Anton I, Greve af Aldenburg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 24 jun. 1670, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Naturlig søn af den sidste oldenburgske greve, Anton Günther af Oldenburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Amelie de la Tremouille. Charlotte (datter af Henry Charles de La Tremouille og Amelie von Hessen-Kassel) blev født den 3 jan. 1652 i Thouars, Deux-Sevres, Frankrig,; døde den 24 jan. 1732. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Augusta Zu Sayn-Wittgenstein. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anton, blev gift med Wilhelmine Marie, Prinsesse af Hessen-Homburg den 26 apr. 1711. Wilhelmine (datter af Frederick von Hessen-Homburg og Louise Elizabeth af Courland) blev født den 8 jan. 1678 i Sachsen, Tyskland Weferlingen; blev døbt den 17 jan. 1678 i Sachsen, Tyskland Weferlingen; døde den 25 nov. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinde af Oldenburg.

Antoinette blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve den 16 aug. 1677. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

grevinde af Aldenburg

1665 Overhofmesterinde hos dronning Charlotte Amalie, 1705afsked pga svagelighed

Familie/Ægtefælle/Partner: Anton Wolff Haxthausen. Anton (søn af Wolf Haxthausen og Mechtilde Sophie von Hanxleden) blev født den 1 jun. 1647 i Tienhausen, Steinheim, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 19 nov. 1694 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Steinheim Kirche Tienhausen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Grevinde

Louise blev gift med Gerhard Von Der Nath i 1722. Gerhard (søn af Gerhard Von Der Nath og Christine von Ahlefeldt) blev født i 1668; døde den 12 jul. 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Georg Ernst Wedel Jarlsberg. Georg (søn af Gustav Wilhelm Wedel og Marie von Ehrentreiter) blev født den 23 maj 1666; døde den 30 jan. 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med William Bentinck den 1 jun. 1733. William blev født den 6 nov. 1704 i Whitehall, London, England; døde den 13 okt. 1774 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Georg Carl Ludvig von Leiningen-Westerburg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinde.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Gyldenløve. Christian (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrikke blev gift med Carl von Ahlefeldt den 2 mar. 1702 i Hamburg, Tyskland. Carl (søn af Frederik von Ahlefeldt og Marie Elisabeth Grevinde Leiningen-Dagsburg-Hartenburg) blev født den 25 apr. 1670 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 7 sep. 1722 i Graasten, Sønderborg, Danmark; blev begravet i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Bopæl: Grevskabet Laurvigen Skjoldnæsholm Og Merløsegård
• Kilde: DAA 1982-84 II - 38h* DAA 2018-20 p655: V,16*

Notater:

Ferdinand Anton lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (1. juli 1688 – 18. september 1754) var gehejmekonferensråd.

Han var søn af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antonette Augusta af Aldenburg og født 1. juli 1688. Han ejede Grevskabet Laurvig, Herskabet Herzhorn og flere andre store jordegodser og blev i en ung alder kammerherre. I 1713 udnævntes han til gehejmeråd, og 14 dage efter fik han Elefantordenen. I 1714 blev han overstaldmester. I 1711 ægtede han Mette Cathrine Ahlefeldt, datter af Hans Joachim Ahlefeldt til Bukhavn; hun døde barnløs 5. marts 1712, hvorpå Danneskiold-Laurvig 20. december 1713 giftede sig med Ulrike Eleonore Reventlow, f. 1. januar 1690, søster til Frederik IV's dronning Anna Sophie Reventlow. Forholdet mellem nævnte konge og Danneskiold-Laurvig var ikke altid det bedste, da monarken ikke uden grund betragtede sin dronnings talrige, magtsyge og mægtige, skønt indbyrdes splidagtige slægtninger med mistroiske blikke. Heller ikke Christian VI synes at have yndet Danneskiold-Laurvig særligt, og i denne konges tid blev der ham ingen større nådesbevisninger til del; vel fik han 1739 dronningens orden de la fidélité – med hvilken hans hustru først benådedes i begyndelsen af Frederik V's regering, 1747 -, men rang med gehejmeråderne i Konseillet opnaaede han først efter Christian VI's død (2. december 1746).

En tid lang (fra 11. januar 1723) var Danneskiold-Laurvig direktør for Vestindisk-guineisk Kompagni. Han var den første stifter af hospitalet i Larvik og lod ved bygmesteren Johan Cornelius Krieger udvide det Danneskjold-Laurwigenske (nu Moltkeske) Palais i Bredgade i København. Danneskiold-Laurvig døde 18. september 1754; hans anden hustru var afgået ved døden 6 dage forinden. De efterlod 2 sønner: Frederik Ludvig og Christian Conrad.

Ferdinand blev gift med Mette Catharina Ahlefeldt den 15 mar. 1711. Mette (datter af Joakim von Ahlefeldt og Anna Margrethe Buchwald) blev født den 25 aug. 1686 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 mar. 1712 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ferdinand blev gift med Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow den 20 dec. 1713 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrica (datter af Greve Conrad Reventlow og Sophie Amalie von Hahn) blev født den 1 nov. 1690; døde den 12 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 28 sep. 1754 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1735; Ridder af Dannebrog

Notater:

Haxthausen, Christian Frederik Greve, 1690-1740, Officer, var Søn af Anton Wolf H. og født 19. Juli 1690.

18 Aar gammel blev han Fændrik ved Prins Georgs og Aaret efter Sekondlieutenant ved Prins Carls Regiment i Nederlandene. Allerede 1711 blev han Kapitajn, men kom snart efter hjem, i det han blev ansat ved Fodgarden og tillige som Kammerjunker hos Enkedronning Charlotte Amalie. 1716 blev han Major og endnu s. A. Oberstlieutenant ved v. d. Lühes (siden Johannsens) hvervede Regiment, med hvilket han deltog i de følgende Aars Felttog i Norge, bl. a. i Hølandsaffæren og siden som Chef for Soldatesken paa den norske Skjærgaardseskadre. 1718 udnævntes han til Oberst og Chef for 1. throndhjemske Infanteriregiment og tog 1719 Del i Indfaldet i Baahus Len.

Strax efter Freden 1720 blev H. forsat til Danmark som Chef for Aarhus Stifts nationale Infanteriregiment, som han endnu s. A. byttede med østsjællandske nationale Dragonregiment. 1730 blev han Chef for Dronningens Livregiment, men beholdt dette ikke engang et Aar, i det han efter kort forinden at have faaet Kammerherrenøglen ved Nytaar 1731 blev Deputeret i Landetatens Generalkommissariat.

1735 fik han Danebrogsordenen og arvede s. A. efter sin Moder Godset Nienfelde i Oldenborg (af Slægtens Stamgodser havde han tidligere arvet Tienhausen, Hemsen og Eisborn); 1736 blev han derhos optaget i Grevestanden, med et efter Moderens, det aldenburgske, dannet Vaaben, og udnævnt til Overlanddrost i Oldenborg, hvilken Post netop var bleven ledig. Her døde han allerede 26. Dec. 1740.

29. Avg. 1721 havde han ægtet Margrethe Hedevig Juel, f. 24. Febr. 1702 i Governolo i Italien, hvor hendes Fader, senere Generallieutenant Gregers J. til Eriksholm, da opholdt sig ved Hjælpetropperne. Hun blev 1745 Hofmesterinde for Kronprinsens Børn og dekoreret med l’union parfaite; d. 19. Febr. 1752 paa Christiansborg.

O. H. Moller, Nachr. von dem Geschlecht derer v. Haxthausen.

Christian blev gift med Margrethe Helvig Juel den 29 aug. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Gregers Juel og Vibeke Nielsdatter Juel) blev født den 24 feb. 1702 i Governolo I Italien, ,; døde den 19 feb. 1752 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jarlsberg Herregaard, Norge
• Bopæl: Grevskabet Jarlsberg

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Frederik blev gift med Luise von Raben den 2 jun. 1717, og blev skilt i 1727. Luise (datter af Johan Otto von Raben og Emerentzia von Levetzow) blev født den 9 aug. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1736 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Mary Catherine von Tuyll den 5 okt. 1760 i Hees A Lent, ,. Mary blev født den 5 apr. 1743; døde den 23 okt. 1793 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

John blev gift med Renira von Tuyll den 17 jul. 1763. Renira blev født den 29 mar. 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Christian August, Hertug Holstein-Sønderborg den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Christian (søn af Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg og Sophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt) blev født den 4 aug. 1696 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 28 jan. 1754 i Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie Elisabeth von Ahlefeldt den 10 okt. 1760 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie (datter af Bendix von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 25 dec. 1719 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1769 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren, Kommandant for København, Guvernør i Rendburg

Conrad blev gift med Vilhelmine Jedevig Antoinette von Gram i 1739. Vilhelmine blev født i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
1741 hofdame hos Dronning Sophie Magdalene , 1748 Hofmesterinde hos prinsesse Louise, 1753 priorinde i Uetersen

Titel:
1750 Dame de l'Union parfaite

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Bopæl: Grevskabet Laurvigen Skjoldnæsholm Og Merløsegård

Notater:

Frederik Ludvig lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (15. maj 1717 – 12. august 1762 i Lübeck) var en dansk officer, greve til Grevskabet Laurvig, herre til Dorwerth, Herzhorn, Varel, Kniphausen, Skjoldenæsholm, Merløsegård mm.

Han var en søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig. Kun 18 år gammel blev han 1735 udnævnt til kammerherre og kaptajn ved Grenaderkorpset, men blev året efter forsat til Garden til Fods. Den unge greve levede meget ved hoffet og avancerede efterhånden fremad, samtidig med at han modtog mange kongelige nådesbeviser. 1738 blev han oberstløjtnant af infanteriet, 1743 hvid ridder, 1746 generaladjudant hos kongen og premiermajor ved garden, 1747 oberst af infanteriet, 1749 fik han rang med gehejmeråder og blev chef for Kongens Livregiment i København, indtil han endelig 1753 blev udnævnt til kommandør for Livgarden efter Heinrich Sigismund Castoniers afgang. Da hans fader døde 1754, blev han desuden overstaldmester og arvede grevskabet og godserne. Året efter blev han generalmajor og fik 1757 ordenen l'union parfaite.

