21 februari 1914 i Helsingborg, var en dansk-svensk grevinna, målare och tecknare.

Hon var dotter till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt syster till Christian Reventlow. Hon studerade måleri i Köpenhamn och Dresden och bosatte sig efter studierna i Helsingborg på 1870-talet. Hon medverkade i ett par samlingsutställningar i Göteborg och ett flertal gånger i utställningar arrangerade av Konstföreningen för södra Sverige. Hon var representerad i utställningen Svensk konst i Helsingborg och i Föreningen Svenska Konstnärinnors utställning på Lunds universitets konstmuseum. Hennes konst består av blomsterstilleben, porträtt, interiörer och figurer utförda i pastell eller svartkrita.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lund, Malmöhus Len, Sverige
• Bopæl: Vännberga, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,7

Notater:

Foretog sammen med broderen Christian Ditlev Reventlow i udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
jvf http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Frederik blev gift med Ida Mathilde Moltke den 9 okt. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ida (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 25 mar. 1861 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 21 jan. 1945; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Pedersen. Maren (datter af Peder Nielsen og Karen Marie Sørensdatter) blev født den 7 apr. 1841 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev døbt den 6 jun. 1841 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1917 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 3 mar. 1917 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,2
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21825/opslag4427890

Benedicte blev gift med Frederik von Rosen den 22 jul. 1869 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Wilhelm Carl Ludwig von Rosen og Sophie Marie Decker) blev født den 13 maj 1839 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 maj 1898 i Marienberg, Boppard am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 8 jun. 1898 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,3
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

1858-61 Nykøbing p. F. Latinskole, 1872-91 Forpagter af Skjelstofte, 1876-84 Medlem af og 1880 Formand for Vesterborg Sogneraad, 1890 Formand for Vestlollands Landmandsforening, 1892 Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab, s. A. Medlem af den lollandske Digebestyrelse, 1893 Medlem af Bestyrelsen for det kgl. Landhusholdningsselskab, 1895-1913 Medlem af Folketinget (Maribo Amts 1. Valgkreds), 1898 R.*, 1907 D.M., 1909 Kmhre.



R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, hvorefter han 1872-91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. Hans friske Initiativ ogpraktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse.

Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876-84 var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900-10 af Maribo Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskov kredsen til Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. PaaRigsdagen sluttede han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 1903 indmeldte han sig at Højre, og 1906 gik han i Valggruppe med Venstrereformpartiet.

Han stillede sig ved Valget dette Aar som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt at Socialdemokratiet, Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaardsfremskudte Forter. men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens Grundlovspolitik. 1899-1910 var han Formand for Kommisionen angaaende Jord til Landarbejdere og 1914-16 Medlem af Landmandsbankens Bankraad. - Kammerherre 1909.

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:

Grev Ludvig Reventlow død.

Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.

Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.

Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.

I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.

Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.

Signatur: Alonso.

Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.

Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret."

Ludvig blev gift med Benedicte Ulfsparre Bech den 20 jul. 1883 i Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark. Benedicte (datter af Hofjægermester August Villads Bech og Margrethe Christine Rothe) blev født den 6 mar. 1857 i Valbygård, Slagelse, Danmark; døde den 23 feb. 1938 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Indskrevet i Preetz adelige Jomfrukloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,4

Notater:

Begravelse:
Jordpåkastelsen skal foregå i Dresden

https://www.danishfamilysearch.dk/sogn510/churchbook/source1484/opslag1114225

Malvina blev gift med Friherre Eugen von Lotzbeck den 9 mar. 1874 i Firenze, Italien. Eugen blev født den 29 mar. 1845 i München, Bayern, Tyskland; døde den 3 jul. 1922 i Kennenburg, Esslingen, Baden-Würtemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1905 K.1 , 1911 S.K.* (F.Æ.L.2.) (I.K.l.) (Pr.R.0.4.) (R.St. Stan.l.) (Sp.J.K.l.)
• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,5
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Beskæftigelse: 1883, Washington, USA; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Rom, Italien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Madrid, Spanien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1902, Paris, Frankrig; Gesandt
• Beskæftigelse: 1907, Lissabon, Portugal; Gesandt

Notater:

Broderen, Christian Benedictus Reventlow skriver i et brev, dateret Kjøbenhavn d 15. October 1898 til sin ægtefælle:

''Du kan ikke tænke dig, for Ferdinand saae bedaarende ud ved Bisættelsen i sin guldbroderede, røde Uniform med de mange Ordener, Commandeurkorset om den slanke Hals, Stanislaus ordens Stjerne funklende paa Brystet, dens lange røde Skjærf om Axel og Lænd, paa hvilke end et Kors hang ved Hoften, Æreslegionens røde Ørn og dertil denne uforlignelige lige ædle og beskedne Holdning samt Ansigtet med dets fine oval. Han var dog skjønnest af Alle."



Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,3,6
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617
• Bisættelse: 27 jan. 1923, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør i Østifternes Kreditforening Greve Ed. Reventlow bisattes under stor deltagelse fra Garnisons Kirke. Pastor Hornbeck holdt Talen, hvorefter Koncertsanger Schønberg sang "Dagen går med raske Fjed". Kisten førtes efterfølgende til Familiebegravelsen på Pederstrup

Notater:

Direktør, Grev Reventlow død.

Efter længere Tids Svagelighed er den administrerende og juridiske Direktør i Østifternes Kreditforening, Greve Eduard Reventlow igaar afgået ved Døden. Grev Reventlow var lidende af en meget ondartet Hjertesygdom, og hertil stødte nu en Lungebetændelse, der bortrev ham.

Hans Død vil betyde et smertefuldt Tab for den danske Kreditforeningsverden, blandt hvis Førstemænd han i en Aarrække befandt sig. Det er næppe for meget sagt, at Grev Reventlow var den førende indenfor Realkreditten her i Landet, og naar dette var Tilfældet, skyldtes det ikke alene hans Stilling som Leder af Landets største Kreditforening: ogsaa som Formand for Kreditforeningernes staaende Fællesudvalg gjorde han sig gældende med den personlige Myndighed og Erfaring, han var i Besiddelse af. Et af hans Væsens mest udprægede Træk var Grundighed. Han overvejede et Spørgsmaal tilbunds, før han tog Stilling til det, men derefter forfægtede han ogsaa sin Sag med Iver og Udholdenhed i de Forhandlinger, der var Tale om, i Reglen med det Resultat, at hans Synspunkter blev afgørende for Sagens Udfald.

Herigennem har han faaet en stor og varig Betydning for den danske Kreditforeningsudvikling i det hele taget, lige som det utvivlsomt vil kunne paavises, at den altid omhyggelige og altid forsigteige Vurdering, han anlagde i selve Laanepolitiken, i allerhøjeste Grad har bidraget til at skabe det smukke Omdømme, som vore Kreditforeninger med Rette nyder i Ind- og Udland paa et Tidspunkt, da Verdenskrigens uheldige Eftervirkninger iøvrigt kan spores på mangfoldige finansielle Felter.

Naar Grev Reventlow fik en saa fremragende Indflydelse som Foregangsmand inden for de danske Kreditforeninger, hænger det også sammen med, at han i allerhøjeste Grad koncentrerede sig om et enkelt Arbejde. Han var Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og af Bestyrelsen for det Raben-Levetzauske Fond. Men ellers mødte man ikke hans Navn i Forbindelse med hverv som det i og for sig vilde have været naturligt for ham at paatage sig. I Østifternes Kreditforening laa hans Livsopgave, som han løste med de værdifulde Evner, han var udrustet med. Erindres vil det dog, at han var Medlem af Landbokommissionen fra dens Stiftelse. Med sin juridiske indsigt har han i dette Arbejde sat Præget på en række af de Love, som var Resultatet af Kommissionens virksomhed.

Grev Eduard virkede i en Aarrække, før han blev knyttet til Østifternes Kreditforening, som Overretssagfører og havde en omfattende Praksis. Han fik sin Bestalling i 1890 - fire Aar efter, ar han var blevet Kandidat - og var tillige Manuduktør for en endog meget betydelig Skare af disse Aars juridiske Studenter, der skylder ham Tak for den solide Vejledning, han gav dem under deres Studier. Hans egen Vennekreds var begrænset Han samlede om sig i sit Hjem en snæver Kreds af Venner, som fulgte ham igennem Aarene og med hvem han levede for sine historiske og kunstneriske Interesser. Først og fremmest af dem vil han blive savnet.

Direktør Reventlow var født 1861 som yngste Søn af Hofjægermester, Greve Eduard Reventlow til 'Ugerup', og Hustru, Grevinde Helene Reventlow, født Heimbruch, der først døde i 1911 i den høje alder af 87 Aar.

Hans ældste Broder, Hofjægermester, Greve Christian Reventlow til 'Aggerupgaard' ved Sakskøbing og Fideikommisgodset Coppel ('Etelsen' ved Bremen) i Hannover afgik ved døden for et Par Maaneder siden, 77 år gammel, og den næstældste, Folketingsmand, Kammerherre, Hofjægermester, Greve Ludvig Reventlow til 'Rudbjerggaard' døde i 1916. Tilbage af de fire Brødre er nu kun den tidligere Gesandt i Paris, Greve Ferdinand Reventlow til 'Vindeholme' ved Nakskov. Slægten hører til den yngre Linie af den grevelige Slægt, og dens Overhoved er Lensgreve Christian Einar Reventlow til Baroniet Brahetrolleborg og Grevskaberne Christianssæde og Reventlow, Fætter til de fire Brødre.

Direktør Reventlow var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Sølvkors. Han var ugift.

Grev Reventlow havde i længere Tid været ude af Stand til at deltage i det daglige Arbejde i Østifternes Kreditforening. Han var dog tilstede ved det sidste Aarsmøde, hvor han som sædvanlig aflagde beretning.

Han afgik ved Døden igaar Eftermiddags Kl. 3 i sit Hjem på St. Annæ Plads.


Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526682

Død:
Nekrolog i Politiken d 23. januar 1923:

I Gaar Eftermiddags ved Tretiden døde Grev Eduard Reventlow, Formand i Østifternes Kreditforenings Direktion. Han blev kun 61 Ar gammel.

Det var en Hjertelidelse, der gjorde Ende paa hans Liv. I henved et Aarstid havde han været syg; i det sidste halve Aar var han ikke i Stand til at møde Regelmæssigt på Kontoret, men arbejdsivrig og pligtopfyldende til det yderste, som han var, arbejdede han i sit Hjem med Kreditforeningens Sager, saa længe det overhovedet var ham muligt. Han gave ogsaa Møde paa Generalforsamlingen i Oktober, og skønt han allerede på det Tidspunkt var meget syg, mærkede Ingen synderligt dertil.

De ydre Data i den Afdødes Liv er kun faa. Han var søn af Hofjægermester, Grev Eduard Reventlow, blev juridisk Kandidat i 1886 og Overretssagfører i 1890, men næsten hele hans Livsværk er knyttet til Østifternes Kreditforening, hvor han i en lang Aarrække har været juridisk Direktør og Formand for Direktionen. Som Øverste Leder af den største og mest ansete af Landets Kreditforeninger blev han ogsaa valgt til Formand for samtlige Kreditforeningers staaende Udvalg, ligesom man valgte ham til Medlem af Bestyrelsen for den Raben-Levetzau'ske Find og af Nationalbankens Repræsentantskab.

I alle disse Hverv gjorde Direktør Reventlow udmærket Fyldest. Skarpsindig og energisk, som han var blev Arbejdet ham en Glæde, og størst Tilfredsstillelse beredte de Opgaver hanm, som krævede den dygeste Indsigt og de mest indgaarnde overvejelser. Han var noget af en Gransker, men samtidig så praktisk trænet ikke blot i sig Fag, Juraen, men tillige i alle økonomiske Spørgsmaal, at man altid kunde være sikker paa, at naar han afgav sit Votum i en Laanesag, var det bygget på en saa alsidig Betragtning, en saa nøje afvejen af alle Synspunkter, at det vanskelig vilde kunne rokkes.

