Margrethe Eriksdatter Bille

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Urne. Jørgen (søn af Lave Nielsen Urne) blev født skønnet 1410; døde i 1480 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Nr. Søby Kirke, Nr. Søby, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Lage Urne til Boserup blev ved fødslen skåret ud af sin døde mor,
og mistede derved sit ene øje. 1500 var han med familien på
pilgrimsrejse til Rom. 1509 var han landsdommer i Skåne.
1523 måtte han med andre skånske adelsmænd sværge Christian 2 troskab.

Med Sidsel Ribbing fik han 2 børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Ribbing. Sidsel (datter af Jens Ribbing og Signe Lange) blev født i Boserup, Risekatslösa, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Urne, Claus, –1562, til Bæltebjærg og Valsø, var Søn af den enøjede Lage U. til Bæltebjærg og Sidsel Ribbing til Boserup.

Sikkert under Paavirkning af sin berømte Farbroder Bisp Lage U. bestemtes han for den gejstlige Stand, studerede 1520 i Wittenberg, tog Magistergraden, og skjønt han 1524 var bleven Domprovst i Lund, ja fra 1529 endog Rektor ved Kjøbenhavns Universitet, synes han at have fortsat eller gjenoptaget sine egne Studier i Udlandet, thi ved Nytaarstid 1533 var han ligesom Fætteren Axel U. i Paris. For øvrigt vedblev han, selv efter at have fratraadt Rektoratet, at staa i Forbindelse med Kjøbenhavns Universitet, bl. a. som Opkræver af de Studie- og Bibelpenge, der tilkom det i Skaane. Men ellers kuldkastede naturligvis Reformationen alle til den katholske Kirke knyttede Forventninger; dog beholdt C. U. sit Provsti, 1537 fik han af Kongen nyt Brev derpaa, og et Vikarie i Roskilde havde han ogsaa, men for øvrigt sluttede han sig til den nye Lære og traadte helt over i verdslig Stand.

Han blev 1537 benyttet ved Forhandlingerne i Halmstad med de svenske og var 1547 nærværende ved et Grænsemøde i Varberg. Aaret efter ledsagede han Hertug Frederik til Norge, og 1549 blev han sin Broder Jørgens Eftermand som Landsdommer i Skaane og fik Sæde i Rigens Raad. 1546 havde han faaet et lille skaansk Len, Espholt, nu fik han Tilladelse til fra Broderen at indløse Barkager Len; men det mistede han atter 1555, og siden fik han, besynderlig nok, ikke noget andet eller større verdsligt Len. Og dog vedblev han at være en meget benyttet Mand. Han var 1554 Sendebud til Grænsemødet i Elfsborg, sendtes 1558 i Gesandtskab til Rusland for at tale Liflændernes Sag og maatte atter 1560, saa nødig han vilde, ledsage Hertug Magnus dertil, men fik snart Tilladelse til paa Grund af Sygdom at vende hjem.

Rimeligvis have disse anstrængende Rejser ganske nedbrudt hans Helbred, thi han synes at være traadt ud af Rigsraadet og døde allerede 1562, mellem 11. Marts og 8. Sept.

C. U. berømmes for sin Lærdom; bl. a. stod han i Forbindelse med Botanikeren Henrik Smith, der har dediceret ham og hans 1. Hustru, Margrethe Jacobsdatter Trolle (f. 22. Sept. 1511 d. 1551), flere af sine Bøger, særlig sin , der blev til i Anledning af, at Ægteparret havde raadspurgt Henrik Smith ved Anlæggelsen af en ved Bæltebjærg.

Efter sin 1. Hustrus Død ægtede C. U. 28. Juni 1556 en af Dronningens Jomfruer Anne Sivertsdatter Grubbe.

Thiset.

Beskæftigelse:
Domprovst i Lund, Rektor Københavns universitet

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jakobsdatter Trolle. Margrethe (datter af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født den 22 okt. 1511 i Herlev,; døde i 1551 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Grubbe. Anne (datter af Sivert Grubbe og Mette Ulfeldt) blev født cirka 1522 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Lage blev gift med Ingeborg Kaas den 18 okt. 1601. Ingeborg (datter af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i 1572 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1634 i Lerbæk, Elling, Frederikshavn, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Rodsteen. Steen (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1588 i Vejle, Danmark, Tellebjerg,Bjerre; døde den 27 jul. 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lerbæk Og Nørre Elkjær

Notater:

Rodsteen, Marqvard, 1625-81, til Elkjær.

Admiral af gammel adelig Slægt, der stammer fra det schwabiske og rhinlandske Ridderskab (Rodenstein, Rothenstein); hans Fader var Steen R. til Lerbæk, Moderen Margrethe Lavesdatter Urne til Selleberg; selv er han født 31. Okt. 1625.

1644-45 var han Lieutenant ved Artilleriet i Skaane, 1648-51 i udenrigsk Tjeneste; fra 1657-60 gjorde han Tjeneste til Søs; havde først Station paa Weseren med 3 Skibe, Aaret efter i Henrik Bielkes Flaade, der efter Obdams Kamp i Sundet mod den svenske Flaade indesluttede denne ved Landskrone. 1659 var han næstkommanderende Ved Nic. Helts Flaade i Bæltet.

1660 aflagde han Ed som Oberstlieutenant i Artilleriet og Chef for Kjøbenhavns Tøjhus og modtog det paafølgende Aar Bestalling som Oberst. Ved Tøjhuset forblev han indtil Udbruddet af den Skaanske Krig, da han afskedigedes af Landetaten (1676); allerede 1672 nævnes han dog som Admiral, hvortil han dog først blev formelt udnævnt 1675 eller 76. 1675 kommanderede han en Eskadre, der blokerede Wismar.1676 blokerede han Gøteborg, men da han kun havde en utilstrækkelig Styrke til sin Raadighed, og Uheld stødte til, i det Orlogsskibet «Kjøbenhavniden, klagede til Kongen i stærke Udtryk over, at R. ved sin ubetimelige Bortgang ganske havde forspildt hans Hærs Chancer. Længe har hans Arrest dog ikke varet, thi allerede tidlig i 1677 træffe vi ham i Virksomhed med at samle Skibe i Kjdrechef og besørgede Konvoiering fra Sundet til Norge.

I Dec. 1679 - efter Krigens Slutning - erholdt han Afsked af Krigstjenesten og blev Amtmand over Skanderborg Amt. R., der 1676 blev Ridder af Danebrog, døde 13. Maj 1681.

Han var 2 Gange gift:


med Dorthe Sehested (f. paa Kalø 10. Jan. 1637, f 21. Okt. 1664), Enke efter Peder Juel til Hundsbæk (VIII, 606) og Datter af Kansleren Chr. Thomesen S.;

med Berete Reedtz til Gunderslevholm (f 1699), Datter af Frederik R. (XIII, 558).


C. With.

Titel:
Hvid ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Sehested. Dorthe (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 10 jan. 1637 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 21 okt. 1664 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1664 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Reedtz. Birgitte døde i 1697. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rodsteen, Jens, 1633-1706.

Admiral, Broder til efternævnte Marqvard R. 1657 udnævntes han til Skibskapitajn, men havde forinden tumlet sig i Udlandet og var naaet endogsaa til Asien og Ægypten. I Krigen 1657-60 var han i forskjellig Virksomhed til Søs og erobrede en svensk Skude ved Malmø. 1665 forfremmedes han til Schoutbynacht, 4 Aar senere til Viceadmiral samt Assessor i Admiralitetet; 1670 erholdt han sammen med Cort Adeler og Niels Juel Eneret til Handel paa Gred til Christian V; 1675 var han først Eskadrechef i Hovedflaaden under Adeler, senere blokerede han med den hollandske Admiral Binckes, og underlagt sin Broder Marqvard, Wismar. Det paafølgende Aar havde han først en Kommando i Kattegat, sluttede sig senere til Juel i Østersøen og deltog i Slagene ved Trelleborg og Øland. Han nævnes dette Aar og fremdeles som Admiral, har ogsaa samme Gage som Broderen, men hans formelle Udnævnelse til denne Charge kjendes ikke.

1677 tog han som Eskadrechef Del i Slaget paa Kjøge Bugt; det paafølgende Aar var han med Niels Juels Flaade ved Kalmar Sund og senere ved Rygens Erobring. 1679 havde han med en Eskadre Station i Sundet, hvor der imidlertid ikke forefaldt noget nævneværdigt. Sammen med sin Broder afskedigedes han efter Fredslutningen med Løfte om at blive befordret i civilt Embede, men dette Løfte opfyldtes aldrig

R. ejede i Kjøbenhavn den store Gaard, der 1682 solgtes til Søkvæsthus (i den nuværende Kvæsthusgade). Han døde 1706; blev gift 1668 med Sophie Amalie Gersdorff, Datter af Joachim G. (V, 621). Med hende fik han Hovedstrup (ved Aarhus), som han ombyggede 1681 og kaldte Rodsteenseje.

Jens blev gift med Sophie Amalie Gersdorff i 1668. Sophie (datter af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født i 1649; blev døbt den 11 maj 1649; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Flemming Holck. Flemming (søn af Christian Christopher Ditlev Holck og Sophie Ulfeldt) blev født den 19 mar. 1659; døde den 13 jul. 1701 i Se Note, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark

Øllegaard blev gift med Frederik Christian Rantzau den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Frederik (søn af Frantz Rantzau og Helle Urne) blev født cirka 1663; døde i 1724; blev begravet den 17 maj 1724 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Rantzau. Frantz (søn af Palle Rantzau og Ingeborg Seefeldt) blev født i 1684; døde den 15 maj 1738. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Ourebygaard

TITEL: Greve

Titel:
Hvid Ridder

Christian blev gift med Ermegaard Sophie von Winterfeldt den 28 sep. 1723 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ermegaard (datter af Frederik von Winterfeldt og Christine Charlotte von Schult) blev født den 1 jan. 1702 i Nijmegen (ty: Nimwegen), Holland; døde den 25 mar. 1756 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rantzausgave
• Bopæl: Kannesgård
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Kejserlig Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Major, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Børglum, Vrå, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Elisabeth blev gift med Hans Rudolph von Grabau den 24 mar. 1733 i Brovst Kirke, ,. Hans døde den 7 jun. 1765 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Henrik de Flindt den 21 okt. 1757 i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. Henrik (søn af Jacob Henrikssøn Flindt og Kirstine Caspersdatter Greve) blev født den 22 feb. 1718 i Nysted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1790 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gustav Frederik greve og lensbaron Holck-Winterfeldt, født Holck (1. september 1733 – 23. januar 1776) var en dansk adelsmand, godsejer og stiftamtmand, bror til Conrad Holck, Hilleborg Margrethe Holck, Margrethe Holck og Flemming Holck-Winterfeldt.

Karriere

Han var søn af grev Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt og trådte ligesom sin yngre broder Conrad tidligt i hoffets tjeneste og var kammerjunker hos Christian VII som kronprins, efter hvis tronbestigelse han udnævntes til kammerherre og overskænk. Året efter blev han medlem af General-Landvæsenskommissionen og trådte 1768 tillige ind i administrationen som deputeret for Finanserne samt medlem af Overskattedirektionen; samtidig vedblev han at være medlem af den til General-Landvæsenskollegiet forvandlede General-Landvæsenskommission. Men under Struensees styrelse afskedigedes han i efteråret 1770 fra sine embeder med 1000 Rdl. i pension; 1768 havde han fået Dannebrogordenen og 1769 gehejmeråds titel.

Snart åbnede sig dog en ny virkekreds for Holck, da han 1772 efter sin ældre broder Flemming arvede baroniet Wintersborg og dermed navnet Winterfeldt, hvorefter han solgte sin ejendom Gjedsergaard på Falster, og 1773 udnævntes han til amtmand over Aabenraa og Løgumkloster Amter. 9. september 1773 blev han stiftamtmand over Akershus Stift. Både som godsejer og amtmand får han det bedste lov; med stor omhu fremmede han alle hånde forbedringer, og bønderne havde i ham en god og mild herre, der ville deres vel. Men hans virksomhed blev kun kort, da han døde allerede 23. januar 1776.

Ægteskaber og børn

Holck blev gift første gang 28. marts 1760 med Frederikke Elisabeth von der Lühe (3. januar 1735 – 16. februar 1762), datter af kammerherre Adolph Andreas von der Lühe til Svanholm Børn:

Christian greve Holck-Winterfeldt (1760 i København - 1762 sammesteds)

Anden gang giftede han sig 18. marts 1763 med Frederikke Louise komtesse Ahlefeldt (14. december 1736 – 13. december 1793), datter af Adam Christopher greve Ahlefeldt til Eskildsmark, overhofmesterinde hos dronning Juliane Marie og 1785 dekanesse på Vallø. Børn:

Frederik Christian greve Holck-Winterfeldt (1764-1825)

Juliane Marie komtesse Holck-Winterfeldt (3. december 1765 i København - 11. maj 1828), hofdame hos enkedronning Juliane Marie

Christian Christopher Adam greve Holck-Winterfeldt (4. februar 1767 i København - 8. maj 1789 i Horsens), løjtnant

Flemming Frederik Cai greve Holck-Winterfeldt (1771-1826)

Gustav greve Holck-Winterfeldt (1774-1833)


Beskæftigelse:
Amtmand i Aabenraa

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederikke Elisabeth Von Der Lühe. Frederikke blev født den 3 jan. 1735; døde den 16 feb. 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gustav blev gift med Sophie Louise Ahlefeldt den 18 mar. 1763. Sophie (datter af Kammerjunker Adam Christopher Greve Ahlefeldt og Margrethe Sophie von Holstein) blev født den 14 dec. 1736 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 dec. 1793 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian von Qualen. Frederik (søn af Otto von Qualen og Dorothea Ahlefeldt) blev født den 2 feb. 1724 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Holck, Frederik Vilhelm Conrad Greve, 1742-1800, Hofmand, Søn af Generallieutenant Christian Christoffer Greve
H., døbtes 2. Okt. 1745 i Orebygaards Kapel.

Kom i en ung Alder til Hoffet som Kammerpage, blev 1764 Vejadjudant med Hofjunkers Rang og snart efter
Kammerjunker. Ved Tronskiftet 1766 begyndte det korte Afsnit af H.s Liv, der har knyttet hans Navn til
Christian VII’s Historie; «han dansede godt og løj med Fripostighed», siger Reverdil, men anerkjender derhos
hans Vittighed og Omgængelighed, der snart vandt ham Kongens Yndest, og hans Magt over sin Herre viste sig
allerede i Sommeren 1767 saa stærk, at han kunde hindre Dronningens Deltagelse i Kongens Rejse til Holsten.
Efter Hjemkomsten fra denne lykkedes det H. at faa Reverdil afskediget, og fra nu af synes det vanvittige Liv,
hvortil Kongen under H.s Vejledning hengav sig, først ret at have floreret; de vildeste, natlige Udskejelser i
berygtede Huse, Slagsmaal med Vægtere og Pøbel, Pryglescener mellem Kongen og H. i Slottets Gemakker udfyldte
Tiden. Inden Aarets Udgang belønnede Kongen sin Mentor ved at udnævne ham til Hofmarskal. H.s Indflydelse var
nu overordentlig, des værre; thi forlystelsessyg og letsindig, som han var, benyttede han den i fuldt Maal til
sin egen Fordel og til Kongens Skade. Det lykkedes ham saaledes 1768 at sætte igjennem, at Kongen foretog den
særdeles bekostelige Udenlandsrejse, paa hvilken Struensee knyttedes til Hoffet. Forinden fik H. saa vel
l’union parfaite som Danebrogsordenen, og under Rejsen udnævntes han til Grand maître de la garderobe med
Gehejmeraads Rang.

For at ophjælpe sine trods Kongens rigelige Gaver forfaldne Affærer ægtede H. 20. April 1768 Christiane
Stockfleth (f. 7. Maj 1751), Datter af Stiftamtmand Christian S. til Brahesholm; hun døde imidlertid meget
hurtig af Smaakopper, 12. Maj s. A., og de 80000 Rdl., hun havde bragt H., havde han snart forødt.

Et nyt godt Parti skulde hjælpe ham paa Fode igjen, og efter forgjæves at have friet til 2 fornemme
udenlandske Damer indgik han 28. Sept. 1769 Ægteskab med Grev Christian Conrad Danneskjold-Laurwigens Datter
Juliane Sophie, der endnu var et Barn (f. 17. Jan. 1757). Paa sin Bryllupsdag blev H. Gehejmekonferensraad,
men hermed var hans glimrende Periode til Ende; Kongen, der nu havde vænnet sig til Struensees Selskab,
kjededes ved H.s, og paa en Rejse til Holsten, som H. selv havde arrangeret for at adsprede Kongen, modtog han
af dennes egen Haand i Juli 1770 sin Afsked med 2000 Rdl. i Pension og maatte aflevere det skriftlige Tilsagn,
han havde ladet sig give paa Overceremonimesterposten.

Resten af sit Liv til sin Død, 7. Dec. 1800, tilbragte H. i Stilhed, dels paa sin Gaard Eckhof, dels i
Bordesholm, efter at han 1789 havde opnaaet Embedet som Amtmand over Kiels, Cronshagens og Bordesholms Amter.

Efter sin 2. Hustrus Død, 11. Jan. 1790, ægtede H. en hannoveransk Dame, Anne Elise v. Ende. Mærkværdigt er
det at se H. paa sine gamle Dage næsten som Patriark i Bordesholm, elsket og æret af sin Familie og sine
undergivne, men stadig trængt af sine Kreditorer. Sin Letsindighed, sit fornøjelige Humør og sin Elskværdighed
i Omgang bevarede han til det sidste og formaaede endnu at bedaare dem, der kom i Berøring med ham; J. G.
Rist, der besøgte ham i hans sidste Leveaar, skildrer ham som en Type paa en fuldendt Kavaller fra Frederik
V’s og Christian VII’s letsindige Hoffer, en Type, som allerede den Gang begyndte at blive en Sjældenhed.

Man har dømt H. strængt, men sikkert for strængt; der fandtes næppe Ondskab hos ham, Hovedtrækkene i hans
Karakter vare en utrolig Lethed og en grænseløs Godmodighed.

Reverdil, Mémoires. Hist. Tidsskr. 3. R. IV. Rist, Lebenserinnerungen I, 143 f.

G. L. Wad.

_____________


Fire Jens Juel-malerier er kommet til Reventlow-museet.

Conrad greve Holck blev i 1745 født på Orebygård som yngste overlevende søn i en børneflok på 11. Mens de ældste børn arvede den lollandske besiddelse, fik Conrad Holck en række holstenske godser, bl.a. Gut Eckhof nord for Kiel. Her trak han sig tilbage som amtmand, efter at han i 1770 blev afskediget fra det danske hof, da livlægen J.F. Struensee fortrængte ham fra pladsen som kongens favorit. Conrad greve Holcks tilværelse i København var skandaleombrust. Med talrige drukture med kongen, smedning af politiske rænker og flere ægteskaber bag sig var han en kilde til megen sladder og snak. Somen af hovedstadens store sladderdronninger, Charlotta Dorothea Biehl, bl.a. kunne fortælle, så skulle Conrad greve Holcks første ægteskab alene være kommet i stand pga. hustruens formue på ’… 80.000 rigsdaler’. Heldigt for Holck viste hustruen ’… sig så høflig at dø meget kort efter, og hans derved erholdte frihed satte ham i stand til at begære den yngste komtesse Laurvig, et barn der nylig havdefyldt sit tolvte år, og som blev ham bevilget.’ Trods skandalen og aldersforskellen blev Holck og komtesse Laurvigs ægteskab lykkeligt, og i deres hjem i Holsten blev bl.a. C.D.F. Reventlows senere svigerdatter Benedicte von Qualen opdraget.

___________________________________

Blev født den 28. September 1745, og han var søn af Generalløjtnant Greve Christian Christoffer Holck og Baronesse Ermegaard Sophie Winterfeldt. Holck blev kammerpage og kammerjunker ved hoffet, og daChristian den Syvende blev konge deltog Holck i hans udsvævende liv. Han blev kongens fremmeste svirebror og udnævntes til Grand maître de garderobe og Surinterdant des menus plaisier. Under kongens ophold i Holsten sommeren 1770 fik Struensee afskediget Holck, som derefter levede på sit gods i Holsten.

Efter afgang som hofmarskal overdraget overbestyrelsen for teatret, hofkapellet, kunstkammeret , malerisamlingen og adskellige andre forlystelser, afsk juli 1770

TITEL: Hvid ridder

Frederik blev gift med Christiane de Stockfleth den 20 apr. 1768. Christiane (datter af Christian Stockfleth og Margrethe von Heinen) blev født den 7 maj 1751 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 maj 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Juliane Sophie Danneskiold-Laurvig den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Juliane (datter af Christian Conrad Danneskiold-Laurvig og Dorothea Sophie von Holstein) blev født den 12 jan. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 jan. 1790 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Elise von Ende i 1790. Anna døde den 1 jan. 1823. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

stykjunker,

14-02-1781 seklt. à la suite vid 1. Husarrgmt,

26-05-1786 i Kornets Nr. vid 2. Husarrgmt,

1788 seklt,

31-10-1788 premlt,

04-02-1791 ryttm à la suite,

01-01-1794 ryttm II,

13-05-1803 eskadronchef,

28-03-1806, major vid kavalleriet,

18-05-1811 överstelt,

17-07-1814 reserveret överste, anc.,

25-01-1816 avsked och överste),

gift i Köpenhamn med Sophie Christiane Cecilia Fries , född 03-01-1775 på Prästö, döpt 14-01-1775, död 17-11-1857 Hilleröd, begravd 21-11-1857, 6 barn

Christian blev gift med Sophie Christiane Cecilia Fries den 24 okt. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Christian Fries og Caroline Dorothea Poulsen) blev født den 3 jan. 1775 i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 jan. 1775; døde den 17 nov. 1857 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet den 21 nov. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

generalmajor och kammarherre Jacob de Flindt, f 19-04-1768 Nielstrup, döpt 25-04-1768 Vaabensted, död 12-05-1842 Horsens, begravd 20-05-1842

page vid arvprinsens hov,

16-01-1789 seklt på avantage á la suite i Livgardet till häst,

23-01-1789 seklt,

10-08-1792 premlt,

05-05-1797 ryttm II, kammarjunker,

28-03-1806 major,

08-07-1810 kammarherre,

18-05-1811 överstelt,

13-04-1814 överstelt i Prins Frederik Ferdinands Dragoner,

01-02-1816,överste,

25-01-1823 överste of chef för Slesvigske Kysserrgmt,

11-06-1824 R*,

01-11-1828 DM,

19-07-1831 generalmajor,

02-07-1834 SK* (Pour le mérite militaire)


Jacob v. Flindt var generalløjtnant og chef for Det Slesvigske Kyrasserregiment fra 1823 til sin død i maj 1842 kort før nedlæggelsen af regimentet. Jacob v. Flindt boede indtil sin død i Smedegade 91, hvorfor huset fik navnet "Generalsgården". Jacob v. Flindt blev i 1938 den første æresborger i Horsens. Hans gravsten kan stadig ses på Klosterkirkegården. Anna W Andersen, Horsens Museum


Litteratur: Det Slesvigske Kyrasserregiment : Horsens som garnisonsby / P. F. Parup. - S.L. : S.n., ca. 1942. - side 221-244), gift 09-01-1795 Köpenhamn (Tyska) med Louise Elphinstone, f 15-06-1773 iKöpenhamn, död 25-07-1818 och begravd tre dagar senare i Esquerchintet, Flandern.

_______________________________

DBL:

Flindt, Jacob, 1768-1842, Officer,
er født paa Laaland 19. April 1768 og en Søn af Landsdommer, Konferensraad Henrik F. til Nielstrup (f. 1718, adlet 1768, d. 1790) og dennes anden Hustru, Frederikke Christiane f. Komtesse Holck (f. 1725 d. 1784). Han blev i sit 11. Aar Page hos Arveprinsesse Sophie Frederikke, Student 1786, Hofjunker 1787 og Kammerjunker 1792. Han havde tillige 1789 erholdt Patent som Sekondlieutenant i Hestgarden, 1792 som Premierlieutenant, og da hans Velynderske, Arveprinsessen, døde 1794, og Udsigterne til godt Avancement i Hoftjenesten, til hvilken hans Hu egentlig stod, dermed svandt, valgte han at gaa Militærvejen. F. forblev tjenstgjørende i Hestgarden, hvor han 1797 udnævntes til Ritmester, 1806 til Premiermajor, 1811 til Oberstlieutenant, indtil 1814, da han blev forsat som Kommandør for Prins Ferdinands Dragoner, hvilket Regiment hørte til Troppekorpset, der under Frederik af Hessen drog til Frankrig. Her døde i Byen Equerchin i Juli Maaned 1818 hans Hustru Louise f. Elphinston, hvem han havde ægtet 9. Jan. 1795. 1823 udnævntes han til Chef for slesvigske Kyrasserer, der havde Standkvarter i Horsens, 1831 til Generalmajor, 1841 til Generallieutenant. Han var 1810 bleven Kammerherre, 1834Kommandør af Danebrog og fik Storkorset ved sit 50aarige Officersjubilæum, ved hvilken Lejlighed han tillige blev optaget som Æresborger af Horsens By. Her døde han 12. Maj 1842.

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Chef for de slesviske kyradserer

Titel:
Kammerherre

Jacob blev gift med Louise Elphinston den 9 jan. 1795 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. Louise (datter af George Elphinston og Louisa Fenwick) blev født den 15 jun. 1773; døde den 25 jul. 1818 i Frankrig,; blev begravet den 28 jul. 1818 i Esquerchintet Flandern, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gustav greve Holck-Winterfeldt (9. februar 1774 i København – 30. januar 1833) var en dansk officer og kammerherre, bror til Frederik Christian og Flemming Frederik Cai Holck-Winterfeldt.

Han var søn af grev Gustav Frederik Holck-Winterfeldt og Sophie Louise komtesse Ahlefeldt, blev 1790 kornet i Sjællandske Rytterregiment, 1791 sekondløjtnant og kom samme år til Livgarden à la suite, blev 1795 virkelig sekondløjtnant og ridejunker, 1798 premierløjtnant, blev 1812 Ridder af Dannebrog, fik 1813 anciennitet som major og blev kammerherre, 1814 premiermajor, 1826 karakteriseret oberstløjtnant, 1828 oberst og samme år Dannebrogsmand.