Under de store udrustninger i de påfølgende år, der truede stærkt med krig for Danmark, var Danneskiold-Laurvig meget beskæftiget med at tilvejebringe heste til hæren, og da krigen endelig udbrød 1762, blev han udnævnt til generalløjtnant og fulgte hæren som chef for 1. brigade af 1. division, da den under Claude Louis de Saint-Germain rykkede ind i Mecklenburg. Få måneder efter, at armeen havde fået ordre til at rykke tilbage, døde greven i Lübeck, 12. august 1762.

Han blev gift 25. august 1744 med Anna Joachimine Ahlefeldt, dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt. Da de ingen børn efterlod sig, gik grevskabet og godserne over til broderen, admiral Christian Conrad Danneskiold-Laurvig. En temmelig betydelig stiftelse, Larvik Hospital, som var blevet stiftet af deres fader, blev ombygget og udvidet af Frederik Ludvig, og han efterlod den ved sin død en lige så stor sum penge, som i sin tid var den tillagt af stifteren.

Titel:
Greve

Frederik blev gift med Anna Joachimine Ahlefeldt den 26 aug. 1744. Anna (datter af Hans Adolph von Ahlefeldt og Dorothea Krag) blev født den 5 maj 1717; døde den 15 feb. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Conrad lensgreve Danneskiold-Laurvig (eller -Laurwigen) (12. maj 1723 i København (?) – 9. april 1783 på Rolighed ved Larvik) var en dansk lensgreve, godsejer og søofficer.

Baggrund

Han var søn af greve Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvig. Allerede 17 år gammel blev han fra kadet udnævnt til kaptajn, nærmest på foranledning af marinens daværende mægtige bestyrer, greve Frederik Danneskiold-Samsøe, og uagtet der kort forinden var truffet den bestemmelse, at hensynet til dygtighed skulle være den eneste adkomst til avancement. Danneskiold-Laurvigs karriere, der egentlig mere skyldtes fødsel og indflydelsesrige forbindelser end evner og smuk karakter, var lige så hurtig som glimrende: 1744 forfremmedes han til kommandørkaptajn, 1746 til kommandør, 1755 til schoutbynacht, 1758 til viceadmiral, 1767 til admiral, ja i april 1783 udfærdigedes der endog bestalling som generaladmiral-løjtnant for ham, men han var da få dage forinden afgået ved døden.

I året 1744 udnævntes Danneskiold-Laurvig til militær assessor i Admiralitets- og General-Krigskommissariatskollegiet og 1761 til deputeret i samme kollegium; 1749 blev han marinens generaladjudant, hvilken bestilling han beholdt under hele Frederik V's regering. Foruden disse bestillinger hædredes han desuden 1743 med titlen af kammerherre, 1747 dekoreredes han med Dannebrogsordenen, 1758 med enkedronningens orden, 1764 erholdt han rang med gehejmeråder og 1769 Elefantordenen.

Af større kommandoer har Danneskiold-Laurvig haft følgende: 1748 var han chef for en eskadre på 4 fregatter i Nordsøen; 1762 under den bevæbnede neutralitet førte han en eskadre på 6 linjeskibe og 2 fregatter, med hvilke der overførtes 2700 mand tropper til Slesvig; 2 år senere var han endelig øverstkommanderende for en øvelseseskadre af småfartøjer på Københavns Red.

Skandalen om greven og jomfru Rose

I året 1760 oprettedes det første privatteater i hovedstaden, væsentlig på foranledning af Danneskiold-Laurvig. En skuespillerinde, jomfru Mette Marie Rose, blev herved bekendt med greven, hvis udsvævende tilbøjeligheder førte ham til i marts 1765 at forsøge et bortførelsesattentat mod hende, hvori kommandørkaptajn Ole Stephansen også deltog. Hendes fader tog imidlertid sagen så alvorlig, at den til sidst kom kongen for øre. Danneskiold-Laurvig faldt i unåde og fik befaling til ufortøvet at begive sig til sine godser i Norge. Her forblev han indtil 1766 efter flere gange forgæves at have bønfaldet kongen om tilgivelse; først på hans foran nævnte mægtige slægtnings, greve Frederik Danneskiold-Samsøes, forbøn lykkedes det ham at erholde kongens nåde igen, hvorefter han ilede tilbage til hovedstaden efterladende sig et alt andet end godt eftermæle i Norge, hvis befolkning han på grund af sit usædelige levned og sine lidet hæderlige pengeforhold havde opirret i høj grad.

Inkompetent ledelse af Søetaten

I Danmark havde Frederik Danneskiold-Samsøe med titel af overintendant imidlertid med megen dygtighed, men tillige med streng myndighed bestyret marinens anliggender. På grund af sidstnævnte egenskab havde han erhvervet sig en del uvenner, der tragtede efter at styrte ham. Uagtet det just ikke er bevist, synes dog meget at tyde på, at Danneskiold-Laurvig ved at slutte sig til disse væsentlig har bidraget til, at hans tidligere forsvarer og trofaste støtte blev fjernet fra bestyrelsen, hvilket skete i oktober 1767. Danneskiold-Laurvig overtog hans embede, først med titel af overkrigssekretær og deputeret i General-Krigskommissariatet, senere (14. juni 1769) som intendant over Søetaten, alt til liden både for marinen, der herved kom i hænderne på en dårlig og upålidelig administrator. Følgerne viste sig snart. Flåden kom i forfald, og en ekspedition, som under schoutbynacht F.C. Kaas udsendtes til Algier for at tugte barbarerne, mislykkedes ganske, da de medgivne bombardérfartøjer viste sig at være ubrugelige. Danneskiold-Laurvig fik i den anledning en irettesættelse af kongen. 18. september 1770 afskedigedes han endelig af aktiv tjeneste, og hans embeder inddroges. Han trak sig da atter tilbage til Norge og døde 9. april 1783 på sin ejendom Rolighed ved Larvik. Han er begravet i Vor Frue Kirke i København.

Danneskiold-Laurvig blev 5. september 1743 gift med Dorthe Sophie von Holstein (15. oktober 1713 – 9. juli 1766), datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein (d. 1747) og Birte Scheel f. von Schack.

Frimurer

Danneskiold-Laurvig var en fremtrædende frimurer. Den 3. juni 1744 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin, der hører under Den Danske Frimurerorden, og blev samtidig udvalgt til mester for denne logeorganisation.[1] Derudover blev han i 1749 udvalgt til stormester over Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge, og han oprettede flere loger, deriblandt den første norske loge St. Olaus. Men på grund af sagen om bortførelsen af jomfru Rose måtte Laurvig efterhånden træde i baggrunden i sin rolle som frimurer, og overlod i stedet denne til sin svigersøn baron Bülow.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Akeleye. Ingeborg blev født den 13 maj 1741; døde i 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Dorothea Sophie von Holstein den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 15 okt. 1713 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 jul. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Klingenberg. Frederik (søn af Henrik von Klingenberg og Marie Charlotte Amalie Gjedde) blev født den 25 aug. 1716; blev døbt i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 16 dec. 1783 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsamtmand i Flensborg

Gregers blev gift med Anna Elisabeth Juul den 18 sep. 1767 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Anna (datter af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 15 dec. 1750; blev døbt i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død af mæslinger

Vilhelmine blev gift med Henning Ditlev von Dewitz den 5 jul. 1757. Henning (søn af Joachim Diedrich von Dewitz og Ida Clarelia Reventlow) blev født den 24 nov. 1718 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Rigborg Amalie Huitfeldt. Sophie blev født cirka 1721; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ottoline Friedericke Louise Reede Lynden. Ottoline blev født den 24 jan. 1773; døde den 24 nov. 1799 i Varel, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

William blev gift med Sara Margarethe Gerdes den 8 nov. 1816. Sara blev født den 31 okt. 1776; døde den 11 feb. 1856 i Varel, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

John blev gift med Jemima Helena de Reede-Ginkel den 20 mar. 1785. Jemima blev født den 21 dec. 1767; døde den 6 sep. 1839. [Gruppeskema] [Familietavle]

William blev gift med Frankrigs Augusta Elisa Pierrepont den 20 okt. 1802. Frankrigs blev født den 19 jun. 1781; døde den 10 feb. 1847. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: James Hawkins-Whitshed. James døde den 29 okt. 1849. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Robert Shaw Milnes den 12 nov. 1785. Robert døde den 2 dec. 1837. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrietta blev gift med George Martin den 3 apr. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.

Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.

Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.

Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.