Grev Reventlow nød da ogsaa en ubegrænset Tillid inden for Østifternes Kreditforening, hvor man ansaa ham for den selvfølgelige Fører. Men skønt han drev en yderst forsigtig Laanepolitik - til Højnelse af Østifternes Kreditforenings fornemme Ry - kunde han glæde sig over ogsaa blandt Laantagerne at nyde en solid Popularitet.

Han var tjenstvillig og imødekommende til enhver Tid. Hans ydre form var yderst facil, hvad enten han førte Forhandlinger paa Tomandshaand i sit Kontor, eller han stod på Generalforsamlingen og gjorde Rede for Aarets Virksomhed. Han skyede ingen Møje for at overbevise om sit Standpunkts Rigtighed, samtidig med at han viste en smilende Velvilje overfor dem, der hævdede modsatte Synspunkter. Men kom det endelig til Afgørelse, og man ikke vilde bøje sig, stod Grev Reventlow urokkelig fast som den, der forud havde vendt og drejet Problemet saa omhyggeligt, at kun én Udvej var mulig. Og hans Fasthed aftvang i saadanne Tilfælde Respekt.

Ugift, som afdøde var, ofrede han sig helt for sit Arbejde og hans Omgangskreds var kun snæver. Men de faa Venner, han havde sluttet til sig, skattede ham højt for de rent menneskelige Egensaber, han besad.

Grev Reventlow indtog for en Række Aar siden en fremskudt Stilling som Studenterforeningspolitiker. Det var den Gang, Studenterforeningen havde til Huse paa Gammelholm (Hjørnet af Holbergsgade og Holbergsgade, dér, hvor nu Hafnias Bygning ligger), og før der endnu havde været noget liberalt Seniorat ved Roret. Grev Reventlow var liberal - i Studenterforenings Betydning - og ledede i mange Aar sammen med den forlængst afdøde Bibliotekar og Forfatter, cand. Theol. A. C. Larsen Oppositionen i Foreningen. Sidstnævnte var Partiets Taler og Agitator, mens Grev Reventlow i sig forenede Diplomatens og Strategens Egenskaber, og det lykkedes til Tider de to Herrer at samle om sig en ret talrig Falanks af Unge. Men ingen Sinde naaede de selv at smage Markens Sødme.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,2,1
• Link: Har udgivet bogen "Om Marskdannelsen på vestkysten af Slesvig und Midlerne til dens fremme"
  jvf https://play.google.com/books/reader?id=I5lWAAAAcAAJ&pg=GBS.PP1
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

_____________________________


Brunsvig, den 7de Februar 1876

Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille.

Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.

Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee.
Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I August 1850 erholdt jeg min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow

Beskæftigelse:
Amtmand i Tønder Amt

Begravelse:
http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1686/churchbook/source4183/opslag1850808

Arthur blev gift med Georgine Albertine Ernestine von Ahlefeldt den 27 sep. 1850 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 apr. 1828 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1902 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,2

Notater:

Juliane (Liane) Benedicte Sophie Louise Caroline von Qualen, geb. Gräfin zu Reventlow

Geboren am 22.6.1818 in Sandbjerg, gestorben am 16.12.1903 in Wulfshagen.

In ihrer Ehe mit dem 1882 gestorbenen Carl von Qualen kinderlos geblieben, adoptierte sie die Tochter ihres ältesten Bruders Arthur, Benedicte Gräfin zu Reventlow. Als diese sich mit Fanny Reventlow's Bruder Ludwig verlobt hatte, wurden beide von ihr als Erben von Gut Wulfshagen eingesetzt.

Dem jüngsten Bruder von Fanny Reventlow, Karl Reventlow (Catty), vermachte sie das Gut Damp (Kreis Eckernförde).

Juliane blev gift med Carl von Qualen den 18 aug. 1853. Carl (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 18 aug. 1818 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 feb. 1882 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65 - VI,2,4

Frederikke blev gift med Wilhelm von Qualen den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Wilhelm (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 2 aug. 1823 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1887 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,5
• Titel: 1868-69; Preussisk Landraad
• Uddannelse: 1854; Cand. Jur.

Notater:

Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz.

Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt.

Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt.

Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren.

Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint.

Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich.

FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne".

http://www.wolfgang-rieger.de/OnlineTexte/Reventlow/Register/Personen.htm

Beskæftigelse:
1855-56 Kancelliauditør i Schwerin, 1857 underretsadvokat, 1865 Amtmand i Husum, 1866-68 Overstaller i Eiderstedt

Ludwig blev gift med Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau den 20 jun. 1860 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Emilie (datter af Rigsgreve Ernst Rantzau og Agnes Louise Fernandine Rantzau) blev født den 19 apr. 1834 i Sønderborg, Danmark,; døde den 19 nov. 1905 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Carl von Roeder den 3 nov. 1822. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mariane blev gift med Heinrich August Friedrich Greve von Itzenplitz den 9 jun. 1827. Heinrich blev født den 23 feb. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Neuendorf

TITEL: Comtesse

Sophie blev gift med Theodor Reventlow den 3 dec. 1834 i Evangelische Kirche. Dreifaltigkeitskirche Berlin, Brandenburg, Tyskland. Theodor (søn af Greve Cay Friederich Reventlow og Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff) blev født den 19 jul. 1801 i Christiansholm, Skovshoved Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 16 aug. 1801 i Frederiks Tyske Kirke, København, Danmark; døde den 4 feb. 1873 i Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Begräbniskapelle, Sülfeld, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Beskæftigelse: Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Lensgreve Ludvig Henrik Karl Herman Holstein-Holsteinborg ( 18. juli 1815 - 28. april 1892 ) blev ny konseilspræsident ( statsminister ) fra 18. maj 1870 og indtil 14. juli 1874.

Han blev gift den 21. marts 1850 med Bodild Joachimine Zahrtmann. ( 5. februar 1830 - 3. april 1876 ). Hun fødte den 19. marts 1851 sønnen Ulrik Adolph greve Holstein-Holsteinborg. Den 5. juni 1852 fødte hun datteren Bodild Mimi comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte den 3. august 1856 sønnen Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve Holstein-Holsteinborg.

Den 5. september 1859 fødte hun datteren Sophie Elisabeth Else comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte 18. oktober 1867 datteren Fritze Wilhelmine Wanda Theodora comtesse Holstein-Holsteinborg. Moderen Bodild Joachimine Zahrtmann døde 46 år gammel den 3. april 1876. To år senere den 30. november 1878 giftede han sig med Betzy Laura Hansen f. Rasmussen ( 4. marts 1848 - død efter 1880 ). Hun fødte den 24. december 1879 sønnen Henrik Frants Harald greve Holstein-Holsteinborg. De blev skilt den 9. september 1880.

_________________________________________
Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein til Holsteinborg (kaldet Holstein-Holsteinborg) (18. juli 1815 på Holsteinborg – 28. april 1892 i København) var en dansk godsejer og politiker og Danmarks12. konseilspræsident (statsminister). Hans regering sad fra 1870 til 1874.

Han var oprindeligt konservativ helstatsmand, men stemte senere for Novemberforfatningen og valgtes ind for Mellempartiet. Han spillede kun en lille politisk rolle, fordi han selv valgte at lade sig overskygge af de nationalliberale ministre i hans ministerium.

Holsten besad Holsteinborg og var en fremragende landmand. Hans egentlige talent lå på landbrugets område, og han var præsident for Landhusholdningsselskabet 1866-1881.

Holstein-Holsteinborg var den ledende kraft i Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, som måske var det væsentligste resultat i hans regeringstid.



Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Overkammerherre ( Hoffet ), Godsejer

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Konseilspræsident

Beskæftigelse:
Konseilspræsident

Titel:
Lensgreve, Overkammerherre, Hofjægermester, Ridder af Elefanten

Ludvig blev gift med Bodil Joachimine Zahrtmann den 21 mar. 1850. Bodil blev født den 5 feb. 1830; døde den 3 apr. 1876. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludvig blev gift med Betzy Laura Rasmussen den 30 nov. 1878. Betzy blev født den 4 mar. 1848; døde efter 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sophiehøj Valby
• Bopæl: Langebækgård
• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

