Portrætter

Slægten Reventlow:

Adolf Ludwig Christian Reventlow
(1835 - 1906)



Andre slægter:

Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow
(1817 - 1878)

Brunsvig, den 7de Februar 1876 Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille. Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn. Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee. Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors. I August 1850 erholdt jeg


Slotte og Herregårde


Brahetrolleborg
Brahetrolleborg



Heraldik


Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow
Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow



Gravsten og epitafier


Reventlow, Frederikke Louise
Reventlow, Frederikke Louise


Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 105 106 107 108 109 110 111 112 113 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Eduard Vilhelm




EDUARD VILHELM GREVE REVENTLOW 
YNGSTE SØN AF LEHNSGREVE C. D. REVENTLOW 
OG BENEDICTE, FØDT VON QUALEN 
FØDT DEN 8. APRIL 1810, GIFT DEN 12. JULI 1844 
MED MAGDALENE VON HEIMBRUCH 
DØD DEN 20 SEPT. 1808

DIN KIERLIGHED, DET VAR DEN STYRKE STOR 
DEN LYSTE OVER DIT LIV PÅ JORD 
SOM SOLEN EN DEJLIG MORGEN 
MINDET OM DEN VIL FØLGE DIT NAVN 
OG PEGE OPAD MOD KJÆRLIGHEDENS HAVN 
OG LETTE DE ELSKENDE SORGEN


FilnavnReventlow, Eduard Vilhelm (1810-1868)1.jpg
Filstørrelse77.04k
Størrelse413 x 600
Knyttet tilGreve Eduard Vilhelm Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 105 106 107 108 109 110 111 112 113 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow