Portrætter

Slægten Reventlow:

Karl Hermann Ernst Friederich Otto Detlev Reventlow
(1874 - 1961)

* 1908 m. Helene Elisabeth von dem Knesebeck-Milendonck (1878-?)


Andre slægter:

Aage Alfred Bardenfleth
(1882 - 1917)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Nulla Palescere Culpa



Gravsten og epitafier


Christensen, Jutta gift Reventlow
Christensen, Jutta gift Reventlow

 

Helliget Mindet om 
 Jutta Frederikke 
Birgitte Reventlow, 
født Christensen. 
Enke efter Gehejmekonferensråd 
Grev Frederik Ditlef 
Reventlow 
 født d. 7 Febr 1807 
Død d. 10 Nov 1868 

 Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du 
Urolig inden i Mig. Mit Hjerte, bi efter 
Herren. Han er din Saligheds Gud og 
 der er megen Frelse for Hans Aasyn. 
 Pslm 42 V 12 

Udsmykning: 
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. 
Inskriptionen er skrevet på en rulle. 

Psalme 42 v 12 lyder: 
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? 
Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, 
mit Åsyns Frelse og min Gud!
   

Laurids Friis

Laurids Friis

Mand ca. 1615 - ca. 1662  (47 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Laurids Friis blev født cirka 1615 i Lundergård, ,; døde cirka 1662 i Roum Sogn, Lund,; blev begravet i Roum, ,.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Inger Munk. Inger døde cirka 1654. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Laurids blev gift med Birte Kaas før 1653. Birte (datter af Otto Kaas og Lisbet Rosenkrantz) blev født cirka 1644; døde efter 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Anne Sophie Friis  Efterkommere til dette punkt døde efter 1699 i Donslund, ,.
    2. 3. Godske Friis  Efterkommere til dette punkt

    Laurids blev gift med Else Sørensdatter Munk den 20 mar. 1655 i Aars Kirke, Aars Herred, Aalborg Amt, Danmark. Else (datter af Søren Munk og Kirsten Nielsdatter) blev født i Mølgård Rinds Herred, ,; døde efter 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Laurids Friis  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1657; døde efter 1674.
    2. 5. Kirstine Friis  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1659.


Generation: 2

  1. 2.  Anne Sophie Friis Efterkommere til dette punkt (1.Laurids1) døde efter 1699 i Donslund, ,.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Skomager. Laurids døde i 1698 i Donslund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Mund. Peder døde i Merringgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Godske Friis Efterkommere til dette punkt (1.Laurids1)

  3. 4.  Laurids Friis Efterkommere til dette punkt (1.Laurids1) blev født cirka 1657; døde efter 1674.

  4. 5.  Kirstine Friis Efterkommere til dette punkt (1.Laurids1) blev født cirka 1659.