Frederik blev gift med Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön den 26 maj 1762 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön og Comtesse Christine Ermegaard Reventlow) blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Twin)

Notater:

Twin

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalløjtnant (Kavalleriet), Hæren

Frederik blev gift med Detlefine Rantzau den 30 sep. 1786 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Detlefine (datter af Ditlev Rantzau og Lucia Dorothea Christine Blome) blev født den 30 okt. 1767 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 okt. 1851 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Ferdinand Anton Christian greve Ahlefeldt (9. maj 1747 – 2. oktober 1815 i Prag) var en dansk hofembedsmand, teaterchef og diplomat, bror til Frederik Carl Christian Ulrich Ahlefeldt.
Karriere
Han var søn af grev Conrad Ahlefeldt og var først premierløjtnant ved Livgarden til Fods, blev derpå karakteriseret kaptajn af infanteriet 1765, samme år virkelig kaptajn ved danske Livregiment, virkelig kaptajn ved Livgarden 1766, kammerherre 1768, fik 1769 afsked fra krigstjenesten og jægermester på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, blev oberstløjtnant og chef for Livgarden til Hest 1771, oberstløjtnant ved Prins Frederiks Regiment 1773 og Ridder af Dannebrog 1777. Han var 1776-78 gesandt det fyrstebiskoppelige hof i Eutin, 1791-93 akkrediteret ved hoffet i Neapel, blev 1793 gehejmeråd, akkrediteredes 1795 som gesandt i Berlin, men tiltrådte aldrig posten, var 1798-1801 gesandt i Dresden.
Hofmarskal og teaterchef
Ahlefeldt tog 1778-79 på østrigsk side del i den bayerske arvefølgekrig. Efter i 15 år at have opholdt sig udenlands, især (fra 1779) som hofmarskal og teaterchef hos markgrev Alexander af Brandenburg-Ansbach ved det markgrevelige hof i Ansbach, blev han 1792 hofmarskal og fik samme år tilsyn med Det Kongelige Teater og Kapel, ligesom han det følgende år blev ordenssekretær. Som teaterchef gjordehan i begyndelsen lykke ved forskellige foranstaltninger til publikums bedste, f.eks. ved at lette tilkørselen til teatret, hvor C.F. Harsdorff opførte et par pavilloner, og ansætte lygtebærere til atlyse folk over Kongens Nytorv; han ophævede abonnementet, så at det blev muligt for de mindrebemidlede at komme i teatret; endvidere forbedrede han belysningen ved at anbringe en stor lysekrone til athejse op og ned. Han søgte også at vinde såvel teaterpersonalet som forfatterne ved imødekommen, men det varede dog ikke længe, inden han kom på kant både med publikum, skuespillerne og forfatterne, idet han dels gav løfter, som han ikke kunne holde, dels var fornem og brutal, når han ikke kunne sætte sin vilje igennem. Dertil kom, at han var meget forgældet og i kløerne på ågerkarle. Hans teaterregimente blev derfor ikke af lang varighed, idet han allerede i 1794 blev afskediget som hofmarskal og som følge heraf tillige som direktør for skuespillene og fra sine forretninger som tilsynshavendemed hofkapellet og Kunstkammeret samt som ordenssekretær.
Diplomat igen
Han blev derpå udnævnt til minister (= diplomat) i Berlin, men denne stilling tiltrådte han først længe efter på grund af vanskelighederne ved at affinde sig med kreditorerne. 1808 blev han udnævnt til gehejmeråd. 2. oktober 1815 døde han i Prag, hvor også hans hustru var død 1810. Han havde 10. august 1780 ægtet Maria Theresia, prinsesse af Thurn og Taxis (f. 1755), der komponerede. Musikken tilballetten Telemach paa Kalypsos Ø af Vincenzo Galeotti er således af hende; et klaverudtog udkom 1794.
Kilder (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
P. Brock, "Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Møller, Rangspersoner (utrykt).
Thomas Overskou, Den danske Skueplads III.
Danmarks Adels Aarbog 1982-84.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Kaptajn (Livgarden), Hæren, Jægermester over Bornholm & Lolland-Falster, Gesandt, Hofmarskal, Teaterchef

Ferdinand blev gift med Marie Theresia, Prinzin Zu Thurn Und Taxis den 10 aug. 1780 i Regensburg, Bayern, Tyskland. Marie blev født den 28 feb. 1755 i Regensburg, Bayern, Tyskland; døde den 4 nov. 1823 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Konvetualinde i St. Johannes (Schleswig-Holstein)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Juliane blev gift med Frederik Wilhelm Conrad Holck den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Ludvig Frederik Wedell den 9 jun. 1779 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark. Ludvig (søn af Hannibal Wedell og Catharine Sophie Wilhelmine Caroline Moltke) blev født den 25 okt. 1753 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 okt. 1817 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catharina blev gift med Christian Friderich Iuel den 19 sep. 1777 i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. Christian (søn af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 7 jan. 1745 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1821 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Johann Gisbert Ludolf von Neukirchen den 28 okt. 1813. Johann døde den 21 dec. 1820 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Jakob Heinrich von Rechteren den 21 jun. 1822 i Schloss Voorst, ,. Jakob blev født den 27 nov. 1787; døde den 9 jul. 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ottoline blev gift med Carl Anne Daniel von Nagell den 1 sep. 1814. Carl blev født den 5 feb. 1792 i London, England; døde den 28 sep. 1868 i Nederhemert, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

William blev gift med Pauline Albertine von Munnich den 15 apr. 1841. Pauline blev født den 27 maj 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henry blev gift med Renira Antoinette Hawkins-Whitshed den 10 mar. 1829. Renira (datter af James Hawkins-Whitshed og Sophie Henrietta Bentinck) blev født den 13 maj 1798; døde den 23 sep. 1889 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charles blev gift med Harriet Fulford den 10 maj 1849 i Dunsford, ,. Harriet blev født den 21 mar. 1818; døde den 15 mar. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elizabeth Erskine. [Gruppeskema] [Familietavle]

Renira blev gift med Henry John William Bentinck den 10 mar. 1829. Henry (søn af John Charles Bentinck og Jemima Helena de Reede-Ginkel) blev født den 8 sep. 1796 i Varel, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 29 sep. 1878 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik Christian af Augustenborg

Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814): dansk hertug. Kulturpersonlighed , der virkede ivrigt for den højere uddannelse, indtil han 1810 kom i konflikt med det danske kongehus.

Friedrich blev gift med Louise Augusta af Danmark den 26 maj 1786 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise (datter af Christian 7, Konge af Danmark og Caroline Mathilde af England) blev født den 7 jul. 1771 i Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev døbt i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1843 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Emil, blev gift med Sophie Scheel den 29 sep. 1801. Sophie blev født i 1776; døde i 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder, var den 3. Søn af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dennes Gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine f. Prinsesse af Pløen, og født 9. Juli 1768.

Allerede i 1770 mistede han sin Moder og sattes derefter under Opsyn af sin Faders Søster, Prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2 ældre Brødre af en fælles Hovmester, Schiffmann, der siden blev Etatsraad. Efter Skildring af Folk, der have staaet ham nær i denne Tid, var han som Barn paa Grund af sin store Livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i Besiddelse af forskjellige Egenskaber, der gjorde ham megen Ære. Det fortælles, at han skal have været udholdende og fast, hvorhos han roses for sin Retsindighed og Menneskekjærlighed.

Efter at være konfirmeret 1782 paa Augustenborg blev han med sine Brødre sendt til Leipzig. Her studerede de 3 unge Prinser Humaniora indtil Høsten 1784, hvorpaa de efter at have aflagt Besøg ved Hofterne i Dresden og Berlin vendte tilbage til Augustenborg. 1785 aflagde de et kort Besøg i Kjøbenhavn, men tilbragte igjen den følgende Vinter paa Augustenborg. 1786 traadte Prins C. A. og hans BroderEmil i dansk Krigstjeneste. C. A. blev Oberstlieutenant i danske Livregiment og gjennemgik den højere militære Uddannelse under Vejledning af General Huth, der tidlig hos ham opdagede øudmærkede militære Talenter. 1787 traadte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes 1788 til Fredericia som Kommandør for fynske Infanteriregiment, hvis Chef han nogle Aar senere blev. 31. Juli 1790 blev han Generalmajor af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit Regiment og arbejdede meget for dets Udvikling. Under dette sit Ophold i Fredericia havde han oftere Anledning til at aflægge Besøg paa Augustenborg, hvor han om Høsten og Vinteren gik meget paa Jagt, for hvilken han nærede en stærk Interesse.

Paa en saadan Jagttur paadrog han sig ved Uforsigtighed et Onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstændig helbredet; varm og tørstig havde han drukket af en kold Kilde og faldt umiddelbart derefter i Afmagt. Han beholdt imidlertid en Brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget Besvær. I 1792 havde han tilbudt Hertugen af Brunsvig sin Tjeneste for saaledes at komme til at deltage i Revolutionskrigen, men havde kun opnaaet at faa et Afslag. I 1797 fik han imidlertid Ansættelse i det østerrigske Kavalleri og deltog derpaa under den anden Koalitionskrig i en Række af Slag i Rhinegnene og senere om Høsten 1800 i Felttoget i Tyrol under Chasteler, hvor han til sidst selv fik Overkommandoen og efter Chastelers Bortrejse, truet af de franske Hære, førte hans Korps uskadt til Østerrig.

Fraregnet to korte Besøg paa Augustenborg og i Kjøbenhavn, deraf det sidste om Sommeren 1800, forblev han i Østerrigsk Tjeneste lige til 1801, da han kaldtes tilbage; han naaede imidlertid først hjem,efter at Krigsfaren allerede var ovre, og kom saaledes ikke til at tiltræde den ham tiltænkte Post som Gouvernør paa Fyn, hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget Afsked af den østerrigske Tjeneste, opholdt han sig atter en Tid ved sit Regiment i Fredericia. I 1803 blev han udnævnt til kommanderende General i det søndenfjældske Norge samt Kommandant paa Frederikssten og Chef for søndenfjældske Infanteriregiment. I samme Aar blev han ligeledes Elefantridder. Med Ankomsten til Norge i Marts 1804 begyndte et nyt Afsnit af Prinsens Liv. Fra første Færd af viste han sig her som den strænge, pligtopfyldende Mand, der i alle Tjenesteforhold stod for sine underordnede som det vækkende Exempel. Allerede paa sin første Inspektionsrejse, der gik gjennem Distrikterne paa Skageraks Vestside,vidste han ved sine militære Indsigter og det Alvor, hvormed han tog Tjenesten, at skaffe sig den største Agtelse; men han vandt tillige ved sin venlige Fremtræden alle Hjærter.

Ligefrem i sit Væsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer, og han søgte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Stræng, uden for denne godmodig og omgængelig. I de talrige, dels officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter hans Ankomst til Norge, optraadte han med en høj Grad af Takt, oguagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre Selskabsborde vare træffende og passende.

Dette var en Evne, hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man derfor ogsaa gjærne saa hos en Mand i Prinsens fremtrædende Stilling. Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han iet nært Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans Personlighed og hans Evner passede. Men han kaldtes snart til andreHverv, i det han under 24. Avg. 1807 udnævntes til Præsident i den samme Dag oprettede interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens Oprettelse var den umiddelbare og nødvendige Følge afEnglændernes Overfald paa Kjøbenhavn; med Flaadens Bortførelse og Krigens Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en Nødvendighed. Som kommanderende General og denne Kommissions Præsident fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde lede Krigsførelsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kjøbenhavn alligevel maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges særegne Tarv skulde rammes og Monarkiets fælles Interesser lige fuldt varetages. Prinsens Interesser havde indtil dette Øjeblik hovedsagelig været militære, og der vides intet om, at de i større Udstrækning havde gaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader.

Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke noget, som tyder paa, at han har været i Besiddelse af et skarpt politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der ikkeforsømte noget, saa længe han kunde holde sit Hoved oppe, og med den største Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det end gjorde ham Ære, dog ikke tilstrækkeligt af de Egenskaber, øfor hvilke han nu skulde have Behov; navnlig manglede han Bestemthed og Evne til at hævde sin personlige Uafhængighed, ligesom han ved sin Tilbøjelighedtil at imødekomme alle lettelig forlededes til at give for tidlige Løfter og derved binde sin egen Handlemaade. Men over den store Mængde øvede han en betydelig personlig Indflydelse, og navnlig var det mærkværdigt, hvor hurtig han vandt de norske Soldater.

Han vandt en Magt over Hæren, der kan betegnes som noget aldeles enestaaende, og deri ligger Forklaringen af den Vægt, der under de paafølgende Begivenheder lagdes paa hans Person. C. A. og den nationale norske Hær, hvis tilbedte Fører og Ideal han var, voxede næsten sammen i den almindelige Bevidsthed, og derigjennem blev han paa et vigtigt Tidspunkt den, om hvem alle Beregninger maatte dreje sig. Som Hærfører vandt C. A. et stort Navn under det korte Felttog i 1808. Med en Styrke af 16500 Mand skulde han forsvare den søndenfjældske Grænse og besætte de derværende Fæstninger. Den imod ham opstillede svenske Vestarmé talte over 17000 Mand, og denne rykkede i April 1808 over Grænsen ind paa norsk Grund, hvor C. A. strax organiserede Forsvaret. Først blev den 2. svenske Brigade, der var falden ind i Høland, dreven tilbage, hvorunder der bl. a. forefaldt en heftig Kamp 20. April ved Toverud; i denne blev Grev Axel Mørner fangen med en stor Del af sit Detachement. 1. svenske Brigade, der rykkede ind over Magnor, erobrede med sin venstre Fløj 18. April de norske Stillinger ved Lier, medens dens højre Fløj under Oberst Gahn forsøgte at trænge frem langs Flisen Elv i Solør. Her blev den iPasset ved Trangen dels sprængt, dels tagen til Fange. C. A. modtog Kongens Anerkjendelse ved 15. Maj 1808 at udnævnes til Generallieutenant.

10. Juni fordreves den svenske 4. Brigade fra Stillingen ved Præstebakke, hvorved der gjordes 429 Fanger. Positionerne bleve imidlertid faa Dage senere paa ny besatte af de svenske. Men i samme Maanedtrak hele deres Hær sig ud af Norge, som derefter saa godt som ikke blev foruroliget ved Angreb fra sin østlige Nabo. Gjennem det Held, hvormed Krigen i det hele var ført til Trods for de svage og utilstrækkelige Hjælpemidler -- alene af Krigsfanger havde den norske Hær taget over 1100, medens der i Sverige kun var o. 150 norske Fanger --, havde Hærens Fører vundet et stort Navn og yderligere befæstet sig i Hærens Hengivenhed. Han havde delt ondt og godt med Soldaterne, der øvidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det bedre, og naar de ved Vaarsolens første Straaler vaagnede paa den endnu snedækte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet i sin Kappe, og havde søgt den samme Hvile. Men hvad der i mange Tilfælde kunde blive for meget for haardføre Bondesønner, bidrogogsaa til at svække den svagere Fyrstesøn, og Vaarfelttoget i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der i Forvejen ingenlunde var den stærkeste.

Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hær havde rømmet Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig fik Prinsen friere Hænder, da han 7. Dec. 1808 efter længere Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere bekræftedes af FrederikVI, skjønt kun under Forudsætning af, at den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter denne Dag paalagde Prinsen at rykkemed den norske Hær ind i Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig Befalingernes Udførelse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808 bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilkedet ene, den 29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der bestemte Kommissionens Holdning.

Da den svenske Vesthær 7. Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens Førere dermed Grænsen mod Norge ligge aaben for Angreb. Men Betænkelighederne herved bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget, Løfte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne, fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne. De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af Minde, uagtet han foreløbig indordnede sig under Grev Wedels politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union under Frederik VI`s Styrelse, med fuld administrativ Selvstændighed for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Forsøg paa at vinde Kongen for en saadan Politik, mødtes disse med et bestemt Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for øØje, han havde gjort under en Krig, der samtidig førtes baade med England og Sverige, ansaa det umuligt at opretholde Norges Forbindelse med Danmark alene uden ved ethvert Fredsbrud at blive udsat for Blokade og Hungersnød.

Derfor satte han det som sit Maal for Norges Skyld at skabe en ny Forening af de to Riger paa den skandinaviske Halvø under Styrelse af C. A., der strax kunde blive Norges Konge og i alt Fald efter Carl af Sødermanlands Død Sveriges. Foreningen skulde tillige være Sveriges Redning imod den russiske Vælde. C. A. kan ikke have været uvidende om sin norske Vens store, vidtrækkende Planer, der ogsaa skulde lede til hans egen Ophøjelse; men han har hverken sluttet sig helt til dem eller bestemt gjort Modstand. Grev Wedel vilde, at den norske Hær skulde gjøre fælles Sag med den svenske mod Russerne;Frederik VI befalede gjentagne Gange, at der fra Norge skulde finde et Indfald Sted med det Øjemed at forene sig med de russiske Tropper, der allerede stode paa svensk Grund. Prinsen gjorde ingen af Delene; han blev rolig i Norge. For Frederik VI fremstillede han sig som den, der alene vilde virke for Kongens Interesser, medens han vel vidste, at dennes Kandidatur hurtig var bleven en Umulighed. Han har heller ikke arbejdet derfor, uagtet en svensk Mand, der stod Grev Wedel nær, Gang paa Gang færdedes over Grænsen som Mellemmand. I Slutningen af April gav Prinsen endog Baron v. Platen et betinget Løfte om at modtage Valget som svensk Kronprins.

Men han bandt sig ved Løfter og Tilsagn til alle Sider uden Udsigt til at kunne holde dem, om han ogsaa trøstede sig med den Tanke, at han i sidste Øjeblik kunde gjøre en rask Gjerning og træde tilbage for at lade Frederik VI høste Frugterne af, hvad andre havde arbejdet. Uden at vurdere sin egen Svaghed, uden at forstaa, at han kun var et Redskab i andres Hænder, har han troet, naar Tiden kom, atkunne lede Begivenhederne, som han vilde. Kongen saa Stillingen i et andet Lys og sendte som sin paalidelige Mand Kancellipræsident Fr. J. Kaas til Christiania, hvor denne ankom 29. April og 4. Maj tog Sæde i Regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen Indflydelse paa Prinsen og hans norske Raadgivere eller hindrede, at gamle og nye Agenter uhindret færdedes over Grænsen. Uden at agte Prinsens Vaklen fortolkede de svenske Statsmænd hans Handlinger efter de Vink, som modtoges fra hans norske Omgivelser, og saaledes blev han ø15. og 18. Juli af de svenske Stænder valgt til Sveriges Kronprins. Heller ikke efter denne Begivenhed kunde C. A. indtage en bestemt Holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere bøjede sig til begge Sider. Han vidste, at hans norske Omgivelser kun ventede paa hans Samtykke for at erklære sig for en Forening med Sverige; men han vilde ikke yde dem sin Medvirkning. Kongen, der 25. Juli udnævnte ham til Feltmarskal og Statholder over Norge, kunde ikke derfor stole paa ham; et synligt Tegn paa Kongens Mistillid var Sendeisen til Norge af Prins Frederik af Hessen, der ankom til Christiania 16. Avg. Denne fandt C. A. i en nedtrykt Sindsstemning, der var en naturlig Følge af den Sindsbevægelse, hvori hans tvivlsomme Holdning havde sat ham. Medens han den paafølgende Høst forblev i Christiania, forandredes ikke hans Stilling. Han var den samme ubeslutsomme Mand, der, i det han stilledes over for et afgjørende Valg, altid bævede tilbage. En Plan om at rejse til Kjøbenhavn blev atter Opgiven, og først efter Freden i Jønkøping 10. Dec. 1809 kunde Prinsen forberede sig paa sin Rejse til Stockholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de største og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgårde og mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse,
adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.

"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvæsenet, hvor han skaffede læger, dyrlæger og uddannede
jordemødre til Langeland. Han var også blandt de allerførste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umådelig meget for teater og var i en årrække direktør for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opførtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lå ridebanen, og syd for
hestestalden opførtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegården skyldes også hans virke.

"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere på sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklæret umyndig på
grund af den kolossale gæld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han døde i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at være rammen
om slægtens liv.

