Etatsråd Christian Hans von Warnstedt

Notater:

BESIDDELSER: Schwastorf

TITEL: første kammerjunker hos Prins Carl, AmtmandAntvorskov og Korsør amter

Titel:
Amtmand over Antvorskov og Korsør Amter

Familie/Ægtefælle/Partner: Louise Hedvig Diede zum Fürstenstein. Louise (datter af Hans Eitel Diede zum Fürstenstein og Clara Anna von Buttlar-Elberberg) blev født før 1675; døde i feb. 1733; blev begravet den 10 feb. 1733 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hofdame

Sophia blev gift med Christoph Ernst von Beulwitz den 30 juli 1743 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christoph (søn af Gottfred Christian von Beulwitz og Cathrine Magdalene von Reitzenstein) blev født den 14 feb. 1695 i Löhma, Thüringen, Tyskland; døde i 1757 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 17 apr. 1757 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Ludvig von Warnstedt havde været ritmester, men var blevet degraderet til fænrik i 1740, da han var kommet i "altfor familiær omgængelse en slet husholder" Jeg er en gældbunden mand, der ikke har lyst til at formere verden mere, tre sønner og to døtre er mer end nok for en mand af mine vilkaar. I den lange kolde vinter har jeg opholdt mig her (Stubbekøbing) i haab om at faa tidender fra min mand, har udstaaet meget ondt, der har bragt mig i yderste armod og elendighed, men da faar jeg den højtbedrøvelige tidende, at min mand skal være funden død i Kjøbenhavns kanal og begraven. Min nød og jammer er ubeskrivelig, jeg har ikke det, jeg kan helde mit hoved til eller skjule mig og børns legemer med og er her blandt fremmede. Den bedrøvelige og særdeles ynkværdige tilstand jeg fattige enke med 4 uopføde børn er sat udi veed den alviidende Gud er større end jeg med pennen kand udføre, jeg tør ikke allerunderdanigst opholde Deres Majestet med omstændelig at anføre det alt sammen for at bevæge Deres majestæt til naade imod mig men maa sandfærdig bekiende, at jeg med mine fattige børn aldeeles intet haver at leve af, men vi alle maa crepere om Deres Majestet ikke i naade vil forbarme sig over os volontair premier page«. På sit dødsleje skal han have anbefalet, at Fritz blev page for den unge Christian 7.


Død:
Druknet i Frederiksholms kanal

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Marie Ebio. Ingeborg (datter af Nicolaus Samuel Ebio og Cathrine von Haltern) blev født den 27 nov. 1715; døde den 25 sep. 1764; blev begravet den 1 okt. 1764 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forældre: gehejmeråd Christoph Ernst von Beulwitz (1695-1757) og Sophie Hedevig v. Warnstedt (1707-68).

~24.6.1774 med lensgreve, statsminister Christian Ditlev Frederik R., *11.3.1748 i Kbh., †11.10.1827 på Christianssæde, Skørringe sg., s. af lensgreve Christian Ditlev R. og Johanne Sophie Frederikke von Bothmer.

Børn: Christian Ditlev (1775), Ernst Ditlev (1775), Conrad Ditlev (1778), Sophie (1779), Ludvig Ditlev (1780), Charlotte (1782), Louise (1783), Conrad Ditlev (1785), Ernst Ditlev (1786), Einert Ditlev (1788), Charlotte (1790), Frederik Ditlev (1791).

FCR voksede op i Sorø, hvor faderen var amtmand og forstander for akademiet. Han var kommet i dansk tjeneste fra Oldenburg og var uden formue, så efter hans død i 1757 levede enken og de to børn under beskedne kår. FCRs opdragelse og uddannelse, der efter alt at dømme helt overvejende er foregået på tysk, synes at have fulgt tidens normer. I Sorø traf hun sin senere mand, der opholdt sig på akademiet 1764-66. Efter moderens død tog hun i 1769 ophold som stiftsdame på Vallø. Ægteskabet med Christian R., der gjorde stormende karriere i statsadministrationen og blev en af periodens mest indflydelsesrige politikere, var efter alt at dømme meget lykkeligt. Der fødtes i alt 12 børn, tre døtre og ni sønner; ni af børnene nåede voksenalderen.

FCR var ubemidlet, og grevskabet Kristianssæde, som hendes mand overtog efter sin faders død i 1775, var belastet med gæld og økonomisk kørt ned. Levefoden på godset Pederstrup på Lolland, hvor familien boede om sommeren, og i vinterboligen i Kbh., det nuværende Amaliegade 12, var derfor beskeden i forhold til omgivelsernes niveau. Privat koncentrerede man sig om den stadig voksende børneflok med en stærk fremhævelse af familien som bærer af de virkelige værdier, indrammet af en enkel, men fortrøstningsfuld og inderlig gudstro. Karakteristisk for deres livsstil lod ægteparret sig i 1790 afbilde i en familiescene, hun med det da yngste barn Charlotte på skødet, omgivet af de øvrige børn med barnepige og legetøj, mens han træder ind i familiens rum fra baggrunden iført frakke og ordensbånd. FCR forekommer i brevene til svigerinden Louise Stolberg lidt frygtsom, hurtigt trættet af selskabelighed, ængstelig ved de gentagne barnefødsler og bekymret over børnenes sygdomme. Hun ramtes dybt, da en seksårig søn, Ernst, døde 1781. I modsætning til de andre hustruer i kredsen blev hun ikke indviet i de kupplaner, ægtemanden og den nærmeste vennekreds forberedte, og som førte til magtskiftet i 1784, da den unge kronprins, senere Frederik 6., reelt overtog styret.

Det var på sin mands opfordring, at FCR i 1777-78 og igen 1782 skrev på et manuskript om deres børns fødsel og tidlige opvækst, udgivet i 1990 under titlen Vore opblomstrende børn. Manuskriptets formål var dels at fastholde forældrenes erindringer om børnenes første år, dels engang at tjene børnene selv til oplysning. Hendes synspunkter på børneopdragelse og -liv afspejler tidens moderne forestillinger, og hun behandler emner som amning og inocculation, dvs. vaccination mod børnekopper. I kraft af sit ægteskab med en af epokens mest betydningsfulde skikkelser har FCR bidraget til at introducere en ny og borgerligere, inderligere, mere familierettet livsstil i det danske aristokrati.

Begravelse:
Den 30 Juli jordedes på Horslunde Kirkegaard i Lolland: Grevinde v. Reventlow, født v. Beulwitz, som nylig er Død i Alder af 75 år, efter 48 Aars lykkeligt Ægteskab med Hs. Excell. Geheimestatsminister, Grev C. D. F. Reventlow. Hun var i dette Ægteskab Moder til 12 Børn (8 Sønner og 4 Døttre), hvoraf 2 Sønner og 1 Datter ere døde. Disses Liig, som vare indsatte i Kapellet ved Horslunde Kirke, blev nu nedsatte i Kirkegaarden tillige med Moderens, hvorved tillige et nyt Tillæg til Horslunde Kirkegaard paa den ædleste Maade blev indviet.

Begravelsen var yderst simpel. Liget blev indført i Kirken, hvor Hs. H. Biskoppen holdt en meget smuk Tale, og herefter med Psalme no 307 udført til Graven, hvor Hr. Provst Smith talede og forrettede Jordepaakastelsen; Skolelærere og Seminarister sang Psalmerne fleerstemmig meget godt.
Den Afdøde havde selv valgt til Text for Liigtalerne 2. Cor. 5, 6-10.

Da alle Ting vare endte ved Graven, traadte den gamle Greve selv frem og paa den meest rørende Maade talede nogle Ord over sin Ungdoms og Alderdoms Venindes aabne Grav. Han takkede Forsynet og den Afdøde for et langt og lykkeligt Liv og formanede sine Sønner og Sønnesønner, så dybtbevæget og faderlig, at ligne den Afdøde i Gudsfrygt og Kjerlighed, saa at Alle, der stode om Graven, hensmeltede i Taarer.

(Han har 6 Sønner og 3 Døtre i Live: Kammerherre Grev Christian paa Pederstrup og Ritmester Grev Ludvig, som boer i Holsteen.)

_______

Ved min uforglemmelige Kones Liigfærd d 30te. Julii 1822

Mine Venner! I har set mine Tårer, men I skal ikke høre nogen Klage fra min Mund, thi Gud har gjort alting vel. Hans Navn være lovet og priset. I flere Aar havde hun udstået mange legemlige Lidelser. Hun frygtede Dødens Rædsler, ikke Døden, thi den havde hun ingen Aarsag til at frygte, og Gud har ladet hende hensove uden Smerter og uden Ængstelser, og derved opfyldt hendes Ønske. Hun ønskede også ikke at overleve mig, frygtede ikke at have Kraft nok til at bære den Sorg. Også dette Ønske opfyldte Gud. Hendes Aand var fuld af Kærlighed til Gud og Mennesker. Et langt Liv har hun levet, thi i Kærlighed bestaar Livet. Hun var dydig uden brammen, ydmyg af Hjerte og grundede vel allene sit Håb til et saligt Liv efter Døden paa den ved Christo erhvervede Naade. I 48 Aar har jeg med hende levet i et lykkeligt Ægteskab, og længe forinden elskede Jeg hende. Hun var den kærligste ægtefælle, den ømmeste Moder. Vort Afsavn vil være stort i vor huslige Kreds, ogsaa for Tyende og underhavere. Min høje Alder giver mig det Haab snart at samles med hende, om Gud vil værdige mig at være hende nær i de saliges Boliger. Hendes minde være uforglemmeligt for Børn og Børnebørn til sildigste afkom, hendes velsignelse hvile over dem alle. Og du, min kære Christian. Du har tidlig mistet din gode elskede Kone. I dine Børn lever hun igen og for dig. Gud lade dig opleve megen glæde ved dem og dem alle engang smles med os i den bedrfe Verden. Bliv en fader for dine Bønder. Byg på det, som jeg har søgt at lægge GRunden til, søg blandt dem at udbrede Kundskab, Gudsfrygt og Velstand. De trykkende Aar, som nu er indtrufne, vil igen forsvinde og lykkeligere følge dem. Tak siger jeg til mine Venner,der har bevist min Kone ddet sidste Venskab, den sidste Ære. Tak mine kære Bønder, der har glædet mig i Livet, og dem jeg har elsket som mine Børn. Velsignet være de alle. Guds velsignelse hvile over os alle!

Sophie blev gift med Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow den 31 jul. 1773 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Detlef von Reventlow og Johanne Sophie Frederikke Bothmer) blev født den 11 mar. 1748 i Christianshavn, København, Danmark; blev døbt den 12 mar. 1748 i Christianshavn, København, Danmark; døde den 11 okt. 1827 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: 1758; Blev - efter faderens død - sendt til militæret som 8-årig

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Ludvig Schulin. Frederik (søn af Johan Sigismund Schulin og Catharine Marie von Møsting) blev født den 4 jul. 1747 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 sep. 1781 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Beskæftigelse: godsejer, stænderdeputeret.
• Ejendom: Grevskaberne Reventlow Og Christianssæde
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60: V,2,1
• Link: Beskrivelse af besøg af kongen: http://www.aabne-samlinger.dk/media/729397/mlf_160614_kongeligt-herregaardsbesoeg.pdf
• Titel: 1811; Kammerherre
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

1796 dim. til Universitetet, 1796 cand. jur., s. A. (-1805) Auskultant i Rentekammeret, 1797 imm. i Kiel, 1800 Forpagter af Frihedsminde indtil han 1804 flyttede tit Pederstrup, 1811 (22 Jan.) Kmhre., 1827 Medlem af Forsamlingen af oplyste Mænd, 1835-36, 1838 og 1840 Medlem af Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 Deputeret for Rid- derskabet i den slesvigske Stænderforsamling



Reventlow., Christian Ditlev, lensgreve, 1775-1851. godsejer, stænderdeputeret. f. 28.4.1775 i Kbh. (Slotsk.), død 30.1.1851 på Pederstrup, begr. i Theophili skov ved Vesterborg.

Forældre: lensgreve Christian Ditlev Reventlow (l748-1827) og Sophie F. L. C v. Beulwitz (1747-1822).

Gift 24 .6.1800 i Skørringe med Margrethe Benedicte v. Qualen, født 4.11.1774 på Vindeby, død 18.4.1813 på Pederstrup, datter af gehejmeråd Frederik Christian v. Qualen til Vindeby (1724-92) og komtesse Hilleborg Margrethe Holck (1739-1817). Bror til Frederik Reventlow.

Reventlow blev student 1796, tog latinsk-juridisk eksamen s.å. i Kbh. og studerede derefter nogle år i Kiel. 1800 bosatte han sig som forpagter på Frihedsminde og 1804 på Pederstrup under grevskabet Christianssæde, arvede 1827 efter sin far dette og grevskabet Reventlow i Sønderjylland. Han var stærkt præget af faderen, hvem han lignede i human følelse og glædede ved sin særlige interesse for bondebefolkningens lavere lag, husmænd og indsiddere. Han gjorde sig ved sin færd afholdt og påskønnet, men selv om han tog del i offentlig virksomhed nåede han ikke at yde en indsats der på nogen måde kan tåle sammenligning med faderens. 1832 var han en af "de oplyste mænd" der skulle udtale sig om stænderforfatningen, 1835-36, 1838 og 1840 havde han som sine standsfællers repræsentant sæde i Østifternes Stænderforsamling, 1836 og 1838 som kongevalgt deputeret for Ridderskabet i Den Slesvigske Stænderforsamling.

Hans politiske standpunkt var ikke meget udpræget, men kan nærmest bestemmes som moderat - konservativt. Han udtalte sig i Roskilde stænder stærkt mod hoveri og naturaltiende ("med Hoveri er intet højere Jordbrug forenbart"); men ville så lidt som andre godsejere en afløsning ved tvangsbud og prægede ikke i særlig grad forhandlingerne. Stærkt optaget synes Reventlow at have været af religiøse interesser, og han udgav 1840 et skrift, Til Medkristne, i hvilket han bekæmpede læren om helvedes-straffens evighed og djævelens personlighed. Religiøse og moraliserende synspunkter præger også et "forsøg" han 1844 udgav til besvarelse af spørgsmålet om forbedring i husmandsklassens kår og nogle "betragtninger" fra 1848 (men først udgivne efter hans død) over de sidste politiske tidsbegivenheder.

Kammerherre 1811.

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source143734/opslag16088856

Christian blev gift med Margrethe Benedicte von Qualen den 24 jun. 1800 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Margrethe (datter af Frederik Christian von Qualen og Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt) blev født den 4 nov. 1774 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 apr. 1813 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 4 maj 1813 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,4
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2. gren
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,5
• Titel: Kammerherre

Notater:

Ludvig Detlev greve Reventlow (6. juni 1780 – 10. juni 1857 i Preetz) var en dansk officer og kammerherre, far til Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow og Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow.

Han var søn af statsminister Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz.