TITEL: Greve

Christian blev gift med Sophia Augusta Kramer den 16 sep. 1853. Sophia blev født den 18 sep. 1833; døde den 6 feb. 1892 i Sophiehøj, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Waterneverstorf & Gaartz, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Titel:
greve

Conrad blev gift med Caroline Friherreinde Heintze-Weissenrode den 29 jan. 1852 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Caroline (datter af Josias Friederich Ernst Heintze og Elisabeth Cornelia Reventlow) blev født den 4 sep. 1832; døde den 18 apr. 1871 i Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Adolph von Warnstedt den 5 dec. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Gustav Carl Emil Greve Bernstorff den 23 mar. 1838. Gustav blev født den 2 jul. 1811. [Gruppeskema] [Familietavle]

Isidore blev gift med Carl Krichhauff den 27 jul. 1816. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tecla blev gift med Frederik Gustav von Bülow i 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn:
Erhard Carl Christian Julius Krag-Juel-Vind-Frijs

Notater:

Fulde navn:
Polly Caroline Charlotte Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs

Da PAL i 1900 sammen med sin mand flyttede til Kbh., tog hendes liv en ny retning. Siden giftermålet i 1868 havde greveparret boet på Ulstrup mellem Randers og Viborg, en af de mest storslåede jyske herregårde fra Christian 4.s tid og kulisse i flere af Steen Steensen Blichers noveller. Blichers ord om “Den jydske hvide Dame” på Ulstrup, der altid havde noget til overs for den nødlidende og spenderede mere på fattiges beklædning end på sin egen, kunne også være skrevet om PAL. Hun førte den godgørende tradition videre, men havde i modsætning til sin forgænger store midler at tage af: gården var i fin drift, og de 620 ha langs Guden ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme på børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed. I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring med”, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag. PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.

FSVs initiativtager og første formand var Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Frastiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fravelhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.

PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den kbh.ske Dameafdeling (DA). Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid varoparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehj var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn ogat tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelser, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjeneste”. Som de fleste travle mennesker havde PALaltid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu en opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.

Tidsskrift for Det Danske Røde Kors 8/1919.

Beskæftigelse:
comtesse

Polly blev gift med Sigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurvig den 4 sep. 1868. Sigismund (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 4 sep. 1846; døde den 11 jun. 1925. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn:
Charlotte Sophie Adelheid Krag-Juel-Vind-Frijs
Skilt fra 1. ægtemand, separeret 24. Dec. 1895 fra 2. ægtemand.
Fører med kgl. Bevilling sit familienavn med Titel af Baronesse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Carl Ludvig Albrecht Wedell-Wedellsborg. Carl (søn af Julius Wilhelm Georg Ferdinand Wedell og Christiane Louise Caspara von Buchwald) blev født den 2 okt. 1844 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark; blev døbt i Kerte, ,; døde den 24 dec. 1873. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Johannes Everhardus de Vooigt den 23 jul. 1885. Johannes blev født den 25 jul. 1837; døde den 2 jun. 1906. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Greve til Baroniet Juellinge, Hofjægermester.
Fulde navn:
Jens Christian Julius Krag-Juel-Vind-Frijs

Beskæftigelse:
Greve til Baroniet Juell.

Jens blev gift med Agnes Sophie Louise Ahlefeldt-Laurvig den 10 dec. 1880. Agnes (datter af Vilhelm Frederik Ahlefeldt-Laurvigen og Baronesse Bertha Sophie Louise Zypten-Adler) blev født den 29 jun. 1858; døde den 14 mar. 1946. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kammerherre, 2,. Staldmester, Ritmester.

Beskæftigelse:
Kammerherre, 2. Staldm.

Notater:

Cand. phil., Assistent i Finansministeriets 3. Revisionsdepartement.

Beskæftigelse:
Cand. phil, Ass. i Finans

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,1

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1601/churchbook/source117391/opslag12109669

Anna-Ermegård blev gift med Curt Ludvig Heinrich Georg Max Erdman Eberhard Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 29 okt. 1910. Curt (søn af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 sep. 1885 i Potsdam, Brandenburg, Tyskland; døde den 23 sep. 1956 i Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 sep. 1956 i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,2

Benedicte blev gift med Patrick Henry Grinling den 31 jul. 1937 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Patrick blev født den 13 okt. 1909; døde den 1 feb. 1970. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,3

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526691

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,4

Naka blev gift med Erik Mourier den 6 apr. 1940 i Brahetrolleborg Kirke, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Erik blev født den 13 aug. 1908; døde den 9 okt. 1994; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,1

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045333

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Grevskabet Christianssæde, Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegård, Bøgeskov og Pugerup i Skåne
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,2
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) og Grevskabet Christianssæde, Kammerherre, Hofjægermester

Notater:

Genealogi
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve, 1864-1929, tegner. *18.6.1864 på Pederstrup, d. 2.2.1929 i Svendborg, begr. i Theophilii Skov, Vesterborg. Forældre: Ferdinand Carl Otto lensgreve R. til grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg og Benedicte Christiane komtesse Reventlow. ~1° 23.7.1889 i Kbh. med Agnes Margrethe komtesse Moltke, *31.7.1866på Tryggevælde, d. 1.6.1941 i Kbh., datter af forpagter Joachim Richard Henry greve M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opl. ~2° 26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, *24.10.1884 i Züllichau, d. 20.4.1984 på Brahetrolleborg, datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von H.-H.-R. og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim.
Biografi
Christian-Einar Reventlow havde evnen til at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og til mindste enkelthed fortrolig med hestens og hundens anatomi. Han nød derfor som dyretegner anseelse blandt kunstnere hjemme og i udlandet. Ud over sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til hjemlige og udenlandske blade. Som ekspert på det historiske kostumes område og med sit kendskab til hestetyper fuldførte han med koloristisk finsans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian IX. Han udgav med egne tegninger tillige det instruktive plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga. I sine senere år var han beskæftiget med at fremstille en række rytterbilleder fra middelalder til nutid, i akvarel, på grundlag af billedmateriale og besøg i stutterier, alt udført med fordybelse i detaljen, men desværre ikke publiceret.
Uddannelse
Autodidakt; undervisn. bl.a. hos Otto Bache; Vald. Kornerup, P. Ilsted, P. Tom Petersen og Kr. Zahrtmann.
Rejser og udlandsophold
Europa og Lilleasien 1885-87.
Stillinger og hverv
Besidder af grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg 1875-1929.
Stipendier og udmærkelser

Udstillinger
Kunstforen. 1903; Charl. Forår 1904.
Værker
Tegn. i: Blyantsskitser fra mange Lande, 1890; Billeder af Racehundene, 1895; Freskerne paa Slottet Malpaga, 1903; Hunderacerne, 1912; Hesteskue på Brahetrolleborg (1904, forlæg til litograferet blad,s.m. Tom Petersen); De da. konger til hest fra Erik af Pommern til Chr. IX (akvarelfrise, ca. 1904, Fr.borgmus.).
Litteratur
Kunstforen. Aarsberetn., 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. 10, 1931, XVIII-XX; samme i: Tilskueren, 1932, II, 193-96; Danm. Adels Aarb., 1939. Skitsebøger på Brahetrolleborg.

Forfatter: Poul Holstein (P.H.)

citat fra https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10220&wsektion=alle


Beskæftigelse:
Godsejer

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27461/opslag5526912

Christian-Einar blev gift med Komtesse Agnes Margrethe Moltke den 23 jul. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt den 26 maj 1893. Agnes (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 31 jul. 1866 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 sep. 1866 i Karise, Fakse, Danmark; døde den 1 jun. 1941 i Malmøgade 10 1tv, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev kremeret den 3 jun. 1941 i Bispebjerg krmt, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian-Einar blev gift med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 26 nov. 1909 i Pasing, München, Bayern, Tyskland. Lucie-Marie (datter af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 okt. 1884 i Züllichau (nu: Sulechów), Polen; døde den 20 apr. 1984 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i apr. 1984 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,4

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27455/opslag5525808

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,1

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=298413

Hildeborg blev gift med Carl George Wallenstierna den 26 sep. 1905 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født den 25 feb. 1854 i Altuna, Uppland, Sverige; døde den 20 dec. 1928 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]