23. oktober 1795 ægtede han på Maglegård i Gentofte Catharine Maria Brown (27. maj 1774 - 6. oktober 1838), datter af handelsmanden John Brown. Parret havde fem døtre, men ingen sønner. I 1799 overtog Holck-Winterfeldt Maglegård fra John Brown og ejede gården til 1811. Holck Winterfeldts Allé i Gentofte blev i 1905 opkaldt efter ham

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant

Titel:
Kammerherre, Greve

Gustav blev gift med Cathrine Marie (Polly) Brown den 23 okt. 1795 i Maglegård, Gentofte, Danmark. Cathrine (datter af John Brown og Anna Appleby) blev født den 27 maj 1774 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 5 jun. 1774 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 6 okt. 1838 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 11 okt. 1838 i Assistens Kirkegård, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Conrad von Ahlefeldt i 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Conrad (søn af Johan Rudolph von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Qualen) blev født den 24 jun. 1771 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1837. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: var 1780 Sekondltnt. å la suite, 1788 Premierltnt., 1791 Ritmester, afsk. 1792, 1802 kar. Major, 1808 Chef for 2. Bataillon af sjæll. Skarpskyttekorps, afskediget 1813,
• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen

Notater:

Ritmester, 1808 chef for 2 batt. af sjællandske skarpskyttekorps

Claus Otto Christopher til Vindeby og Marienthal (solgt 1800) samt Lancken i Meklenborg, f. 10. Sept. 1768, død 26. Okt. 1826 paa Pederstrup; g. 4. Maj 1794 m. Frederikke Juliane Baronesse v. Hammerstein, f. 14. Nov. 1770 paa Castorf, f 13. Juli 1804 i Kiel.

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederikke Juliane von Hammerstein. Frederikke (datter af Hans Christian von Hammerstein-Loxten og Caroline Louise Agnes von Schrader) blev født den 14 nov. 1770 i Kastorf, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 jul. 1804 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325656

Margrethe blev gift med Greve Christian Detlev Reventlow den 24 jun. 1800 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 28 apr. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 31 jan. 1851 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 8 feb. 1851 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Detlev von Hammerstein-Loxten. Hans (søn af Hans Christian von Hammerstein-Loxten og Caroline Louise Agnes von Schrader) blev født i 1768; døde i 1826. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand og Kammerherre

Conrad blev gift med Henriette Charlotte Krag-Juel-Vind-Frijs den 22 okt. 1802. Henriette (datter af Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs og Frederikke Juliane Holstein) blev født den 6 mar. 1784 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 19 mar. 1784 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1841 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Frederikke blev gift med Comte Joseph Marie Portalis den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph blev født den 19 feb. 1778 i Aix-en-Provence, Frankrig; døde den 5 aug. 1858 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Harald blev gift med Ida Augusta Hardenberg-Reventlow i 1815. Ida (datter af Greve Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow og Jeanette Caroline von Reitzenstein) blev født den 13 apr. 1798 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 dec. 1866 i Firenze, Italien; blev begravet den 8 feb. 1867 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Bendix von Qualen. Henning (søn af Josias von Qualen og Ulrike Frederike Wilhelmine Rumohr) blev født den 22 apr. 1777; døde den 15 apr. 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Chef for det danske postvæsen i Hamburg

Titel:
Kammerherre

Julius blev gift med Caroline Elisabeth Møller den 29 sep. 1816 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Var indskreven i det adelige Convent i Preetz, men blev Skuespillerinde og endte som Chor-sangerinde ved et omreisende Skuespillerselskab.

Anna blev gift med Carl Ludwig Henrich Flindt den 9 jan. 1820. Carl (søn af Henrich August Flindt og Charlotte Amalie Knuth) blev født den 28 maj 1792 i Ottensen, Altona, Hamborg, Tyskland; døde den 3 mar. 1856 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Ritmester

Julia blev gift med Jens Laurentius Bruun de Neergaard den 29 dec. 1836. Jens (søn af Johan Andreas Bruun de Neergaard og Elisabeth Hendrine Cramer) blev født i 1804; døde i 1842. [Gruppeskema] [Familietavle]

Julia blev gift med Nicholas Alexander Fenwick den 16 jul. 1847 i Helsingør, Danmark. Nicholas (søn af Charles Fenwick og Susanna Johanne Berner) blev født den 25 nov. 1806 i Helsingør, Danmark; blev døbt den 4 jan. 1807; døde i 1863; blev begravet i Brompton, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med George Alexander Berner den 14 jun. 1822 i Holmens Kirke, København, Danmark. George (søn af Andreas Alexander Berner og Margrethe Elisabeth (Betzy) Brown) blev født den 23 jun. 1793 i Helsingør, Danmark; blev døbt den 12 jul. 1793 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark; døde den 5 maj 1883 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27455/opslag5525823

Polly blev gift med Greve Christian Johan Ludvig Conradt Reventlow den 16 maj 1828. Christian (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 10 sep. 1801 i Frihedsminde, Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 27 sep. 1828 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 1 okt. 1828 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Aka (Facts Pg): Benævnt i familien som "Ynglingen Ahlefeldt"
• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen

Notater:

Brev fra CDFR

29 august 1821

"Du har vel erfaret af Valdemar von Qualen går til Grækenland, hvad hans fader og søskende er meget bedrøvede over. Jeg med mine anskuelser ville i hans sted have fattet den beslutning, men jeg dadler ham ikke derfor, thi Grækernes sag er retfærdig. Han er blevet uddannet til militær, forstår fransk, tysk og lidt latin, har ringe udsigter herhjemme, kan måske udmærke sig der og gøre sin lykke og også med sit menneskelige hjerte mildne krigens onde lidt. Har han begyndt sit værk med Gud, da vil Gud også velsigne ham i hans forehavende."

Død:
Faldt ved Zeitun som frivillig i den græske frihedskrig.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Kaldet "Line"

_______________

Uddrag af href="http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I10801">stiftamtmand Frederik Reventlows private erindringer:

Tante Line og Tante Emma von Qualen.

Som Beboere paa det gule Hus har jeg tidligere nævnt Tanterne Line (Caroline) (1800-1885 og Emma (1804-1888) von Qualen, Oldemoder Qualens Broderbørn. De var ganske smaa, da de kom hertil, og deres Ophold var tænkt som noget midlertidigt; de blev her hele deres Liv. Naar man ser paa Billederne af dem, er man klar over, at de har været ejendommelige Væsener; de ligner mest to smaa Fugle. De var ringe begavet; Line lidt klogere end Emma; da den gamle Kammerherre skulde dø, sagde han: "Pas godt pas min stakkels Emma"

Jeg har aldrig hørt nogen karakterisere dem som enten gode eller mindre gode; de levede som to Planeter i samme Bane om den gamle Kammerherre som Solen. De var paa det inderligste indbyrdes forbundne,men paa den anden Side holdt de nøje Regnskab med hvad, der var den enes, og hvad, der var den andens. Undertiden sendte de mine forældre paa Skjelstofte smaa Gaver, bestaaende f. Eks af 7 Æbler; Gaverne kunde saa være ledsaget af følgende Ord: "Her sender vi Dig 7 Æbler, 4 fra den gode Lines Træ og 3 fra mit."

Hele deres Liv havde de Planer om en Rejse til Grækenland for at besøge en mindesten, rejst for deres Broder Christian, som var faldet i den græske Frihedskamp 1822; men der kom altid noget i Vejen, og jeg tror, at Familien nærede Mistanke om, at Stenen slet ikke existerede; ved et mærkeligt Tilfalde har jeg af Præsident Holger Andersen, der slet ikke kendte min forbindelse med Familien von Qualen, for kort Tid siden faaet at vide, at Mindestenen findes og holdes højt i Ære af Grækerne som Minde over en Dansk.

De to Søstre var over al Maade stolte over deres Slægts ældgamle Oprindelse og krævede, at andre viste dem fornøden Respekt. Fra Apotekeren fik de en Gang en Regning med Paaskriften: "S E & 0" (Salvoerrore et ommissione); hvad dette betød, forstod de naturligvis ikke, men mistænkte Apotekeren for at ville fornærme dem; de tilbagesendte derfor Regningen, idet de gjorde opmærksom paa, at deres Navne var ikke "S E & 0", men "C et E von Q".

Dr. Funder fra Vesterborg var en Gang tilkaldt for at tilse Tante Line; Dr. Funder bankede og hørte paa hendes Bryst, medens Tante Emma stod hos og fandt denne Behandlingsmaade særdeles upassende overfor saa fornem en Dame. Da Undersøgelsen var færdig, bad Tante Line Dr. Funder ogsaa se paa hendes Fod, og Dr. Funder lagde sig saa paa Knæ for at undersøge Foden; dette tilfredsstillede Tante Emma, der sagde - som hen for sig selv - "nu ligger han paa sin rette Plads!".

Da Tante Emma efter Tante Lines Død en Gang var saa syg, at hun maatte have Kammerjomfruen hos sig, maatte denne staa op hele Tiden, idet det vilde være stridende mod Respekten, at hun sad ned. TanteBenny opdagede det, og for at faa en fredelig Løsning af Sagen fandt hun paa at spørge Tante Emma, om det dog ikke vor hende ubehageligt hele Tiden at skulle se Kammerjomfruen staa der; vilde hun ikkehellere have hende staaende bag et Skærmbrædt? - Jo, det kunde den søde Benny nok have Ret i; Skærmbrædtet blev stillet op og bag det en god Lænestol til Kammerjomfruen.

At deres Jomfruer drillede dem, naar de kunde det, var naturligt; det befandtes respektstridigt, naar den ventende Kusk viste sin Utaalmodighed ved at slaa Knald med Pisken; naar de skulde ud at køre,gik saa Kammmerjomfruen bag ved den og knipsede med Fingrene; de troede, det var Kusken, der knaldede med Pisken og geraadede i retfærdigt Raseri.

Nymodens Ting forstod de sig ikke paa; de var en Gang blevet fotograferede, men havde glemt forinden at hæfte deres Krinoliner ned, som det hørte sig til; de sendte da Billederne tilbage til Fotografen med Anmodning om at faa nye Billeder, hvor Krinolinerne sad, som de skulde.

Deres Horizont var, som det vil forstaas, begrænset. Den gamle Kammerherre var efter deres Opfattelse det, om hvem alt drejede sig; da han var ved at dø, var der en, der sagde til dem: "Die Maschine will nicht mehr." hvortil de udbrød "Ach! Die süsse Maschine, die süsse Maschine" Da han havde lukket sine øjne, bestilte de sorte Frimærker paa Posthuset; men den Omvæltning, som de havde kunnet frygte ved hans Død, skete ikke; Onkel Ferdinand og Tante Benny lod dem roligt fortsætte deres Tilværelse paa det gule Hus indtil deres Død i Firserne; kort derefter blev det gule Hus revet ned; en Erindring om de to gamle Tanter findes i Navnet Frøknernes Have, som ligger paa den anden Side af Søen.

___________

Af Ambassadør Eduard Reventlow´s erindringer "I Dansk Tjeneste" (Thanning og Appel, 1956) er der også nogle få anekdoter vedr. Emma og Line:

Fader fortalte mange anekdoter om tanterne Emma og Line von Qualen. Deres hele tilværelse drejede sig om min oldefader. De var småt begavede og meget adelstolte. Da de engang efter deltagelse i en gudstjeneste blev spurgt, hvad præsten havde talt om, svarede de med indignation: "Om vort borgerskab i himlen. Men vi betakker os!"

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997130

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1803, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.danishfamilysearch.dk/census1803/sogn2184/surnamelist/?sname=Qualen
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Uddrag af href="http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I10801">stiftamtmand Frederik Reventlows private erindringer:

Tante Line og Tante Emma von Qualen.

Som Beboere paa det gule Hus har jeg tidligere nævnt Tanterne Line (Caroline) (1800-1885 og Emma (1804-1888) von Qualen, Oldemoder Qualens Broderbørn. De var ganske smaa, da de kom hertil, og deres Ophold var tænkt som noget midlertidigt; de blev her hele deres Liv. Naar man ser paa Billederne af dem, er man klar over, at de har været ejendommelige Væsener; de ligner mest to smaa Fugle. De var ringe begavet; Line lidt klogere end Emma; da den gamle Kammerherre skulde dø, sagde han: "Pas godt pas min stakkels Emma"

Jeg har aldrig hørt nogen karakterisere dem som enten gode eller mindre gode; de levede som to Planeter i samme Bane om den gamle Kammerherre som Solen. De var paa det inderligste indbyrdes forbundne,men paa den anden Side holdt de nøje Regnskab med hvad, der var den enes, og hvad, der var den andens. Undertiden sendte de mine forældre paa Skjelstofte smaa Gaver, bestaaende f. Eks af 7 Æbler; Gaverne kunde saa være ledsaget af følgende Ord: "Her sender vi Dig 7 Æbler, 4 fra den gode Lines Træ og 3 fra mit."

Hele deres Liv havde de Planer om en Rejse til Grækenland for at besøge en mindesten, rejst for deres Broder Christian, som var faldet i den græske Frihedskamp 1822; men der kom altid noget i Vejen, og jeg tror, at Familien nærede Mistanke om, at Stenen slet ikke existerede; ved et mærkeligt Tilfalde har jeg af Præsident Holger Andersen, der slet ikke kendte min forbindelse med Familien von Qualen, for kort Tid siden faaet at vide, at Mindestenen findes og holdes højt i Ære af Grækerne som Minde over en Dansk.