Reventlow blev 1789 fændrik, 1790 sekondløjtnant à la suite, 1797 premierløjtnant à la suite i Sjællandske Rytterregiment og blev samme år immatrikuleret i Kiel, afgik 1802 til Nordre sjællandske Landeværnsregiment som kaptajn og kompagnichef, blev 1807 ritmester i Sjællandske (Prins Frederik Ferdinands) lette Dragoner, 1809 sekondritmester i Sjællandske Regiment og fik 23. april 1813 afsked som major for at gå i russisk tjeneste. Samme år blev Reventlow major à la suite i kavaleriet og samme år kammerherre. Han fik atter afsked 22. marts 1814 og blev 1832 karakteriseret oberstløjtnant.

Han ægtede 24. juni 1774 i Tirsted Kirke Agnes friherreinde von Hammerstein-Loxten (18. april 1795 – 19. januar 1824 på Sandbjerg Gods), datter af Hans Ditlev friherre Hammerstein-Loxten (1768-1826) og Sophie Dorothea Louise komtesse Holck (1774-1863).

Begravelse:
På kirkegården ved Preetz klosterkirke er der en sten, der er nærmest ulæselig.
Den eneste tekst, der kan læses er
Reventlow
Laaland
og så et årstal, der efter alt at dømme er 1780

På den baggrund vurderes det, at der er tale om gravsten for Ludvig Detlev Reventlow (1780-1857), død i Preetz

Ludvig blev gift med Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten den 24 jun. 1815 i Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Agnes (datter af Hans Detlev von Hammerstein-Loxten og Sophie Dorothea Louise Holck) blev født den 18 sep. 1795; døde den 19 dec. 1824 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,6

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Fik i 1820 særlig kongelig bevilling til at hun efter forældrenes død fortsat kunne have ophold i hjemmet på Pederstrup uanset at hun var konventualinde i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61 - 5,II,7
• Link: https://www.nasjonalmuseet.no/en/collection/producer/34274/louise-reventlow
• Beskæftigelse: 1804; Konventualinde i Preetz
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134

Notater:

Malerinde.
Omtales af N. H. Weinwich i "Dansk, Norsk, og Svensk, Kunstner-Lexicon" fra 1829, hvor han skriver:
"...besidder et medfødt overordentligt Talent til Landskabsmalerie, hvori hun har udarbejdet adskillige smukke Prospekter"
Kilde: https://www.rosekamp.dk/Weinwich_All_CD/R_proeve_color.pdf

På Reventlow-Museet, Pederstrup, findes flere billeder malet af hende.

Død:
NB: I DAA 1938 står hun anført som død 17 apr 1853

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source143734/opslag16088872

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,8

Notater:

Conrad fik Forpagtningen af Frihedsminde. Conrad havde giftet sig med Caroline Rosenkilde († 1884), der var meget religiøs. Onkel Eduard har fortalt mig, hvordan han en Gang som ung besøgte hende medbringende en Klase Druer. Da Tante Caroline saa dem, brast hun i Graad. Hun havde just forsømt at sende en Døende nogle Druer og havde bedt om et Tegn paa, at hendes Synd var hende forladt, da Onkel Eduard kom ind ad Døren med en Klase Druer i sin Haand.

(skrevet af Frederik Reventlow)

Døbt:
Hjemmedøbt

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source142900/opslag15942942

Conrad blev gift med Hanne Caroline Rosenkilde den 4 jun. 1829 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hanne (datter af Hans Rosenkilde og Anna Frederikke Ernst) blev født den 14 jun. 1806 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 12 jul. 1806 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 okt. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 29 okt. 1884 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,9
• Konfirmation: 1803, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390
• Bisættelse: 26 jan. 1859, Holmens Kirke, København, Danmark

Notater:

Student fra Schouboes Institut, 1807 Sekltnt. i Kongens Livkorps, 1809 Sekltnt., 1810 Prltnt, gik 1814 til Norge, Major i norske Landeværn



Ernst († 1859) blev Premierløjtnant og Major i norske Landeværn. Han skal have været meget distræt. Han interesserede sig for forskelligt Bygningsvæsen, og det fortælles, at han, da han en Gang sammen med den stedlige Murermester skulde forsøge, om der var Træk i en nybygget Skorsten, og han skulde ligge med sin Tobakspibe ved Fyrhullet til skorstenen medens Murermesteren skulde staa oppe paa Taget for at se, om Røgen kom op, glemte at tænde Piben. ”Er der Røg” raabte han. ”Nej” svarede Murermesteren; dette gentog sig, indtil Murermesteren raabte: ”Sku’ Greven inne prøve aa tæn’e Pivi?”

Det er muligt, at Onkel Ernst ogsaa har haft selvstændigt domicil i København, han blev begravet paa Holmens Kirkegaard men det er mit Indtryk, at han tilbragte sin meste Tid paa Pederstrup.

(af Frederik Reventlow)

Døbt:
Hjemmedøbt

Fødsel:
iflg Folketælling 1850 født i Gjentofte Sogn.

Begravelse:
Bisat fra Holmens kirke, København og overført til familiegravstedet på Horslunde Kirkegård, hvor der er opsat en gravsted efter ham.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Pugerup, Ugerup, Trulstorp, Ilnestorp, Frugård og Venersnäs
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3 gren
• Kilde: DAA 1939 p61: V,2,10

Notater:

Ejnar Carl Detlev, svensk adelsman och dansk greve. Född 1788-01-06 i Köpenhamn. Jur. kand. 1810. Auskultant i Danmarks högsta domstol 1810–1817. Naturaliserad svensk adelsman 1860-05-04 enligt 37 § R.F. (introducerad 1861-12-31). Död 1867-05-04 Pederstrup

Reventlow blev tillsammans med bröderna Ernst och Fritz elev på det kända Schouboeske Institut 1802 och blev jur. kand. 1810. Snart därefter utnämndes han till auskultant i Højesteret och följde året därpå med sin far på dennes omskrivna resa till Norge.

1813 fick Reventlow avbryta sitt arbete i Højsteret på grund av en allvarlig depression. Efter en kort tid som rekonvalescent på familjegodset Pederstrup på nordvästra Lolland flyttade han till sin faster Louise Stolberg och hennes make Christian zu Stolberg-Stolberg på godset Vindeby i norra Schleswig-Holstein. Där blev han upplärd i lant- och jordbruk från 1814 till 1815. Vid återkomsten till Pederstrup köpte fadern honom en mindre gård, där byggde upp en jordbruksverksamhet från grunden. Det visade sig bli ett framgångsrikt projekt och från 1820 arrenderade och brukade han gården Aalstrup, som låg under faderns grevskap Christianssæde.

Einar Reventlows renommé som lantbrukare gjorde att han sedermera användes som administrator, bland annat för de omfattande grevskapen Hardenberg och Knuthenborg. 1845 flyttade han till Sverige, där han köpte ett antal gårdar; bland dessa var Frugården och Vänersnäs i Västergötland, Ilnestorp i Västra Vrams socken samt Ugerup i Köpinge socken. Reventlow konstruerade även huvudbyggnaderna på Pugerup och Vännberga gård, i Gudmuntorps respektive Östra Strö socken.

Vidare gjorde han sig känd som författare av skrifter i lantbruk och nationalekonomi; genom detta engagerade han sig i bland annat gödselproduktion och prästerskapets avlöningssätt. Reventlow blev naturaliserad svensk adelsman 1860, jämlikt 37 § 1809 års regeringsform, vilket innebär att släktens huvudman är den ende som har svensk adlig värdighet och titel. Släkten introducerades på Riddarhuset 1861, som nr. 2335.

Einar Reventlow gifte sig den 24 juni 1829 med brorsdottern Hildeborg Sophie Reventlow (1804–1868) och fick ett antal barn. Hans medlemskap i Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab skvallrar om ett intresse i fornhistoria och arkeologi, vilket gick i arv till sönerna Christian Detlev och Fritz Reventlow; dessa bröder gjorde i egenskap av amatörarkeologer betydliga fornfynd vid Ringsjöns torrläggande kring sekelskiftet 1900.


Døbt:
Hjemmedøbt

Familie/Ægtefælle/Partner: Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow. Hildeborg (datter af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 12 dec. 1804 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 22 jan. 1805 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 6 maj 1868 i Pugerup, Gudmuntorp, Skåne, Sverige; blev begravet i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p62: V,2,11
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p62: V,2,12
• Titel: Geheimekonferensråd
• Beskæftigelse: 1830, Rio de Janeiro, Brasilien; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Beskæftigelse: 1834, Lissabon, Portugal; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Beskæftigelse: 1834, Wien, Østrig; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Beskæftigelse: 1841, London, England; Gesandt
• Ordner: 22 maj 1841; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Frederik Ditlev Greve, 1792-18-51, Diplomat, fødtes i Kjøbenhavn 25. Okt. 1792 og var yngre Søn af ovfr. nævnte Statsminister Chr. Ditl. Fred. Greve R. (d. 1827).

Han hørte saaledes til Storkanslerens Linje, der efterhaanden ved Grundbesiddelse og Ægteskaber var bleven særlig knyttet til Kongeriget. Chr. R. s Børn opdroges som danske, og ligesom sine 2 ældre Brødre studerede R. ved Kjøbenhavns Universitet, blev Student 1809 og fik juridisk Examen 1814, hvorefter han s. A. indtraadte som Volontær i Departementet for de udenlandske Sager. Men det synes, at han den Gang havde mere Smag for at more sig end for Kontorforretninger, og hans Livslyst og personlige ydre Fortrin gjorde ham selvskreven til at indtage en fremtrædende Plads i Datidens jeunesse dorée.

Udenrigsministeren N. Rosenkrantz lader ogsaa, maaske netop af denne Grund, til ikke at have været ham synderlig gunstig. Resultatet blev i alt Fald, at R. allerede 1815 igjen opgav sin Stilling i Departementet og derefter privatiserede i en Række Aar, nærmest vel beskæftiget med Landbrug. Først efter at Rosenkrantz var død 1824, indtraadte han paa ny i sin tidligere Stilling, denne Gang under for ham gunstigere Avspicier med Schimmelmann og Dankwart som overordnede. Fra nu af avancerede han hurtig.

1825 udnævntes han til surnumerær Sekretær, blev 1826 Kammerherre, sendtes 1830 til Brasilien som Chargé d’affaires og Generalkonsul og 1834 i samme Egenskab til Lissabon efter at have vikarieret et Par Maaneder i s. A. for Grev Joachim Bernstorff i Wien.

Christian VIII satte Pris paa ham og betroede ham kort efter sin Tronbestigelse det fortrolige Hverv at søge en Brud for Kronprinsen ved de mindre tyske Hoffer, og efter nogen Vaklen mellem Schwerin og Strelitz fandt man hende som bekjendt ved dette sidste Hof.

Da A. Blome 1841 forlod Gesandtskabsposten i London, udnævntes R. til hans Efterfølger, og saaledes forefandt Begivenhederne i 1848 ham som Danmarks Repræsentant i det Land, paa hvis Bistand vi særlig regnede. Det blev da ham, som der skulde optage den diplomatiske Kamp med Oprørsregeringen, som en af hans holstenske Fættere stod i Spidsen for, og til hvilken de andre havde sluttet sig, og paa samme Tid med den talentfulde og indflydelsesrige preussiske Gesandt Bunsen, der ivrig støttedes af Prins Albert. Det var en svær Opgave for R., der ikke hidtil havde haft Lejlighed til at udvikle nogen særlig diplomatisk Dygtighed, og hvis Kjendskab til det slesvig-holstenske Spørgsmaals historiske og statsretlige Side var højst mangelfuld. Vel sendtes Orla Lehmann, Pechlin og Reedtz for at instruere ham og senere Oxholm og Treschow for at understøtte ham ved Forhandlingerne, men han kunde hverken i Begavelse eller i Kundskaber maale sig med sin preussiske Modstander, der lidenskabelig og hensynsløst virkede for den slesvig-holstenske Sag ved Hoffet, i Regeringen, i Pressen og i Parlamentet.

Men fra sit noget urolige Liv havde R. medbragt en Del Menneskekundskab og Behændighed til at behandle Folk, der nu kom ham til gode. Hvad det væsentlig kom an paa, var at vinde Palmerstons Øre, og det forstod R. bedre end Bunsen. Da saaledes Palmerston i 1850 var bleven angrebet i Overhuset for sin overmodige og brutale Optræden mod den græske Regering i Pacifico-Affæren, og Resultatet var blevet en Majoritet imod Ministeren, ansaas han som en slagen Mand, da Overhuset den Gang betragtedes som omtrent lige saa afgjørende i diplomatiske Sager, som Underhuset er det i økonomiske Spørgsmaal. De andre Gesandter vendte ham allerede saa temmelig Ryggen, hvorimod R. saas at vise ham den største Opmærksomhed, og den næste Dag kjørte han i fuld Galla til Udenrigsministeriet og bragte Palmerston efter udtrykkelig Ordre, som han sagde, sin Regerings Tak for den varme Interesse, Ministeren havde vist vor Sag. Palmerston og Lady Palmerston modtoge med stor Rørelse denne Hyldest, og Underhuset, i hvilket Palmerston selv kunde forsvare sig, fulgte heller ikke Overhusets Exempel, Ministeren blev, og han glemte aldrig siden R., at han alene var bleven ham tro.

Forhandlingerne 1848-50 førtes hovedsagelig i London, og R.s Deltagelse i dem bar ikke alene Præget af en varm og fuld Overbevisning om Danmarks Ret, men han omfattede ogsaa dets Sag med en Iver, som om det gjaldt hans personlige Velfærd. Der var ikke Spor hos ham af nogen Sympathi med hans holstenske Fættere, og han saa i Bunsen mere en personlig Fjende end en politisk Modstander. Men han havde, som naturligt var, ikke Øje for det nationale Moments Betydning, hvorfor ogsaa Spørgsmaalet om Slesvigs Deling var ham en Vederstyggelighed. Hans Sympathi var udelukkende dynastisk, det var en stor Glæde for ham, da han havde faaet Konferenceprotokollen af 23. Avg. 1850 undertegnet, og havde han oplevet at sætte sit Navn under Traktaten af 8. Maj 1852 om Opretholdelsen af det danske Monarkis Integritet, vilde han vistnok have ment, at nu var det vigtigste naaet, og Resten vilde da let finde sig.

Men 6. Okt. 1851 overraskedes han pludselig af Døden i Glasgow paa Tilbagerejsen fra Hebriderne, hvor han, der lidenskabelig elskede Jagt, havde jaget og fisket hos en Ven. – Han var udnævnt til Storkors af Danebrog 1841 og til Gehejmekonferensraad 1848. Han var gift med Jutta Birgitte f. Christensen (f. 7. Febr. 1807 d. 16. Nov. 1868).

Danmarks Adels Aarbog 1893. S. 398.
Zeitschrift d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 118 f. 156.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 91. 128. 142.

P. Vedel.
____________________________________________
Nekrolog trykt i The Gentleman's Magazine

At the Star Hotel, Glasgow, his Excellency Count Reventlow, Ambassador from the King of Danmark to her Majesty the Queen of Great Britain.

Count Reventlow was sprung from one of the most illustrious families of the Scandinavian peninsula, and he carried with him in all the relations of life the spirit and deportment of a high-born gentleman. He had served his Court with distinction in the capacity of Minister Plenipotentiary in Brazil, in Portugal, at Vienna, and lastly in this country, where he found a people entirely congenial to his tastes, and a reception suited to the natural cordiality of his own character. He laboured, with complete success, to improve the relations between Danmark and Great Britain. His unflinching assiduity and patriotism were incessantly engaged in providing for the defence of his country, whilst his firmness and just pride in her national rights would admit of no compromise in the sovereignty of her territories. He united to a singular degree a manly impetuosity and frankness of character with a perfect mastery of the details of his profession, and an exact attention to the rules and observances of diplomatic life more common in the last century than in our own.

After many mouths spent in uninterrupted labour, he retired a few weeks ago to the estate of Sir James Matheson, in the island of Lewis, to pursue those field-sports for which he retained the characteristic attachment of youth. No one who saw him starting full of spirit and energy, in the vigour of a green old age, could have imagined that he was to return no more ; and the close of his life, which took place in Glasgow, on his way back from the Hebrides, was as abrupt as it is distressing, having been caused by a spasmodic affection of the heart. The Countess Reventlow and his two daughters were fortunately in attendance upon him at his decease. The body of foreign ministers in this country has seldom possessed a more upright and able member — jealous of its independence, but punctiliousin its duties ; and whilst his memory will long be preserved in the affectionate relations of his family and of his private friendships, he has deserved the highest honours his own country can pay toher statesmen, and is attended to the grave by the sincere respect of those who had known him in the land to which he was accredited by two successive Sovereigns of Danmark.

His body was conveyed from this country in a Danish vessel of war.

Frederik blev gift med Jutta Birgitte Friederiche Christensen den 3 maj 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jutta blev født den 7 feb. 1807 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 27 feb. 1807 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 nov. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Frederiksdal

TITEL: Lensgreve, Kammerherre og amtmand over Præstø amt.

Johan Sigismund Ludvig lensgreve Schulin (16. oktober 1777 på Frederiksdal – 31. december 1836 sammesteds) var dansk godsejer og amtmand.

Schulin var søn af Frederik Ludvig Schulin og arvede landstedet og godset Frederiksdal. 1795 blev han student, privat dimitteret, 1800 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, 1807 cand. jur. Han var amtmand over Præstø Amt 28. september 1824 til 9. august 1831, hvor han fik afsked med ventepenge. 1824 blev han kammerherre og 1. august 1829 blev han Ridder af Dannebrog.

Han var gift med Louise Elisabeth f. Brown (24. juli 1785 – 28. januar 1851). Fader til Johan Sigismund Schulin (f. 1808).

Et portræt af Schulin som barn (1783) udført af Jens Juel findes i Odense Bys Museer.

Beskæftigelse:
Amtmand

Titel:
Kammerherre, Lensgreve

Johan blev gift med Louise Elisabeth Brown den 6 jan. 1808 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark. Louise (datter af William Brown og Margrethe Elisabeth (Betzy) Brown) blev født den 24 jul. 1785 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 10 aug. 1785 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 28 jan. 1851 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 5 feb. 1851 i Kgs. Lyngby Kirkegård, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,1

Notater:

Fødsel:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21818/opslag4426292

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525216

Christian blev gift med Polly Holck-Winterfeldt den 16 maj 1828. Polly (datter af Gustav Holck-Winterfeldt og Cathrine Marie (Polly) Brown) blev født den 28 okt. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 jun. 1867 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 11 jun. 1867 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahe-Trolleborg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,2
• Titel: Geheimekonferensråd, Kammerherre, Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Kongevalgt Deputeret ved den sønderjyske Stænderforsamling

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045351

Ferdinand blev gift med Komtesse Benedicte Christiane Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Benedicte (datter af Greve Einert Carl Detlef Reventlow og Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow) blev født den 17 jan. 1834 i Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 7 jun. 1834 i Landet, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1883 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,3

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Einert Carl Detlef Reventlow. Einert (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 6 jan. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1788; døde den 4 maj 1867 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,4
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237227

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ltnt. i den hannoveranske Hestgarde
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64 - 6,I,5

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325639

Navn:
I DAA 1939 er han benævnt: Johan Ludvig Leopold Reventlow. Imidlertid er dette næppe korrekt.
På hans grav i Theophili har familien sat en inskription, der benævner ham: Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.

I bogen "Die Mission ist weiblich": Frauen in der frühen Hermannsburger Mission. (s 158), hvor hans ægtefælle Adelheid von der Decken omtales, bliver hans navn benævnt som Johan Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525226

Ludvig blev gift med Katharina Gertrud Adelheid Von Der Decken den 26 jul. 1835 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Katharina (datter af Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken og Margarethe Adelheit Von Der Wisch) blev født den 30 nov. 1816 i Laak bei Freiburg/Elbe, Niedersachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1895 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Var forpagter på Pederstrup
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,6
• Titel: Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704136
• Beskæftigelse: 1835, Lissabon, Portugal; Attaché ved den danske Legation i Lissabon (1835-36)
• Militærtjeneste: 1842; Ltnt á la suite
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

Beskæftigelse:
Notat af Christian Benedictus Reventlow:

I sin Ungdom havde min Fader, Eduard Reventlow været Attaché ved Gesandtskabet i Lissabon; han bar i denne Stilling Husarløjtnants Uniform. Hans Ophold her faldt i bevægede tider, 1835-36; Maria da Gloria havde lykkelig befæstet sin Dronningestilling overfor Don Miquel; men Liberale og Conservative stedes om Magten; mangt et bekendt Navn forekommer i hans Breve fra disse Aar.

Eduard blev gift med Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Johanna (datter af Joachim Christian von Heimbruch og Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch) blev født den 21 jul. 1824 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1911 i St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1911 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,7

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325656

Død:
Døde 6 uger gammel.

Begravelse:
Begravet sammen med moderen.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,2,1
• Link: Har udgivet bogen "Om Marskdannelsen på vestkysten af Slesvig und Midlerne til dens fremme"
  jvf https://play.google.com/books/reader?id=I5lWAAAAcAAJ&pg=GBS.PP1
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

_____________________________


Brunsvig, den 7de Februar 1876

Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille.

Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.

Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee.
Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I August 1850 erholdt jeg min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow

Beskæftigelse:
Amtmand i Tønder Amt

Begravelse:
http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1686/churchbook/source4183/opslag1850808

Arthur blev gift med Georgine Albertine Ernestine von Ahlefeldt den 27 sep. 1850 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 apr. 1828 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1902 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,2

Notater:

Juliane (Liane) Benedicte Sophie Louise Caroline von Qualen, geb. Gräfin zu Reventlow

Geboren am 22.6.1818 in Sandbjerg, gestorben am 16.12.1903 in Wulfshagen.

In ihrer Ehe mit dem 1882 gestorbenen Carl von Qualen kinderlos geblieben, adoptierte sie die Tochter ihres ältesten Bruders Arthur, Benedicte Gräfin zu Reventlow. Als diese sich mit Fanny Reventlow's Bruder Ludwig verlobt hatte, wurden beide von ihr als Erben von Gut Wulfshagen eingesetzt.

Dem jüngsten Bruder von Fanny Reventlow, Karl Reventlow (Catty), vermachte sie das Gut Damp (Kreis Eckernförde).

Juliane blev gift med Carl von Qualen den 18 aug. 1853. Carl (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 18 aug. 1818 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 feb. 1882 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65 - VI,2,4

Frederikke blev gift med Wilhelm von Qualen den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Wilhelm (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 2 aug. 1823 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1887 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,5
• Titel: 1868-69; Preussisk Landraad
• Uddannelse: 1854; Cand. Jur.

Notater:

Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz.

Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt.

Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt.

Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren.

Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint.

Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich.

FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne".

http://www.wolfgang-rieger.de/OnlineTexte/Reventlow/Register/Personen.htm

Beskæftigelse:
1855-56 Kancelliauditør i Schwerin, 1857 underretsadvokat, 1865 Amtmand i Husum, 1866-68 Overstaller i Eiderstedt

Ludwig blev gift med Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau den 20 jun. 1860 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Emilie (datter af Rigsgreve Ernst Rantzau og Agnes Louise Fernandine Rantzau) blev født den 19 apr. 1834 i Sønderborg, Danmark,; døde den 19 nov. 1905 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde ved Det adelige Kloster i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,3,1

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn735/churchlisting143355/opslag16024115

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn676/churchbook/source143227/opslag16000840

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,3,2

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn676/churchbook/source143227/opslag16000852

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043267

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043270

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,1
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237226

Notater:

Benny gifte sig med sin morbror (som också var hennes kusin) Ferdinand Reventlow och bosatte sig på Brahe Trolleborg och tillbringade somrarna på Pederstrup. Familjen ägde flera andra slott och var säkert bland Danmarks mest förmögna. Där levde Benny nästan som en drottning och styrde över ett stort hushåll med en talrik tjänarstab. Hon och hennes son Christian Einar, som var den ende överlevande av åtta syskon, fick mycket stor betydelse för de svenska släktingarna.

Kilde: Reventlows svenske historia v. Magnus Fürst

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043275

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27458/opslag5526133
Begravelsen udskudt på grund af isvinter, der umuliggjorde transporten fra København til Lolland

Benedicte blev gift med Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 20 apr. 1803 i Frihedsminde, Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1875 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet den 18 sep. 1875 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043279

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,2

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043283

Hilda blev gift med Greve Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow den 15 okt. 1862 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 29 maj 1837 i Lissabon, Portugal; døde den 3 okt. 1904 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet den 6 okt. 1904 i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bistingsmåla, Kalmar län, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,3
• Uddannelse: 1859, Lund, Malmöhus Len, Sverige; Student

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt: 5. august 1839
Fremstillet i kirken: 20. oktober 1839
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043219

Einar blev gift med Maria Charlotte Jonsson den 22 dec. 1899 i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. Maria blev født den 18 maj 1867; døde den 5 sep. 1948; blev begravet i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Underløjtnant ved det svenske dragonregiment
• Ejendom: Truelstorp, Getå (Krokels S.) og Kyleberg (Svanhals S.)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,4

Notater:

1858 Kadet, afg. 1862 fra Krigsakademiet, 1863 atter indtraadt, deltog i 1864 som frivillig Sekltnt. i den danske Hær, 1865 Fanejunker ved skaanske Dragon-reg., s. A. Officersexamen, 1866-71 Underltnt., 1889 R.*


Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043223

Conrad blev gift med Grevinde Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg den 24 jun. 1882 i Getå, Östergötland, Sverige. Emilie blev født den 28 jan. 1863 i Norrköping, Östergötlands län, Sverige; døde den 27 feb. 1955 i Höör, Malmö hus län, Skåne, Sverige; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer, Arkæolog - se: http://runeberg.org/ymer/1905/0172.html. Billedkunstner - "Han har målat landskap, gärna vintermotiv med nyfallen snö, samt framför allt välstämda blomsterstilleben." Representerad: Lunds Universitetsbibliotek - se: http://www.lexikonettamanda.se/show.php?aid=15143
• Ejendom: Finnhult (Gudmundtorp S.) og Jeppstorp (Strø S.),
• Bopæl: Finnhult, Höör kommune, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,5

Notater:

Christian Detlev Reventlow, född 23 april 1842 i Aalstrup, Højreby Kommune, Danmark, död 26 oktober 1908 i Lund, var en dansk-svensk greve, godsägare, arkeolog och konstnär (målare och träskulptör).

Han var son till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt bror till Hilda Reventlow. Han avlade kansliexamen 1862 och hovrättsexamen 1868. Därefter arbetade han några år som kanslist i finans och civildepartementen innan han övertog förvaltningen av egendomarna Finnhult och Jeppstorp i Malmöhus län. Hans största intresse var emellertid arkeologisk forskning och han genomförde ett stort antal utgrävningar av stenåldersboplatser. Han ansågs av sin samtid som en duktig träskulptör och målare och han medverkade i samlingsutställningar med Konstföreningen för södra Sverige och i utställningen Svensk konst i Helsingborg. Hans konst består av landskap ofta med vintermotiv och nyfallen snö samt blomsterstilleben. Reventlow är representerad vid Lunds universitetsbibliotek.
_____________



1859 Stud. i Lund, 1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Arkeolog.



Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne - se http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Billeder fra fund:
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=13924&typ=fotografi&qtype=bild
og
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=14265&typ=fotografi&qtype=bild



Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden från Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107
___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 05. Årg. 15 (1886)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1886
Omfång/sidantal: s. 140-144, 184-193 : ill.

___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Yxformer från stenåldern i Ringsjöfynden / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 145-185

___________________________________________

Författare: Reventlow, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlow
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107

___________________________________________

Författare: Reventlow, Christian Dietlef

Titel: Ringsjöfynden / Christian Dietlef

Ingår i:

Förlag, utgivningsår: Stockholm : Svenska sällskapet för antropologi och geografi, 1905

Omfång/sidantal: s. 156-172 : ill.

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source14132/opslag973605

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,6
• Link: https://auctionet.com/de/events/329-lilla-kvaliten/252-hilda-reventlow-1847-1914-interieur-von-stenslipperi-ol-auf-leinwand-55-x-84-cm
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237239 (Besøgende)

Notater:

Hilda Louise Carolina Emma Adelheid Reventlow, född 14 augusti 1847 på Pugerup, Gudmundstorps socken, Malmöhus län, död 21 februari 1914 i Helsingborg, var en dansk-svensk grevinna, målare och tecknare.

Hon var dotter till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt syster till Christian Reventlow. Hon studerade måleri i Köpenhamn och Dresden och bosatte sig efter studierna i Helsingborg på 1870-talet. Hon medverkade i ett par samlingsutställningar i Göteborg och ett flertal gånger i utställningar arrangerade av Konstföreningen för södra Sverige. Hon var representerad i utställningen Svensk konst i Helsingborg och i Föreningen Svenska Konstnärinnors utställning på Lunds universitets konstmuseum. Hennes konst består av blomsterstilleben, porträtt, interiörer och figurer utförda i pastell eller svartkrita.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lund, Malmöhus Len, Sverige
• Bopæl: Vännberga, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,7

Notater:

Foretog sammen med broderen Christian Ditlev Reventlow i udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
jvf http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Frederik blev gift med Ida Mathilde Moltke den 9 okt. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ida (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 25 mar. 1861 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 21 jan. 1945; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Stiftsdame i Vallø
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,1
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amalienborg, København, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11239049
• Beskæftigelse: 1 nov. 1891, Amalienborg, København, Danmark; Hofdame hos Dronning Louise

Notater:

• Folketælling, 1834. 6 år, opholder sig med sine forældre og søster hos sin farbror Christian Detlev Reventlow på hovedgården Pederstrup i Vesterborg sogn, Lolland

• Folketælling, 1840. 12 år, opholder sig med sine forældre og søskende for sin farbror Christian Detlev Reventlow på hovedgården Pederstrup i Vesterborg sogn, Lolland

• Folketælling, 1885. 57 år, Ugift, Hofdame hos Hendes Majestæt Dronningen - Amalienborg Slot, Frederik d. 6. Palais; Forhus, 2. Sal, 1, København

• Ved død. adresse Amalienborg Plads - begravet på det Reventlowske familiegravsted på Horslunde kirkegård



Beskæftigelse:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3388992&searchname=polit_adv

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn744/churchbook/source10865/opslag268232

http://www.gravminderegistrering.dk/minde_data.asp?Nr=4&Sted=Horslunde%20kirkeg%E5rd%20(737)&Grav=Reventlows%20gravsted

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1930 p66: VI,5,2
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134

Notater:

Fødsel:
Fødselssted: Formodes på baggrund af faderens beskæftigelse

Malvina blev gift med Greve Alfred Franz Carl Reventlow-Criminil den 27 maj 1854 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Alfred (søn af Greve Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau) blev født den 11 sep. 1825 i Schwarzenbek, Lauenborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 okt. 1898 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,3

Notater:

Død:
Hallandspostan tirsdag den 4 oktober 1904

Att
vår kära fader
grefve
Chriatian Detlev Frederik Villhelm Ferdinand Reventlow
stille afled i dag, tillkännagifves
härmed af hans sörjande döttrar
Hildeborg, Malvina

Halmstad den 3 Okt. 1904.


