Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow
(1845 - 1922)

* 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911). 

Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde. I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)



Andre slægter:

Christen Scheel
(1853 - 1926)



Slotte og Herregårde


Brahesborg
Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.


Heraldik


Reventlow Vaabenskjold
Reventlow Vaabenskjold

Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.


Gravsten og epitafier


Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)
Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)

  

Herunder hviler støvet af 
 HILDA BENEDICTE 
REVENTLOW 
Født den 12. september 1870 
Død den 14. september 1870
og af hendes lille broder 
født og død den 29. November 1871
Børn af Lensgreve 
FERDINAND REVENTLOW 
og hans hustru 
BENEDICTE født REVENTLOW
Urandsagelige ere dine veie, o Gud. 
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 8 9 10 11 12 13 14 15 16 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard


CHRISTIAN EINAR REVENTLOW
Kammerherre Lensgreve
Besidder af Baroniet Brahetrolleborg
Grevskaberne Christianssæde og Reventlow
18. juli 1864 - 2. februar 1929

Elsket af alle

Salige ere de rene af hjertet
Thi de skulle se Gud


Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavnchristianeinarreventlow.JPG
Filstørrelse117.54k
Størrelse640 x 480
Knyttet tilLensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 8 9 10 11 12 13 14 15 16 ... 27» Næste»     » Lysbilledshow