De to Søstre var over al Maade stolte over deres Slægts ældgamle Oprindelse og krævede, at andre viste dem fornøden Respekt. Fra Apotekeren fik de en Gang en Regning med Paaskriften: "S E & 0" (Salvoerrore et ommissione); hvad dette betød, forstod de naturligvis ikke, men mistænkte Apotekeren for at ville fornærme dem; de tilbagesendte derfor Regningen, idet de gjorde opmærksom paa, at deres Navne var ikke "S E & 0", men "C et E von Q".

Dr. Funder fra Vesterborg var en Gang tilkaldt for at tilse Tante Line; Dr. Funder bankede og hørte paa hendes Bryst, medens Tante Emma stod hos og fandt denne Behandlingsmaade særdeles upassende overfor saa fornem en Dame. Da Undersøgelsen var færdig, bad Tante Line Dr. Funder ogsaa se paa hendes Fod, og Dr. Funder lagde sig saa paa Knæ for at undersøge Foden; dette tilfredsstillede Tante Emma, der sagde - som hen for sig selv - "nu ligger han paa sin rette Plads!".

Da Tante Emma efter Tante Lines Død en Gang var saa syg, at hun maatte have Kammerjomfruen hos sig, maatte denne staa op hele Tiden, idet det vilde være stridende mod Respekten, at hun sad ned. TanteBenny opdagede det, og for at faa en fredelig Løsning af Sagen fandt hun paa at spørge Tante Emma, om det dog ikke vor hende ubehageligt hele Tiden at skulle se Kammerjomfruen staa der; vilde hun ikkehellere have hende staaende bag et Skærmbrædt? - Jo, det kunde den søde Benny nok have Ret i; Skærmbrædtet blev stillet op og bag det en god Lænestol til Kammerjomfruen.

At deres Jomfruer drillede dem, naar de kunde det, var naturligt; det befandtes respektstridigt, naar den ventende Kusk viste sin Utaalmodighed ved at slaa Knald med Pisken; naar de skulde ud at køre,gik saa Kammmerjomfruen bag ved den og knipsede med Fingrene; de troede, det var Kusken, der knaldede med Pisken og geraadede i retfærdigt Raseri.

Nymodens Ting forstod de sig ikke paa; de var en Gang blevet fotograferede, men havde glemt forinden at hæfte deres Krinoliner ned, som det hørte sig til; de sendte da Billederne tilbage til Fotografen med Anmodning om at faa nye Billeder, hvor Krinolinerne sad, som de skulde.

Deres Horizont var, som det vil forstaas, begrænset. Den gamle Kammerherre var efter deres Opfattelse det, om hvem alt drejede sig; da han var ved at dø, var der en, der sagde til dem: "Die Maschine will nicht mehr." hvortil de udbrød "Ach! Die süsse Maschine, die süsse Maschine" Da han havde lukket sine øjne, bestilte de sorte Frimærker paa Posthuset; men den Omvæltning, som de havde kunnet frygte ved hans Død, skete ikke; Onkel Ferdinand og Tante Benny lod dem roligt fortsætte deres Tilværelse paa det gule Hus indtil deres Død i Firserne; kort derefter blev det gule Hus revet ned; en Erindring om de to gamle Tanter findes i Navnet Frøknernes Have, som ligger paa den anden Side af Søen.

___________

Af Ambassadør Eduard Reventlow´s erindringer "I Dansk Tjeneste" (Thanning og Appel, 1956) er der også nogle få anekdoter vedr. Emma og Line:

Fader fortalte mange anekdoter om tanterne Emma og Line von Qualen. Deres hele tilværelse drejede sig om min oldefader. De var småt begavede og meget adelstolte. Da de engang efter deltagelse i en gudstjeneste blev spurgt, hvad præsten havde talt om, svarede de med indignation: "Om vort borgerskab i himlen. Men vi betakker os!"

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source137638/opslag14997133

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,1

Notater:

Fødsel:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21818/opslag4426292

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525216

Christian blev gift med Polly Holck-Winterfeldt den 16 maj 1828. Polly (datter af Gustav Holck-Winterfeldt og Cathrine Marie (Polly) Brown) blev født den 28 okt. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 jun. 1867 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 11 jun. 1867 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahe-Trolleborg
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,2
• Titel: Geheimekonferensråd, Kammerherre, Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

Kongevalgt Deputeret ved den sønderjyske Stænderforsamling

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045351

Ferdinand blev gift med Komtesse Benedicte Christiane Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Benedicte (datter af Greve Einert Carl Detlef Reventlow og Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow) blev født den 17 jan. 1834 i Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 7 jun. 1834 i Landet, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1893 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1883 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p63: VI,1,3

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Einert Carl Detlef Reventlow. Einert (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 6 jan. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1788; døde den 4 maj 1867 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,4
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237227

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ltnt. i den hannoveranske Hestgarde
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64 - 6,I,5

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325639

Navn:
I DAA 1939 er han benævnt: Johan Ludvig Leopold Reventlow. Imidlertid er dette næppe korrekt.
På hans grav i Theophili har familien sat en inskription, der benævner ham: Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.

I bogen "Die Mission ist weiblich": Frauen in der frühen Hermannsburger Mission. (s 158), hvor hans ægtefælle Adelheid von der Decken omtales, bliver hans navn benævnt som Johan Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow.

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525226

Ludvig blev gift med Katharina Gertrud Adelheid Von Der Decken den 26 jul. 1835 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Katharina (datter af Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken og Margarethe Adelheit Von Der Wisch) blev født den 30 nov. 1816 i Laak bei Freiburg/Elbe, Niedersachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1895 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; Var forpagter på Pederstrup
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,6
• Titel: Hofjægermester
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704136
• Beskæftigelse: 1835, Lissabon, Portugal; Attaché ved den danske Legation i Lissabon (1835-36)
• Militærtjeneste: 1842; Ltnt á la suite
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

Beskæftigelse:
Notat af Christian Benedictus Reventlow:

I sin Ungdom havde min Fader, Eduard Reventlow været Attaché ved Gesandtskabet i Lissabon; han bar i denne Stilling Husarløjtnants Uniform. Hans Ophold her faldt i bevægede tider, 1835-36; Maria da Gloria havde lykkelig befæstet sin Dronningestilling overfor Don Miquel; men Liberale og Conservative stedes om Magten; mangt et bekendt Navn forekommer i hans Breve fra disse Aar.

Eduard blev gift med Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch den 12 jul. 1844 i Sankt Johannis, Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland. Johanna (datter af Joachim Christian von Heimbruch og Catharine Hedevig Louise Von Der Wisch) blev født den 21 jul. 1824 i Verden, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 16 jan. 1911 i St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1911 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,1,7

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source145009/opslag16325656

Død:
Døde 6 uger gammel.

Begravelse:
Begravet sammen med moderen.

Agnes blev gift med Greve Ludvig Detlev Reventlow den 24 jun. 1815 i Tirsted Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ludvig (søn af Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow og Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz) blev født den 7 jun. 1780; blev døbt i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1857 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Tidligere udskrivningschef

Titel:
Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulrike Lerche. Sophie blev født i 1807; døde den 21 apr. 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stéphanie blev gift med Baron Rodolphe Saillard de Boisbertre i 1821. Rodolphe blev født i 1789; døde i 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général

Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209

Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.

Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.

Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.

.../...

Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).

.../...

Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident.

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris

Frédéric blev gift med Adrienne Philippine Mounier den 11 dec. 1828 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Adrienne blev født den 11 okt. 1811 i Paris, Frankrig; døde den 30 mar. 1891 i Paris, Frankrig 16 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Naissance : une source donne 1810, l'autre 1820
Est né en 1810. Sur l'extrait d'acte de naissance de son fils Harold, (23/10/1841), il est dit qu'il a 31 ans.

Profession : une source dit de Haute-Saône, l'autre de Seine et Oise.
Il eut (au moins) les deux postes, étant receveur de Haute-Saône lors de la naissance de son fils Harold, receveur de Seine et Oise plus tard, dans un courrier de recommandation pour ce même fils en 66.
(Source : dossier personnel d'Harold Guillaume au ministère des Affaires Etrangères.)

chevalier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances

Harold blev gift med Caroline Victorine Adrienne Louise Mounier den 12 aug. 1840. Caroline blev født den 13 aug. 1823 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig; døde den 17 apr. 1881 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var (Brignoles) en 1846, 1847, 1848 (siège au centre droit ministériel, soutient Guizot)

Officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

baron, dit le vicomte

Auditeur au Conseil d'Etat en 1841, Maître de requêtes à compter du 25/1/1852 jusqu'à sa nomination aux fonctions de conseiller-maître à la Cour des comptes en 1867.
Quite la Cour avec le titre de conseiller-maître honoraire en 1888.
Srce: Le Conseil d'Etat sous la Monarchie de Juillet, Marc Boubet, 2001.

Beskæftigelse:
Cons. à la Cour de comptes, maître des requètes au Conseil d'Etat

Joseph blev gift med Sidonie Félicité Josephine Damemme den 16 jun. 1846 i Paris, Frankrig. Sidonie døde i aug. 1898 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var de 1852 à 1863

officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Receveur Général des Finances

Jules blev gift med Marie Victoire Boullée den 22 apr. 1851. Marie blev født i 1829; døde den 25 jun. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jules blev gift med Elisabeth Anne-Marie Damemme den 3 jul. 1854. Elisabeth blev født i 1831; døde den 28 aug. 1885 i Paris, Frankrig 8 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1872; Hofjægermester, 1872 Kammerherre
• Ejendom: 1867-1885, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; Grevskabet Hardenberg-Reventlow Arvede grevskabet Hardenberg-Reventlow efter sin moder og derefter antog navnet Holck-Hardenberg-Reventlow

Notater:

Begravelse:
Bisat i sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Louise Henningia von Qualen. Ida (datter af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 24 dec. 1821; døde den 29 jan. 1900 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Kammerjunker

Josias blev gift med Anna Hensler den 20 maj 1849. Anna blev født den 29 mar. 1820; døde den 28 aug. 1863. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Klosterprovst i Preetz
• Ejendom: Damp og Wulfshagen
• Titel: 1846; Kammerjunker

Carl blev gift med Komtesse Juliane Benedicte Sophie Louise Caroline Reventlow den 18 aug. 1853. Juliane (datter af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 22 jun. 1818 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 16 dec. 1903 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Bisat i sarkofag i kapellet på Agerupgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Greve Carl Ludvig August Rudolph Holck-Hardenberg-Reventlow. Carl (søn af Harald Greve Holck og Ida Augusta Hardenberg-Reventlow) blev født den 29 jul. 1818 i Reutlingen bei Thübingen, Württemberg, Tyskland; døde den 17 feb. 1885; blev begravet i Agerupgaard, Sakskøbing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Damp og Flarupgård

Wilhelm blev gift med Komtesse Frederikke Sophie Charlotte Reventlow den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederikke (datter af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 6 sep. 1822 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 nov. 1891 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Sigismund Frederik Alexander William Greve Schulin. Hans (søn af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 26 nov. 1811 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 apr. 1856 i Hamburg, Tyskland; blev begravet den 3 maj 1856 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Johan blev gift med Claudia Caroline Elisabeth Skeel den 6 jan. 1869 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Claudia (datter af Jørgen Erik Frederik Skeel og Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen) blev født den 19 jul. 1838 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 3 nov. 1898 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Valsølille Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene Baronesse Holsten. Sophie (datter af Adam Christopher Baron Holsten Carisius og Magdalene Friccius von Schilden) blev født den 20 jul. 1830 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1906 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,1,1

Notater:

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525074

Beskæftigelse:
Comtesse, Enkegrevinde

Benedicte blev gift med Greve Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis den 24 jun. 1847 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs og Caroline Tugendreich Adelheid Reich) blev født den 28 aug. 1821 i Wedelslund, Galten, Framlev Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 14 sep. 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 sep. 1885 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,1

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1598/churchbook/source131225/opslag14045333

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Reventlow (Sandbjerg), Grevskabet Christianssæde, Baroniet Brahe-Trolleborg, Ballegård, Bøgeskov og Pugerup i Skåne
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,2
• Titel: Lensgreve til Grevskabet Reventlow (Sandbjerg) og Grevskabet Christianssæde, Kammerherre, Hofjægermester

Notater:

Genealogi
Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve, 1864-1929, tegner. *18.6.1864 på Pederstrup, d. 2.2.1929 i Svendborg, begr. i Theophilii Skov, Vesterborg. Forældre: Ferdinand Carl Otto lensgreve R. til grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg og Benedicte Christiane komtesse Reventlow. ~1° 23.7.1889 i Kbh. med Agnes Margrethe komtesse Moltke, *31.7.1866på Tryggevælde, d. 1.6.1941 i Kbh., datter af forpagter Joachim Richard Henry greve M. og Julie Charlotte Frederikke Westermann. Ægteskabet opl. ~2° 26.11.1909 i Pasing ved München med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedwig grevinde von Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, *24.10.1884 i Züllichau, d. 20.4.1984 på Brahetrolleborg, datter af prøjsisk major Eberhard Carl Paul Erdmann Emmanuel greve von H.-H.-R. og Cathinka Elisabeth Maximiliana Georgine grevinde zu Pappenheim.
Biografi
Christian-Einar Reventlow havde evnen til at tegne og udviklede sit talent ved selvstudium og undervisning. Han var en af sin tids mest ansete hippologer og kynologer og til mindste enkelthed fortrolig med hestens og hundens anatomi. Han nød derfor som dyretegner anseelse blandt kunstnere hjemme og i udlandet. Ud over sine egne udgivelser leverede han tegninger af raceheste til hjemlige og udenlandske blade. Som ekspert på det historiske kostumes område og med sit kendskab til hestetyper fuldførte han med koloristisk finsans en frise med de danske konger til hest fra Erik af Pommern til Christian IX. Han udgav med egne tegninger tillige det instruktive plancheværk Freskerne paa Slottet Malpaga. I sine senere år var han beskæftiget med at fremstille en række rytterbilleder fra middelalder til nutid, i akvarel, på grundlag af billedmateriale og besøg i stutterier, alt udført med fordybelse i detaljen, men desværre ikke publiceret.
Uddannelse
Autodidakt; undervisn. bl.a. hos Otto Bache; Vald. Kornerup, P. Ilsted, P. Tom Petersen og Kr. Zahrtmann.
Rejser og udlandsophold
Europa og Lilleasien 1885-87.
Stillinger og hverv
Besidder af grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt baroniet Brahetrolleborg 1875-1929.
Stipendier og udmærkelser

Udstillinger
Kunstforen. 1903; Charl. Forår 1904.
Værker
Tegn. i: Blyantsskitser fra mange Lande, 1890; Billeder af Racehundene, 1895; Freskerne paa Slottet Malpaga, 1903; Hunderacerne, 1912; Hesteskue på Brahetrolleborg (1904, forlæg til litograferet blad,s.m. Tom Petersen); De da. konger til hest fra Erik af Pommern til Chr. IX (akvarelfrise, ca. 1904, Fr.borgmus.).
Litteratur
Kunstforen. Aarsberetn., 1903; L. Bobé: Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds, bd. 10, 1931, XVIII-XX; samme i: Tilskueren, 1932, II, 193-96; Danm. Adels Aarb., 1939. Skitsebøger på Brahetrolleborg.

Forfatter: Poul Holstein (P.H.)

citat fra https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10220&wsektion=alle


Beskæftigelse:
Godsejer

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27461/opslag5526912

Christian-Einar blev gift med Komtesse Agnes Margrethe Moltke den 23 jul. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt den 26 maj 1893. Agnes (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 31 jul. 1866 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 14 sep. 1866 i Karise, Fakse, Danmark; døde den 1 jun. 1941 i Malmøgade 10 1tv, Østervold Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev kremeret den 3 jun. 1941 i Bispebjerg krmt, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian-Einar blev gift med Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow den 26 nov. 1909 i Pasing, München, Bayern, Tyskland. Lucie-Marie (datter af Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel Haugwitz-Hardenberg-Reventlow og Catinka Elisabeth Maximiliane Georgine Pappenheim) blev født den 24 okt. 1884 i Züllichau (nu: Sulechów), Polen; døde den 20 apr. 1984 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i apr. 1984 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1969 p67: VII,2,4

Notater:

Død:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27455/opslag5525808

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,2,5

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043267

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043270

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,1
• Folketælling: 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237226

Notater:

Benny gifte sig med sin morbror (som också var hennes kusin) Ferdinand Reventlow och bosatte sig på Brahe Trolleborg och tillbringade somrarna på Pederstrup. Familjen ägde flera andra slott och var säkert bland Danmarks mest förmögna. Där levde Benny nästan som en drottning och styrde över ett stort hushåll med en talrik tjänarstab. Hon och hennes son Christian Einar, som var den ende överlevande av åtta syskon, fick mycket stor betydelse för de svenska släktingarna.

Kilde: Reventlows svenske historia v. Magnus Fürst

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043275

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27458/opslag5526133
Begravelsen udskudt på grund af isvinter, der umuliggjorde transporten fra København til Lolland

Benedicte blev gift med Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow den 14 okt. 1857 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Greve Christian Detlev Reventlow og Margrethe Benedicte von Qualen) blev født den 20 apr. 1803 i Frihedsminde, Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1875 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet den 18 sep. 1875 i Theophili, Vesterborg, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043279

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,2

Notater:

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043283

Hilda blev gift med Greve Christian Detlef Frederik William Ferdinand Reventlow den 15 okt. 1862 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 29 maj 1837 i Lissabon, Portugal; døde den 3 okt. 1904 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet den 6 okt. 1904 i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bistingsmåla, Kalmar län, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,4,3
• Uddannelse: 1859, Lund, Malmöhus Len, Sverige; Student

Notater:

Døbt:
Hjemmedøbt: 5. august 1839
Fremstillet i kirken: 20. oktober 1839
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043219

Einar blev gift med Maria Charlotte Jonsson den 22 dec. 1899 i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. Maria blev født den 18 maj 1867; døde den 5 sep. 1948; blev begravet i Mönsterås, Kalmar län, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Underløjtnant ved det svenske dragonregiment
• Ejendom: Truelstorp, Getå (Krokels S.) og Kyleberg (Svanhals S.)
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,4

Notater:

1858 Kadet, afg. 1862 fra Krigsakademiet, 1863 atter indtraadt, deltog i 1864 som frivillig Sekltnt. i den danske Hær, 1865 Fanejunker ved skaanske Dragon-reg., s. A. Officersexamen, 1866-71 Underltnt., 1889 R.*


Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source143471/opslag16043223

Conrad blev gift med Grevinde Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg den 24 jun. 1882 i Getå, Östergötland, Sverige. Emilie blev født den 28 jan. 1863 i Norrköping, Östergötlands län, Sverige; døde den 27 feb. 1955 i Höör, Malmö hus län, Skåne, Sverige; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer, Arkæolog - se: http://runeberg.org/ymer/1905/0172.html. Billedkunstner - "Han har målat landskap, gärna vintermotiv med nyfallen snö, samt framför allt välstämda blomsterstilleben." Representerad: Lunds Universitetsbibliotek - se: http://www.lexikonettamanda.se/show.php?aid=15143
• Ejendom: Finnhult (Gudmundtorp S.) og Jeppstorp (Strø S.),
• Bopæl: Finnhult, Höör kommune, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,5

Notater:

Christian Detlev Reventlow, född 23 april 1842 i Aalstrup, Højreby Kommune, Danmark, död 26 oktober 1908 i Lund, var en dansk-svensk greve, godsägare, arkeolog och konstnär (målare och träskulptör).

Han var son till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt bror till Hilda Reventlow. Han avlade kansliexamen 1862 och hovrättsexamen 1868. Därefter arbetade han några år som kanslist i finans och civildepartementen innan han övertog förvaltningen av egendomarna Finnhult och Jeppstorp i Malmöhus län. Hans största intresse var emellertid arkeologisk forskning och han genomförde ett stort antal utgrävningar av stenåldersboplatser. Han ansågs av sin samtid som en duktig träskulptör och målare och han medverkade i samlingsutställningar med Konstföreningen för södra Sverige och i utställningen Svensk konst i Helsingborg. Hans konst består av landskap ofta med vintermotiv och nyfallen snö samt blomsterstilleben. Reventlow är representerad vid Lunds universitetsbibliotek.
_____________



1859 Stud. i Lund, 1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Arkeolog.



Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne - se http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Billeder fra fund:
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=13924&typ=fotografi&qtype=bild
og
http://mis.historiska.se/mis/sok/resultat_bild.asp?invnr=14265&typ=fotografi&qtype=bild



Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden från Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107
___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 05. Årg. 15 (1886)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1886
Omfång/sidantal: s. 140-144, 184-193 : ill.

___________________________________________

Författare: Reventlov, C. D.
Titel: Yxformer från stenåldern i Ringsjöfynden / av C. D. Reventlov
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 145-185

___________________________________________

Författare: Reventlow, C. D.
Titel: Fynden vid Ringsjön / av C. D. Reventlow
Ingår i: Kongl. Vitterhets-, historie- och antiqvitetsakademiens månadsblad 0283-2488 ; Bd. 06. Årg. 18 (1889)
Förlag, utgivningsår: Stockholm : Kongl. Vitterhets, historie och antiqvitetsakademien, 1889
Omfång/sidantal: s. 77-96, 107

___________________________________________

Författare: Reventlow, Christian Dietlef

Titel: Ringsjöfynden / Christian Dietlef

Ingår i:

Förlag, utgivningsår: Stockholm : Svenska sällskapet för antropologi och geografi, 1905

Omfång/sidantal: s. 156-172 : ill.

Døbt:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn761/churchbook/source14132/opslag973605

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,6
• Link: https://auctionet.com/de/events/329-lilla-kvaliten/252-hilda-reventlow-1847-1914-interieur-von-stenslipperi-ol-auf-leinwand-55-x-84-cm
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amaliegade 5, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11237239 (Besøgende)

Notater:

Hilda Louise Carolina Emma Adelheid Reventlow, född 14 augusti 1847 på Pugerup, Gudmundstorps socken, Malmöhus län, död 21 februari 1914 i Helsingborg, var en dansk-svensk grevinna, målare och tecknare.

Hon var dotter till godsägaren Einar Carl Ditlev Reventlow och grevinnan Hildeborg Sophie samt syster till Christian Reventlow. Hon studerade måleri i Köpenhamn och Dresden och bosatte sig efter studierna i Helsingborg på 1870-talet. Hon medverkade i ett par samlingsutställningar i Göteborg och ett flertal gånger i utställningar arrangerade av Konstföreningen för södra Sverige. Hon var representerad i utställningen Svensk konst i Helsingborg och i Föreningen Svenska Konstnärinnors utställning på Lunds universitets konstmuseum. Hennes konst består av blomsterstilleben, porträtt, interiörer och figurer utförda i pastell eller svartkrita.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lund, Malmöhus Len, Sverige
• Bopæl: Vännberga, Skåne, Sverige
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 3. gren
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,4,7

Notater:

Foretog sammen med broderen Christian Ditlev Reventlow i udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
jvf http://www.bygdeband.se/wp-content/uploads/uploaded/459/403183_nagot_om_ringsj_bygdens_boplatser_fran_stenaldern.pdf

Frederik blev gift med Ida Mathilde Moltke den 9 okt. 1889 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ida (datter af Greve Joachim Richard Henry Moltke og Julie Charlotte Frederikke Westermann) blev født den 25 mar. 1861 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 21 jan. 1945; blev begravet i Gudmuntorp, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel
• Bopæl: Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland
• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: IV,7,III,1 DAA 2018-2020 p675: V,106
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1 feb. 1880, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1880/sogn1037/surnamelist/?sname=Reventlow
• Folketælling: 1890, Christianslund, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Besøgte fra 1857 Gymnasiet i Nykøbing p. F., 1864 Student herfra, lærte 1873—76 Landvæsen paa Brahe-Trolleborg, 1892 Hofjægermester, 1907 R*, Oversætter af Spitta, Psalter und Harfe og Udgiver af »En dansk Statsmands Hjem« I-II (1902-03)




Optegnelser om min Far.

Jo ældre jeg bliver, des ofte tænker jeg paa mine elskede forældre. Jeg har skrevet lidt om dem i min Bog "I Dansk Tjeneste" (se dens Afsnit I: "Mit Barndomshjem og min slægt". Det er kun lidet, jeg ønsker at føje dertil.

Hvis jeg skulde give en ganske kort Karakteristik af Fader, maatte det blive med Ordene: "Han forstod alt og tilgav alt." Disse ord former sig ved Tanken paa Far uvilkaarligt i mit Sind.

Far dømte ingen. Jeg nævner blot et Exempel, men kunde nævne legio. Jeg husker, at det engang i min Barndom kom for Dagen, at en Mand, der beklædte en betroet Stilling på Etelsen, havde gjort sig skyldig i Uærlighed ved sin Omgang med Værdier, for hvilke han var ansvarlig. Fars reaktion var Sorg, en Sorg, der gik ham dybt til Hjerte og som punte ham i Aarevis. Om Vrede derimod, endsige Fordømmelse af den paagældende var der aldrig Tale.

Far accepterede ikke, at der i hans Nærværelse taltes nedsættende om nogen. Kun een Fejl havde han svært ved ikke at reagere imod: Selvgodhed og Vigtighed. Dette hang nok sammen med den Erkendelse, der var dybt indgroet i hans sind, at vi stakkels Mennesker visselig ikke har noget at være vigtige af.

Far følte en dyb Taknemmelighed for de blide Kaar, Livet havde givet ham. Han tænkte derved først og fremmest paa den Lykke, han havde fundet i sit Ægteskab, men ogsaa paa den Arv fra hans Moders Familie, der i økonomisk Henseende havde jævnet Vejen for ham. Fader glemte heller aldrig den Kærlighed, der var blevet vist ham af onkel Rudolph Holck, og som bl.a. har givet sig Udslag i, at han i Medfør af onkel Rudolphs Testamente blev besidder af Aggerup.