Den gamla grefvan är död. Han har gått här som en gengångara från haraldikans guldålder, högrast och stätlig, obruten ända in i ålderns senhöst, aldrig ett ögonblick förgötande anarnas kraf och gentleman i hvarenda tun. Om den gamla inta förstod dan nya tidans demokratiska typ, så bröt han i alla fall så ståtligt af mot samma tids krämararistokrati, att det alltid gjorde oss godt att se honom. Han verkade på oss som anharrsporträttet i en gammal riddarsal, ooh där han gick fram hufvudot högre än allt folket, hade han alltid ett skimmar af renässance ooh tornaj öfver sig.

Det är hos disse aristokrator af den gamla stamman nagot som, trots allt, inponerar. visserligon något af komiken i den Lonngranska satiren 'Johanna glöm aldrig din adliga ätt!"; men på samma gäng ar tragiken i det gamla, som ännu har kvar det stolta blodets och de gamla sköldarnes traditioner, men ändå måste falla för utvecklingana lag.

Den Reventlowska släkten, som beklädte en hel del höga förtroandepostar i Danmark och Holstein, räknar anor ända från korstågona dagar, och den ättling, som ödet placerat i en vacker förstadsidyll i Halmstad, hade nog rätt mycket kvar i blodet af stamfädrane äfvantyrskynne. Han hade en stormig ungdom ooh mannaålder bakom sig, och ännu på gamla dagar brände blodet hett i ådrorna och jäste lusten till ett godt kämpatag.

Grefve Recentlow har varit egandomsägara i Skåne ooh ägda då en större förmogenhet, som emellortid helt ooh hållet atrök ned i den Hamiltonska kraschen. Han släppte till hvad han hade för att feja en gammal vapanskiöld rän, men inte äns denna bittra erfarenhet af den gamla haraldikens surkenhet kunda ett hårsmån rubba hans högaristokratiska lifsåskådning.

Grefve Reventlow hade sina atora dagar då kungan kom hit. Da flammada det blåa blodet upp i ett hyllningsrus af det mest äkta slaget, da atod alltid den gamle grefven på vakt som en af medeltldena paladiner, utan pansor, man i ställat bjudande majestätet det vackraste han hade of blommor och bladar. Man kan ju le af den gamlas svaghet, men det stod en parsonlighet, ooh klappade ett hjärta där bakom, och det höjde honom vida öfver nutidena krypande tallrikslickaretyp.

Med den gamle grefven har åter att stycke af det dekorativa och det originella Helmstad gått bort. Det bästa, vi kunna säga om honom, är, att han bevarade sin tidstyp så äkta ooh oförfalakad ooh aldrig glömde bort den gamla parollen "utan fruktan och tadel" en Bayard i sitt slag midt i nutidans kälkborgarmilieu, en af de siste på den gamla aristokratiens förvittrande skans.

Han var endast 67 år vid sin död, och han dog lika rak i ryggen som han lefvat. Frid öfver den gamle riddarens stoft!

Grefve Christian Detlev Frederik Vilhelm Ferdinand Reventlow var son af danska geheime cenferenarådet och envoyén i Portugal Grefve Frederik Detlew Reventlow. Han sörjas närmast af tvenne här bosatta döttrar.



Hallandspostan Torsdagen den 6 oktober 1904

REVENTLOWSKA STERBHUSET har med anledning af grefve Reventlows begrafning i dag, till fattiginrätningen öfverlämnat 50 kr. i och för hjonens extra förplägning




Begravelse:
Hallandspostan Fredagen den 7 oktober 1904

EN HÖGTIDLIG JDRDFÄSTNING ägde i går rum 1 härvarande kyrka da stoftet af aflidne grefve Ch.D.F.Reventlow vigdes till den siste hvilan.

Den blomsterhöljda kistan bars in i kyrkan af sex polismän. Borgmästare W.Tornéhie1m och tullförvaltere C.F.von Wachenfeldt prestaverade. Jordfästningen förrättadee af pastor d:r Vellerius.

Efter jordfästningen med tillhörande psalmsång förrättades altartjänst af pastorerna Vallerlus och Nordblom. Den förre sjöng hela begrafningsbönen - hvilken ej på flere år blifvit här i sin helhet sjungen - med responsorier från orgelläktaren. Helt visst finns det få präster som mässa så väl som d:r Vallerius.

Efter jordfästningshögtidligheterna kördes liket till Östra järnvägsstationen för att föras videre ned till Skåne.

Christian blev gift med Komtesse Hilda Charlotte Malvina Agnes Reventlow den 15 okt. 1862 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hilda (datter af Greve Einert Carl Detlef Reventlow og Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow) blev født den 9 dec. 1836 i Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 18 jun. 1837 i Landet, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 16 mar. 1897 i Halmstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: Fremgår ikke af DAA 1939

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Klasselotterikollektrice
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,4

Elisabeth blev gift med Oskar Alexander Viggo Tegner den 23 maj 1879 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt i maj 1885. Oskar blev født den 12 maj 1842 i Tikøb Kirke, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 7 maj 1893 i New York City, New York, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1843, Rindumgård, Rindum Sogn, Ringkøbing Amt, Danmark ; Amtmand i Ringkøbing 1843-1860
• Beskæftigelse: 1860, Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Amtmand i Frederiksborg 1860-1880

Notater:

Johan Sigismund lensgreve Schulin (født 8. september 1808 på Frederiksdal, død 14. november 1880 i Hillerød) var dansk godsejer, kammerherre, hofjægermester og amtmand.

Han var søn af fideikommisbesidder, amtmand, greve Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth f. Brown (24. juli 1785 – 28. januar 1851). Han fødtes 8. september 1808 på Frederiksdal ved Lyngby, blev 1828 student fra Sorø Akademi og 1833 juridisk kandidat. 1834 indtrådte han som auskultant i Rentekammeret, var 1840-41 i henved 2 år konstitueret som amtmand over Holbæk Amt og fungerede derefter 1841-43 som kommitteret i Rentekammeret, indtil han sidstnævnte år udnævntes til amtmand over Ringkøbing Amt, hvorfra han 1860 forflyttedes til den tilsvarende stilling i Frederiksborg Amt. Fra dette embede afskedigedes han i efteråret 1880 på grund af nedbrudt helbred og døde 14. november samme år i Hillerød. 1843 var han blevet kammerherre, 1856 tildeltes der ham Dannebrogsordenens Kommandørkors og 1877 samme ordens Storkors.

1840 valgtes han til stænderdeputeret for Sjællands Stifts sædegårdsejere, og han mødte i denne egenskab ved forsamlingerne i Roskilde 1842-46. Senere var han 1853-55 medlem af Rigsdagens Landsting som valgt i 11. kreds.

Han blev 1. marts 1839 gift med Charlotte Zeuthen (14. marts 1815 – 30. august 1892), en datter af højesteretsassessor Vilhelm Peter Zeuthen og Bolette Maria Dorothea f. Bartholin.

Johan blev gift med Charlotte Zeuthen den 1 mar. 1839. Charlotte (datter af Vilhelm Peter Zeuthen og Bolette Marie Dorothea Bartholin) blev født den 14 mar. 1815; døde den 30 aug. 1892. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Christian Frederik Friherre T. Baroniet Zeuthen den 28 okt. 1829 i Kalvehave Kirke, Kalvehave, Vordingborg, Danmark. Christian (søn af Peder Christian Zeuthen og Marie Christine Vilhelmine Bornemann) blev født den 14 dec. 1794 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 nov. 1850 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Augusta Comtesse Holck. Ida (datter af Julius Carl Christian Greve Holck og Caroline Elisabeth Møller) blev født den 18 dec. 1817 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 aug. 1896 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Peter Frederik Steinmann den 22 apr. 1841. Peter blev født den 8 jul. 1812 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 16 feb. 1894 i Tybjerggaard, Tybjerg, Herlufmagle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Lensgreve Frederik Vilhelm Dannemand den 13 jun. 1845 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Frederik 6, Konge af Danmark og Frederikke Benedicte Rafsted) blev født den 6 jan. 1819; døde den 12 mar. 1888 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døbt:
se: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn625/churchbook/source13468/opslag831304

Marie blev gift med Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen den 11 aug. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Greve Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvigen og Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg) blev født den 23 apr. 1817; døde den 30 nov. 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Mary Caroline Axeline Siegfriede Scheel den 24 aug. 1849 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Mary (datter af Henrik Jørgen Rosenkrantz Greve Scheel og Anna Elitza Morbach Prom) blev født den 31 jul. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 6 jul. 1895 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 16 jul. 1895 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,1,1

Notater:

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525074

Beskæftigelse:
Comtesse, Enkegrevinde

Benedicte blev gift med Greve Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis den 24 jun. 1847 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs og Caroline Tugendreich Adelheid Reich) blev født den 28 aug. 1821 i Wedelslund, Galten, Framlev Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 14 sep. 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 sep. 1885 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,1

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045333

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Grevskabet Christianssæde, Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegård, Bøgeskov og Pugerup i Skåne
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,2
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) og Grevskabet Christianssæde, Kammerherre, Hofjægermester

Notater:

Genealogi
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve, 1864-1929, tegner. *18.6.1864 på Pederstrup, d. 2.2.1929 i Svendborg, begr. i Theophilii Skov, Vesterborg. Forældre: Ferdinand Carl Otto lensgreve R. til grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg og Benedicte Christiane komtesse Reventlow. ~1° 23.7.1889 i Kbh. med Agnes Margrethe komtesse Moltke, *31.7.1866på Tryggevælde, d. 1.6.1941 i Kbh., datter af forpagter Joachim Richard Henry greve M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opl. ~2° 26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, *24.10.1884 i Züllichau, d. 20.4.1984 på Brahetrolleborg, datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von H.-H.-R. og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim.
Biografi
Christian-Einar Reventlow havde evnen til at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og til mindste enkelthed fortrolig med hestens og hundens anatomi. Han nød derfor som dyretegner anseelse blandt kunstnere hjemme og i udlandet. Ud over sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til hjemlige og udenlandske blade. Som ekspert på det historiske kostumes område og med sit kendskab til hestetyper fuldførte han med koloristisk finsans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian IX. Han udgav med egne tegninger tillige det instruktive plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga. I sine senere år var han beskæftiget med at fremstille en række rytterbilleder fra middelalder til nutid, i akvarel, på grundlag af billedmateriale og besøg i stutterier, alt udført med fordybelse i detaljen, men desværre ikke publiceret.
Uddannelse
Autodidakt; undervisn. bl.a. hos Otto Bache; Vald. Kornerup, P. Ilsted, P. Tom Petersen og Kr. Zahrtmann.
Rejser og udlandsophold
Europa og Lilleasien 1885-87.
Stillinger og hverv
Besidder af grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg 1875-1929.
Stipendier og udmærkelser

Udstillinger
Kunstforen. 1903; Charl. Forår 1904.
Værker
Tegn. i: Blyantsskitser fra mange Lande, 1890; Billeder af Racehundene, 1895; Freskerne paa Slottet Malpaga, 1903; Hunderacerne, 1912; Hesteskue på Brahetrolleborg (1904, forlæg til litograferet blad,s.m. Tom Petersen); De da. konger til hest fra Erik af Pommern til Chr. IX (akvarelfrise, ca. 1904, Fr.borgmus.).
Litteratur
Kunstforen. Aarsberetn., 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. 10, 1931, XVIII-XX; samme i: Tilskueren, 1932, II, 193-96; Danm. Adels Aarb., 1939. Skitsebøger på Brahetrolleborg.

Forfatter: Poul Holstein (P.H.)

citat fra https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10220&wsektion=alle


Beskæftigelse:
Godsejer

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27461/opslag5526912

Christian-Einar blev gift med Komtesse Agnes Margrethe Moltke den 23 jul. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt den 26 maj 1893. Agnes (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 31 jul. 1866 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 sep. 1866 i Karise, Fakse, Danmark; døde den 1 jun. 1941 i Malmøgade 10 1tv, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev kremeret den 3 jun. 1941 i Bispebjerg krmt, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian-Einar blev gift med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 26 nov. 1909 i Pasing, München, Bayern, Tyskland. Lucie-Marie (datter af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 okt. 1884 i Züllichau (nu: Sulechów), Polen; døde den 20 apr. 1984 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i apr. 1984 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,4

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27455/opslag5525808

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,5

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043267

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043270

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,1
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237226

Notater:

Benny gifte sig med sin morbror (som också var hennes kusin) Ferdinand Reventlow och bosatte sig på Brahe Trolleborg och tillbringade somrarna på Pederstrup. Familjen ägde flera andra slott och var säkert bland Danmarks mest förmögna. Där levde Benny nästan som en drottning och styrde över ett stort hushåll med en talrik tjänarstab. Hon och hennes son Christian Einar, som var den ende överlevande av åtta syskon, fick mycket stor betydelse för de svenska släktingarna.

Kilde: Reventlows svenske historia v. Magnus Fürst

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043275

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27458/opslag5526133
Begravelsen udskudt på grund af isvinter, der umuliggjorde transporten fra København til Lolland

Benedicte blev gift med Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 20 apr. 1803 i Frihedsminde, Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1875 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet den 18 sep. 1875 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043279

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,2

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043283

Hilda blev gift med Greve Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow den 15 okt. 1862 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 29 maj 1837 i Lissabon, Portugal; døde den 3 okt. 1904 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet den 6 okt. 1904 i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bistingsmåla, Kalmar län, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,3
• Uddannelse: 1859, Lund, Malmöhus Len, Sverige; Student

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt: 5. august 1839
Fremstillet i kirken: 20. oktober 1839
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043219

Einar blev gift med Maria Charlotte Jonsson den 22 dec. 1899 i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. Maria blev født den 18 maj 1867; døde den 5 sep. 1948; blev begravet i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Underløjtnant ved det svenske dragonregiment
• Ejendom: Truelstorp, Getå (Krokels S.) og Kyleberg (Svanhals S.)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,4

Notater:

1858 Kadet, afg. 1862 fra Krigsakademiet, 1863 atter indtraadt, deltog i 1864 som frivillig Sekltnt. i den danske Hær, 1865 Fanejunker ved skaanske Dragon-reg., s. A. Officersexamen, 1866-71 Underltnt., 1889 R.*


Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043223

Conrad blev gift med Grevinde Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg den 24 jun. 1882 i Getå, Östergötland, Sverige. Emilie blev født den 28 jan. 1863 i Norrköping, Östergötlands län, Sverige; døde den 27 feb. 1955 i Höör, Malmö hus län, Skåne, Sverige; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer, Arkæolog - se: http://runeberg.org/ymer/1905/0172.html. Billedkunstner - "Han har målat landskap, gärna vintermotiv med nyfallen snö, samt framför allt välstämda blomsterstilleben." Representerad: Lunds Universitetsbibliotek - se: http://www.lexikonettamanda.se/show.php?aid=15143
• Ejendom: Finnhult (Gudmundtorp S.) og Jeppstorp (Strø S.),
• Bopæl: Finnhult, Höör kommune, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,5

Notater:

Christian Detlev Reventlow, född 23 april 1842 i Aalstrup, Højreby Kommune, Danmark, död 26 oktober 1908 i Lund, var en dansk-svensk greve, godsägare, arkeolog och konstnär (målare och träskulptör).

Han var son till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt bror till Hilda Reventlow. Han avlade kansliexamen 1862 och hovrättsexamen 1868. Därefter arbetade han några år som kanslist i finans och civildepartementen innan han övertog förvaltningen av egendomarna Finnhult och Jeppstorp i Malmöhus län. Hans största intresse var emellertid arkeologisk forskning och han genomförde ett stort antal utgrävningar av stenåldersboplatser. Han ansågs av sin samtid som en duktig träskulptör och målare och han medverkade i samlingsutställningar med Konstföreningen för södra Sverige och i utställningen Svensk konst i Helsingborg. Hans konst består av landskap ofta med vintermotiv och nyfallen snö samt blomsterstilleben. Reventlow är representerad vid Lunds universitetsbibliotek.
_____________



1859 Stud. i Lund, 1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Arkeolog.



Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne - se http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Billeder fra fund:
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=13924&typ=fotografi&qtype=bild
og
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=14265&typ=fotografi&qtype=bild



Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden från Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107
___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 05. Årg. 15 (1886)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1886
Omfång/sidantal: s. 140-144, 184-193 : ill.

___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Yxformer från stenåldern i Ringsjöfynden / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 145-185

___________________________________________

Författare: Reventlow, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlow
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107

___________________________________________

Författare: Reventlow, Christian Dietlef

Titel: Ringsjöfynden / Christian Dietlef

Ingår i:

Förlag, utgivningsår: Stockholm : Svenska sällskapet för antropologi och geografi, 1905

Omfång/sidantal: s. 156-172 : ill.

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source14132/opslag973605

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,6
• Link: https://auctionet.com/de/events/329-lilla-kvaliten/252-hilda-reventlow-1847-1914-interieur-von-stenslipperi-ol-auf-leinwand-55-x-84-cm
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237239 (Besøgende)

Notater:

Hilda Louise Carolina Emma Adelheid Reventlow, född 14 augusti 1847 på Pugerup, Gudmundstorps socken, Malmöhus län, död 21 februari 1914 i Helsingborg, var en dansk-svensk grevinna, målare och tecknare.

Hon var dotter till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt syster till Christian Reventlow. Hon studerade måleri i Köpenhamn och Dresden och bosatte sig efter studierna i Helsingborg på 1870-talet. Hon medverkade i ett par samlingsutställningar i Göteborg och ett flertal gånger i utställningar arrangerade av Konstföreningen för södra Sverige. Hon var representerad i utställningen Svensk konst i Helsingborg och i Föreningen Svenska Konstnärinnors utställning på Lunds universitets konstmuseum. Hennes konst består av blomsterstilleben, porträtt, interiörer och figurer utförda i pastell eller svartkrita.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lund, Malmöhus Len, Sverige
• Bopæl: Vännberga, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,7

Notater:

Foretog sammen med broderen Christian Ditlev Reventlow i udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
jvf http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Frederik blev gift med Ida Mathilde Moltke den 9 okt. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ida (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 25 mar. 1861 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 21 jan. 1945; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Pedersen. Maren (datter af Peder Nielsen og Karen Marie Sørensdatter) blev født den 7 apr. 1841 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev døbt den 6 jun. 1841 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1917 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 3 mar. 1917 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,2
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21825/opslag4427890

Benedicte blev gift med Frederik von Rosen den 22 jul. 1869 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Wilhelm Carl Ludwig von Rosen og Sophie Marie Decker) blev født den 13 maj 1839 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 maj 1898 i Marienberg, Boppard am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 8 jun. 1898 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,3
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

1858-61 Nykøbing p. F. Latinskole, 1872-91 Forpagter af Skjelstofte, 1876-84 Medlem af og 1880 Formand for Vesterborg Sogneraad, 1890 Formand for Vestlollands Landmandsforening, 1892 Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab, s. A. Medlem af den lollandske Digebestyrelse, 1893 Medlem af Bestyrelsen for det kgl. Landhusholdningsselskab, 1895-1913 Medlem af Folketinget (Maribo Amts 1. Valgkreds), 1898 R.*, 1907 D.M., 1909 Kmhre.



R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, hvorefter han 1872-91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. Hans friske Initiativ ogpraktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse.

Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876-84 var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900-10 af Maribo Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskov kredsen til Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. PaaRigsdagen sluttede han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 1903 indmeldte han sig at Højre, og 1906 gik han i Valggruppe med Venstrereformpartiet.

Han stillede sig ved Valget dette Aar som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt at Socialdemokratiet, Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaardsfremskudte Forter. men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens Grundlovspolitik. 1899-1910 var han Formand for Kommisionen angaaende Jord til Landarbejdere og 1914-16 Medlem af Landmandsbankens Bankraad. - Kammerherre 1909.

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:

Grev Ludvig Reventlow død.

Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.

Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.

Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.

I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.

Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.

Signatur: Alonso.

Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.

Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret."

Ludvig blev gift med Benedicte Ulfsparre Bech den 20 jul. 1883 i Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark. Benedicte (datter af Hofjægermester August Villads Bech og Margrethe Christine Rothe) blev født den 6 mar. 1857 i Valbygård, Slagelse, Danmark; døde den 23 feb. 1938 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Indskrevet i Preetz adelige Jomfrukloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,4

Notater:

Begravelse:
Jordpåkastelsen skal foregå i Dresden

https://www.danishfamilysearch.dk/sogn510/churchbook/source1484/opslag1114225

Malvina blev gift med Friherre Eugen von Lotzbeck den 9 mar. 1874 i Firenze, Italien. Eugen blev født den 29 mar. 1845 i München, Bayern, Tyskland; døde den 3 jul. 1922 i Kennenburg, Esslingen, Baden-Würtemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1905 K.1 , 1911 S.K.* (F.Æ.L.2.) (I.K.l.) (Pr.R.0.4.) (R.St. Stan.l.) (Sp.J.K.l.)
• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,5
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Beskæftigelse: 1883, Washington, USA; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Rom, Italien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Madrid, Spanien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1902, Paris, Frankrig; Gesandt
• Beskæftigelse: 1907, Lissabon, Portugal; Gesandt

Notater:

Broderen, Christian Benedictus Reventlow skriver i et brev, dateret Kjøbenhavn d 15. October 1898 til sin ægtefælle:

''Du kan ikke tænke dig, for Ferdinand saae bedaarende ud ved Bisættelsen i sin guldbroderede, røde Uniform med de mange Ordener, Commandeurkorset om den slanke Hals, Stanislaus ordens Stjerne funklende paa Brystet, dens lange røde Skjærf om Axel og Lænd, paa hvilke end et Kors hang ved Hoften, Æreslegionens røde Ørn og dertil denne uforlignelige lige ædle og beskedne Holdning samt Ansigtet med dets fine oval. Han var dog skjønnest af Alle."



Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,3,6
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617
• Bisættelse: 27 jan. 1923, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør i Østifternes Kreditforening Greve Ed. Reventlow bisattes under stor deltagelse fra Garnisons Kirke. Pastor Hornbeck holdt Talen, hvorefter Koncertsanger Schønberg sang "Dagen går med raske Fjed". Kisten førtes efterfølgende til Familiebegravelsen på Pederstrup

Notater:

Direktør, Grev Reventlow død.

Efter længere Tids Svagelighed er den administrerende og juridiske Direktør i Østifternes Kreditforening, Greve Eduard Reventlow igaar afgået ved Døden. Grev Reventlow var lidende af en meget ondartet Hjertesygdom, og hertil stødte nu en Lungebetændelse, der bortrev ham.

Hans Død vil betyde et smertefuldt Tab for den danske Kreditforeningsverden, blandt hvis Førstemænd han i en Aarrække befandt sig. Det er næppe for meget sagt, at Grev Reventlow var den førende indenfor Realkreditten her i Landet, og naar dette var Tilfældet, skyldtes det ikke alene hans Stilling som Leder af Landets største Kreditforening: ogsaa som Formand for Kreditforeningernes staaende Fællesudvalg gjorde han sig gældende med den personlige Myndighed og Erfaring, han var i Besiddelse af. Et af hans Væsens mest udprægede Træk var Grundighed. Han overvejede et Spørgsmaal tilbunds, før han tog Stilling til det, men derefter forfægtede han ogsaa sin Sag med Iver og Udholdenhed i de Forhandlinger, der var Tale om, i Reglen med det Resultat, at hans Synspunkter blev afgørende for Sagens Udfald.

Herigennem har han faaet en stor og varig Betydning for den danske Kreditforeningsudvikling i det hele taget, lige som det utvivlsomt vil kunne paavises, at den altid omhyggelige og altid forsigteige Vurdering, han anlagde i selve Laanepolitiken, i allerhøjeste Grad har bidraget til at skabe det smukke Omdømme, som vore Kreditforeninger med Rette nyder i Ind- og Udland paa et Tidspunkt, da Verdenskrigens uheldige Eftervirkninger iøvrigt kan spores på mangfoldige finansielle Felter.

Naar Grev Reventlow fik en saa fremragende Indflydelse som Foregangsmand inden for de danske Kreditforeninger, hænger det også sammen med, at han i allerhøjeste Grad koncentrerede sig om et enkelt Arbejde. Han var Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og af Bestyrelsen for det Raben-Levetzauske Fond. Men ellers mødte man ikke hans Navn i Forbindelse med hverv som det i og for sig vilde have været naturligt for ham at paatage sig. I Østifternes Kreditforening laa hans Livsopgave, som han løste med de værdifulde Evner, han var udrustet med. Erindres vil det dog, at han var Medlem af Landbokommissionen fra dens Stiftelse. Med sin juridiske indsigt har han i dette Arbejde sat Præget på en række af de Love, som var Resultatet af Kommissionens virksomhed.

Grev Eduard virkede i en Aarrække, før han blev knyttet til Østifternes Kreditforening, som Overretssagfører og havde en omfattende Praksis. Han fik sin Bestalling i 1890 - fire Aar efter, ar han var blevet Kandidat - og var tillige Manuduktør for en endog meget betydelig Skare af disse Aars juridiske Studenter, der skylder ham Tak for den solide Vejledning, han gav dem under deres Studier. Hans egen Vennekreds var begrænset Han samlede om sig i sit Hjem en snæver Kreds af Venner, som fulgte ham igennem Aarene og med hvem han levede for sine historiske og kunstneriske Interesser. Først og fremmest af dem vil han blive savnet.

Direktør Reventlow var født 1861 som yngste Søn af Hofjægermester, Greve Eduard Reventlow til 'Ugerup', og Hustru, Grevinde Helene Reventlow, født Heimbruch, der først døde i 1911 i den høje alder af 87 Aar.

Hans ældste Broder, Hofjægermester, Greve Christian Reventlow til 'Aggerupgaard' ved Sakskøbing og Fideikommisgodset Coppel ('Etelsen' ved Bremen) i Hannover afgik ved døden for et Par Maaneder siden, 77 år gammel, og den næstældste, Folketingsmand, Kammerherre, Hofjægermester, Greve Ludvig Reventlow til 'Rudbjerggaard' døde i 1916. Tilbage af de fire Brødre er nu kun den tidligere Gesandt i Paris, Greve Ferdinand Reventlow til 'Vindeholme' ved Nakskov. Slægten hører til den yngre Linie af den grevelige Slægt, og dens Overhoved er Lensgreve Christian Einar Reventlow til Baroniet Brahetrolleborg og Grevskaberne Christianssæde og Reventlow, Fætter til de fire Brødre.

Direktør Reventlow var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Sølvkors. Han var ugift.

Grev Reventlow havde i længere Tid været ude af Stand til at deltage i det daglige Arbejde i Østifternes Kreditforening. Han var dog tilstede ved det sidste Aarsmøde, hvor han som sædvanlig aflagde beretning.

Han afgik ved Døden igaar Eftermiddags Kl. 3 i sit Hjem på St. Annæ Plads.


Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526682

Død:
Nekrolog i Politiken d 23. januar 1923:

I Gaar Eftermiddags ved Tretiden døde Grev Eduard Reventlow, Formand i Østifternes Kreditforenings Direktion. Han blev kun 61 Ar gammel.

Det var en Hjertelidelse, der gjorde Ende paa hans Liv. I henved et Aarstid havde han været syg; i det sidste halve Aar var han ikke i Stand til at møde Regelmæssigt på Kontoret, men arbejdsivrig og pligtopfyldende til det yderste, som han var, arbejdede han i sit Hjem med Kreditforeningens Sager, saa længe det overhovedet var ham muligt. Han gave ogsaa Møde paa Generalforsamlingen i Oktober, og skønt han allerede på det Tidspunkt var meget syg, mærkede Ingen synderligt dertil.

De ydre Data i den Afdødes Liv er kun faa. Han var søn af Hofjægermester, Grev Eduard Reventlow, blev juridisk Kandidat i 1886 og Overretssagfører i 1890, men næsten hele hans Livsværk er knyttet til Østifternes Kreditforening, hvor han i en lang Aarrække har været juridisk Direktør og Formand for Direktionen. Som Øverste Leder af den største og mest ansete af Landets Kreditforeninger blev han ogsaa valgt til Formand for samtlige Kreditforeningers staaende Udvalg, ligesom man valgte ham til Medlem af Bestyrelsen for den Raben-Levetzau'ske Find og af Nationalbankens Repræsentantskab.

I alle disse Hverv gjorde Direktør Reventlow udmærket Fyldest. Skarpsindig og energisk, som han var blev Arbejdet ham en Glæde, og størst Tilfredsstillelse beredte de Opgaver hanm, som krævede den dygeste Indsigt og de mest indgaarnde overvejelser. Han var noget af en Gransker, men samtidig så praktisk trænet ikke blot i sig Fag, Juraen, men tillige i alle økonomiske Spørgsmaal, at man altid kunde være sikker paa, at naar han afgav sit Votum i en Laanesag, var det bygget på en saa alsidig Betragtning, en saa nøje afvejen af alle Synspunkter, at det vanskelig vilde kunne rokkes.

Grev Reventlow nød da ogsaa en ubegrænset Tillid inden for Østifternes Kreditforening, hvor man ansaa ham for den selvfølgelige Fører. Men skønt han drev en yderst forsigtig Laanepolitik - til Højnelse af Østifternes Kreditforenings fornemme Ry - kunde han glæde sig over ogsaa blandt Laantagerne at nyde en solid Popularitet.

Han var tjenstvillig og imødekommende til enhver Tid. Hans ydre form var yderst facil, hvad enten han førte Forhandlinger paa Tomandshaand i sit Kontor, eller han stod på Generalforsamlingen og gjorde Rede for Aarets Virksomhed. Han skyede ingen Møje for at overbevise om sit Standpunkts Rigtighed, samtidig med at han viste en smilende Velvilje overfor dem, der hævdede modsatte Synspunkter. Men kom det endelig til Afgørelse, og man ikke vilde bøje sig, stod Grev Reventlow urokkelig fast som den, der forud havde vendt og drejet Problemet saa omhyggeligt, at kun én Udvej var mulig. Og hans Fasthed aftvang i saadanne Tilfælde Respekt.

Ugift, som afdøde var, ofrede han sig helt for sit Arbejde og hans Omgangskreds var kun snæver. Men de faa Venner, han havde sluttet til sig, skattede ham højt for de rent menneskelige Egensaber, han besad.

Grev Reventlow indtog for en Række Aar siden en fremskudt Stilling som Studenterforeningspolitiker. Det var den Gang, Studenterforeningen havde til Huse paa Gammelholm (Hjørnet af Holbergsgade og Holbergsgade, dér, hvor nu Hafnias Bygning ligger), og før der endnu havde været noget liberalt Seniorat ved Roret. Grev Reventlow var liberal - i Studenterforenings Betydning - og ledede i mange Aar sammen med den forlængst afdøde Bibliotekar og Forfatter, cand. Theol. A. C. Larsen Oppositionen i Foreningen. Sidstnævnte var Partiets Taler og Agitator, mens Grev Reventlow i sig forenede Diplomatens og Strategens Egenskaber, og det lykkedes til Tider de to Herrer at samle om sig en ret talrig Falanks af Unge. Men ingen Sinde naaede de selv at smage Markens Sødme.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,1

Gerhardine blev gift med Carl Franz Jacob Alexander von Asseburg-Neindorf den 30 aug. 1872 i Eggenstedt, Wanzleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland, og blev skilt i 1883. Carl blev født den 25 maj 1845 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 29 mar. 1913 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,3

Notater:

Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Gräfin zu Reventlow

Geboren 21.11.1854 in Tondern, gestorben am 22.10.1929 in Kiel.

Eine Nichte von FRs Vater. Wurde von ihrer Tante Liane von Qualen adoptiert und heiratete am 15.10.1892 FRs Bruder Ludwig.

Sophie blev gift med Greve Ludwig Ernst Adolph Detlev Reventlow den 15 okt. 1892. Ludwig (søn af Greve Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow og Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau) blev født den 5 jul. 1864 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 maj 1906 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,2

Notater:

Død:
Falden på Sumatra

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: kgl. prøjsisk kaptajn i 7. badiske infanteriregiment
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Link: DAA 1939 p69: VII,4,4

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde ved det adelige kloster i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: preussisk Oberstltnt.
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,6

Notater:

Død:
Faldet I 1. Verdenskrig

Begravelse:
https://www.findagrave.com/memorial/49472001/_

Heinrich blev gift med Hanna Maria Ella Frank den 30 mar. 1894. Hanna blev født den 5 mar. 1875; døde den 2 jul. 1920 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,4,7

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Stiftsdame i Preetz adelige Kloster.
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,5,1

Notater:

Agnes Sophie Amalie Klara Gräfin zu Reventlow

Geboren am 3.12.1861 in Preetz, gestorben 27.9.1947 als Stiftsdame in Kloster Preetz. Älteste Schwester von FR.
Sie hatte stets eine besonders enge Beziehung zu ihrem Vater und lebte bis zu dessen Tod 1893 bei den Eltern. Als FRs Mutter, die dann nur noch eine Witwenpension bezog, den Haushalt in Lübeck auflöste und als Stiftsdame in das Adelige Kloster in Preetz zog, folgte Agnes der Mutter.

Sie lebt zunächst mit ihrer Mutter in einem zweistöckigen Haus, nach deren Tod 1905 alleine bis zu ihrem Tod 1947. Sie wird auf Gut Damp bestattet.

Erscheint im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne als Marianne.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,5,2

Notater:

Theodor Carl Ludwig Detlev Graf zu Reventlow

Geboren am 24.12.1862 in Kiel, gestorben 21.5.1878 in Husum. FR's mit 15 Jahren verstorbener ältester Bruder.
Erscheint im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne als Kai.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,5,3

Notater:

Ludwig Ernst Adolph Detlev Reventlow

Geboren am 5.7.1864 in Kiel, gestorben am 22.5.1906 in Wiesbaden. Bruder von Fanny Reventlow (FR).

Besuchte das Gymnasium in Husum und studierte anschließend Jurisprudenz in München und Kiel. In München gehört er zwar einer schlagenden Verbindung an, hat aber auch Kontakte zu sozialistischen Kreisen. Dort hört er einen Vortrag von August Bebel.

Es folgt eine Referendarszeit in Greifswald, wo er 1887 das Referendars-Examen macht. Sein Assessor-Examen macht er 1892, nachdem er den Militärdienst als Einjährig-Freiwilliger bei den 9. Jägern in Ratzeburg geleistet hat, den er als Reserveoffizier abschloß.

Im April 1890 teilt er seinen Eltern die Verlobung mit Sophie Eysen mit. Eine Verbindung mit einer bürgerlichen Jüdin wird von seinen Eltern nicht als standesgemäß betrachtet. Es kommt zu einem heftigen Konflikt, in dessen Verlauf FR sich auf die Seite von Ludwig stellt. Dieser gibt schließlich nach und löst die Verlobung.

Ebenfalls in diesem Jahr kommt es zu Auseinandersetzungen, da es heißt, er habe bei den Reichtagswahlen in diesem Jahr sozialdemokratische gewählt. Er dementiert das gegenüber seinem Bruder Ernst, bestätigt es aber gegenüber FR.
Von 1892 bis 1896 arbeitet er als Rechtsanwalt in Kiel, wo er hauptsächlich Arbeiter vertrat und sich mit den sozialen Fragen der Zeit beschäftigte.

Heiratete am 15.10.1892 Benedikta Gräfin zu Reventlow. Erbte dadurch mit seiner Frau Gut Wulfshagen, wo er ab 1896 wohnt und sich um die Verwaltung des Gutes kümmert. Er bemüht sich um eine Verbesserung der sozialen Situation der Gutsarbeiter und führt 1900 auch eine Gewinnbeteiligung ein.

Mit der Flucht FRs aus dem Pfarrhaus in Adelby und der tödlichen Krankheit des Vaters kommt es 1893 zu einem Zerwürfnis mit FR. Ludwig gibt FR die Schuld an der Erkrankung des Vaters und droht ihr mit Entmündigung.

1903 wurde er als Abgeordneter der "Deutschsozialen Partei" in den Reichstag gewählt, weshalb er sich ab dann häufig und für längere Zeit in Berlin aufhielt. Er war kein Hinterbänkler, sondern offenbar ein begabter Rhetoriker, der dem damaligen Reichkanzler von Bülow in einem berühmten Rededuell in der Reichstagssitzung vom 1.2.1905 hart zusetzte.

Am 22.5.1906 starb er in Wiesbaden an Nierenkrebs , wo er sich nach einer Nierenstein-Operation als Rekonvaleszent aufhielt.

Ludwig blev gift med Komtesse Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Reventlow den 15 okt. 1892. Sophie (datter af Carl von Qualen og Komtesse Juliane Benedicte Sophie Louise Caroline Reventlow, datter af Greve Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow og Georgine Albertine Ernestine von Ahlefeldt) blev født den 21 nov. 1854 i Tønder, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark; døde den 22 okt. 1929 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: tysk Korvetkapitain, Forfatter
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,5,4
• Link: Deutsche Biographie, https://www.deutsche-biographie.de/gnd118788477.html

Notater:

Ernst Christian Einar Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (* 18. August 1869 in Husum; † 21. November 1943 in München) war ein deutscher Seeoffizier, Schriftsteller, Journalist und deutschvölkischer bzw. nationalsozialistischer Politiker. Die Schriftstellerin Fanny zu Reventlow war seine Schwester.

Der aus dem Geschlecht der Reventlows stammende Ernst war Sohn des preußischen Landrats und Amtmanns zu Holstein Ludwig Graf zu Reventlow (1824–1893) und dessen Frau Emilie (geb. zu Rantzau; 1834–1905). Nach dem Abitur 1888 trat er in die Kaiserliche Marine ein, wo er 1898 zum Oberleutnant zur See befördert wurde und 1899 mit dem Charakter als Kapitänleutnant ausschied, um als Pflanzer in Mittelamerika sein Glück zu versuchen. Im selben Jahr hatte er die französische Adlige Blanche Comtesse d’Allemont de Broutillot (1873–1937) geheiratet. 1905 kehrte er nach Deutschland zurück und betätigte sich als politischer Schriftsteller. 1906 veröffentlichte er das vielbeachtete und monarchiefeindliche Buch Kaiser Wilhelm II. und die Byzantiner. Ab 1907 schrieb er als fester Angestellter für das Berliner Tageblatt über außen- und marinepolitische Fragen, worin er sich betont englandfeindlich und als Unterstützer der Flottenaufrüstung hervortat. Ebenfalls schrieb er für Heinrich Ripplers DVP-Zeitung Tägliche Rundschau, die Deutsche Tageszeitung und die Kreuz-Zeitung. Bei den Reichstagswahlen 1907 und 1912 kandidierte Reventlow erfolglos für die Deutschsoziale Partei im Wahlkreis Flensburg-Apenrade. 1912 war er im Vorstand sowie im Förderungsausschuss des Verbandes gegen die Überhebung des Judentums. In der gleichen Zeit wurde er Politischer Vertreter der Hauptleitung des Alldeutschen Verbandes und war von 1908 bis 1914 Chefredakteur der Alldeutschen Blätter. 1914 saß Reventlow im „Presse-Ausschuß“, der mit dem Kriegspresseamt zusammenarbeitete. Während des Krieges publizierte er im Sinne der kolonialen deutschen Kriegsziele und übte scharfe Kritik an der Kriegspolitik von Theobald von Bethmann Hollweg.

Von 1920 bis 1943 gab Reventlow die Zeitschrift Reichswart. Wochenschrift für nationale Unabhängigkeit und deutschen Sozialismus heraus, die sich mit politischen und religiösen Themen beschäftigte. 1921 wurde er von dem zionistischen Publizisten Ascher Ginzberg verklagt, weil er öffentlich behauptet hatte, die Protokolle der Weisen von Zion, eine antisemitische Fälschung, die jüdische Weltherrschaftspläne belegen sollte, seien dessen Werk. Der Prozess zog sich bis 1923 hin, Reventlow musste die Behauptung zurücknehmen.

In der Weimarer Republik gehörte er zu den Mitbegründern und führenden Politikern der Deutschvölkischen Freiheitspartei (DVFP), einer im Dezember 1922 gegründeten, radikal völkischen und antisemitischen Partei. Reventlows politische Aufsätze wurden allerdings auch im Rahmen der Querfrontbestrebungen wahrgenommen. So äußerte sich Innenminister Rudolf Oeser in einer Ministerbesprechung vom 2. August 1923 über „Ansätze einer gewissen Ideenübereinstimmung von Kommunisten und Deutschvölkischen“ und nahm dabei Bezug auf den Artikel „Ein Stück Weges?“ von Reventlow, der in der Nr. 176 der Roten Fahne vom selben Tag erschienen war. Reventlows Veröffentlichung in der Roten Fahne war Teil einer vorübergehenden Kooperation von Völkischen und Kommunisten nach der „Schlageterrede“ Karl Radeks im Juni 1923. Im Zuge der Kooperation traten auch hochrangige kommunistische Funktionäre auf völkischen Veranstaltungen als Redner auf. Am 13. Januar 1926 verwies der Reichskommissar für Überwachung der öffentlichen Ordnung Hermann Emil Kuenzer in einem Bericht über die kommunistische Bewegung an das Reichsministerium des Innern darauf, dass die „äußerste Rechte“ dem zur Gewalt bereiten, revolutionären Vorgehen der KPD „nicht unsympathisch“ gegenüberstehe, und bezog sich dabei auf einen Artikel Reventlows im Deutschen Tageblatt (Nr. 3 v. 5. 1. d. Js.).

Innenpolitisch zeigte Reventlow sich – als herausragender DVFP-Vertreter und im Einklang mit der taktischen Linie seiner Partei – zunächst als scharfer Gegner des von der NSDAP vertretenen Führerprinzips; Adolf Hitler warf er (anlässlich Hitlers Bemühungen, mit der bayerischen Regierung zu einer Einigung zu kommen) „Ultramontanismus“ vor und nannte ihn einen „Napoleon in der Westentasche“.[10] Außenpolitisch wandte sich Reventlow aufs schärfste gegen Gustav Stresemann. Bis zuletzt forderte er 1926, dass das Deutsche Reich nicht dem Völkerbund beitreten solle.

Bei den Reichstagswahlen im Mai 1924 erhielt Reventlow, damals bereits wegen Verstoßes gegen das Republikschutzgesetz vorbestraft, ein Mandat im Reichstag als Abgeordneter der Nationalsozialistischen Freiheitspartei (NSFP), einer Listenverbindung unter Beteiligung der DVFP. In der DVFP-Nachfolgeorganisation Deutschvölkische Freiheitsbewegung (DVFB) war Reventlow führender Vertreter einer sozialrevolutionären Richtung, die für ein auf die Arbeiterschaft zugeschnittenes Programm eintrat und eine Beteiligung der Arbeitnehmer in Aufsichtsräten sowie am Unternehmensgewinn forderte. Nachdem er sich mit diesen Vorstellungen in der Partei nicht durchsetzen konnte, trat er im Februar 1927 aus der DVFB aus. Reventlow wechselte zur NSDAP, der er insbesondere in Norddeutschland zum Erfolg verhalf. Seine früheren Angriffe gegen Hitler nahm er öffentlich ausdrücklich zurück. Sein Mandat im Reichstag behielt er auch nach der nationalsozialistischen „Machtergreifung“, zuletzt auf der NSDAP-Einheitsliste von 1938. Innerhalb der NSDAP galt Reventlow als Gefolgsmann Gregor Strassers; nach dessen Ermordung beim „Röhm-Putsch“ 1934 war er in der Partei zunehmend isoliert.

Reventlow war ab 1934 Leiter der antikirchlichen und antichristlichen Deutschen Glaubensbewegung, aus der er 1936 – nach eigenen Angaben „aus nationalsozialistischen Gründen“ – austrat. 1937 war er im Beirat der Forschungsabteilung „Judenfrage“ in dem von Walter Frank geleiteten Reichsinstitut für Geschichte des neuen Deutschland. Er firmierte ferner als Herausgeber der antisemitischen Zeitschrift Der Weltkampf aus dem Umfeld Alfred Rosenbergs, hier im Institut zur Erforschung der Judenfrage. Reventlow war zudem einer der wichtigen Autoren in der Anfangsphase der Nationalsozialistischen Monatshefte.

Reventlows einziger Sohn Roger (* 1896) fiel 1945 im Krieg.

_____________



Publikationen (Auswahl)

Die deutsche Flotte. Ihre Entwicklung und Organisation. 1901.
Der russisch-japanische Krieg. 1904 ff.
Holder Friede, Süsse Eintracht. Eine politische Satire. Dieterich'sche Verlagsbuchhandlung Theodor Weicher, Leipzig 1906.
Deutschlands auswärtige Politik 1888–1913. 1914.
Deutschland zur See. Ein Buch von der deutschen Kriegsflotte. Verlag Otto Spamer, Leipzig 1914.
Der Vampir des Festlandes. Eine Darstellung der englischen Politik nach ihren Triebkräften, Mitteln und Wirkungen. 1915.
Brauchen wir die flandrische Küste? 1918.
Politische Vorgeschichte des Großen Krieges. 1919.
Völkisch-kommunistische Einigung? 1924.
Minister Stresemann als Staatsmann und Anwalt des Weltgewissens. 1925.
Kriegsschuldlüge und Kriegsschuldlügner. 1929.
Deutscher Sozialismus. 1930.
Der Weg zum neuen Deutschland. Ein Beitrag zum Wiederaufstieg des deutschen Volkes. 1931.
Der deutsche Freiheitskampf. 1934.
Wo ist Gott? 1934.
Judas Kampf und Niederlage in Deutschland. 150 Jahre Judenfrage. 1937.
Von Potsdam nach Doorn. 1940.

Literatur
Joachim Lilla, Martin Döring, Andreas Schulz: Statisten in Uniform: Die Mitglieder des Reichstags 1933–1945. Ein biographisches Handbuch. Unter Einbeziehung der völkischen und nationalsozialistischen Reichstagsabgeordneten ab Mai 1924. Droste, Düsseldorf 2004, ISBN 3-7700-5254-4, S. 508 f.
Michael Hagemeister: Die „Protokolle der Weisen von Zion“ vor Gericht. Der Berner Prozess 1933–1937 und die „antisemitische Internationale“. Chronos, Zürich 2017, ISBN 978-3-0340-1385-7, Kurzbiografie S. 562.
Elke Kimmel: Reventlow, Ernst Graf zu. In: Handbuch des Antisemitismus. Band 2/2, 2009, S. 684f.

Weblinks
Literatur von und über Ernst Graf zu Reventlow im Katalog der Deutschen Nationalbibliothek
Werke von und über Ernst Graf zu Reventlow in der Deutschen Digitalen Bibliothek
Zeitungsartikel über Ernst Graf zu Reventlow in der Pressemappe 20. Jahrhundert der ZBW – Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft.
Ernst Graf zu Reventlow in der Datenbank der Reichstagsabgeordneten: Porträt, Biographie und Redebeiträge.
Ernst zu Reventlow in der Online-Version der Edition Akten der Reichskanzlei. Weimarer Republik
Digitalisate des Reichswart 1920–1936 im Bestand der Staatsbibliothek Berlin

Død:
Der findes i kilderne forskellige oplysninger vedr. hans dødsdato:

I "Deutsche Biographie" angives dødsdato til at være 21. nov. 1943 og
i „Akten der Reichskanzlei. Weimarer Republik” www.bundesarchiv.de angives hans dødsdato ligeledes til at være 21. nov 1943, men
I en biografi vedr. søsteren Fanny Reventlow angives hans dødsdato til at være 15. april 1937.

Der tages her udgangspunkt i at den korrekte dødsdato er 21. nov 1943

Ernst blev gift med Marie Gabrielle Blanche D'Allemont den 14 mar. 1895 i Altona, Hamburg, Tyskland. Marie blev født den 19 sep. 1873 i Paris, Frankrig; døde den 15 apr. 1937 i Potsdam, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Bornstedte Friedhof, Potsdam, Stadtkreis Potsdam, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forfatter
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,5,5

Notater:

Tysk forfatterinde se: http://de.wikipedia.org/wiki/Fanny_zu_Reventlow

Navn:
Iflg http://de.wikipedia.org/wiki/Fanny_zu_Reventlow er hun døbt Fanny:

Der Name im Geburtsregister lautet eindeutig Fanny. Ihre Aufsätze für die Zürcher Diskußjonen 1898 und 1899 wurden von Panizza unter dem korrekten Namen „Fanny Gräfin zu Reventlow“ publiziert. Ihre Bücher, auch ihre Übersetzungen, erschienen 1897–1917 allesamt unter der Verfasserangabe „F. Gräfin zu Reventlow“, die also als der eigentlich von ihr intendierte Schriftstellername zu gelten hat.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Fanny blev gift med Walther Lübk den 22 maj 1894. [Gruppeskema] [Familietavle]

Fanny blev gift med Friherre Alexander von Rechenberg den 22 maj 1911. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Militærtjeneste: preussisk Major
• Bopæl: Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,5,6

Notater:

Carl Hermann Ernst Friederich Otto Detlev Graf zu Reventlow, genannt Catty

Geboren am 2.2.1874 in Husum, gestorben 11.10.1961 als Besitzer von Gut Damp, das er durch Erbschaft erworben hatte und königlich preußischer Major a.D. Jüngster Bruder von FR.

In der Kindheit wurde er von den Geschwistern "Katz" genannt. Er erhielt zunächst zusammen mit FR Hausunterricht. In Lübeck besuchte er das Katharineum-Gymnasium, wo er sich mit Emanuel Fehling befreundete, der ihn in den Ibsenclub einführte.

Das Verhältnis zwischen Catty und FR war sehr eng und liebevoll. Er war Mitwisser und Komplize bei der heimlichen Brieffreundschaft zwischen FR und Emanuel Fehling und als hielt zu ihr, als die Mutter1893 FR den Besuch des sterbenden Vaters verwehrte.

Das enge Verhältnis zu FR erfuhr 1894 einen Bruch, nachdem sich Catty FRs wegen duelliert haben soll. Details dieses Vorgangs sind nicht bekannt.

Im Frühjahr 1891 geht er nach Berlin, um dort Jurisprudenz zu studieren.
Erscheint im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne als Detlev.

Karl blev gift med Helene Elisabeth Von Dem Knesebeck-Milendonck den 18 aug. 1908 i Karwe, Neuruppin, Brandenburg, Tyskland. Helene blev født den 24 okt. 1878 i Bagenz, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 dec. 1968 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,1

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=298413

Hildeborg blev gift med Carl George Wallenstierna den 26 sep. 1905 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født den 25 feb. 1854 i Altuna, Uppland, Sverige; døde den 20 dec. 1928 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,2

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=140466

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,6,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,6,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,1

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Ebba blev gift med Carl Andreas Fürst den 6 jun. 1916 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Carl blev født den 24 maj 1888 i Lund, Malmöhus Len, Sverige; døde den 31 dec. 1981 i Kalmar,Sweden,; blev begravet den 17 maj 1982 i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,3

Einar blev gift med Komtesse Adelheid (Lilli) Margrethe Reventlow den 15 maj 1929 i Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Adelheid (datter af Heinrich Ernst Emil Kurt Reventlow og Rigsgrevinde Anna Ottilie Mathilde Christiane Rantzau) blev født den 17 maj 1909 i Osterhof, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 dec. 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,4

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Benny blev gift med Frederich von Rheinbaben, Freiherr den 20 jun. 1928. Frederich blev født den 30 jul. 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,5

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,7,6 DAA 2018-20 p680: V,132

Notater:

Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Begravelse:
Bisat 14. maj 1966 Kärda Kirke, Jönköbing Len, Sverige

Märta blev gift med Lars Harald Mörling den 24 aug. 1917 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Lars blev født den 18 okt. 1888 i Skara, Sweden,; døde den 1 jun. 1976; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Louise blev gift med Vilhelm Ferd. Baron Wedell-Wedellsborg den 18 nov. 1859. Vilhelm (søn af Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg og Gregersine Olave Iuel) blev født den 6 dec. 1827 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 aug. 1914 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sigismund blev gift med Adelgunde Charlotte Elise Münter den 19 dec. 1882. Adelgunde (datter af Carl Vilhelm Theodor Münter og Ingeborg Catharine von Oppen) blev født den 22 aug. 1839; døde den 26 mar. 1903 i Menton, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Olga Cecilie Hedemann den 19 dec. 1891 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark. Olga (datter af Erik Oscar Julius Hedemann og Johanne (Hanne) Louise (Laurine?) Judithe Wendelboe) blev født den 1 jun. 1864 i Hegnet, Tøndering, Skive, Danmark; døde den 14 jun. 1941. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Ernst Frederik Baron Düring-Rosekrantz den 9 jul. 1874. Ernst blev født den 28 feb. 1830 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 25 maj 1890 i Tulstruplund, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Carl Emil Schack Brockdorff den 14 aug. 1869. Frederik (søn af Frederik Adolph Schack Brockdorff og Caroline Marie Augusta Dannemand) blev født den 15 nov. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1893 i Fredrikseg, ,; blev begravet den 20 nov. 1893 i Herlufmagle, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Cecilie Christine Sigismunda Harhoff den 6 jan. 1877 i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,. Cecilie (datter af Conrad Johann Christian Harhoff og Georgine Frederikke von Krogh) blev født den 15 dec. 1847 i Ringsted, Sorø Amt, Danmark,; døde efter 1929. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Anna Cecilie Adelheid Hastrup den 2 dec. 1881. Anna (datter af Christopher Ludvig Hastrup og Sophie Emilie Nielsine Hedemann) blev født den 5 feb. 1860 i Hjortholm, Fodslette, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 26 okt. 1919. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, 31.7.1844-28.8.1917, lensgreve, politiker, landmand. Født på Lille Mørkegård i Holbæk amt, død på Tranekær, Langeland, begravet i Tranekær k.

A.-L. viste tidligt interesse for og uddannedes ved landbruget. 1866 overtog han driften af Brolykke under stamhuset Ahlefeldt, og ved faderens død 1889 tiltrådte han besiddelsen af grevskabet Langeland og stamhusene Ahlefeldt og Lundsgaard, hvortil 1896 ved køb kom Hjortholm gård og gods på Langeland. Han var nu en af landets største og rigeste jordbesiddere og ledede med levende interesse sin omfattende bedrift. Den virkelystne, landbrugs- og samfundsinteresserede mand fik tidligt betroet en række tillidshverv.

Han var formand for Magleby sogneråd 1869–78, medlem af Svendborg amtsråd 1877–95, landstingsmand for 6. landstingskreds 1883–1910 og medlem af landhusholdningsselskabets bestyrelsesråd 1902–08. Fra 1874 var han formand for Langelands landøkonomiske forening og 1902–11 formand for De samvirkende landboforeninger i Fyns stift. A.-L. var en jorddrot og lensmand af den gamle skole der følte at hans fødsel, velstand og sociale position pålagde ham forpligtelser over for samfundet. Med storstilet offervillighed blev der på grevskabets gårde udført en række forsøg som er kommet almenheden til gode vedrørende fodring, kvægracer, lucernedyrkning, ensilering, osteproduktion, fjerkræavl m.m. På Tranekær oprettedes 1914 en fodermesterskole for uddannelse af unge mænd. Alle disse forsøg og selve driften af Tranekær vakte i begyndelsen af århundredet berettiget opmærksomhed i vide kredse. A.-L. var en selvstændig natur der ikke lod sig lede af teorier eller doktriner men bedømte enhver ting fra sit eget praktisk-prægede synspunkt. Dette i forbindelse med en djærv og åben udtryksform kastede et skær af friskhed over hans offentlige optræden.

I politik tilhørte han højre, men havde vanskeligt ved at finde sig til rette i partirammerne og hævdede ofte særstandpunkter. 1900 sluttede han sig til de frikonservative, men trådte 1905 atter ind i højre. I landstinget gjorde han sig ofte bemærket ved sine selvstændige meninger og til tider drastiske udtalelser, fx om kvindernes valgret (1904). Han sagde at i Amerika skulle kvindeemancipationen være særlig fremskreden, men han havde hørt at mandfolk derovre så med misundelse på de lande "hvor de putte Kvinderne ind i et Harem", og fortsatte: "Jeg tror ikke, Kvindeemancipationen passer hos os, jeg er overbevist om, at det vil baade saavel Kvinderne som Mændene bedst, naar Kvinderne vil passe deres Køkken og Hus og lade os Mandfolk, saa vidt det gøres skal, passe de offentlige Sager."

Han havde interesse for sin slægts historie og bekostede udgivelsen af L. Bobés monumentale værk "Slægten Ahlefeldts Historie".

Hofjægermester 1869. Kammerherre 1888. R. 1885. DM. 1893. K.2 1906. K.1 1910. S. K. 1911.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/Lensgreve/Christian_Ahlefeldt-Laurvig

Christian blev gift med Johanne (Hanne) Ida Birgitte Augusta Baronesse Wedell-Wedellsborg den 23 maj 1869 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Ferdinand Baron Wedell-Wedellsborg og Eleonora Sophie Comtesse Bille Brahe) blev født den 1 maj 1846 i Hegnetslund, Herfølge Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 16 jun. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 p696 nr 88b

Notater:

Kammerherre, Hofjægermester

Beskæftigelse:
Kammerherre, Greve

Sigismund blev gift med Polly Caroline C A Krag-Juel-Vind-Frijs den 4 sep. 1868. Polly (datter af Greve Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis og Komtesse Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow) blev født den 25 okt. 1849; døde den 26 jul. 1919. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Julius blev gift med Camille Jessie Baronesse Bille Brahe den 28 jul. 1875. Camille (datter af Frantz Preben Baron Bille Brahe og Camille Sophie af Harmens) blev født den 18 maj 1853 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 2 feb. 1927 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Greve

Nekrolog i Tidsskrift for Landøkonomi 1909.

Det var en sympatisk og dygtig dansk landmand, vi mistede ved greve Frederik (Fritz) Ahlefeldts død den 24. februar. Han var født den 10. juni 1853 og var næstyngste søn af gehejmekonferentsråd lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvigen (+1889).

Fritz Ahlefeldts lyst stod fra barndommen af til landbruget, han lærte dette bl.a. på Overdrevsgården hos de samvirkende sjællandske Landboforeningers første formand, baron G. WedellWedellsborg, og denne ridderlige og dygtige mands påvirkning har sikkert haft betydning for greve Ahlefeldt. I 1873 købte han hovedgården Kærsgård i Brænderup sogn, Odense amt, med 66 tdr. ager og eng hartkorn og 4 tdr. skovskyld, og da hans hustru i 1904 arvede Baroniet Lehn, overtog han også administrationen af dette. Som besidder af disse betydelige ejendomme fik han lejlighed til at give bevis for sin dygtighedsom landmand og administrator.

Greve Ahlefeldt besad en stor arbejdslyst, og han fulgte interesseret og forstående med udviklingen inden for landbruget, men han vovede sig aldrig længere ud, end han havde fast bund under fødderne,og han indlod sig ikke på ting, han ikke kendte til. Der var derfor over hans arbejde et præg af praktisk sans og sund tænkning, og han forstod også at få noget ud af sine sager. Ved siden af at væreen dygtig landmand var han tillige en rettænkende og human mand med retfærdig billighedsfølelse over for ligestillede og underordnede, han var derfor i høj grad afholdt som godsherre og på sin egn, ihvis kommunale liv han tog interesseret del. I henved 20 år var han sognerådsformand og ved sin død var han medlem af Assens amtsråd.

Da kammerherre Vind i 1891 trak sig tilbage som formand for Fyns Stifts patriotiske Selskab blev greve Ahlefeldt hans efterfølger. I 11 år, til 1902, ledede han dette selskab, der siden 1881 repræsenterede de fynske landboforeningers samvirksomhed. Han gjorde meget god fyldest i denne stilling. Han omfattede gerningen med levende interesse, og han ejede en stærk ansvarsfølelse og et sundt judicium, dertil den karakterens støtte pålidelighed, som burde være, men ikke altid er, en ufravigelig betingelse for at indtage en leders stilling på landbrugets som på andre områder. De mænd, der arbejdedesammen med greve Ahlefeldt, kunne trygt stole på hans selvstændige og loyale karakter, thi for ham var en mand en mand og et ord et ord. Dertil kom, at den frejdige og livsglade mand ved sin venlige og ligefremme optræden forstod at vinde dem, med hvem han kom i berøring.

Disse egenskaber kom ham fortrinlig til nytte, da han som præsident for landmandsforsamlingen i Odense 1900 stod som det danske landbrugs repræsentant; taktfuldt og dygtigt fyldte han pladsen, og landmandsforsamlingens underskud kan ikke bebrejdes ham eller hans medarbejdere, thi over vind og vejr råde vi mennesker nu engang ikke. Blandt de tillidsposter, greve Ahlefeldt beklædte i årenes løb, kanendnu nævnes, at han var medlem af Landhusholdsningsselskabets bestyrelsesråd i årene 1892-1900.

________________

Kammerherre Frederik Ludvig Vilhelm Greve Ahlefeldt Laurvigen og hans ældste Søn Chri­stian Erik Julius Greve Ahlefeldt Laur­vigen og dennes ægte agnatiske Afkom fik ved kgl. Patent af 3 Juli 1905 Tilladelse til at føre Navnet Ahlefeldt-Laurvig-Lehn samt til deres eget Vaaben at føje det friherrelige Lehn'ske Vaaben saaledes:
Et ved et udvidet Sølvkors firdelt Hovedskjold med et grevekronet Hjerteskjold; dette er delt; i 1. Felt en sort nedhængende Vinge i Sølv; i 2. Felt to røde Bjelker i Sølv. Hovedskjoldets 1. Felt blaat, deri en i en gylden Hellebard staaende Sølv Løve; 2. og 3. Felt: det Lehn’ske Vaaben — ulige tvær­ delt af Rødt og Sølv; i øverste og mindste Felt en Guld Krone, i inderste Felt en blaa Pæl, belagtmed et forlænget Sølvkors; 4. Felt blaat, deri en af Vand opstigende Guld Løve; paa Skjoldet 3 Hjelme; I: grevekronet med en kronet Guld Leopard, holdende 3 Dannebrogsflag i hver Forpote: II: grevekronet med det Ahlefeldtske Hjelmtegn: en naa en rød Pude siddende hvid Mynde med rødt Halsbaand; III: fri­herrekronet med det Lehn’ske Hjelmtegn: 2 Sølv Vesselhorn. Skjoldet omgivet af en rød hermelinsforet Kappe. (Vaabenafbildning i D.A.A. XII, 1924).


Titel:
Greve

Frederik blev gift med Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn den 16 nov. 1877. Anna (datter af Erik Christian Hartvig Rosenørn-Lehn og Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach) blev født den 23 apr. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 sep. 1915 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Bopæl: 1878, Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark

Notater:

Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig (også stavet -Laurvigen) (2. maj 1860 på Tranekær Slot, Langeland – 29. november 1923 i København), var en dansk politiker og diplomat.

Ahlefeldt-Laurvig var greve, søn af lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig og Marie Albertine Mathilde Schulin. Han blev student 1878; cand.polit. 1883; var legationssekretær i Paris og London 1887-1897; gesandt i Wien 1897-1908, direktør for Det Classenske Fideikommis fra 1909 og ejer af Eriksholm.

Han blev udenrigsminister i Ministeriet Neergaard I i 1908-09, i Ministeriet Holstein-Ledreborg og igen i Ministeriet Berntsen i 1910-13.

Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

Ahlefeldt-Laurvig giftede sig med Elisabeth Danneskiold-Samsøe (1866-1950), med hvem han fik døtrene Mathilde Wanda Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig (1888-1963)og Elisabeth (1889-1954) og sønnen Kai Frederik Sophus (1890-1973).

Beskæftigelse:
1886 volontør i udenrigsministeriet, 1887 attache Paris, 1891 legationssekrtær London, 1897 gesandt i Wien

Titel:
1910-1913 Udenrigsminister

Titel:
1878 Student, fra Roskilde skole, 1883 cand polit.

Carl blev gift med Elisabeth Danneskiold-Samsøe den 26 apr. 1887. Elisabeth (datter af Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Wanda Sofie Elisabeth Candia Zahrtmann) blev født den 28 okt. 1866 i Paris, Frankrig; døde den 9 nov. 1950 i Vipperød, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn:
Erhard Carl Christian Julius Krag-Juel-Vind-Frijs

Notater:

Fulde navn:
Polly Caroline Charlotte Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs

Da PAL i 1900 sammen med sin mand flyttede til Kbh., tog hendes liv en ny retning. Siden giftermålet i 1868 havde greveparret boet på Ulstrup mellem Randers og Viborg, en af de mest storslåede jyske herregårde fra Christian 4.s tid og kulisse i flere af Steen Steensen Blichers noveller. Blichers ord om “Den jydske hvide Dame” på Ulstrup, der altid havde noget til overs for den nødlidende og spenderede mere på fattiges beklædning end på sin egen, kunne også være skrevet om PAL. Hun førte den godgørende tradition videre, men havde i modsætning til sin forgænger store midler at tage af: gården var i fin drift, og de 620 ha langs Guden ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme på børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed. I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring med”, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag. PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.

FSVs initiativtager og første formand var Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Frastiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fravelhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.

PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den kbh.ske Dameafdeling (DA). Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid varoparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehj var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn ogat tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelser, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjeneste”. Som de fleste travle mennesker havde PALaltid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu en opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.

Tidsskrift for Det Danske Røde Kors 8/1919.

Beskæftigelse:
comtesse

Polly blev gift med Sigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurvig den 4 sep. 1868. Sigismund (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 4 sep. 1846; døde den 11 jun. 1925. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn:
Charlotte Sophie Adelheid Krag-Juel-Vind-Frijs
Skilt fra 1. ægtemand, separeret 24. Dec. 1895 fra 2. ægtemand.
Fører med kgl. Bevilling sit familienavn med Titel af Baronesse.

Familie/Ægtefælle/Partner: Carl Ludvig Albrecht Wedell-Wedellsborg. Carl (søn af Julius Wilhelm Georg Ferdinand Wedell og Christiane Louise Caspara von Buchwald) blev født den 2 okt. 1844 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark; blev døbt i Kerte, ,; døde den 24 dec. 1873. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Johannes Everhardus de Vooigt den 23 jul. 1885. Johannes blev født den 25 jul. 1837; døde den 2 jun. 1906. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Greve til Baroniet Juellinge, Hofjægermester.
Fulde navn:
Jens Christian Julius Krag-Juel-Vind-Frijs

Beskæftigelse:
Greve til Baroniet Juell.

Jens blev gift med Agnes Sophie Louise Ahlefeldt-Laurvig den 10 dec. 1880. Agnes (datter af Vilhelm Frederik Ahlefeldt-Laurvigen og Baronesse Bertha Sophie Louise Zypten-Adler) blev født den 29 jun. 1858; døde den 14 mar. 1946. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kammerherre, 2,. Staldmester, Ritmester.

Beskæftigelse:
Kammerherre, 2. Staldm.

Notater:

Cand. phil., Assistent i Finansministeriets 3. Revisionsdepartement.

Beskæftigelse:
Cand. phil, Ass. i Finans

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,1

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1601/churchbook/source117391/opslag12109669

Anna-Ermegård blev gift med Curt Ludvig Heinrich Georg Max Erdman Eberhard Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 29 okt. 1910. Curt (søn af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 sep. 1885 i Potsdam, Brandenburg, Tyskland; døde den 23 sep. 1956 i Rigshospitalet, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 sep. 1956 i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,2

Benedicte blev gift med Patrick Henry Grinling den 31 jul. 1937 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Patrick blev født den 13 okt. 1909; døde den 1 feb. 1970. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,3

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526691

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,1,4

Naka blev gift med Erik Mourier den 6 apr. 1940 i Brahetrolleborg Kirke, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Erik blev født den 13 aug. 1908; døde den 9 okt. 1994; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,1

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045333

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Grevskabet Christianssæde, Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegård, Bøgeskov og Pugerup i Skåne
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,2
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) og Grevskabet Christianssæde, Kammerherre, Hofjægermester

Notater:

Genealogi
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve, 1864-1929, tegner. *18.6.1864 på Pederstrup, d. 2.2.1929 i Svendborg, begr. i Theophilii Skov, Vesterborg. Forældre: Ferdinand Carl Otto lensgreve R. til grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg og Benedicte Christiane komtesse Reventlow. ~1° 23.7.1889 i Kbh. med Agnes Margrethe komtesse Moltke, *31.7.1866på Tryggevælde, d. 1.6.1941 i Kbh., datter af forpagter Joachim Richard Henry greve M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opl. ~2° 26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, *24.10.1884 i Züllichau, d. 20.4.1984 på Brahetrolleborg, datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von H.-H.-R. og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim.
Biografi
Christian-Einar Reventlow havde evnen til at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og til mindste enkelthed fortrolig med hestens og hundens anatomi. Han nød derfor som dyretegner anseelse blandt kunstnere hjemme og i udlandet. Ud over sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til hjemlige og udenlandske blade. Som ekspert på det historiske kostumes område og med sit kendskab til hestetyper fuldførte han med koloristisk finsans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian IX. Han udgav med egne tegninger tillige det instruktive plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga. I sine senere år var han beskæftiget med at fremstille en række rytterbilleder fra middelalder til nutid, i akvarel, på grundlag af billedmateriale og besøg i stutterier, alt udført med fordybelse i detaljen, men desværre ikke publiceret.
Uddannelse
Autodidakt; undervisn. bl.a. hos Otto Bache; Vald. Kornerup, P. Ilsted, P. Tom Petersen og Kr. Zahrtmann.
Rejser og udlandsophold
Europa og Lilleasien 1885-87.
Stillinger og hverv
Besidder af grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg 1875-1929.
Stipendier og udmærkelser

Udstillinger
Kunstforen. 1903; Charl. Forår 1904.
Værker
Tegn. i: Blyantsskitser fra mange Lande, 1890; Billeder af Racehundene, 1895; Freskerne paa Slottet Malpaga, 1903; Hunderacerne, 1912; Hesteskue på Brahetrolleborg (1904, forlæg til litograferet blad,s.m. Tom Petersen); De da. konger til hest fra Erik af Pommern til Chr. IX (akvarelfrise, ca. 1904, Fr.borgmus.).
Litteratur
Kunstforen. Aarsberetn., 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. 10, 1931, XVIII-XX; samme i: Tilskueren, 1932, II, 193-96; Danm. Adels Aarb., 1939. Skitsebøger på Brahetrolleborg.

Forfatter: Poul Holstein (P.H.)

citat fra https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10220&wsektion=alle


Beskæftigelse:
Godsejer

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27461/opslag5526912

Christian-Einar blev gift med Komtesse Agnes Margrethe Moltke den 23 jul. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt den 26 maj 1893. Agnes (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 31 jul. 1866 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 sep. 1866 i Karise, Fakse, Danmark; døde den 1 jun. 1941 i Malmøgade 10 1tv, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev kremeret den 3 jun. 1941 i Bispebjerg krmt, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian-Einar blev gift med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 26 nov. 1909 i Pasing, München, Bayern, Tyskland. Lucie-Marie (datter af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 okt. 1884 i Züllichau (nu: Sulechów), Polen; døde den 20 apr. 1984 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i apr. 1984 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,4

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27455/opslag5525808

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,1

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=298413

Hildeborg blev gift med Carl George Wallenstierna den 26 sep. 1905 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født den 25 feb. 1854 i Altuna, Uppland, Sverige; døde den 20 dec. 1928 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,2

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=140466

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,6,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,6,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,1

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Ebba blev gift med Carl Andreas Fürst den 6 jun. 1916 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Carl blev født den 24 maj 1888 i Lund, Malmöhus Len, Sverige; døde den 31 dec. 1981 i Kalmar,Sweden,; blev begravet den 17 maj 1982 i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,2

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,3

Einar blev gift med Komtesse Adelheid (Lilli) Margrethe Reventlow den 15 maj 1929 i Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Adelheid (datter af Heinrich Ernst Emil Kurt Reventlow og Rigsgrevinde Anna Ottilie Mathilde Christiane Rantzau) blev født den 17 maj 1909 i Osterhof, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 dec. 1982. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,4

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Benny blev gift med Frederich von Rheinbaben, Freiherr den 20 jun. 1928. Frederich blev født den 30 jul. 1900. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p70: VII,7,5

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,7,6 DAA 2018-20 p680: V,132

Notater:

Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Begravelse:
Bisat 14. maj 1966 Kärda Kirke, Jönköbing Len, Sverige

Märta blev gift med Lars Harald Mörling den 24 aug. 1917 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Lars blev født den 18 okt. 1888 i Skara, Sweden,; døde den 1 jun. 1976; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,2

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086725

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VIII,2,3
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) - (1. successor) Hofjægermester
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Folketælling: 1 feb. 1916, Våbensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid13434908

Notater:

Nyder af Grevskabet Reventlows og Baroniet Brahetrolleborgs Successorfonds, Hofjægermester, Æresmedlem af Laalands Jagtrideklub, Patron for »Heiliggeistkirche« i Altona, Direktør for Dronning Anna Sophies Stiftelse.

___________

Bopæl:
Erst im Jahre 1928 ließ die Lehnsgräfin Else zu Reventlow das Rittergut Sonnenberg erbauen. Durch das imposante und massive Bauwerk wurde das Gut im Volksmund auch Schloss Sonnenberg genannt.
Bis 1940 war Sonnenberg ständiger Wohnsitz der Gräfin. Ihr Mann Rudolf zu Reventlow, Hofjägermeister beim dänischen Königshaus, war dagegen ständig auf Reisen, so dass lt. mündlicher Überlieferung dieGräfin mit einem Liebhaber auf Sonnenberg wohnte. Nach dem politischen Wechsel 1933 und der Einführung des Reichsnährstandes (Deutscher Boden für Deutsches Volk) wurde es für die Gräfin mit dänischerHerkunft immer schwieriger den Gutsbetrieb zu halten und Sonnenberg wurde Ende 1940 an den Hamburger Kaufmann Walter Haselhorst verkauft.

Begravelse:
Efterfølgende overført til sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn644/churchbook/source18535/opslag3741877

Rudolph blev gift med Else Risom den 11 aug. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Else blev født den 17 maj 1882 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 aug. 1980; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p72: VIII,2,4

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1037/churchbook/source138248/opslag15086727