Aka (Facts Pg):
Generalen

Beskæftigelse:
Godsejer, officer (generalmajor)

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Charlotte Louise Hedemann den 29 jul. 1785. Charlotte (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 21 maj 1762 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1812 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ida Catharine Leth den 17 apr. 1816. Ida blev født den 5 jan. 1798 i Aalykkegård, Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 6 jun. 1871 i Ll. Grunnet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Ida blev gift med Peter Seehusen i apr. 1795. Peter blev født i 1759 i Steinberghaff Angeln, ,; døde den 22 jul. 1826 i Nybølgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Uetersen

Maria blev gift med Henrik von Brockdorff den 13 okt. 1797 i Lemvig, Danmark. Henrik blev født den 27 mar. 1765 i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; døde den 13 dec. 1830 i Aa-mølle, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (10. juni 1764 på Bjørnemose – 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af generalmajor, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede 1788 Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig.

Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes oplysningslitteratur og derefter Den franske Revolution satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i 1791 udgivne arbejde "Hingeworfene Gedanken über Regierung" viser ham som en tilhænger af den oplyste enevælde med tanken om betydningen af pressefrihed, offentlighed i finansstyrelsen, standslighed og ophævelse af privilegievæsenet, ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se Rasmus Nyerups Lit. Lex.) fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem de skandinaviske stater, snart fremhæver han betydningen af almindelig værnepligt og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 16 dec. 1760; døde den 17 feb. 1820. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Joachim Garlieb Schmidt i 1803 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim blev født den 25 maj 1752 i Nortorf, ,; døde den 29 mar. 1819 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Anna blev gift med Erich von Hedemann den 17 jul. 1795 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 pg 687 31b
• Bopæl: 1805, Taarnholm, Korsør, Danmark; Taarnholm blev 1805 af købt af et konsortium, som bestod af grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, Salomon Lindegaard og Rasmus Møller. Disse købte gården med videresalg for øje, en meget normal skæbne på denne tid for herregårde, men gården viste sig at være et godt aktiv, hvorfor de tre beholdte den. Dette holdte dog kun indtil Napoleonskrigens afslutning i 1815, hvorefter landbrugskonjunkturerne faldt kraftigt. I 1819 blev Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen eneejer af Taarnholm, da de to andre sprang fra. Han kunne dog heller ikke i længden klare sig økonomisk og måtte derfor erklære sig fallit, hvorefter statens Direktion for Statsgælden og den synkende Fond overtog gården.

Notater:

Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt

'Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt-Laurvigen (auch:Carl Wilhelm Ferdinand von Ahlefeldt) (* 5. August 1769 in Bjørnemose; † 24. Juni 1852 in Birkelse Gods) war Domherr des Domkapitels des LübeckerDoms.

Ahlefeldt war Herr auf der Insel Langeland und von Laurvigen in Norwegen und trug den Titel „Graf von Langeland und Laurvigen“. Er war der Sohn von Christian von Ahlefeldt-Laurvigen (1732–1791) und dessen Frau Elisabeth geb. Juel (1742–1803). Er war in erster Ehe (∞ 1798) mit Edel Dyre geb. Brockenhuus von Løwenhielm (1774–1804) verheiratet. Aus dieser Ehe gingen fünf Kinder hervor. Nach dem Tod seiner ersten Frau heiratete Ahlefeldt 1806 die bürgerliche Claudine Bang (1789–1838), die Tochter des Claus Bang (1740–1805) und dessen Frau Pallene Urne geb. Rosenvinge (1755–1812). Aus dieser Ehe entstammten ebenfalls fünf Kinder.

Er studierte 1791 an der Christian-Albrechts-Universität zu Kiel wurde ab 6. September 1775 Domherr von Lübeck und trat im selben Jahr zurück. Sein Nachfolger wurde Detlev Hans von Schmettau (Domherrab 15. November 1775, gestorben 1794). Ahlefeldt war ebenfalls Träger des Dannebrogordens

Quellen

292 Lübecker Domkapitulare vorwiegend des Adels 1570-1803
Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks, Seite 12 (Schleswig 1869)


Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren

Beskæftigelse:
Domherre

Beskæftigelse:
1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondløjtnant, 1795 afsked

Titel:
Domkapitular i Lübeck

Vilhelm blev gift med Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm i okt. 1798 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Edel blev født den 7 nov. 1774 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 22 mar. 1804 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Claudine Bang den 21 okt. 1806 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Claudine (datter af Claus Bang og Pallene Urne Rosenvinge) blev født den 16 dec. 1789 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 3 mar. 1838 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet i Vinge Kirkegård, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren

Carl blev gift med Julie Mattstedt den 26 aug. 1805 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark, og blev skilt den 20 apr. 1819. Julie blev født den 8 jan. 1787; døde den 28 sep. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ursula Catharine Bøchmann den 30 apr. 1819 i Rudkøbing, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Ursula blev født den 14 nov. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1885 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Christine blev gift med Johan Georg Sitzler den 13 nov. 1801. Johan blev født den 10 dec. 1772 i Eichtersheim, ,; døde den 18 apr. 1848 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erich von Hedemann den 2 okt. 1801 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Caroline blev gift med Rudolph Anton Ludvig von Qualen den 30 apr. 1819 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Rudolph blev født den 19 jun. 1778 i Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 feb. 1830 i Eutin, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Itzehou

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Emmanuel Baron von Bretfeld den 1 maj 1810. Emmanuel blev født den 3 feb. 1774; døde den 7 jun. 1840 i Freiwaldau Austrian Schlesia, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Detlev von Hammerstein-Loxten. Hans (søn af Hans Christian von Hammerstein-Loxten og Caroline Louise Agnes von Schrader) blev født i 1768; døde i 1826. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand og Kammerherre

Conrad blev gift med Henriette Charlotte Krag-Juel-Vind-Frijs den 22 okt. 1802. Henriette (datter af Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs og Frederikke Juliane Holstein) blev født den 6 mar. 1784 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 19 mar. 1784 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1841 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Frederikke blev gift med Comte Joseph Marie Portalis den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph blev født den 19 feb. 1778 i Aix-en-Provence, Frankrig; døde den 5 aug. 1858 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Ida Augusta Hardenberg-Reventlow i 1815. Ida (datter af Greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow og Jeanette Caroline von Reitzenstein) blev født den 13 apr. 1798 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 dec. 1866 i Firenze, Italien; blev begravet den 8 feb. 1867 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Bendix von Qualen. Henning (søn af Josias von Qualen og Ulrike Frederike Wilhelmine Rumohr) blev født den 22 apr. 1777; døde den 15 apr. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Chef for det danske postvæsen i Hamburg

Titel:
Kammerherre

Julius blev gift med Caroline Elisabeth Møller den 29 sep. 1816 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var indskreven i det adelige Convent i Preetz, men blev Skuespillerinde og endte som Chor-sangerinde ved et omreisende Skuespillerselskab.

Notater:

Hannibal Wilhelm lensgreve Wedell(-Wedellsborg) (født 18. marts 1780 på Wedellsborg, død 10. maj 1828 sammesteds) var en dansk godsejer, ældre bror til Adam Ditlev, Ferdinand og Joachim Wedell-Wedellsborg.

Han var søn af lensgreve Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg, arvede 1817 grevskabet Wedellsborg og var desuden major.

Han ægtede 5. september 1800 i Karby Kirke Louise Theodata von Warnstedt (21. oktober 1777 på Løjtmark – 20. februar 1835 på Wedellsborg). Børn:

Frederik Ludvig greve Wedell-Wedellsborg (6. januar 1803 på Billeskov – 28. marts 1819 i Svendborgsund)

Marie Wilhelmine Caroline baronesse Wedell-Wedellsborg (20. maj 1804 i Karby – 12. september 1841 i Haderslev)

Carl Wilhelm Adam Sigismund lensgreve Wedell (1806-1882)

Julius Wilhelm Georg Ferdinand lensgreve Wedell (1807-1883)

Frederik "Fritz" Ludvig Gottlieb baron Wedell-Wedellsborg (1811-1869)

Hannibal blev gift med Louise Theodata von Warnstedt den 5 sep. 1800 i Karby, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland. Louise blev født den 21 okt. 1777 i Karby, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 feb. 1835 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 28 feb. 1835 i Bregninge, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hoffrøken hos Prinsesse Charlotte Frederikke

Titel:
Comtesse

Frederikke blev gift med Engelke Heinrich von Bülow den 9 dec. 1808 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Engelke (søn af Carl Adolph von Bülow og Ulrikke Augusta Reventlow) blev født den 30 maj 1761 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 9 mar. 1845 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gregersine Olave Iuel. Gregersine (datter af Hans Rudolph Juel og Maren Berg) blev født den 9 dec. 1794; døde den 30 nov. 1867. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Henning Qualen den 28 okt. 1809. Henning (søn af Bernhard Qualen og Elisabeth Frederikke Rumohr) blev født den 18 dec. 1783; døde den 4 jan. 1825 i Hamburg Hospital, Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Greve Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvigen den 1 maj 1812. Christian (søn af Jens Juel Ahlefeldt-Laurvigen og Sophie Dorothea Hedemann) blev født den 7 jan. 1789 i Altona, Hamburg, Tyskland; døde den 1 maj 1856 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vallø Stift, Vallø, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark; Overførster
• Titel: Kammerherre

Notater:

Ferdinand baron Wedell-Wedellsborg (født 19. april 1792 på Wedellsborg, død 22. november 1862 på Hegnetslund)
var en dansk forstmand, bl.a. bror til Adam Ditlev Wedell-Wedellsborg, Hannibal Wilhelm Wedell og general
Joachim Wedell-Wedellsborg og far til Gustav Wedell-Wedellsborg.

Han var søn af lensgreve Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg og var fra 1824
til sin død 1862 overførster på Vallø, hvor han blev efterfulgt af sin brodersøn, baron Julius
Wedell-Wedellsborg. Han blev udnævnt til hofjægermester og kammerherre, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

27. november 1812 ægtede han Augusta Frederikke Christiane komtesse Schack (7. august 1787 på Schackenborg –
5. januar 1841 på Hegnetslund), datter af lensgreve Otto Didrik Schack (1758-1809) og Amalie Magdalene
Christiane Caroline von Krogh. Ægteskabet blev opløst. 2. gang ægtede han 24. juni 1842 i Horne Kirke Eleonora
Sophie komtesse Bille-Brahe (9. august 1817 på Hvedholm – 30. november 1896 på Nebbegård), datter af lensgreve
Preben Bille-Brahe og Johanne Caroline Vilhelmine Falbe.

Han er gengivet i et litografi af I.W. Tegner & Kittendorff. Baronen og hans første hustru er desuden malet af
C.A. Jensen. Maleriet af Ferdinand Wedell-Wedellsborg er signeret "Iensen pinxit" (ca. 1824) og maleriet af
hustruen er signeret "Iensen pinxit 1825". I Sigurd Schultz' fortegnelse over C.A. Jensens malerier har de nr.
68 og 80. Proveniens: Premierløjtnant, kammerjunker Chr. H. Teisen, København. Malerierne blev udbudt på Bruun
Rasmussen Kunstauktioner i 2005 som lot nr. 1027.

Han er begravet på Herfølge Kirkegård.

Familie/Ægtefælle/Partner: Eleonora Sophie Comtesse Bille Brahe. Eleonora (datter af Lensgreve Preben Bille Brahe og Johanne Caroline Vilhelmine Falbe) blev født i 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Otto Joachim Moltke den 17 jun. 1797 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Otto (søn af Adam Gottlob Moltke-Bregentved og Sophie Hedevig Raben) blev født den 11 jun. 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 feb. 1853 i Espe Gods, Korsør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederic Magnus Solms-Wildenfels. Frederic blev født den 26 jul. 1847 i Culmitsch, Thüringen, Tyskland; døde den 25 nov. 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

[bentinck.ged.FTW]

Indio

Henry blev gift med Alma Martha Paget den 9 jul. 1890. Alma blev født den 3 okt. 1854. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Alicia Handcock. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Amalie (1796-1881):

Dansk dronning; datter af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, datter af dronning Caroline Mathilde og Struensee. Ægtede 1815 den senere Christian 8.

Stærk og initiativrig personlighed; oprettede asyler for fattige børn. I øvrigt medlem af Vartovs menighed; stod i nær personlig forbindelse med Grundtvig.

___________________________

Caroline Amalie blev dronning af Danmark i 1839. Hun var datter af hertug Friedrich Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta. Hun blev gift med prins Christian Frederik, den senere Christian 8., i 1815. Caroline Amalie var meget optaget af forskellige sociale og humanitære spørgsmål, og hun stod bag oprettelsen af bl.a. flere hjem for forældreløse børn. På grund af sine augustenborgske rødder blev hun af mange danske betragtet med en vis mistro under de nationale konflikter i Slesvig-Holsten, men i løbet af den senere del af sit liv opnåede hun stor folkelig popularitet. CarolineAmalie interesserede sig for religiøse spørgsmål og blev en vigtig støtte for den grundtvigianske bevægelse. Ægteskabet mellem Caroline Amalie og Christian 8. var lykkeligt, men parret fik aldrig nogen børn. Tronfølgeren Frederik var således fra Christians første bryllup med Charlotte Frederikke.

Caroline blev gift med Christian 8, Konge af Danmark den 22 maj 1815. Christian (søn af Arveprins Frederik af Danmark og Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 18 sep. 1786 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 jan. 1848 i Amalienborg, København, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hertug Christian-August (1798-1869)

Hertug i Slesvig Holsten. Prins af Augustenborg og broder til prins Frederik kaldet prinsen af Nør.

Søn af Frederik VI ´s søster Louise Augusta og hertug Frederik Christian af Augustenborg. Han og broderen, prins Frederik af Nør, blev opdraget som danske prinser, med dansk tale i hjemmet. Samarbejdede med det slesvig-holstenske ridderskab og var medlem af stænderforsamlingen i Slesvig.
Regnedes som overhoved for det slesvig-holstenske parti, der arbejdede på en sammenslutning af hertugdømmerne og en adskillelse fra kongeriget. Da den oldenborgske kongestammes mandslinie så ud til atville uddø med Fr. VII , skulle kvindelinien, ifølge kongeloven, overtage tronen. Kongeloven gjaldt ikke i visse dele af Holsten, hvor den russiske Zar stod først i arvefølgen, og man stredes om densgyldighed i Slesvig. Man påstod i Danmark, at Slesvig i 1721 var blevet knyttet så meget til kongeriget, at kongelovens bestemmelse om kvindelig arvefølge, også gjaldt her, medens hertugen mente, at det var ham, der i kraft af, at han var arvefølger til den oldenborgske mandslinie, havde arveret til både Slesvig og Holsten.

Da stænderne i Itzehoe i 1844 vedtog "Det slesvigholstenske program" om hertugdømmernes uadskillelighed under mandsstammens= Augustenborgernes regimente (up ewig ungedeelt zwosammen som Chr. I havde lovet det, da han besteg tronen), udsendte Chr. VIII og hans ministre 8 juli 1846, det åbne brev, hvoraf det fremgik, at kongelovens arvefølge gjaldt i kongeriget, Slesvig og Lauenburg, mens der var tvivl om dele af Holsten. Forholdet mellem ham og svogeren Chr. VIII, der i 2. ægteskab var gift med hertugens sog chefen for det slesvig-holstenske kancelli Josef Reventlow-Criminil. De slesvig-holstenske stænder klagede til det tyske forbund over at deres forfatning var blevet krænket. Hertugdømmerne var på randen af revolution og i tyskland rasede man over at Danmark undertrykte tyskernes rettigheder. Det hele resulterede i opstanden i 1848 og den efterfølgende treårskrig.
Han skaffede i 1848 preussisk hjælp til det slesvig-holstenske oprør. Efter nederlaget i Treårskrigen købtes han bort. I 1852 fik han 3 mill. rigsdaler for sine godser, mod at give afkald på arveretten og afgive løfte om at bosætte sig uden for riget. Overdrog på trods heraf 1863 sine arvekrav til sønnen Friedrich, der lod sig udråbe til Friedrich VIII, men fejedes væk af Bismarck.

Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populære natpotter med portrætter af de to brødre i bunden.

Christian blev gift med Louise Sophie Danneskiold-Samsøe den 18 sep. 1820 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Louise (datter af Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas) blev født den 22 sep. 1796 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev døbt i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark; døde den 11 mar. 1867 i Primkenau (nu: Przemków), Polen; blev begravet i Primkenau Evangeliske Kirke (nu: Przemków), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Frederik af Nør (1800-65): prins af Augustenborg, broder til Christian August; ejede fra 1832 godset Nør S. for Eckernförde. Som en indrømmelse til slesvig-holstenerne udnævnt til statholder og kommanderende general i hertugdømmerne1842, men nedlagde sit hverv 1846 i protest mod Det åbne Brev. Overrumplede 24. marts 1848 garnisonen i Rendsburg ved at optræde i dansk generalsuniform og blev krigsminister i en oprørsregering. Led nederlag ved Bov 9 . apri l 1848 og trak sig tilbage som general. Landsforvist 1851.
Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populære natpotter med portrætter af de to brødre i bunden.

Beskæftigelse:
General ( Hæren - Forsvaret ), Statholder for Hertugdømmerne

Beskæftigelse:
Krigsminister ( Regeringen )

Frederik blev gift med Henriette Danneskiold-Samsøe den 17 sep. 1829 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Henriette (datter af Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas) blev født den 9 maj 1806 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde i 1858. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Mary Esther Lee den 3 nov. 1864 i Seine, Paris, Frankrig,. Mary blev født den 3 okt. 1837 i New York City, New York, USA; døde den 4 jul. 1914 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Elise blev gift med Generalmajor Adolf Ludwig Wilhelm von Lützow den 20 mar. 1810 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Adolf blev født den 10 maj 1782 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 6 dec. 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005

Den falske forstmand
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig. Hustruen boede det meste af tiden på en herregård på Fyn, så greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme på Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani". - Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, når de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at stå forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig. - Vi ved også, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke så nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, påtog han sig såmænd også gerne faderskabet. Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.

- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig. - I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.

______________________

Lige syd for Tranekær Gæstgivergård ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgård nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrådte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, således skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leth´s søn på Egeløkke.

Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sådan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort så dybt et indtryk på ham, at han besvimede.

Det andet hus har formodentligt også været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler -ja man sagde på Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregårde på Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.

Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første år efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgå arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af få år fik han det hele på fode igen. Dette kom bla. generalens enestedatter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.

Jægergården er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvig´s personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" på den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var årsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstået fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udåndede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke.

Død:
Døde under en operation for en knude på halsen

Christian blev gift med Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg den 1 maj 1812. Juliane (datter af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 20 maj 1791 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 aug. 1877 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Revninge Kirkegård, Revninge, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Dr.jur., Stiftsamtmand over Viborg Stiftsamt

Frants blev gift med Charlotte Helene Louise Farbricius den 25 apr. 1826 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Charlotte blev født den 19 maj 1800 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 sep. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frants blev gift med Anna Dorothea Christine Hansen den 16 dec. 1832. Anna blev født den 1 sep. 1794 i Frederiksnagore, Bengalen, Indien; døde den 3 jul. 1884 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: greve

Beskæftigelse:
Geheimekonferensraad, Oberst, Hæren, Hofchef for Prinsesse Wilhelmines Hof, Overceremonimester

Carl blev gift med Antoinette Nancy Krag-Juel-Vind-Frijs den 11 jul. 1818 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Antoinette (datter af Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs og Frederikke Juliane Holstein) blev født den 6 apr. 1797 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 12 apr. 1797 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 apr. 1883 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forst- og Jagtjunker

Christian blev gift med Agnes Friederike Lemmich den 2 sep. 1826 i Taarnholm, Korsør, Danmark. Agnes blev født den 27 aug. 1790 i Altona, Hamburg, Tyskland; døde den 13 mar. 1874 i Silkeborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tollestrup
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Johan blev gift med Charlotte Juliane Alexandrine Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 20 okt. 1833 i Humble Kirke, ,. Charlotte (datter af Carl Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen og Julie Mattstedt) blev født den 18 feb. 1806 i Møllegård Longelse, ,; døde den 4 nov. 1897 i Tollestrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Guinea,
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.jur., Assistent

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Priorinde i Roskilde

Titel:
Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Toldkasserer i Århus

Carl blev gift med Caroline Marie Thjellesen den 7 dec. 1839, og blev skilt i 1855. Caroline blev født den 17 apr. 1798 i Ærøskøbing, Ærø Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 29 okt. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Auguste Henriette Pauline Eleonore Daue den 20 okt. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Auguste blev født den 2 apr. 1818 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 maj 1900 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Edel blev gift med Frederik Christian von Arenstorff den 25 feb. 1825 i Taarnholm, Korsør, Danmark. Frederik blev født den 18 dec. 1803 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde den 13 maj 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Jørgen Erik Frederik Skeel den 12 apr. 1833. Jørgen (søn af Sophus Peter Frederik Skeel og Amalie Hedevig Comtesse Trampe) blev født den 20 maj 1802 i Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1849 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet i Kapeller Aaby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Erik Wilhelm Robert Skeel den 2 dec. 1859. Erik (søn af Jørgen Erik Skeel og Abrahamine Christiane Budde) blev født den 22 feb. 1818 i Rørby Præstegård, ,; døde den 5 nov. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Iflg Finn Holbek havde Vilhelm Valdemar Ahlefeldt Laurvig et forhold til en Ane Marie Abrahamsdatter Johansen. Se bemærkninger på Finn Holbek's hjemmeside:
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I29947&tree=2

Beskæftigelse:
Forpagter af Neisum under Stamhuset Birkelse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Roskilde , Stamhusbesidder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Johan Adolph Greve Ahlefeldt-Laurvigen den 20 okt. 1833 i Humble Kirke, ,. Johan (søn af Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm) blev født den 10 dec. 1800 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1849 i Blegholm, Tullebølle, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Frederik blev gift med Nathalie Clothilde Septima Ryge den 27 mar. 1848 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Nathalie blev født den 9 aug. 1819 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 nov. 1895 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Elias Ahlefeldt-Laurvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Elias Carl Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig (9. august 1816 på Frederiksberg – 18. april 1864 ved Dybbøl) var en dansk officer, far til Theodor Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af kammerherre, oberst Carl Christian Ahlefeldt-Laurvig (1770-1851, gift 2. gang 1819 med Ursula Cathrine Böckmann, 1790-1885) og Juliane Caroline Mattstedt (1787-1860, gift 2. gang 1820 med premierløjtnant, krigsassessor Jacob Elias Hoffmann, 1771-1845).

Han indtrådte 1831 i Hæren som volontør, blev landkadet 1836 og i 1839 sekondløjtnant i Prins Christian Frederiks Regiment. I 1847 blev han premierløjtnant og deltog ved 16. bataljon med hæder i Treårskrigen. 1850 udnævntes han til karakteriseret kaptajn og Ridder af Dannebrog, blev 1852 virkelige kaptajn og gjorde tjeneste ved 14., 17. og 11. bataljon. I 1864 rykkede han i felten som kompagnichefved 11. Regiment og udmærkede sig under kampen ved Selk 3. februar (se Vort Forsvar, nr. 142 A). Derefter deltog han i kampen ved Sankelmark 6. februar og blev i marts bataljonschef ved 9. regiment. Som sådan deltog han under oberst Paul Scharffenberg i 8. brigades berømte angreb på Dybbøl 18. april, således at han fremhævedes i rapporten, men fandt tillige heltedøden. Ved 9. og 20. regiments berømte modangreb førte Ahlefeldt-Laurvig sin bataljon "i Kugleregnen med en Ro og Orden, som var det paa en Exercerplads".

Ahlefeldt-Laurvig blev gift 15. oktober 1860 i Garnisons Kirke med Jacobine Dorothea Petersen (af familien Dufour) (2. februar 1820 i København – 1. juni 1908 sammesteds), datter af væversvend Jacob Petersen eller Jochumsen (1773-1820) og Anna Lucie Jensen (senere gift Lund). Inden ægteskabet havde de dog fået sønnen Theodor Ahlefeldt-Laurvig.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Han er gengivet i xylografier fra 1864 (Illustreret Tidende, nr. 261, 25. november 1864) og 1889. Fotografi af Thorvald Hammerom. Mindesmærke ved Dybbøl.
Kilder

Peder Nieuwenhuis, "Elias Ahlefeldt-Laurvig", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

Elias blev gift med Jacobine Dorothea Petersen Dufour den 15 okt. 1860. Jacobine blev født den 8 feb. 1820 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 jun. 1908 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lolland, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Vestergaard

Carl blev gift med Laura Christiane Adolphine Marie Louise Madsen den 14 nov. 1853 i Humble Kirke, ,. Laura blev født den 28 jul. 1825 i Lindelse, Langeland Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1899 i Carlseje, Haugbølle, Humble, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolph blev gift med Cecilie Pouline Rosenørn den 28 aug. 1829. Cecilie (datter af Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn og Juliane Marie von Schack) blev født den 31 jul. 1804 i Dønnerup (tidl: Benzonslund), Holmstrup Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1872 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agnes blev gift med Greve Ludvig Detlev Reventlow den 24 jun. 1815 i Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ludvig (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 7 jun. 1780; blev døbt i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1857 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Tidligere udskrivningschef

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulrike Lerche. Sophie blev født i 1807; døde den 21 apr. 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stéphanie blev gift med Baron Rodolphe Saillard de Boisbertre i 1821. Rodolphe blev født i 1789; døde i 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général

Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209

Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.

Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.

Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.

.../...

Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).

.../...

Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident.

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris

Frédéric blev gift med Adrienne Philippine Mounier den 11 dec. 1828 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Adrienne blev født den 11 okt. 1811 i Paris, Frankrig; døde den 30 mar. 1891 i Paris, Frankrig 16 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Naissance : une source donne 1810, l'autre 1820
Est né en 1810. Sur l'extrait d'acte de naissance de son fils Harold, (23/10/1841), il est dit qu'il a 31 ans.

Profession : une source dit de Haute-Saône, l'autre de Seine et Oise.
Il eut (au moins) les deux postes, étant receveur de Haute-Saône lors de la naissance de son fils Harold, receveur de Seine et Oise plus tard, dans un courrier de recommandation pour ce même fils en 66.
(Source : dossier personnel d'Harold Guillaume au ministère des Affaires Etrangères.)

chevalier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances

Harold blev gift med Caroline Victorine Adrienne Louise Mounier den 12 aug. 1840. Caroline blev født den 13 aug. 1823 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig; døde den 17 apr. 1881 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var (Brignoles) en 1846, 1847, 1848 (siège au centre droit ministériel, soutient Guizot)

Officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

baron, dit le vicomte

Auditeur au Conseil d'Etat en 1841, Maître de requêtes à compter du 25/1/1852 jusqu'à sa nomination aux fonctions de conseiller-maître à la Cour des comptes en 1867.
Quite la Cour avec le titre de conseiller-maître honoraire en 1888.
Srce: Le Conseil d'Etat sous la Monarchie de Juillet, Marc Boubet, 2001.

Beskæftigelse:
Cons. à la Cour de comptes, maître des requètes au Conseil d'Etat

Joseph blev gift med Sidonie Félicité Josephine Damemme den 16 jun. 1846 i Paris, Frankrig. Sidonie døde i aug. 1898 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var de 1852 à 1863

officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Receveur Général des Finances

Jules blev gift med Marie Victoire Boullée den 22 apr. 1851. Marie blev født i 1829; døde den 25 jun. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jules blev gift med Elisabeth Anne-Marie Damemme den 3 jul. 1854. Elisabeth blev født i 1831; døde den 28 aug. 1885 i Paris, Frankrig 8 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1872; Hofjægermester, 1872 Kammerherre
• Ejendom: 1867-1885, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; Grevskabet Hardenberg-Reventlow Arvede grevskabet Hardenberg-Reventlow efter sin moder og derefter antog navnet Holck-Hardenberg-Reventlow

Notater:

Begravelse:
Bisat i sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Louise Henningia von Qualen. Ida (datter af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 24 dec. 1821; døde den 29 jan. 1900 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Kammerjunker

Josias blev gift med Anna Hensler den 20 maj 1849. Anna blev født den 29 mar. 1820; døde den 28 aug. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Klosterprovst i Preetz
• Ejendom: Damp og Wulfshagen
• Titel: 1846; Kammerjunker

Carl blev gift med Komtesse Juliane Benedicte Sophie Louise Caroline Reventlow den 18 aug. 1853. Juliane (datter af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 22 jun. 1818 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 16 dec. 1903 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Bisat i sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow. Carl (søn af Harald Greve Holck og Ida Augusta Hardenberg-Reventlow) blev født den 29 jul. 1818 i Reutlingen bei Thübingen, Württemberg, Tyskland; døde den 17 feb. 1885; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Damp og Flarupgård

Wilhelm blev gift med Komtesse Frederikke Sophie Charlotte Reventlow den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederikke (datter af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 6 sep. 1822 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 nov. 1891 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Sigismund Frederik Alexander William Greve Schulin. Hans (søn af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 26 nov. 1811 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 apr. 1856 i Hamburg, Tyskland; blev begravet den 3 maj 1856 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludovica blev gift med Lensgreve Albrecht Christopher Schaffalitzky de Muckadell den 31 aug. 1831 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Albrecht (søn af Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell og Charlotte Amalie Comtesse Reventlow) blev født den 24 mar. 1800 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 6 apr. 1858 i Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: af Radum

Notater:

til Nagbølgaard

Døbt:
Hjemmedøbt

Carl blev gift med Pouline Sophie Henckell den 26 okt. 1839. Pouline blev født den 27 jun. 1815 i Samsø,; døde den 1 feb. 1892 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Louise Marie Sophie Comtesse Schulin den 18 nov. 1859. Louise (datter af Johan Sigismund Greve Schulin og Charlotte Zeuthen) blev født den 27 dec. 1839 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1904 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Luise Elise Henriette Bruun de Neergaard. Luise (datter af Peter Christian Joachim Bruun de Neergaard og Christiane Louise von Stemann) blev født den 14 jun. 1837; døde den 16 feb. 1864 i Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gustav blev gift med Thalia Scheel den 4 jun. 1868. Thalia (datter af Henrik Scheel og Thalia Sophie Zeuthen) blev født den 24 nov. 1840 i Göteborg, Sverige; døde den 11 jun. 1896 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Niels Rudolph Iuel den 20 okt. 1858. Niels (søn af Hans Iuel og Amalie Christiane von Krogh) blev født den 7 apr. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 sep. 1878 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Julie blev gift med August Sophus Tramp den 16 aug. 1840. August blev født den 2 okt. 1810 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1863 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erik Frederik Jens Poulson Scheel den 20 maj 1844 i Kjerteminde, ,. Erik (søn af Christian Frederik Erik Skeel og Clara Charlotte Fanny Comtesse Trampe) blev født den 23 mar. 1813 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 mar. 1878 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Fulde navn:
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen

Descendensen efter Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen (d. 1889) skriver Navnet Ahlefeldt Laurvig, de øvrige af denne grevelige Linje, efter Patentet, mest Ahlefeldt-Laurvigen.

Frederik blev gift med Marie Albertine Mathilde Schulin den 11 aug. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 23 maj 1820 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 24 jul. 1820 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 feb. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig den 23 maj 1869 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 31 jul. 1844 i Toftholm (Tidl. Mørkegård), Mørkev, Holbæk, Danmark; døde den 28 aug. 1917 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Linjen Espe

Notater:

Kilde:
DAA 1991-93 p 780 2a

Adam blev gift med Rosalia Hennings den 23 sep. 1853 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Rosalia blev født den 23 maj 1801 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 maj 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Boeslunde Kirkegård, Korsør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Aubrey Le Blond. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

ugift

Notater:

ugift

Notater:

Friedrich (1829-80):

hertug af Augustenborg. Lod sig, skønt hans fader Christian August 1852 gav afkald på hertugdømmerne, 1863 proklamere som Friedrich der Achte (den Ottende), og anti danske stemninger i Tyskland sluttede op om ham.

Bismarck skød ham dog til side til fordel for sine egne planer, der gik ud på at indlemme de tidligere danske hertugdømmer i Preussen. Det lykkedes i 1866 efter krigen med Østrig .

Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg
Ældste søn af den i 1852 landsforviste hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869) og grevinde Louise Danneskiold-Samsøe.



http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/f/all/4018:

Friedrich der Achte udråbte hurtigt efter Frederik 7.'s død den 15. november 1863 sig selv som hertug af Slesvig-Holsten, idet han i lige linje var 7. generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Det skete ved udsendelse af en proklamation den 16. november, hvori han erklærede "som førstefødt prins af den nærmeste linje af det oldenborgske hus, at jeg tiltræder regeringen af hertugdømmerne Slesvig-Holsten". Han sluttede med ordene: "Gennemstrømmet af den overbevisning, at min ret er jeres redning, lover jeg for mig og mit hus at stå ved jeres side, således som jeg stod i slaget (under Treårskrigen), og ikke at skille mig fra jer og vore rettigheder. Og således lover og sværger jeg i henhold til statsgrundloven at overholde hertugdømmerne Slesvig-Holstens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder."

Proklamationen skabte straks en stærk Slesvig-Holsten bevægelse i den tyske offentlighed, og påvirket heraf anerkendte flere tyske mellem- og småstater Friedrich som hertugdømmernes regent. Men hverken Preussen, Østrig eller Det tyske Forbund bakkede op. Friedrich oprettede en eksilregering i Tyskland og vandt også nogen opbakning i slesvig-holstenske kredse.

Men Otto von Bismarck ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder og fik hurtigt overbevist Friedrich der Achte, at den idé ingen fremtid havde. Bismarck havde gode argumenter på hånden, bl.a. at Friedrich der Achtes far, hertug Christian August af Augustenborg allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder til Slesvig-Holsten og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge, som ville gøre Christian 9. af Lyksborg til konge, når Frederik 7. døde.



https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_August_af_Slesvig-Holsten-S%C3%B8nderborg-Augustenborg

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han udråbte sig til hertug af Slesvig-Holsten i 1863, men blev kun en fodnote. Han regnes for at have repræsenteret den mest etnisk danske linje i det oldenborgske hus på den tid, men da familien var stærkt tysksindet, kunne de ikke komme på tale som efterfølgere af den barnløse danske konge Frederik den 7.

Hans fader Christian August gjorde krav på den danske krone, da det stod klart, at kong Frederik 7. ville dø uden arvinger, og tronen derfor skulle gå videre til en sidelinje i det oldenborgske hus. I 1846 blev kravet afvist af Christian 8., som udnævnte den senere Christian 9. til tronfølger efter Frederik 7. I Treårskrigen 1848-50 deltog Christian August på de slesvigholstenske oprøreres side og blev derefter landsforvist. I 1852 blev tronfølgen bekræftet af stormagterne i London-Protokollen. Faderen fik en enorm erstatning for at give afkald på sine krav og købte et gods i Primkenau (nu Przemków) i Schlesien, hvor han slog sig ned.

Selv om faderen havde givet afkald på arvekravet, overdrog han det alligevel til sønnen Frederik Christian August i 1863, da det så ud til, at det danske kongehus snart uddøde, og det samtidig trak op til krig mellem Danmark og Preussen. Sønnen hævdede, at faderens arveafkald kun gjaldt ham selv, ikke efterkommerne. På denne måde håbede fader og søn at kunne vende tilbage til det hjemlige hertugdømme.

Dagen efter Frederik 7.'s død i november 1863 udråbte Frederik Christian August sig til hertug af Slesvig-Holsten som Friedrich 8.. Han erklærede sig villig til at aflægge ed under den slesvig-holstenske forfatning, som oprørerne havde proklameret i 1848, og han udsendte en deklaration, der blandt andet lød: "Slesvig-Holstenere! Min ret er jeres redning." I ly af de tyske forbundstropper kunne han rykke ind i Kiel i december 1863, hvor han modtog hyldest og fakkeltog. De slesvig-holstenere, der håbede at få ham som hertug i et selvstændigt Slesvig-Holsten, gik under navnet den augustenborgske bevægelse.

Han blev anerkendt som hertug af det Tyske Forbund og af nogle tyske småstater, men hverken af Preussen eller Danmark. Han gled hurtigt i baggrunden, da krigen i 1864 fulgte. Den magtfulde preussiske kansler Otto von Bismarck var ikke interesseret i et selvstændigt Slesvig-Holsten, og i 1867 blev provinserne Slesvig og Holsten annekteret af kongeriget Preussen.

Frederik Christian August trak sig tilbage til godset i Schlesien, som han overtog, da hans far døde i 1869. Han ejede desuden et gods i Sverige samt Gråsten slot. Han fik dog et plaster på såret, da hans datter Auguste Viktoria i 1881 blev gift med prins Wilhelm, der var søn af den tyske kronprins Frederik (den senere kejser Frederik 3. af Tyskland). I 1888 blev Wilhelm kejser uden navnet Wilhelm 2. af Tyskland. Auguste Viktoria var kejserinde i 1888-1918, og dermed blev hun Tysklands sidste kejserinde.

Ifølge andre oplysninger trak han sig tilbage til Gotha og døde i Wiesbaden.

Hans søn var Ernst Günther 2., som overtog hertugtitlen og havde Gråsten slot som sommerresidens. Han solgte det til den danske stat kort tid efter Genforeningen i 1920.

Der fandtes tidligere et monument for Frederik Christian August i Kiel. Den augustenborgske slægt uddøde i 1931. Augustenborg slot blev indrettet som kvindeseminarium af preusserne og efter genforeningen indrettede den danske stat slottet til sindssygehospital i 1932, hvormed der sattes et sørgeligt punktum for den augustenborgske slægt.



Beskæftigelse:
Hertug

Frederik, blev gift med Adelheid af Hohenlohe-Langenburg den 11 sep. 1856 i Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland. Adelheid (datter af Ernst af Hohenlohe-Langenburg og Feodora af Leiningen) blev født den 20 jul. 1835 i Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 25 jan. 1900 i Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Oldebarn af Struense. Haveinspektør på Windsor. 4 børn.Kun en datter gift. Mandsl i n i e n u d d ø d 1931.

Christian blev gift med Helene Augusta Victorie af England den 5 jul. 1866 i Windsor Castle, Windsor, Berkshire, England. Helene (datter af Albert Augustus Charles af Sachsen-Coburg-Saalfeld og Victoria af Hannover) blev født den 25 maj 1846 i Buckingham Palace, Westminster, London, England; blev døbt i Buckingham Palace, Westminster, London, England; døde den 9 jun. 1923 i England, Schomberg House,Pall Mall. [Gruppeskema] [Familietavle]