Ifølge hele sin Indstilling havde Far vanskeligt ved at irettesætte eller sige Nej til os Børn. Vi vænnede os derfor til, naar vi skulde have Tilladelse til et eller andet, at henvende os til Mor. Fars opdragelse af os skete saaledes navnlig gennem det Exempel, han gav os ved sin personlige Beskedenhed og Fordringsløshed, sin Godhed og Mildhed. Egenskaber, der fra min tidligste Barndom har gjort et uudsletteligt Indtryk paa mig. Disse Egenskaber afspejlede sig i Fars rolige Blik og afklarede Ansigtsudtryk. Og de næsten lyser ud af Knud Larsens maleri af Far. Dette Billede blev malet under et langt Sommerbesøg, som Knud Larsen aflagde på Etelsen. Jeg husker, hvor Knud Larsen morede sig over, at Far, mens han sad Model, Gang på Gang faldt i en blid, men langtfra lydløs Slummer. Jeg husker ogsaa, at Fars Snorken om Natten paa Etelsen hørtes fra den nederste helt op til øverste Etage som en ejendommelig gungrende Lyd. Denne Snorken var en Følge af, at Far i sin spæde Barndom var faldet fra sin Barnepiges Arm ned på Gulvet, hvorved hans Næseben var blevet brækket. Det hændte nogle Gange, naar Far rejste med Skib, at de Stakler, der havde Kahytter, stødende op til Fars i Harme og Fortvivlelse og under høje Raab hamrede paa Væggen, bønfaldende om Nattero. Resultatet blev, at Far paa saadanne Rejser maatte sørge for at faa en Kahyt for Enden af Gangen og desuden overtage den, der stødte optil hans egen.

Far havde, tror jeg, hele sit Liv igennem været svag for kvindelig Skønhed. Han insisterede paa - trods en ganske vist halvt spøgefuld, men dog ofte gentagen Protest fra Moders Side - at have staaende paa sit Skrivebord Fotografier af nogle Damer, han i sine unge Aar sikkert i Dyd og Ærbarhed havde sværmet for. Men skulde Jeg nævne et Exempel paa et lykkeligt Samliv, maatte jeg uden Tøven nævne mine Forældres. Fars Kærlighed til Mor bar lige til hans Død tillige Forelskelsens Præg. og Far beundrede Mor for hendes praktiske Dygtighed og var hende uendelig taknemmelig for den Hjælp, hun var for ham. I de sidste Aar på Etelsen var Far altid urolig, naar han ikke havde Mor ved sin Side. Hans stadige bekymrede Spørgsmaal til Folkene: "Wo ist Frau Gräfin?" klinger endnu i min Øren.

I sine ældre Aar var Far nærmest fortvivlet, naar han og Mor skulde deltage i de Welfiske selskabelige Sammenkomster ved Juletid i Celle. I denne gamle, hyggelige hannoveranske By mødtes dengang - i aarhundredets Begyndelse - hvert Aar kort før Jul medlemmer af de gamle welfisk-sindende Familier til et selskabeligt Samvær, der strakte sig over flere Dage. Mor var med sit livlige Temperement altid glad ved at træffe Mennesker. Far var ligesaa venligt sindet som Mor overfor de andre Deltagere, men alligevel følte han det, naar Dagen for Afrejsen fra Etelsen nærmede sig, som en Byrde, han næsten ikke kunde bære, at skulde af Sted. Til Fars dystre Sindsstemning ved disse Lejligheder svarede paa et langt senere Tidspunkt min, naar jeg følte mig overvældet af den Selskabelighed, som det nu engang er en Missionschefs Pligt at deltage i og som jo iøvrigt også har en ikke ringe Betydning for den rette Udførelse af den tjenestelige Gerning, der paahviler han. I London har jeg mangen engang følt Sympati for Fars reaktion. Efterhaanden som jeg blev ældre, voksede min instinktive Frygt for eller Aversion imod mere eller mindre officiel Selskabelighed. Naar det saa kom til Stykket, plejede jeg alligevel baade at have Udbytte af og at more mig ved Samværet, hvilket ikke forhindrede at Jeg næste gang var lige betænkelig. Jeg opøvede ogsaa en betydelig Rutine i hurtigt at faa talt med den, af hvem jeg kunde lære noget, og springe de andre over - forhaabentlig uden at tilsidesætte Høflighedens Love.

I den ovenfor nævnte Sammenkomster i Celle deltog nogle Gange min Søster Bille. Der traf hun bl.a en ung Officer, hørende til en gammel hannoveransk Slægt. Denne tiltalende og dygtige Mand lod mine Forældre forstå, at han gerne vilde frie til Bille, der vist egentlig gengældte hans Følelser, men som dog ikke turde tage det for hende afgørende Skridt at give ham sit Ja. Den paagældende var - ligesom mange af hans Hannoveranske Kammerater - af det preussiske Krigsministerium beordret til Tjeneste i Sachsen, altsaa i tilbørlig Afstand fra det dengang welfisk sidende Hannover.

Hvor ofte har jeg ikke tænkt paa, at det nok vilde have været lykkeligt for Bille, om hun havde giftet sig med den omtalte Officer. Medvirkende til, at hun ikke turde beslutte sig dertil, var det sikkert, at Bille i sit Hjerte følte sig som Dansk og derfor nærede en vis Skepsis for at træffe en Afgørelse, der vilde medføre, at hun blev tysk Statsborger og stiftede Hjem i Tyskland. For Billes følsomme Gemyt var det en tragedie, at hun følge sig draget samtidig til Danmark og Tyskland. Til Danmark fordi hun - ligesom mine forældre - var dansk og vedblev med at være dansk baade af Sind og Statsretligt. Til Tyskland, fordi vores forældres Hjem var i Tyskland, og fordi hun syntes hun burde være hos dem, der selv bar paa en Længsel efter Danmark.

For mig gjorde intet tilsvarende Problem sig gældende. Jeg elskede Etelsen og Egnen deromkring. Mine Ferier som Skoledreng og Student tilbragte jeg altid der og disse Afsnit hører til de lykkeligste af mit Liv. Men dansk var jeg og der var aldrig mindste tvivl om, at min Fremtid maatte blive knyttet til Danmark. Dette forhindrede ikke, at jeg i min Skole- og Studietid stadig længtes efter det dejlige og trygge hjem, mine Forældre havde skabt på Etelsen.

Det var en stor Lykke for mig, at ogsaa Else holdt af Etelsen, hvor hun af mine Forældre var bleven modtaget med Kærlighed. Begge mine Forældre var taknemmelige for den søde og hengivne svigerdatter,de havde faaet. Far spøgte altid med, at Else egentlig var hans Forlovede. I min Bevidsthed har jeg endnu et levende Billede af, hvorledes Far næsten efter hver Frokost med stor Courtoisie inklinerede for Else og derefter i en taktfast Polka svingede hende på Stengulvet i "Dielen" uden for Spisestuen.

Til slut blot dette: Fader havde fast Tro paa, at menneskene, efterhaanden som Civilisationerne skred frem vilde blive bedre og bedre. De Ulykker, som Krigen 1914-18 førte med sig for Tyskland, gjorde paa ham ikke samme indtryk som paa os andre. Far maatte vedblive indtil sin Død at tro paa Fremtiden. Paa Far passede - fremfor paa noget andet Menneske, jeg har kendt de ord, som jeg har set anvendt af I.P.Jacobsen: "Der var højt til loftet i hans sjæl."

Novenber 1961
Eduard Reventlow

Bopæl:
Til Aggerupgaard og Fideikommisgodserne Varste-Polle og Koppel, Hofjægermester. 1876—96 Ejer af Christianslund ved Randers, 1892 Hofjægermester, arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, 1907.

Nærmere beskrivelse af arvegangen vedr. Etelsen mfl kan ses her...

Titel:
1892 Hofjægermester

Begravelse:
Blev begravet i mausolæet på Etelsen, men blev i 1924 overført til gravstedet på Taarbæk kirkegård.

Christian blev gift med Sophie Pauline Schiær den 9 jun. 1876 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophie (datter af Morten Schiær og Henriette Nicoline Bonde) blev født den 16 mar. 1850 i Troense, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 20 maj 1850 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jul. 1924 i Etelsen, Verden, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Taarbæk kirke, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Pedersen. Maren (datter af Peder Nielsen og Karen Marie Sørensdatter) blev født den 7 apr. 1841 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev døbt den 6 jun. 1841 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1917 i Soderup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 3 mar. 1917 i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,2
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424
• Folketælling: 1890, Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid12400544

Notater:

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn735/churchbook/source21825/opslag4427890

Benedicte blev gift med Frederik von Rosen den 22 jul. 1869 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. Frederik (søn af Wilhelm Carl Ludwig von Rosen og Sophie Marie Decker) blev født den 13 maj 1839 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 maj 1898 i Marienberg, Boppard am Rhein, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 8 jun. 1898 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,3
• Folketælling: 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612424

Notater:

1858-61 Nykøbing p. F. Latinskole, 1872-91 Forpagter af Skjelstofte, 1876-84 Medlem af og 1880 Formand for Vesterborg Sogneraad, 1890 Formand for Vestlollands Landmandsforening, 1892 Formand for Maribo Amts økonomiske Selskab, s. A. Medlem af den lollandske Digebestyrelse, 1893 Medlem af Bestyrelsen for det kgl. Landhusholdningsselskab, 1895-1913 Medlem af Folketinget (Maribo Amts 1. Valgkreds), 1898 R.*, 1907 D.M., 1909 Kmhre.



R. lærte Landbruget paa Godser paa Lolland og i Slesvig, hvorefter han 1872-91 var Forpagter af Skelstofte under Christianssæde. 1891 erhvervede han Rudbjerggaard ved Nakskov. Hans friske Initiativ ogpraktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse.

Tidligt kom han med i det offentlige Liv. 1876-84 var han Medlem af Vesterborg Sogneraad og 1900-10 af Maribo Amtsraad. Som Tilhænger af en maadeholden og fordragelig Agrarpolitik, nærmest paa Linie med den, der forfægtedes af Ministeriet Reedtz-Thott, valgtes han 1895 i Nakskov kredsen til Folketinget. Han stillede sig som Højremand, men hans Valg støttedes ogsaa delvis af Venstre i Kredsen. PaaRigsdagen sluttede han sig til det forligsvenlige Højre under Lars Dinesens Førerskab, og efterhaanden nærmede han sig Venstre mere og mere. 1903 indmeldte han sig at Højre, og 1906 gik han i Valggruppe med Venstrereformpartiet.

Han stillede sig ved Valget dette Aar som Venstremand og holdt endnu, stærkt trængt at Socialdemokratiet, Kredsen ved Valgene 1909 og 1910. 1913 opgav han at søge Valg. Han stemte 1910 for Neergaardsfremskudte Forter. men var 1912 kun en lunken Tilhænger af Ministeriet Berntsens Grundlovspolitik. 1899-1910 var han Formand for Kommisionen angaaende Jord til Landarbejdere og 1914-16 Medlem af Landmandsbankens Bankraad. - Kammerherre 1909.

Titel:
Kammerherre, Hofjægermester

Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Død:
Nekrolog i Politiken d 21. jun 1916:

Grev Ludvig Reventlow død.

Han var en Godsejer af en ikke almindelig Støbning. De, der i sin Tid drømte om en Sammenslutning mellem de store og de smaa Bønder, maa for de store Bønders Vedkommende have tænkt på Mænd som ham. Han var virkelig trods sin adelige Afstamning og sine 124 Tdr. Hartkorn en Bonde paa sin Jord, en udmærket Dyrker af den, jævn og ligetil, usnobbet og med Bondens Horisont, hverken videre eller snævrere, end den bliver det, naar man staar fast på sin Jord og ser sig omkring. Lille, tætbygget, rund af Huld og af sind, passede han ind i den fede lollandske Jord hvor han var født, hvor han virkede, hvor han befandt sig vel og nød Tillid.

Han stammede ned fra selve Christian Ditlev Frederik Reventlow. Han havde Almensans og Fordomsfrihed at slægte paa. Og han blev en af dem, der ikke gør Slægten Skam. Han hørte paa ingen Maade til Banebryderne som den store Statsminister, Sønnen af det store, attende Aarhundrede, men han var en af dem i Slægten, der støt og jævnt værner om en Slægts gode Traditioner, gør dens Arbejde uden Pral, om end ogsaa uden Glans. Man kan, eftersom man ser på dansk Historie og danske Landbrugsforhold være glad for eller ked af, at der mellem vore store Jordejere kun findes saa faa af hans Støbning. Men et Faktum er det, at de snart er talt.

Han lærte Landbrug, forpagtede 24 Aar gammel en Herregaard under Reventlowernes Grevskab Christianssæde og købte i 1891 sin egen Gaard, Rudbjerggaard ved Nakskov. 26 Aar gammel var han Medlem af Sogneraadet, senere af Amtsraadet. Han var endvidere Formand i sin Egen og sin Landdels Landboforeninger og andre agrariske Sammenslutninger, saasom Sukkerroedyrkernes paa Vestlolland. Selv i Kampaarene hørte han til de mæglende Mænd, der helt talte sig til Rette.

I 1895, da Etatsraad Hammerich havde ombyttet den altid noget usikre Nakskovkreds med Kjøbenhavns 6te, stilledes Grev Reventlow op. Han var allerede da en meget moderat Højremand, som Estrupperne saa paa med Mistvivl. Omvendt var han egnet til at tage de mest moderate af de fede Lollands Venstrebønder. Han slog Venstrereformmanden Nielsen Grøn. Og ved de følgende to Valg havde han kun socialdemokratiske Modkandidater. Efter Systemskiftet var han en af de første til at indse, at det gamle Højres Saga var ude. Han nærede ikke den da mellem Højremænd ret udbredte Tro, at Højre kunde gro sig stærk i Oppositionens skrappe Friluftsvind, vænnet som det var til Provisorismens Drivhuskultur. Allerede ved Finanslovsdebatten i 1902 udtalte han sig ret regeringsvenligt. Han traadte ud af Højre, stod først som Løsgænger, gik derefter i Valggruppe med Reformpartiet, tilhørte senere den Neergaardske 11-Mandsgruppe og gik endelig efter Militærloven ind i Venstre. Den socialdemokratiske Opposition i Kredsen havde imidlertid vokset sig stærk. End ikke en Sammenslutning mellem Højre og Venstre og hans egen Afholdthed i Kredsen kunde holde den ude. I 1910 var der kun 27 Stemmers Forskel, og i 1913 trak han sig tilbage, hvorpaa Socialdemokraterne tog Kredsen.

Nogen betydelig Rolle i Rigsdagen spillede han aldrig. Han var ikke Taler. Men i reelle Spørgsmaal, ogsaa i Husmandsspørgsmaal, virkede han, om end langt fra radikal, saa meget mere frisindet end sine Standsfæller og ogsaa end adskillige større Bønder. Og hans Evne til at tale sig til Rette med Folk kom ham til gode i Udvalgene. Han var derfor i Rigsdagskredse en vellidt Mand, der bragte Hygge med sig, hvor han kom hen. En af disse jævne, sunde Naturer, om hvilke man er overbevist, at de selv, hvor man er uenig med dem, vil det bedste uden Smaalighed.

Signatur: Alonso.

Noter:
Grev Ludvig Reventlow var født 5. Novbr. 1848 på Pederstrup pr Horslunde, søn af Grev Edvard Reventlow og Sønnesøn af Statsministeren. Han var gift med en Datter af Hofjægermester Bech til Valdbygaard, en Søster til Kammerherre Bech, Engelsholm, og til den tidligere Landbrugsminister, Knud Sehesteds Hustru. Han efterlader sig 3 Sønner, en er Premierløjtnant, gift med en Datter af Amtmand Grøn i Aalborg, en juridisk Kandidat, den tredje Student og en datter.

Da Prygleloven i sin tid var for, og Talen privat kom på Prygl som Opdragelsesmiddel, sagde Greven: "Der kom en Dag Fremmede, min ene Søn var undselig, eller hvad der nu gik af ham, han vilde ikke ind. Jeg blev hidsig, tog min Ridepisk og gav ham et par Smæk. Men saa fortrød jeg det og sagde: "Hør, min Dreng, vil du nu love mig, at du ikke vil gøre det mere, skal jeg love, at jeg ikke vil slaa dig mere." Og saa tog jeg Ridepisken og knækkede den og smed den i Komfuret."

Ludvig blev gift med Benedicte Ulfsparre Bech den 20 jul. 1883 i Humlebæk kirke, Humlebæk, Danmark. Benedicte (datter af Hofjægermester August Villads Bech og Margrethe Christine Rothe) blev født den 6 mar. 1857 i Valbygård, Slagelse, Danmark; døde den 23 feb. 1938 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Indskrevet i Preetz adelige Jomfrukloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,4

Notater:

Begravelse:
Jordpåkastelsen skal foregå i Dresden

https://www.danishfamilysearch.dk/sogn510/churchbook/source1484/opslag1114225

Malvina blev gift med Friherre Eugen von Lotzbeck den 9 mar. 1874 i Firenze, Italien. Eugen blev født den 29 mar. 1845 i München, Bayern, Tyskland; døde den 3 jul. 1922 i Kennenburg, Esslingen, Baden-Würtemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1905 K.1 , 1911 S.K.* (F.Æ.L.2.) (I.K.l.) (Pr.R.0.4.) (R.St. Stan.l.) (Sp.J.K.l.)
• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p68: VII,3,5
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Beskæftigelse: 1883, Washington, USA; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Rom, Italien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1895, Madrid, Spanien; Gesandt
• Beskæftigelse: 1902, Paris, Frankrig; Gesandt
• Beskæftigelse: 1907, Lissabon, Portugal; Gesandt

Notater:

Broderen, Christian Benedictus Reventlow skriver i et brev, dateret Kjøbenhavn d 15. October 1898 til sin ægtefælle:

''Du kan ikke tænke dig, for Ferdinand saae bedaarende ud ved Bisættelsen i sin guldbroderede, røde Uniform med de mange Ordener, Commandeurkorset om den slanke Hals, Stanislaus ordens Stjerne funklende paa Brystet, dens lange røde Skjærf om Axel og Lænd, paa hvilke end et Kors hang ved Hoften, Æreslegionens røde Ørn og dertil denne uforlignelige lige ædle og beskedne Holdning samt Ansigtet med dets fine oval. Han var dog skjønnest af Alle."



Begravelse:
http://www.gravminderegistrering.dk/gravsted_minde_data.asp?Sted=Tillitze%20(715)&Grav=Reventlow-familiegravsted&Nr=4

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p69: VII,3,6
• Folketælling: 1 feb. 1880, Bredgade 35, Sankt Annæ Øster Kvarter, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11498791
• Folketælling: 1 feb. 1890, St. Annæ Plads 9, Garnisons sogn, København (Staden), Københavns Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/sogn2887/census1890/opslag11115617
• Bisættelse: 27 jan. 1923, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Direktør i Østifternes Kreditforening Greve Ed. Reventlow bisattes under stor deltagelse fra Garnisons Kirke. Pastor Hornbeck holdt Talen, hvorefter Koncertsanger Schønberg sang "Dagen går med raske Fjed". Kisten førtes efterfølgende til Familiebegravelsen på Pederstrup

Notater:

Direktør, Grev Reventlow død.

Efter længere Tids Svagelighed er den administrerende og juridiske Direktør i Østifternes Kreditforening, Greve Eduard Reventlow igaar afgået ved Døden. Grev Reventlow var lidende af en meget ondartet Hjertesygdom, og hertil stødte nu en Lungebetændelse, der bortrev ham.

Hans Død vil betyde et smertefuldt Tab for den danske Kreditforeningsverden, blandt hvis Førstemænd han i en Aarrække befandt sig. Det er næppe for meget sagt, at Grev Reventlow var den førende indenfor Realkreditten her i Landet, og naar dette var Tilfældet, skyldtes det ikke alene hans Stilling som Leder af Landets største Kreditforening: ogsaa som Formand for Kreditforeningernes staaende Fællesudvalg gjorde han sig gældende med den personlige Myndighed og Erfaring, han var i Besiddelse af. Et af hans Væsens mest udprægede Træk var Grundighed. Han overvejede et Spørgsmaal tilbunds, før han tog Stilling til det, men derefter forfægtede han ogsaa sin Sag med Iver og Udholdenhed i de Forhandlinger, der var Tale om, i Reglen med det Resultat, at hans Synspunkter blev afgørende for Sagens Udfald.

Herigennem har han faaet en stor og varig Betydning for den danske Kreditforeningsudvikling i det hele taget, lige som det utvivlsomt vil kunne paavises, at den altid omhyggelige og altid forsigteige Vurdering, han anlagde i selve Laanepolitiken, i allerhøjeste Grad har bidraget til at skabe det smukke Omdømme, som vore Kreditforeninger med Rette nyder i Ind- og Udland paa et Tidspunkt, da Verdenskrigens uheldige Eftervirkninger iøvrigt kan spores på mangfoldige finansielle Felter.

Naar Grev Reventlow fik en saa fremragende Indflydelse som Foregangsmand inden for de danske Kreditforeninger, hænger det også sammen med, at han i allerhøjeste Grad koncentrerede sig om et enkelt Arbejde. Han var Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og af Bestyrelsen for det Raben-Levetzauske Fond. Men ellers mødte man ikke hans Navn i Forbindelse med hverv som det i og for sig vilde have været naturligt for ham at paatage sig. I Østifternes Kreditforening laa hans Livsopgave, som han løste med de værdifulde Evner, han var udrustet med. Erindres vil det dog, at han var Medlem af Landbokommissionen fra dens Stiftelse. Med sin juridiske indsigt har han i dette Arbejde sat Præget på en række af de Love, som var Resultatet af Kommissionens virksomhed.

Grev Eduard virkede i en Aarrække, før han blev knyttet til Østifternes Kreditforening, som Overretssagfører og havde en omfattende Praksis. Han fik sin Bestalling i 1890 - fire Aar efter, ar han var blevet Kandidat - og var tillige Manuduktør for en endog meget betydelig Skare af disse Aars juridiske Studenter, der skylder ham Tak for den solide Vejledning, han gav dem under deres Studier. Hans egen Vennekreds var begrænset Han samlede om sig i sit Hjem en snæver Kreds af Venner, som fulgte ham igennem Aarene og med hvem han levede for sine historiske og kunstneriske Interesser. Først og fremmest af dem vil han blive savnet.

Direktør Reventlow var født 1861 som yngste Søn af Hofjægermester, Greve Eduard Reventlow til 'Ugerup', og Hustru, Grevinde Helene Reventlow, født Heimbruch, der først døde i 1911 i den høje alder af 87 Aar.

Hans ældste Broder, Hofjægermester, Greve Christian Reventlow til 'Aggerupgaard' ved Sakskøbing og Fideikommisgodset Coppel ('Etelsen' ved Bremen) i Hannover afgik ved døden for et Par Maaneder siden, 77 år gammel, og den næstældste, Folketingsmand, Kammerherre, Hofjægermester, Greve Ludvig Reventlow til 'Rudbjerggaard' døde i 1916. Tilbage af de fire Brødre er nu kun den tidligere Gesandt i Paris, Greve Ferdinand Reventlow til 'Vindeholme' ved Nakskov. Slægten hører til den yngre Linie af den grevelige Slægt, og dens Overhoved er Lensgreve Christian Einar Reventlow til Baroniet Brahetrolleborg og Grevskaberne Christianssæde og Reventlow, Fætter til de fire Brødre.

Direktør Reventlow var dekoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors og Sølvkors. Han var ugift.

Grev Reventlow havde i længere Tid været ude af Stand til at deltage i det daglige Arbejde i Østifternes Kreditforening. Han var dog tilstede ved det sidste Aarsmøde, hvor han som sædvanlig aflagde beretning.

Han afgik ved Døden igaar Eftermiddags Kl. 3 i sit Hjem på St. Annæ Plads.


Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27460/opslag5526682

Død:
Nekrolog i Politiken d 23. januar 1923:

I Gaar Eftermiddags ved Tretiden døde Grev Eduard Reventlow, Formand i Østifternes Kreditforenings Direktion. Han blev kun 61 Ar gammel.

Det var en Hjertelidelse, der gjorde Ende paa hans Liv. I henved et Aarstid havde han været syg; i det sidste halve Aar var han ikke i Stand til at møde Regelmæssigt på Kontoret, men arbejdsivrig og pligtopfyldende til det yderste, som han var, arbejdede han i sit Hjem med Kreditforeningens Sager, saa længe det overhovedet var ham muligt. Han gave ogsaa Møde paa Generalforsamlingen i Oktober, og skønt han allerede på det Tidspunkt var meget syg, mærkede Ingen synderligt dertil.

De ydre Data i den Afdødes Liv er kun faa. Han var søn af Hofjægermester, Grev Eduard Reventlow, blev juridisk Kandidat i 1886 og Overretssagfører i 1890, men næsten hele hans Livsværk er knyttet til Østifternes Kreditforening, hvor han i en lang Aarrække har været juridisk Direktør og Formand for Direktionen. Som Øverste Leder af den største og mest ansete af Landets Kreditforeninger blev han ogsaa valgt til Formand for samtlige Kreditforeningers staaende Udvalg, ligesom man valgte ham til Medlem af Bestyrelsen for den Raben-Levetzau'ske Find og af Nationalbankens Repræsentantskab.

I alle disse Hverv gjorde Direktør Reventlow udmærket Fyldest. Skarpsindig og energisk, som han var blev Arbejdet ham en Glæde, og størst Tilfredsstillelse beredte de Opgaver hanm, som krævede den dygeste Indsigt og de mest indgaarnde overvejelser. Han var noget af en Gransker, men samtidig så praktisk trænet ikke blot i sig Fag, Juraen, men tillige i alle økonomiske Spørgsmaal, at man altid kunde være sikker paa, at naar han afgav sit Votum i en Laanesag, var det bygget på en saa alsidig Betragtning, en saa nøje afvejen af alle Synspunkter, at det vanskelig vilde kunne rokkes.

Grev Reventlow nød da ogsaa en ubegrænset Tillid inden for Østifternes Kreditforening, hvor man ansaa ham for den selvfølgelige Fører. Men skønt han drev en yderst forsigtig Laanepolitik - til Højnelse af Østifternes Kreditforenings fornemme Ry - kunde han glæde sig over ogsaa blandt Laantagerne at nyde en solid Popularitet.

Han var tjenstvillig og imødekommende til enhver Tid. Hans ydre form var yderst facil, hvad enten han førte Forhandlinger paa Tomandshaand i sit Kontor, eller han stod på Generalforsamlingen og gjorde Rede for Aarets Virksomhed. Han skyede ingen Møje for at overbevise om sit Standpunkts Rigtighed, samtidig med at han viste en smilende Velvilje overfor dem, der hævdede modsatte Synspunkter. Men kom det endelig til Afgørelse, og man ikke vilde bøje sig, stod Grev Reventlow urokkelig fast som den, der forud havde vendt og drejet Problemet saa omhyggeligt, at kun én Udvej var mulig. Og hans Fasthed aftvang i saadanne Tilfælde Respekt.

Ugift, som afdøde var, ofrede han sig helt for sit Arbejde og hans Omgangskreds var kun snæver. Men de faa Venner, han havde sluttet til sig, skattede ham højt for de rent menneskelige Egensaber, han besad.

Grev Reventlow indtog for en Række Aar siden en fremskudt Stilling som Studenterforeningspolitiker. Det var den Gang, Studenterforeningen havde til Huse paa Gammelholm (Hjørnet af Holbergsgade og Holbergsgade, dér, hvor nu Hafnias Bygning ligger), og før der endnu havde været noget liberalt Seniorat ved Roret. Grev Reventlow var liberal - i Studenterforenings Betydning - og ledede i mange Aar sammen med den forlængst afdøde Bibliotekar og Forfatter, cand. Theol. A. C. Larsen Oppositionen i Foreningen. Sidstnævnte var Partiets Taler og Agitator, mens Grev Reventlow i sig forenede Diplomatens og Strategens Egenskaber, og det lykkedes til Tider de to Herrer at samle om sig en ret talrig Falanks af Unge. Men ingen Sinde naaede de selv at smage Markens Sødme.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p64: VI,2,1
• Link: Har udgivet bogen "Om Marskdannelsen på vestkysten af Slesvig und Midlerne til dens fremme"
  jvf https://play.google.com/books/reader?id=I5lWAAAAcAAJ&pg=GBS.PP1
• Folketælling: 1 feb. 1850, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid6612390

Notater:

_____________________________


Brunsvig, den 7de Februar 1876

Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille.

Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.

Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee.
Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors.
I August 1850 erholdt jeg min Afsked af Militairetaten for at overtage Amtmandsposten i Tønder.
Efter at jeg den 28de October 1864 i Naade og med Pension var bleven entlassiget, fra mine Embeder som Curator for Kiels Universitet samt Amtmand over Kiel, Cronohagen og Bordesholm Amter, har jeg ved Allerhøiste Resolution af 17de Marts 1874 erhvervet Tilladelse til at fortbære den mig af den danske Statskasse tillagte Pension i Udlandet og har antaget Bopæl i Staden Brunsvig.
Efter Fredsslutningen af 30. October 1864 er jeg ved sexaarigt Ophold i Hetugdømmet Slesvig bleven Preussisk Undersaat.
I Henhold til Foranstaaende og det Kongelige Krigsministeriums Bekjendtgjørelse af 1ste d.M. beder jeg allerærbødigst at Høisamme gunstigen vil lade mig tilstille den for Deeltagelsen i Felttogene 1848-50 indstiftede Medaille.
allerærbødigst
Reventlow

Beskæftigelse:
Amtmand i Tønder Amt

Begravelse:
http://www.danishfamilysearch.dk/sogn1686/churchbook/source4183/opslag1850808

Arthur blev gift med Georgine Albertine Ernestine von Ahlefeldt den 27 sep. 1850 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Carl Friedrich Georg von Ahlefeldt og Friederike von Klöcker) blev født den 5 apr. 1828 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1902 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,2

Notater:

Juliane (Liane) Benedicte Sophie Louise Caroline von Qualen, geb. Gräfin zu Reventlow

Geboren am 22.6.1818 in Sandbjerg, gestorben am 16.12.1903 in Wulfshagen.

In ihrer Ehe mit dem 1882 gestorbenen Carl von Qualen kinderlos geblieben, adoptierte sie die Tochter ihres ältesten Bruders Arthur, Benedicte Gräfin zu Reventlow. Als diese sich mit Fanny Reventlow's Bruder Ludwig verlobt hatte, wurden beide von ihr als Erben von Gut Wulfshagen eingesetzt.

Dem jüngsten Bruder von Fanny Reventlow, Karl Reventlow (Catty), vermachte sie das Gut Damp (Kreis Eckernförde).

Juliane blev gift med Carl von Qualen den 18 aug. 1853. Carl (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 18 aug. 1818 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 feb. 1882 i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Wulfshagen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz adelige Kloster
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65 - VI,2,4

Frederikke blev gift med Wilhelm von Qualen den 18 maj 1855 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Wilhelm (søn af Henning Bendix von Qualen og Luisa Augusta Holck) blev født den 2 aug. 1823 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1887 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673, 2 gren
• Kilde: DAA 1939 p65: VI,2,5
• Titel: 1868-69; Preussisk Landraad
• Uddannelse: 1854; Cand. Jur.

Notater:

Sohn des Königlich dänischen Kammerherrn und Oberstleutnant a.D. Ludwig Detlev Graf zu Reventlow (1780-1857) und der Freein Agnes zu Hammerstein a.d.H. Loxten (1795-1824). Er studierte in Kiel und Heidelberg Jurisprudenz.

Ab 1848 kämpfte er auf der Seite Schleswig-Holsteins gegen Dänemark, das damals versuchte, sich das Herzogtum Schleswig einzuverleiben. In der Schlacht bei Bau geriet er in dänische Gefangenschaft. Nach dem Sieg der Dänen und der Auflösung der schleswig-holsteinischen Armee nimmt er 1851 seine juristischen Studien wieder auf, arbeitet nach seinem Examen zunächst als Rechtsanwalt in einer Kanzlei in Schwerin und dann als Advokat in Kiel. Während dieser Zeit beteiligt er sich am politischen Kampf für einen Anschluss Schleswig-Holsteins an Deutschland, was zum Erlass von (wirkungslos bleibenden)Haftbefehlen gegen ihn und seine politischen Freunde durch die dänische Regierung führt.

Nach Sieg Preußens und Österreichs über Dänemark 1864 wird Ludwig Reventlow zunächst Amtmann in Fehmarn. Der Sieg Preußens über Österreich bei Königsgrätz 1866 bringt die Einverleibung Schleswig-Holsteins in das Königreich Preußen und Ludwig Reventlow wird ab 1866 zunächst Amtmann von Husum und Oberstaller der Landschaft Eiderstedt westlich von Husum, und ab 1868 erster preußischer Landrat des Amtes Husum. Diese Stellung hat er bis zu seiner Pensionierung 1889 inne, da ihm wegen seiner wohl etwas unpreußischen Amtsführung ein weiterer Aufstieg versagt bleibt.

Am 20.7.1860 hatte er nach siebenjähriger Verlobungszeit Emilie zu Rantzau geheiratet. Die ältesten Kinder Agnes, Theodor und Ludwig werden noch während seiner Zeit in Kiel geboren. FR und Catty, derjüngste Bruder, werden auf Schloss Husum geboren.

Die Familie siedelte nach der Pensionierung nach Lübeck über. Ab 1889 beschäftigt er sich mit einer Familiengeschichte auf wissenschaftlichem Niveau, die 1892 mit dem Titel Das Geschlecht der Reventlows in der Universitätsbuchhandlung Kiel erscheint.

Am 14.6.1893 stirbt er nach einer Operation an Darmverschlingung, offenbar eine Familienkrankheit der Reventlows: der Tod von FR verlief ganz ähnlich.

FR spricht von ihrem Vater oft als dem "Greis", beide Elternteile manchmal die "Greise", manchmal "die jungen Leute". Im autobiographischen Roman Ellen Olestjerne erscheinen die Eltern als "Freiherr und Freifrau Olestjerne".

http://www.wolfgang-rieger.de/OnlineTexte/Reventlow/Register/Personen.htm

Beskæftigelse:
1855-56 Kancelliauditør i Schwerin, 1857 underretsadvokat, 1865 Amtmand i Husum, 1866-68 Overstaller i Eiderstedt

Ludwig blev gift med Rigsgrevinde Emilie Julie Anna Louise Rantzau den 20 jun. 1860 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Emilie (datter af Rigsgreve Ernst Rantzau og Agnes Louise Fernandine Rantzau) blev født den 19 apr. 1834 i Sønderborg, Danmark,; døde den 19 nov. 1905 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sverige, Skeinge,Skaane
• Bopæl: Skeinge

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Harald blev gift med Harriet Charlotte Schaffalitzky de Muckadell den 28 jul. 1874. Harriet (datter af Vilhelm Joseph Henrik Schaffalitzky de Muckadell og Albinia Vilhelmine Jane Louise Hagemann) blev født den 6 apr. 1853; døde den 24 mar. 1923. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Mort pour la France

Beskæftigelse:
Affaires étrangères

Notater:

Beskæftigelse:
Receveur général

Familie/Ægtefælle/Partner: Thérèse de Fontaine. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

2 eme Comte Portalis
Confirmé à la mort de son grand-père dans la transmission des titres de Comte héréditaire et majorat ( Arrêt ministériel 24/01/1861 )

officier de la Légion d'Honneur (chevalier en 14/08/1869)

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris (08/07/1867)

Etienne blev gift med Jeanne Marie Louise Clémentine Mounier den 25 apr. 1870. Jeanne blev født den 18 aug. 1846; døde den 16 aug. 1917 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Baron

"Est arrivé Edouard Portalis, avec sa belle tête chauve, sa haute taille, et ses deux longues moustaches blondes qui ont au moins 25 cm de longueur. Il est très bon garçon, très ouvert, bon père de famille. Le fils ainé (Henry) est à St Cyr,les deux plus jeunes en pension, reste avec eux une belle personne de 19 ans ne craignant pas beaucoup le monde."
Henri Mounier, 21 mars 1889.

Beskæftigelse:
Officier de cavalerie, chef d'escadron

Edouard blev gift med Alice Caroline de Bonnechose den 16 maj 1867. Alice blev født i 1844; døde den 10 okt. 1925. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelmine blev gift med Victor Marc Henri Delacour i 1860. Victor blev født i 1826 i Paris, Frankrig; døde den 22 jun. 1864 i La Ciotat,F13600,Bouches du Rhône, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Chef d'escadron, peintre et sculteur

Conrad blev gift med Julie Marie Caroline Wilhelmine Anglès i 1872. Julie blev født i 1832 i Mably,42300,Loire, Frankrig,; døde i 1872. [Gruppeskema] [Familietavle]

Conrad blev gift med Jeanne Martelet den 8 jun. 1882. Jeanne blev født den 26 jul. 1858; døde den 5 sep. 1929 i Le Tréport,F76470,Seine Maritime, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Maire d'Orléans de 1899 à 1905

Dossier personnel d'Harold Portalis au ministère des Affaires Etrangères :
Recommandé par son père, il entre au ministère et est nommé:
Attaché à la légation à Washinton, le 2/5/1865, à Lisbonne le 15/01/1869,
puis à Athènes le 16/10/1869.
Ne rejoint ce poste qu'avec retard , puis le quitte sans autorisation et est donc rayé des effectifs du ministère le 25/09/1870.

Extrait d'un article d'histoire locale sur Saint-Marceau:
- Le baron Harold Portalis (1841-1917), originaire de Vesoul (Haute-Saône), frère du directeur du journal Le XIXème siècle.
Avant de s'installer rue Dauphine, il résidait déjà à Saint-Marceau, au château des Montées avec famille et domesticité (institutrice pour les enfants, cocher, valet de chambre, cuisinière et concierge).
Entré au conseil municipal en 1890, il fut maire d'Orléans de 1898 à 1905.

Charles blev gift med Marie Angèle Germon de Villebourgeon den 15 jan. 1873. Marie blev født den 22 okt. 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Il voyagea aux Etats-Unis, d'où il rapporta un livre, (Les Etats-Unis, le self-government et le césarisme), puis il entra dans le journalisme. Il fonda en 1869 un revue hebdomadaire, "Le Courrier desdeux mondes", dans laquelle il défendaitles idées démocratiques et avancées.
Aprés la guerre de 1870, il fur rédacteur en chef de "L'électeur libre", et l'ayant quitté, fonda "La Vérité", favorable à la Commune. Le journal fut supprimé le 4 septembre 1871 pour un article refusant à l'Assemblée nationale le pouvoir constituant.
Il acheta alors, en avril 1872, "Le Corsaire", qui fut à son tour suspendu, pour un article de Zola, du 24 décembre au 22 fevrier 1873.
A ce moment, il racheta "L'Avenir national", lui même supprimé en octobre 1873 à cause d'un texte : "A bas Chambord". Il tenta ensuite de faire renaître ou de fonder plusieurs journaux,auxquelsil souhaita que Zola collaborât, mais sans succes.
En 1883, il acheta "Le Petit Lyonnais", et en 1886, "Le XIXe Siècle" qui soutint Boulanger.
Poursuivi pour chantage, il s'exila en 1895.
Bien que Zola n'appréciat pas beaucoup la personnalite d'Edouard, , les deux hommes gardèrent des relations courtoises.

Les Presses de l'Université de Montréal
Centre d'Etudes sur le Naturalisme
Les correspondants de Zola
http://www.chass.utoronto.ca/french/bios/port.htm

Beskæftigelse:
Journaliste

Edouard blev gift med Laure Lapie den 8 nov. 1892. Laure blev født den 2 nov. 1846; døde den 1 nov. 1938. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
ingénieur

Joseph blev gift med Angèle Flavie Marie Hermance Germon de Villebourgeon før 1897. Angèle blev født den 13 feb. 1851; døde den 10 nov. 1883 i Hendaye,F64700,Pyrénées Atlantiques, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Eugénie Bourguignon den 14 okt. 1897 i Paris, Frankrig. Eugénie blev født den 29 apr. 1865 i Clichy, Hauts de Seine, Frankrig; døde den 28 jun. 1925 i Saint Maurice,94410,Val de Marne, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joseph blev gift med Marguerite Marie Baholtzer den 26 aug. 1925 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Marguerite blev født den 13 jun. 1893; døde i 1985 i Boutigny sur Essone, Essone, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
banquier